Mere end hver tredje forælder med hjemmeboende børn er bekymret over, hvordan børnenes skærmbrug påvirker deres sundhed og trivsel. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.
Mobiler, tablets og computere er blevet så stor en del af børns liv, at det tænder advarselslamperne hos mange forældre, og særligt én bekymring fylder meget.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige. I undersøgelsen giver flere end hver tredje forælder med hjemmeboende børn udtryk for, at de er bekymrede over, hvordan børnenes skærmforbrug påvirker deres sundhed og trivsel. Undersøgelsen viser også, at særligt én bekymring fylder meget hos danske forældre.
Fire ud af fem af de bekymrede forældre svarer nemlig, at det især er potentiel skærmafhængighed, som de har fokus på. Undersøgelsen viser også, at halvdelen er bekymrede for, om deres børn kan få sundhedsmæssige problemer som følge af skærmforbrug. Det er ikke kun forældrene, der er opmærksomme på deres børns skærmvaner, det er også Sundhedsstyrelsen, der med kampagnen “Styr på skærm” giver gode råd om skærmvaner til familier.
Ifølge Louise Brix, fagchef for sundhed hos Gjensidige, er tallene ikke kun udtryk for en øget bekymring hos forældre men også for, at vi har fået mere viden om, hvordan skærme påvirker os.
-I takt med at børn er mere online, opstår der naturligt en diskussion i familierne om, hvor grænsen for skærmforbrug går. Det behøver ikke at være et problem, at børn for eksempel spiller længe online med vennerne, men det er en sund udvikling, at forældrene holder øje med, at det ikke tager overhånd og udvikler sig til en direkte afhængighed, siger Louise Brix.
Forældre har fokus på mental trivsel
Den mentale trivsel er også højt på listen over emner, som forældre går op i og bekymrer sig om. Af undersøgelsen fremgår det, at flere end en tredjedel af de bekymrede forældre frygter, at deres børn bliver ensomme, mens næsten lige så mange er bekymrede over risikoen for, at deres børn bliver udsat for chikane eller mobning på nettet.
-For mange børn fylder det virtuelle liv lige så meget som det fysiske liv i dagligdagen. Mobning på sociale medier og følelsen af for eksempel ikke at være med i online-fællesskabet kan påvirke trivslen utroligt meget. Det er et vigtigt område for forældrene at følge med i, så den potentielle psykiske belastning ikke udvikler sig til fysisk sygdom, siger Louise Brix.
På linje med andre gode vaner omkring familiens sundhed, mad og søvn er onlinevaner kommet i fokus i de senere år. Her fremhæver Louise Brix fem gode råd til forældre om skærmbrug:
-Følg med i dit barns liv, både i den fysiske og den virtuelle verden
-Lav aftaler om skærmtid i familien
-Hold telefoner og tablets ude af soveværelset
-Skab gode vaner om ikke at bruge skærme lige før sengetid
-Tænk også over, hvor meget du selv, som forælder, bruger skærme
Der er fremgang i turismen i Fredericia. Et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og Fredericia Kommune bærer frugt. Flere vælger at overnatte i byen, og antallet af en-dags-turister er også steget.
Susanne Eilersen, formand for Bosætnings- og Turismeudvalget i Fredericia Kommune, har mange års erfaring i turismen. Hun har observeret forskellige tendenser i branchen rundt om i landet. Hun glæder sig over, at Fredericia, med en klar målsætning, strategi og vision, har haft succes med at tiltrække flere turister.
– Turismen i Fredericia oplever en positiv udvikling. Selvom vi mangler statistikken for sommeren, hvor vejret viste sig fra sin lunefulde side, ser vi generelt en stigning i antallet af turister. Dette omfatter både dagsbesøgende og dem, der vælger at blive i byen i flere dage. Jeg glæder mig også, når jeg ser blomster hængende smukt i gågaderne, og byen præsenterer sig ren og indbydende. Vi prioriterer byens udseende højt, for vi ved, at det er noget, turisterne værdsætter, fortæller Susanne Eilersen.
Susanne Eilersen. Foto: AVISEN
Fredericia har mange erhvervsturister, men også de øvrige turister har fået øje på den historiske perle midt i Danmark, hvor naturen og kulturen også spiller med.
– Fredericia er blevet mere populær som turistdestination. Mange outdoor-entusiaster kommer til byen for at cykle eller vandre og benytter vores shelters. Vi har også lokale indbyggere, der tilbyder overnatning i træhytter og shelters. MadsbyParken er en anden stærk attraktion, og vores historiske voldanlæg, som leder hen til det kommende Fæstningscenter, er en stor trækplaster. Fredericia har mange strenge at spille på, og arbejder vi sammen i de kommende år, så har vi gode muligheder for at tiltrække endnu flere turister, forklarer formanden.
Eilersen understreger, at Fredericia har gennemgået en betydelig transformation inden for de sidste to år.
