DMI’s seneste vejrrapporter indikerer, at dele af Jylland står over for et større snefald. I løbet af lørdagen har DMI analyseret vejrmønstre i den nordøstlige del af Nordsøen. Her tyder alt på, at store dele af Jylland kan forvente flere kraftige snebyger.
DMI har opjusteret advarslen, og har nu udsendt et orange varsel, hvilket indikerer risiko for betydelige snefald. For at kvalificere til denne kategori, skal der falde over 15 cm sne inden for en 6-timers periode.
På grund af snebygernes natur, advarer DMI om, at snemængderne vil variere betydeligt lokalt. Især området fra Limfjordens indsejling og sydøst hen mod Aarhus forventes at opleve de største mængder sne, potentielt mellem 20 og 30 cm. Andre dele af varslingsområdet kan forvente mellem 15 og 20 cm sne.
– Vi holder skarpt øje med situationen og vil informere offentligheden om eventuelle ændringer, skriver meteorolog Lars Henriksen i en opdatering lørdag aften kl. 19:00.
Med kunstig intelligens kan man klone stemmer fra lydoptagelser, lave deepfakes fra billeder og video og kopiere tone og stil på tekster fra myndigheder, virksomheder eller privatpersoner. Det betyder, at svindelnumre bliver langt sværere at gennemskue end hidtil for den enkelte dansker.
Har du hørt om vishing, deepfakes, AI-stemmekloning eller spoofing? Begreberne referer til forskellige metoder, som svindlere kan bruge til at få fingrene i personlig eller økonomisk information fra uvidende ofre.
Hos Købstædernes Forsikring har de taget en temperaturmåling blandt danskerne, og her svarer seks ud af ti danskerne, at de har oplevet at være udsat for svindel ved køb og salg på nettet inden for de sidste tre måneder. Og med nem adgang til kunstig intelligens kan svindelforsøgene gøres langt sværere at gennemskue, ligesom teknologien åbner dørene til endnu flere måder, svindlerne kan snyde sig til adgang.
Derfor advarer flere myndigheder forbrugerne om, at AI-genereret snyd er en øget risiko. Fx advarer ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) om, at brug af kunstig intelligens kan betyde hyppigere og mere overbevisende bedrageriforsøg. Tenerity, der rådgiver og hjælper kunder ved identitetstyveri og misbrug af personlige oplysninger, er partner med Købstædernes Forsikring, hvor forsikringskunderne modtager ekspertrådgivning, hvis de er udsat for svindel. Selskabet nikker til et øget risikobillede:
– Vi ved, at svindlere og hackere ofte tager ny teknologi til sig som nogle af de første i forsøget på at gøre deres angreb mere vellykkede. Med hjælp fra kunstig intelligens er det blevet enklere at lave falske emails, sms-beskeder, websider eller falske opslag / annoncer på sociale medier, som til forveksling ligner den ægte vare fra virksomheder, myndigheder eller privatpersoner. Derfor bliver det forventeligt kun sværere at gennemskue mulige svindelforsøg i fremtiden, fortæller Marketing Manager Pernille Engestoft fra Tenerity.
Social manipulation breder sig i Norden
Social engineering (på dansk social manipulation) er en svindelmetode med medfart i Norden. Bedrageriforsøget starter typisk gennem en henvendelse fra en svindler, som udgiver sig for at være en naturlig autoritet som fx en bankrådgiver, politibetjent, en kendt person, familie eller lignende, hvor svindleren vil forsøge at misbruge offerets tillid til at franarre personoplysninger.
Brugen af kunstig intelligens kan gøre svindel igennem social manipulation mere virkelighedstro. I medierne har vi for nyligt set TV-værten Ditte Haue blive misbrugt i en AI-genereret deepfake video på sociale medier til at lokke folk til at downloade en falsk app. ID-sikkerhedsselskabet Tenerity har håndteret én sag i Norge, hvor svindleren udgav sig for at være en nær relation. Det kunne svindleren gøre, fordi kunstig intelligens hjalp svindleren til at lyde præcis som den nære relation, vedkommende udgav sig for. Og værktøjerne er blevet så avancerede, at mange vil have svært ved at høre forskel. Selvom Tenerity ikke har oplevet svindeltilfælde med deepfakes eller AI-stemmekloning i sager om social manipulation i Danmark, advarer de mod lignende sager i nær fremtid.
Derfor opfordrer Morten Jepsen, underwriting direktør i Købstædernes Forsikring, danskerne til at være særligt opmærksomme:
– Hvis man oplever at blive ringet op af fx et familiemedlem eller en ven, som beder om at overføre penge eller dele privat information, skal man være på vagt. Med en simpel intelligent løsning, kan svindlere misbruge en eksisterende lyd- eller videooptagelse til lave falske talebeskeder, som de vil. Derfor skal man altid forsøge at dobbelttjekke en mistænkelig henvendelse ved at kontakte personen via andre kanaler, fortæller han.
Fem måder, du kan stille dig selv stærkere
Selvom bedrageriforsøgene kan være svære at gennemskue, kan man tage sine forholdsregler. Morten Jepsen fra Købstædernes Forsikring, giver sine fem bud:
1) Vær kritisk – selvom det kan virke overbevisende, skal man altid forholde sig kritisk over for uopfordrede henvendelser og lade være med at udlevere nogen former for oplysninger, som kan misbruges.
2) Gå til kilden selv – Hvis du fx modtager et opkald fra din bank om at udlevere information, så kontakt altid selv banken via andre og sikre kommunikationskanaler, da du ikke kan vide dig sikker på, hvem der sidder i den anden ende af røret. På samme måde gælder det, at du skal dobbelttjekke links modtaget på email eller sms, hvis du er det mindste i tvivl. Gå i stedet ind på den pågældende virksomheds webside via din browser.
3) Mistænker du deepfake, så hold øje med afvigelser – selvom ansigter kan manipuleres, er der stadig udfald i teknologien, som kan afsløre, om en video er falsk. Hold øje med ansigtet igennem videoen: er ansigtet enten meget poleret eller atypisk rynket? Passer læbernes bevægelser med de sagte ord?
