Da Charles Tante i fredags havde premiere på Fredericia Musicalteater var det med Kathrine Lemmeke Madsen på den store scene for første gang. Hun er født og opvokset i Fredericia, har set store forestillinger på Fredericia Teater, har gået på musicalakademiet, men i fredags var det hende selv, som var i fokus.
Taget lettede på Fredericia Musicalteater
Fredericia Musicalteaters direktør, Thomas Bay, ser tilbage på premieren på Charles Tante. Han siger, at der blev grint, grint og grint, samt at taget lettede til sidst, da forestillingen var ovre.
Rekruttering af natlægevagter er i gang
Region Syddanmark er i fuld gang med forberedelserne til at overtage natlægevagten og inviterer nu interesserede læger til informationsmøde om arbejdet som lægevagt i nattetimerne.
Der er mange opgaver at løse, før regionen i starten af det nye år kan overtage natlægevagten fra PLO Syddanmark.
Derfor har Region Syddanmark været i fuld sving, siden regionsrådet 6. september besluttede, at det er regionen selv, som skal betjene lægevagten om natten fra 1. februar 2024.
En af de helt store opgaver bliver at rekruttere læger til at bemande natlægevagten. Derfor inviterer Region Syddanmark nu interesserede læger til informationsmøde om arbejdet i regionens kommende lægevagt om natten. Her kan de få mere at vide om vilkår og organisering af den nye lægevagt i nattetimerne.
Koncerndirektør Kurt Espersen fortæller, at kontakten til lægerne er et stort og vigtigt skridt i arbejdet:
-Vi har en stor opgave foran os frem mod februar, men ved at række ud til interesserede læger tager vi hul på en stor del af den kommende etablering. Derfor håber vi at se de læger, som er nysgerrige på opgaven og som har lyst til at blive en del af holdet, som i fremtiden skal sikre syddanskerne lægehjælp om natten.
Derudover arbejder regionen på opbygningen af et sekretariat på Odense Universitetshospital og samarbejdet med paramedicinere, der skal hjælpe med at køre udvalgte sygebesøg.
En stor organisatorisk opgave
Lægevagten vil i høj grad komme til at minde om den model, borgerne kender fra i dag. Det vil stadig være speciallæger i almen medicin, hoveduddannelseslæger i fase 3 i almen medicin eller læger med stor erfaring fra lægevagtsarbejdet, der skal visitere, foretage konsultationer og køre sygebesøg.
Konsultationsstederne vil som nu ligge på de fire akutsygehuse i Odense, Kolding, Esbjerg og Aabenraa, mens organiseringen af natlægevagten bliver forankret på Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital.
Kurt Espersen erkender, at der venter en kompleks, vigtig opgave.
-Der er mange praktiske forhold, der skal falde på plads, når man etablerer en lægevagt. Vi kommer hele tiden til at blive klogere og samle flere erfaringer. Men vi er godt i gang med arbejdet, og der bliver arbejdet hårdt og effektivt.
Regionsdirektør fritaget for tjeneste
Formandskabet i Region Sjælland har i dag orienteret Forretningsudvalget om, at regionsdirektør Annemarie Schou Zacho-Broe i dag er fritaget for tjeneste. Der vil nu blive indledt en personaleproces. Annemarie Schou Zacho-Broe var tidligere kommunaldirektør i Fredericia Kommune, hvor hun blev bortvist efter borgmestersagen.
Det er desværre ikke på nuværende tidspunkt muligt at give yderligere oplysninger i sagen i respekt for personaleprocessen.
Region Sjælland har i øvrigt ikke kommentarer til sagen.
I 2017 blev Zacho-Broe ansat i Fredericia Kommune som velfærdsdirektør. I marts 2018 blev hun forfremmet til kommunaldirektør.
I 2021 sluttede dette dog, da byrådet i Fredericia indledte en bortvisningssag imod hende efter borgmestersagen, hvor den tidligere populære borgmester, Jacob Bjerregaard, overlod borgmesterkæden til Steen Wrist efter et større stormvejr i medierne og blandt sine politiske kolleger.
I 2023 blev hun præsenteret som ny regionsdirektør i Region Sjælland, men her er hun fortid nu, hvorfor vides ikke, og parterne vil ikke uddybe sagen endnu.
