4.7 C
Copenhagen
lørdag 15. november 2025

Hvem skal være borgmester ved borgerligt flertal?

0

Der er halvandet år til kommunalvalget, og der spekuleres i forskellige scenarier i Fredericia, hvor de blå håber at tippe magtbalancen. Hvis der kan tælles til 11 borgerlige mandater, hvem skal så være borgmester? Det har Fredericia AVISEN spurgt de borgerlige partier om.

Liberal Alliance, der ikke sidder i byrådet for nuværende, har tonet rent flag. De vil pege på en blå borgmester, hvis der kan tælles til 11 mandater på den borgerlige fløj. Med det tidligere byrådsmedlem, Christian Jørgensen, i spidsen håber det fremadstormende parti at stryge ind i byrådet og sætte deres aftryk med borgerlig politik, og de tager også gerne borgmesterkæden selv.

– Jeg ser gerne, at de borgerlige stemmer arbejder. Jeg kunne også finde på at kaste mig selv i puljen, når du spørger, men det hele handler ikke om borgmesterstolen. Jeg vil derimod gerne stå på mål for, hvad man siger før og efter. Der skulle gerne være en form for linje, symmetri og troværdighed i det. Liberal Alliance har derfor også et klart budskab til vælgerne; hvis der er 11 borgerlige valgte politikere efter valget, så skal vi gå efter at få borgmesterposten. I Liberal Alliance peger vi så også på en blå borgmester, det er tindrende klart, og kan vi få de andre borgerlige partier til at sige det samme, så er der et troværdigt budskab. En erklæring til vælgerne i Fredericia om, at der er et alternativ. Sker der så det, at der kommer en stemmeforskydning, hvor SF og Enhedslisten bliver styrket så meget, at det opvejer en socialdemokratisk tilbagegang, så er det klart, at vores mandater vil komme i spil de steder, hvor vi kan sætte nogle aftryk. Vi vil hellere med i et samarbejde i en eller anden bredde. Det behøver ikke være 21 medlemmer, siger Jørgensen.

Allerede nu er der indgået et borgerligt valgforbund. Med i det er Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. DF er også klar i mælet, når spørgsmålet går på, hvem der skal peges på, hvis der er borgerligt flertal.

– Det står i vores valgforbund, at vi kigger inden for vores valgforbunds rammer først. Det giver god mening at kigge på, om vi kan pege på en. Når man er i valgforbund, er det fordi man har mest til fælles, selvom det ikke er alt, man er enige om, siger DF’s gruppeformand, Susanne Eilersen.

Når spørgsmålet går på, om Susanne Eilersen vil pege på det borgerlige parti, der fik flest stemmer, til at varetage borgmesterposten i tilfælde af flertal, er hendes svar også klart:

– Det må være udgangspunktet for dialogen. Jeg ved, at man skal have 11 til at bakke op om én. Jeg vil pege på den, hvor vi får mest politik igennem. Det er ikke kun mennesker og partiets størrelse, der afgør det altid, siger Eilersen.

De Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, ønsker ikke at spekulere i nogen af spørgsmålene vedrørende valget.

– Jeg har ikke nogen kommentarer til det for nuværende, da vi har travlt med vores nuværende byrådsarbejde, og der er halvandet år til valget, hvor meget stadig kan ske, siger Rachlitz.

De borgerlige partier har traditionelt gået i valgforbund med hinanden, men endnu har Venstre ikke meldt ud, hvem de indgår i valgforbund med, og partiet ønsker heller ikke at pege på den ene eller anden i tilfælde af forskellige scenarier.

– Venstre stiller med et stærkt kandidathold og med mig som borgmesterkandidat, det er der sådan set ikke noget nyt i. Hvordan mandaterne fordeler sig, må vi tage bestik af til den tid, da det er svært at spå halvandet år ud i fremtiden. Og hvem der ender med at blive Fredericias næste borgmester efter et valg, afgør vælgerne og de efterfølgende forhandlinger. Vi forbereder os grundigt frem mod et valg, og for nuværende er der ikke taget en endelig beslutning om valgforbund, men det kommer vi naturligvis til at gøre, når tid er, siger Peder Tind, der er valgt som partiets borgmesterkandidat.

Ligesom Konservative fokuserer Venstre også på det daglige byrådsarbejde for nuværende, fremfor at kommentere på mulige scenarier.

