Danmarks nuværende grundlov fra 1953 bærer tydeligt præg af 1950’ernes populære minimalistiske og funktionalistiske design. På siderne ses ingen udsmykning eller kongekroner. Bindet er lavet af lysebrunt naturlæder, seglsnoren er enkel i sin hvide farve og segldåsen er udekoreret.
I anledning af 175-året for Danmarks første grundloven har Rigsarkivet og en række eksperter set nærmere på grundlovene, som til dagligt opbevares i Rigsarkivet. Test din viden om Danmarks grundlove fra 1849 og frem til den nuværende grundlov af 1953.
Der findes kun én original udgave af grundlovene fra 1849 og 1866. De ligger trygt i Rigsarkivets sikre magasiner. De seneste to udgaver af grundloven fra hhv. 1915 og 1953 er der lavet to eksemplarer af. Det ene er i Rigsarkivet og det andet ligger i Folketinget.
Danmarks nuværende grundlov fra 1953 giver muligheden for kvindelig arvefølge. Stilmæssigt afspejler grundloven 50’ernes funktionalisme og respekt for håndværk, som de fleste genkender det fra designere såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner eller Poul Henningsen.
Alle lovene er givet under kongens hånd og segl, og derfor bærer de også alle det kongelige segl, fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.
Alle udgaverne af grundlovene er lavet af pergament, dvs. dyrehud, på nær den seneste udgave fra 1953, som er lavet i papir som vi kender det i dag. Dele af grundloven fra 1849 er skrevet på et sort får, dvs. et får med sort pels. Det ved vi fra undersøgelser af grundloven hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling, hvor de har fundet sorte prikker fra hårhuller i et mønster karakteristisk for et får.
Grundloven af 1849 er kommet tilbage til Rigsarkivet efter et års ophold hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her er eksperter blevet klogere på dens materialer og undersøgelser viser, at det grundloven er i fin tilstand. Foto: Rigsarkivet
Ved gennemlysning af grundloven fra 1849 er der mærker fra insektbid, slagterens kniv, blodårer og hår som stammer fra en kalvs halerod.
Der er taget risikable valg i skabelsen af grundloven 1849. Siderne blev behandlet med et tykt lag hvidt materiale. Det var en ny teknik, som man ikke vidste om ville holde på sigt. Undersøgelser har vist, at der ikke er giftig bly blandingen, så grundloven er ikke giftig.
På nogle af siderne kan man ane en let brun misfarvning langs papirets kant i grundloven fra 1953. Det kan skyldes træfibre i papiret produktion, som indeholder en syre, der farver med tiden.
Anders Kragh Martinusen er stolt over DM-sølvet til Fredericia Håndboldklub.
Selvom FHK’s højre back i øjeblikket efter kampen mod Aalborg, der vandt 27-26 i den afgørende DM-finale, var skuffet, var der også stolthed at spore. FHK’erne stod og udviste sportsmanship inde på halgulvet, hvor de så Aalborg få overrakt guld, inden turen derefter gik ud i omklædningsrummet.
Stemningen var ikke så nedtrykt, som den kunne have været efter en tabt finale. Det kunne også afspejles på fansenes reaktion både efter kampen, men også de scener, der ventede FHK’erne, da de kom retur til Fredericia, som var klar til at feste med spillerne.
– Man kan godt sige tillykke, siger Martinusen.
Samtidig understreger Anders Kragh Martinusen, at han er skuffet over, at guldet ikke kom med hjem til Fredericia.
– Følelsen skal være tung, og det er den, men vi skal også have lov til at tage en tår af øllen og tænke over præstationen over hele sæsonen og specielt i den her serie. Hvor er det flot at stå og have muligheden for at presse Aalborg og næsten smage guldet, derfor er det også lidt en skuffelse, men jeg er stolt over, hvad vi har præsteret som hold, forklarer Martinusen.
Til sidst var kampen på vippen. FHK havde muligheden for at komme foran 27-26, og bolden kom også i mål, men der blev dømt angrebsfejl på Reinier Taboada i stedet for mål.
– Jeg ved ikke, om det er marginaler. Taboada har været vanvittig god på ydersiden, så det er 50/50 og nogle gange træffer man den rigtige beslutning og andre gange ikke. Folk havde dømt os ude i pausen, men alligevel blev det tæt, og det skal vi være stolte af, siger Anders Martinusen.
Det, at FHK gik hen og fik sølv, havde ikke mange set komme, og at det så blev til en meget tæt finaleserie på tre kampe, hvor Aalborg med næb og klør fik guld, giver genlyd.
– Jeg tror, både Aalborg og hele håndbold-Danmark tænker, at Fredericia har DNA og noget at komme med. Mange havde gjort Aalborg til kæmpe favoritter, men vi viser, at vi havde fortjent at være her og kan spille med. Vi kunne godt have taget guldet, og vi har altid troet på det, siger Martinusen.
I sidste sæson fik FHK bronze og i denne blev det til sølv. Spørgsmålet er så, om der er guld i vente til næste sæson.
– Kurven er gået op, men vi skal være realistiske med, at vi skal spille i Europa til næste sæson. Det er noget, vi ikke har prøvet før, så det er en ny fase. Lad os se på det, når vi er der, siger Anders Martinusen.
Taulov Station, der engang var en travl jernbanestation, hvor nogle fandt kærligheden første gang på “bænken” eller skulle videre til de større byer, står overfor en forvandling til et kultur- og forsamlingshus takket være en passioneret indsats fra lokale ildsjæle og politisk støtte. Projektet har fået nyt liv med 400.000 kroner i støtte fra Realdanias “Underværker,” men det er kun begyndelsen, hvis det står til Venstre i Fredericia Kommune.
Projektet, ledet af formand Jan Schoubo, har allerede modtaget støtte fra borgere og fonde, men der er brug for flere midler for at realisere visionen om at skabe et nyt kulturhus i Taulov. Stationen er stadig i brug, og der er også flere, der benytter sig af stationen. For Venstre er det vigtigt at blåstemple projektet med økonomisk støtte også, men det vender vi tilbage til. I dagens anledning viser Jan Schoubo rundt, og man kan se, de frivillige ildsjæle allerede er nået et stykke vej med projektet om at omdanne den gamle stationsbygning til et samlingspunkt for borgerne. Peder Tind, udvalgsformand for Kultur- og Fritid i Fredericia Kommune og borgmesterkandidat for Venstre, er imponeret over den lokale opbakning.
Jan Schoubo fortæller passioneret om projektet til Peder Tind. Foto: AVISEN
– Over 1550 underskrifter fra borgerne til projektet gør indtryk. Det er der ingen tvivl om. Det er fantastisk. Det vidner om det engagement, der er herude, og det potentiale, der er for netop at sætte sådan et projekt i søen. Det viser, hvor meget vi i Fredericia kan, når vi står sammen. Det, som fællesskabet her i Taulov er kommet til i dag, er utrolig prisværdigt. Det er også derfor, at vi i Venstre vil løfte det ind i budgetforhandlingerne. Man kan gøre meget som lokalsamfund generelt, men det er vigtigt, at vi som kommune både blåstempler projektet, men også hjælper med at finde økonomi til den samlede ramme til at lave stationen om. Det faktum, at en kommune vil være med og lægge økonomi i projektet, er vigtigt at kæmpe for som politiker, siger Peder Tind.
Det synspunkt deler Jan Schoubo. Politisk medspil giver resultater.
– Det er altafgørende, at der er politisk interesse for Taulov Station. Det kan ikke siges anderledes. Den nye formand for Taulov Fællesråd, Lars Olsen, er en knag til at arbejde med fonde, hvor han før har skaffet penge til spændende projekter. Han siger med det samme, at hvis ikke kommunen er på vores side, så kan man glemme alt om at søge fonde og penge til projekter. Der er ingen fonde, der giver penge til et projekt, hvor nogen er oppe at slås med kommunen. Længere er den ikke. Derfor er det fantastisk, at Fredericia Kommune er så positive over for vores projekt her i Taulov, siger Jan Schoubo.
Taulov Station. Foto: AVISEN
Fredericia er mere end midtbyen
Projektet kan blive en ramme for fællesskabet og sammenholdet, og så matcher det partiets politik.
– Projektet Taulov Station taler meget fint ind i vores 360-graders strategi, som vi gik til valg på i 2021. Vi har en bosætningsstrategi i kommunen, der skal tiltrække, men også fastholde borgere. Det handler blandt andet om at skabe lokale succeser. Taulov Station er en succes, der er med til at skabe sammenhold og i sidste ende betyder, at folk vil blive boende og andre vil komme til. Det er jeg ikke i tvivl om. En ramme, hvor mennesker kan mødes; et kulturhus, hvor man i fremtiden kan se malerier udstillet, gå til banko eller se en lokal teaterforestilling, er med til at styrke samfundet. Det er præcis det, vi ønsker med vores 360-graders strategi. Fredericia handler ikke kun om midtbyen, Kanalbyen, men om hele Fredericia, og der spiller et projekt som Taulov Station en vigtig rolle, siger Tind.
Men hvor mange penge skal der bruges?
– Vi mangler nok et par millioner i runde tal. Vi har en skitse, og det ændrer sig undervejs. Vi får nye ideer, for eksempel førstesalen, skal den udnyttes, så kræver det noget andet. Så det er en samtale, vi skal have med arkitekten. Skal man ikke indrette lokalerne ovenpå, så bliver det billigere, det er klart. Men det skal arkitekten lave en detaljeret plan for, og det har vi også fået bevilliget penge til fra Realdania. For de penge får vi hjælp fra en arkitekt, får tilsluttet fjernvarme, støbt gulve, lagt bjælker ind og fjernet skillevægge, siger Schoubo og tilføjer:
– Vi har en deadline hos DSB for en endelig aftale i 2026, men jeg er ret sikker på, at skulle vi ikke være helt klar til at overtage formelt, så vil de give os lidt mere tid. Men vi arbejder naturligvis hen mod deadline, og det forventer jeg også, at vi overholder. Vi går efter den 1. januar 2026. Til at begynde med sagde vi, at vi skulle skaffe alle pengene først og så lave alt arbejdet bagefter. Vi skulle skaffe penge i 2024 og udføre i 2025, men vi er blevet enige om at gøre det i faser i stedet for. Vi etablerer råhuset først, så vi kan bygge op.
Grafik: Eva Gammeltoft Stenbryggen
Venstre vil arbejde for, at pengene findes
Peder Tind er heller ikke i tvivl om, at dette projekt skal der kæmpes for fra politisk side, men han anerkender, at anlægsrammen i kommunen er presset.
– Det er klart, at anlægsrammen er presset i Fredericia Kommune. Det er ikke en hemmelighed, men i Venstre går vi efter at finde midlerne, og her vil det relativt ikke være et stort beløb sammenlignet med at bygge skoler. Jeg synes, at vi får meget kvalitet for relativt få penge i projektet. Det vil vi tage med til forhandlinger, og kunne man finde en ramme til at støtte det kommende kulturhus, så vil det være godt. Det er alt fra 500.000 til 1,5 millioner kroner. Jeg vil som politiker være stolt, hvis vi ikke bare blåstempler med ord, men også med økonomi. Jeg kan ikke spå om de kommende budgetforhandlinger, men for Venstre er dette projekt interessant, og vi vil gerne støtte det, siger Peder Tind.
– Vi går ikke efter, at kommunen skal betale, og vi gør gerne et arbejde for at få flere med, og det har vi også gjort. Nu fik vi 400.000 af Realdania, ligesom mange private har støttet projektet, indskyder Jan Schoubo.
Byrådspolitiker og tidligere borgmester i Fredericia Kommune, Kenny Bruun Olsen, var central, da Venstre præsenterede 360-graders strategien ved sidste valg. Han ser meget gerne, at kommunen finder midler til at støtte projektet. Investeringen er nemlig givet godt ud og betyder, at flere både bliver i Fredericia og vælger kommunen til.
Kenny Bruun Olsen (tv) og Pernelle Jensen til højre. Arkivfoto fra pressemøde om Venstres 360 graders strategi: AVISEN
– Taulov Station matcher det hele. Vi vil gerne have liv i alle byerne omkring os. Det handler ikke kun om Fredericia centrum. Det handler også om de små landsbyer. I den forbindelse er projektet i Taulov i vores ånd. Vi kan sammenligne med Herslev, hvor man har Knudsens Gård, som Fredericia Kommune var med til at fjerne fra salgslisten og sørge for, at den havnede hos beboerne i Herslev og kunne blive et samlingspunkt. Det er det samme, vi ser i Taulov, siger Kenny Bruun Olsen.
Kenny Bruun Olsen er heller ikke i tvivl om, at investeringen er guld værd.
– Herslev er blevet stærkere som samfund. Det bliver man, når man har noget fælles. Man skal ikke bare være et sted, hvor man ikke kan samles. Det betyder meget for mennesker, at man kan samles og være fælles om noget. Det giver et sammenhold, der i sidste ende gør landsbyerne attraktive at flytte til. Det er guld værd for landsbyerne og hele Fredericia. Det betyder meget for Fredericias bosætning, og det er dejligt at se, at vores næststørste landsby, Taulov, arbejder på Taulov Station, og vi ser også, at der er liv derude, og det har en tiltrækningskraft, når man gør sådan noget her.
Politikerne skal i de kommende måneder forhandle næste års budget på plads, og Jan Schoubo håber på støtte til projektet, som han tror kan løfte og samle Taulov. Se og hør historien bag Taulov Station-projektet her:
Læs mere om Taulov Station på foreningens hjemmeside
Med en samlet vækst i omsætningen på 8,5% opnåede Orkla Danmark i 2023 den højeste samlede omsætning nogensinde. Ny strategi har fokus på vækst i kerneforretning og i fremtidens grønne fødevarer.
Orkla Danmark, der samler Orkla Foods Danmark A/S, Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S og Easyfood A/S, leverede i 2023 en samlet omsætning på 2.464 mio. kr. mod 2.272 mio. kr. i 2022. Resultatet steg med 8,1% til 160 mio. kr. fra 148 mio. kr. i 2022. (Regnskabsoversigt for hvert af de tre selskaber følger).
– Såvel samlet som hvert af de tre forretningsben leverer gode og tilfredsstillende resultater – vel at mærke i et marked, hvor omkostningerne og råvarepriserne er steget markant i 2023. Vi er lykkedes med at skabe nye og stærke kommunikationsplatforme for nogle af vores vigtigste mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik og Bähncke. Og med lanceringen af Kims Chips Battle i 2023 har vi skabt en bedre kontakt og dialog med de 15-25-årige. Endelig har Easyfood fortsat den solide vækst med kvalitetsbagværk til convenience-sektoren, herunder udvikling af nye produkter fra færdigbagte varer til bake off, siger CEO Carsten Hänel, Orkla Danmark.
Væksten i omsætningen skyldes i høj grad prisstigninger affødt af den høje inflation, der prægede 2023. Den stærke inflation og den skærpede konkurrence fra discountmarkedet medførte en mindre nedgang i volumen på visse kategorier. Denne nedgang er dog stoppet i 2024.
– Selvom vores vækst i høj grad skyldes prisstigningerne, er vores forbedrede resultat – og dermed mulighederne for at investere i vores brands – først og fremmest baseret på effektivitetsforbedringer. Vi har i 2023 effektiviseret vores produktion og mindsket vores kompleksitet. Det har gjort os i stand til at fokusere yderligere på de brands, hvor vi er allerstærkest, og vi har fornyet vores markedsføring og kommunikation med markedet, siger Carsten Hänel.
Ny strategi med fokus på vækst i kerneforretningen
Med indgangen til 2024 har Orkla Danmark lanceret en ny strategiperiode, der fokuserer på vækst inden for fire centrale områder: ‘En God Start på Dagen’, ‘Flavour Boosters’, ‘Kings of Snacking’ og ‘Det Planterige Måltid ‘. Samtidig sigter virksomheden mod at reducere kompleksiteten og øge effektiviteten i salg og udvikling.
– Vi har lagt ekstra energi i at fremme sunde og nærende morgenmadsprodukter, som vi kalder ‘En God Start på Dagen’. Her er mærker som Paulúns og Havrefras allerede stærke, og vi ser stort potentiale i at udvide med vores brødløsninger fra Easyfood. Inden for ‘Kings of Snacking’ vil vi fortsætte med at udvikle vores stærke brands som KiMs og Panda. Vores Chips Battle-kampagne har været en stor succes og virkelig engageret de unge, siger Carsten Hänel,
Inden for ‘Flavour Boosters’ fokuserer Orkla Danmark på styrkepositionen i condiments-sektoren med mærker som Beauvais, Bähncke og Den Gamle Fabrik. – Vi vil styrke disse brands yderligere og bringe endnu flere smagsoplevelser til vores forbrugere, tilføjer Hänel.
Orkla Danmark ser også store muligheder i fremtidens plantebaserede fødevarer under platformen ’Det Planterige Måltid’.
– Danskernes madvaner ændrer sig i disse år. Efterspørgslen efter plantebaserede produkter forventes at stige, i takt med at smagen og konsistensen forbedres. Samtidig ser vi en ændring i måden, folk spiser og handler på. ‘Out of Home’-markedet vokser, og vi tror, det vil blive en vigtig del af fødevaremarkedet fremover, siger Carsten Hänel.
Orkla Danmark består af tre forretningsben: Foods, med mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik, Bähncke, FUN Light, Scoop, Naturli’, Paulúns, Havrefras, PAMA og Risifrutti; Snacking, med mærkevarerne KiMs og Panda; og Out of Home, med mærkevarerne Easyfood og Danish Bakery samt en række condiments, særligt Bähncke.
I sidste uge faldt den endelige dom i den opsigtsvækkende “Mia-sag”. Vestre Landsret idømte den 38-årige Thomas Thomsen forvaring for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Thomas Thomsen blev kendt skyldig i drab, voldtægtsforsøg og usømmelig omgang med lig, hvilket betød, at landsretten stadfæstede byrettens dom fra sidste år. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig, fortæller Mette Grith Stage.
Sagen har vakt stor opmærksomhed på grund af sin grusomhed. Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade den 6. februar 2022 og blev sidst set i live tidligt om morgenen på Vesterbro i Aalborg, hvor hun satte sig ind i en mørk bil. Efter flere dages eftersøgning blev hendes lig fundet i Dronninglund Storskov, parteret og forsøgt opløst.
Forsvarer Mette Grith Stage har på sin LinkedIn-profil delt sine tanker om sagen og den nyligt afsagte dom:
– I sidste uge idømte Vestre Landsret min klient forvaring i den såkaldte ‘Mia-sag’. En sag som er så grusom og tragisk, at den nærmest overgår fantasien. Min klient har gennem hele forløbet erkendt usømmelig omgang med lig, men nægtet voldtægt og drab. Som forsvarer er det derfor – qua min klients holdning til skyldsspørgsmålet – ubetinget min opgave at argumentere for frifindelse med udgangspunkt i min klients forklaring om hændelsesforløbet. Det handler ikke om, at jeg som forsvarer forsøger at manipulere med nævningetinget, men jeg søger at påvise de svage punkter i anklagemyndighedens sag, og derved skabe en rimelig tvivl, som skal komme den tiltalte til gode. Det er min opgave og pligt som forsvarer, skriver Mette Grith Stage og fortsætter:
– I denne sag fandt Vestre Landsret, at der var rimelig tvivl om, at en fuldbyrdet voldtægt havde fundet sted, hvorfor min klient alene blev dømt for forsøg på voldtægt. Derimod var der ingen rimelig tvivl om, at min klient havde dræbt afdøde. Næste step som forsvarer er at argumentere for den mildest mulige straf, hvilket jo altid er det, som klienten ønsker. Anklagemyndigheden mente, at min klient skulle idømmes fængsel på livstid, mens jeg argumenterede for 16 års fængsel.
Mette Grith Stage forstår også godt, at det kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at livstid er for meget.
– I en sag så frygtelig som denne, kan jeg godt forstå, at det for nogen kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at ‘livstid er for meget – 16 år er det rigtige strafniveau’. Og for de efterladte er der selvfølgelig ikke nogen straf, som er hård nok – og da slet ikke 16 år. Men når jeg som forsvarer påstår 16 års fængsel, er det jo ikke fordi, at jeg mener, at afdødes liv ikke er ‘mere værd’; det er fordi jeg tager udgangspunkt i gældende retspraksis fra tidligere sager om lignende forbrydelser, skriver hun og uddyber:
– Udgangspunktet i dansk retspraksis er, at forsøg på overfaldsvoldtægt takseres til ca. 2 ½ år, drab takseres til 12 år og usømmelig omgang med lig til 6 måneder. I denne sag har der så været nogle skærpende omstændigheder, hvorfor jeg har anerkendt, at straffen skal være mere end 15 år og således påstået 16. Vestre Landsret fulgte hverken anklagemyndighedens påstand om livstid eller min påstand om 16 år, men lagde sig midt i mellem og idømte forvaring. Efter at jeg har været på sagen i over 2 år, er der ved landsrettens dom sat et punktum, og det passer mig fint. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig.
Mia Skadhauge Stevn kom aldrig hjem fra sin bytur i Aalborg den februaraften i 2022. Retten lagde vægt på, at Thomas Thomsen udviste en ganske særlig hensynsløshed, og at han havde udnyttet Mias værgeløse tilstand. Landsretten fandt det bevist, at Thomas Thomsen havde dræbt Mia Skadhauge Stevn i Hammer Bakker og udsat hendes lig for en grusom behandling. Retslægerådets vurdering pegede på, at Thomsen var farlig og kunne risikere at begå ny personfarlig kriminalitet, hvilket førte til forvaringsdommen.
Thomas Thomsen skal desuden betale sagens omkostninger og erstatning til de efterladte. Forvaring er en foranstaltning uden tidsbegrænsning, som gives, når den dømte anses for at være særligt farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed. Pr. 1. maj 2024 afsoner 106 personer en forvaringsdom.
Intelligente hjælpemidler og nye sundhedsteknologiske løsninger skal prioriteres højt i fremtidens sundhedsvæsen, viser ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.
Med udsigt til flere ældre borgere, flere kronisk syge og stigende omkostninger til avancerede behandlingsmetoder ser Danmark ind i, at der skal afsættes flere midler til sundhed og omsorg. Og står det til danskerne, er der ingen tvivl om, at ny teknologi skal prioriteres højst, når det handler om at skaffe flere ressourcer til sundhedsvæsnet.
Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 1.000 danskere foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. Hele 64 procent af de adspurgte peger på øget brug af teknologi som en del af løsningen, hvilket gør det til den absolutte højdespringer i undersøgelsen. I bunden ligger øget brugerbetaling på praktisk hjælp og personlig pleje.
IDAs formand Laura Klitgaard opfordrer derfor politikerne til at sikre en teknologisk opgradering af den hjemlige sundheds- og plejesektor.
– Der er ingen tvivl om, at det vil kræve et helt andet og meget skarpere fokus på sundsteknologiske løsninger, hvis vi skal sikre fremtidens sundhedsvæsen. Allerede i dag er presset enormt, og der er mangel på hænder. Sundhedssektoren braser sammen uden mere sundhedsteknologi, siger hun.
I følge Laura Klitgaard kan SVM-regeringen i første omgang droppe alle planer om at etablere nye nærhospitaler for knapt fire milliarder kroner, og i stedet prioritere sundhedsteknologi og AI-løsninger på hele sundhedsområdet fra hospitaler til hjemmepleje.
– Der er ikke brug for flere mursten. Der bør i stedet gøres op med de snærende budgetlofter i regioner og kommuner, når det gælder investering i teknologi. Det kan man blandt andet gøre ved at indføre et nyt flerårigt teknologibudget ved siden af de traditionelle etårige anlægs- og driftsbudgetter, siger IDAs formand.
I undersøgelsen svarer næsten 3 ud af 4 (72 procent), at it og moderne teknologi er nemt for dem at bruge, og at de er trygge ved videomøder med læge eller sygehus. 80 procent af de borgere, der selv har prøvet at have en videokonsultation med sundhedsvæsenet, er positive.
På den baggrund ønsker IDA at gøre det til en ny rettighed for borgerne at vælge digitale sundhedstilbud i form af for eksempel virtuelle møder, sygdomsovervågning i eget hjem og skærmmøder med hjemmeplejen.
– Det handler om at finde løsninger, der kan afhjælpe ressourcemanglen i et trængt sundhedsvæsen, så de sundhedsprofessionelle får mere tid til kerneopgaven. Digitale sundhedstilbud frigiver tid og sparer både patienter og pårørende for rejser til og fra sygehuset i en travl hverdag, siger Laura Klitgaard.
Det er en gave til unge mennesker, at regeringen nu gør det nemmere og mere attraktivt at tage fritidsjob, siger Dansk Industris adm. direktør
– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Regeringen har netop præsenteret sit udspil til fritidsjob for unge under 18 år. Det indeholder en lang række lettelser af reglerne for unge mennesker og deres arbejdsgivere, når de unge skal ud at søge fritidsjob. Det vækker glæde i Dansk Industri (DI), hvor man netop har efterspurgt dette.
– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Han peger bl.a. på, at regeringen vil gøre det mere attraktivt for unge at tage et fritidsjob ved at fritage unge under 18 år fra at betale arbejdsmarkedsbidrag.
– Det er sundt at tjene sine egne penge. Ikke fordi penge gør unge mennesker lykkelige. Men fordi et fritidsjob fører så meget andet godt med sig. Fritidsjob giver f.eks. bedre trivsel, større selvindsigt, bedre karakterer og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så udvider det ens horisont, siger Lars Sandahl Sørensen.
En ny DI-analyse viser, at antallet af unge mellem 13 og 17 år i job i industrien er halveret i løbet af 15 år. Det håber, DI-direktøren vil ændre sig, når det fx bliver tilladt for unge mennesker at arbejde med ufarlige maskiner.
– Det er godt, at unge får lov til at få en skruemaskine mellem hænderne. Det bliver altså lidt mere interessant at være på et værksted eller en produktionsvirksomhed, hvis du får lov at opleve, hvad det rent faktisk vil sige at arbejde der, siger Lars Sandahl Sørensen og peger på, at det har en værdifuld sidegevinst.
– Fritidsjob er en rigtig god vej til at få de unge gjort interesseret i at tage en faglig uddannelse, og vi mangler faglærte medarbejdere i Danmark. Det vil gøre en forskel, at flere unge får det ind under huden tidligere.
Regeringen vil også åbne for et nyt partnerskab om fritidsjob
– I DI er vi klar til sammen med vores samarbejdspartnere i fagbevægelsen at hjælpe virksomhederne med de nye regler og lave nye vejledninger, men vi vil også påvirke reglerne yderligere, når noget står i vejen for, at unge kan søge et fritidsjob, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Unge mennesker har også godt af at være en del af et fællesskab, føle et ansvar og ikke mindst opleve at være værdsat. Jeg tror ikke, man kan overvurdere værdien af at have et arbejde.
I rækken af EU-valginterviews er vi kommet til Dansk Folkeparti. Vi har haft besøg på AVISEN af Sune Nørgaard Jakobsen, der er kandidat for Dansk Folkeparti til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.
Sune Nørgaard Jakobsen bor i Fredericia med sin kone, Sara, og deres fem sammenbragte børn. Til daglig arbejder Sune på misbrugsområdet og har en stor interesse for samfundsforhold og politik. Han er medlem af Dansk Folkeparti og blev for et års tid siden spurgt, om han ville stille op til EU-valget. Efter en kort betænkningstid sagde han ja tak.
Sune understreger, hvor vigtigt EU-valget er, fordi, som han siger, står vi over for et forandret Europa med mange ting i spil. Disse ting kan have vidtrækkende konsekvenser for danskernes hverdag, og derfor er det vigtigt at få så mange unge mennesker til stemmeurnerne for at øge stemmeprocenten.
Sune og hans parti, Dansk Folkeparti, anerkender klimaudfordringerne og peger på atomkraft som en mulighed for at opnå de klimamæssige mål og samtidig reducere afhængigheden af gas m.m. Dette vil styrke Europas uafhængighed.
Sune Nørgaard Jakobsen afslutter samtalen med en opfordring til alle danskere om at gå til stemmeurnerne den 9. juni, læse lidt om, hvad EU-valget handler om, og tage en kandidattest. Han gør dette, fordi det for ham og Dansk Folkeparti er vigtigt, at danskerne sætter deres kryds, da det er vores alle sammens fremtid, det handler om.
Se og lyt til samtalen med Sune Nørgaard Jakobsen, hvor han også taler om EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, NATOs hovedrolle og danske forpligtelser over for NATO, Dansk Folkepartis ønske om at udtræde af EU set i lyset af det engelske BREXIT, migrationsspørgsmålet og løsninger herpå, der kræver udvikling og vilje, ytringsfriheden og censur i relation til kontrollen med den digitale udvikling samt andre aktuelle EU-valgtemaer.
Det var med følelserne udenpå tøjet, at Nicolaj Ritter søndag spillede sin sidste kamp i fodboldkarrieren. Det skete, da FC Fredericias nummer to gik på banen mod Hobro.
Flankeret af hans to børn gik Ritter på banen som forreste mand med anførerbindet på, da FC Fredericia marcherede ind til sæsonens sidste kamp, og det var ikke hvilken som helst kamp. Det var Nicolaj Ritters sidste i karrieren. For nogen tid siden blev det meldt ud, at han har valgt at stoppe karrieren, da han starter i Spar Nord i Randers, tre kilometer fra hans bopæl.
Derfor har Ritter været afklaret med, at det ville være sidste kamp, men efter kampen var det ikke til at forstå for ham. Efter at have rundet venner, familie og tidligere holdkammerater, inden turen kom til den ventende presse, satte han følgende ord på, hvordan han havde det i dét moment:
– Det er følelsesladet. Jeg er glad, og jeg er ked af det samtidig, følelserne ælter rundt i min krop. Der var venner, familie, naboer og gamle holdkammerater her. Jeg er helt færdig i hovedet følelsesmæssigt. Jeg er stolt og glad, og jeg glæder mig til at være rigtig familiefar for mine børn, siger Ritter.
Normalt, når man løber på banen, er det med indløbsbørn fra andre fodboldklubber i nærområdet, men for Ritter var det i kampens anledning hans egne børn, som gik side om side med ham.
– Jeg skulle holde tårerne og følelserne tilbage, det var et moment jeg havde drømt om at kunne slutte med, min familie var her, og at gå ind med mine to børn var specielt, siger Ritter.
Klappet ud så tankerne kørte rundt
Kort tid inde i anden halvleg var det slut for Nicolaj Ritter. Michael Hansen valgte at skifte ham ud, men at det blev præcis på det tidspunkt, var ikke skrevet i manuskriptet.
– Det var ikke planlagt der, men jeg havde sagt til Michael, at der ikke var så meget i tanken, da mit hoved havde kørt rundt. Jeg var glad for at starte kampen og var glad for den måde, folk takkede af på, forklarer Nicolaj Ritter.
Da Ritter forlod banen, rejste hele Monjasa Park sig op, og alles øjne rettede sig mod Ritter. Det gjaldt også begge holds udskiftningsbænke samt de 22 spillere på banen for begge hold, der taktfast stod og klappede, og enkelte kom hen til Ritter og gav ham et kram. Et følelsesladet øjeblik set fra pressepladserne.
– Jeg var ked af det. Der gik tusinde tanker igennem mit hoved, tårerne løb, og en stor del af mit liv er slut nu, tænkte jeg, siger Ritter om momentet, da han blev skiftet ud.
Nu kan Nicolaj Ritter se tilbage på seks år i FC Fredericia, hvor han efter eget udsagn fik glæden ved fodbold tilbage. Alligevel har han nu valgt at stoppe karrieren i en alder af 32 år, og det kan lyde tidligt.
– Det gør det, men det rigtige job kom ind ad døren. Jeg kører langt hver dag, og der kom noget, jeg interesserer mig for, og så tænkte jeg, det skulle være nu, og jeg har kroppen i behold og et par børn, jeg får masser af tid med. Det var et tilvalg og ikke et fravalg, siger Ritter.
Højdepunkt med FC Fredericia
Tilbage har Ritter nu minderne. Lige fra en ungdomstid i FC Midtjylland til kampe for ungdomslandsholdene, til ophold i Silkeborg, SønderjyskE og Vejle, foruden FC Fredericia.
– Der er mange højdepunkter. Jeg synes, måden vi reddede os på sidste år kommer op i mit hoved, vi blev syv’er alligevel. Jeg havde været ude i en lang periode, og jeg kom tilbage og hjalp holdet, og så er der Europa League med SønderjyskE, siger Ritter.
At det er slut nu, er endnu ikke gået op for Nicolaj Ritter. Spørgsmålet er, hvordan følelsen bliver, når han står op og ikke skal tage turen til fodbold, som har været hans profession.
– Jeg tror, det bliver mærkeligt, det er vores sidste tur herned i dag, når jeg kører hjem, er det slut, slutter Nicolaj Ritter, der nåede 154 kampe med syv mål til følge. Dermed blev FC Fredericia den klub, som Ritter nåede at spille flest kampe for, efterfulgt af Silkeborg med 134.
Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.
Nina Fonnesbech Targalski er ekspert i konserveringsteknikker hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her måler hun grundlovens kemiske sammensætning elektronisk uden at berøre siderne. Undersøgelsen viser blandt andet, om grundloven af 1849 indeholder giftige elementer.
Rigsarkivet
I Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling har man i samarbejde med Rigsarkivet nøje undersøgt siderne i grundloven med de sirlige bogstaver, der udgør danskernes første demokratiske rettigheder. Det har blandt andet afsløret usædvanlige teknikker, pergament lavet af ganske bestemte dyr og et vigtigt svar om dokumentets giftighed. Og så har grundloven fået en specialdesignet fødselsdagsgave, der skal beskytte det kostbare dokument endnu bedre.
Konservator Jiří Vnouček er en af verdens førende eksperter inden for fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter. Han har nænsomt undersøgt Grundloven af 1849 hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Hans undersøgelse har vist, at de første demokratiske rettigheder i Danmark blev skrevet på pergament lavet af huden fra et sort får og en kalverumpe. Derudover kunne Jiří Vnouček og andre eksperter konstatere, at den 175 år gamle grundlov ser ud til at være i fin stand.
Grundloven og det sorte får Man skulle tro, at det var en smal sag at finde ud af, hvad Danmarks første grundlov var skrevet på, når man har en af verdens førende eksperter på området til at undersøge den. Men den særlige og meget tykke overfladebehandling af siderne har ikke gjort det helt nemt for konservator Jiří Vnouček, der er specialist i fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter:
– Ved første øjekast blev jeg i tvivl om, om der reelt var tale om et dokument skrevet på papir eller pergament, altså dyrehud. Det skyldes, at siderne er meget flade og tykke, og der plejer at være mere struktur på pergamenter” forklarer Jiří Vnouček.
En lille sprække i overfladen kom konservatoren til undsætning. Den afslørede, at der under den tykke, hvide overfladebehandling var tale om pergament. Ved at gennemlyse siderne med kraftigt lys blev fortidens proces tilmed tydelig for Jiří Vnouček. Udover mærker fra slagterens kniv, trådte vener og hårhuller fra dyr frem, og pergamentspecialisten kunne konkludere, at Danmarks første grundlov blev skrevet på et sort får og fire forskellige kalve. For sin tid er dette dog ikke usædvanligt. Det er til gengæld overfladebehandlingen.
Grundloven af 1849 er kommet hjem til Rigsarkivet efter et års ophold hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her er den blevet grundigt undersøgt af eksperter, der kan konstatere at det vigtige dokument ser ud til at være i en fin stand. Ved samme lejlighed blev der lavet en ny æske, der bedre beskytter Grundloven med dens røde fløjl og segldåse i sølv. Alle grundlove bærer et kongeligt segl, der er fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.
– Det er overfladebehandlingsteknikken, der nok har været anset som ganske fancy for sin tid. Det har nok været et bevidst valg at lave siderne så tykke, fordi det skulle understrege tyngden i dokumentets indhold. Det er jo trods alt grundloven, vi har med at gøre, så den skal ikke skrives på tyndt silkepapir. Men de har taget en risiko ved at benytte denne teknik, der ikke var standard, og som man ikke har vidst ret meget om, hvordan ville holde på sigt, siger Jiří Vnouček.
Er grundloven giftig? Det var dog ikke ualmindeligt, at man brugte blandinger på pergament på den tid for at få siderne til at se mere hvide ud. Nogle gange indeholdt de blyhvidt, som man ikke betragtede som farligt. Om grundloven indeholder blyhvidt er væsentligt at vide for Rigsarkivet, da det er sundhedsskadeligt for dem, der skal håndtere den. Eksperter fra Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling undersøgte derfor den kemiske fremstilling i materialerne med et XRF-apparat. Det sender røntgen fluorescens ned i materialet og måler grundloven af 1849’s kemiske sammensætning. Målingen er en ikke-destruktiv analysemetode.
Resultatet fra undersøgelserne viste heldigvis, at grundloven ikke er giftig, da det blyhvide pigment ikke er inkluderet i belægningsblandingen. Specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen, er godt tilfreds med resultaterne af undersøgelserne: ”Grundloven har det godt og den ikke er giftig!”
Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.
Som en sidste opgave blev eksperterne hos Det Kgl. Bibliotek bedt af Rigsarkivet om at lave en ny specialdesignet æske, hvor Grundloven af 1849 kan ligge godt og sikkert – en slags fødselsdagsgave til den særlige fødselar, der bliver 175 år. Den nye æskes materialer og større størrelse, medvirker til at der slides mindre på Grundlovens røde fløjl. Æsken er også mindre tæt, så luften indeni fornys og så har segldåsen fået sin egen holder i æsken.