4) Tjek din forsikring – Gennemgå dine forsikringer og tjek, hvordan du er dækket, så der er professionel vejledning at at hente, hvis uheldet skulle være ude. Fx kan du købe en forsikring, som dækker digital kriminalitet.
5) Tal med dine omgivelser – Ikke alle er klar over, at AI kan gøre svindelforsøg mere effektive. Tal særligt med børn og relationer fra den ældre generation, da mindre it-kyndige kan være en nem målgruppe at angribe for hackerne.
It-eksperternes svindelordbog
Phishing: Overordnet betegnelse for forsøget på at franarre personoplysninger, som svindleren kan misbruge efterfølgende.
Spoofing: En svindler udgiver sig for at være en anden – typisk myndighed, virksomhed, privatperson eller lignende. Svindelforsøget sker ofte ved et forfalsket telefonnummer eller email afsender, så beskeden eller opkaldet ser ud til at komme fra fx politiet.
Smishing: En sammentrækning af SMS og phishing, hvor svindlen udelukkende foregår på SMS.
Vishing: En sammentrækning af voice og phishing, hvor svindlen udelukkende foregår over opkald eller talebeskeder.
ChatGPT phishing: AI benyttes i phishing-forsøg til at efterligne tone og stil, oversættelser, grammatik og stavefejl.
Deepfakes: Digital manipulation af billeder eller video af en person for at skabe en overbevisende fremtoning af den givne person, selvom hændelsen ikke er fundet sted.
AI-stemmekloning: En svindler udnytter AI til at klone stemmer ud fra video eller lydoptagelser til at foretage svindel.
Social engineering: En svindler forsøger at franarre personoplysninger gennem psykologisk manipulation af offeret. På dansk kan det oversættes til social manipulation.
Om vinteren vil mange mennesker gerne hjælpe havens fugle med at holde sulten fra døren. Men ikke alle metoder er lige oplagte, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. For eksempel bør det klassiske foderbræt skiftes ud med en foderautomat, og mejsekuglerne fra supermarkedet bør erstattes med fedtkogler og æbler, mener organisationen.
– Mange sværger til det klassiske foderbræt i den allerbedste mening, men brættet kan imidlertid gøre mere skade end gavn. Havens fugle kan faktisk blive syge af det. Problemet er, at mange fugle bruger det samme bræt, som kan resultere i afføring i maden. Dette kan sprede sygdomme mellem fuglene, siger biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse, og tilføjer:
– Hygiejne er lige så vigtigt for fuglene, som det er for os mennesker. Og vi ville jo aldrig skylle tallerknerne i toilettet.
Michael Carlsen anbefaler, at man i stedet kan anvende en foderautomat:
– På den gode foderautomat, får man mad for sig og skidt for sig. Undgå derfor automater med et trug i bunden, fortæller Michael Carlsen.
En foderautomat til frø kan blandt andet købes på trælasten, planteskolen samt i nogle supermarkeder. Hvad frø og kerner angår er der en sammenhæng mellem, hvilke frø der fyldes i automaten, og hvilke fugle der kommer og spiser. Frøene har betydning for, om det for eksempel er spurve eller mejser, der benytter foderautomaten.
– Undgå frøblandinger. Brug én slags frø i en automat, og en anden slags i en anden automat. Den enkelte fugl foretrækker som regel en bestemt slags frø, og kommer fuglen til en automat med en blanding, ender den med at smide meget på jorden, inden den finder det, som den vil have, forklarer biologen fra Dyrenes Beskyttelse.
Det er også en god idé at undgå de klassiske mejsekugler fra supermarkederne. Kuglerne er nemlig lavet af en hård fedtblanding, der ofte er iblandet frø, som fuglene ikke har gavn af, påpeger biologen:
– Det svarer til junkfood for fugle, og så er de ovenikøbet pakket ind i et plastiknet, som er til fare for alle havens dyr. Hvis du alligevel bruger købekugler, så klip nettet af, inden du lægger dem ud, siger Michael Carlsen. Han peger på to oplagte alternativer:
– For eksempel kan man hænge hjemmelavede fedtkogler op i buske og træer, eller man kan sprede æbler ud på græsplænen. Men husk at lægge æblerne enkeltvis med et par meters afstand. Ellers sidder der én solsort og forsvarer dem alle, og så kan for eksempel sjagger og vindrossel ikke komme til.
Gode råd til brug af foderautomat:
Anskaf en foderautomat uden trug, så fuglene ikke har afføring i maden. Fyld kun foderautomaten med én slags frø, da fuglene ellers sidder og fisker efter deres favoritter, hvilket kan udvikle sig til frø-spild. Placér altid foderautomaten tæt på buskads, da fugle foretrækker at kunne komme hurtigt i sikkerhed.
Lav dine egne fedtkogler
Det skal du bruge:
Kogler (fyrrekogler er mest egnede) Natursnor Økologisk fedt Økologisk havregryn Sådan gør du:
– Anskaf 4-6 kogler enten ved køb eller familie-ekspedition til den nærmeste skov. Lad koglerne stå indenfor i nogle dage, så de åbner sig. – Bind en løkke i enden på de åbnede kogler, så de kan hænges op i haven. – Bland fedt og havregryn (mere af det første og mindre af det sidste). Vurder selv efter blandingens konsistens, hvorvidt der skal tilsættes mere fedt eller havregryn. Den ønskede konsistens er klæbrig og fast. – Tag en kogle, og stop fedtblandingen ind mellem kogleskællene. – Koglerne er nu klar til at blive hængt op i haven.
Han har stået der så mange gange, nu er det sidste gang. FHK er på vej tilbage til toppen af dansk håndbold. Han er med. Han er født med trøjen på, hans blod er FHK-rødt og hans hjerte banker for Fredericia.
Denne gang har han datteren Vida på armen. Mor Bente og far Bent er i arenaen, hustruen Pernille ligeså. Ultras synger. Peter er rørt. FHK er tilbage i ligaen. Peter Nielsen har spillet sin sidste kamp som senior i den klub, han elsker. Det sted, hvor han kender farver, lyd, lys og duft. Han er stolt, rørt og lykkelig.
Peter Nielsen er navnet, der har prøvet næsten alt med håndbolden. Opture, nedture og en stor portion livserfaring fra en tid, hvor han bare var ung til en tid, hvor han var far og nu cheftræner, dog ikke i barndomsklubben.
