20-årig Simon fra Fredericia er meldt savnet af den nærmeste familie. Nu efterlyser Sydøstjyllands Politi ham.
Simon beskrives som 185 cm høj og spinkel af bygning. Simon er hjemmehørende i Fredericia, men kan være søgt andre steder hen, lyder meldingen fra politiet.
Aalborg var tæt på, men Barcelona endte med at stå imod og vandt Champions League-trofæet for øjnene af danskerne.
Det eneste trofæ, som Mikkel Hansen mangler, er Champions League-trofæet, og med et annonceret karrierestop ville det være kronen på værket, hvis det kom med hjem til Nordens Paris.
På forhånd var Barcelona udråbt som favoritter efter deres magtdemonstration i lørdagens semifinale mod Kiel, som de bankede med 30-18 efter en pragtpræstation af Emil Nielsen i catalanernes mål.
Aalborg ville dog lege med, og ved pausen var stillingen helt lige. 15-15 viste måltavlen i den mægtige Lanxess Arena i Köln.
I anden halvleg tegnede der sig et billede af, at Barcelona havde dét ekstra på dagen. De havde nemmere ved at score end Aalborg, som måtte slide mere med det. Særligt gjorde Dika Mem og N’Guessan på de to backs ondt på nordjydernes forsvar, som gjorde alt, hvad de kunne, men som havde svært ved at stå imod.
Det lignede en afgørelse, da Barcelona kom foran 30-27 med under tre minutter igen, men Aalborg kastede ikke håndklædet i ringen. To hurtige scoringer bragte spændingen tilbage i opgøret, som Aalborg for alt i verden ikke ville tabe.
Muligheden for udligningen kom, men blev forpasset. Aalborg fik et frikast efter tid, og Mikkel Hansen blev sat til at tage det. Han har flere gange i karrieren braget bolden ind fra samme distance, men denne gang var træværket i vejen for den danske superstjerne, der måtte konstatere, at Barcelona vandt 31-30 og dermed snuppede dén Champions League-titel, som Hansen manglede for at krone hans håndboldkarriere, der lakker mod enden.
Om karrieren er helt slut endnu, vil blive afgjort, når landstræner Nikolaj Jacobsen sætter navne på de spillere, der skal repræsentere Danmark ved OL i Paris.
Årets program fredag og lørdag var spækket med navne, der kunne tiltrække alle aldersgrupper. Den mest folkelige var unægtelig Rasmus Seebach, der ikke skuffede. Han leverede en festlig omgang fællessang, sceneshow og syng med til hele publikum. Men også Medina ramte om lørdagen samme tone, hvor genkendelige klassikere fik folk revet med.
Musikindkøbet hos Rock under broen leverer. Det er en af de mest sikre erfaringer fra de senere år, at man er i stand til at skaffe gode kunstnere, der formår at sprede glæde og liv på pladsen under broen. Også årets topnavn, Lukas Graham kunne krone en fantastisk omgang musik, hvor lyd og festlighed spillede sammen på et højere plan. For det var musikken, der trodsede de hårde odds med mudder og regn, og som gang på gang fik folk til at danse og synge allevegne. Alkohol kan også have bidraget.
Seebach kom ud på scenen med røg og damp, satte sig ved klaveret, og straks var der lagt op til folkefest. Det var utroligt at se, hvor mange der sang med. Men også Sanne Salomonsen, der havde den ensomme opgave at åbne som den første om lørdagen, gav en fremragende vokal og en perlerække af hits, hvis nostalgiske holdbarhed overgår fantasien. Hun er fantastisk dygtig, og selvom det nærmest traditionelt er en hård gyser at starte klokken 12 om lørdagen, så hyggede folk sig gevaldigt. Flot, imponerende og godt spillet af Salomonsen og hendes band.
På samme vis havde Infernal ramt starten om fredagen, men der var mere fart over feltet, med taktfaste rytmer, end vokal og pragende sange. Tina Dickow rev også en kæmpe portion selvtillid hjem, da horder af syngende mennesker lod sig rive med af showet og personen. Mere råt blev det, da klassikeren Magtens Korridorer kom grinende ud på scenen, for atter at få folk op og stå. De er stålsatte og tror på deres musik, tekster og følelser, hvilket virker fra start til slut.