– Samarbejdet mellem Experience Fredericia og kommunen har skabt en ny dynamik. Efter at have trukket os ud af samarbejdet med Middelfart Kommune, er vi nu blevet en del af Destination Trekanten. Dette nye partnerskab har allerede vist sig at være en succes, hvilket reflekteres i overnatningstallene for juni, siger hun.
Det er strategien og samarbejdet, hun mener er den væsentlige årsag til succes i dag.
– Vores turismestrategi bygger på tre kerneområder: naturen, børnefamilierne og kulturen. En kommune kan ikke handle alene; det kræver stærke bånd med erhvervslivet og et omfattende netværk. Selvom vi kan skabe rammerne, er det essentielt, at de bliver udfyldt af samfundet. Med vores grønne fokus og vores samlede strategier, opnår vi mere sammen. Sammen opnår vi større resultater, hvor synergi effektivt mangedobler vores indsats, fortæller Susanne Eilersen.
Byhotel og Fæstningscenter i Fredericia
Susanne Eilersen ser med forventning frem til Fæstningscentrets åbning og betragter et nyt stort byhotel som essentielt for Fredericias udvikling.
– Fremtidens fokus ligger på Fæstningscentret og udvidede overnatningsfaciliteter. I samspil med erhvervslivet stræber vi efter at tiltrække et større hotel til bymidten. Vores projekter skrider fremad, og det understreger vigtigheden af at vedligeholde vores samarbejdsfokus. To års arbejde har allerede båret frugt, slutter Susanne Eilersen.
Samarbejdet med Fredericia Kommune og de mange aktører i Experience Fredericia værdsættes højt. Det fortæller Grete Højgaard, der er direktør i MESSE C, men også talsmand for Experience Fredericia.
– Efter coronakrisens udfordringer har vi set en markant stigning i efterspørgslen på erhvervsturisme. Vores vision, formet midt i krisen, er at fremstille Fredericia som et turistresort, da vi opererer som en samlet enhed i stedet for mange separate aktører. Dette samarbejde har ført til en unik turistpakke. Vores placering er ikke blot centralt i Danmark, hvilket er en stærk salgsattraktion i sig selv, men også det omkringliggende naturskønne landskab gør Fredericia til en eftertragtet destination, forklarer Grete Højgaard.
Fredericias potentiale er enormt. For at udnytte dette potentiale i de kommende år, står erhvervslivet parat til at bidrage aktivt. Experience Fredericia bemærker en stigning i antallet af turister, der vælger byen på grund af den fremadstormende energisektor.
– Fredericia er i stand til at rumme et væld af gæster, og vores ambition er at tiltrække så mange som muligt. Vores fokus er på grøn turisme og energiformer, der bryder med traditionelle metoder. I partnerskab med Business Fredericia og Experience Fredericia har vi med succes tiltrukket virksomheder, der nytænker energisektoren. Mange lokale virksomheder er dybt engagerede i denne transformationsproces, især indenfor power-to-x og vi er dygtige til det i Fredericia, fortæller Grete Højgaard og uddyber:
– Vi er i forreste række, når det kommer til nye energiformer, der spirer frem i Danmark. Vores viden på området er omfattende, hvilket gør os til et oplagt valg for interessenter både nationalt og internationalt.
Experience Fredericia er ikke kun en triumf for byen, men også en tydelig indikation af den styrke, som samarbejde kan medføre. Grete Højgaard er overbevist om, at sammenholdet skaber grundlaget for succes.
– Vi blev en del af Experience Fredericia, da vi anerkendte kraften i kollektivt samarbejde. Selvom MESSE C kan rumme tusindvis, er det essentielt med komplementerende faciliteter som overnatning for at maksimere gæsternes ophold. Mens MESSE C fungerer som en katalysator, understreger behovet for flere tjenester i byen. Dette er blevet realiseret gennem vores samarbejde, og efterspørgslen vokser konstant. Vi forventer også en stigning i antallet af hotelværelser i Fredericia i de kommende år, slutter Grete Højgaard.
Kontanthjælpsmodtagere og personer, der ikke har færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, har i gennemsnit den højeste misligholdte SU-gæld, viser ny analyse om SU-gæld fra Danmarks Statistik. I alt skyldte 460.000 personer 50 mia. kr. i SU-gæld til den danske stat ved udgangen af 2021.
Når man er blevet optaget på studiet og måske flytter til en af de større studiebyer, så kan mange praktiske spørgsmål presse sig på – herunder økonomiske. Mange studerende vælger derfor at optage et studielån under deres uddannelse, som skal tilbagebetales efter endt uddannelse.
Zoomer vi ind på de 18-49-årige i Danmark, så viser analysen, at 18 pct. havde SU-gæld, og at de i gennemsnit skyldte 108.000 kr. i SU-gæld. Men det er ikke altid, at de lånte penge bliver tilbagebetalt til tiden, og dermed bliver den misligholdte gæld sendt til inddrivelse. I 2021 udgjorde den misligholdte gæld i gennemsnit 78.000 kr. blandt de 111.000 personer mellem 18 og 49 år i Danmark, der havde SU-gæld til inddrivelse. De 18-49-åriges andel udgjorde samlet set 8,7 milliarder af de i alt 11,3 milliarder misligholdt SU-gæld, der i alt blev skyldt til den danske stat i slutningen af 2021.
-Analysen viser, at 18-49-årige, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, i højere grad end andre har SU-gæld til inddrivelse, siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og fortsætter:
-Desuden er det i højere grad 18-49-årige uden for arbejdsmarkedet – især personer på kontanthjælp, der har meget SU-gæld til inddrivelse. Og så tyder analysens resultater på, at økonomiske vilkår under opvækst har betydning for størrelsen af SU-gælden – især den misligholdte SU-gæld.
Højest SU-gæld pr. person i Lolland Kommune – lavest i Ringkøbing-Skjern Kommune
Ser man på den samlede SU-gæld – altså både misligholdt og ikke misligholdt SU-gæld – er der store geografiske forskelle på, hvordan gælden fordeler sig. Den højeste SU-gæld pr. person findes i Lolland Kommune. I Lolland Kommune havde 20 pct. af de 18-49 årige SU-gæld. Deres SU-gæld var i gennemsnit på 150.000 kr. Blandt de kun 9 pct., som havde SU-gæld i Ringkøbing-Skjern Kommune, var gælden i gennemsnit 100.000 kr.
418.000 personer mellem 18 og 49 år bosiddende i Danmark skyldte 45 mia. kr. i SU-gæld pr. 31. december 2021. Samlet set skyldte 460.000 personer 50 mia. kr., hvoraf 2,3 milliarder kr. var optaget af personer bosiddende uden for Danmark. Personer over 50 år skyldte samlet 2,4 mia. kr.
Nyt studie om sammenhængen mellem tro og helbred forbinder det at være aktiv i en religiøs organisation med en række helbredsfordele.
Kvinder, der er religiøst aktive, har lavere dødelighed, og mænd færre indlæggelser på hospitalet. Det er hovedkonklusionerne i et studie, som Linda Juel Ahrenfeldt, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet sammen med forskerkolleger står bag.
I studiet, der er publiceret i et af de førende epidemiologiske tidsskrifter, ”European Journal of Epidemiology”, undersøgte forskerne sammenhængen mellem deltagelse i en religiøs organisation såsom kirke, synagoge eller moské samt dødelighed og hospitalsindlæggelser blandt danske mænd og kvinder.
-Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred. Dog viser der sig en forskel på køn. Det har vi ingen oplagte forklaringer på, men måske bruger mænd og kvinder religiøse organisationer forskelligt og i forskellige faser af livet, fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.
Lavere dødelighed, især for kvinder
Forskerne har dels sammenholdt 2987 interviewpersoners religiøse aktiviteter med senere indlæggelser på hospitalet, dels med deres dødelighed.
-Blandt 848 dødsfald i gruppen i den periode, hvor vi fulgte dem, fandt vi, at personer der havde deltaget i en religiøs organisation, havde cirka 30% lavere dødelighed. Tallet for kvinder var endda endnu mere markant, nemlig 44% lavere.
Stor effekt på sundheden
Niels Christian Hvidt er professor på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet og har gennem sin årelange forskning i eksistentielle og åndelige forholds betydning for helbred fundet sammenhænge mellem tro og risici for at udvikle en lang række sygdomme.
-Det er enormt interessant, at vi ser sundhedsmæssige sammenhænge med at gå i kirke, moské eller lignende. Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere. Men det er ny viden, at deltagelse i en religiøs organisation i voksenlivet har så stor sundhedsmæssig betydning, også i sekulær, dansk kultur.
Svært at forklare forskellen
Ift. hospitalsindlæggelser blandt de knapt 3.000 deltagere i studiet fandt forskerne, at mænd, der havde deltaget i en religiøs organisation, havde en tredjedel færre indlæggelser end de øvrige mænd i undersøgelsen.
Der blev ikke fundet nogen forskel i antallet af indlæggelser for kvinder. Forskellen på kønnene er ikke umiddelbart til at forklare, men overordnet peger resultaterne på, at det at være aktiv i et religiøst fællesskab gør en positiv forskel.
-Mennesker, der har en tro, kunne måske overveje at realisere denne tro i et åndeligt fællesskab som fx at gå i kirke eller moske. Det anbefales også i en toneangivende artikel udgivet i den Amerikanske Lægeforenings Tidsskrift, JAMA, bl.a. med henvisning til, hvad deltagelse i et åndeligt fællesskab kan betyde for helbredet.
Næsten 3.000 danskere fulgt i registre
Tidligere studier har ligesom dette vist, at når det gælder dødelighed, er effekten af religiøs aktivitet størst blandt kvinder.
De tidligere studier som forskergruppen har udgivet, er baseret på selvrapporterede helbredsdata fra 10 europæiske lande. Her fandt forskerne bl.a., at personer, der havde deltaget i en religiøs organisation indenfor den sidste måned, havde både lavere risiko for kræft, og var mindre depressive. De havde også færre dårlige vaner, der kan udløse farlige sygdomme, såsom rygning, dagligt alkoholindtag, inaktivitet og søvnproblemer.
Forskellen fra tidligere studier og det nye er dog, at man i dette studie ser på data fra registre, hvilket vil sige, at man ser på nogle helbredsfaktorer, der ikke er det, folk selv rapporterer og kan påvirke.
-Min idé var, at hvis religiøse mennesker generelt er mere positive, kunne det måske være med til at forklare nogle af vores tidligere fund baseret på selv-rapporterede data. Jeg besluttede derfor at se på nogle mere objektive helbredsmål som dødelighed og hospitaliseringer, hvor vi har komplet information fra de danske registre; også på denne type helbredmål finder vi de samme overordnede, klare positive effekter på helbredet, fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.
Flere studier kan understøtte
De 2987 deltagere i studiet blev fulgt i registre i forhold til indlæggelser og dødsfald indtil 2018.
De var alle tidligere blevet interviewet blandt andet om deres religiøse aktiviteter i en stor europæisk undersøgelse, der medtog religionsspørgsmål i interviewbølgerne i 2004-05 og 2006-07.
-Med knap 3.000 deltagere er det et anseeligt studie, vi har lavet. Det er klart, at det altid kan være større, men det interessante er faktisk, at det er sværere at finde sammenhænge i denne størrelse studier på grund af den lavere statistiske styrke.
-Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab, eller det at have en sundere livsstil, men nuværende studier har ikke været i stand til fuldstændigt at forklare helbredseffekterne af religiøs deltagelse gennem fysiologiske, psykologiske eller sociale processer, siger Linda Juel Ahrenfeldt og understreger, at dette kun vil kunne dokumenteres yderligere ved nye undersøgelser.
Lørdag indleder FHK sæsonen i ligaen mod Bjerringbro-Silkeborg. Klubbens formand, Bent Jensen, sætter ord på, at klubben er et sammenhold der kæmper og bidrager til byen. Fællesskab og sammenholdsdyderne er indlejret i klubbens dna, hvor holdånd betyder mere end individuel stjernestøv. Vi fighter sammen for byen, slår Bent Jensen fast.
Det er bevidst, når FHK siger, at man fighter for byen. Det er en del af strategien. I sidste sæson kulminerede det målrettede arbejde med et en historisk bronzemedalje. Armene er knap nok faldet ned.
Den 10. Juni vandt FHK den tredje og afgørende bronzekamp mod Skjern Håndbold med 28-25. Jublen brød løs blandt spillere, trænere, ledere og de mange medrejsende fans i Skjern, og der ventede en stor velkomstkomité på J.B. Nielsens Plads i Fredericia, da spillerbussen rullede ind med medaljerne ombord. En aften og nat, der sent vil blive glemt i Fredericia.
Selvom det er flere måneder siden nu, er det en tid Fredericia Håndboldklubs formand, Bent Jensen, ser tilbage på med stolthed.
– Det var fantastisk. Det er skønt at kigge tilbage, og det giver forventninger til den nye sæson. Vi skal gøre det samme igen og komme i top-4. Vi skal spille om de sjove medaljer igen, siger Jensen.
Ifølge FHK’s målsætning skulle klubben i 2025 spille med om medaljer. Spørgsmålet er derfor, om Bent Jensen er overrasket over, at det skete allerede i 2023.
– At være overrasket lyder forkert, men alt gik op i en højere enhed. Gudmundur Gudmundsson er, efter min mening, den mest kyndige indenfor håndbold i Danmark. Modstanderne får problemer, for Gudmundur kan analysere modstanderen til perfektion. Hvis vi har tabt en kamp, analyserer han den, og så har han modtræk klar til næste kamp, fortæller Bent Jensen.
I slutspillet, da det spidsede til, var hele byen bag Fredericia. På hjemmebane var der fuldstændig udsolgt, og på udebane blev sendt den ene bus efter den anden afsted med ellevilde fans. Eksempelvis var omkring 800 medrejsende fans med, da FHK sikrede sig semifinalepladsen med en sejr på udebane mod Skanderborg Aarhus.
– Ultras leverede – hele byen leverede. Vi har fået opmærksomhed. Vores arena er ikke et behageligt sted for modstanderne at spille i. Aalborg havde nok ikke forventet, at de ville tabe to gange i træk i vores arena, men det gjorde de, forklarer Bent Jensen med stolthed i stemmen og henviser til, at FHK både i grundspillet og i semifinalen på hjemmebane slog nordjyderne.
Tager man den kommercielle kasket på har det også sine fordele, at FHK vandt bronze. Det har dog ikke fordoblet antallet af sponsorer.
– Vi havde stor opbakning før, og den er der stadig. Byen har vist sin støtte. De glædede sig bare til, at vi kom op på et niveau, hvor det blev rigtig spændende, men det ændrer ikke på, at vi nu har dobbelt så mange sponsorer. Jeg har dog aldrig oplevet, at nogen sponsor følte, at det ikke var sjovt sidste år, siger Bent Jensen med et smil på læben.
Med en bronzemedalje har FHK vist, at de hører til i toppen af dansk håndbold. Det betyder dog ikke, at man fremover sadler om og henter kæmpestjerner som man ser andre steder.
– Man ser mange købeklubber i fodbold, der ikke lykkes med den plan. Jeg er ikke overbevist om, at holdene i Saudi-Arabien bliver de bedste, bare fordi de køber de dyreste spillere. Det er en kombination af de rigtige spillere, den rette træner, som kan kompensere for, hvis man måske ikke har de bedste forudsætninger. Vi vil aldrig forsøge at købe os til succes. Jeg er også selv kun 179 cm høj, selvom jeg gerne ville være to meter. Det er klart, at vi ikke længere behøver at forklare om projektet. Vi har bevist vores værd. For år tilbage sagde folk, at vi skulle “spise brød til”, men det har jeg ikke hørt, siden vi vandt medaljer, siger Bent Jensen.
At FHK ikke henter de største stjerner betyder dog ikke, at ambitionsniveauet er lavt. Sebastian Frandsen, der tidligere har vist sig som en af de bedste keepere i den danske liga, er kommet til fra Porto, og det samme gælder blandt andet stregspilleren Evgeni Pevnov, som forinden havde spillet 13 sæsoner i Bundesligaen.
– Årsagen er, at spillere som ham tror på projektet, og det vi gør, matcher det vi siger. Vi har rammerne, faciliteterne og den rette dedikation omkring holdet. Det er alle dem, der har gjort det muligt: fra ansatte og frivillige til fans, forklarer Bent Jensen.
Pevnov har taget familien med til Fredericia, hvor de har bosat sig i Baldersparken. Han følger i fodsporene på en lang række af de øvrige spillere, som også bor i postnummeret 7000.
– Det er vores måde at give tilbage til byen, for vi bliver støttet af Fredericias erhvervsliv og af kommunen. Det er naturligt for os. Man skal føle sig som en del af Fredericia, når man spiller her, slutter Bent Jensen.
Bent Jensen og Fredericia Håndboldklub har tidligere meldt ud, at klubben har ambitioner om at spille i de europæiske turneringer. Ambitionerne er store, men historisk har det nuværende setup i FHK leveret varen, når det kommer til indfrielsen af store ambitioner. Når klubben i efteråret spiller ude og hjemme, skal der hentes mange point. Det kræver nemlig et godt grundspil at komme med i de europæiske turneringer, idet pladserne uddeles her, og ikke i det efterfølgende slut- og finalespil, hvor Fredericia HK i sæsonen 2022/23 tog en flot bronzemedalje efter at have besejret Skjern Håndbold.
Sejlene på at indfri målet om at spille europæisk håndbold inden 2025 er nu taget. Med en gradvist opgradering af spillertruppen gennem årene er der taget tilløb til det. Med de tilgange, som klubben har hentet, er målet at få en øget stabilitet henover sæsonen, og samtidig øge topniveauet endnu mere. Derfor er Emil Tellerup skiftet ud med Sebastian Frandsen, og Sebastian Henneberg har erstattet Nicolaj Nørager. De to fanfavoritter var med til at skubbe FHK hen til det de er i dag, men for at få realisere de kommende mål er endnu stærkere kræfter hentet til få at have endnu mere at fejre i Fredericia.
Overblik over FHK’s til- og afgange i sommeren 2023:
Tilgange:
Sebastian Frandsen (Porto) Sebastian Henneberg (Eurofarm Pelister) Jonas Langerhuus (HC Midtjylland) Fredrik Mossestad (IFK Skövde) Evgeni Pevnov (TSV Hannover-Burgdorf) Mads Emil Møller (Skanderborg Håndbold Elite Akademi) Rasmus Peluffo (Ajax København) Michael Wollesen (assistenttræner, TM Tønder)
Afgange:
Nicolaj Nørager (TTH Holstebro)
Jakob Frederiksen (Ribe-Esbjerg) Rasmus Meyer (Wetzlar) Kim Sonne (HC Midtjylland) Malte Pedersen (TM Tønder) Jonas Raundahl (Nordsjælland) Mads Christiansen (Aarhus HC) Mads Lenbroch (Bjerringbro-Silkeborg) Emil Tellerup (Lemvig-Thyborøn Håndbold) Lasse Folkmann (assistenttræner, SønderjyskE)
Der var tale om en ulykke, der fandt sted den 28. juni 2022, hvor en 29-årig mand afgik ved døden på en gocart-bane i Esbjerg.
Virksomheden Bowl’N’Fun i Esbjerg blev onsdag ved Retten i Esbjerg idømt en bøde på 100.000 kroner for uagtsomt manddrab.
Der var tale om en ulykke, der fandt sted den 28. juni 2022, hvor en 29-årig mand afgik ved døden på en gocart-bane i Esbjerg, der ejes af virksomheden.
På et retsmøde mandag erklærede virksomheden sig skyldig i uagtsomt manddrab og erkendte at være ansvarlig for, at gocart-banen ikke var tilstrækkeligt vedligeholdt og efterset forud for ulykken.
Ved ulykken blev den 29-årige ramt af et metalrør og afgik efterfølgende ved døden.
Middelfart Sparekasse har et overskud på 190 mio. kr. før skat efter første halvår af 2023.
Efter et første halvår, hvor alt er gået i den rigtige retning, kan Middelfart Sparekasse præsentere et halvårsregnskab med et overskud før skat på koncernniveau på 190 mio. kr. Det står i kontrast til første halvår 2022, som gav et underskud på 13,1 mio. kr. før skat på koncernniveau. Halvårsresultatet på 190 mio. kr. er inkl. Fanø Sparekasse. Når Fanø Sparekasse inkluderes i sammenligningstallet for 2022, var underskuddet 23,4 mio. kr.
-Renteudviklingen det seneste år har været til fordel for alle pengeinstitutter; ikke mindst en sparekasse som vores med et stort indlånsoverskud, siger adm. direktør Martin Baltser med henvisning til de ni rentestigninger, som Nationalbanken har foretaget siden juli 2022.
-Det betyder, at vi er tilbage til ”gamle dage”, hvor indlån også bidrager til indtjeningen i pengeinstitutter, siger Martin Baltser.
Sparekassens netto renteindtægter stiger fra 145,2 mio. kr. til 275,7 mio. kr. Det skyldes primært indtægter ved at placere overskudslikviditet i Nationalbanken, men også et stigende udlån og stigende udlånsrenter bidrager til udviklingen. Omvendt falder Sparekassens gebyr- og provisionsindtægter med ca. 20 mio. kr. til 174,8 mio. kr. Det vidner om et mere roligt halvår på boligmarkedet end første halvår 2022, hvor særligt låneomlægninger gav stor aktivitet.
Fortsat meget små tab på kunderne
Normalt vil en konsekvens af rentestigninger med den hast, der er set det seneste år, være, at flere kunder får svært ved at overholde deres forpligtelser. Det er ikke tilfældet i Middelfart Sparekasse.
-Vores tab og nedskrivninger er stort set nul – til trods for, at vores udlån har passeret 7 mia. kr. Vi kan endda se en svag stigning i vores indlån, og det indikerer, at kunderne trods inflation og rentestigninger generelt set har det godt, siger Martin Baltser.
Med en flot fremgang i indtægterne og beskedne tab er vejen banet for et stærkt halvårsresultat. Gevinster i Sparekassens beholdning af værdipapirer samt en vellykket integration af Folkesparekassen og Fanø Sparekasse er de sidste elementer i et halvår, hvor Martin Baltser har meget svært ved at finde håret i suppen.
-Selv om Folkesparekassen og Fanø Sparekasse ikke fylder meget i den samlede volumen af Middelfart Sparekasse, så betyder 12.000 nye kunder og nye dygtige kolleger noget – også fordi de to sparekasser har bidraget med et pænt indlån, siger Martin Baltser.
Samtidig med, at indtjeningen stiger, så stiger udgifterne beskedent med 3,3 procent sammenlignet med første halvår 2022.
-Vi har løbende fokus på vores omkostninger, og selv om indtjeningen stiger, skal vi holde det fokus, siger Martin Baltser.
Dog ikke mere end, at der skal være plads til investeringer, der kommer kunderne til gavn. I første halvår har sparekassens kunder bl.a. fået en ny investeringsplatform.
-Det har ikke været gratis, men vi skal have så gode tekniske løsninger, at kunderne får dækket deres behov. Jeg vil ikke tøve med at kalde MS Investor for en løsning i topklasse, siger Martin Baltser, der også fremhæver beslutningen om at åbne en privatkundeafdeling i København som en investering i fremtiden for Middelfart Sparekasse.
Rustet til fremtiden
Kombinationen af det stærke halvårsresultat samt en solid opbakning fra sparekassens garanter betyder, at egenkapitalen nu har passeret 2,25 mia. kr. Når halvårets overskud medregnes, så er NEP-kapitalprocenten nu 29,7 og den kapitalmæssige overdækning er 11,3 procentpoint.
-Kort sagt, så har sparekassen aldrig stået stærkere rent kapitalmæssigt, konstaterer Martin Baltser.
For hele året forventer Middelfart Sparekasse nu et overskud i størrelsesordenen 350-375 mio. kr. før skat på koncernniveau
-Efter en lang årrække, hvor indtjeningen har været under pres, kan et år eller to som dette være med til at gøre Middelfart Sparekasse endnu mere robust. Behovet for at optage dyr ekstern kapital for at leve op til de kommende kapitalkrav bliver nul eller meget minimalt, og på den lange bane er det en fordel for både sparekassen og kunderne, at vi dermed kan undgå renteudgifter til ekstern kapital, siger Martin Baltser og fortsætter:
-Vi har mange og store ambitioner om, hvordan vi kan bidrage til livet i de områder, hvor vi har afdelinger, og jo større økonomisk frihed, vi har, jo mere kan vi bidrage, siger Martin Baltser.
Ud over at hjælpe mere end 2.500 foreningskunder og de cirka 500 sponsoraftaler nævner Martin Baltser sparekassens involvering som partner i ”March mod ensomhed”.
-Ud over at støtte foreningen bag March mod ensomhed økonomisk hjælper vi også med den praktiske afvikling, og vi tilbyder desuden alle kolleger at gå med på en af de 68 etaper rundt i Danmark, siger Martin Baltser, der også forventer, at sparekassen vil øge støtten til lokalsamfundene i andet halvår som følge af halvårsresultatet.
Siden seniorpension blev indført i 2020, har aktiviteten været stigende. Regeringen forventer nu 12.000 flere seniorpensionister end tidligere skønnet, når ordningen er fuld indfaset.
Med seniorpensionsordningen kan nedslidte borgere ud fra en individuel vurdering trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet seks år før andre.
Skønnet for, hvor mange der vil være på ordningen, er løbende – og senest i forbindelse med finanslovsforslaget for 2024 – blevet opjusteret. Da ordningen blev indført, forventede man, at der ville være ca. 18.000 seniorpensionister fuldt indfaset. Nu forventes det at være ca. 12.000 personer mere – altså ca. 30.000 personer.
-Vi har set en markant højere tilgang af borgere til seniorpensionsordningen, end man forventede, da man lavede ordningen. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at lempe reglerne, som nogle nu foreslår. Tværtimod er det i seniorpensionsaftalen aftalt, at der skal findes ny finansiering, hvis forbruget er væsentligt større end forudsat. Derudover skal man ifølge aftalen i løbet af 2023 se, om ordningen fungerer efter hensigten.
-Der har helt generelt været stor politisk debat og uenighed om hele tilbagetrækningsområdet. Derfor er regeringen positivt indstillet i forhold til at drøfte forslag, der kan øge beskæftigelsen blandt seniorer og skabe ro om mulighederne for tidlig tilbagetrækning.
Dansk Industri havde dog gerne set konkrete skattelettelser allerede i 2024, hvor særligt manglen på bedre vilkår for generationsskifte og forskning og udvikling er udtalt
Der er er overordnet smil på læberne i Dansk Industri (DI) efter finansminister Nicolai Wammen (S) flankeret af økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har præsenteret regeringens forslag til en finanslov for 2024. I erhvervsorganisationen er der glæde over mange af de tiltag, der er med, men også skuffelse over forslag, der ikke har klaret cuttet til regeringens finanslovskatalog.
-Regeringen rammer hovedet på sømmet, når erhvervsuddannelserne får et massivt tilskud frem mod 2030. Manglen på arbejdskraft er et af de allerstørste problemer i fremtiden, og særligt kommer vi til at mangle flere faglærte, når vi skal gennemføre den grønne omstilling, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Han roser også, at der kommer flere midler til iværksætteri.
-Det er helt nødvendigt med bedre forhold for iværksættere, hvis Danmark skal være et af de bedste lande at starte og udvikle virksomhed i. Det kræver politisk fokus og økonomisk prioritering, og for at gøre det attraktivt at investere i iværksættervirksomheder kunne man med fordel begynde med at sænke aktie- og kapitalbeskatningen og løse problemet med lagerbeskatning ved børsnoteringer, siger DI-direktøren.
Han har også pæne ord til, at regeringen har prioriteret penge til at fjerne sagspuklerne ved domstolene og styrke udenrigstjenesten
Fradrag forsvandt
DI havde dog gerne set, at der var initiativer i finanslovsforslaget, der prioriterede en styrkelse af Danmarks konkurrencekraft med bedre vilkår for generationsskifter og forskning og udvikling (FoU).
-Det er helt oplagt at få genindført FoU-fradraget på 130 pct. og at få styrket vilkårene for generationsskifte, for på begge områder halter vi efter andre lande i EU og OECD. Regeringen har hele tiden haft det i regeringsgrundlaget, og det er skuffende, hvis ikke der snart bliver slået søm i det, siger Lars Sandahl Sørensen.
-Der er brug for en snarlig løsning af de massive problemer ved generationsskifte, så familievirksomhederne ved, hvordan de står, når forretningen skal drives videre af næste generation, og at vi igen får konkurrencedygtige vilkår for forskning og udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ingen ny arbejdskraft
Han er ikke imponeret af, at regeringen vil bruge 3 mia. kr. på lønforhøjelser i stedet for målrettede skattelettelser, der bl.a. kan øge det økonomiske incitamentet til, at offentligt ansatte som sygeplejersker og lærere på deltid til vil arbejde mere.
-Vi håber stadig, at partierne vil se på at lempe personskatterne og selskabsskatten allerede i 2024. På den måde kan vi med det samme få sat gang i processen med at øge arbejdsudbuddet, som regeringen selv ønsker, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI understreger, at det også er mere fordelagtigt at bruge penge på skattelettelser, da det skubber klart mindre på aktiviteten og inflationen end offentligt forbrug.
SVM-regeringen investerer i kloge hænder og hoveder
3F’s formand ser både fornuft og fremtid i regeringens udspil til finanslov for 2024:
– Regeringen satser med finanslovsforslaget virkelig på at investere i de arbejdere, der sørger for danske virksomheders konkurrencekraft og vores bomstærke danske økonomi. Det er klogt, fornuftigt og en investering i fremtiden, siger Henning Overgaard.
Et løft i investeringerne på 300 millioner kr. i erhvervsuddannelserne i 2024, stigende til 900 millioner kr. om året i 2030 er ifølge 3F’s formand
– Et kæmpe skridt i den helt rigtige retning. Gammelt udstyr og nedslidte værksteder kalder på markante investeringer, og det er afgørende, at der er tale om årlige, permanente bevillinger. Det har vi kæmpet for i 3F gennem mange år, siger Henning Overgaard.
Regeringen vil også sikre, at de ledige fremover er sikret mulighed for et uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge.
– Det er meget positivt, at ordningen bliver permanent, for det betyder, at de ledige, virksomhederne, fagforeningerne og a-kasserne kan planlægge og bidrage til, at virksomhederne får de medarbejdere, der er brug for. Og at de ledige får et bedre fodfæste og beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. I den forbindelse bør politikerne nøje gennemgå og udvide listen over, hvilke fag og uddannelser, der er omfattet af ordningen. Vi ønsker i den forbindelse også at gøre det lettere for kollegaer, hvor kroppen siger fra – eller deres uddannelse er forældet – at de kan bruge ordningen til brancheskift. Når kroppen ikke mere kan holde til eksempelvis faglært brolægger- og murerarbejde, vil og kan mange kollegaer gerne fortsat bidrage – blot i andre fag og brancher, siger 3F’s formand.
Henning Overgaard understreger, at indsatsen imod klimaforandringerne er helt afhængig af kompetente faglærte og specialarbejdere. Og udfordringerne stiger kun i de kommende år, når mange seniorer runder pensionsalderen, mens for få unge er parat til at tage deres plads: – Omstillingen fra sort til grøn energi og produktion er umulig, hvis vi ikke har de nødvendige kloge hænder, hoveder og arbejdere. Derfor forventer vi også, at udspillet til finanslov følges op med en mærkbar indsats for at styrke arbejdsmarkedsuddannelserne. Flere skoler med arbejdsmarkedsuddannelser er reelt lukningstruet, og her er der bestemt også brug for et betydeligt, økonomisk løft, som bl.a. kan sikre det nødvendige udbud af relevante kurser i forhold til den grønne omstilling og hastige teknologiske udvikling.
3F’s formand er glad for, at finanslovsforslaget følger op på tidligere politiske udspil og erklæringer i regeringsgrundlaget om at styrke den danske arbejdsmarkedsmodel og bekæmpe social dumping. ”Med ca. 300.000 udenlandske kollegaer på det danske arbejdsmarked er der fortsat et stærkt behov for at beskytte både de udsatte migrantarbejdere og de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår.
-Det er også afgørende, at den nødvendige, men dyre asbestsanering af vores boliger og erhvervsbyggeri bliver hjulpet på vej med en offentlig tilskudspulje. Saneringen skal gennemføres under forsvarlige forhold, så bygningsarbejderne ikke risikerer alvorlige luftvejssygdomme som følge af renoveringsindsatsen, siger Henning Overgaard.
3F’s formand er forundret over, at man i finanslovsudspillet vil aflyse den planlagte forbedring af seniorpensionen.
– Regeringen vil jo drøfte tilbagetrækningsordningerne med arbejdsmarkedets parter, derfor er det ærgerligt, at man allerede har nogle delkonklusioner på plads på forhånd. Men det tager vi ved forhandlingsbordet. Pensionskommissionen fremlagde et godt og grundigt analysearbejde sidste år, hvor man netop lagde vægt på, at de forskellige tilbagetrækningsordninger supplerer hinanden og tilsammen giver en bare lidt bedre social balance og retfærdighed i seniorårene.
Henning Overgaard peger endvidere på, at regeringen i december erklærede, at man i valgperioden vil sikre en øget strukturel beskæftigelse i 2030 med 45.000 fuldtidspersoner.
– Siden har regeringen øget den strukturelle beskæftigelse med 40.000 fuldtidspersoner, det er da ret tæt på SVM-partiernes egen målsætning for de kommende år.
I samme periode har Finansministeriet også opskrevet det økonomiske råderum med foreløbig 20 mia. kr.
– Den bomstærke danske økonomi gør, at vi har alle muligheder for at forstærke investeringerne i kloge hænger og hoveder, i den nødvendige grønne omstilling, i et stærkere dansk forsvar og i sikring og udbygning af vores solidariske velfærdssamfund, siger 3F’s formand. Med mindre altså, at politikerne vælger at ødsle pengene væk til øget privatforbrug blandt de mest velstillede gennem topskattelettelser. Det vil hverken være klogt eller ansvarligt i forhold til at sikre vores børn og unge en tryg fremtid.