Danske forældre arbejder meget sammenlignet med andre vestlige EU-lande
I danske børnefamilier arbejder voksne mere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kun Grækenland og Portugal overgår de danske børnefamilier.
I danske børnefamilier arbejder voksne i gennemsnit 27 timer om ugen, hvilket overgår 15 ud af de 26 andre EU-lande.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Eurostat.
– Arbejdstiden blandt danske børnefamilier er højere end i de fleste andre vestlige EU-lande. I modsætning til mange andre lande er det i Danmark nemlig typisk begge forældre, der arbejder, og ofte arbejder de begge fuldtid, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Voksne i svenske og hollandske børnefamilier arbejder i gennemsnit 25 timer om ugen, mens finske forældre arbejder 24 timer og tyske 23 timer.
– Det interessante er at se på, hvordan vi for eksempel ligger i forhold til vores nabolande, og der ligger vi faktisk højest, siger Sofie Holme Andersen.
– Tallene overrasker mig faktisk. Det tyder på, at danskere ikke rigtigt går ned i arbejdstid, når de får børn. Det er en af forklaringerne til, at arbejdstimerne er højere sammenlignet med mange andre EU-lande, hvor man ikke ser samme tendens, siger Sofie Holme Andersen.
Hun peger på gode muligheder for børnepasning, og at lønmodtagerne er produktive som årsag til, at danskerne i høj grad kan fortsætte med at arbejde mange timer, når de får børn.
– Fordi vi har mulighed for at få passet vores børn, behøver vi ikke at gå på deltid eller helt forlade arbejdsmarkedet, når vi bliver forældre. Og når vi samtidig har en høj produktivitet, har vi mulighed for at opretholde levestandarden, siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- I danske børnefamilier arbejder voksne i gennemsnit 27 timer om ugen. Det er mere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, og er kun overgået af to vestlige EU-lande (Grækenland med 28 timer og Portugal med 32 timer).
- Den høje arbejdstid i Danmark skyldes især, at begge voksne arbejder i langt de fleste parfamilier med børn, og at langt de fleste arbejder fuldtid.
- I Danmark er familiens samlede arbejdstid stort set den samme blandt unge par med og uden børn. Det står i kontrast til de fleste andre EU-lande, hvor kvinder i parfamilier med børn i meget høj grad står uden for arbejdsmarkedet eller arbejder på deltid.
- Når arbejdstiden pr. beskæftigede dansker opgøres til lav sammenlignet med andre vestlige lande i andre undersøgelser, er det bl.a. en konsekvens af vores arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel og ikke et udtryk for at familier generelt har en lav arbejdstid.
Tabel: Danske børnefamiliers arbejdstid er høj sammenlignet med andre vestlige EU-lande
Tabellen viser den faktiske ugentlige arbejdstid per voksen i parfamilier med 0-14-årige børn i de 27 EU-lande. Vesteuropæiske EU-lande er fremhævet med fed.
| Rangering | Land | Faktisk ugentlig arbejdstid per voksen I parbørnefamilier |
| 1 | Østrig | 22,9 timer |
| 2 | Tyskland | 23,0 timer |
| 3 | Italien | 23,2 timer |
| 4 | Finland | 24,2 timer |
| 5 | Sverige | 24,6 timer |
| 6 | Frankrig | 24,6 timer |
| 7 | Slovakiet | 25,3 timer |
| 8 | Holland | 25,3 timer |
| 9 | Spanien | 25,5 timer |
| 10 | Ungarn | 25,8 timer |
| 11 | Irland | 25,8 timer |
| 12 | Tjekkiet | 25,8 timer |
| 13 | Estland | 26,7 timer |
| 14 | Luxemburg | 26,9 timer |
| 15 | Belgien | 27,1 timer |
| 16 | Danmark | 27,2 timer |
| 17 | Letland | 28,3 timer |
| 18 | Slovenien | 28,3 timer |
| 19 | Grækenland | 28,3 timer |
| 20 | Cypern | 28,5 timer |
| 21 | Polen | 28,5 timer |
| 22 | Litauen | 28,7 timer |
| 23 | Malta | 29,3 timer |
| 24 | Bulgarien | 29,6 timer |
| 25 | Kroatien | 29,6 timer |
| 26 | Rumænien | 30,0 timer |
| 27 | Portugal | 31,7 timer |
Kilde: AE på baggrund af Eurostats Labour Force Survey
Perfekt stjerneskud
Den efterhånden mørke fredericianske efterårshimmel oplyses uventet og smukt af det perfekte stjerneskud: Musicallen CHARLES TANTE.