– I Venstre er vi optaget af de mange opgaver, der fortsat ligger for os i denne indeværende periode, og der er rigtig meget, vi fortsat skal gøre, inden vi møder vælgerne til november næste år. For os er det vigtigt, at Fredericias udvikling kommer i første række, og det er det, vi er meget optaget af. Resultatet af valget til næste år kender ingen, men i Venstre er vi naturligvis klar til at tage det ansvar, vælgerne giver os mandat til, forklarer Peder Tind.

Et ubesvaret spørgsmål i forhold til de borgerlige partier er Karsten Byrgesen, der meldte sig ud af Nye Borgerlige tidligere på året, og siden har partiet opløst sig selv lokalt. Nu nuværende har Byrgesen ikke meldt noget ud, og det kan kaste endnu en bold i luften med, hvor de borgerlige partier står henne i forhold til kommunalvalget i 2025.

Fredericianer udtaget til OL

0

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har officielt udtaget den fredericianske triatlet Alberte Kjær Pedersen til OL i Paris. For Alberte Kjær, der er en del af Fredericia Eliteidræts satsning, bliver det hendes første OL-deltagelse, og hun er klar til at repræsentere Danmark på den største sportslige scene, efter at Danmark ikke havde nogen triatleter med til OL i Tokyo.

Alberte Kjær Pedersen har netop vundet World Cup-afdelingen i Huatulco og har gennem sæsonen præsteret flot. Alberte Kjær valgte sidste år at sætte sit tandlægestudie på pause og dedikere sig fuldt ud til sin sport, og det hårde arbejde har nu båret frugt.

– Det er så uvirkeligt for mig, at jeg skal til OL. Det har altid været en drøm, og de seneste par år har det også været et mål. Jeg har sat mit studie på pause, for at satse helt på min sport. Det er sårbart at tage sådan en beslutning, men jeg ville bare være sikker på, at jeg gav den alt, hvad jeg kunne, så jeg er så glad for, at jeg nu skal til OL. Jeg glæder mig sindssygt meget til at blive en del af et stort hold, og repræsentere Danmark, og jeg glæder mig til at køre konkurrence i hjertet af Paris – det er da fantastisk, siger Alberte Kjær Pedersen.

Foto: DIF

Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, er imponeret over Alberte Kjærs præstationer. Sammen med den mandlige triatlet Emil Holm er hun udtaget til OL.

– Det er utroligt spændende at se både Alberte og Emil udtaget til deres første OL. Deres engagement og talent lover godt for deres præstationer i Paris, og jeg glæder mig meget til at følge dem. De har begge vist, at de har, hvad der skal til for at konkurrere på højeste niveau, siger Lars Balle Christensen.

Søren Simonsen, DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris, ser frem til at se Alberte Kjær og Emil Holm i aktion.

– Det er dejligt, at vi får danskere med til triatlon igen efter en pause i Tokyo, og det er to debutanter, som har vist rigtig god form i kvalifikationen. Jeg havde fornøjelsen af at være tæt på både Alberte og Emil ved European Games sidste år. Ud over at være nogle dygtige sportsfolk, er de også utrolig nysgerrige og sympatiske mennesker, som jeg er overbevist om vil være et stort aktiv for det danske fællesskab i OL-byen.

Fakta om Alberte Kjær Pedersen

  • Født: 23. juni 1998
  • Sportsgren: Triatlon
  • Disciplin: Olympisk Triatlon (1500 m svømning, 40 km cykling, 10 km løb)
  • Klub: Fredericia Triathlon Team
  • Tidligere OL-deltagelser: Debutant
  • Udvalgte resultater:
    • Vinder af 2024 World Triathlon Cup Huatulco
    • Vinder af 2023 Europe Triathlon Nordic Championships Fredericia
    • Dansk mester i Sprint Triatlon 2023
    • Dansk mester i Supersprint triatlon 2022
    • Vinder af 2022 World Triathlon Cup Myiazaki
    • Vinder af 2021 World Cup Miyasaki

Finn Sølvdahl er ny formand for HK Sydjylland

0

I et kampvalg mellem fem kandidater blev Finn Sølvdahl her til aften valgt som HK Sydjyllands nye afdelingsformand.

Hele fem kandidater havde meldt sig klar, da HK Sydjylland onsdag aften skulle vælge ny formand på en ekstraordinær generalforsamling.

