6.9 C
Copenhagen
søndag 9. november 2025

Luftmasseslagsmål giver usikker vejrudvikling op til nytår

0
Smilets by er ramt af blå himmel denne fredag. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

De sidste dage af 2023 vil kold luft befinde sig nord for Danmark, med periodiske bevægelser mod syd. Dette vil resultere i en ustadig vejrudsigt, med skiftende perioder af sol og skyer samt varierende nedbør og blæst.

Prognoserne er generelt enige om den overordnede vejrudvikling indtil lørdag. Yderligere information om de kommende dage kan findes i en 7-døgns vejrudsigt.

På nytårsaftensdag er der stadig betydelig uenighed i prognoserne om, hvordan vejret vil udvikle sig. Flere prognoser antyder imidlertid risikoen for, at et kraftigt østgående lavtryk kan passere et endnu ikke nøjagtigt angivet område i Nordeuropa.

Blæsende 1. juledag uden sne

0

Den 25. december bringer et blæsende vejr, dog uden det snedækkede landskab mange måske havde håbet på. Dagens vejr byder på glimt af sol, men også en kraftig vind.

Regnbyger vil forekomme gennem dagen, hvilket gør vind- og vandtæt tøj til en god ide for dem, der ønsker at bevæge sig udendørs.

Natten vil medføre regn eller måske lidt slud, men dette klarer op, og 2. juledag forventes at ligne den første med solstrejf, spredte byger, og mindre blæsevejr end i dag.

Julens elpriser går i minus

0

Der er udsigt til lave elpriser i julen. Flere timer i løbet af julenat forventes elprisen endda at blive negativ. De lave jule-elpriser hænger delvist sammen med det kraftige stormvejr. Danmarks største energiselskab, Andel Energi, vurderer, at priserne set over hele julen primært kommer til at ligge mellem 30 og 40 øre uden skatter og afgifter.

I løbet af 2023 har den gennemsnitlige elpris i Danmark været ca. 63 øre per kWh uden skatter og afgifter. Dermed ligger julens elpriser noget lavere end årets gennemsnit.

Selve juleaften forventer Andel Energi, at priserne over hele døgnet d. 24. december kommer til at svinge mellem minus 20 øre og plus 58 øre per kWh. Den billigste time at bruge strøm set over hele julen forventer Andel Energi bliver julenat mellem kl. 03 og 04, hvor elprisen forventes at blive minus 40 øre pr. kWh. Dog skal der stadig betales skatter og afgifter, så det er ikke muligt at tjene penge på at bruge strøm. 

I den traditionelt set allertravleste time på hele året, juleaftensdag mellem kl. 16 og 17, forventer Andel Energi, at prisen kommer helt ned på 3 øre pr. kWh. Der stadig kun tale om prognoser, men ligesom med en vejrudsigt bliver prognoserne mere sikre for hver dag.

– Årsagen til det relativt lave prisniveau i julen skyldes flere ting. Som mange nok har bemærket, er der godt gang i produktionen af især vindenergi i de her dage. Men det spiller også ind, at vejret er meget mildt for årstiden flere steder rundt om i Europa. Endelig er der meget industri, der lukker ned i juledagene, hvilket også påvirker priserne i nedadgående retning. Hvis man er tvivl, kan man altid tjekke de aktuelle og kommende elpriser i vores app. På den måde kan du som el-kunde altid holde øje med, hvornår strømmen er billigst, Jack Kristensen, der er funktionschef i Andel Energi.

Svingende priser er normalt

Selvom energipriserne i 2023 har været meget mere stabile end i 2022, der på alle måder var et ekstremt år, så er svingende energipriser ifølge Jack Kristensen et fænomen, vi skal vænne os til.

– Det er blevet en folkesport at følge med i elpriserne. Og det er rigtig fornuftigt. I takt med at vi får mere og mere vedvarende energi ind i nettet fra både vind og sol, vil vi opleve både, at priserne varierer mere hen over døgnet, men også at priserne generelt bliver lavere. I løbet af 2023 har vi flere gange oplevet, at elprisen ramte 0 kr. og i enkelte tilfælde sågar gik i minus, som vi formentlig også vil se det her i julen, siger Jack Kristensen.

I appen Andel Energi kan danske elkunder følge elpriserne time for time en hel uge frem. De priser, der oplyses for det kommende døgn, er de endelige priser. Mens de priser, der ligger længere ude i fremtiden kun er en prognose, der baseres på historiske elpriser, såkaldt temporale data og vejrprognoser.