Peter Nielsen er i dag cheftræner for Sønderjyskes Ligadamer, bosat i Børkop med sin familie, der nyder godt af gode naboer og et godt sted at bo.
– Jeg er et godt sted i livet. Det går godt på hjemmefronten, i klubben og generelt i livet. Jeg er meget glad for, hvor jeg er, og hvad jeg har opnået. Rent sportsligt træner jeg damer, og det er virkelig spændende, fortæller Peter Nielsen og tilføjer:
– Jeg stod et sted i livet efter min sidste håndboldkamp, hvor jeg ikke vidste om, jeg skulle spille videre. Tiden gik, og jeg kom stille og roligt videre uden at spille håndbold. Så fik jeg et kald, hvor jeg blev foreslået at søge et trænerjob i Sønderjyske. Jeg kunne huske, at min FHK-træner Ole Damgaard havde sagt, at det var godt at træne damer, fordi man som træner lærte alle facetterne af trænergerningen. Han fik ret.
Peter Nielsen er i dag ligatræner for Sønderjyske, og i det job bruger han meget fra sin egen håndboldkarriere, men det er andre egenskaber end dem, han plejede at bruge som herrespiller, han sætter i spil.
– Jeg synes, at en ting er noget andet. Kemien. Hvis man tabte, da jeg spillede, så råbte og skreg man. Der blev nok også peget fingre. Med kvinderne handler om tillid, sårbarhed og respekt. Med de tre aspekter kommer man langt. Der bliver samlet op på en anden måde, forklarer Nielsen.
Fæstningsdrengen Peter er taknemmelig for sin tid i Fredericia, og skal han sætte et ord på håndboldlivet i byen, så er det: Fantastisk.
– Jeg elsker Fredericia. Det er min by, og min klub. Min tid i klubben kan deles i to. I den første del gik jeg fra at være en glad dreng med alle de værdier, man skal have i Fredericia: Jeg var lokal, spillede i den lokale håndboldklub og jeg kendte alle mennesker, som jeg mødte på gangen. Det var så fedt. På samme tid forandrede jeg mig sammen med klubben til at være mere professionel. Den sidste tid i min første periode i FHK var alt ændret. Som spillere blev vi trukket længere væk fra moderklubben, vi fik andre tanker om spillet, verden og det at prøve sig af. Jeg kunne heller ikke blive, da vi rykkede ned. Desværre. Det gjorde ondt, men jeg var der i livet, hvor jeg drømte håndbold, og jeg ville gøre alt for at være professionel. Men jeg vidste allerede, da jeg rejste, at jeg ville tilbage, husker Peter Nielsen.
Da Fredericia Håndboldklub gik konkurs, var Peter knust. Det var absolut ikke sjovt, men omvendt gav det muligheder for at bygge klubben op igen, og Peter ventede på tiden og muligheden for at vende retur. Den tid kom, da klubben rykkede i 2. division.
– Jeg havde tilbud fra ligaklubber. Jeg var blevet 30 år, og skulle hjem fra Norge. Så meget vidste jeg, men jeg vidste også, at jeg ville hjem til Fredericia. Det var det rigtige. Jeg husker, at jeg trådte ind ad dørene i Fredericia Idrætscenter og ned i arenaen. Stolene var stadig orange og gule, duften og omgivelserne de samme. Jeg var hjemme, siger Nielsen.
Han mærkede stoltheden over at være tilbage, og lysten til at give alt, hvad han kunne for at få klubben tilbage i toppen af dansk håndbold.
– Klubben havde foretaget flere gode indkøb, og talentmassen var også på vej. Alt så godt ud. Det var et kæmpe ønske for klubben og mig at rykke op. Det var en rejse, det betød noget for mange, og meget for mig. Jeg havde dog ikke regnet med, at vi bare sådan kunne rykke op. Det var vildt. Jeg blev desværre skadet undervejs, men jeg nød at være en del af holdet og klubben, og jeg kunne da også bidrage lidt, da jeg vendte retur fra min skade.
Fredericia skal spille i ligaen. Det fortjener byen og de mange mennesker, der bakker klubben op. Det mener Peter Nielsen.
– Det kunne ikke være anderledes, vi skulle rykke op. Fredericia er en håndboldby, slår Nielsen fast.
Han bliver stadig rørt, når han tænker på dagen, hvor klubben rykkede i ligaen, og i dag nyder han også at se FHK spille, selvom det er noget andet, men klubben har lært af fortiden, siger han.
– Det er noget helt andet at se håndbold i Fredericia i dag, men jeg bliver stadig rørt og kan mærke, at jeg er stolt over, hvor jeg efterlod Fredericia og hvor Fredericia er i dag. Jeg glæder mig særligt over, hvor meget man har formået at bringe spillerne tæt på klubbens ungdom. Spillerne er nogle fantastiske ambassadører for Fredericia, for spillet og klubben, fortæller Peter, der fik gåsehud, da over 500 fredericianerne tog turen til Aarhus for at se holdet spille sig i semifinalerne sidste år.
– Jeg fik et flashback til dengang, hvor jeg så Frits Thomsen og de andre stjerner for 30 år siden i Fredericia. Alle var med. Alle bakkede op, og alle ville Fredericia. Det så jeg igen. Det var hele klubben, der bakkede op, da FHK vandt bronze sidste år. Det var nogle specielle dage at følge med i, og jeg var lykkelig.
I dag er klubben opgraderet på mange fronter, hvilket Peter Nielsen har bemærket, han bliver lidt misundelig på den drengede Nielsen måde, når han fortæller.
– Jeg ville da gerne have spillet i de rammer. Det er da vildt fedt at se, hvor klubben er i dag, også udenfor banen. Jeg ved dog ikke om, jeg kunne være med i dag, de er jo vildt gode, siger Peter Nielsen og griner, inden han slutter:
– Det giver stadig gåsehud og en god følelse af stolthed, når FHK løber på banen, og jeg ser de kampe, jeg kan komme til i hallen. Jeg bemærker også, at mange tidligere spillere, flere end nogensinde før, også kommer og ser kampene. Fredericia er noget specielt, som betyder noget for os alle. Jeg har selv haft et liv med håndbold i byen, og jeg er taknemmelig for min rejse. Det er fedt at se Bisgaard gøre det så godt, fedt at Meyer kommer til Bundesligaen, fedt at klubben vinder kampe og spiller med i det sjove selskab, men det bedste er altså, at byen bakker op og hele klubben er med. Det er vanvittigt fedt.