150 medlemmer var dukket op for at stemme på deres foretrukne kandidat, og med over halvdelen af de afgivne stemmer var det Finn Sølvdahl, der overbevisende løb med posten.

– Det har været en stor fornøjelse at se medlemsdemokratiet udfolde sig på denne måde, og jeg er stolt over at valget faldt på mig. Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til tilliden, siger Finn Sølvdahl.

Finn Sølvdahl er fra Vejle og kommer fra en stilling som faglig konsulent i HK Handel Sydjylland. Han ser det som sin mærkesag at skabe en slankere politisk struktur i HK.

Finn Sølvdahl afløser Ole Kjær, som har været afdelingsformand for HK Sydjylland i 12 år. Han forlader posten på grund af alder.

Ole Kjær modtog stor tak og stående applaus på generalforsamlingen.

Landstræner tilfreds med lodtrækning

0

Italien, Algeriet og Tunesien er Danmarks tre gruppemodstandere, når VM-forsvaret indledes på hjemmebane til januar.

Ved en stort anlagt lodtrækningsceremoni i den kroatiske hovedstad Zagreb fik Håndboldherrerne onsdag aften sat navne på de tre modstandere, der venter i det indledende gruppespil ved VM 2025, der spilles i Danmark, Norge og Kroatien.

Danmark i gruppe B åbner VM-forsvaret på hjemmebanen i Jyske Bank Boxen i Herning mod Italien, Algeriet og Tunesien. De tre bedste hold fra gruppen avancerer til mellemrunden, der også spilles i Herning.

– Jeg er fint tilfreds med lodtrækningen. Jeg synes, at det er tre spændende hold, vi skal møde i den indledende gruppe. Italien og Algeriet har vi ikke så stort kendskab til, men Tunesien mødte vi til VM 2023, så de er ikke helt fremmede for os, siger landstræner Nikolaj Jacobsen med henvisning til Danmarks 13-målssejr ved det møde.

Italiensk overraskelse og stærke afrikanere

Italien er med ved VM i herrehåndbold for bare anden gang i landets historie efter debuten i 1997. Støvlelandet overraskede i kvalifikationen ved at besejre Montenegro over to opgør.

Algeriet og Tunesien er historisk set blandt de bedste afrikanske nationer og vandt senest henholdsvis sølv og bronze ved de afrikanske mesterskaber i januar.

I mellemrunden krydser Danmarks gruppe med gruppe A, der består af Tyskland, Tjekkiet, Polen og Schweiz, der ligeledes starter i Jyske Bank Boxen.

– Det er fire dygtige hold, men i den fase af mesterskabet ved man jo godt, man kommer til at møde gode hold. Så den del af lodtrækningen er jeg også fint tilfreds med, siger Nikolaj Jacobsen.

“De andre skal spille godt for at slå os”

Fra hver af de fire mellemrunder går de to bedste hold videre til kvartfinalerne, der for Danmarks vedkommende vil føre til den norske hovedstad Oslo.

Kommer Nikolaj Jacobsens mandskab så langt, vil modstanderne i kvartfinalen komme fra en af de to indledende grupper E og F, hvor Sverige, Spanien og Norge må regnes som de mest oplagte bud på potentielle modstandere.

Lodtrækningen onsdag har bestemt ikke ændret på, at landstræneren ser frem mod VM med masser af optimisme.

– Det gør jeg altid. Vi er på hjemmebane i gruppespillet og mellemrunden, og der bliver fantastisk opbakning til os. Så de andre skal spille virkelig godt for at slå os i Boxen, siger Nikolaj Jacobsen.

Udfaldet af lodtrækningen:

Gruppe A i Herning – Tyskland, Tjekkiet, Polen, Schweiz

Gruppe B i Herning – Danmark, Italien, Algeriet, Tunesien

Gruppe C i Poreč – Frankrig, Østrig, Qatar, Kuwait

Gruppe D i Varaždin – Ungarn, Holland, Nordmakedonien, Guinea

Gruppe E i Bærum, Oslo – Norge, Portugal, Brasilien, USA

Gruppe F i Bærum, Oslo – Sverige, Spanien, Japan, Chile

Gruppe G i Zagreb – Slovenien, Island, Cuba, Kap Verde

Gruppe H i Zagreb – Egypten, Kroatien, Argentina, Bahrain

Billetsalget til VM i håndbold er i fuld gang. Køb dine pladser her https://www.ticketmaster.dk/artist/29th-mens-ihf-world-championship-billetter/1256613?brand=dhf_dk&camefrom=HPN&language=da-dk