Appen Andel Energi har over 300.000 unikke brugere hver måned.

FAKTA:

Julens forventede elpriser*:

24. december:

Laveste: – 20 øre (kl. 23 til 00)

Højeste: 58 øre (kl. 00 til 01)

Gennemsnit 24. december: 28 øre

Hele julen (24.-26. dec.):             

Laveste: – 40 øre (25. december kl. 03 til 04)

Højeste: 111 øre (26. december kl. 19 til 20)

Gennemsnit hele julen: 30-40 øre

SDU leder ambitiøst forskningsprojekt om klimaproblem i skibsfart

0

Kødannelse uden for havne er et udbredt problem i shippingbranchen, og det resulterer i unødvendigt højt brændstofforbrug og derved CO2-udledning. Med en bevilling på lige knap 56 millioner kroner fra EU skal et nyt internationalt forskningsprojekt, ledet af Syddansk Universitet og sammen med bl.a. DFDS, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og en række europæiske havne, finde en løsning.

Man kalder det for hurry up and wait.

I shippingbranchen er det et almindeligt problem, at skibe sejler hurtigt afsted mod deres næste destination, kun for at komme frem til en fyldt havn og besked om enten at cirkle rundt uden for havnen eller ankre op, indtil der er havneservices og en kajplads klar. Ifølge en rapport fra International Maritime Organization er det ikke unormalt, at skibe bruger mellem 5-10% af deres tid på at vente på at komme ind i havn.

Den unødvendigt høje fart og den efterfølgende ventetid med motorerne tændt giver et markant øget brændstofforbrug. Det er både et klimamæssigt og et økonomisk problem.

Derfor er en lang række europæiske universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder nu gået sammen om at finde en løsning. 30 forskellige partnere er involveret.

Projektet hedder MaritIme juSt in time optimiSatION (MISSION). Med en bevilling fra EU på næsten 56 millioner kroner skal partnerne i løbet af de næste 3,5 år udvikle en ny kommunikations- og logistikplatform til shipping. Målet er, at den kan gøre skibstrafikken mere effektiv og sørge for, at skibe først ankommer til havne, når disse faktisk er klar til dem. Med andre ord: lige til tiden.  

»Dybest set handler det om kommunikation. Skibet skal vide, hvornår havnen er klar, og havnen skal vide, hvornår skibet kommer«, siger forskningsleder Julia Pahl, der er lektor på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.

»Og det lyder måske simpelt, men det er det ikke. Der er mange flere involverede parter, end man lige skulle tro, og de benytter sjældent de samme systemer og er heller ikke altid enige om terminologien. Tag bare et begreb som ETA eller estimated time of arrival. Betyder det ankomst uden for havneindløbet, er det helt inde ved terminalerne eller et tredje sted? Der findes standarder på området, men de bliver ikke brugt af alle«.

23% mindre brændstof

Globalt set står shippingbranchen ifølge Europa Kommissionen for 3% af verdens udledning af klimagasser. Behovet for transport er imidlertid stigende, og den maritime sektor og dens udledning af CO2 har derfor været en af de hurtigst voksende i de senere år. Det er ikke mindst derfor, at der er behov for at gøre noget nu.

Resultatet af projektet bliver ikke et nyt softwaresystem til shippingindustrien, men snarere en integrering af dem, der allerede findes, så de kan tale sammen.

Herefter forventer forskerne, at skibenes brændstofforbrug kan reduceres med op til 23% på den samlede rejse.

Effekten af platformen kommer også til at skulle demonstreres som en del af projektet. Det gælder både for containerskibe, for RoRo- eller roll-on/roll-off-skibe, som er fartøjer, man kan rulle lasten direkte over på, og for såkaldt trampfart, som især udgøres af tankskibe og tørlastskibe. 

»Tanken er i første omgang at implementere platformen her i Europa«, siger Julia Pahl fra Syddansk Universitet.

»Men hvis vi kan bevise, at den virker, og at den optimerer skibstrafikken betragteligt, er forhåbningen, at vi kan sprede den ud til hele verden«.

