21.2 C
Copenhagen
torsdag 10. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Mystisk lugt fra raffinaderi i Fredericia – beboere vågner med hjertebanken

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En kraftig lugt af svovl har i løbet af natten til onsdag plaget flere borgere i Fredericia. Raffinaderiet bekræftede i morges, at det kom fra deres installation, og er nu kommet med teknisk forklaring.

Pressechef hos Crossbridge Energy, Torben Øllegaard Sørensen, fortæller, at årsagen til lugten er fundet:

– Det er procesvand, der er kommet i spildevandsbassinet. Det hænger sammen med måden, vi driver anlægget på. 

– Vi vedligeholder og udskifter tingene. Noget procesvand er kommet ud ved en fejl. Vi har stoppet det, og sender folk fast ud for at tjekke op på det nu, siger han og slutter:

– Vi er kede af de gener folk har haft, og vi kan kun sige undskyld. Vi fortsætter desinficeringen, og ser hvad vi kan gøre. Vi håber det ikke sker igen.

Det var ved 23 tiden, at flere borgere i Fredericia begyndte at skrive på de sociale medier, at de kunne lugte noget kraftigt, der virkede som svovl. Det lugter endnu af svovl i det indre Fredericia. Der er fra myndighedernes side ikke varslet fare på færde.

En cocktail af vindstille vejr, høje sommertemperaturer og en tung svovllugt har skabt et ubehageligt miljø, der har fået mange fredericianere til at undre sig.

En af dem er Mette Papkiewicz Hansen, der bor på Smalagervej. Hun fortæller, at det har været sådan i rigtig mange år:

– Det har været et problem i 12 år. Når det først lugter, er det helt voldsomt og frygteligt. Forskellige forklaringer er blevet givet gennem årene, men lugten er præcis den samme som altid, fortæller Mette.

Stanken syntes i morges at have bredt sig fra raffinaderiet og dækket Fredericia by. Præcis hvordan lugtgenerne har fordelt sig, vil blive klarlagt, når klagerne plottes ind på et kort.

I Facebook-gruppen “Stop lugtgener fra raffinaderiet” er stanken et centralt diskussionsemne. Mange medlemmer rapporterer om symptomer som kvalme og hovedpine. Mette tilføjer:

– Vi vågner om natten med kvalme, hovedpine og hjertebanken. Det er nøjagtig det samme, som vi har oplevet tidligere. Vi har været igennem det så mange gange. Det, der undrer os mest, er, at det altid sker på samme tidspunkt, mellem 21 og 23 om aftenen. Raffinaderiet har tidligere sagt, at det skyldes vindretningen, men man kan ikke stille sit ur efter vindretningen. Om morgenen er det ofte værst. Det virker som om, der er noget, de ikke vil fortælle, siger hun.

Det er ikke første gang, at Fredericia har været ramt af en ubehagelig stank fra raffinaderiet. For flere år siden led byen under en vedvarende lugt i løbet af flere varme sommeruger. Det viste sig dengang, at raffinaderiets slambassiner ikke var blevet tømt som forventet.

Dette gentagne problem har efterladt mange borgere frustrerede og følelsen af at være overset.

– Det startede for et par dage siden, og det har været virkelig slemt. Der er endda dannet grupper på Facebook om det. Men der sker ikke noget. Jeg orker det faktisk ikke, for der bliver ikke gjort noget ved problemet, konkluderer Mette.

Mens Crossbridge Energy arbejder på at identificere og løse problemet, er de lokale indbyggere i Fredericia tilbage med spørgsmålet: Hvornår bliver der taget effektiv handling for at løse disse vedvarende lugtproblemer? Kun tiden vil vise om denne nye episode vil være katalysatoren for den forandring, borgerne har ventet på.

CrossBridge Energy. Foto: AVISEN

Nedslående nyheder for Mette Frederiksen: Internationale medier tvivler på hendes chancer for NATO-topposten

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

To prestigefyldte internationale aviser, Financial Times og Wall Street Journal, har udgivet historier, der stiller spørgsmålstegn ved sandsynligheden for, at den danske statsminister Mette Frederiksen kan blive Natos næste generalsekretær.

Dette bragte Jyllands-Posten onsdag formiddag.