Rapport viser vejen til største dyrevelfærdsmæssige forbedring i 100 år

0

Det vil være den største dyrevelfærdsmæssige forbedring for vilde dyr i Danmark i 100 år, hvis man følger Københavns Universitets rapport og udpeger 239 områder til beskyttet natur. Så klar lyder vurderingen fra Dyrenes Beskyttelse.

Onsdag landede en stor gave til naturen, der blot venter på at blive pakket op. Københavns Universitet har nemlig udgivet en rapport, der indeholder en række meget konkrete tiltag for, hvordan man optimalt udpeger store sammenhængende naturområder. Inden for de foreslåede områder vil det være muligt at udpege ti procent strengt beskyttet natur, som EU har opfordret deres medlemslande til.

– Det vil være den største dyrevelfærdsmæssige forbedring for vilde dyr i 100 år, hvis det lykkes at indføre tiltagene og derigennem sikre ti procent strengt beskyttet natur. Det vil rette op på flere generationers nedprioritering af naturen, som har været stærkt medvirkende til, at vi har en massiv pladsmangel for dyr og en biodiversitetskrise, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Rapporten peger på mindst 239 mulige områder, svarende til 20 procent af Danmarks areal. Det er altså ikke engang nødvendigt at medtage alle områderne, hvis ambitionen i første omgang er at nå ti procent.

Vælger man at tage samtlige 239 områder i brug, vil det koste mellem to og fire milliarder kroner om året at etablere og forvalte det. Til gengæld vil vi altså give vilde dyr noget af deres hjem retur og være med til at beskytte 95 procent af vores truede arter.

– Det her vil være et meget markant tiltag for at hjælpe naturen i Danmark, både planter og alle vores pressede dyrearter. Det gælder alt fra insekter til fugle og pattedyr. Mange af de dyr, der har det svært, mangler plads og områder, hvor naturen har førsteprioritet. Kigger vi for eksempel på storken, som er kritisk truet, så har den brug for moser og enge, hvor den kan lede efter føde som for eksempel frøer. Det er netop sådan nogle naturområder, vi vil få med anbefalingerne, siger Nicolaj Lindeborgh, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse, og tilføjer:

– Et andet eksempel kunne være skovmåren, der ligeledes er presset. Den er presset på plads og findes stort set ikke på Fyn længere. Den har brug for mere urørt skov og hule træer, som den kan yngle i. Det vil den få med tiltagene.

Det politiske udspil ligger klar

Biodiversitetsrådets rapport fra 2023 klarlagde, at intet af den danske natur kan kategoriseres som strengt beskyttet.

Det vil seks oppositionspartier i form af Liberal Alliance, Enhedslisten, Konservative, SF, Radikale Venstre og Alternativet gøre op med. I sidste uge afkrævede de regeringen at udpege områder, hvor der kan etableres ti procent strengt beskyttet natur.

Det blev i første omgang skudt til hjørne af statsminister Mette Frederiksen, der til Altinget efterlyste en konkret plan fra partierne, men den ligger altså klar nu i form af Københavns Universitets rapport.

– Statsministeren efterlyste i sidste uge en plan for, hvordan de ti procent strengt beskyttet natur skulle blive en realitet. Nu har regeringen fået foræret en plan, og jeg vil appellere til, at den tages med ind i arbejdet i den grønne trepart, så vi kan få sat skub på tiltagene for den vilde natur, der har så hårdt brug for vores hjælp, siger Britta Riis.

Over 7.400 børn indtager Billund til DIF Skole OL-finalen

0

Nu er der kun to uger til, startskuddet lyder til Skole OL-finalen. Fire dage med flere tusinde børn, der får mulighed for at føle sig som OL-atleter i en børneolympisk by med indmarch, fakkeltænding og konkurrencer i børnehøjde.

7.432 elever, 346 klasser og 193 skoler fra 59 kommuner. Tusindvis af børn er klar til at deltage i Skole OL-finalen, der afholdes i Billund Kommune, hjemstedet for Børnenes Hovedstad den 11.-14. juni. Arrangementet samler børn fra 4.-8. klasse fra hele Danmark til en olympisk idrætsoplevelse.