FAKTA

  • Forskningsprojektet MISSION (MaritIme juSt in time optimiSatION) handler om at udvikle en kommunikations- og logistikplatform til optimering af skibstrafik, så man undgår kødannelse uden for havne og derved et unødvendigt højt brændstofforbrug
  • Projektet er ledet af Syddansk Universitet og involverer europæiske 30 partnere, heriblandt universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder. Se den komplette liste med partnere herunder.
  • Det er et EU Horizon-projekt finansieret af Europakommissionen og er støttet med 7,5 millioner euro eller 55,92 millioner kroner.
  • Forskningsleder er Julia Pahl, lektor på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
  • Partnerne er:
    • Syddansk Universitet
    • Fundacion de la Comunidad Valenciana para la investigacion, promocion y estudios comerciales de Valenciaport
    • Universidad Politécnica de Valencia
    • Abo Akademi
    • Awaje.AI OY
    • Cetena SPA Centro per gli Studi di Tecnica Navale
    • Ethnicon Metsovion Polytechnion
    • Revolve Planet
    • TIC 4.0
    • DFDS AS
    • Tecnologian Tutkimuskeskus VTT OY
    • Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt e.V.
    • Fondazione Centro Euro-Mediterraneo sui Cambiamenti Climatici
    • Finntraffic Vessel Traffic Services Ltd
    • Royal Dirkzwager B.V.
    • Fonden Maersk Mc-Kinney Moller Center for Zero Carbon Shipping
    • NAPA OY
    • Bule Visby Services Ltd (Associate Partner)
    • IOTA Stiftung
    • Autorita di Sistema Portuale del Mare Adriatico Orientale
    • Autorita di Sistema Portuale del Mare Ligure Occidentale
    • Port of Piraeus
    • Port of Klaipeda
    • Stockholms Universitet
    • ERShip S.A.U.
    • Essberger & Stolt Tankers GmbH & Co. KG
    • COSCO Shipping Lines Spain SA
    • Finnlines Plc
    • Digital Container Shipping Association – DCSA (Associate Partner)
    • Haven Van Antwerpen-Brugge (Associate Partner)

Ingen tog mellem Vejle og Give efter dæmningsskred

0

Et omfattende dæmningsskred mellem Give og Gadbjerg har medført, at der ikke vil være togdrift mellem Vejle og Give frem til og med den 25. december. Banedanmark har iværksat arbejde for at udbedre skaderne og genoptage togtrafikken fra den 26. december.

For at imødegå de midlertidige udfordringer vil DSB erstatte vores InterCityLyn med Togbusser på strækningen.

Sådan vil togbusserne operere:

  • Fra Vejle til Struer
  • Fra Herning til Fredericia

Bemærk, at Togbusserne kun vil standse for afsætning i Vejle og Herning. Hvis du rejser fra de mellemliggende stationer, henviser vi til Arrivas tog og Togbusser.

Sådan vil togene operere:

  • InterCityLyn vil fortsat køre mellem Herning og Struer.
  • Arrivas regionaltog vil operere mellem Give og Struer.

DSB opfordrer alle passagerer til at tjekke Rejseplanen inden rejsen.

Hvor togbusserne vil standse:

  • Vejle Danmarksgade, modsat forhallen
  • Herning Godsbanevej, modsat forhallen

Ikke landsdækkende hvid jul i 2023

0

På trods af at flere områder oplevede snevejr lillejuleaften og nogle steder havde et tæppe af sne på jorden, kunne sneen ikke holde stand imod regn og varme, der fejede ind over Danmark i løbet af juleaftensdag.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) må derfor konkludere, at vi i år endnu engang må sige farvel til håbet om en landsdækkende hvid jul.

– Sidst Danmark oplevede en landsdækkende hvid jul var tilbage i 2010. Selv i 2022, hvor store dele af landet var dækket af sne juleaften, var mængden af sne ikke tilstrækkelig til at kvalificere det som en egentlig hvid jul, fortæller DMI.

For at klassificere julen som hvid, kræver DMI normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Det skal ikke blot være et let drys eller rim på jorden – snedybden skal være over ½ cm. Julesneen kan også være faldet flere dage før den 24. december.

Ifølge denne definition har Danmark kun haft 9 tilfælde af landsdækkende hvid jul siden 1900. Gennemsnitligt er der således 13 år mellem hver hvide jul. De ni forekom i årene: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

– Chancen for en landsdækkende hvid jul er således blot 7 %, hvilket betyder, at i 2 ud af 3 tilfælde er julevejret gråt og mildt den 24. december, forklarer DMI.

På Færøerne skifter vejret juleaften, med kraftig blæst og temperaturer mellem 2 og 7 grader, mens vinden drejer mod nord og bringer kold luft og snebyger til fjeldområderne på de nordlige sider.

Grønland kan derimod se frem til en hvid jul, som det ofte sker. – Juleaftensdag vil byde på spredte snebyger mange steder, men generelt forventes roligt og smukt julevejr, slutter DMI.

Juletrafikken kører lige nu

0

Hvis du planlægger at krydse Storebæltsbroen med et påhængskøretøj, er det vigtigt at være opmærksom på en midlertidig restriktion. Fra nuværende er det ikke tilladt at køre over broen med påhængskøretøjer, hvis den samlede totalvægt er under 750 kg. Denne restriktion forventes dog at blive ophævet kl. 10.30.

Juleferien nærmer sig, og som traditionen byder, pakker mange deres biler med julegaver og glade børn, indstillet på at besøge familie og venner rundt om i landet. Det er en tid fyldt med forventninger og samvær.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at 2. juledag historisk set er en af årets travleste rejsedage, hvor mange mennesker vender hjem på samme tidspunkt. Dette kan føre til trafikpropper og forlænget rejsetid. Det er klogt at tage ekstra forholdsregler, planlægge din rejse omhyggeligt og være tålmodig på vejene denne dag.

Vejdirektoratet opfordrer alle rejsende til at holde sig opdateret om trafiksituationen, bruge alternative ruter, hvis det er muligt, og tage hensyn til andre bilister for at sikre en sikker og stressfri rejse i denne travle juletid.

En voldsom jul!

0
Axeltorv i juledagene 1923. Foto: Lokalhistorisk Arki

For hundrede år siden blev juleaften en voldsom mindeværdig jul. I 1923 oplevede danskerne nemlig et af de sjældne år med rigtig hvid jul. Det er noget vi danskere taler om hvert år, meteorologerne spår om chancerne for hvid jul, og alle barnlige sjæle drømmer om hvid jul. Det gjorde man også for hundrede år siden. Faktum er dog, at det er yderst sjældent, at Danmark oplever en ægte hvid jul. Definitionen på hvid jul lyder, at 90 % af Danmark skal være dækket af minimum ½ cm sne den 24. december om eftermiddagen. Siden år 1900 er det kun sket ni gange i Danmark, det vil i gennemsnit sige ca. hvert 13-14. år. I 1923 fik man hvid jul til den helt store guldmedalje.

Flere år inden 1923 var vejret juleaften oftest gråt og kedeligt, set med de barnlige juleøjne. Der var større chancer for blæst og regn end for sne. I dagene op til juleaften 1923 frygtede man for det samme dette år. Den 21. december var der da lidt frost, men ellers kun udsigt til noget søle. Meteorologerne holdt øje med barometrene ved England, Island og Færøerne. Om formiddagen den 24. december slog vejret dog om, og det begyndte at sne. I løbet af et par timer blev det til en bidende frost, og vinden gav en voldsom snefygning. Først på aftenen, den 24. december, gik vejret over i en veritabel snestorm.

Juleaften hos redaktøren af Fredericia Avis, Jacob Christensen, omkring 1907. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Blæsten hvirvlede den fine sne op i store snedriver, som bremsede meget for trafikken både på landet og inde i Fredericia. Værst var det dog for DSB, da skinnerne blev dækket af et tykt lag sne. Derfor blev togtrafikken indstillet for en stor del fra kl. 8 således, at mange strandede forskellige steder på deres tur juleaften. Det samme var gældende for dem, der skulle med en bus juleaften. På Axeltorv ventede flere fredericianere i timevis i snestormen, inden de måtte give op og gå hjem. Den konservative Fredericia Avis skrev i dagene efter, at da snestormen var værst mellem kl. 22-24 var det nærmest livsfarligt at færdes på gaderne, da sneen piskede ind mod kørende og gående, og fuldstændigt blændede dem.

Juletræspynt i avisen Fredericia Social-Demokrat den 24. december 1923.

Snestormen skabte store udfordringer i hele Danmark. Togtrafikken var som nævnt hårdt ramt. Det oplevede passagerne blandt andet på linjen mellem Langaa og Silkeborg, da to aftentog satte sig fast i sneen. De kom først fri efter knap 15 timers venten, hvilket havde været en dybt ubehagelig oplevelse juleaften for de stakkels mennesker, da begge toges varmeforsyning slap op i løbet af natten. I løbet af 1. juledag kunne DSB dog efterhånden genoptage nogenlunde normal kørsel igen.

Julehilsen fra Fredericia, Gothersgade. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Lokalt i Fredericia tog mange mennesker dog rigtig godt imod, at der blev hvid jul. I juledagene kom der efterhånden mere ro på efter juleaftens snestorm. Snekastningen blev iværksat, og fredericianere fandt kaner frem, der blev trukket af heste med bjælder på, som gav et særligt hyggeligt lydbillede til juledagene. Børnene fandt kælkene frem, og særligt skråningerne på Fredericia Vold blev indtaget til leg, mens voldgraven blev brugt til skøjter. Vejret i juledagene blev kolde, da først sneen stoppede. Temperaturen faldt til 10 minusgrader.

Juledagene i 1923 bød på alle mulige vinterlege i sneen. Tegning i Fredericia Avis den 27. december 1923.

Således så juledagene ud i 1923. Her oplevede Danmark en af de meget sjældne år med en rigtig hvid jul. Historien viser, at fortællingen om den ”rigtige” jul omfatter sne juleaften, og det behov blev dækket til fulde for hundrede år siden. Oftest dækker sneen ikke hele Danmark, men det er dog sket flere gange. Den ægte hvide jul, hvor minimum 90 procent af Danmark er dækket af mindst ½ cm sne juleaften, fandt sted i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Disse juleaftener har selvfølgelig skabt en særlig mytisk glæde, men ofte bliver disse aftener også ledsaget af store trafikale udfordringer både før, under og efter juleaften. På den anden side giver det også mulighed for at komme ud i sneen og være aktiv på kælkebakkerne og måske skøjtebanerne. Disse vinterlege har været til stor morskab til alle tider. Uanset hvordan vejret arter sig i 2024 med eller uden hvid jul, så ønskes I alle en rigtig glædelig jul.

Stormflodsramte boligejere kan søge erstatning for skader

0
Binderup Strand er et af de områder, der indgår i kystsikringsprojektet. Billedet er taget den 4. januar 2017 lige før stormfloden, der oversvømmede området. (Foto: Kolding Kommune )

Det kraftige blæsevejr og de efterfølgende oversvømmelser flere steder i landet op mod jul er blevet erklæret som en stormflod. Det betyder, at borgere i de berørte områder har mulighed for at få erstatning for eventuelle skader på deres bolig.

Naturskaderådet har i dag afgjort, at oversvømmelserne flere steder i landet efter det kraftige blæsevejr den 21.- 23. december har karakter af stormflod. Dermed kan de ramte borgere søge om erstatning fra stormflodsordningen.

– Mange familier er ramt af oversvømmelser som følge af de seneste dages voldsomme vejr. Det er en forfærdelig situation at stå i, i en tid, hvor vi alle bare vil slappe af og hygge med familien. Derfor skal vi hjælpe dem, der er ramt, og som nu står med mange bekymringer og ødelagte boliger. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har skabt stormflodsordningen, som dækker, hvis man bor i et stormflodsramt område. Det er desværre ikke længe siden vi stod her sidst, og jeg forventer at forsikringsselskaberne hjælper de ramte kunder hurtigst muligt, herunder med eventuelt behov for genhusning, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Se kort over de berørte områder her

Stormflodsordningen er en statslig katastrofeerstatningsordning, der er finansieret kollektivt af alle danskere med en brandforsikringspolice. Ordningen er indført, idet det kan være vanskeligt at forsikre sig mod stormflod på normale markedsvilkår på det private forsikringsmarked. Ordningen er løbende blevet forbedret, så man i dag bl.a. får bedre dækning af de skader, der måtte opstå.

Bor man i et berørt område, som Naturskaderådet har erklæret stormflod for, skal man anmelde sin skade elektronisk via Naturskadebasen.

Herefter vil sagen køre som en almindelig forsikringssag. Bor man uden for de områder, hvor der er udråbt stormflod, er man ikke dækket af stormflodsordningen. I det tilfælde kan man rette henvendelse til sit forsikringsselskab med henblik på dialog.

FAKTA:

  • Stormflodsskader er i Danmark dækket af stormflodsordningen, der er en statslig katastrofeerstatningsordning.
  • Stormflod er karakteriseret som oversvømmelser efter ekstrem høj vandstand. Der skal være tale om en 20-års-hændelse for det enkelte område, før stormflodsordningen finder anvendelse.
  • Det er Naturskaderådet som afgør om og hvor i landet, der er tale om stormflod. Det sker på baggrund af udtalelser fra Kystdirektoratet og DMI. Naturskaderådet er uafhængigt og hører under Erhvervsministeriet.
  • Læs mere på Naturskaderådets hjemmeside

Nye vaner i Trekantområdet: Nu vasker vi tøj og lader elbilen om natten

0

Energikrise, høje energipriser og ny tarifering af transporten i elnettet har fået private forbrugere i Trekantområdet til at ændre elvaner. Især parcelhusejere har flyttet en del af deres forbrug væk fra ”kogespidsen” og i stedet til de billigere timer om natten. Det viser et udtræk fra TREFORs nye dataportal om elnettet i Trekantområdet.

Især opladning af elbiler har fået parcelhusejere i Trekantområdet til at ændre vaner, så de bruger mere el som natten end tidligere.

– Vores data viser, at især parcelhusejerne i Trekantområdet har ændret vaner det seneste år. Elforbruget omkring spisetid er faldet med cirka 5-6 procent, og en del af forbruget er i stedet flyttet til nattetimerne, hvor der ses en stigning på op mod 18 procent. Det er formentlig vaskemaskinen, opvaskemaskinen og ikke mindst ladeboksen til elbilen, som mange har lært at tænde om natten, og det er vigtig viden, fordi vi hele tiden arbejder på at udbygge og styrke elnettet efter kundernes behov, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.

Parcelhusene er den største kundetype i TREFOR El-nets forsyningsområdet, og de bruger knap en tredjedel af strømforbruget i Trekantområdet. Derfor er det ikke uvæsentligt, når parcelhusejerne flytter deres forbrug, som det nu viser sig, at de gør.

I starten af 2023 indførte TREFOR El-net differentierede nettariffer, der er dyrest i den såkaldte ”kogespids” mellem klokken 17 og 21. Det skulle netop skabe incitament til at flytte en del af elforbruget til andre tider på døgnet, hvor der er ledig kapacitet i elnettet.

– Vi ser allerede nu en lille ”ladespids” om natten, hvor elforbruget er steget i forhold til året før. Der er ingen tvivl om, at det især skyldes opladning af elbiler. Det bliver spændende at følge, om ”ladespidsen” i fremtiden overstiger ”kogespidsen”, og hvordan vi så indretter elnettet og tariffer til det nye forbrugsmønster, siger Per Sørensen.

Data for alle

Tallene stammer fra TREFORs nye portal, hvor data om elnettet ligger frit tilgængeligt for alle, der har lyst til at kigge nærmere på elforbruget i Trekantområdet. Her kan man blandt andet trække data ud fra kundetyper, geografi, årstid og adfærd.

Portalen er skabt i samarbejde med Center Danmark i Fredericia, som arbejder med innovation og frisættelse af data i forsyningssektoren. Formålet er at skabe rum for digitaliserede og datadrevne løsninger, der gavner den grønne omstilling.

– Med TREFORs frigivne data får aktører et bedre grundlag til at udvikle nye fleksible og intelligente løsninger til både private og erhvervslivet. Det er der i høj grad brug for, i takt med at den grønne omstilling også stiller større krav til elektrificering, siger Søren Skov Bording, direktør i Center Danmark.

Alle kan kigge med i dataportalen på www.trefor.dk/elnet/data/ Det gælder, uanset om du skal bruge et datagrundlag til at udvikle en ny spændende idé, vil vide noget om forbrugsmønstre og trends, eller måske er nysgerrig på kapaciteten på nettet i dit lokalområde.

– Går man med tanker om at købe en elbil og få installeret en ladeboks derhjemme, så kan man med fordel bruge datakort til at tjekke, om der er kapacitet i elnettet, hvor man bor, siger Per Sørensen.

Elinstallatører har pligt til at informere TREFOR El-net, når de installerer nye ladebokse og varmepumper, så netselskabet har mulighed for at tilpasse kapaciteten i det enkelte område.

Det er planen, at TREFOR El-net øst, der driver elnettet på Bornholm, skal været en del af portalen, så snart data er tilgængelig. Lige som det er planen er frigive data fra andre af TREFORs forsyningsområder.