To af verdens mest respekterede mediehuse peger på, at den danske statsministers chancer for at få jobbet i NATO kan være i fare. I begge rapporter siges det, at den internationale modstand muligvis kunne hindre Mette Frederiksens mulige opstigning til rollen.

Ifølge Wall Street Journal, er Polen bekymret over ideen om endnu en nordisk generalsekretær for NATO, da to tidligere generalsekretærer har haft deres oprindelse fra Skandinavien: den danske Anders Fogh Rasmussen og den nuværende generalsekretær, norske Jens Stoltenberg.

Polen synes interesseret i at have en NATO-chef fra alliancens østlige flanke, og den estiske premierminister, Kaja Kallas, er blevet nævnt som en potentiel kandidat. “Warszawa vil angiveligt modsætte sig favoritten, den danske statsminister. Estisk leder ses som det bedste alternativ,” siger rapporten.

Desuden antyder Wall Street Journal, at Danmarks manglende opfyldelse af NATO’s mål om at bruge 2% af BNP på forsvar kan tælle negativt for Frederiksens kandidatur. Modstand fra Polen kan endeligt spolere hendes chancer, da NATO’s generalsekretær skal vælges med enighed blandt alle 31 medlemslande.

Financial Times tilføjer til debatten ved at foreslå, at det måske ville være bedst, hvis Jens Stoltenberg fortsatte for endnu en periode som generalsekretær. Selvom Stoltenbergs periode allerede er blevet forlænget tre gange, og han har afvist ideen om at forlænge igen, mener avisen, at det kunne være den bedste løsning, hvis medlemslandene ikke kan nå til enighed om en efterfølger før det store topmøde i Vilnius i juli.

På trods af den brede støtte til ideen om NATO’s første kvindelige generalsekretær, viser der sig ifølge Financial Times også at være en stigende præference for en kandidat fra Østeuropa på grund af situationen i Ukraine.

Mette Frederiksens navn er blevet nævnt mange gange i debatten om, hvem der kunne være Natos næste generalsekretær, men hun har konsekvent afvist, at hun er i spil til posten. På trods af dette har internationale medier og diplomater fortsat med at nævne hende som en potentiel kandidat.

Men uanset hvor ofte hendes navn nævnes, er hun langt fra den eneste kandidat, der er i spil. Flere forskellige kandidater, herunder den britiske forsvarsminister Ben Wallace, er blevet nævnt, og med medlemslandes forskellige krav og præferencer er det stadig uklart, hvem der vil vinde støtten til at blive Natos næste generalsekretær.

Svensk fodboldspiller afslører ydmygende kønstests af spillerne ved VM i kvindefodbold i 2011

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I en chokerende afsløring hævder den svenske fodboldspiller Nilla Fischer, at hun og hendes holdkammerater blev tvunget til ydmygende kønstests ved VM i kvindefodbold i 2011.

Fisker, der har haft en lang og bemærkelsesværdig karriere med 194 landskampe for Sverige, fortalte i et interview med The Guardian, at spillerne blev bedt om at vise deres kønsorganer for en læge for at bevise, at de var kvinder.

Ifølge Fischers beskrivelse blev de svenske spillere bedt om ikke at barbere sig “der forneden” i de kommende dage og derefter vise deres kønsorganer for en læge. Dette skete i forbindelse med VM-turneringen i 2011 i Tyskland efter anklager fra flere hold, inklusive Nigeria, Sydafrika og Ghana, om at Equatorial Guineas hold indeholdt mænd.

“Vi tænkte, ‘hvordan er det kommet hertil?'”, fortalte Fischer. “Hvorfor bliver vi tvunget til dette nu, når der må være andre måder at gøre det på? Vi ønskede ingen af os at sætte vores mulighed for at spille i en VM-turnering på spil, så vi var bare nødt til at få det overstået, uanset hvor sygt og ydmygende det føltes.”

I et efterfølgende interview med den svenske avis Aftonbladet uddybede Fischer processen. Efter at have vist deres kønsorganer kunne holdets læge bekræfte, at det svenske kvindelandshold kun bestod af kvinder. Fischers beskrivelse af oplevelsen fremstår som en beretning om en dybt ubehagelig situation.

To uger før starten på VM i 2011, udsendte Fifa sine nuværende regler om kønsanerkendelse, der kræver, at hvert hold underskriver en erklæring om, at deres spillere er “af passende køn”.