Du kan læse mange flere historier i vinterudgaven af Fredericia MAGASINET. Enten ved at bestille det avisen@avisen.nu eller ved at besøge en af vores mange butikker, caféer, sundhedshuse, biblioteker og supermarkeder.
Det er blevet annonceret, at ProdigyDK Creator Charity Showmatch vender tilbage til Monjasa Park i Fredericia lørdag den 4. maj 2024, efter den kæmpestore succes i 2023.
Det var et tilløbsstykke uden lige, som forældregenerationen havde svært ved at forstå, men for deres poder var det et kæmpehit, da kendte YouTubere fra hele Danmark kastede sig over fodboldspillet i en showkamp, der var et SHOW med stort S. Nu satser arrangørerne bag på 5500 tilskuere på Monjasa Park i Fredericia.
– 2023 eventet blev planlagt og afviklet på under tre måneder. Billetsalget var kun live i fem uger og der var udsolgt efter fem uger, hvorefter vi fik åbnet for ekstra pladser den sidste uge op til eventet, som blev udsolgt dagen før arrangementet. 2024 eventet startede vi med at planlægge allerede i september i år, og vi glæder os virkeligt meget til at lave et event af endnu højere kvalitet både for gæsterne og spillerne, siger Alexander Husum fra ProdigyDK.
Eventprogrammet samt spillerne bliver offentliggjort i starten af 2024, men man kan allerede nu sikre sin billet til eventet, som blev udsolgt to gange i 2023, samt forudbestille en eksklusiv signeret ProdigyDK fodboldtrøje.
I 2023 samlede ProdigyDK +1.250.000 DKK ind til Wings For Life fonden, som indsamler midler til forskning i rygmarvsskader – og målet er at kunne indsamle endnu mere ind i 2024!
– Vi er heldige, at have en masse gode samarbejdspartnere, der gjorde det muligt at afvikle et event allerede i 2023. Gennem vores fortsatte samarbejde med Fredericia kommune, FC Fredericia og Red Bull kan vi bygge ovenpå dette års succes og tage eventet i 2024 til et niveau, som jeg overhovedet ikke troede, var muligt, da jeg først pitchede idéen tidligere i år, udtaler Lum Krasniqi fra ProdigyDK og fortsætter:
– I 2024 sigter vi efter at kunne fylde Monjasa Park med 5500 siddende gæster og alt billetsalget går igen i 2024 ubeskåret til Wings for Life fonden.
Henrik Kyhl, Managing Director i Philips TV & Sound, Nordics & UK, er samarbejdspartner på Wings For Life World Run og tilføjer:
– Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi igen næste år har mulighed for at afvikle Wings For Life World Run og ProdigyDK Creator Charity Showmatch i Fredericia. Fredericia har nogle supergode rammer og en rigtig god beliggenhed til denne type events. Samtidig oplever vi i PHILIPS Headphones, som med-arrangører på Wings For Life World Run, meget positivt feedback på, at man i 2024 har mulighed for at afvikle både ProdigyDK Creator Charity Showmatch og Wings For Life World Run i samme weekend, da begge events samler ind til Wings For Life fonden.
I 2024 tager ProdigyDK eventet til et endnu højere niveau og du kan se frem til at møde de største creators m.fl. til årets sjoveste fodboldkamp!
Earlybird billetter sælges fra 1/12/23-31/12/23 hvorefter at billetprisen stiger. Billetsalg starter fredag d. 1/12 klokken 16.00 Billetlink: https://v2.billetten.dk/link/eventno/119229
Regeringen vil med ny lovgivning styrke erhvervsdrivende og foreningers mulighed for at få en basal betalingskonto, der skal gøre mødet med banken simplere for bl.a. de danske iværksættere og foreninger.
Der har gennem de seneste år været udfordringer for mange erhvervsdrivende og foreninger, når de skulle oprette en konto i danske pengeinstitutter, og flere erhvervsdrivende og foreninger har oplevet, at de blev afvist i banken, når de ville åbne en konto.
Derfor vil regeringen nu styrke adgangen til en basal betalingskonto.
– Vi skal have flere iværksættere, og derfor er det ikke godt nok, at mange bliver afvist i mødet med banken. For en basal betalingskonto spiller en nøglerolle, og er helt afgørende for, at man kan starte en virksomhed eller drive en forening. Det er ét af de første skridt på vejen. Derfor vil regeringen nu styrke adgangen til en basal betalingskonto. På den måde kan vi lette byrder og fjerne unødvendigt bøvl, til gavn for alle erhvervsdrivende og de lokale ildsjæle, der hver dag sørger for, at vi har et stærkt foreningsliv. Så nu rydder vi vejen, og skaber bedre mulighed for, at man kan søsætte sine gode ideer, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
– Jeg er virkelig træt af at høre historier om lokale ildsjæle, der løber panden mod muren hos den lokale bank. De frivillige foreningsaktive burde blive mødt med smil, ros og anerkendelse i hele samfundet, men alt for mange oplever i stedet bøvl, bureaukrati og tårnhøje gebyrer med potentiale til at slå enhver god idé ihjel. Nu giver vi foreningerne adgang til en betalingskonto, der gerne skal gøre det lettere at tage ansvar som frivillig kasserer. Jeg forventer også, at bankerne skruer ned for gebyrerne over for foreningerne. Nu bliver det et krav, at kontoen skal tilbydes til en rimelig pris. Det satser jeg på, at bankerne forstår, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Initiativet om at styrke adgangen til en basal betalingskonto er vigtig, da det giver erhvervsdrivende og foreninger mulighed for at indsætte modtagne betalinger, lette administrationen og få adgang til en Nemkonto.
Når banken modtager en anmodning om at åbne en basal betalingskonto, skal banken hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst.
Et pengeinstitut vil i særlige tilfælde kunne afvise at oprette en basal betalingskonto, f.eks. ved mistanke om hvidvask. Der etableres en klagemulighed for virksomhederne og foreningerne til at få efterprøvet pengeinstitutternes eventuelle afslag på en ansøgning om en basal betalingskonto.
Klimaforandringer er det mest alvorlige problem, verden står over for lige nu. Det mener et flertal af danskerne. De vil gerne selv agere mere klimavenligt, men peger også på, at politikerne bør gøre mere for at forhindre klimaforandringerne. Det viser Region Syddanmarks analyse “Klimaforandringer – analyse af danskernes holdning og adfærd 2023”.
61 pct. af danskerne mener, at klimaforandringer er det mest alvorlige problem, verden står over for lige nu. Det fremgår af Region Syddanmarks landsdækkende analyse ”Klimaforandringer – analyse af danskernes holdning og adfærd 2023”. I alt har 2.000 danskere deltaget i analysen i juni 2023, og nu er de samlede analyseresultater klar.
Danskere tager ansvar for klimaet, men møder barrierer Danskerne er villige til at ændre deres vaner. Inden for de seneste tre år har hver tiende købt elbil, og mere end hver fjerde har isoleret boligen for at reducere deres klimabelastning. På den korte bane tilkendegiver knap halvdelen, at de inden for de seneste tre måneder har skåret ned på deres forbrug af tøj, elektronik eller sport- og fritidsudstyr.
Over halvdelen af danskerne ønsker en mere klimavenlig livsstil. Men de oplever barrierer. Ud af dem, der gerne vil gøre mere, svarer to ud af tre, at de har svært ved at vurdere, hvordan man bedst lever klimavenligt, at det er for dyrt, at de ikke har et klimavenligt alternativ, eller at det er for tidskrævende.
Danskerne ønsker politisk handling Samtidig peger et stort flertal af danskerne på, at politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne. Det er især investeringer i grønne energikilder (71 pct.), at klimavenlige handlinger gøres økonomisk mere fordelagtige (62 pct.), støtte til klimaforskning og teknologiske løsninger (60 pct.) samt økonomisk støtte et udvikling af teknologiske løsninger (58 pct.), der ligger højt på danskernes ønskeliste.
Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, siger:
– Der er en kæmpe vilje blandt danskerne til at hjælpe klimaet, og når de peger på forhindringer og barrierer, så skal vi lytte. Vi vil fra politisk side gøre, hvad vi kan for at gøre det lettere og mere attraktivt at agere mere klimavenligt i hverdagen. Noget af det, danskerne ønsker sig, kræver store strukturelle ændringer, som skal løftes på nationalt niveau, men der er også noget, vi kan gøre her i regionen, hvor vi fx har indsatser på ungdomsuddannelserne, der skal mindske solokørsel og fremme samkørsel.
Analysen viser også andre forskellige sammenhænge, fx at det er kvinder og personer med mellemlang og lang videregående uddannelse, der er mest tilbøjelige til at gøre noget i det daglige for at reducere klimaforandringerne.
Generelt stiger bekymringen over klimaforandringer markant, jo længere danskerne ser ud i fremtiden. Til gengæld har danskernes alder ikke betydning for, om man synes, at klimaforandringer er et globalt problem. Endelig er der også 11 pct. af danskerne, der slet ikke mener, at klimaforandringer er et problem.
Fredag markerer Henrik Kyhl, administrerende direktør for Philips TV & Audio i Norden, UK og Irland, sit 25-års jubilæum hos Philips. Hans rejse, der har ført ham til toppen af en af verdens førende teknologivirksomheder, startede i de mest beskedne omgivelser, dog med en urokkelig ambition.
I 1998 blev han en del af Philips-teamet, og dette blev startskuddet på en spændende rejse, men også en rejse, hvor han ikke havde set sig selv være med i 25 år. Henrik Kyhl fyldte i januar 2023, 50 år, men det er ikke den eneste milepæl, han kan fejre i år. Og det hele tog form i Erritsø, Fredericia.
– Min interesse for branchen startede i Erritsø hos Linnemann Radio og TV. Derefter tilbragte jeg et par år i USA, hvor jeg arbejdede for B & O. Da jeg vendte hjem, faldt jeg over et jobopslag i avisen fra Philips, som søgte en salgskonsulent til Nordjylland. På det tidspunkt boede jeg i Fredericia, men jeg var opsat på at få jobbet. Derfor deltog jeg i en række interviews ved et rekrutteringsbureau i Aarhus i 1998. Til sidst blev jeg tilbudt stillingen, husker Henrik Kyhl, der ser tilbage på 25 gode år hos Philips.
– En del af aftalen var også, at vi skulle flytte til distriktet, så vi pakkede vores ting og flyttede til Randers med vores første barn, som blev født i 1998. Derefter begyndte jeg at besøge butikkerne i Nordjylland, hvor jeg var ansvarlig for salg og salgstræning. Det var sådan, det hele startede. Jeg skiftede min grønne polo ud med en firmabil. Jeg blev bekendt med de fleste hoteller og kroer i området i min dagligdag som kørende sælger. Mine dage bestod ofte af møder om aftenen, efterfulgt af træning og salg den næste dag, før jeg kørte 200 kilometer på motorvejen for at komme hjem igen. Jeg besøgte mange forskellige kæder, som dengang stadig eksisterede, såsom FONA, Merlin og andre, fortæller Henrik Kyhl.
Henrik Kyhls karriere tog et afgørende skifte i 2002, da han blev tilbudt en stilling i København inden for samme koncern. Dette førte til, at han og hans familie besluttede at flytte tilbage til Fredericia. Kyhl betragter sin 25-årige karriere hos Philips som en rejse med konstant udvikling og nye udfordringer. Cirka hver tredje til femte år modtog han nye ansvarsområder og spændende opgaver i Europa, hvilket motiverede ham til at fortsætte i virksomheden. Denne periode med forandring og udvikling var karakteriseret ved, at han gik fra at have direkte kontakt med butikker til en rolle som key account manager, hvor han havde ansvaret for salget til branchens hovedkontorer.
– Vi købte en grund i Fredericia og flyttede midlertidigt til Vølundsvej i lejlighed, mens vi ventede på, at vores nye hjem blev bygget. I denne periode pendlede jeg til København omkring tre dage om ugen. Det var en spændende tid, især fordi opgaverne var anderledes. Jeg mødtes med yderst professionelle indkøbere, hvilket krævede, at jeg altid var grundigt forberedt, siger Henrik Kyhl.
Henrik Kyhl stod over for et betydningsfuldt valg i sin karriere, da han blev tilbudt en stilling i England med ansvaret for Philips’ audioforretning. På dette tidspunkt var han allerede dybt involveret i arbejdet med både Norden og UK. Familien overvejede seriøst at flytte til England, hvor de endda begyndte at søge efter bolig og skoler til børnene. Men Kyhl indså, at jobbet i England ville medføre betydelig rejseaktivitet, ikke kun til Norden og hovedkvarteret i Holland, men også til Hong Kong, hvor audioprodukterne blev udviklet. Denne indsigt førte til en beslutning om at blive i Fredericia for at bevare en stabil base for familien.
Selvom han valgte at forblive i Danmark, øgede dette hans rejseaktivitet. Han påtog sig ansvaret for audioafdelingen, hvor han spillede en central rolle i udviklingen af nye produkter. Henrik arbejdede for at give produkterne et nordisk præg, hvilket bidrog til at forny produktlinjen og gøre den mere strømlinet og tilpasset det nordiske marked, og det virkede:
– Jeg husker tydeligt et besøg i udviklingsafdelingen, hvor vi modtog vores største europæiske kunde. Vi havde et møde hele dagen for at designe en ny produktlinje specielt til dem. Efter mødet gik vi ud for at spise, og da vi vendte tilbage næste morgen, havde vores produktteam allerede skabt færdige produkter komplet med billeder, specifikationer og det hele. Vores arbejde var yderst professionelt. Resultatet af dette veltilrettelagte besøg var, at vi femdoblede omsætningen med denne kunde, en betydelig succes for vores afdeling, fortæller Henrik Kyhl.
I 2008 oplevede Henrik Kyhl endnu en betydelig forandring i sin karriere, da Philips’ aktiviteter i Norden og UK blev opdelt. Han stod over for et valg: at blive i UK eller vende tilbage til Norden. Kyhl valgte det sidste og påtog sig ansvaret for det, der blev betegnet som “New Business”, hvor alle produktkategorier blev samlet. På dette tidspunkt var Philips’ produktportefølje mere omfattende end i dag, inkluderende produkter som AVENT, der omfattede babyalarmer, sutteflasker og mere.
Kyhl ledte denne nye forretningsenhed i Norden i flere år. Senere blev virksomheden igen omstruktureret for at fokusere udelukkende på TV. Dette førte til, at Kyhl fik ansvaret for det norske marked og den største nordiske kunde på det tidspunkt. Hans rolle indebar hyppig pendling mellem Danmark og Oslo. Organisationen gennemgik flere ændringer, startende med en nordisk ansvarlig for TV og en salgsorganisation bestående af fire salgsdirektører, en for hvert nordisk land. Gennem tiden blev disse roller konsolideret, indtil Kyhl endte med at blive den øverste ansvarlige, en effektivisering, hvor fem stillinger blev reduceret til én.
– Jeg bed mig fast, og jeg er stolt af det. Mig skulle man ikke smide over borde. Jeg kæmpede, jeg knoklede og jeg udviste flid. Derudover blev vi meget skarpere gennem tiden, både på produkter og organisation, indskyder Henrik Kyhl og tilføjer:
– Jeg har lært, at flid altid betaler sig i sidste ende. Dette princip har været en ledestjerne i hele min karriere. Jeg er overbevist om, at for at opnå anderledes resultater, kan man ikke blive ved med at gøre det samme. Derfor har jeg altid stræbt efter at udfordre det etablerede og forberede mig grundigt. Jeg håber, at denne tilgang ikke kun har gavnet mig, men også har inspireret mine kolleger og gjort mig til en leder, der er værdsat både internt og af vores kunder.
Henrik Kyhl understreger betydningen af innovation og kundeorientering i produktudvikling. Hvert år lanceres nye produkter, og Philips bestræber sig konstant på at være på forkant med fremtidige tendenser, med et særligt blik på trends frem til 2025. Kyhl anerkender, at der er et element af risiko involveret, men pointerer, at det afgørende er at skabe produkter, som gør en reel forskel for kunderne, frem for at udvikle produkter for deres egen skyld.
Teknologien driver udviklingen, men for Kyhl er det vigtigt, at teknologien tjener et formål for forbrugeren. Tidligere var innovationer primært drevet af, hvad udviklingsteams teknisk set kunne skabe; i dag fokuserer Philips mere på forbrugernes behov og ønsker. Denne forbrugercentrerede tilgang har ført til en betydelig ændring i, hvordan produkter udvikles og præsenteres på markedet.
Fredericianske Henrik Kyhl, der også er direktør for Philips, har været med til at få flere store events til Fredericia i 2023, og mere venter forude. Arkivfoto: AVISEN
Hvordan er man 25 år ved samme virksomhed anno 2023?
– Det er et interessant spørgsmål. Jeg oplever Philips som en virksomhed, der giver mig så stor frihed, at jeg føler, det næsten er som at drive min egen forretning. Hvis jeg beslutter at vi skal gå i en bestemt retning, så gør vi det. Selvfølgelig tages de største beslutninger på et organisatorisk plan, men det er ikke meget anderledes end at være selvstændig, hvor man også søger rådgivning og sparring fra eksterne eksperter som advokater og revisorer, siger Kyhl og uddyber:
– Jeg tror på, at det, at mit arbejde har været så spændende og varieret, og at vi har opnået forskellige resultater, er grunden til, at jeg har været her så længe. Jeg har set, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side, hvilket bekræftes af kolleger, der har forladt virksomheden, men som senere er vendt tilbage. Vi har mange med lang anciennitet her i organisationen. Da jeg startede i Philips, ville jeg have grinet, hvis nogen havde fortalt mig, at jeg ville være her i 25 år.
Henrik Kyhl har en klar vision for sin fortsatte rolle i Philips og en voksende interesse for personlige projekter og velgørenhed. Det er, hvad der fylder i fremtiden for fredericianeren.
– Når jeg ser fremad, har jeg til hensigt at blive hos Philips så længe, virksomheden har brug for mine kompetencer, og jeg kan holde trit med tempoet. Med disse forudsætninger forventer jeg mange flere gode år her. Der er ingen tvivl om, at jeg også skal dedikere mig til andre ting, specielt nu, hvor mine to ældste børn er flyttet hjemmefra. Vi har stadig vores yngste barn hjemme og vil nyde hendes selskab i yderligere 4-5 år. I mellemtiden har jeg involveret mig i Wings for Life, en organisation, jeg er meget passioneret omkring. Jeg har også for nylig afsluttet en bestyrelsesuddannelse, og det er noget, jeg ser frem til at engagere mig mere i fremtiden, slutter Henrik Kyhl.
I en verden, hvor karrierer ændres som årstider, står Lars Hesselvig som et levende vidnesbyrd om tradition og arv. Hans historie er en fortælling om et liv dedikeret til et af verdens ældste håndværk: bagerkunsten.
Lars’ tilknytning til bageriet begyndte ikke år efter sin fødsel, men nærmest ved fødslen. Indhyllet i duften af nybagt brød og friske kager, voksede han op i skyggen af sin fars bageri i Sjællandsgade, der også dannede rammer om barndomshjemmet.
Det var her, i dette hjørne af Danmark, at han blev formet af lyden af dejen, der blev æltet, og synet af gyldne brød, der blev taget ud af ovnen.
Det var ikke blot et bageri; det var et værksted, hvor traditioner blev holdt i live og håndværk blev mestret. Som barn fulgte Lars opmærksomt med, mens hans far transformerede enkle ingredienser til kulinariske mesterværker. Disse tidlige oplevelser var ikke bare en forbigående fascination, men fundamentet for hans fremtidige karriere, når enzymer, opskrifter og resultater blev gennemgået.
I dag, mange år senere, er det Lars, der står i spidsen for Byens Brød. Han har taget faklen op og fortsætter familiens stolte tradition med samme lidenskab og hengivenhed.
Han vidste tidligt, at hans skæbne var at være bager. Han bar ikke kun en arv af færdigheder og opskrifter videre; han bar en hel generations drømme og ambitioner. Byens Brød er mere end blot et bageri. Det er et levende museum, en hyldest til håndværket og en urokkelig forbindelse til fortiden.
Når man træder indenfor, er det ikke kun for at købe brød. Det er for at opleve et stykke levende historie, hvor hvert brød fortæller en historie om familie, hårdt arbejde og en uudslukkelig kærlighed til bagerkunsten, hvor lyden af bagerens spade fra det friske brød går igen gennem dagen.
Hos Byens Brød i Erritsø summer det af travlhed i produktionen, hvor et væld af bagekreationer kommer til live. Rundstykker, franskbrød, kanelsnegle bliver alle omhyggeligt tilberedt, mens en fortryllende duft af friskbagte brunkager fylder luften. Denne december markerer et særligt jubilæum – det er 20 år siden, Lars Hesselvig overtog tøjlerne for denne charmerende bagerforretning beliggende på Bytorvet i Erritsø.
– Jeg husker tydeligt, at jeg i 5. klasse havde to veje, jeg ønskede at gå; jeg ville være bager eller fodboldspiller. På det tidspunkt var jeg allerede meget i bageriet i Sjællandsgade, som min far jo ejede. Jeg arbejdede der i weekenderne, gjorde rent efter skole og fik hurtigt smag for faget. Jeg skrev en stil i 5. klasse, hvor jeg vil være bagermester og have min egen forretning. Jeg nåede faktisk også langt på fodboldscenen i ungdomsårene for FC Fredericia, ligesom jeg var til prøvetræning i Midtjylland. Det var gode tider, fodbolden gav mig, men jeg var også lykkelig for at være i bagerfaget. Det var bare sjovt og spændende hele vejen, fortæller Lars Hesselvig.
I hjertet af Erritsø ligger et bageri, der ikke kun er et vidnesbyrd om ekstraordinært håndværk, men også et symbol på en livslang drøm, der blev til virkelighed.
– Jeg købte forretningen i Erritsø tilbage i 2003. På det tidspunkt var den kendt som Erritsø Bageri. Det var en mere beskeden forretning dengang, og tiderne var anderledes. Men jeg havde altid haft en drøm om at eje netop den forretning. Jeg brugte ofte tid på at køre rundt i Erritsø, altid med tanken: ‘Hvad hvis jeg kunne få den forretning?’ Og til sidst gjorde jeg det. Processen kunne faktisk have været hurtigere, for allerede i 2001 var forretningen til salg på tvangsauktion, men min far overtalte mig til ikke at købe den dengang. Jeg overvejede endda på et tidspunkt at købe min fars forretning, men han var ikke klar til at sælge, husker bagermesteren.
Bagerforretningerne var hårdt presset i 00’erne og lukkede mange steder. Det var en tid, hvor bakeoff vandt frem, så der skulle tænkes nyt, hvis man skulle overleve.
– Nytænkning og kvalitet har altid været to grundpiller for mig. Jeg var fast besluttet på at give den gas, udvikle os og konkurrere. Jeg lagde utallige timer i arbejdet for at gøre forretningen til en succes, og det blev jeg belønnet for af vores kunder. Flere og flere kunder begyndte at komme, og det fortsætter den dag i dag. Jeg husker dog, at mange i starten syntes, jeg var meget ung, så jeg følte et behov for at bevise mit værd, siger Hesselvig.
I 2011 byggede Byens Brød første gang forretningen om, og det var populært.
– Vi ønskede at åbne bageriet mere op. Målet var at skabe et lysere og mere indbydende rum, der fungerede som en forlængelse af selve bageriet. Vi installerede nye gulve, nye diske – faktisk blev alt skiftet ud, husker han.
Han tilføjer en anekdote om et usædvanligt vendepunkt:
– I 2014 begyndte vi at arbejde på en drive-in-bane, og det er faktisk en sjov historie. Det hele begyndte lidt tilfældigt. Jeg havde snakket med en anden bagermester – Steen Skallebæk (tidligere ejer af Lagkagehuset red.) om ideen, og jeg jokede med, at min forretning ville være perfekt, hvis jeg bare kunne ‘skubbe’ NETTO lidt for at få plads til en drive-in-bane. Vi grinte begge og tænkte, at det aldrig ville ske. Men utroligt nok, tre uger senere, modtog jeg et brev fra Dansk Supermarked. De spurgte, om jeg havde noget imod, at NETTO blev flyttet længere væk fra min forretning. Og pludselig var vi i gang med tegninger og ansøgninger for drive-in-banen.
I starten mødte Lars Hesselvig modstand fra kommune og omgivelser, men det blev godkendt, men der var ikke fart på fra starten af.
– Det blev virkelig flot. Vi var alle meget tilfredse med løsningen og med drive-in-banen, fordi den bød på god plads og var nem at anvende. Men som med alt nyt, tager det tid at vænne sig til, og det var også tilfældet her. I de første seks måneder var banen stort set ubrugt. Folk var forvirrede og usikre på, hvordan de skulle tilgå den. Men med tiden begyndte flere og flere at bruge den, og under coronakrisen tog det virkelig fart, siger Lars Hesselvig.
I 2016 tog Lars Hesselvigs forbindelse til bagerkunsten en endnu dybere drejning, da han købte sit barndomshjem og den ejendom i Sjællandsgade, som engang husede hans fars bageri. Drevet af nostalgien og en vision om at videreføre familietraditionen, besluttede han at åbne en ny afdeling af Byens Brød der i 2018.
– Det blev en rigtig god case. Starten var rolig, og vi skulle lige finde fodfæste. Men efterhånden som byens borgere genopdagede, at der var liv i bageriet igen, og med den positive byudvikling, specielt i Kanalbyen, begyndte forretningen virkelig at blomstre. Byfornyelsen har også spillet en stor rolle. Området er forvandlet og fremstår nu helt anderledes – det er et helt nyt kvarter og meget indbydende.
Byens Brød har udvidet sit virke langt ud over det traditionelle bageri. Udover at betjene de lokale kunder, har bageriet også etableret sig som en vigtig leverandør for en bred vifte af erhvervskunder. Lars uddyber dette aspekt af forretningen:
– Vi har en mangfoldighed af kunder, lige fra hoteller og restauranter til sportsforeninger og virksomheder. Vi leverer brød direkte til deres dør. Det er en del af vores forretning, der virkelig har udviklet sig over de sidste 20 år. Vi har også en afdeling i Løvbjerg, så vi har en stærk tilstedeværelse i hele Fredericia.
Men Byens Brøds engagement stopper ikke ved dørtrinnet til erhvervslivet.
– Vi har også aktivt valgt at støtte byens sportslige fyrtårne og mindre foreninger og projekter. Det er vigtigt for os at bidrage tilbage til byen og dens beboere. Vi ser det som en måde at takke vores kunder på – de, der har støttet os gennem årene, tilføjer Lars. Denne filosofi om gensidig støtte og samhørighed med lokalsamfundet er en central del af Byens Brøds identitet, siger han.
Lars Hesselvig giver sit perspektiv på den konstante udvikling inden for bagerbranchen:
– Bagerbranchen er utroligt spændende. Bagerfaget er mere end et erhverv; det er en livsstil. I dag ser vi mange bagermestre, der udvikler imponerende bagerier. Bagerierne bliver også større og større. Tidligere var man anset som en stor bager, hvis man havde en svend og en lærling. Nu er disse mindre bagerier sjældne, da de ofte er for små til at kunne overleve i dagens marked. Størrelsen og omfanget af bagerierne vokser, og det kræver konstant udvikling og innovation. Det er afgørende at holde et benhårdt fokus på produkter og kvalitet. Faget er enormt spændende og tilbyder altid muligheder for fornyelse. Før mobiltelefonernes tid kan jeg huske, hvordan jeg løb fra bageriet og ind på kontoret for at nedskrive idéer, som dukkede op spontant. Disse stikord blev så gennemgået, når vi var færdige med dagens bagning, og så var det bare at komme i gang.
Lars ser frem mod yderligere udvikling:
– I 2024 er der igen ombygning på Byens Brød. Vi får nye ovne, nyt isenkram og nyt lager. Det er endnu et skridt i vores fortsatte udvikling og forbedring af vores faciliteter og service, slutter bagermesteren.
Nationalbanken i Danmark har annonceret planer om at udvikle en ny seddelserie, som forventes lanceret i 2028-29. Denne udvikling understreger fortsat betydningen af kontanter i Danmark, selv i en stadig mere digital verden.
Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen forklarer, at den nye seddelserie er en nødvendig opdatering for at holde trit med teknologiske fremskridt og sikkerhedskrav.
– Det er vigtigt, at vores kontanter forbliver sikre og effektive som betalingsmiddel, siger Thomsen.
Som en del af denne plan vil ældre pengesedler udstedt før 2009 blive udfaset. Historisk set har ældre sedler i Danmark ikke mistet deres gyldighed med introduktionen af nye serier, hvilket betyder, at sedler helt tilbage fra 1944 stadig er lovlige betalingsmidler. Dette ændres nu, dels for at opretholde standarder og dels for at lette håndteringen for detailhandlen og bankerne.
En bemærkelsesværdig ændring er, at den nye seddelserie ikke vil inkludere 1000-kronesedlen, som vil ophøre med at være et gyldigt betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Dette skridt tages dels på grund af ændrede betalingsvaner hos danskerne, hvor kontantbetalinger ofte er under 500 kr., og dels på grund af bekymringer om økonomisk kriminalitet relateret til høje seddelværdier.
Indtil 31. maj 2025 kan 1000-kronesedlen dog stadig bruges i butikker eller indskydes i pengeautomater og banker. Efter denne dato bliver både ældre danske pengesedler og 1000-kronesedlen ugyldige som betalingsmiddel i Danmark, hvilket også vil gælde i Grønland. Færøerne, som har egne pengesedler, vil ikke blive påvirket af disse ændringer, men der er dialog i gang om en mulig indkaldelse af den færøske 1000-kroneseddel og ældre færøske sedler.
Nationalbanken planlægger en informationskampagne næste år for at oplyse borgerne om de kommende ændringer og inddrage dem i udvælgelsen af temaer og motiver for de nye pengesedler.