Og Tjuhej hvor det går, så man får ondt i maven af latter.
Når værten serverer et ”Stjerneskud”, kan man ikke forvente det smager som ”Dyrlægens Natmad”. Når Fredericia Musicalteater præsenterer en folkekomedie fyldt med humor, stor skuespilkunst, uovertruffen musikalitet og masser af kærlighed, er det jo f.eks. ikke en alvorstung rockmusical.
Med Charles Tante får man et stjerneskud, hvor smagsoplevelsen er ud over det sædvanlige. Bedømmelsen må foretages ud fra genrens egne præmisser. Dette er en folkekomedie, som oven i købet er peppet op af ”kokkene” (musik, tekst og manuskript): Mads Æbeløe Nielsen, Nikolaj Tarp, Claus Reenberg og Rob Hartmann med et mere moderne udtryk og garneret med musik, så den gamle historie, som foregår i 1909, fremstår som et ekstraordinært stjerneskud.
Folkekomedier er i sagens natur let fordøjelig underholdning, men jeg hygger mig altså også af og til med ”Badehotellet”. Har også behov for en spegepølsemad i ny og næ. Og hold kæft, hvor smager den godt. Og jeg genfinder balance i både sjæl og krop.
Så kan jeg i andre sammenhænge indtage finere ”spiser” og bliveudfordret og udviklet på mit intellekt.
Perfekt
Når en gammel forvekslingskomedie udvikles til en musicalfarce med dette resultat, kan man kun kippe med studenterhuen.
Fredericia Musicalteater udfører alt til perfektion.
Musik, sang, skuespil, koreografi, scenografi, kostumer, lyd og lys går op i en højere enhed og kan aldeles ikke udføres bedre.
Sublim udnyttelse af drejescenen og flytbare rekvisitter gjorde alle sceneskift naturligt glidende og bevarede forestillingens energi hele vejen igennem.
Historien
”De to universitetsstuderende, Charles (Magnus Bruno) og Peter (Mikkel Emil Lynge Nielsen), tager alle kneb i brug, for at komme på date med pigerne Lone (Marie Louise Hansen) og Laura (Karoline Toksvig Gammelgaard). De to studiekammerater har planlagt en romantisk middag, men deres planer går i vasken, da pigernes anstandsdame aflyser deres aftale. For at redde aftenen overtaler Charles og Peter deres ven, Ditlev(Lars Mønsted), til at klæde sig ud som Charles tante, Donna Lucia d’Alvadorez. Alt går efter planen – lige indtil pigernes onkel, Hr. Lohman(Søren Bech-Madsen), forelsker sig glødende i Charles tante.”
Filmen
Inden forestillingen så jeg filmen fra 1959 med alle de gamle stjerner: Ove Sprogø, Ebbe Langberg, Ghita Nørby, Annie Birgit Garde, Birgitte Federspiel, Holger Juul Hansen, Susse Wold, Hans W. Petersen og ikke mindst Dirch Passer. Jeg forventede noget fis – sindrigt tempo og langsom men tydelig tale. Men den er egentlig ok.
Fredericia Musicalteaters fire ”stjernekokke” er meget tro mod Arvid Müllers oprindelige manuskript, men tilføjer nutidige jokes, humoristiske indfald og bemærkninger, så trods den gamle ramme bliver det hele dejligttidsløst.
”Han er da bedre end Dirch Passer”!!!
Lars Mønsted i hovedrollen som Ditlev (Dirch Passer) er som Sirius, den lysstærkeste stjerne på himlen. På forhånd indlysende med det cv, og vel den bedste, man overhovedet kan finde til denne rolle.
Enestående musikalsk, følsom, ren klar vokal. Ja, uovertruffen på alle planer.
Lokal stjerne
Vi elsker, når der endelig er lokale på førsteholdet. Det være sig fodbold, håndbold eller på scenen. Derfor skal Kathrine Lemmeke Madsen også fremhæves.
Hun har ”overtaget” rollen som Henriette (Ditlevs kærlighed) fra Susse Vold (Undskyld! Men hun har da altid været dygtig og pirrende lækker!)
