DI: Stærkt forsvar kræver mere arbejdskraft

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Øget værnepligt vil alene mindske arbejdsudbuddet med 2.100 personer, når det er fuldt indfaset, viser beregninger fra Dansk Industri. Det vil øge behovet for mere arbejdskraft i Danmark.

Regeringen har besluttet, at værnepligtsperioden skal forlænges fra fire til 11 måneder. Samtidig skal antallet af værnepligtige øges fra 4.700 til 5.000. Det kommer til at kræve i tusindvis af nye medarbejdere og vil påvirke beskæftigelsesadfærden for unge i mange år fremover, viser nye beregninger Dansk Industri (DI), som hilser forsvarsinvesteringer velkomne.

– Vi bakker fuldtonet op om at styrke det danske forsvar og danskernes sikkerhed. Det er nødvendigt i usikker verden, hvor ikke mindst Ruslands krig og aggressive fremfærd kræver mere af os. Derfor er det helt naturligt, at mange flere vil få ansættelse i Forsvaret, siger vicedirektør Steen Nielsen, chef for arbejdsmarkedspolitik i DI.

Oversat vil de mange nye værnepligtige ”koste” cirka 2.100 årsværk i arbejdsudbud, når forslaget er fuldt indfaset, viser DI’s beregninger.

– Det er den pris, vi som samfund må betale for at få flere værnepligtige, der kan få den nødvendige træning og uddannelse, siger Steen Nielsen.

– Det er selvfølgelig helt afgørende, at der så kommer et endnu større politisk fokus på, hvordan vi skaffer de medarbejdere, der mangler, så vi har hænder nok til grøn omstilling, sundhed, pleje, produktion og meget mere.

Regeringen har som mål at øge arbejdsudbuddet med 45.000 i denne valgperiode, og den er i fuld gang med at gennemføre reformer. De mange værnepligtige vil dog gøre, at flere danskere kommer senere i gang med deres øvrige arbejdsliv, og også forslaget om fremrykning af investeringer i militære kapaciteter vil lægge beslag på meget arbejdskraft.

– Når så mange milliarder kroner kommer i spil, så vil det offentlige direkte eller indirekte skulle bruge langt mere arbejdskraft, hvad enten det er til ansættelse i forsvaret, produktion af våben eller fx renovering og byggeri af kaserner og andre faciliteter, siger DI-vicedirektøren.

– Derfor er der behov for hurtigt at få gennemført flere tiltag, der styrker arbejdsudbuddet. Her er det først og fremmest vigtigt at få flere internationale kolleger til at besætte de ledige stillinger på ordnede vilkår. Og vi skal gennem reformer sikre en effektiv offentlig sektor, så den stadigt voksende administration finder tilbage til et normalt leje. Ellers kommer vi for alvor til at mangle arbejdskraft og dermed også penge til både forsvaret og andre ting.

DI’s beregninger er baseret på, hvor meget danske statsborgere på hvert alderstrin fra 18 til 30 år leverer i fuldtidslønmodtagere, og hvor meget mindre det vil blive i gennemsnit med øget værnepligt.

De Konservative har valgt ny leder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mona Juul er blevet valgt som ny leder for De Konservative. Det sker i kølvandet på Søren Pape Poulsen gik bort.

Det er også planen, at hun skal vælges som ny formand. 

– Vi giver ikke slip på Søren, men vi er nødt til at få en ny politisk leder af vores parti. For sådan fungerer partier. Også selv om det ikke føles helt rimeligt, siger Mona Juul på et pressemøde.

Plast fra blodprøverør kan genanvendes, viser innovativt studie

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Plast fra blodprøverør kan genanvendes, selvom de har indeholdt blod. Det viser et studie, som Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut og internationale leverandører står bag. Alene i Region Syddanmark vil 11 mio. brugte blodprøverør fra syddanske sygehuse dermed årligt kunne undgå forbrændingsanlægget, og det vil redde 33 tons højkvalitets plast fra flammerne.

Kan man genanvende brugte blodprøverør frem for at sende dem til forbrænding? Det har en forundersøgelse på OUH – et såkaldt feasibility-studie undersøgt med stor succes. Partnerskabet bag studiet, der består af Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut, Global Material & Asset Fond, EcoFITT ApS og den internationale leverandør af blodprøverør BD (Becton, Dickinson and Company), konkluderer, at det er muligt at genanvende plasten fra brugte blodprøverør uden at gå på kompromis med hygiejne, sikkerhed og materialets kvalitet.