Da Michael Falch kom ud på scenen, kom en af de hyggeligste trøstebeskeder, nemlig at den rigtige sol kommer indefra. Han kiggede op mod himlen, mens han sammen med Poul Krebs spillede formiddabel og stemningsfyldte numre, hvor man kunne komme helt tilbage til firserne. De er så charmerende, at det gør helt ondt. Alene den måde de griner og pjatter på, mens de render rundt på scenen, er en genial feedback til livets lydkulisse. Så hjælper det også, at de siger nogle begavede ting med deres forskellige sange, fra hver af de to kunstnere.
Af samme generation, men en helt anden støbning, kom guitarkongerne fra D-A-D rendende ind på scenen uden at spare så meget som et sekund. Højttalerne blæste omgående igennem, og masser af firserdrenge måtte op at stå foran scenen, hvor teenagepigerne og dem i tyverne lige havde fejret Gilli, der med kedeldragt og solbriller havde lavet ah og nå. Det var nogle sjove skifte mellem genrer, men det virkede enormt godt for festivallen, der fik omløb af generationer og bandt dem sammen. Gilli var et kæmpehit, og der blev sunget med ord for ord. Også Benjamin Hav fik ordene til at vælte sammen med publikum. Så blev det rigtig sjovt, da Andreas Odbjerg kom ud og kaldte sig for fynbo, hvilket helt sikkert hentede en masse point hos middelfarterne, mens dem fra Fredericia tænkte, ja, det er godt med jer, kan I så komme i gang med at spille. Men det gjorde Odbjerg så, og det var harmonisk og hans stemme fungerer så fremragende til melodier. Desuden har han et ualmindeligt velspillende orkester med sig. De var fremragende, og hele scenen livede op til store højder. En skarp kontrast til fredagens afslutning med Suspekt, der fik råt og godt med sig. Publikum elskede det. Endnu et bevis på hvor alsidigt programmet var sat sammen til Rock under broen 2024.
Afslutningen på de to dages festival skulle være Lukas Graham. Forventningerne hos publikum var enorme. Og ingen blev skuffede. Han leverede så træfsikkert, og vokalen og bandet gik tone efter tone op til det ypperste. Det var ganske enkelt fremragende. Hvor man tidligere kunne være skuffet over det sidste band, så blev der denne gang sat trumf på Rock under broens valg af kunstnere, hvor alene koncerten med Lukas Graham havde været værd at komme efter.
Kort sagt så var de to dage alle pengene værd for koncertgæsterne. Man kan kigge på de logistiske mangler, hvor ikke mindst mudderet var dårligt håndteret, men det det virkelig handlede om, var musikken. Her fik arrangørerne i den grad gjort det godt, så man kan tilgive dem for resten. Kunstnerne var fra start til slut topprofessionelle, og ingen af dem så ud til at kede sig eller leverede en svag præstation. Lad os håbe at Rock under broen 24 vil blive husket for de fremragende koncerter, der overgik det elendige vejr.
Søndag klokken 10.36 skete der et færdselsuheld i Vejle, hvor fem parter var involveret. En 84-årig fredericianere påkørte flere biler.
Vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at ulykken fandt sted, da to bilister holdt tilbage for to cyklister, der ville passere på højre side, men en tredje bilist, en 84-årig kvinde fra Fredericia, påkørte de to biler bagfra, hvilket resulterede i, at cyklisterne blev ramt. Heldigvis skete der ingen personskade, men der var større materiel skade på de involverede køretøjer.
De to cyklister, der blev ramt, var en 52-årig mand fra Hinnerup og en 58-årig mand fra Haderslev. Bilisterne, der holdt tilbage, var en 49-årig mand og en 66-årig mand, tilføjede vagtchefen.
Fredericia, historisk kendt som Danmarks jernbaneknudepunkt, har i mange år haft et ry som byen, hvor tog skifter retning. Men fra begyndelsen af 1980’erne begyndte denne dynamiske by at redefinere sig selv. Et tæt samarbejde mellem virksomheder, borgere, foreninger og byrådet førte til en opblomstring af Fredericia, som kulminerede med byens anerkendelse som Årets By i 1988. Dette var et symbol på byens fremskridt og potentiale og førte senere til stiftelsen af Frederik den III’s Laug.
Inspireret af denne nationale anerkendelse blev Frederik den III’s Laug stiftet den 11. juni 1989. En af de centrale stiftere, Torben Møller, mindes begyndelsen på et laugseventyr, mens han drikker sin kaffe og finder avisudklip frem.
– Vi prøvede at få noget op at stå. Vi fandt på Frederik den III’s Laug med respekt for byens udvikling og historie. Anledningen var også titlen som Årets By i Danmark, som Fredericia vandt i 1988. Den stiftende generalforsamling markerede en betydningsfuld milepæl, hvor vi i øvrigt samme dag valgte Vagn Hansen, daværende formand for Erhvervsrådet, og J.B. Nielsen som de første modtagere af prisen; Årets Frederik.
Traditionen med laugtanken blev genoplivet i en tid, hvor de fleste af de gamle laugshandlinger var samlet i udvalg, der tog udgangspunkt i de enkelte faggruppers problemer. Derfor var der behov for noget andet, noget der samlede på tværs af faggrupper, hvorfor Frederik den III’s Laug så dagens lys søndag den 11. juni 1989.
Laugets formål blev nøje defineret i dets vedtægter. Formålet var ikke kun at hædre dem, der havde gjort en særlig indsats for Fredericia, men også at støtte dem, der havde potentialet til at gøre en forskel, men manglede de økonomiske midler.
– I paragrafferne har vi også et formål om at støtte dem, der gør noget godt for Fredericia, forklarer Torben Møller. Et tidligt eksempel på denne filosofi var en ung svømmer, Linette, som ikke kunne blive i Fredericia på grund af manglende økonomisk støtte.
– Vi havde paragraffen med, fordi vi i 1988 havde en ung svømmer ved navn Linette. Hun var meget dygtig, men hun kunne ikke blive i Fredericia, fordi der ikke var økonomi til det i svømmeklubben. Hun endte med at flytte til Holstebro, hvor hun fortsatte sin svømmekarriere. Det talte vi meget om i stiftergruppen; vi ville støtte der, hvor vi kunne se, at der var behov for støtte til fredericianere, der ikke kunne komme videre, selvom de var dygtige. Det kunne være sportsudøvere, kulturens folk og foreninger. Derfor har vi også gennem årene givet støtte til flere.
Der var en god vilje til at løfte Fredericia, et ønske om fremgang for byen, hvor det vigtigste i opskriften var den positive ånd, man mødte i byen og det unikke samarbejde mellem erhvervsliv, politikere og borgere. Det bar den første kåring også præg af.
– Den 11. juni 1989 holdt vi stiftende generalforsamling for Frederik den III’s Laug. En stor dag. Til den første stiftende generalforsamling udnævnte vi, som jeg fortalte, Vagn Hansen og J.B. Nielsen som de første Årets Frederik. De havde gjort en forskel på hver sin vis. J.B. Nielsen som borgmester, der ville samarbejdet, og Vagn ved at bidrage med sin indsats på erhvervsområdet. Kåringen fandt sted på Landsoldatpladsen, husker jeg. Det var stort og vigtigt,” siger Torben Møller.
I.C. Søndergaard blev laugets første formand, assisteret af stifterne Klaus Berg, daværende erhvervschef i Fredericia Kommune, Jens Lautrup og Jens Kurt Sørensen.
– Vi var fem i den første styrelse. Vi valgte ingen suppleanter, vi supplerede hinanden,” husker og siger Hr. Møller med et stort grin.
Et voldcenter kunne have været realiseret
Frederik den III’s Laug har gennem årene støttet projekter og personer, der har bidraget til byens udvikling. I nutiden tales om et Fæstningscenter til fæstningsbyen. Den idé er ikke ny. Frederik den III’s Laug har altid haft en stærk forbindelse til Fredericias rige historie, og laugets initiativer har ofte reflekteret byens kulturelle og historiske arv. En af de mest mindeværdige historier fra laugets mangeårige virke involverer en betydelig donation til bevarelsen af Fredericia Vold, et ikonisk symbol på byens fortid. Torben Møller deler en anekdote, der vidner om laugets kreative tilgang og dybe engagement i byens historie, men også flere af laugbrødrenes ønske om at bruge historien i Fredericia som løftestang for byen var central. Alt andet ville være tåbeligt, slår Hr. Møller fast:
– Jeg husker også, at vi gav 10.000 kroner til formanden for Landsforeningen til bevarelsen af Fredericia Vold, Fru Riis Hansen. Hun var en skæg dame. Vi valgte at give dem 10.000 kroner i 5-kroner i en pose. Så hun fik en tung pose med. Det var stort. Vi gav dem, fordi vi ville have et voldcenter op at stå. Det er måske på vej, men vi havde leveret et prospekt allerede dengang. Det er sindssygt med den historie, vi har i Fredericia, at vi ikke har gjort det før. Hvis en lille by kan finde ud af at rejse et hus, som folk valfarter til, så kan vi også her, sagde vi, og det mener jeg stadig, siger han og fortsætter:
– Det var et godt projekt. Vi fik faktisk startet et udvalg med politikere, historikere og militærfolk, og Realdania ville støtte det. De sagde, det var en fremragende idé. Men det blev ikke til noget, pengene var brugt på granit i gågaderne. Det ville dengang koste 240 millioner kroner. Vi gik til Realdania, de gav os tommel op, kommunen skulle stå for drift og finde minimum 20 millioner kroner, men kommunen kunne ikke på daværende tidspunkt, for der var lige lagt fliser i gågaden. Så stoppede den idé. Det blev for langhåret, men jeg håber, at et voldcenter snart ser dagens lys, for det fortjener byen.
Lauget var ved at lukke
Selvom lauget har haft mange succeser, har der også været udfordringer, især med at tiltrække nye medlemmer. Der var positive interne kampe for at holde liv i traditionen og tiltrække nye medlemmer, især unge, som skulle videreføre de stolte traditioner. Torben beskriver en særlig turbulent tid, hvor laugets eksistens var truet:
– Det var en rejse, der var i gang, og kortvarigt var lauget også ved at gå i sig selv. Flere flyttede, og til sidst var jeg tilbage som stifter. I.C. Søndergaard holdt meget længe som formand. Benny Thomhav overtog ledelsen, og vi gav gas, men i det sidste af Bennys tid manglede vi nye medlemmer. Vi forsøgte at få flere unge med for at løfte opgaven. Det var ikke fordi, de var dårlige, men vi var dårlige. Vi kunne ikke give det videre på en god nok måde. De unge skulle selv tage ejerskab, og det skete ikke i starten. Men det endte efter lange protester med, at Michael Kristensen overtog ledelsen. Han ville ikke have, at lauget lukkede. Det måtte ikke ske, og jeg har stor respekt for, at lauget fortsatte.
Til sidst tog Michael Kristensen ledelsen med en fast beslutsomhed om, at lauget ikke måtte lukke, fortæller Møller.
– Jeg har stor respekt for, at lauget lever endnu, og det arbejde, som Michael og nye kræfter igangsatte, tilføjer han.
Kongelig buste blev flyttet
Frederik den III grundlagde Fredericia. Historien betyder noget, derfor ønskede Frederik den III’s Laug også, at busten af byens grundlægger, Kong Frederik den III, skulle flyttes til pladsen, der bærer kongens navn. Den blev flyttet.
– Vi lavede generelt mange ting undervejs. Vi prøvede altid at lave en masse sjove og nye ting, fordi det skulle være sjovt. Busten af Frederik den III hang på væggen på rådhuset. Vi gik til kommunen og fik den flyttet. Det kom der også meget sjov ud af, og det endte faktisk med, at den blev flyttet. Der stod Mads Ged før i tiden, men Frederik den III fik sin plads. Det var vigtigt. Ville den ikke blive flyttet, havde vi overvejet selvtægt, siger Møller og griner og tilføjer:
– Flytningen af Frederik den III’s buste fra rådhuset til en mere prominent plads i byen er et eksempel på vores aktiviteter og indsatser. Frederik den III’s Laug har gennem 35 år været en central del af Fredericias kulturelle og sociale liv. Fra at hædre byens fremtrædende borgere til at støtte dem, der har brug for det, har lauget spillet en uvurderlig rolle. Med stærke rødder i byens historie og et øje mod fremtiden, fortsætter lauget sin mission med engagement og stolthed.
– Vi har gennem årene altid haft byens dna i vores sind, når vi har lavet noget. I dag holder vi fast i traditionerne, og jeg er stolt af, hvor lauget er i dag, og de begivenheder, vi har stået bag, slutter Torben Møller.
Læs også
Tirsdag den 11. juni klokken 11.11 på Rådhuspladsen i Fredericia kårer Frederik den IIIs Laug “Årets Frederik eller Årets Frederikke”. Det sker som altid ved en festlig markering med korte, men vigtige taler, der fortæller om, hvilken forskel den/de kårede har gjort for fæstningsbyen.
– Vi glæder os til endnu engang at kåre en person, der har gjort en forskel for Fredericia. Det er altid en ære at få titlen, som vi ved, at mange af de tidligere vindere virkelig har sat pris på, siger formanden for Frederik den IIIs Laug, Michael Kristensen.
I denne uge er der også udkommet et jubilæumsmagasin for Frederik den IIIs Laug; dette kan læses på Fredericia AVISEN og AVISEN via E-AVISEN på siderne 71-94.
Der tegner sig mere og mere et billede af FC Fredericias hold til næste sæson. Der mangler lidt tilgange, men med foreløbigt fem på plads ser det godt ud.
William Madsen, Daniel Thøgersen, Jeppe Kudsk, Frederik Rieper og Oscar Buch. Måske ikke spillere, der klinger blandt den almene fodboldfan, men flere af spillerne kan meget vel vise sig at blive profiler, måske fra dag ét, ellers allerede et halvt år ude i fremtiden.
Eksempelvis er William Madsen en spiller, som er gået lidt under radaren i HB Køge. Han er kun 22 år, men er allerede noteret for 100 seniorkampe i HB Køge, og i den alder er det en imponerende bedrift, og det er ikke noget, Madsen er kommet sovende til.
En anden, som man kan have forventninger til udvikler sig til en profil, er Frederik Rieper. Han har ikke spillet meget i Silkeborg i det seneste halve år, men han har været i et miljø under Kent Nielsen i Silkeborg, hvor han har trænet med på et højt niveau hos pokalvinderne fra den afsluttede sæson. Inden turen gik til Silkeborg, var Rieper en af de mest markante spillere i 2. division, og traditionelt har FC Fredericia haft stor succes med at hente den type spiller ind. Udefra set banker Rieper på til en startplads i midterforsvaret.
Kigger man længere fremme på banen, så skal FC Fredericia ud at agere. Med overvejende sandsynlighed må FC Fredericia vinke farvel til både Sofus Berger og Lundrim Hetemi, og en af erstatningerne for dem kan være William Madsen fra HB Køge, men det er ikke nok, og det er heller ikke en spiller fra den hylde, som FC Fredericia mister spillere fra. Derfor vil det være overvejende sandsynligt, at FC Fredericia henter en eller to centrale midtbanespillere til.
I den forreste linje vil FC Fredericia også skulle på markedet. Man mistede midt i foråret Adam Jakobsen, der kortvarigt blev erstattet af Ronnie Schwartz, men som ikke blev en udpræget succes grundet manglende kampform. FC Fredericia skal derfor ud at hente en ny angriber, og det er svært at finde en, der fra dag ét kan have samme indflydelse som Adam Jakobsen, men mindre kan også gøre det. Jakobsen startede heller ikke prangende i FC Fredericia, men sluttede som en stjerne i et rekordsalg for over to millioner kroner.
Kigger man på flere af de nuværende spillere, der ikke er afklaret, er det klart, at man kan kigge på lejespillerne. Af dem er det mest realistiske, at Lundrim Hetemi, Mikkel Juhl, Sofus Berger og Frederik Carstensen alle returnerer til deres respektive klubber, mens det ikke kan udelukkes, at Mikkel Fischer får endnu en sæson i FC Fredericia, da han næppe kan spille sig på holdet i FC Midtjylland endnu.
Foruden de nævnte positioner er der en position, hvor FC Fredericia skal ud at finde en løsning. Det er på målmandsposten, hvor FC Fredericia skal finde en reserve for Mattias Lamhauge, som virker til at være en, klubben tror på. Spørgsmålet er, hvilken model man vælger: en ung og talentfuld eller en mere rutineret, hvor man ved, hvad man får?
Hvorom alt er, er tegningen af FC Fredericias hold på vej, og selvom der kommer en del udskiftninger, begynder det at se lovende ud.
Årets lokale musikfestival bød på store prøvelser for publikum, der både skulle overkomme lørdagens enorme regnskyl, men også kæmpe sig gennem gennempløjede passager med mudder dybt nok til at synke i. Arrangørerne havde i år tilsyneladende ikke haft en løsning klar på, hvordan de store gange kunne klare de 22000 gæster efter massivt regnvejr.
Publikum havde for det meste forberedt sig på dagen, så der var trøjer, regntøj og fornuftigt fodtøj medbragt hos de fleste. Men det skulle hurtigt vise sig, at kun dem med solide gummistøvler havde en reel chance. Mudderet blev det gennemgående tema, hvor man måtte kæmpe sig udenom de værste og mest ufremkommelige mudderbjerge ved at lede efter græs i siderne, der endnu kunne betrædes. Men på trods af arrangørernes håbløse planlægning af situationen, var den største oplevelse, at publikum ville have Rock under broen til at blive god, hvorfor humøret var fuld af kampgejst. Man ved dog altid at der er udsigt til en prøvelse, når man fra scenen af åbner dagen med at sige:
“Vi skal nok klare den”.
Det var første del af lørdagen, der bød på kaskader af vand. Det stoppede først ud på eftermiddagen. Men navnene på plakaten var store, så den musikalske årsag til at blive på festival var stor. I forhold til forrige års strålende sommerfest lagde vejret og mudderet dog en markant dæmper på “den store havefest”. Alligevel blev Rock under broen en succes, men det skyldtes valget af musik og publikums vilje, der havde tiltrukket de mange mennesker til pladsen under Den Nye Lillebæltsbro. Som arrangører beviste det nye hold, der har overtaget efter Bent Frandsen og kompani, at de har overtaget en succes, der er blevet banket op af den gamle garde, men som fortsat kræver erfaring i at håndtere situationer som lørdagens massive regnskyl.
Bortset fra det var både publikum og musikere fantastiske, så det lykkedes endnu en gang at få skabt en god oplevelse til de tusinder af middelfartere og fredericianere, der har bakket op om Rock under broen siden 1989.
Viceborgmester Søren Larsen erklærede valghandlingen for åben på Fredericia Gymnasium kl. 09.00. Han fulgte nøje proceduren ved at adspørge, om valgbordene var klar. Alle svarede højlydt ja, og om stemmeboksene var tømt og aflåst. Med denne bekræftelse erklærede Søren Larsen valgstedet officielt åbent og ringede valget ind.
Men der var skår i glæden. I samme sekund, valget blev erklæret åbent, blev alle vælgere henvist til bord 1, på grund af IT-problemer, af en valgtilforordnet. Det viste sig, at flere af valgbordene havde en uventet teknisk fejl, der betød, at kun ét bord kunne håndtere valghandlingen. Efter en halv times tid virkede yderligere et bord, og efter nogle timer kom alle borde op at køre.
Der opstod mumlen og frustration blandt de fremmødte, og nogle begyndte at spekulere på, hvorfor IT-systemet ikke var blevet testet i god tid inden valgdagen. En ældre herre i køen bemærkede tørt: “Måske skulle man afprøve IT’en forlods i god tid? Det havde da sparet os for denne kø.” Flere nikkede bifaldende, og stemningen var tydeligvis præget af nogen utilfredshed, måske grundet det var lidt småkoldt.
Valgtilforordnede forsøgte at løse problemet, imedens køen voksede. Nogle vælgere udnyttede ventetiden til at diskutere alt fra lokalsamfundets udfordringer til dagens vejr, men fælles for de fleste var en følelse af, at dette kunne have været undgået med bedre forberedelse. Men det regnede ikke på den lange udvendige kø, så lidt solstråler var der over det.
Hindsgavl Slots direktør Uffe Høeg Johansen og Event Cs direktør Ulrich Nicolaisen løfter sløret for et nyt, ambitiøst samarbejde med festivalen “LIVE Hindsgavl Slot.” Med fokus på at øge attraktiviteten i både Fredericia og Middelfart, skaber de unikke oplevelser, der bygger bro mellem byer og erhvervsliv.
På en smuk solskinsdag i maj mødtes vi med Hindsgavl Slots direktør, Uffe Høeg Johansen, og Event Cs direktør, Ulrich Nicolaisen, i baren på Hindsgavl Slot. Byerne Fredericia og Middelfart viste sig fra deres bedste sider på turen over Den Gamle Lillebæltsbro, og dyrene i Hindsgavl Dyrehave bød os velkommen på vej til slottet.
– Hindsgavl er bare et mega lækkert sted. Det sender det signal, som vi også gerne vil fra EventCs side af. Vi vil gerne have overliggeren op. Samarbejdet med hele huset her og med Uffe er i højsædet. Vi har samarbejdet i snart 10 år, men det er første gang, at vi laver en to-dags-festival under navnet: ‘LIVE Hindsgavl Slot’. Vi går all-in på at lave noget udendørs sammen på to dage, fortæller Ulrich Nicolaisen.
Uffe Høeg Johansen beskriver det stærke bånd, der er blevet skabt mellem byerne Fredericia og Middelfart gennem deres samarbejde:
– Vi er blevet så gode venner, og har set hvordan samarbejdet mellem byerne og erhvervslivet, så vi kan lave massevis af arrangementer. I LIVE Hindsgavl deler vi også alt. Vi har den samme overordnede dagsorden; at øge attraktiviteten både i Fredericia og i Middelfart. Vi er indstillet sådan, at vandet mellem Fredericia og Middelfart har aldrig delt os. I stedet har vi brugt det på at få tingene til at ske på rigtig mange områder. Vi arbejder sammen på vandet, med Bridgewalking og mange andre ting. I sidste ende er det for at løfte områder via muligheder, der er attraktive for erhvervslivet, supplerer Uffe Høeg Johansen og fortsætter:
– Vi kan godt lide at arbejde med businesssegmentet. Det er vores DNA på Hindsgavl. 75 procent af vores kunder er erhvervslivet, og den samme interesse har Event C. Derfor er det klart, at når vi får noget stort ind i tragten på Hindsgavl, hvor vi kan hjælpe hinanden på forskellige områder, os med mad og EventC med topprofessionelt setup. Hindsgavl Slot har også det helt rigtige setup med 160 ansatte, hvoraf 80 er fuldtid. Vi er en mandstung virksomhed, så når vi går ind i events, så har Ulrich og EventC lidt flere folk at arbejde med. Tre fastansatte teknikere er blandt andet med til at skabe nogle ting, der når vi slår os sammen, kan løfte ret store opgaver. Derfor er det spændende.
Der venter gæsterne en stor oplevelse den 16-17. august 24, når Hindsgavl Slot omdannes til en koncertplads.
– Vi har fået lov at være inde i gården, hvor hele koncertforløbet kommer til at være i slotsgården. Der kommer et foodområde, en scene på det grønne område, barmiljøer og alt andet, hvad der skal være. Derudover laver Hindsgavl Slot et flot VIP-setup i laden. Vi har igen plads til erhvervsgæster, der har et stort fokus fra vores side af, og det passer godt ind i EventC. Vi har før været på bagsiden af Hindsgavl Slot mod vandet ved verdensballetten. Det er rigtig fint samarbejde, som Uffe og jeg er indstillet på at fortsætte. Vi er fair og ærlige overfor hinanden, og det bunder i et godt samarbejde, siger Ulrich.
Samarbejdspartnere og ikke konkurrence
– Vi kan se, at når vi laver noget på Hindsgavl Slot, så bakker erhvervslivet op. Vi havde et mindre arrangement i påsken for vores Lounge Partners, hvor 60 gæster samles og gik en tur i dyrehaven, hvorefter de spiste brunch på slottet. Det var fantastisk. Det siger meget godt, hvor vi er på vej hen. Tidligere var festivalmarkedet drevet af frivillige foreninger, den tid er ovre. Det er professionelle folk, der er på. Alle er meget bevidste om, hvad de er gode til, siger Ulrich.
Uffe tilføjer:
– Vi tænker hele tiden, at vores konkurrenter ikke er dem, der er tæt på os. Vi har f.eks. lige haft en større konference, hvor vi kollektivt var rundt ved hinanden. Rigtig mange bemærkede der, at alle var enige om at hjælpe hinanden hele vejen rundt. Det betyder noget. Vi kan skaffe værelserne, når vi har udsolgt. Det kan vi nu, og har kunnet et stykke tid. Det drejer sig om at få noget til at ske. Vi bliver respekteret for at lave noget, gøre os umage og give en forskel for området. Vi oplever også, at kommunerne er kvikke, og hvis de møder mennesker, der vil fremad, så bakker de os op,
– Vi arbejder stadig på at lave flere ting sammen, slutter Uffe og Ulrich.