Det er stadig uklart, hvorfor Sverige’s hold blev underlagt disse kønstests, når en DNA-test ved hjælp af en kindpind, en billig og ikke-invasiv metode, har været anvendt bredt i årtier til at bestemme køn.

Mats Börjesson, der var Sveriges holdlæge i 2011, forklarede at testene blev udført, efter at Fifa krævede det, da rygter begyndte at cirkulere om det Equatorial Guineanske hold.

Fifa har udtalt, at de har “bemærket de seneste udtalelser fra Nilla Fischer om hendes oplevelser og kønsverifikationstest, der blev udført af det svenske kvindelandshold ved VM i 2011”.

Ny inspiration til arbejdet med ulighed i sundhed og trivsel blandt børn

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Belastninger i barndommen fører til dårligere sundhed og mistrivsel blandt børn, og senere i livet kan det føre til kroniske sygdomme. To nye rapporter peger på, hvad det er der skaber ulighed i sundhed og trivsel allerede i barndommen og giver inspiration til, hvad kommunerne kan gøre for at sætte ind blandt børn i indskolingen.

Nogle børn har væsentligt dårligere forudsætninger for sundhed og trivsel, og det kan følge børnene videre i livet. Social ulighed i sundhed viser sig allerede inden børn bliver født eller i deres tidlige barndom. En ny rapport om ”Veje til social ulighed i børn og unges sundhed” viser, hvad der fører til uligheden i børns sundhed.

– Vi har bedt Statens Institut for Folkesundhed om at give os mere viden om, hvad der skaber dårlig sundhed og mistrivsel allerede i barndommen. Forhold som for eksempel betyder, at nogle senere i livet får langt flere sygdomme end andre, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.

Rapporten peger særligt på tre forhold, der påvirker børns sundhed og trivsel negativt; materielle forhold som manglende adgang til god bolig, mad, tøj, hjælpemidler i skolen og mulighed for deltagelse i fritidslivet; psykosociale forhold som mindreværd, underlegenhed, og social eksklusion. Det tredje forhold er de adfærdsmæssige forhold som forældres egen sundhed, deres opdragelsesstil samt vennernes sundhedsadfærd. Forældrenes sociale position har betydning for alle tre forhold, og børns sundhed og trivsel er afhængig af deres levevilkår, det boligområde de vokser op i og mulighederne for skolegang og uddannelse.

– Der er mange muligheder for at sætte ind, og gerne på tværs af fagområder som familieområdet, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, fritid og kultur. Der vil nok altid være en form for ulighed, men vi kan sagtens gøre en bedre indsats i vores velfærdssamfund for at kompensere for noget af uligheden. Der er for eksempel flere muligheder for at hjælpe udsatte børn og forældre via tværgående indsatser, siger Niels Sandø.

I den anden rapport har Sundhedsstyrelsen bedt Statens Institut for Folkesundhed gennemgå indsatser mod ulighed i sundhed blandt 6 – 11 årige. Rapporten viser, hvilke afprøvede indsatser, der bl.a. modvirker skolefravær, styrker kognitive og motoriske færdigheder, fokuserer på betydningen af personaletæthed i skoler og dagtilbud nær udsatte boligområder og fremmer deltagelse i fritidslivet.

– Vi ved ikke særlig meget om hvilke tiltag i indskolingen, der fremmer sundheden, så det vil vi gerne vide mere om. I et forebyggelsesperspektiv er børn i indskolingsalderen meget interessante. Her begynder skole- og foreningslivet, og her bliver man i stigende grad opmærksom på og påvirket af andre sociale relationer end forældrene. Rapporten peger på 15 gode indsatser, men en del af konklusionen er også, at vi generelt skal blive bedre til at følge børns sundhed og trivsel i denne vigtige alder af deres liv, siger Niels Sandø.

Brug drikkevandet fornuftigt under tørken

Af
Mille Dyhrberg
-
0

DANVAs medlemmer appellerer til omtanke ved brugen af vand. På grund af den historiske tørke opfordres kunderne til ikke at bruge vand til badebassiner og havevanding. Der er drikkevand nok til alle, når blot man viser omtanke og efterlever eventuelle restriktioner fra vandværkerne.