Med over 7.400 skoleelever bliver Skole OL-finalen i Billund i år den største, siden de overtog værtskabet.

Hos DIF (Danmarks Idrætsforbund) er glæden stor over den store tilslutning til finalen, der har til formål at fremme bevægelse, fællesskab og sportslig udfoldelse blandt skolebørn. Finalen markerer kulminationen på et program, der i høj grad fokuserer på trivsel, fællesskab og fairplay.

– Skole OL er en fantastisk mulighed for at give børnene en oplevelse, der rækker langt ud over den daglige undervisning. Det er glædeligt at se så mange børn engagere sig i sportens verden og opleve den glæde og samhørighed, det skaber. Det styrker børnenes trivsel, deres fysiske kompetencer og giver dem minder for livet, udtaler Hans Natorp, formand for DIF.

OL skaber fællesskab hos børn og unge

Ud over at give børn en unik idrætsoplevelse, så handler DIF Skole OL om at fremme trivsel, fællesskab og samarbejde. Ved at deltage i DIF Skole OL lærer børnene vigtigheden af holdånd og at støtte hinanden, uanset udfaldet af konkurrencen. De oplever, hvordan det er at være en del af noget større end dem selv, hvilket styrker deres sociale bånd og evne til at arbejde sammen.

I Billund Kommune tror man på at det fællesskab, der er skabt under Skole OL-finalen siden 2022, vil blive ved med at være i kommunen, selvom Skole OL-finalen rykker videre til næste år.

– Vi glæder os til endnu engang at byde velkommen til børn og unge fra hele landet, som kommer til at opleve fire dage med fællesskab og fairplay som fundament, og hvor latteren, venskaber og kampgejsten fylder vores hjerter og krop. Efter dette års finaler giver vi Skole OL-stafetten videre, men jeg er sikker på at ånden fra Skole OL-finalen altid vil forblive i Billund Kommune. Samtidig vil jeg gerne sige en kæmpe tak til alle de frivillige, der troligt stiller op og byder sig til. Uden jer ville vores værtskab blegne, siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.

Mulighed for at føle sig som en OL-atlet

En af de unikke elementer ved DIF Skole OL er, at børnene bliver mødt af en række olympiske artefakter og får mulighed for at føle sig som ægte OL-atleter. Med officielle åbningsceremonier, indmarch og skoleolympisk ild bliver atmosfæren elektrisk og mindeværdig. Børnene får lov til at dyste på i sportslige rammer, iklædt deres skoles farver, mens de hepper på hinanden og oplever suset ved at stå på podiet sammen med sine klassekammerater med medaljer om halsen. Denne oplevelse giver dem et uforglemmeligt indblik i den olympiske ånd og den glæde, der følger med at deltage i en stor sportsbegivenhed.

Med deltagere fra alle egne af landet vil Billund blive omdannet til en sand børneolympisk by, hvor børnene får lov til at konkurrere i disciplinerne atletik, bowling, bueskydning, combat archery, brydning, cricket, dans, orienteringsløb, roning. For mange af de unge deltagere er Skole OL-finalen årets højdepunkt, og der er lagt op til en uge fyldt med spænding, sammenhold og sportslige udfordringer.

Rød terror under Den Kolde Krig

0

Den 5. juli udkommer journalist, forfatter og fredericianer Christian Ingemann Nielsens næste bog Rød terror under Den Kolde Krig, der handler om de terrororganisationer, som skabte frygt og rædsel fra slutningen af 1960’erne.

I Rød terror under Den Kolde Krig portrætteres nogle af de mest navnkundige terrororganisationer i den vestlige verden, bl.a. Rote Armee Fraktion i det daværende Vesttyskland, De Røde Brigader i Italien, GRAPO i Spanien samt Japans Røde Hær, lige som Danmarks egen terrorforbindelse, Blekingegadebanden, har et kapitel.

Christian Ingemann Nielsen blev på en skoletur til 1980’ernes Øst- og Vestberlin stærkt optaget af Den Kolde Krig og de mennesker, som på begge sider af jerntæppet var med til at præge den hverdag, som efterkrigstidens generationer voksede op i.

For nogle år siden skrev han derfor Den Kolde Krigs dobbeltagenter om de udspekulerede, farlige eller efter egen overbevisning velmenende spioner og agenter, der tjente begge sider af jerntæppet. Denne bog har længe været udsolgt.

I sin nye bog forlader Christian Ingemann Nielsen de statslige efterretningstjenester og deres agenter for i stedet at kaste sig over græsrødderne i form af venstrefløjens skjulte netværk, som for nogles vedkommende resulterede i terrorhandlinger som kidnapninger, likvideringer, bombesprængninger og bankrøverier. Alt sammen for at fremme sagen, der var inspireret af Østblokkens kommunistiske regimer.

– Selv om Den Kolde Krig sluttede for længe siden, kan der helt åbenlyst trækkes spor fra datidens terror til flere af nutidens væbnede konflikter. Det har ikke hidtil været muligt at give et fyldestgørende overblik over den vestlige verdens kommunistiske terrororganisationer, bl.a. fordi oplysninger fra de åbnede, østeuropæiske efterretningsarkiver først i de seneste år har gjort os klogere på Østblokkens hjælp til terroristerne. Det har været sindssygt spændende at arbejde med dette bogprojekt, og nu glæder jeg mig til at se udgivelsen på tryk, siger Christian Ingemann Nielsen.

Rød terror under Den Kolde Krig er en dokumentarisk bog, der går bag om terroristernes motiver uden at undskylde deres handlinger.

Christian Ingemann Nielsen (f. 1971) er opvokset i Odense og bor i Fredericia. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og er mangeårig journalist, redaktør og kommunikationschef. Han har også studeret historie, ligesom han en kort overgang var særlig rådgiver i Forsvarsministeriet. Derudover er han gift, far til to voksne sønner og inkarneret OB- og landsholds-fodboldfan.

Rød terror, 164 sider, ill., 249 kr. Bogen kan allerede nu forudbestilles via www.ubirex.dk.

Rigsrevisionen kritiserer Energinet

0

Energinet har gennemført en række forbedringer af IT-sikkerheden det seneste år, men er fortsat i gang med at gennemføre de sidste tre punkter i en omfattende handleplan. Implementeringen har vist sig mere kompliceret end først antaget. Derfor afsluttes de sidste punkter først i år. I en ny rapport følger Rigsrevisionens op på sin tidligere undersøgelse.

Rigsrevisionen kritiserer, at Energinet ikke er nået helt i mål med at implementere en række anbefalinger vedrørende Energinets IT-sikkerhed fra en ekspertgruppe fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Anbefalingerne skulle efter planen have været færdigimplementeret i 2023. Ekspertgruppen blev nedsat efter kritik af Energinets IT-outsourcing i 2022.

Syv af de udpegede ti anbefalinger blev efter planen gennemført i 2023. Arbejdet med at gennemføre de sidste tre anbefalinger er i gang, men har vist sig mere kompliceret end først antaget. Derfor afsluttes de først i år. Det finder Rigsrevisionen kritisabelt.

Energinet tager kritikken til efterretning og fortsætter arbejdet med at styrke IT-sikkerheden – både på de udpegede områder og generelt i alle dele af virksomheden.

Ærgerligt, men vi kæmper videre
– Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi ikke kunne færdigimplementere de sidste tre af de i alt ti anbefalinger inden for den forventede tidsplan ved udgangen af 2023. Men det har vist sig, at det tager mere tid, hvis vi skal gøre det på en sikker og forsvarlig måde, som ikke kompromitterer vores forsyningskritiske drift. Vi har løbende haft en god og konstruktiv dialog med den ekspertgruppe, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, har nedsat, om de udfordringer der er, og om de løsninger, vi arbejder med. Og vi arbejder hårdt for at komme helt i mål, siger Signe Horn Rosted, direktør for Tech og Innovation i Energinet.

Hun forklarer, at løsningerne er komplekse, og at flere af dem skal implementeres i systemer, der skal køre og fungere døgnet rundt, året rundt uden afbrydelser, og i systemer som er driftskritiske. Derfor har det krævet meget grundige analyser for at finde de rigtige løsninger, ligesom de skal implementeres med stor forsigtighed og samtidig med mange andre forandringer i Energinets systemlandskab det seneste år.

Sideløbende med implementeringen af de sidste anbefalinger fra ekspertgruppen, er der lavet en række tiltag, der minimerer risici for IT-sikkerheden, indtil de sidste tre løsninger er helt på plads.

Står et bedre sted
– Samtidig med at vi forbedrer IT-sikkerheden på de områder, Rigsrevisionen og ekspertgruppen har anbefalet, så har vi de senere år investeret markant i generel forbedring af IT-sikkerheden, så vi står bedst muligt rustet, i takt med at cybertruslerne hele tiden vokser og dukker op på nye måder. Vi er et langt bedre sted end for blot få år siden, men omvendt så stiger truslerne også hele tiden, så det er et evigt kapløb, siger Signe Horn Rosted.

Fremtidens grønne styresystem
Ud over det løbende arbejde med at opdatere og forstærke IT-sikkerheden, så udvikler Energinet den nye digitale infrastruktur, som i fremtiden skal understøtte styringen af det danske elsystem og dermed sikre danskernes forsyning.

Et helt grønt elsystem er på flere områder markant anderledes end et traditionelt elsystem. Fordi elproduktionen i fremtiden hovedsageligt vil komme fra vind og sol og dermed svinge efter vind, vejr, skyer på himlen mm., skabes der ny kompleksitet og ubalancer i elsystemet. Derfor er der behov for markant øget digital understøttelse, herunder nye avancerede AI-løsninger og data om produktion og forbrug, der konstant fødes ind i kontrolsystemerne. Det skal sikre balance og sikker forsyning også i et grøn elsystem. Det dilemma møder Danmark som et af de første lande i verden, fordi vores andel af grøn, svingende elproduktion er blandt de højeste i verden.

Samtidig med at styringen af elsystemet bliver mere digitalt, skal det skærmes mod eksterne trusler fx hackerangreb. Også derfor er Energinet i disse år ved at etablere helt nye platforme og sikkerhedsmodeller for den forsyningskritiske drift, som skal erstatte det nuværende systemlandskab og sikre stor robusthed i både systemer og drift i fremtidens grønne elsystem.

Kanalbyen bliver hjemsted for tangdyrkning og fiskebørnehaver

0

I Fredericia og resten af Syddanmark blomstrer biodiversiteten snart endnu mere. Med støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, som i alt uddeler 62,4 millioner kroner til projekter over hele landet, får 20 grønne og et enkelt blåt projekt nyt liv. Et af de mest spændende initiativer finder sted i kanalbyen ved Fredericia Havn, hvor en ny bro bliver centrum for både maritim biodiversitet og lokale fællesskaber. Her vil tangdyrkning, fiskebørnehaver og muslingefarme trives side om side med dykkerklubber og kajakroere, alt imens lokale borgere og undervisningsinstitutioner kan lære om livet under vandet gennem et live undervandskamera.

Blomsterfluer, løbebiller og mariehøns får bedre livsbetingelser, når 20 grønne og et enkelt blåt projekt i Syddanmark er gennemført.

I disse dage får projekterne besked om, at de har modtaget støtte på op til en million kroner fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, hvor netop biodiversitet og bæredygtighed er i fokus.

Et af de syddanske projekter, der modtager 450.000 kroner i støtte, finder man i kanalbyen ved Fredericia Havn, hvor en bro ud fra et nyt maritimt center bliver hjemsted for blandt andet tangdyrkning, fiskebørnehaver og dyrkning af muslinger. Samtidig bliver det et samlingssted for dykkerklubben Bælthavens to foreninger, der kan bruge broen som anløbssted. Det samme gælder for områdets kajakroere.

Men også de lokale undervisningsinstitioner og befolkningen som helhed for glæde af formidlingen af den maritime biodiversitet som er en væsentlig del af projektet.

– Det kan jo være vanskeligt at følge med i hvad, der foregår under havoverfladen. Når man står og ser ud over vandet, er der ikke meget at se, fortæller Tobias Bendixen som er tovholder for projektet i regi af Fredericia Kommune.

– Så vi etablerer et undervandskamera, så man via interenettet kan følge livet under overfladen i realtid,” tilføjer han.

I alt støttes syddanske projekter med med 10,5 mio. kroner fra Her gror vi-puljen.

Støtten på samlet godt 62,4 mio. kroner fordeler jævnt sig på 57 kommuner over hele landet.

Får besked i disse dage

– Vi glæder os over, at vi må være med til at støtte op om bæredygti-ge initiativer over hele landet. Det er inspirerende at følge, hvordan borgere i mere end halvdelen af landets kommuner tager livtag med et væld af aktiviteter og oplevelser i bynaturen,” siger Nordea-fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen.

Han peger desuden på, at de over 243 ansøgninger, som Nordea-fonden har modtaget, vidner om stor idérigdom og engagement i lokalsamfundene.

– Det medfører øget biodiversitet, mere genbrug og en øget bevidsthed om anvendelse af bæredygtige materialer – ikke bare i foreningslivet, men hos alle dem, der tager del i de lokale fællesskaber, siger han.

Mange af de støttede projekter er mindre anlægs- og facilitetsprojekter. Alle modtagere har forholdt sig til miljømæssig og social bæredygtighed i deres projekter, ligesom der er blevet lagt vægt på borgerinddragelse og biodiversitet i vurderingen.

Flere ind i fællesskabet

I forhold til social bæredygtighed har mange projekter fokuseret på at skabe værdi for flere brugergrupper og at skabe tilgængelighed for personer med handicap og andre sårbare grupper, så flere kan blive en del af fællesskabet.

Den miljømæssige bæredygtighed i projekterne afspejles bl.a. i valget af genbrugsmaterialer, brug af lokale, certificerede, og holdbare materialer, affaldshåndtering og beskyttelse af naturen.

Læs også

Byrådet i Fredericia drøfter helhedsplan for Skærbæk

0

I aften mødes byrådet i Fredericia for at træffe en afgørende beslutning om Helhedsplanen for Skærbæk. Planen, som blev godkendt den 18. december 2023, har været i offentlig høring fra den 8. januar til den 19. februar 2024. I denne periode modtog forvaltningen 94 høringssvar, som spænder over en række centrale emner, herunder institutionsforhold, natur, stier, byvækst, udvikling af havneområdet, trafik og miljø.

Forvaltningen har på baggrund af de indkomne høringssvar anbefalet, at byrådet vedtager Helhedsplanen med enkelte ændringer. Disse ændringer omfatter blandt andet justeringer i placeringen af fælles funktioner og institutioner samt et øget fokus på børn og unges liv. Desuden foreslås det at bevare et grønt område ved Juulsminde og tilpasse havneudvidelsen i overensstemmelse med Cowi’s forslag fra 2008.

Fokus på børn og unge

De 94 høringssvar har haft en betydelig indflydelse på planens udformning. Mange borgere påpegede, at planen ikke i tilstrækkelig grad omhandlede børn og unge samt de aktuelle forhold i Skærbæks institutioner. Flere udtrykte bekymring for, hvordan institutionerne kan følge med byens vækst. På baggrund af dette har forvaltningen tilføjet et tekstafsnit om børn og unges rolle i byen og justeret planen for bedre at understøtte udbygningen af fælles funktioner og institutioner.

Der var også betydelig bekymring for natur og byudvikling. Flere borgere opfordrede til at udnytte eksisterende grønne områder til bynatur frem for byfortætning. Som følge heraf har forvaltningen besluttet at friholde området vest for skolen ved Juulsminde fra bebyggelse og bevare det som grønt område.

Udviklingen af havneområdet var et andet centralt emne i høringssvarene. Mange borgere frygtede, at en udvidelse af havnen ville have store omkostninger for natur, miljø og byens eksisterende kvaliteter. Forvaltningen har derfor valgt at følge Cowi’s forslag fra 2008 og udelukker dermed idéen om landvinding mod vest.

Trafikale problemer og miljøkonflikter blev også adresseret i flere høringssvar. Forvaltningen erkender behovet for yderligere detaljer om, hvordan nuværende og fremtidige trafikale udfordringer skal løses, men bemærker, at konkrete trafikløsninger fastlægges i forbindelse med specifikke projekter.

Helhedsplanen for Skærbæk fungerer som en mellemformsplan, der placerer sig mellem kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Selvom planen ikke er juridisk bindende, danner den en vigtig ramme for byens fremtidige udvikling. Den skal følges op af yderligere planlægning og projektbearbejdning for at kunne realiseres fuldt ud.

Aftenens byrådsmøde i Fredericia vil være afgørende for Helhedsplanens fremtid. Forvaltningen indstiller, at planen vedtages med de angivne ændringer og bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen.