Folkeskolen i Fredericia er udfordret, og der skal handling til. Vi mener dog, at et ensidigt fokus på blot at tilføre området flere midler ikke er nok.
F.eks. er der journalister, som bliver ved med at skrive, at ”Fredericia Kommune driver et af landets billigste skolevæsener”. Vi ved ikke, hvor de har de oplysninger fra, da Indenrigsministeriets tal placerer os som nummer 40, når vi kigger på udgiften til skoleområdet inklusiv specialskole. Så der er mange kommuner, som bruger langt færre penge end os.
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN
I virkeligheden er beløbet brugt pr. elev heller ikke interessant, hvis ikke det anvendte beløb sættes i sammenhæng til resultatet. Vi er fx nysgerrige på, hvorfor det er, at Kolding kommune – som er den billigste kommune – ligger højere på karaktergennemsnittet end Fredericia.
For Venstre handler det ligesom meget om, at vi skal sætte en politisk retning for vores folkeskole. Vi synes, der skal mere fokus på de boglige fag som dansk og matematik. Det er fint også at indføre flere praksisfaglige fag, men det skal ikke være på bekostning af de boglige fag eller med den begrundelse, som der ofte bliver brugt – at undervisningen ikke fanger eleverne. Alt kan ikke være lige spændende altid. Folkeskolens opgave er også at danne barnet til ungdoms- og voksenlivet og her vil der også være opgaver, som man skal lave, uanset om de er spændende eller ej.
Niels Martin Vind. Arkivfoto.
Og nej, vi er ikke imod praksisfaglige fag, men vi skal også lave en folkeskole til de mange, for hvem det betyder noget, hvilket karaktergennemsnit man kommer ud af folkeskolen med for at kunne komme videre på vejen mod drømmeuddannelsen og drømmejobbet.
Pernelle Jensen
Umanaksvej 2
7000 Fredericia
Byrådsmedlem, Formand for Unge- og Uddannelsesudvalget (Venstre)
Reinier Taboada er klar i mælet. Han vil løfte pokalen på lørdag, når FHK spiller den afgørende DM-finale mod Aalborg.
Med en øl i hånden, familien foran sig og omgivet af fans, gav Taboada sit syn på kampen i onsdags, der endte med en FHK-sejr på 31-30.
– Det er vanvittigt fedt. Vi vidste, at vi skulle vinde for at få en tredje kamp. Nu er det den rigtige finale. Hvorfor skulle vi ikke kunne løfte trofæet nu?, siger Taboada.
Gudmundur Gudmundsson har udtalt, at dét Aalborg præsterede i den første kamp, var deres topniveau. Han følte derfor en tro på, at FHK kunne matche det. Det er Taboada enig i.
– Vi ved, de har meget stor kvalitet, og de spillede godt, men vi er klar til at spille op med dem, og det viste vi. Vi stoppede dem defensivt og vandt duellerne offensivt. Vi fortjente at vinde, synes jeg, forklarer Reinier Taboada.
Det holdt dog hårdt for FHK. FHK var flere gange i opgøret nede med tre mål, men alligevel lykkedes det i slutfasen at vende kampen på hovedet.
– Vi troede hele tiden på det. Vi giver aldrig op, og det er en god ting ved holdet. Vi gav alt, selvom vi var bagud med tre mål. Vi tror på, at vi kan slå alle hold, siger Reinier Taboada.
En af de ting, der ændrede sig undervejs for FHK, var, at Taboada steppede op. Han havde en svær første finale, og de takter fortsatte i starten af den anden finale. Det ændrede sig dog, som hjemmekampen mod Aalborg skred frem.
– Det var den samme plan, men forskellen var, at jeg scorede. Det var ikke den bedste kamp af mig i første halvleg, men jeg har en tro på mig selv, og jeg fortsatte derfor, og i anden halvleg gik det godt, siger Taboada.
Med det niveau, som FHK lagde for dagen i den anden finale, tror den cubanske FHK-profil på, at FHK kan vinde guld.
– Hvis vi spiller sådan her, så kan vi slå alle, og hvorfor skulle vi så ikke kunne vinde deroppe? Alt kan ske, slutter Taboada.
Den tredje og afgørende finale spilles lørdag klokken 16:00 i Sparekassen Danmark Arena.
Wow, det bliver fedt. Ordene kommer fra en af de omkring 20 unge mennesker, der torsdag eftermiddag havde benyttet sig af muligheden for at komme forbi til rejsegilde til den nye streetsportshal i Fredericia. En begejstring, der lyste op i de unges øjne, mens de gik rundt og betragtede de store planer for deres kommende samlingssted.
Se her indslag fra rejsegildet
Efter en formel seance tidligere på dagen blev det nu de unges tur til at se processen med den nye streetsarena, der er under opførelse. Anledningen var rejsegilde, og traditionen tro var der opstillet en pølsevogn og noget koldt at drikke, som gæsterne kunne nyde i det solrige vejr.
Byrådsmedlemmer, forældre og ikke mindst potentielle brugere af de nye faciliteter var mødt talstærkt op. Alle var de spændte på at høre mere om projektet og se tegningerne til den kommende indretning. En af dagens højdepunkter var talen fra lederen af Fredericia Fritid, Min Guldberg Christensen, som stolt sagde:
– Jeg er mega stolt over at stå her, det er en bygning, der rejser sig stille og roligt. Det jeg som leder og os i huset glæder os til, er at komme i gang med at udvikle pædagogiske tilbud og indhold, og hele strukturen med åbningstider og indhold, og der har vi brug for inputs. Jeg er sikker på, at den her facilitet bliver et kendetegn, hvor vi vil opleve både folk fra byen, men også nogen ude fra, komme og bruge det her fantastiske sted. Den indretning der tegner sig, bliver imponerende, og jeg glæder mig til at se det stå færdigt.
Christensen løftede også sløret for, at der har været behov for at tilknytte ekstra personale til stedet, hvilket kun understreger projektets omfang og betydning.
På det politiske plan har man lagt vægt på, at stedet skal være åbent og indbydende. Derfor vil store dele af bygningen have en glasfacade, så den er lys og man kan se, hvad der foregår indvendigt samtidig med, at det er synligt ude fra gaden. Foruden det åbne miljø til streetsportshallen er der også en proces i gang med at gøre Ungdommens Hus mere indbydende. Det sker ved at have fjernet de karakteristiske togvogne og indvendigt at have fjernet “tags” fra væggene. Denne forvandling skal sikre, at stedet ikke kun henvender sig til et bestemt klientel, der i en årrække har præget Ungdommens Hus.
Håbet er, at de nye faciliteter, som der er afsat omkring 22 millioner kroner til, skal være et trækplaster, der får folk til at søge ned i et fritidsmiljø med forskellige tilbud. Og at dømme ud fra reaktionerne fra rejsegildet fra de potentielle brugere, er det positivt med den nye streetsportshal, som forventes at stå færdig til november.
Det summede af liv og forventning denne torsdag eftermiddag, og de unge, naboerne, byrådet og andre interesserede fik en forsmag på, hvad der snart vil blive en central del af Fredericias fritidsliv. For alle fremmødte var det tydeligt, at denne nye streetsportshal ikke blot er en bygning, men et kommende samlingspunkt, hvor drømme og fællesskaber vil blomstre.
Realdania By & Byg har i et nyt byggeri eksperimenteret med, hvordan samarbejde og digitalisering kan gøre byggeprocessen mere effektiv. Ressourcebevidsthed i bred forstand er kernen i projektet “MiniCO2 Etagehus DIGITAL”, og blandt virkemidlerne har været en usædvanlig tidlig involvering af entreprenøren og et fælles digitalt ”produktionsgrundlag”.
Den femetages rødstensejendom på et gadehjørne i Fredericia gør ikke umiddelbart meget væsen af sig. Men projektteamet bag det nybyggede ”MiniCO2 Etagehus DIGITAL” har gjort en dyd ud af at gennemføre en anderledes byggeproces, der bryder med udbredte vaner i byggebranchen.
– Undersøgelser har vist, at omkring 10 % af byggeriet går til spilde pga. fejl og mangler i processen, og at op mod 30 % af tiden på byggepladser er uproduktiv, fordi den går med venten eller fravær. Al det spild af både materialer og tid har en høj pris, både økonomisk og i forhold til klima og miljø. Det er de udfordringer, som vi prøver at tage livtag med ved at eksperimentere med en mere effektiv byggeproces. Det handler om ressourcebevidsthed i bredeste forstand, siger projektchef Peter Fangel Poulsen fra Realdania By & Byg. Samarbejde og digitalisering er gået hånd i hånd i projektets metode, hvor udvikling og brug af fælles digitale planlægningsværktøjer har betydet, at selve byggeprocessen er forløbet smidigere, end det ofte ses. Hvor et gængs byggeprojekt først bestilles af en bygherre og designes af en rådgiver, som herefter bestiller en entreprenør til at sørge for, at huset bygges, er det langt hen ad vejen anderledes med MiniCO2 Etagehus DIGITAL.
Entreprenøren med i planlægningen
– Her har bygherre, rådgivere og entreprenør siddet sammen rundt om bordet fra starten. Entreprenøren, som normalt først kommer ind i billedet, når man har et færdigt projekt til udførelse, har dermed kunnet bidrage med vigtig viden om bygbarhed, der har kvalificeret bygningsdesignet og hele projektet, samtidig med at entreprenøren har fået indgående forståelse for og stort ejerskab til projektet fra starten, fortæller Peter Fangel Poulsen. Projektteamet, som har bestået af Vilhelm Lauritzen Arkitekter som totalrådgiver i samarbejde med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, MT Højgaard Danmark som hovedentreprenør og HD Lab som rådgiver på den digitale del af projektet, har fra et tidligt tidspunkt udvalgt projektets it-værktøjer. Med afsæt i disse værktøjer er hele byggeprojektet planlagt i detaljer ved, at parterne i fællesskab har sammensat og løbende forfinet et såkaldt digitalt produktionsgrundlag, der har fungeret som en ”kogebog” for byggeriet. Produktionsgrundlaget har bl.a. rummet en komplet 3D-model af byggeriet, udførelsesbeskrivelser, komplette materialeopgørelser, byggetakt m.m., så man efter endt planlægning groft sagt bare kunne gå i gang med at bygge. Dermed har der været en høj grad af entydighed omkring projektet, og en del fejl er opdaget i planlægningsfasen i stedet for først i byggefasen.
Hurtigere og billigere byggeproces
Målsætningerne for den særlige samarbejdsmodel har været forkortet byggetid, færre uforudsete udgifter, minimering af fejl, mangler og materialespild samt reduceret CO2-udledning.
– Huset er bygget to måneder hurtigere end forventet ved projektets start, 8 % under budget og med blot 1,2 % uforudsete udgifter. Dertil kommer en CO2-besparelse fra selve byggefasen, svarende til en 12 % reduktion i projektets samlede LCA, når materialespild og transport til og fra byggepladsen medregnes og forholdes til grænseværdierne i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, fortæller Peter Fangel Poulsen og fortsætter:
– Ved at undgå omarbejde både i byggeprocessen og efterfølgende har vi nedbragt materialespildet til 4,7 %, altså lidt over en halvering af det anslåede generelle spild i byggeriet, og som en meget væsentlig og usædvanlig gevinst ved projektet, er huset afleveret 100 % mangelfrit. Her viser projektet, at samarbejde og digitalisering kan hjælpe med at bygge mere ressourcebevidst og mere rigtigt første gang.
Skalering af erfaringerne
Når det er lykkedes at gøre selve byggeprocessen mere effektiv end normalt, skyldes det således, at de involverede har lagt mange kræfter i den særligt grundige planlægningsproces.
– Den tid, som bruges i planlægningsfasen, skal naturligvis holdes op mod effektiviseringsgevinsterne i byggefasen, og her er projektteamets parter enige om, at potentialet i arbejdsformen er både synlig og eftervist, og det gælder særligt, når modellen skaleres op til større byggerier, at potentialet viser sig for både miljøet og økonomien, forklarer Peter Fangel Poulsen. Interesserede kan høre mere om projektet MiniCO2 Etagehus DIGITAL, når Realdania By & Byg inviterer til erhvervsarrangementet mandag den 10. juni kl. 13.00 til 15.00 i BLOX i København. Her kan man høre både bygherre, rådgivere og entreprenør fortælle om erfaringerne. Man kan orientere sig om arrangementet på www.realdaniabyogbygklubben.dk/byggeri.
FAKTA: MiniCO2 Etagehusene
Realdania By & Byg opfører i disse år fem bygninger side om side i Kongensstræde i Kanalbyen i Fredericia. Ud fra hver sit fokus skal byggerierne belyse, hvordan man kan nedbringe ressourceforbrug og CO2-udledning i etagebyggeri.
Tre af byggerierne opføres som monomaterielle huse med sigte på at udlede mindst mulig CO2 ved maksimal anvendelse af hvert sit gængse byggemateriale. Andre to byggerier afprøver, hvordan man gennem forskellige måder at tilrettelægge og udføre byggeprocessen på kan minimere CO2-udledning og ressourceforbrug i det hele taget.
Overordnet set skal resultater fra de fem byggerier sammenlignes på tværs i én stor komparativ undersøgelse og på den måde bidrage med praksisviden, der kan supplere forskning på området.
De fem huse er: MiniCO2 Etagehus DIGITAL – opført MiniCO2 Etagehus TRÆ – opført MiniCO2 Etagehus TEGL – under opførelse MiniCO2 Etagehus PRÆFAB – under planlægning MiniCO2 Etagehus BETON – under planlægning
Med en bevilling på fire mio. kr. sætter regionsrådet i Region Syddanmark turbo på arbejdet med mere bæredygtig medicin. Pengene skal bruges til at udvikle tiltag, der reducerer klima- og miljøbelastningen fra lægemidler og mindsker medicinspild. Stærke partnerskaber med private, kommunale, regionale og nationale aktører skal sørge for, at det kommer sundhedsvæsenet i hele Danmark til gavn.
Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som national lead-region på lægemiddelområdet. Det betyder, at Region Syddanmark skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område. Det syddanske udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation bliver motoren i initiativet Bæredygtig Medicin, som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet.
Medicin udleder CO2, når det produceres, transporteres, forbruges og bortskaffes. Det er en national udfordring, der kan måles i hele sundhedsvæsenet i regionerne, i kommunerne og hos de praktiserende læger. Alene i Region Syddanmark kommer en fjerdedel af sygehusenes klimaaftryk fra den medicin, der bliver brugt til behandling af patienter.
Det skal det syddanske initiativ ”Bæredygtige lægemidler” gøre noget ved. Region Syddanmarks regionsråd har på deres møde 27. maj 2024 afsat fire mio. kr. til initiativet, der skal bidrage til en målbar reduktion i klima- og miljøbelastningen forbundet med produktion, forbrug og bortskaffelse af lægemidler – ikke blot på de syddanske sygehuse, men i hele det danske sundhedsvæsen.
Stærke partnerskaber er løftestang Initiativet hviler på et tæt samarbejde med de øvrige regioner, Amgros – som er den nationale organisation til sikring af lægemidler på de offentlige danske hospitaler – og en række øvrige interessenter og samarbejdspartnere. Det store fokus på samarbejde på tværs er en fordel, mener Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark:
– Stærke partnerskaber med fokus på nytænkning, innovation og vidensdeling er helt afgørende for, at det kan lykkes os at mindske medicinspild og reducere klimabelastningen fra lægemidler i det danske sundhedsvæsen. Vi har et stærkt syddansk udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation, der bliver motoren i projektet, og som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet, siger Michael Nielsen.
OUH bliver et nationalt flagskib for bæredygtige lægemidler Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital er udpeget til at stå i spidsen for det nye initiativ, og det glæder Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:
– Det er et initiativ med stor betydning både regionalt og nationalt, og jeg er på Syddanmarks vegne stolt over, at OUH skal stå i spidsen for en landsdækkende indsats rettet mod en af de største klimasyndere i sundhedsvæsenet, nemlig lægemidler. OUH har stor erfaring på området, og med dette initiativ sætter vi endnu mere turbo på arbejdet og dedikerer bl.a. ressourcer til at udvikle et nationalt forum for bæredygtige lægemidler, så viden og løsninger kan blive bredt ud til alle regioner, siger Karsten Uno Petersen.
Bidrager til regionens mål om at mindske CO2-udledning Opgaven med at mindske miljø- og klimabelastningen fra lægemidler er et vigtigt indsatsområde for Region Syddanmark og skal bidrage til, at regionen når sit ambitiøse klimamål om at mindske sin CO2-udledning med mindst 35 pct. inden 2030 sammenlignet med 2020.
Region Syddanmark har derfor allerede igangsat flere klimaindsatser på lægemiddelområdet, fx en kortlæggelse af medicinspildet på Svendborg Sygehus og på hospice samt et projekt, hvor klimaskadelige sprayinhalatorer erstattes med mindre klimabelastende pulverinhalatorer. Projekterne har været forankret i Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital, som nu altså også får ansvaret for initiativet Bæredygtige Lægemidler.
Region Syddanmark udpeget som national spydspids på lægemiddelområdet Initiativet Bæredygtige Lægemidler er en direkte udløber af, at Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som lead-region på lægemiddelområdet.
Det betyder, at Region Syddanmark på nationalt niveau skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område og bliver ansvarlig for at teste løsninger, skabe resultater og formidle viden, der skal skabe mindre spild af lægemidler, mindre klimabelastende produkter og stille krav til produktion, forbrug og bortskaffelse. Dette vil ske i et formaliseret samarbejde med Amgros, som har nationalt lead på ’Medicin – grønne kriterier’.
Fakta om initiativet Bæredygtige Lægemidler Regionsrådet har bevilliget i alt fire mio. kr. til initiativet ”Bæredygtige Lægemidler”. Til finansieringen tages en mio. kr. i 2024 fra regionens strategipulje og tre mio. kr. fra den regionale udviklingsramme.
Pengene skal bl.a. bruges til at afdække og udvikle konkrete regionale klimatiltag, der skal reducere lægemidlers samlede klima- og miljøbelastning. Hvis klimaeffekten er positiv, skal tiltagene udbredes til resten af Danmark. Der skal også etableres og udvikles et nationalt forum for bæredygtige lægemidler under det tværregionale forum for koordination af medicin
Han havde tre mål: Oprykning, at blive topscorer og at blive Årets Profil i 2. Division. Nu har Elias Sørensen indfriet to af dem, mens han med tre runder tilbage topper topscorerlisten.
Elias Sørensen har været brandvarm denne sæson. Den 24-årige kantspiller har været stærkt medvirkende til, at Esbjerg fB i sidste uge sikrede sig oprykning til NordicBet Ligaen.
Esbjerg fB-profilens præstationer er ikke gået kollegaerne næse forbi. Noget, der måske kan tilskrives det faktum, at han – med undtagelse af Skive IK og Fremad Amager – har scoret imod samtlige hold i rækken.
Derfor kunne Thomas Lindrup, chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen, onsdag overraske en stolt Elias Sørensen i omklædningsrummet med prisen som Årets Profil i 2. Division.
– Det er en stor ære. Det er en personlig målsætning, man sætter sig før sæsonen. Ligesom jeg gerne vil være topscorer, så vil jeg også gerne være Årets Profil. Det er noget, jeg satte snuden op efter før sæsonen, siger Elias Sørensen.
– Selvfølgelig var oprykningen det største mål. Nu er oprykningen sikret, og så kan jeg sikre mig de andre efterfølgende, siger EfB’s #9, der med tre runder tilbage topper topscorerlisten med to mål flere end Aarhus Fremads Frederik Høgh Jensen.
Ny liga, samme mål
Sammen med holdkammeraterne kunne Elias Sørensen fredag den 24. maj fejre oprykningen til NordicBet Liga efter en 2-0-sejren ude mod Middelfart. Dermed bevæger den traditionsrige klub sig tilbage op i rækkerne.
Elias Sørensen »føler, han kan score mod alle«. Også holdene i NordicBet Liga. Derfor er det også hans personlige mål, at han efter næste sæson kan blive topscorer og kalde sig Årets Profil.
– Selvfølgelig, kommer det prompte.
– Det kommer indefra og hjemmefra. Jeg har altid haft meget selvtillid og altid troet på mig selv. Og så er det lige meget, om det hedder 1. division, 2. division eller Superliga. Selv dengang, jeg spillede i England, skulle jeg være topscorer derovre. Det er bare sådan det er.
Elias Sørensen fik 30 procent af stemmerne. Han vinder prisen foran holdkammeraten Emil Holten, der vandt prisen sidste år, men som i år måtte nøjes med syv procent af stemmerne.
EfB-topscoreren får officielt overrakt prisen som Årets Profil i 2. Division i aften, når EfB hjemme tager imod AB i sæsonens tredjesidste kamp. Prisen uddeles af Spillerforeningen. Det er spillerne i 2. Division, der stemmer om Årets Profil.
Børne- og Skoleudvalget, ledet af formand Ole Steen Hansen fra Socialdemokratiet og næstformand Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, meddeler her til aften, at budgettet ikke holder. De ser ind i et merforbrug på hele 36,5 millioner kroner, hvilket er en forværring på 13,5 millioner kroner siden første økonomiopfølgning.
Den anden budgetopfølgning i Fredericia Kommune viser et samlet merforbrug på hele 36,5 millioner kroner på Børne- og Skoleudvalgets serviceudgifter i forhold til det korrigerede budget efter eventuelle godkendte budgetændringer for 2024. Der er tale om en forværring på 13,5 millioner kroner i de forventede merudgifter siden 1. budgetopfølgning.
Ole Steen Hansen (A). Foto: AVISEN
– Det var kendt, at vi ville komme ud med et underskud i år, men nu ser det ud til, at det underskud bliver større end forventet. Vi ser ind i et merforbrug på skole- og familie- og børneområdet. Merforbruget skal ses i lyset af stigende priser på tilbud for børn inden for det specialiserede område, og samtidigt ser vi en voldsom vækst i antallet af børn og unge i Fredericia, som har det så svært at de anbringes udenfor hjemmet. Når vi får gennemgået de sager, der er kommet ekstra ind, så er det klart, at det er familier, der skal have hjælp. Og sammenligner vi os med lignende kommuner, er vores familieområde stadig lavere finansieret til trods for de ekstra midler, der er tilført, siger Ole Steen Hansen (A) formand for Børne- og Skoleområdet.
På skoleområdet forventes der et merforbrug på i alt 8,0 mio. kr. hvilket er en forværring i forhold til 1. budgetopfølgning, hvor forventningen var et samlet merforbrug på 3,5 mio.kr.
Der forventes også et merforbrug på op mod 29,0 mio. kr. på Familieafdelingens budgetområde, hvilket er en forværring på 9 mio. kr. i forhold til 1. budgetopfølgning.
Desuden ser genberegning af dagtilbudstakster for de forgangne år ud til at give merudgifter i år på ca. 1 mio. kr. i forhold til, hvad der er budgetteret med.
– Det er ikke kun en Fredericia-udfordring, men en stigning i sager og udgifter, som vi ser i hele landet i disse år. Vi har mange flere børn og familier, der har brug for hjælp. Selvfølgelig skal de have den hjælp, de har brug for. Det er ikke et område, hvor vi bare kan stoppe med at bruge penge. Det bliver meget svært at dække merforbruget på børneområdet med den økonomi, der er uden, at det går ud over andre områder som folkeskole og daginstitutioner. Og det, tror jeg, at vi alle meget gerne undgå. Så jeg er meget bekymret, siger Cecilie Roed Schultz næstformand i Børne- og Skoleudvalget.
På det kommende udvalgsmøde vil udvalget arbejde på at finde kompenserende tiltag for at imødegå de budgetmæssige udfordringer på området.
Fiberline Building Profiles med kontor på Strevelinsvej 38-40 i Fredericia og KRAFTON fusionerer. Dette strategiske tiltag er designet til at styrke både Fiberline og KRAFTON ved at integrere deres ekspertise og ressourcer. Fusionen vil muliggøre, at selskabet kan tilbyde et udvidet sortiment af pultruderede konstruktionsprofiler og planker samt optimere leveringstiderne til kunder i hele Europa.
– Vi har taget dette skridt for sammen at blive stærkere, vokse hurtigere og skabe større succes til gavn for alle involverede, forklarer Peter Thorning, CEO for Fiberline.
Marked og strategi
Med en robust forretningsstrategi er det Fiberlines fortsatte mål at gøre FRP til et bredt anerkendt byggemateriale i Europa. Fusionen vil yderligere styrke selskabets position i bygge- og anlægssektoren, hvor virksomheden allerede er aktiv på markederne i Benelux, DACH-regionen, Polen, Storbritannien og Norden. Virksomheden er kendt for sin kundeorienterede tilgang og en effektiv, digitaliseret bestillingsproces, der er understøttet af kompetent kundeservice og teknisk rådgivning.
Produktion og produkter
Fusionen medfører, at Fiberline vil håndtere produktions- og forsyningskædefunktioner fra Holland og Polen og tilbyde et omfattende udvalg af både planker og profiler fremstillet af glasfiberbaserede kompositter. Disse leveres klar til montering, inklusive alle nødvendige beslag.
– Vi forbliver forpligtede til at levere standardiserede strukturelle profiler, der styrker byggesektoren, udtaler Peter Thorning, hvorefter Peet Bijl, stifter af KRAFTON, tilføjer:
– De to selskaber passer rigtig godt sammen og vil styrke vores position på markedet til fordel for alle vores interessenter. Jeg ser utrolig meget frem til et professionelt samarbejde, der vil fremme vores fælles målsætning om at gøre glasfiber til fremtidens foretrukne byggemateriale.
Fusionen medfører, at de hidtidige ejere af hhv. Fiberline Building Profiles og KRAFTON nu ejer hver 50% af Fiberline Building Profiles, hvor KRAFTON er integreret som et datterselskab.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil afskaffe kravet om, at brandkøretøjerne skal rykke ud senest fem minutter efter alarmen. Fagforbund kalder forslaget en ”meget risikabel affære”.
Et af de helt centrale krav i det danske beredskab er, at brandkøretøjerne skal rykke ud fra brandstationerne senest fem minutter efter, alarmen har lydt. Det krav er nu på vej mod at blive droppet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), har bedt Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen om at se på en afskaffelse af kravet ”i den nærmeste fremtid”.
Thomas Brücker, der er formand for FOAs Teknik- og Servicesektor, og selv brandmand gennem 20 år, advarer mod forslaget.
– Tid er en altafgørende faktor ved de fleste hændelser. Det er helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt, siger Thomas Brücker.
– En afskaffelse af fem minutters afgangskravet vil være en meget risikabel affære. For befolkningen, for forsikringsselskaberne og ikke mindst for de mennesker som er så uheldige at være udsat for en hændelse, hvor beredskaberne skal yde en afgørende hjælp. I værste fald kan det betyde forskellen mellem liv og død.
Løser ingen problemer I 2022 kørte det kommunale redningsberedskab til 1.800 færdselsuheld. Rapporten ’Redningsberedskabet i tal 2022’ viser, at der var en responstid på 8.07 minutter (tiden fra alarmering til ankomst til skadestedet) i forhold til trafikulykker. Dette er det højeste, den har været i 5 år. 19% var fremme mellem 10-15 minutter fra alarmeringen. Samlet set var 25% fremme efter 10 minutter.
– Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem. Tværtimod. Det eneste, en forlænget afgangstid løser, er at flere kan være deltidsbrandmænd. Uanset hvad, betyder det, at der går længere tid, før borgere får hjælp, og derved vil skaderne ved brand og ulykker bliver endnu større, fortæller Thomas Brücker.
Rammer landdistrikterne Ifølge FOA vil det særligt ramme de små byer i landdistrikterne, hvis man slækker på fem minutters afgangskravet.
– Langt de fleste beredskaber i storbyerne vil kunne bevare udrykningstiderne, mens brandstationerne i små byer bemandet med deltidsbrandfolk vil betale prisen. Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og faglig hjælp når ulykken er ude. Også dem i udkants Danmark, siger Thomas Brücker.
Han understreger, at det vigtige er, at sikre kommunerne et hurtigt og robust beredskab. Og det gør man bedst ved, at brandmænd er på vagt og dermed kan køre til indsatserne som deres primære arbejde. Ikke ved at de kommer hjemmefra eller fra deres job. Vi har simpelthen ikke tiden til at vente på, at deltidsfolk i fremtiden skal kunne komme endnu længere fra.
Det stod ikke skrevet nogen steder, at Rasmus Rüsz skulle være ejendomsmægler. Dette er ikke en historie om en stor drøm om at sælge huse, men om hvordan Rasmus endte med at elske et fag og at bringe mennesker på boligrejser i livet.
Kalenderen nåede at skride et par gange, inden vi endelig fik sat os ned på Kurt’s Kaffebar for at tale om det 20-års jubilæum, som Rasmus kunne fejre her i maj.
Undervejs i samtalen leverer Rasmus sin egen rejse fra sælger til at blive en af Danmarks mest passionerede ejendomsmæglere. Rasmus, som netop har fejret 20 år hos danbolig, startede som trainee i Børkop og har siden udviklet en dyb kærlighed til både faget, Fredericia og Børkop. At han skulle være med på så mange menneskers boligrejse, havde han ikke regnet med, men det blev og er en livspassion at hjælpe mennesker på boligmarkedet.
– Jeg vidste ikke meget om branchen. Jeg er ikke en af dem, der siger, jeg altid har haft en interesse. Det havde jeg ikke. Jeg solgte dele til svejsemaskiner for et tysk firma. Der startede jeg mit salgsliv. Jeg var den eneste medarbejder i Danmark. Jeg var vel 24 år gammel, og i den alder vil man jo gerne være sammen med flere på arbejdspladsen. Det var lidt ensomt at være sælger på den måde, fortæller Rasmus.
En dag så Rasmus et jobopslag i avisen for danbolig i Børkop, og det opslag greb han.
– Mine børns mor var fra Børkop, og vi var lokalt forankret. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at søge, husker han, og da han havde arbejdet som kørende sælger, var han ikke bange for at møde op. Rasmus gik målrettet til værks og mødte op hos Kurt Skafsgaard, ejeren af danbolig i Børkop.
– Jeg gik ind og spurgte efter Kurt flere dage i træk, og til sidst var han der. Jeg blev siddende, som min far havde lært mig, rigtig længe. Vi talte og talte, og det endte med, at Kurt gik hjem for at spise. Han bad mig skrive en kort ansøgning. Jeg kom til samtale og fik jobbet som trainee med start fra 1. maj 2004, så gik det stærkt, siger Rasmus.
Skulle drive forretningen selv
– Kurt skulle til Spanien, og jeg skulle kunne drive forretningen imens. Børkop buldrede frem i den periode, og jeg fandt ud af, at jeg var god til salget. Jeg lærte hurtigt, hvor betydningsfuldt det er at hjælpe folk i forskellige livssituationer – det driver mig stadig i dag. Man kommer tæt på menneskene bag, herunder skilsmisse, død, nye ting, livsfaser, der skal gå op. Det er det mest betydningsfulde for folk, det er en kæmpe økonomi; at hjælpe mennesker videre i den limbo. Det er noget af det største, man kan være i, fortæller Rasmus.
Bolighandler er blandt de mest stressende ting i livet, men for Rasmus er det en kilde til motivation.
– Hvis man gør det rigtigt som mægler, sætter man et godt aftryk på folks liv, og det er stadig det, jeg står op til om morgenen. Det er pissefedt. Respekten omkring det, man laver, siger han.
Rasmus gjorde det godt, og Kurt Skafsgaard så potentialet i ham. De begyndte at tale om medejerskab allerede efter et år.
– Jeg var på det tidspunkt ikke uddannet endnu, men vi aftalte, at i oktober, halvandet år efter, at jeg var startet, skulle jeg købe mig ind i forretningen. Dagen kom 14 dage før oktober, men på en anden måde, end jeg havde ventet. Kurt solgte forretningen til Gert Stokkeldahl, som er min partner i dag. Klausulen var, at jeg skulle have lov at købe de aftalte procenter. Jeg kendte ikke Gert så godt, udover at han var i danbolig Vejle. Han var blandt de bedste og havde en stor forretning. Han var virkelig stor og anset, fortæller Rasmus.
Rasmus købte 49 procent af virksomheden og senere den sidste procent, så de nu ejer den 50/50.
– Jeg var den yngste indehaver hos danbolig. Kæden så gode ting i mig; der var krummer i mig. Dengang skulle man ikke være uddannet for at købe. Jeg købte før, jeg var færdiguddannet. Jeg gjorde en del ting, der vil være svært i dag. Det var fedt. Der var gang i den.
Til Fredericia fuld af ild
En halv forretning i Børkop var ikke nok for Rasmus. På det tidspunkt var københavnerne begyndt at købe forretninger i Jylland.
– Jeg kom i dialog med Jan Bülow, og sagde til ham, at den dag han skulle sælge, skulle han huske på mig. Jeg havde en plan, at det var om 4-5 år, så kunne jeg købe Fredericia og Middelfart. Seks måneder efter kom han, og han ville sælge nu. Det var nu, ellers ikke; jeg slog til. Jeg havde dog ikke lige så mange nuller selv, så jeg ringede til Gert, vi kunne få Fredericia og Middelfart; Gert var med. Det tog fem minutter. Det skulle handles på plads, og det blev det. Vi overtog forretningen august 2008, lige før finanskrisen, siger han.
Det var en vild tid, og Rasmus er da også meget klar i spyttet, når han ser tilbage på presset, bankretter og markedsudvikling.
– Ti dage før var der en artikel i Børsen, at finanskrisen var kommet til provinsen, forretningen stod bare stille. Der var kun en ting at gøre; at læne sig frem i busken. Det var satme en hård tid, hvis jeg havde vidst det med alle de penge, jeg skyldte væk, må jeg sige i dag, at det havde jeg ikke mave til i dag, men jeg var kold på det tidspunkt, lyder det fra ejendomsmægleren.
Havde været i dag, havde jeg ikke haft “maven” til det.
Rasmus’ familie voksede i samme periode.
– Vi blev forældre til William, da jeg købte Børkop. Alex kom til verden i september 2008. Der var pres på alle fronter, men det var lykken at blive far. Rosa blev født i 2012, og hun var et lyspunkt efter finanskrisen, der var begyndt at lette. Det var fandme en hård tid, det var godt, at jeg var så naiv, fuld af ild. Jeg vidste godt alvoren i det, jeg købte også en erhvervsforretning i Kolding i 2007. Det var for vildt, mindes Rasmus og tilføjer:
– På et tidspunkt betalte jeg mange tusinde kroner i renter for de køb; jeg skulle løbe mange penge hjem; den service ved bankerne havde været svært i dag. Det kan unge mennesker ikke.
Kanalerne er populære og da Fredericia skulle have en ny bydel, brugte Rasmus mange timer på området. Foto: AVISEN
Kæmpede for Kanalbyen
I perioden så Kanalbyen i Fredericia også dagens lys. Mange var kritiske; kunne der sælges de ejendomme, man snakkede om? Ville der overhovedet blive bygget? Men for Rasmus var det et spændende projektsalg, som han og hans team lagde mange timer i:
– Vi har været en kæmpe medvirkende faktor til, hvor Fredericia er i dag. Kanalbyen er et godt eksempel. Vi har investeret timer i at skubbe til tingene, så byen kunne rykke sig. Fredericia har udviklet sig vildt fedt. Jeg elsker virkelig Fredericia, og den udvikling byen har været igennem. Det er en pissefed by, siger han og fortsætter med superlativerne om fæstningsbyen:
– Fredericia er blevet en lille storby eller en stor lille by. Jeg er glad hver morgen, når jeg kører ind gennem byens porte. Byen er en historisk perle, og menneskene i byen er jordnære. Jeg kan godt lide, at man kan mærke, at folk skifter holdning til byen. For 10 år siden var alt mørkt, og folk var negative om deres egen by, men i dag fremhæver man de positive ting før de negative. Det kan jeg godt lide, siger han og fortsætter:
– Bjerregaard (Forhenværende borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard red.) gjorde det godt. Han var sgu visionær og samlede befolkningen og erhvervslivet for at løfte hele byen. Han elskede byen, og kæmpede for den, det smittede af på os andre. Vores roller og virke er måske som små myrer, men vi er med til at påvirke området enormt meget. Kanalbyen blev til noget, og det er jeg virkelig stolt over.
Han har boet i Fredericia og i Børkop gennem tiden, og begge byer er områder, han virkelig holder af. Rasmus beskriver Børkop som et trygt miljø for børnefamilierne.
– Børkop og Brejning er et trygt miljø for børnefamilierne, og det har været en fornøjelse at arbejde og leve i det område. Byen bare vokser og vokser. Folk der bor i byen, deler mange af de samme værdier og problemstillinger, man står over for. Ingen stjålne knallerter eller lignende; det er bare trygge forhold, og så en ro og natur tæt på alt, som man ikke får mange steder. Det gør mig glad at være der, præcis som det gør at køre til Fredericia, siger ejendomsmægleren, der måske ikke vidste, at det var hans livspassion at sælge boliger, men han har styr på de næste 20 år.
– Jeg står op og er glad hver dag, uanset hvordan markedet ser ud. Vi står over for et generationsskifte, hvor vi får flere ejere ind. Gert er blevet 67 år, så det er en spændende tid, vi går i møde, slutter Rasmus, der med en passion for sit arbejde og en dyb kærlighed til de områder, han arbejder i, sammen med sit team er klar til at fortsætte med at sætte sit aftryk som ejendomsmægler.