Da Kathrine endelig kom på scenen lige før pausen og sang, tænkte jeg ”Gid hun skal synge noget mere”. Lige efter hviskede min bror mig i øret: ”Hun er dygtig!”
Men så skal jeg da ellers lige love for, at hun banker igennem efter pausen med energi og temperament i ”Hvordan?
Hvad skal det dog ikke blive til?
Kathrine er ikke kun et stjerneskud, som man momentvis intenst vil opleve, men en blå (ung og energifyldt) stjerne, der sikkert vil få sin egen plads som funklende stjerne i universet. Lige nu som en del af det nye og niogfirsindstyvende stjernebillede: Fredericia Musicalteater.
Kvinderne
I filmen fra 1959 optræder Lone (Annie Birgit Garde, som i øvrigt var tilstede denne premiereaften) og Laura (Ghita Nørby) som naive, sødmefyldte, blondineagtige ungmøer. Men Marie Louise Hansen (Lone) og Karoline Toksvig Gammelgaard (Laura) har fået tilført mere nutidig kvindelig kant. Befriende.
Som den rigtige Charles tante, Lise/Donna Lucia d’Alvadorez har vi altid sikre Maria Skuladottir, der med moderlig stoisk balance i både skuespil og vokal leverer rollen som den egentlig klogeste af dem alle.
Mændene
Studenterne, de ubekymrede testosteronboblende ungdumme mænd med den sædvanlige verdensmesterattitude er charmerende spillet af Magnus Bruno (Charles) og Mikkel Emil Lynge Nielsen (Peter)
Egentlig spøjst at man dengang langt ind i universitetsstudiet stadig rendte rundt med studenterhuen. Men man ville vel vise, at man var en af de få, der tilhørte studenterstanden. Det var jo kun tilsmilet den velhavende klasse.
Donna Lucia genfinder sin ungdomskærlighed den lidt fisfornemmeFrederik, velsyngende spillet af Michael Hasselflug.
Kim Brandt er den skøre venlige tjener Olufsen. Fyldt med humor og lige så sjællandsk som Keld Markuslund i filmen (og i tv-serien Livsens Ondskab).
Søren Bech-Madsen udfylder på bedste vis rollen, som den noget irriterende Ludvig Lohmann.
You´re simply the best
Ingen over eller ved siden af Nordens eneste deciderede musicalteater: Fredericia Musicalteater.
Ingen kiks. Ikke noget at komme efter. Alt er gennemført professionelt, gennemsyret af nytænkning og talent. Dette kan simpelthen ikke udføres bedre! Færdig!!!
Bedømmelse
Efter at have været gennem CT-scanneren (Charles Tante analysen) kan man kun konkludere, at Fredericia Musicalteater er i topform.
Thomas Treo (EB) ville nok ikke være til Charles Tante. Men det er jo en anbefaling i sig selv!
Om den charmerende veteranbil i forestillingen er påført Michelin-dæk ved jeg ikke. Men stjerneskuddet her skal altså have tre Michelin-stjerner, for kriteriet for at opnå den tredje stjerne er: ”det er værd at rejse efter!”
Dette må naturligvis konverteres til seks musicalstjerner.
Hov, nu er koppen tom. Så må jeg hellere finde dåsen med indholdet fra Brasilien. Du ved – der hvor kaffen kommer fra…
Vurderingskaos
Landspolitikerne og embedsmandsvældet har arbejdet med de nye ejendomsvurderinger gennem hele 10 år, suk…
Alligevel er netop udsendte “midlertidige ejendomsvurderinger” smækfulde af fejl – også i Fredericia Kommune er der masser eksempler på grundværdier der ligger markant over den samlede vurdering af både hus og grund ???
På landsplan gør det sig gældende for 68.000 boliger….hvor mange mon der også er forkerte med en samlet vurdering af hus og grund lig med eller kun lidt over grundvurderingen???
Den socialdemokratiske skatteminister Jeppe Bruus og Vurderingsstyrelsen kommer først med forkølede forklaringer om teknikaliteter, så søgte forklaringer om mulige udstykningsmuligheder og muligheder for opførelse af etagebyggerier på parcelhus grunde, det kan i langt de fleste tilfælde ikke lade sig gøre p.g.a lokalplaner m.v.