DMI meddeler, at Danmark er ramt af tørke. Den betyder, at vandværkernes pumper arbejder på højtryk for at følge med det merforbrug af vand, som kunderne efterspørger. Men der er grænser for, hvor meget vandværkerne kan pumpe op, hvorfor danskerne skal bruge vand med omtanke.

-Der er vand nok til alle, hvis man efterlever de restriktioner, som vandværkerne melder ud. Der er ingen grund til at vande græsset. Selvom det er vissent, så bliver det grønt igen, når vi en gang får regn. Og der er heller ingen grund til at fylde havebassinet op med vand. For der skal være vand nok til dem, der har brug for det til f.eks. deres dyrehold, siger fagleder for drikkevand i DANVA, Dorte Skræm.

Nogle vandværker har udstedt restriktion, hvor de appellerer til at holde igen med vandingen.

-Reelt set er der masser af vand i jorden. Men der er grænser for, hvor meget vandværker kan og må indvinde. Det skyldes både, at deres pumper og anlæg er begrænset af en vis kapacitet, der passer til mængden af kunder, samtidig med at der skal tages hensyn til grundvandsressourcen. Hvis vandværker pumper for meget vand op, kan vandstanden i søer og vandløb falde og dermed skade det økologiske system, forklarer Dorte Skræm.

Nogle af de helt store havebassiner kan indeholde så store mængder vand, at det svarer til halvdelen af det gennemsnitlige årlige vandforbrug for en enkelt dansker. Skal blomsterne vandes, anbefaler DANVA, at man bruger en vandkande, og at vandingen ikke foregår om dagen, når fordampningen er størst.

Vandkunder kan gå ind på deres lokale vandværks hjemmeside og se, om der er indført restriktioner på vandet.

Fakta:

  • Lad være med at vande din græsplæne! Den kan sagtens klare sig uden
  • Saml (hvis muligt) regnvand fra taget i en regnvandstønde – så kan du bruge det til at vande med, i stedet for at bruge drikkevand til blomsterne. Læg et låg på regnvandstønden, så vandet ikke fordamper.
  • Brug en vandkande når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker – vandslangen er en vandsluger, som bruger 12 liter vand pr. minut
  • Lad være med at vande om dagen, hvor det meste vand fordamper, før det når planterødderne.
  • Store soppebassiner og pools bruger rigtig meget vand. Vandballoner, vandpistoler og et badekar til de mindste er gode erstatninger. Eller tag til sø, strand og friluftsbad med hele familien.

DIF lancerer livestreaming-anbefalinger

Af
Mille Dyhrberg
-
0

DIF anbefaler, at der ikke bør livestreames fra kampe, opvisninger, træningspas og konkurrencer for børn og unge under 18 år. I de nye anbefalinger fra DIF, at der også gode råd i de tilfælde, hvor klubber og forbund alligevel livestreamer. Anbefalingerne er kommet i stand efter en lang konsultationsrække.

Efter et grundigt forløb, hvor en lang række parter er blevet konsulteret, lancerer DIF nu sine anbefalinger på livestreamingområdet.

Konklusionen i DIF’s anbefalinger er, at der ikke bør livestreames fra kampe, opvisninger, træningspas og konkurrencer for børn og unge under 18 år.

Men DIF anerkender også, at dets forbund og foreninger er eksperter i deres egen idræt, og at idrætter har forskellige kendetegn. Der kan der være forbund og foreninger, som vælger at livestreame fra ungdomsidræt, og derfor indeholder anbefalingerne også en række spørgsmål og gode råd til disse forbund og foreninger.

-Foreningsidrætten skal være et trygt rum for børn og unge, hvor de har plads til at fejle. Livestreaming kan potentielt skabe udfordringer for dette trygge rum. Teknologien er relativ ny, og der er ikke mange undersøgelser af effekterne af livestreaming. Blandt andet derfor anbefaler vi ud fra et forsigtighedsprincip, at man ikke livestreamer idræt for børn og unge under 18 år, siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF med ansvar for blandt andet børne- og ungeområdet.

Lang konsultationsrække

For at få de bedste forudsætninger for at lave anbefalingerne har DIF i forløbet konsulteret en lang række parter, som har forskellige tilgang til livestreaming. Der har været afholdt møder med et tocifret antal af DIF’s specialforbund, og desuden er aktører som Team Danmark og en lang række børne- og ungeorganisationer blevet hørt. DIF har desuden fået input fra Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune og streamingvirksomheden Sportway.

-Vi anerkender, at dette område er kompliceret. Der er mange forskellige holdninger til og erfaringer med livestreaming. Derfor var det vigtigt for os at lave et grundigt forløb, hvor vi hørte alle interessenter, inden vi lavede vores anbefalinger. Det har også gjort os i stand til at komme med nogle nuancerede råd til de forbund og klubber, som af forskellige årsager alligevel vælger at streame, siger Frans Hammer.

Disse råd går blandt andet på:

-At man bør begrænse adgangen til livestreamingen via et login

-At man kun bør livestreame selve idrætsaktiviteten og ikke opvarmning og nedvarmning

-At der bør være en livestreaming-ansvarlig til stede, der med kort varsel kan afbryde sendingen

-At der bør være tydelig markering af, hvor der streames

-At der bør laves streamingfri zoner

Læs samtlige DIF’s anbefalinger om livestreaming af børne- og ungdomskampe, -opvisninger, -træningspas og -konkurrencer ved at downloade det vedhæftede pdf

Live: Afgørelsens time – vinder FHK bronze?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det er sæsonens sidste kamp, og det er nu, at det hele skal afgøres. Hvem vinder bronze? Klokken 16:00 spiller FHK på udebane mod Skjern. Følg slagets gang her.

Dansk rocklegende Peter Belli går bort i en alder af 79 år

Af
Christian Runge Fris
-
0

Det danske musiksamfund er dybt berørt af nyheden om rockstjernen Peter Bellis bortgang. Efter en imponerende karriere på den danske musikscene sov sangeren stille ind, kun ti dage før han skulle have fejret sin 80-års fødselsdag.

Target Records, det anerkendte pladeselskab, har bekræftet den triste nyhed om Peter Bellis bortgang. Efter at have kæmpet mod sygdom i en periode sov han stille ind den 8. juni 2023 omgivet af sine nærmeste.

– Det er med stor sorg, at vi meddeler, at vores elskede ægtemand, far, bedstefar og svigerfar, Peter Belli, er gået bort. Ulven har sagt farvel for sidste gang, oplyser Target Records og henviser til Peter Bellis kælenavn.

Pladeselskabet beder om, at familien får tid og ro til at bearbejde deres store tab i denne svære tid.

Peter Belli har gennem mere end fem årtier markeret sig som en af de største figurer på den danske musikscene. Han har leveret utallige koncerter og udgivet over 40 album i løbet af sin imponerende karriere.

Hans sange som “Teddybjørn”, “Bliv Væk Fra Vores Kvarter” og “Ulven Peter” er blevet ikoniske og har sat sig fast i danskernes musikalske bevidsthed. Da Peter Belli trådte frem på musikscenen, skilte han sig ud med sit karakteristiske lange hår og en stemme, der formåede at fange lytternes opmærksomhed.

Allerede som 16-årig debuterede Peter Belli som sanger, og efter fem år med forskellige bands blev han forsanger for Les Rivals, der fik en fast tilknytning til Bakken.

Peter Belli efterlader sig en betydelig musikalsk arv og har bevæget sig i flere forskellige genrer i løbet af sin karriere. Udover sin musik har hans stemme og ansigt også været at finde i tv-serier, film og tegneserier. Børnefamilier vil for eksempel kunne genkende hans stemme som blæksprutten i “Bennys badekar” og Rafiki i “Løvernes Konge”.

I 2013 blev Peter Belli hædret med en ærespris fra IFPI Danmark, musikselskabernes brancheorganisation, som anerkendelse af hans enestående bidrag til dansk musik. Han har også modtaget Smukfests ærespris, Polka Verner Legatet, sammen med Jytte Abildstrøm og Mikael Simpson.

Privat har Peter Belli været lykkeligt gift med sin kone June i over 50 år, og sammen har de tre børn.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mindes den afdøde sanger på Twitter og skriver:

– Peter Belli har i dag draget ‘væk fra vores kvarter’ i en alder af 79 år. Tak for glæden og musikken. Generationer har gjort hans toner til folkeeje. Ære være hans minde.

Vi mindes Peter Belli som en af dansk musiks mest ikoniske figurer og sender vores dybeste medfølelse til hans familie og nærmeste. Hans bidrag til den danske musik vil for altid være uudslettelige.

Terrorismebestemmelsen udfordrer retssikkerheden

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Arkivfoto

Straffelovens bestemmelse om terrorisme er fra dag ét blevet kritiseret for at være for uklar, og heller ikke retspraksis efterlader et entydigt billede af, hvad man som borger dømmes for. Det konkluderer Nanna Grønning-Madsen i ny bog baseret på sin ph.d.-afhandling.

I kølvandet på terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 fulgte et stort internationalt fokus på terrorisme både i FN og EU.

Senere samme år gik EU-landene sammen om at udforme en fælles terrorismebestemmelse, som definerer en terrorhandlings særlige kendetegn, og som skulle implementeres i de nationale lovgivninger. Danmark valgte stort set at kopiere EU-formuleringen ind i en ny paragraf 114 i straffeloven, selvom loven allerede dengang mødte kritik for at efterlade for meget til fortolkning.

Et centralt spørgsmål er, om retspraksis har bidraget til at skabe større klarhed på området, siden terrorismebestemmelsen trådte i kraft i 2002, og det satte Nanna Grønning-Madsen sig blandt andet for at undersøge i sin ph.d. på Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Stadig på uklar grund
Hun har både gransket de enkelte ord i terrorismebestemmelsen og undersøgt, hvordan domstolene har behandlet 69 domsafsigelser for at se, hvordan domstolene fortolker og anvender elementerne i paragrafferne 114 og 114 b-e.

Og hendes konklusion er klar:

– Selvom der er gået over 20 år siden bestemmelsens indførelse, og domstolene har behandlet en række sager, så står vi fortsat på uklar grund i forhold til at forstå ordlyden i paragraf 114, og hvordan den skal bruges i praksis, fortæller Nanna Grønning-Madsen.

Hun husker da også tydeligt sin egen reaktion, da hun som specialestuderende stødte på bestemmelsen for ca. 10 år siden.

– Jeg blev ret provokeret, fordi jeg forstod ikke særlig meget af, hvad der stod i bestemmelsen, og når jeg læste forarbejderne til loven, blev jeg heller ikke meget klogere. Min tanke var, at når bestemmelsen er uklar for mig, hvordan kan man så som borger indrette sig efter den?, lyder det retorisk fra Nanna Grønning-Madsen.

Hun tilføjer:

– Det er et problem for retssikkerheden, for hvis det er uklart, hvad der står i bestemmelsen, så har loven et meget bredt anvendelsesområde, og du kan blive dømt for ”for meget”. Og det strider mod legalitetsprincippet, der netop fastslår, at du som borger skal vide, hvad du kan straffes for.

Hun savner blandt andet en præcisering af, hvornår en skade mod et land eller en international organisation kan anses for at være alvorlig. Men også hvad der skal forstås ved formuleringerne ”at skræmme en befolkning i alvorlig grad” og ”en grundlæggende struktur”.

Uensartet praksis fra domstolenes side

Gennemgangen af de 69 domme, der efter godt og vel 20 år med terrorismebestemmelsen har været for domstolene, har, ifølge Nanna Grønning-Madsen, heller ikke skabt større klarhed.

– Jeg er kommet frem til, at domstolene i påfaldende grad ikke har behandlet bestemmelsen på en ensartet og konsekvent måde, pointerer hun.

– Når man læser ordlyden, så er det f.eks. ikke tydeligt, om gerningspersonen ved udøvelsen af selve handlingen (f.eks. ved drab, bombesprængning og grov vold) skal have forsæt til at tilføje alvorlig skade til et land eller en international organisation. Og når man gennemgår retspraksis, viser det sig, at begrundelserne ikke er konsekvente, i forhold til om der anvendes et forsætskrav eller ej.

Domstolene mangler klarhed
SDU-forskeren peger på, at en del af problemet kan føres tilbage til, at bestemmelsens formulering oprinder fra EU. Det har krævet kompromisser mellem landene at nå til enighed og resulteret i en bestemmelse med en vag ordlyd, der er blevet tilføjet, som den er i dansk strafferet.

– For mig at se skyldes den uensartede behandling af sagerne, at domstolene også oplever, at bestemmelsen er uklar og heller ikke kan hente megen hjælp i forarbejderne, når de skal fortolke loven. Så når domstolene skal træffe afgørelse i en sag, kan det gå lidt i øst og vest, siger Nanna Grønning-Madsen.

I sin ph.d.-afhandling retter hun dog også kritik mod domstolene – og især Højesteret – for ikke i tilstrækkelig grad at forholde sig til bestemmelsen.

Fortolker nødigt
En af de sager, der nåede Højesteret, er Westergaard-sagen, hvor en mand angreb tegneren Kurt Westergaard med en økse i 2010. Manden blev efter drabsforsøget tiltalt og dømt for forsøg på terrorisme.

– I Højesteret gik der blandt andet en diskussion på, om drabet på én mand kunne tilføje alvorlig skade til Danmark, og i den diskussion savnede jeg, at Højesteret præciserede, hvad de forstår ved alvorlig skade, men det skete aldrig. Og det er generelt kendetegnende for Højesteret og de andre retsinstanser, at de er tilbageholdende med at foretage en generel fortolkning på indholdet i paragraf 114, siger Nanna Grønning-Madsen og fortsætter:

– Jeg mener, at domstolene, og særligt Højesteret, har haft flere muligheder for at påvirke fortolkningen af terrorismebestemmelsen, men har undladt at gøre det. Og det er uheldigt, for tilbage har vi en uklar retsstilling og borgere, der mangler retssikkerhed, fordi det er uklart, hvad de kan dømmes for.

Til slut påpeger Nanna Grønning-Madsen, at paragraf 114 er et eksempel på et meget uheldigt samspil mellem lovgiver og domstole.

– Lovgiver har indsat en uklar bestemmelse i straffeloven og overladt opgaven med at fortolke den til domstolene. Domstolene foretager så en uensartet behandling af de konkrete sager pga. manglende fortolkningshjælp og er samtidig tilbageholdende med at stå for den generelle retsudvikling. Resultatet er, at paragraf 114 efter mere end 20 års levetid befinder sig i en form for limbo – den finder praktisk anvendelse, men forbliver grundlæggende uklar.

Nanna Grønning-Madsens ph.d.-afhandling og anbefalinger er netop udkommet som bog ”Terrorismeforsættet – En analyse af straffelovens § 114” på Karnov Group.

Fire veje til større retssikkerhed
Ifølge Nanna Grønning-Madsen kan fire retspolitiske tiltag skabe større klarhed og forudsigelighed om fortolkningen og anvendelsen af paragraf 114 – og dermed styrke borgernes retssikkerhed.

1) Ændre formuleringen af paragraf 114 fra ”med forsæt til” til ”med direkte forsæt”. I dag er anvendelsesområdet for paragraf 114 i kraft af dens uklare ordlyd meget bredt, og ved at ændre kravet til direkte forsæt indsnævres anvendelsesområdet. Analysen har i den forbindelse vist, at et kendetegn ved terrorismeforsættet er, at gerningspersonen allerede ved de indledende handlinger har en plan/en hensigt – dvs. direkte forsæt – om at opnå et nærmere bestemt mål. Derudover vil det stille Danmark på linje med retsstillingen i andre lande som Holland, Sverige, Finland og Norge.

2) Ændre formuleringen og konstruktionen i paragraf 114, så dét at tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade skal være det endelige mål for handlingen. Forslaget indebærer, at gerningspersonen skal have udøvet handlingen med (direkte) forsæt til eksempelvis at skræmme en befolkning i alvorlig grad ”for at” tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade. Forsættet til at skræmme en befolkning i alvorlig grad bliver derved et middel til at opnå det endelige mål: At tilføje alvorlig skade.

3) Tilføje flere fortolkningsbidrag i forarbejderne til bestemmelsen, så domstolene får et bedre grundlag at fortolke ud fra. Man kunne f.eks. hente inspiration fra Norge, hvor forarbejderne er mere udbyggede og forklarende, og der er fortolkningsbidrag til, hvad man skal forstå ved alvorlig skade, hvad der ligger i at destabilisere nogle strukturer, og hvad ordet struktur betyder. Jo flere konkrete eksempler, desto bedre vejledning får domstolene til at forstå ordlyden i bestemmelsen.