Brugte blodprøverør indeholder rester af blod, og man har ikke tidligere fundet dem egnet til at blive rengjort og genbrugt ligesom andre produkter i sundhedssektoren, som er lavet af glas eller metal. Derfor er blodprøverør designet til at være engangsprodukter, selv om de faktisk er fremstillet af højkvalitets PET-plast, der er yderst velegnet til genanvendelse – særligt i lukkede kredsløb. PET, der står for polyethylenterephthalat, er nemlig en plasttype, der ofte bruges til emballage af fødevarer, fordi den kan tåle tryk, slag og varmepåvirkning.

Stort potentiale  

Resultatet af studiet åbner nye muligheder for genanvendelse. Konkret betyder det, at man – hvis der etableres en cirkulær genanvendelsesmodel – vil kunne rense, findele og omstøbe blodprøverør til nye produkter. Det betyder samtidig også, at de 11 mio. blodprøverør af højkvalitets PET-plast, der årligt bruges i Region Syddanmark, ikke længere skal bortskaffes som risikoaffald og brændes på forbrændingsanlæg. Det er det, der sker i dag, og som fører til, at ca. 33 tons PET-plast årligt går op i røg – noget der ud over at koste penge også belaster miljøet unødigt.

De gode resultater fra studiet åbner et kæmpe potentiale, for PET-plast kan som udgangspunkt genanvendes mange gange, og der vil være flere engangsprodukter i PET-plast fra laboratorier i sundhedssektoren, som med succes kan støbes til nye produkter.  

Med studiet går Odense Universitetshospital forrest og viser en vej til at mindske ressourcespildet på de syddanske sygehuse. Det vil bringe regionens samlede klimapåvirkning ned, samtidig med at genanvendelse af plasten kan blive en god forretning, og det glæder Mads Nybo, der er cheflæge på Blodprøver og Biokemi på Odense Universitetshospital og initiativtager til studiet:

– Som et stort hospital og væsentlig slutbruger af engangs-plastprodukter har vi på Odense Universitetshospital en vigtig rolle i at muliggøre den grønne omstilling mod mere bæredygtig hospitalsdrift, siger Mads Nybo.

Han fortæller, at projektet inden for få år har potentiale til at blive foldet ud, så det vil være muligt at genanvende brugte blodprøverør fra Region Syddanmark, fra resten af landet og på sigt fra hele verden.

Finder innovative løsninger gennem stærke partnerskaber

Studiet, som er finansieret af Region Syddanmarks regionsråd, er blevet til i et offentligt-privat partnerskab. Det er en fordel, fastslår Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:

– Projektet viser styrken i partnerskaber, hvor vi i tæt samarbejde med vores leverandører kan finde nye og innovative måder at genanvende materialer, så vi mindsker både engangsforbruget og affaldsmængderne på de syddanske sygehuse. Vores mål er at bringe klimapåvirkningen i vores sundhedsdrift ned, og det vil genanvendelse af PET-plast fra blodprøverør og fra laboratorier i sundhedssektoren bidrage til, siger Karsten Uno Petersen.

I studiet har fagfolk, eksperter og repræsentanter fra de aktører, der til daglig producerer og håndterer blodprøverør, afprøvet metoder til rengøring, shredding, dvs. mekanisk findeling, vask, tørring og støbning af PET-blodprøverørene. Der er behov for yderligere forskning for at finde de bedste metoder til rengøring og genanvendelse, som både optimerer kvaliteten af materialet og den klimamæssige påvirkning. Der er også overvejelser om skalering og implementering af projektet, men i forhold til etablering af en cirkulær model for genanvendelse af blodprøverør er regionen med resultaterne fra studiet kommet et vigtigt skridt nærmere.

Hjulmand har udtaget landsholdet til EM-testkampe

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Anders Kjærbye / DBU Foto

Danmarks fodboldlandstræner, Kasper Hjulmand, har afsløret de 23 spillere, der vil repræsentere Danmark i de kommende EM-optaktskampe mod Schweiz og Færøerne den 23. og 26. marts.

Blandt de udvalgte er Mikkel Damsgaard og Alexander Bah, som begge gør et  comeback til landsholdet for første gang siden sommeren 2023.

Andreas Skov Olsen, Christian Eriksen og Rasmus Højlund er også tilbage i truppen, hvilket styrker holdets offensiv.

Se her hele truppen:

17-årig sigtet for drab og voldtægt på 13-årig pige

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: Aarø)

En 17-årig dreng er blevet sigtet for drabet på en 13-årig pige i Hjallerup mandag aften.

Ifølge sigtelsen, der er kommet frem ved Retten i Hjørring, er drabet sket i tidsrummet mandag klokken 20:00 til 22:10.

Den 13-årige pige er blevet udsat for kvælning, vold med knyttet hånd og er blevet slået i hovedet med en mursten.

Drengen er sigtet for drab på den 13-årige pige, og er derudover sigtet for voldtægt og samleje med et barn under 15 år. Den 17-årig dreng har tilstået grov vold med døden til følge, men vil ikke erkende drab, voldtægt og samleje med et barn unde 15 år.

Regeringen vil afsætte penge til at lukke Pusher Street

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Regeringen vil afsætte 14,3 millioner kroner til at medfinansiere første fase af en forandringsplan for Pusher Street. Det er et afgørende skridt mod en endegyldig lukning af Pusher Street, som vi kender den i dag.

Forandringsplanen for Pusher Street på Christiania skal ændre det fysiske miljø i og omkring Pusher Street. Det er en vigtig forudsætning for at gøre op med den organiserede hashhandel i området og få lukket Pusher Street, som vi kender den i dag.

Planen bakkes op af regeringen med en væsentlig økonomisk håndsrækning samt en stærk tro hos justitsministeren og ældreministeren på, at den ulovlige hashhandel snart er forbi og på, at der kan skabes et Christiania uden Pusher Street.

Regeringens beslutning om medfinansiering sker under forudsætning af, at også Københavns Kommune og Fonden Fristaden Christiania bidrager til finansieringen af forandringsplanens første fase.

– Pusher Street har i årtier været et arnested for åbenlys organiseret narkokriminalitet, der trækker et blodigt spor af afstumpet vold og brutale drab efter sig. Derfor skal Pusher Street, som vi kender den i dag, lukkes – og nu tager vi endnu et vigtigt skridt i den retning. For hvis vi skal lykkes med en permanent lukning, er det afgørende med en fysisk forandring af området i og omkring Pusher Street, der sikrer et mere trygt miljø og tiltrækker nogle andre gæster end dem, der besøger Pusher Street i dag. Regeringen er klar – både med politiske tiltag og nu også med økonomisk opbakning. Så snart Københavns Kommune og Christiania er klar, kan vi sætte gang i forandringen af området og få lukket Pusher Street én gang for alle, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

– Nu skal visionerne om et Christiania uden Pusher Street gøres til virkelighed. Jeg tror på et fremtidigt kreativt og fredeligt Christiania uden den skygge, som Pusher Street i dag kaster over området. Regeringen bakker op om planerne for en varig, fysisk forandring af Pusher Street, og det kommer nu tydeligt til udtryk ved, at vi vil afsætte 14,3 mio. kr. til første fase af forandringsplanen. Derfor har jeg store forventninger til, at både Christiania og politikerne i Københavns Kommune også følger trop med beslutninger om medfinansiering, så vi snart får de første fysiske forandringer at se på Pusher Street, siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Om forandringsplan for Pusher Street

Den 27. august 2023 vedtog Christiania på et fællesmøde – for første gang nogensinde – at Pusher Street på Christiania må lukke, og i januar 2024 vedtog Christiania at arbejde videre med et oplæg til en forandringsplan for Pusher Street.

Repræsentanter fra Christiania, Københavns Kommune, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Justitsministeriet, Københavns Politi samt Social- og Boligstyrelsen har siden august 2023 været samlet i en arbejdsgruppe om en helhedsplansplan for Pusher Street. Arbejdsgruppen blev nedsat i erkendelse af, at der er behov for, at alle parter løfter deres del, hvis det skal lykkes at få bugt med den organiserede narkotikakriminalitet på Christiania.

Hver tredje husejer har klimasikret boligen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vildere og vådere vejr er blevet en realitet for landets boligejere. 2023 slog alle nedbørsrekorder, og mange har taget budskabet til sig. Inden for de seneste to år har hver tredje husejer gjort noget aktivt for at klimasikre boligen, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.

Det kan blive både dyrt og ærgerligt, hvis man som husejer ikke får lagt en plan for klimasikring af boligen, og det gælder både i forhold til storme og større mængder vand i fremtiden, lyder advarslen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.   

– Vi kan se, at sæsonen for skybrud er blevet længere og nu også omfatter sensommeren og efteråret, hvor det tidligere især var en sommerbegivenhed. Det betyder, at boligerne oftere bliver ramt af vejrligsskader, siger Lene Rasmussen.   

I en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige, svarer hver tredje husejer, at de inden for de seneste to år er gået i gang med at klimasikre boligen. 

Og når det gælder om at klimasikre mod vind og vand, så er der mange ting i spil. 10 procent svarer, at de har valgt at fælde træer, som stod for tæt huset, mens andre fx har etableret fald væk fra huset eller separeret tagvand fra afløbsvand. Men selv om en del husejere har investereret i klimasikring, er det stadig ikke nok, mener Lene Rasmussen. 

– Mange flere husejere kommer fremover til at investere i klimasikring og overveje, om deres hus har en beliggenhed, som kræver noget ekstra sikring i form af fx omfangsdræn eller højvandslukke på gulvafløb. Samtidig kommer flere også til at se på, hvordan haver kan anlægges anderledes, så større mængder regnvand kan ledes væk fra huset og bruges andre steder i haven, siger Lene Rasmussen.   

Fylder mere hos boligkøberne

Hos ejendomsmæglerkæden EDC oplever man også, at spørgsmål om klimasikring fylder mere og mere i boligkøbernes bevidsthed. En undersøgelse blandt købere i EDC’s køberkartotek viser, at mere end 8 ud af 10 købere tillægger tilstandsrapporten ”stor” eller ”afgørende” betydning, når de skal vælge bolig.  

– De seneste måneders massive nedbør og historier om oversvømmede boliger er helt naturligt blevet et emne, når boligkøberne er på fremvisning. Det gælder naturligvis særligt i områder, der har været ramt af stormflod eller ved boliger i første række til åer, søer og hav, siger Jan Nordmann, som er kommunikationschef hos EDC. 

Gode råd til klimasikring: 

  • Vælg belægninger i haven, som kan opsuge regnvand (fx græs og grus). 
  • Tjek om din kloak er i god stand og ikke har brud.  
  • Skab naturligt fald på grunden væk fra huset. 
  • Overvej et regnvandsbassin et lavt sted på grunden, hvor regnvand kan opsamles under skybrud. 
  • Fastgør tunge genstande, fx trampoliner, og gør det til en vane at sætte havemøblerne ind. 

På sporet af tvivlsomme beslutninger

Af
Erik Schwensen
-
0

De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige. For vi kunne altid have gjort noget andet, også selv om vi, dengang valget og beslutningen skulle træffes, ikke så andre udveje. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.

Hvad er en tvivlsom beslutning?

Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. I september sidste år skrev jeg en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop er fysiologisk særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke det også.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor, vores og lederens evnen til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.

Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels på hvor længe beslutningen fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.

En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.

En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om tvivlens nådegave.

Strategien for tvivlsomme beslutninger

Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er af natur bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.

Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.

Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er begge også dele af strategien.

Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset.

Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?

Hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? Forleden faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/artikler.html. Artiklen uddyber fint ovenstående artikel.

Børn drives til selvmord med lykkepiller

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Den amerikanske sundhedsstyrelse anerkendte for omkring 20 år siden, at antidepressiva øger risikoen for selvmord hos børn og unge voksne. Det gjorde de ud fra den bedste forskning, der findes, lodtrækningsforsøgene, hvor den ene halvdel får en depressionspille, og den anden halvdel får placebo.

Alligevel fortsatte førende psykiatere med at hævde, at depressionspiller i virkeligheden beskytter børn mod selvmord. Den 15. april 2013 var jeg i Aftenshowet med Lars Kessing, professor i psykiatri på Rigshospitalet, hvor emnet var selvmord. Kessing fornægtede videnskaben og myndighedernes advarsler, også de danske, fuldstændig, og han sagde, at vi ved med stor sikkerhed, at depressionspiller beskytter mod selvmord. Han tilføjede, at risikoen for selvmord er stor, når folk stopper med at bruge pillerne, men nævnte ikke, at det skyldes pillernes skadelige virkninger. Halvdelen af patienterne får nemlig abstinenssymptomer, som øger selvmordsrisikoen markant, når de stopper med pillerne.

Den 3. februar 2018 beskrev jeg endnu et tragisk selvmord på depressionspiller i en kronik i Jyllands-Posten. Det var uforståeligt for forældrene, hvordan det kunne ske, fordi deres 19-årige søn Rasmus Burchardt aldrig havde haft selvmordstanker eller havde lidt af depression. Men deres praktiserende læge havde ordineret mirtazapin til Rasmus 18 dage tidligere, fordi han havde søvnproblemer.

Rasmus hængte sig på badeværelset i forældrenes hus. Hans kæreste havde kontaktet forældrene, fordi hun blev bekymret over, at Rasmus samme dag havde sendt denne besked til hende: ”De her fucking piller gør, at tankerne ikke kan stoppe, og lige nu vil jeg gerne have, at alting stopper og bliver lyst eller mørkt.” Hun gik selv hen til huset med en veninde og fandt ham død.

I modstrid med ministeriets vejledning havde den praktiserende læge startet behandlingen uden at rådføre sig med en psykiater, hvilket han efter selvmordet var ligeglad med, og hverken Rasmus eller forældrene havde fået nogen information om, at præparatet kunne være farligt.

Det er typisk for selvmord, der skyldes depressionspiller, at de ofte kommer uden varsel og at metoden er meget voldelig, f.eks. hængning, skydning eller at hoppe ud foran et tog, hvilket garanterer, at selvmordsforsøget lykkes, i modsætning til den mere almindelige fremgangsmåde, som er at tage en overdosis af piller, hvilket ofte er et råb om hjælp.

Rasmus’ forældre bad mig skrive om hans selvmord for at advare andre imod pillerne. Alligevel forsøgte to toneangivende professorer i psykiatri, også i Jyllands-Posten, at opretholde løgnen om, at pillerne i virkeligheden forebygger selvmord.

Poul Videbech skrev i en kronik i Jyllands-Posten (11/2 2018), at ”der for børn og unge var en mulig (min fremhævning) let øget risiko for selvmordstanker og -handlinger, men ikke for fuldbyrdede selvmord”. Den analyse, Videbech omtalte, fandt en fordobling af selvmordsrisikoen for børn og unge, og ikke en ”mulig let øget risiko”.

I Jyllands-Postens reportage (4/2 2018) fortalte Videbech, at ” man kan tro … at man havde undgået så mange selvmord [alle 42 selvmord blandt børn i en femårsperiode], hvis behandlingen med antidepressiv medicin havde været mere udbredt”. Børne- og ungepsykiater, professor Per Hove Thomsen, ledte også læserne på vildspor i sit forsvar for pillerne. Han syntes, det er tankevækkende, at i en periode, hvor forbruget af lykkepiller steg i Danmark, faldt antallet af selvmord fra omkring 1500 til 700. Sådanne data kan ikke bruges til noget som helst. Fald eller stigninger i selvmord har mange årsager, og i USA (og i flere andre lande) steg selvmordene markant i samme periode, hvor forbruget af lykkepiller også steg markant, men det fortæller psykiaterne aldrig noget om. Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, mente, at den lange ventetid på psykiatere kan være katastrofalt, fordi det er farligt at have en depression, som jo i sig selv kan føre til selvmord.

En lang ventetid på en psykiater, der ordinerer piller, der fordobler ikke bare selvmordsrisikoen, men også selvmord, kan da kun være en fordel!

Det er dybt uansvarligt, at førende læger påstår, at piller, der øger risikoen for selvmord, forebygger selvmord.

Det er naturligvis medicinalfirmaerne, der fører an i løgnen. De har skjult rigtig mange selvmord og selvmordsforsøg i deres kliniske afprøvninger, hvilket bl.a. min forskningsgruppe har påvist. Vi skaffede os adgang til de studierapporter, firmaerne har indleveret til den europæiske lægemiddelstyrelse for at få deres præparater godkendt, hvoraf det fremgår, hvor meget de har snydt i deres publikationer.

Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg, hævdede i 2011 i en radioudsendelse, at depressionspiller beskytter børn mod selvmord. Interviewet fandt sted, mens Lundbecks amerikanske partner, Forest Laboratories, forhandlede om kompensation med 54 familier, hvis børn havde begået eller forsøgt selvmord under påvirkning af Lundbecks depressionspiller. Jeg beskrev Lundbecks uansvarlige opførsel på videnskab.dk (7/7 2011).

Siden dengang har jeg advaret kraftigt mod selvmordsrisikoen, utallige gange i radio, TV, artikler, bøger og foredrag. Det bevirkede, at antallet af børn i behandling med depressionspiller faldt med 41% i Danmark, mens det steg i Norge og Sverige med hhv. 40% og 82% i samme periode.

Hvornår holder toneangivende psykiatere og andre læger op med at beskytte pillerne og Lundbecks indtjening, i stedet for at beskytte patienterne? Det er virkelig skræmmende.

Det er for nylig påvist, også baseret på lodtrækningsforsøgene, at depressionspiller ikke kun fordobler risikoen for selvmord hos børn, men også hos voksne. Min forskningsgruppe og andre har påvist, at pillerne ikke har nogen relevant effekt, ikke engang på meget svær depression. Min ældste datter og jeg har påvist, at psykoterapi halverer risikoen for et nyt selvmordsforsøg hos patienter, der blev indlagt efter et selvmordsforsøg, også baseret på lodtrækningsforsøg.

Man skal derfor slet ikke bruge depressionspiller, men tilbyde psykoterapi. Da lægerne er ude af stand til at håndtere pillerne på en sådan måde, at de gør større gavn end skade, burde de fjernes fra markedet.

I mellemtiden vil jeg råde alle, der lider af noget, der kunne minde om en depression eller som lider af angst eller andre ting, der behandles med depressionspiller, til ikke at opsøge en læge. De skal søge hjælp hos en psykoterapeut eller andre, der er villige til at tage deres problemer alvorligt, i stedet for bare at stikke dem en pille.

Jeg har skrevet om disse ting i bøger og mange artikler. I 2022 udgave jeg ”Critical psychiatry textbook”, som kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk. Min bog beskriver, hvad der er galt med de psykiatriske lærebøger, der bruges af studerende på medicin, psykologi og psykiatri i Danmark. Jeg afdækkede en lang række vildledende og fejlagtige udsagn om årsagerne til psykiske lidelser, om de er arvelige, om de kan påvises ved en hjernescanning, om de er forårsaget af en kemisk ubalance, om psykiatriske diagnoser er pålidelige, og om de gavnlige og skadelige virkninger ved psykofarmaka og elektrochok. Jeg beskriver også svindel og alvorlige manipulationer med data i ofte citeret forskning.

Min konklusion er, at biologisk psykiatri ikke har ført til noget som helst brugbart, og at psykiatrien som medicinsk speciale gør mere skade end gavn på grund af den blinde tro på psykofarmaka og det massive forbrug af dem.

Jeg har medvirket i adskillige dokumentarfilm om psykiatrien og er begyndt at udgive podcasts om det på ”Broken Medical Science”.

Iskold indsamling gav 11,5 millioner til mennesker i nød

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Rigtig mange mennesker trodsede kulden og gik søndag på gaden for at samle ind ved Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. I alt blev der samlet 11,5 millioner ind til mennesker ramt af krige, konflikter og klimakatastrofer. 

Tusindvis af frivillige gik søndag på gaden for at samle ind til mennesker ramt af krige og katastrofer. Flere steder nåede temperaturen ikke meget over frysepunktet, og både i det jyske og i Nordsjælland var der perioder med sne og hagl.

Det kolde vintervejr fik dog ikke de mange indsamlere til at blive hjemme. Op mod 10.000 mennesker gik landet over på gaden for at stemme dørklokker, og her blev de mødt med masser af varme og givervilje. I alt blev der lagt 11,5 millioner kroner i bøsserne.

”Det har været en rigtig festdag, og det har været fantastisk at mærke gejsten og opbakningen – både hos de mange mennesker, der har doneret penge, men også hos alle de seje indsamlere, der har været på gaden, ” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.


Pengene fra årets indsamling går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens mest udsatte lande. I år er der særligt fokus på Gaza og Ukraine. Men blikket er også rettet mod Malawi og Sydsudan, der er hårdt ramt af voldsomme klimakatastrofer, som meget sjældent får mediernes opmærksomhed. Sidste år blev Malawi ramt af den største og længste cyklon, der nogensinde er målt i verden.

”Situationen i Ukraine og Gaza er umenneskelig, og rigtig mange mennesker er fanget midt i krigens rædsler. Dem skal vi hjælpe. Men vi har også en forpligtigelse til at sætte fokus på de kriser, som ikke får så meget opmærksomhed og hjælpe de mennesker, som hver dag lever med konsekvenserne af klimaforandringerne, ” siger Jonas Nøddekær.

Hver indsamler samler i gennemsnit 1200 kroner ind på en rute. De penge kan for eksempel blive til mad og livsvigtig medicin til krigens ofre i Gaza og Ukraine eller nye og klimarobuste afgrøder til familier i Malawi. 

1...341342343...465Side 342 af 465