Skatteministeren dækker sig så ind under at 80% af boligejerne vil opleve en skattenedsættelse (læs meget beskeden for langt de fleste) men han forholder sig ikke til den potentielle værdiforringelse/det formuetab boligejerne risikerer p.g.a de fejlagtige grundvurderinger, hvis kommende købere af deres ejendomme vil sidde for samme nettoydelse som nu.
Det er pivringe og burde have konsekvenser for de ansvarlige. De danske boligejere og kommende boligkøbere er jaget vildt, mon de også er tæmmet vildt ? Eller bliver protesterne så markante, at de ansvarlige må krybe til korset, undskylde, annullere de udsendte midlertidige vurderinger og så sende ud påny når eller snarere hvis de får styr på tingene ?
Med venlig hilsen
Christian Jørgensen, Erritsø
Politisk ordfører for LA i Fredericia
Voldanlægget i Fredericias samles igen med broer
Lasse Hasle Nørgaard er projektleder hos Fredericia Kommune. Han er manden, der gennem mange år har arbejdet med renoveringen og udviklingen af det historiske voldanlæg i Fredericia. Et arbejde, der udføres med respekt for historien, men også med plads til nutiden.
Arbejdet med Fredericia Vold sker i tæt samarbejde med mange aktører, heriblandt Museerne i Fredericia og Slots- og Kulturstyrelsen. Det er arbejde, hvor respekt er et nøgleord, og hvor visioner for at udvikle en moderne bypark i historiske omgivelser er en del af fortællingen om Fredericia og Danmarks krigshistorie. Det er også fortællingen om et anlæg, hvor historien lever videre i århundreder. Voldene er det seneste år blevet bundet tættere sammen, og det arbejde fortsætter.
– Tilbage i 2016 og 2017 kørte en projektkonkurrence, hvor projektet fra Kyst til Kyst vinder. Hovedformålet var at genskabe stierne fra Østerstrand, rundt om Fredericia og ned til havnen. Ved Kongens Punkt har man etableret en vej ved at bygge en bro, hvor man fører stien henover. Så broen og stien er kommet tilbage, fortæller Lasse Hasle Nørgaard.
Historien lever i Fredericia, og der er mange lokalhistorikere, der kender til de oprindelige volde, planer og tanker, men med nutidens briller og den rejse, som byen har været på, kan man ikke komme helt tilbage til det oprindelige. Det forklarer Nørgaard:
– Vi kommer nok aldrig helt tilbage til det oprindelige, men vi er tæt på. Byudviklingen og jernbanens udvikling har gjort, at der gennem tiden er blevet gravet mange steder i Fredericia. Det, der står tilbage, skal bevares og er fredet. Vi har ikke de frieste hænder til at lave noget. Slots- og Kulturstyrelsen er inde over hele tiden, og vi arbejder med et udgangspunkt, der hedder, at laver vi noget, så skal det være så tæt på original som muligt. Det sker også på en måde, hvor vi tilbagefører områder til det originale. Det er et spændende arbejde, siger han.
Ser man generelt på Fredericias porte, så er de ikke ens, og derfor er den nyeste port heller ikke magen til porte, der er bygget tidligere.
– Broen går gennem volden, og ovenpå den er alt genskabt efter de forskrifter, vi arbejder med. Det kræver respekt for historien. Vi kunne godt have genskabt den med porte, som man ville have gjort i 1850 eller 1950, men alle porte er bygget efter den tid, man bygger i. Vi er i 2023, og vi har valgt at bygge noget, der ikke skal vise sig frem. Der er ingen søjler, knaster eller andre særlige kendetegn. Vi har valgt en bro med et udseende, der er så simpelt som muligt. Broen skal egentlig bare gemme sig så meget som muligt, selvom man tydeligt kan fornemme, at vi har lavet et hul i volden, fortæller Lasse Hasle Nørgaard.
En port mere på programmet
Udviklingen af Voldanlægget, der er støttet af Mærsk Fonden, er på ingen måde færdig endnu. Der venter mere, og det glæder Lasse Hasle Nørgaard sig til at se blive til virkelighed. Det vil binde området endnu mere sammen.
– Sjællandsgade og Prangervej er næste område, hvor Vester Voldgade egentlig er trukket med ind i volden, så den skal trækkes mod øst igen, volden skal fyldes op og så skal stien gå på tværs mod DSB Mindelunden. Det bliver igen med to stier med forskudte planer. Vi har dog andre udfordringer i det område, hvor virksomhederne opererer mellem havn og raffinaderiet. De kører med ting, der er 12-13 meter høje. Så det kræver en port, der kan noget andet. Derfor bliver det to stålbroer, man kan fjerne igen, hvis det skulle ske. Det er et spændende projekt. Man får en oplevelse af en spændende port, hvor terrænet kommer tættere på. Så er vi færdige med etape 1, siger Lasse og tilføjer:
– Vi vil også gerne arbejde med promenaden, som er grusstien, der løber langs indersiden. Den vil vi gerne have med fra Øster Voldgade til Vendersgade, hvor vi har sluppet den i Landsoldatpladsen. Derudover mangler en stump mellem Jyllandsgade og Sjælladsgade, og så er vi i mål med det, vi har sat igen.
Lasse Hasle Nørgaard husker selv tilbage på mange gode løbeture på Fredericia Vold, og han er ikke i tvivl om den store byparks betydning for byen. Han er også sikker på, at man med et Fæstningscenter i Fredericia vil opnå stor succes, hvilket historien og byen også fortjener, slår han fast.
– Volden betyder meget for byens borgere og byens historie. Det er en kæmpestor park, vi har liggende i byen. Vi er forpligtet at tage os af den, passe på den og det betyder, at vi skal beskytte og bevare den så godt, som vi kan. Men vi skal også lave noget, der giver værdi, for dem der lever i nutidens samfund. Der færdes mennesker på volden fra morgen til aften. De lufter hunde, motioner og så videre. Med vores udvikling af voldanlægget, kan de blive på anlægget, og det giver en oplevelse i sig selv, at man ikke skal op og ned hele tiden. Man kan bedre udnytte hele terrænet. Det gælder eksempelvis ved DSBs Mindelunden, der ligger afskåret. Ved at bygge en bro, så får man det integreret i voldanlægget igen. Det giver en helhed. Det betyder også noget for byens visioner, hvor man gennem mange år har talt om et fæstningscenter. Det lyder til, at vi kommer tættere og tættere på det. Det er også vigtigt at have, præcis som Kongernes Jelling. Det kan formidle byens og Danmarks historie, som den historie og arv fortjener. Det er trods alt Nordeuropas største voldanlæg, slutter Lasse Hasle Nørgaard.
Fredericia, grundlagt af Frederik III i 1650, er kendt for sin historiske baggrund som en betydningsfuld fæstning. Byens strategiske placering ved det smalleste punkt i Lillebælt, gjorde den til en ideel position for en defensiv bastion. Fæstningsanlægget var oprindeligt udstyret med ni bastioner, der vendte mod land, samt yderligere elleve mindre bastioner, der beskyttede byen mod angreb fra vandet.
I 1909 blev fæstningen afviklet som et militært anlæg, og i 1914 erhvervede Fredericia Kommune området, i overensstemmelse med et ønske fremsat af byens indbyggere.
I dag er Fredericia Vold, som fæstningen nu er kendt, en grøn oase i byens hjerte. Med sin status som det største voldanlæg i Norden og et af de bedst bevarede i Europa, er Fredericia Vold en levende påmindelse om byens militærhistoriske fortid, samtidig med at den fungerer som et attraktivt rekreativt område for byens beboere og besøgende.
Byrgesen: Luk Ungdommens Hus ned
Efter den dramatiske hændelse tirsdag aften på Ungdommens Hus i Fredericia, hvor 15-20 maskerede personer forsøgte at trænge ind på stedet for at pågribe en person, mener byrådsmedlem Karsten Byrgesen at sagen skal undersøges til bunds, samt at stedet bør lukkes indtil der er klarhed over situationen. Samtidig er han kritisk overfor den kommunikation, som forvaltningen i Fredericia Kommune har givet om sagen, hvor man i første omgang hemmeligholdte hele episoden.
Fra massiv udrulning til fuldstændig nedlukning
Planen var ambitiøs for Everfuel, der også er i gang i Fredericia med en brintfabrik. Ved udgangen af 2023 skulle 19 brinttankstationer spredt over hele Danmark have stået klar til at servicere landets brintbilister. Men nu ser virkeligheden markant anderledes ud.
Everfuel, der overtog Danish Hydrogen Fuel i 2020 og dermed fik kontrol over alle danske brintstationer, annoncerer et radikalt strategiskift. Ikke én eneste brintstation vil fremover være i drift i Danmark.
– Grøn brintproduktion i Danmark er ikke, hvor den skal være. Vores tidligere ambitiøse mål blev skudt i gang på en præmis om, at teknologien inden for elektrolyse, tankbiler og stationer ville være mere moden, siger Jacob Krogsgaard, administrerende direktør for Everfuel. Han fortsætter: – Desuden har manglen på engagement fra bilproducenternes side gjort det kompliceret at finde en bæredygtig forretningsmodel for drift af brintstationer. Det skriver H2 VIEW.
I løbet af kun to år siden lanceringen af selskabets forrige strategi, lukker Everfuel nu eksisterende stationer i Brabrand, Kolding og ved H.C. Ørstedværket. Samtidig bliver planlagte nye stationer i København og Aarhus midlertidigt sat på hold.
Dette skifte kommer i forlængelse af Everfuels seneste kvartalsrapport for 2023, hvor selskabet allerede signalerede en ny kurs. Fokus er nu rettet mod udvikling af grøn brintproduktion, hvor især deres HySynergy-projekt i Fredericia har vist lovende fremskridt. Selvom denne omrokering kommer som en skuffelse for mange, kan de positive økonomiske tendenser i Everfuels kerneforretning ikke ignoreres. Med en omsætningsvækst fra €456.000 i andet kvartal 2022 til €2,06 millioner i samme periode i 2023, har selskabet fået blod på tanden for at konsolidere sin position i det mere modne marked for grøn brintproduktion.
Men alt håb er ikke ude for brintteknologien i Danmarks transportsektor. Everfuel har stadig planer om at udvikle tankstationer rettet mod lastbiler og store køretøjsflåder, i overensstemmelse med EU’s nye Alternative Fuel Infrastructure Regulation (AFIR).
– Selvom den oprindelige vision for personbilsmarkedet må justeres, er brintteknologien ikke død, understreger Krogsgaard. – Vi vil fortsætte med at udvikle infrastrukturen for tunge køretøjer, og i den forbindelse vil vores fremtidige investeringsbeslutninger være nøje afstemt med tilgængeligheden af køretøjer, stationsteknologi, kundeengagement og offentlig finansiel støtte.
Everfuels brintstrategi skifter kurs – her er den oprindelig kurs
Tilbage i maj 2021 præsenterede Everfuel en ambitiøs udrulningsplan for brinttankstationer i Danmark, som den sidste del af selskabets skandinaviske strategi for grøn brint som brændstof til lastbiler, busser og personbiler. Planen omfattede op til 19 strategisk placerede brinttankstationer i Danmark. Dette netværk skulle supplere de allerede eksisterende stationer i byer som Esbjerg, Kolding, Aarhus og Korsør samt en ny, højtydende H2-station på Amager, som var planlagt til at åbne den 1. juli 2021.
Jacob Krogsgaard, CEO og grundlægger af Everfuel, fremhævede ved lanceringen, at strategien var en integreret del af selskabets større vision om at kommercialisere brint i stor skala og bidrage til den grønne omstilling i transportsektoren i Skandinavien. – Vi er nu i gang med at accelerere dialoger med alle relevante interessenter for at kommercialisere brint i stor skala og afkarbonisere transport i Skandinavien, udtalte han.
Finansielt set var det en del af en større investeringsplan, der involverede en investering på 1,5 milliarder euro i den europæiske værdikæde for grøn brint. Målet var at generere en omsætning på 1 milliard euro fra salg af brintbrændsel til busser, lastbiler og personbiler inden 2030. Denne indsats var også en nødvendighed for at EU og Danmark kunne nå deres respektive klimamål.
Everfuel havde en vision om et skandinavisk netværk, der ville dække Norge syd for Trondheim, Sverige syd for Stockholm og hele Danmark. Dette skulle realiseres i samarbejde med STRING-initiativet, der har som mål at etablere en brintkorridor fra Hamburg til Oslo. Med minimum 13 interessenter spredt over otte regioner og fem større byer i Tyskland, Danmark, Sverige og Norge, var STRING planlagt som et samarbejdsprojekt medfinansieret af EU.
Det var forventet, at de første specifikke nye lokationer for brinttankstationer i Danmark ville blive annonceret i løbet af 2021, og disse valg skulle træffes i tæt dialog med potentielle kunder og lokale myndigheder. Det blev de også, men nu dropper man planerne.