4) Ændre kompetencen til at rejse terrorsager til rigsadvokaten frem for justitsministeren. Selvom det er anklagemyndigheden og politiet, der foretager efterforskninger og rejser sager i forbindelse med terror, kræver det justitsministerens underskrift at få sagen til domstolene. Men fordi terrorsager altid får stor samfundsmæssig og politisk bevågenhed, er det problematisk, at det er et politisk organ, der beslutter, om der skal rejses sag eller ej. Var det i stedet op til rigsadvokaten – og dermed en juridisk organisation uden politiske motiver – at træffe den beslutning, ville det være til større gavn for retssikkerheden. Selv en sigtelse for terrorisme kan have stor betydning for det enkelte menneske, og derfor er det vigtigt, at såvel en sigtelse som en tiltale sker på et gennemsigtigt grundlag.

Ny kortlægning: Stigning i misbrug af opioider blandt unge i flere kommuner

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: Avisen)

SSP-samrådet har efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen foretaget en kortlægning af misbruget af opioider (stoffer som opium, morfin, heroin og kodein red.) blandt børn og unge i landets kommuner.

Knap 25 procent af de kommuner, der har medvirket, rapporterer om en stigning i misbruget. Regeringen vil nu sammen med de relevante myndigheder vurdere, hvilke tiltag der bør iværksættes på området.

Sundhedsstyrelsen anmodede i februar 2023 SSP-samrådet, som er en paraplyorganisationen for SSP-samarbejdet (skoler, sociale myndigheder og politi) i Danmark, om at foretage en kommunal kortlægning af børn og unges brug af opioider i Danmark. 63 ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen, og knap 25 procent – svarende til 15 af de deltagende kommuner – rapporterer om en stigning i misbrug af opioider blandt børn og unge.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke på landsplan synes at være en kraftig vækst i misbruget, men at der kan være bekymring om en øget tilgængelighed af illegale opioider, der ifølge kortlægningen distribueres gennem for eksempel kiosker og sociale medier. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at området følges tæt i de kommende år.

Justitsminister Peter Hummelgaard. Foto: AVISEN

Regeringen finder det stærkt bekymrende, at man lokalt i flere kommuner oplever en stigning i antallet af unge, der misbruger opioider.

– Det er dybt bekymrende, at vi nu ser en stigning i misbruget af opioider blandt børn og unge i flere af landets kommuner, og det er samtidig problematisk, at ulovlige opioidpræparater tilsyneladende er tilgængelige via kiosker og sociale medier. Der er behov for at følge dette område tæt, så misbruget ikke løber løbsk. Regeringen kommer derfor sammen med de relevante myndigheder til at se på nye tiltag for at bekæmpe misbruget af opioider blandt børn og unge. Derudover har jeg tidligere bedt landets retsmedicinske institutter om at vurdere, hvor farlige en række euforiserende stoffer er, herunder en række opioider. Den vurdering skal bruges til at tage stilling til, om straffen for salg af stofferne ligger rigtigt i dag, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.

Sophie Løhde. Foto: AVISEN

– Vi skal først og fremmest forhindre, at børn og unge får et misbrug af opioider, der er stærkt afhængighedsskabende, men det er også vigtigt, at der er hjælp at hente for dem, som er kommet ud i et misbrug. De kan eksempelvis have brug for abstinens- og substitutionsbehandling. Kommunerne skal derfor også være klar til at gribe de unge, som henvender sig for at få hjælp. Og for blandt andet at sikre, at børn og unge kan få den nødvendige behandling, vil Sundhedsstyrelsen revidere den nuværende vejledning på området, som hidtil kun har forholdt sig til substitutionsbehandling af voksne, siger Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Du kan finde kortlægningen her og Sundhedsstyrelsens følgenotat her. Det bemærkes, at hverken kortlægningen eller følgenotatet kan stå alene, men skal ses samlet.

Baggrund

SSP-Samrådets kortlægning udgør en pejling af den aktuelle situation vedrørende misbrug af opioider blandt børn og unge i landets kommuner og indgår som et supplement til de øvrige data, som Sundhedsstyrelsen benytter i overvågningen af narkotikasituationen i Danmark.

SSP-Samrådet har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i april 2023 udarbejdet et spørgeskema til brug for en særlig kortlægning i kommunerne med det formål at få en pejling på det aktuelle misbrug af opioider såsom tramadol, dolol, oxycodon, fentanyl og lignende blandt unge i Danmark. Data for kortlægningen er indsamlet i perioden marts-april 2023, og 63 ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen.

1...365366367...385Side 366 af 385
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER