Første runde i NordicBet Ligaen er nu overstået, og det har været en blanding af både overraskelser og sejre til favoritterne, hvilket har sat en spændende tone for resten af sæsonen. Oprykningsfavoritterne fra OB sikrede sig en kneben sejr mod Esbjerg, mens en anden oprykningskandidat, AC Horsens, skuffede stort ved at tabe 3-1 til FC Fredericia, hvilket har rystet mange fans og eksperter.
Vendsyssel åbnede ballet med en hjemmebanekamp, hvor de satte oprykkerne fra FC Roskilde godt og grundigt på plads. Selvom slutresultatet på 3-0 antyder en komfortabel sejr, skulle Vendsyssel dog vente til efter pausen, før målscoringen kom i gang. Det var indskiftede Lasse Steffensen, der åbnede scoringen efter 58 minutters spil. Kampen var længe tæt, men i slutningen lykkedes det Vendsyssel at cementere sejren med to yderligere mål, hvilket sikrede dem en perfekt start på sæsonen.
Hvidovre, der er ny nedrykker fra Superligaen, var tæt på at skuffe mod HB Køge, som er blandt favoritterne til nedrykning. Hvidovre dominerede spillet med et massivt overtag, men det lignede længe en målløs affære. Med otte minutter igen blev Hvidovre dog tildelt et straffespark, som Lirim Qamli sikkert omsatte til kampens enlige scoring. Dette mål sikrede Hvidovre de tre vigtige point og gav dem en positiv start på deres kampagne for at vende tilbage til Superligaen.
Kolding, der har ambitioner om at lege med i toppen af tabellen, fik et knæk mod B.93 i en kamp, der blev præget af dramatik. Et rødt kort til Paul Ngongo efter blot 44 minutter satte Kolding under pres resten af kampen. Trods overtallet formåede B.93 dog ikke at få bolden i nettet, og kampen endte derfor 0-0. Kolding må nu arbejde hårdt på at rette op på denne skuffelse, hvis de vil holde deres oprykningsdrømme i live.
OB-fans. Foto: AVISEN
OB var i knibe
For første gang siden 1999 mødtes Esbjerg og OB i landets næstbedste række, hvilket tiltrak stor opmærksomhed. OB fik en planmæssig start med en tidlig føring, men Esbjerg kæmpede sig tilbage og udlignede efter en times spil, hvilket skabte en intens atmosfære på stadion. Kampens dramatiske højdepunkt kom i overtiden, hvor Luca Kjerrumgaard sikrede OB sejren med en scoring til 2-1, hvilket sendte deres fans i ekstase og gav holdet en vigtig sejr i deres jagt på oprykning.
AC Horsens har store ambitioner, og med deres nye amerikanske ejer er der investeret kraftigt i spillertruppen hen over sommeren. Desværre for Horsens kom det ikke til udtryk i kampen mod FC Fredericia. Selvom Horsens kom foran 1-0 i første halvleg, formåede Fredericia at vende kampen på hovedet med tre mål i anden halvleg. Dette efterlod Horsens med et sviende nederlag på hjemmebane og rejser spørgsmål om, hvorvidt deres store investeringer vil betale sig i denne sæson.
Afslutningsvis delte Hillerød og Hobro pointene i en spændende kamp. Hobro har siden vinterpausen mistet flere nøglespillere, der er blevet solgt til højere rangerede klubber, men de formåede alligevel at presse Hillerød til det yderste. Hobro kom foran to gange, men det var ikke nok til at sikre sejren. I kampens overtid udlignede Gregers Arndal-Lauritzen til slutresultatet 2-2, hvilket gav begge hold en pointdeling, men også en fornemmelse af, at de kunne have fået mere ud af kampen.
Denne første runde i NordicBet Ligaen har allerede givet os en smagsprøve på den spænding og de uforudsigelige øjeblikke, der kommer til at præge denne sæson. Fans over hele landet ser frem til de kommende kampe med stor forventning, og det bliver interessant at følge udviklingen i tabellen, efterhånden som holdene finder deres form og viser, hvad de virkelig er i stand til.
Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden.
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede antal børn i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne. Danskerne vil ifølge Danmarks Statistik få færre børn i de kommende år end tidligere forventet, og den lavere fertilitet påvirker de offentlige finanser positivt.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, der blev udgivet i juni, og data fra Finansministeriet. I 2040 vil der ifølge Danmarks Statistik være over 100.000 færre børn sammenlignet med forrige fremskrivning fra 2023.
Analysen fra AE viser, at det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets langsigtede fremskrivninger. Dermed vil den strukturelle saldo ikke længere overskride budgetlovens underskudsgrænse omkring år 2040. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt for politikerne at lave politiske indgreb for at forhindre, at underskudsgrænsen bliver overskredet.
”Den nye prognose for befolkningens udvikling er ret markant. Danskere vil få langt færre børn i de kommende år end forventet, og det vil betyde, at de offentlige udgifter til for eksempel børnepasning og sundhed bliver mindre. Så der er råd til velfærden i de kommende årtier, uden at politikerne behøver at lede efter flere penge,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det handler om budgetloven og EU’s finanspagt
Underskudsgrænsen i budgetloven er den danske implementering af reglerne i Finanspagten, som er en aftale mellem EU-landene, der trådte i kraft i 2013. Ifølge budgetloven må den strukturelle saldo ikke være i underskud med mere end én procent af BNP. Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der udtrykker statens over- eller underskud på de offentlige finanser renset for konjunkturer.
I de kommende år forlader store årgange arbejdsmarkedet og får brug for pleje. Samtidig har det indtil nu set ud til, at der ville blive markant flere børn hen over de næste årtier. Den befolkningsudvikling skabte et dyk på den strukturelle saldo ned under budgetlovens underskudsgrænse.
Når man visualiserer den strukturelle saldo i de kommende år i en graf, ligner grafen en hængekøje. Derfor kaldes dykket ned under budgetgrænsen ”hængekøjeproblemet”.
Med den opdaterede fremskrivning fra Danmarks Statistik er der stadig en hængekøje – men ikke i en grad, så den dykker ned under budgetlovens underskudsgrænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb for at leve op til budgetloven.
Analysens hovedkonklusioner
Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 indeholder en markant nedjustering af fertiliteten i forhold til prognosen for 2023. Den langsigtede fertilitet nedjusteres således fra cirka 1,9 til cirka 1,7 børn per kvinde. Lavere børnetal reducerer udgiftsbehovet til for eksempel børnepasning, hvilket forbedrer de offentlige finanser i de kommende årtier.
AE skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.
Ny befolkningsprognose fjerner hængekøjeproblemet
Danmarks Statistik har offentliggjort en ny befolkningsprognose, der markant nedjusterer den forventede fertilitet. Den langsigtede fertilitet nedjusteres fra ca. 1,9 til ca. 1,7 børn pr. kvinde. Samtidig konvergerer den kortsigtede fertilitet, som i øjeblikket er omkring 1,5 børn pr. kvinde, langsommere mod det langsigtede niveau end hidtil forudsat.
I den opdaterede fremskrivning betyder det, at der i 2040 vil være mere end 100.000 færre børn sammenlignet med fremskrivningen for 2023. Det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets fremskrivninger.
Effekten på den strukturelle saldo efter 2030 er baseret på interpolation af marginalvirkningerne på den offentlige saldo, som er opgjort i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 179 (Alm. del) af 14. marts 2024.
I Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 nedjusteres den langsigtede fertilitet for kvinder med dansk oprindelse til 1,75 børn pr. kvinde, mens gennemsnittet for alle kvinder falder til ca. 1,7 børn pr. kvinde.
Derudover er den kortsigtede fertilitet lavere end den langsigtede. I den nye befolkningsfremskrivning indfases den langsigtede fertilitet over en periode på ca. 15 år, mens indfasningen i den gamle fremskrivning, som FIU-svaret på spm. nr. 179 er baseret på, var væsentligt kortere.
Med den opdaterede fremskrivning af den strukturelle saldo er denne ”hængekøje” ikke længere i strid med budgetlovens grænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, f.eks. højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.
En kvinde er blevet fundet død på Valløesgade i Vejle, hvilket har ført til, at Sydøstjyllands Politi har været til stede på stedet i flere timer.
Politiet i Sydøstjylland befinder sig i øjeblikket på en adresse på Valløesgade i Vejle, hvor en kvinde er blevet fundet død. De pårørende er blevet informeret, og siden fundet klokken 12.45 har politiet gennemført en grundig undersøgelse af fundstedet, oplyser vagtchef Torben Wind til Ekstra Bladet.
Torben Wind fortæller videre, at politiet i løbet af dagen har afspærret et større område omkring adressen og haft en hundepatrulje i området. Han understreger, at beboerne i området ikke skal være bekymrede, og at politiets undersøgelser snart er afsluttet.
Mandag eftermiddag blev Gammel Havn i Fredericia forvandlet til en festplads, da de første af de 57 skibe i årets Fyn Rundt kapsejlads begyndte at ankomme. Blandt disse skibe var Hjalm fra 1901, som blev mødt med stor begejstring fra de fremmødte. Med rekordmange deltagere tiltrak begivenheden et stort publikum, der nød den varme sommerdag og de mange aktiviteter, som var arrangeret på kajen.
Da Hjalm havde lagt til kaj, var der stor interesse omkring skibet. Særligt flere ældre gik hen og henvendte sig til besætningen for at komme med spørgsmål omkring vedligeholdelse og lignende. Da det havde lagt sig , fik AVISEN muligheden for at tale med Per Johansen, der er kok ombord, og den unge sejlentusiast Sebastian Larsen. Per Johansen var fuld af lovord om arrangementet:
– Det (Fyn Rundt) er et af de sjoveste arrangementer for gamle træskibe, og det giver god mening for de unge mennesker at være med også. Det er en fantastisk modtagelse, vi får hver eneste gang. Det er alt andet lige federe, når solen skinner, og vinden er god, og den har været rigtig fin i dag, siger Per.
Mens Per talte, kunne man tydeligt høre glæden i hans stemme over den positive oplevelse, som han og resten af besætningen nyder. Han fortsætter med at understrege værdien af sådanne begivenheder:
– Det skulle alle have lov til at prøve, og for vores unge mennesker er det en kæmpe oplevelse hver eneste gang. Det giver et sindssygt godt sammenhold, ikke kun os på båden, men blandt alle de andre skibe også, forklarer Per Johansen.
Tyvstart gjorde Hjalm kom først
Per bemærker også, med et grin, at Hjalm ikke nødvendigvis er det hurtigste skib i flåden. Selvom besætningen er dygtig og ivrige efter at sejle, må de erkende, at deres skib ikke er bygget til hastighed. Hjalm er en charmerende, ældre galease, som er tungere og mere robust end mange af de andre deltagere, hvilket betyder, at de ofte bliver overhalet på de længere strækninger.
– Vi er nok den langsomste. Vi er en slags Kevin Magnussen, kan man sige. Vi synes godt, vi kan sejle, men vores båd er ikke så hurtig, nogen går meget op i det, det gør vi ikke, siger Per.
Men I kom først?
– Ja, vi snød lidt. Vi lavede en lille tyvestart, siger Per og griner.
Sebastian Larsen og Per Johansen ombord på Hjalm. Foto: AVISEN
Sebastian Larsen delte også lidt mere indgående om deres daglige rutine, når skibet ligger til kaj.
– Vi slapper af, forklarer Sebastian prompte inden, at Per Johansen supplerer med dette:
– Nu skal vi lige have vasket op efter frokost, og så vil vi gerne ud at se byen og opleve det liv, der er her. Der er jo et kæmpe liv på havnen hver eneste gang, vi ankommer.
Dagens ankomst til Fredericia var en speciel begivenhed, da byen ikke har haft besøg af Fyn Rundt siden 2019. Skibene blev mødt med varme og begejstring fra de fremmødte, der nød de mange aktiviteter og den festlige atmosfære. Der var boder, hvor man kunne købe forskellige lækkerier, og en udstilling af veteranbiler tiltrak mange nysgerrige blikke. Minigolfbanen var også populær blandt børnene, og musikken fra sømandsviser og fællessang fyldte luften.
Mens skibene lagde til kaj, kunne man mærke spændingen og energien blandt besætningerne, der udvekslede historier og erfaringer fra dagens sejlads. Mange af disse skibe har en lang historie bag sig, og deres deltagelse i Fyn Rundt er en hyldest til både deres håndværksmæssige skønhed og de dygtige sejlere, der fører dem.
Fyn Rundt fortsætter tirsdag morgen klokken 10:00, hvor skibene sætter kurs mod Assens. Men minderne fra Fredericia, den varme modtagelse og de mange oplevelser vil følge deltagerne videre på deres rejse. Med sin historiske charme og livlige havn har Fredericia igen vist, at de kan levere en uforglemmelig oplevelse for både deltagere og tilskuere.
Om Hjalm:
Hjalm, der er en jagtbygget galease med kendingsbetegnelsen OUXI, er et skib med en fascinerende og mangfoldig historie. Bygget i 1901 af J. Christoffersen i Assens til C. E. Nielsen i Varberg, blev galeasen oprindeligt navngivet Hulda. Skibet vejer 49.84 bruttoton og er udstyret med en 162HK Mercedes-motor. Hjalm har sit hjemsted i Holbæk, hvor den i dag fungerer som lejrskoleskib.
I 1907 kom skibet under dansk flag og blev omdøbt til Chr. Jensen af Faxe, med N. T. Christensen som ejer og fører. Den 17. november 1910 oplevede skibet en dramatisk stranding under en hård kuling ved Barnhöft, mens det var på vej fra København til Stralsund. Efter flere mislykkede forsøg på at frigøre skibet, blev Chr. Jensen til sidst bragt flot af en bjergningsdamper og ført til Stralsund.
På grund af sygdom solgte skipper Christensen skibet i 1924 til skibsfører A. C. Larsen i Brandholm, som gav det navnet Hjalm og installerede en kraftigere motor på 52 HK. I 1929 overtog Th. Pedersen, Fuur, administrationen af skibet, som nu blev kaldt Magda og registreret i Aalborg. Det fungerede som paket mellem Aalborg og Fuur.
I 1935 blev skibet solgt til skipper F. L. Nielsen for 15.500 kroner og fik navnet Dykker af Grenå. Skroget blev ombygget til stenfiskeri, og skibet blev rigget ned til jagt med en 90 HK motor og et højt styrehus. I denne periode beskæftigede skibet sig primært med stenfiskeri og kabelarbejde. En dramatisk hændelse indtraf den 20. marts 1971, hvor skibet blev trukket ned under bugsering i Kattegat.
I marts 1978 blev Dykker solgt til Holbæk kommune og blev delvist ført tilbage til sin oprindelige skikkelse som et ungdomsarbejdsløshedsprojekt. I foråret 1979 blev skibet omdøbt til Hjalm igen og begyndte sin nuværende funktion som lejrskoleskib. Hjalm har gennem sin lange og varierede historie bevist sin alsidighed og modstandsdygtighed, og den fortsætter med at inspirere og uddanne unge mennesker på sine rejser rundt i de danske farvande.
Mandag klokken 15:00 blev Gammel Havn i Fredericia et centrum for festligheder, da de første af de 57 skibe i årets Fyn Rundt kapsejlads ankom. Med rekordmange deltagere tiltrak begivenheden et stort publikum, der var klar til at nyde den varme sommerdag og de mange aktiviteter, som var arrangeret på kajen.
Folk stimlede sammen på kajen, mens skibene kom ind. Der var opsat boder, hvor man kunne købe lækre snacks og drikkevarer. Her kunne man forsyne sig med alt fra is og grillede pølser til friskpresset juice og kaffe. Atmosfæren var fyldt med latter og samtale, mens folk nød maden og drikkevarerne.
For dem, der ønskede lidt ekstra underholdning, var der masser at tage sig til. En udstilling af smukt vedligeholdte veteranbiler tiltrak mange nysgerrige blikke, og flere benyttede lejligheden til at tage et nostalgisk kig tilbage i tiden. Minigolfbanen var også populær, især blandt børnene, der ivrigt konkurrerede om at få den bedste score.
Sebastian Larsen (tv) og Per Johansen (th). Per fortæller, at godt nok kom Hjalm først, men de tyvstartede, siger han med et smil. Foto: AVISEN
Musikken var en anden stor attraktion. Lyden af sømandsviser og fællessang fyldte luften og skabte en autentisk maritim stemning. En gruppe musikere underholdt publikum med traditionelle sange, som mange sang med på, hvilket skabte en følelse af fællesskab og samhørighed.
Det første skib, der ankom fra Bogense, startbyen for kapsejladsen, var Hjalm fra 1901. Skibet blev mødt med stor begejstring fra publikum, der klappede og tog billeder, da det majestætisk gled ind i havnen. Efter Hjalm fulgte en række andre imponerende skibe, der alle blev hilst velkommen med samme varme modtagelse.
Fredericia har ikke haft besøg af Fyn Rundt siden 2019, og gensynet blev fejret med manér. Normalt plejer ruten at inkludere Middelfart, men i år havde arrangørerne valgt at ændre ruten til fordel for Fredericia. Denne ændring blev mødt med stor glæde fra de lokale, som ivrigt tog imod de besøgende skibe og deres besætninger.
Poul Rand, der er opstillet til Kommunalvalget i 2025 for Liberal Alliance, havde fundet vejen til Gammel Havn. Foto: AVISEN
Som skibene lagde til kaj, kunne man mærke spændingen og energien blandt besætningerne, der udvekslede historier og erfaringer fra dagens sejlads. Mange af disse skibe har en lang historie bag sig, og deres deltagelse i Fyn Rundt er en hyldest til både deres håndværksmæssige skønhed og de dygtige sejlere, der fører dem.
Traditionen foreskriver, at deltagerne i Fyn Rundt, plejer at gå til lands efter ankomsten og gå rundt i byen, hvor de sandsynligvis kommer forbi restaurationer som nyder godt af begivenheden. Derefter går turen til køjs inden, at en ny dag på vandet venter forude.
Der blev nydt alt fra is, pølser, kaffe og øl i dagens anledning. Foto: AVISEN
Tirsdag morgen klokken 10:00 går turen videre for skibene, der sætter kurs mod Assens. Inden da har besætningerne tid til at forberede sig og nyde morgenen i Fredericia. Byen havde virkelig gjort en indsats for at gøre deres besøg mindeværdigt, og mange af deltagerne udtrykte deres taknemmelighed over den varme modtagelse, de havde fået.
Efter en formiddag med gråvejr er solen kommet frem igen. DMI melder om, at det varer ved frem til imorgen.
Ifølge DMI vil der i de østlige dele af landet være mest skyet med perioder med regn eller byger. Dog kan man andre steder forvente tørt vejr og efterhånden nogen eller en del sol, særligt over Jylland. Temperaturerne vil ligge mellem 17 og 20 grader, og vinden vil være let til frisk fra vest og nordvest.
Når vi går ind i aftentimerne, vil der være mulighed for nogen eller en del sol. Natten vil for de fleste steder byde på klart vejr, men sidst på natten vil skyerne trække ind over den vestlige del af Jylland med enkelte byger. Nattetemperaturerne vil falde til mellem 11 og 17 grader, og vinden vil aftage til svag til jævn fra syd og sydvest.
Henrik Voldborg, der er en kendte danske meteorolog og tidligere vejrvært på DR, er død i en alder af 88 år, oplyser familien. Han efterlader sig sin hustru, Anne Marie, og parrets fire børn.
Voldborg blev en elsket figur i dansk tv-historie, især kendt for sine karismatiske sweatere og sin engagerende præsentation af vejrudsigten på Danmarks Radio. Hans karriere strakte sig over flere årtier, og han blev et ikon i danske hjem. Han leverede vejrudsigterne dag efter dag med et smil og blev symbolet på vejret i Danmark.
Da Henrik Voldborg stoppede hos DR og DMI i 2001, blev han æret med en audiens hos dronning Margrethe II, hvor han modtog ridderkorset for sine bidrag til meteorologi og offentlig formidling.
Senere, i en tid hvor man måtte sige tingene som de var, brokkede bornholmerne sig over, at de ikke kunne se vejret på solskinsøen grundet Voldborgs mave. Denne hændelse blev dog en del af hans charmerende og jordnære personlighed, som mange danskere husker med et smil.
Henrik Voldborg vil blive bisat fra Nærum Kirke den 26. juli.
Fredericia Kommune står over for en betydelig stigning i antallet af ældre borgere over 80 år frem mod 2035. For at imødegå denne udfordring har formanden for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen (A), præsenteret flere initiativer og planer for at sikre tilstrækkelig pleje og støtte til kommunens ældre.
Danmarks befolkning over 80 år forventes at stige med 45 procent inden for de næste 10 år, svarende til 144.000 flere ældre personer. Mange af disse vil have brug for hjælp og støtte fra den kommunale ældrepleje. Dette skaber betydelige udfordringer for flere kommuner, herunder Fredericia. For Fredericia specifikt forventes en stigning på 42 procent i antallet af ældre over 80 år, hvilket betyder, at kommunen i 2035 vil have 4.395 ældre borgere, en stigning fra de nuværende 3.101.
– Vi følger området meget tæt, især hvad angår borgere over 80 år. Vi garanterer en plejehjemsplads inden for to måneder, og vi har ingen problemer med at opfylde dette løfte. Vi er bevidste om behovet for at bygge et nyt plejehjem og har en prognose for antallet af borgere. De tal skal vi følge op på, siger Søren Larsen.
I takt med den stigende ældrebefolkning står Fredericia Kommune over for udfordringen med at sikre tilstrækkelig pleje og støtte. For at håndtere denne udvikling fremhæver formanden for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen, et afgørende fokusområde: nedbringelse af sygefraværet blandt kommunens ansatte.
– Det vigtigste skridt, vi skal tage, er at nedbringe sygefraværet. Vi skal ned under landsgennemsnittet, hvilket vil frigive hænder og spare vikarudgifter, forklarer Larsen.
Hvordan skal nyt plejehjem drives?
Når det kommer til driftformen for det nye plejehjem, er der endnu ingen beslutning truffet af Fredericia Kommune. Der er flere muligheder, der skal overvejes nøje, før en endelig beslutning kan tages.
– Vi har ikke besluttet, om kommunen skal drive det nye plejehjem, eller om vi skal involvere fonde. Det er noget, vi skal undersøge nærmere. Men som det er nu, så er det svært for kommunen at finansiere, så det er noget vi skal se nærmere på, siger Søren Larsen
Udvalgsformanden peger også på vigtigheden af at undersøge nye muligheder og teknologiske løsninger for at forbedre plejen af de ældre borgere i Fredericia. Han understreger, at der er mange innovative tilgange, der kan overvejes for at optimere plejeindsatsen og frigøre ressourcer til mere personlig omsorg. Dette er nødvendigt for at kunne håndtere den stigende ældrebefolkning og sikre, at alle borgere får den bedst mulige pleje:
– Vi har ikke taget hul på det endnu. Vi skal se, hvad der er af muligheder på området. Hjemmeplejen fører tilsyn med dem, der ligger derhjemme. Man kunne med fordel bruge teknologi til at give alarmer, når man bevæger sig ud af sengen, eksempelvis ligesom vi bruger robotstøvsugere. Vi skal nemlig frigive hænder til personlig pleje, da vi ikke har nok ressourcer, fortæller Larsen.
Efteruddannelse er vigtig
Søren Larsen understreger også vigtigheden af efteruddannelse og medarbejderinddragelse som centrale elementer i at forbedre ældreplejen i Fredericia. Han har taget initiativ til at undersøge forskellige uddannelsesmuligheder for at sikre, at personalet er bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer:
– Jeg har bedt vores medarbejdere undersøge mulighederne for efteruddannelse. Vi kigger blandt andet på EDEN-alternative, som vi i øjeblikket er ved at implementere, på plejehjemmene, og ser om vi kan bruge noget af det i forbindelse med efteruddannelse af hjemmeplejen. Det er vigtigt at følge op på sygefraværet og tilbyde relevant efteruddannelse samt give medarbejderne indflydelse på vagtplanerne, siger Søren Larsen.
Søren Larsen fremhæver også behovet for at fokusere på medarbejdernes trivsel og inddragelse i beslutningsprocesser for at styrke ældreplejen i Fredericia. Han understreger, at en afbalanceret tilgang er nødvendig for at opnå de bedste resultater:
– Det er blandt andet med at følge op på sygefraværet og hvad man tilbyder af efteruddannelse og give medarbejderne indflydelse på vagtplanerne. Det er noget jeg selv tror meget på, da vi har dygtige medarbejdere derude, som godt kan håndtere det, slutter Søren Larsen.
FOA mener målrettet indsats er nødvendig
Ifølge FOA kræver de store kommunale forskelle i stigningen af antallet af ældre en målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Det er nødvendigt at reducere unødigt bureaukrati og frigøre personalets faglighed for at kunne levere den nødvendige hjælp og pleje til det stigende antal ældre borgere. Hvis politikerne ikke handler nu, risikerer det danske velfærdssamfund at stå i en situation, hvor man ikke kan leve op til de velfærdsforpligtelser over for de ældre, som skolebørnene flaskes op med.
Fredericia Kommune står derfor over for en stor udfordring, men med de rette strategier og initiativer kan kommunen sikre, at fremtidens ældrepleje bliver bæredygtig og effektiv. Ved at fokusere på sygefravær, efteruddannelse, teknologiske løsninger og inddragelse af medarbejderne i beslutningsprocesserne kan Fredericia skabe en robust ældrepleje, der imødekommer de kommende års stigende behov.
Fredericia Kommune står over for en markant stigning i antallet af ældre borgere over 80 år, med en forventet stigning på 42 procent frem mod 2035. Denne udvikling kræver en omfattende og målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), deler sine tanker og strategier for at håndtere denne demografiske udfordring gennem en række initiativer og planer.
Kirsten Hassing understreger vigtigheden af forebyggende tiltag for at sikre, at de ældre borgere kan forblive sunde og selvhjulpne så længe som muligt. Hun mener, at en proaktiv tilgang til ældreplejen ikke kun forbedrer livskvaliteten for de ældre, men også reducerer behovet for mere intensiv og kostbar pleje på længere sigt. Hassing fremhæver, at forebyggende tiltag kan omfatte regelmæssige sundhedstjek, tidlige interventioner ved tegn på sundhedsproblemer, og generel rådgivning om en sund livsstil.
– Vi gør klogt i at møde de ældre og sørge for at have forebyggende tiltag. Samtaler på forhånd er godt. Det er billigere, hvis man forebygger, at ældre bliver alvorligt syge og har brug for hjælp. Hvis vi skal rumme det hele, så skal vi fokusere mere på de forebyggende tiltag, så vi kan håndtere de flere ældre. Vi skal møde dem så hurtigt som muligt, så de afhjælpes. Vi skal ikke gøre det samme som for år tilbage, men vi skal se, hvordan vi kan sikre, at folk har det bedst muligt, længst muligt. Det vil betyde, at vi skal øge vores tidlige indsats og lave tiltag, så folk kan være friske og raske og klare sig selv længst muligt med så lidt hjælp fra kommunen som muligt,” forklarer hun.
Nye plejehjem og driftformer
Etableringen af nye plejehjem er en vigtig del af planlægningen i Fredericia, især i lyset af den forventede stigning i antallet af ældre borgere. Kirsten Hassing påpeger nødvendigheden af at finde nye måder at drive plejehjem på for at kunne imødekomme fremtidens krav og sikre, at de ældre får den bedst mulige pleje. Hun fremhæver, at det er essentielt at tænke innovativt og overveje forskellige driftsmodeller, der kan forbedre effektiviteten og kvaliteten af plejen.
– Vi ser gerne, at når man kigger ind i et nyt plejehjem, at det er privat eller nogen bygger det og drifter bygningen, og kommunen kan leje sig ind. Der er lange udsigter til, at vi kan bygge et kommunalt plejehjem, så vi skal i gang med at tale med nogle fonde og se, hvad der er muligt, for at nogen bygger for os. Det koster selvfølgelig i drift, men nogle af de plejehjem, der ikke er tidssvarende, kan man måske nedlægge for at få et andet og bedre. Store plejehjem kan dog også blive for store, så man skal kigge på mange pladser, men det skal bygges, så det for den enkelte borger virker, siger hun.
Selvom teknologi kan spille en væsentlig rolle i fremtidens ældrepleje, advarer Kirsten Hassing mod at tro, at teknologi kan løse alle problemer. Hun understreger, at selvom teknologiske løsninger som robotstøvsugere, alarmer og overvågningssystemer kan lette arbejdsbyrden og øge effektiviteten i visse opgaver, kan de aldrig helt erstatte den menneskelige kontakt og omsorg, som er afgørende for de ældres trivsel og velbefindende.
– Teknologien kommer og buldrer derudaf. Det vil være naivt at tro, at teknologien kan løse alt. Der er også menneskelig kontakt, der gør, at man kan sige til andre i byrådet, at dette budget skal indføre støvsugere, og så kommer man færre gange ud til de ældre. Ved at komme færre gange, så smuldrer det forebyggende, hvor man ser, om den ældre bliver dårlig eller dehydreret, når det bliver varmt. Så kan den ældre blive meget syg. Det er til gene for den ældre, men det koster også kommunen i den sidste ende. Det bliver sværere at forebygge og sværere at se, hvad man kan gøre. Det er en skrue uden ende. Et serviceniveau handler også om det sociale, og det er dem, der kommer hos de ældre, med til også. Det med at tro, at teknologi kan afløse, at man også er der fysisk, tror jeg ikke på, men vi skal gøre noget andet med tiden, og med tiden kommer der generationer, som også har vænnet sig til teknologien, forklarer Hassing.
Arbejdsforhold og medarbejderansvar
For at sikre en effektiv pleje fremhæver Hassing behovet for gode arbejdsforhold og ansvar til medarbejderne. Hun understreger, at det er afgørende at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og støttede, da dette i høj grad påvirker deres evne til at levere pleje af høj kvalitet.
– Der kører en proces i øjeblikket. Der er nogen, der har henvendt sig om, at de mangler hænder og bliver stresset af det. Man skal ikke spare for meget på medarbejderne, så det bliver stressende for dem, der er der, så vi skal sørge for at have gode teams, så folk når det, de skal. Folk skal have mere ansvar, for eksempel selvkørende teams. Vi har dygtige medarbejdere derude, som godt kan finde ud af selv at gøre noget, de vil, så de optimerer selv, siger Hassing.
Hassing understreger også vigtigheden af løbende opfølgning og tilpasning af budgetterne for at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt. Hun mener, at en dynamisk tilgang til budgettering er nødvendig for at kunne reagere hurtigt og effektivt på de ændrede behov og udfordringer, som ældreplejen står over for.
– Vi får løbende præsenteret prognoserne i Senior- og Socialudvalget. Så vi ser behovet, og vi taler om et nyt plejehjem. Det er på dagsordenen. Vi har et kraftigt ønske om et friplejehjem, og det har vi altid haft i Det Konservative Folkeparti. Det skal besluttes politisk, men vores tilgang er, at vi skal have et friplejehjem. Vi skal se på finansieringen, men jeg har siddet som formand for Fremtidens Skole og har lukket ned for det kommissorium, og det kan også være noget af det fysiske, vi kigger på med plejehjem efter sommerferien. Jeg har et ønske, ud fra de tal der er kommet nu, om en opfølgning på det efter sommerferien, siger Kirsten Hassing.
Næstformanden påpeger også vigtigheden af at finde en balance mellem teknologi og menneskelig kontakt i plejen. Hassing mener, at mens teknologiske hjælpemidler kan øge effektiviteten og lette arbejdsbyrden, er det afgørende, at de ikke erstatter den personlige interaktion, som er så vigtig for de ældres trivsel.
– Én ting er at følge udviklingen, men vi skal se behovet. Vi skal se, hvad de har brug for hjælp til. Jeg har set det overordnede, men jeg vil være klogere udover bare antallet. Jeg vil se, hvad de ældre har brug for. Vi taler rehabilitering tit, og det er fint at have på dagsordenen, at vi vil have de ældre skal klare sig længst muligt. Det er relevant at forholde sig til, hvilket behov de ældre får og efterspørger i øvrigt. Det er mindst lige så vigtigt, når man taler antallet af boliger, forklarer hun.
Opfølgning på vikarforbrug og serviceniveau
Kirsten Hassing Nielsen adresserer også udfordringerne med vikarforbruget og betydningen af stabile teams i ældreplejen. Hun fremhæver, hvordan faste teams kan skabe en mere stabil og effektiv arbejdsstruktur, hvilket i sidste ende gavner både medarbejderne og de ældre borgere:
– Sandheden om vikarforbruget er, at vi ikke er faldet synderligt. Der er stadigvæk noget at hente, har jeg en forventning om. Der er nogle steder i kommunen, som er meget gode til det, men der er andre, som stadig har udfordringer. Jeg har været ude at rose det med, at vi har faste teams, da vi på den lange bane kan få gevinst. Det gavner både den ældre og arbejdsmiljøet. Det giver faste kollegaer, og desto bedre bliver arbejdsmiljøet, og dermed minimerer man formentlig sygefraværet og højner arbejdsmiljøet. Det skal vi virkelig satse på, men det er en ledelsesopgave, afslutter Hassing.
Med disse indsatser og en kombination af forebyggelse, innovative plejehjemsløsninger, teknologisk integration og forbedrede arbejdsforhold håber Kirsten Hassing at kunne imødekomme de kommende års udfordringer og sikre, at de ældre borgere får den pleje og omsorg, de skal have ifølge hende.
FC Fredericia vandt noget overraskende 3-1 på udebane mod AC Horsens. Særligt flere debutanter imponerede. Se her vores karakterer fra opgøret.
Hvem havde troet, at FC Fredericia ville triumfere i sæsonpremieren på udebane mod en stærk oprykningskandidat som AC Horsens og vinde med hele 3-1? Selv de mest optimistiske fredericianere havde næppe turdet håbe på et sådant resultat. Efter kampen erkendte cheftræner Michael Hansen over for AVISEN, at denne sejr var en glædelig overraskelse for både ham og holdet.
Kampen begyndte ellers lidt nervøst for FC Fredericia, som allerede i første halvleg kom bagud 1-0. Det var dog ikke fordi, de blev fuldstændigt udspillet af Horsens. Tværtimod viste Fredericia flere gode takter og skabte adskillige chancer, men bolden ville simpelthen ikke i mål. Det så ud som om, de bare manglede det sidste held og skarphed foran kassen.
Denne situation ændrede sig dramatisk i anden halvleg. Efter en inspirerende peptalk i pausen fra Michael Hansen kom FC Fredericia ud med fornyet energi og vilje. Holdet viste imponerende effektivitet og scorede hele tre gange i løbet af halvlegen. Det første mål kom fra Asbjørn Bøndergaard, som udlignede til 1-1 med et flot spark. Dette mål ændrede kampens momentum fuldstændigt, og Fredericia begyndte at dominere spillet.
Efter Bøndergaards mål tog Jonatan Lindekilde scenen og bragte FC Fredericia foran med 2-1 efter en veludført kombination. Men holdet var ikke færdigt endnu. Gustav Marcussen, der allerede havde imponeret med sit energiske spil, sikrede sejren ved at score til 3-1 med et flot mål, der satte punktum for en strålende anden halvleg.
Sejren kunne faktisk have været endnu større. Agon Mucolli var flere gange tæt på at udbygge føringen, og i kampens overtid havde Jakob Jessen en stor chance, der også kunne have resulteret i mål. Det var en imponerende og måske endda lidt overvældende præstation fra FC Fredericia, der med denne sejr sendte et klart signal til resten af ligaen om, at de er et hold, man skal regne med.
Dette resultat vil uden tvivl give holdet stor selvtillid fremadrettet. At kunne vende en svær start til en overbevisende sejr mod en af oprykningsfavoritterne vidner om stærk moral og kvalitet i truppen.
Se her vores karakterer:
1: Dumpet 2: Mindre god præstation 3: Jævn præstation 4: God præstation 5: Fortrinlig præstation 6: Topklasse
Der gives kun karakterer, hvis man har spillet minimum en halvleg.
Mattias Lamhauge (3): Kunne ikke stille noget op ved Horsens’ mål og blev kun testet et par andre gange i løbet af kampen, hvor han parerede et par langskud.
Anders Dahl (3): Var driftsikker i begge ender af banen uden at skille sig ud.
Frederik Rieper (4): Med det angreb Horsens kom med, så slap den på dagen valgte anfører godt fra opgaven. Midterforsvareren leverede en stabil præstation og gav ikke store chancer væk.
Jeppe Kudsk (3): Stabil indsats af Kudsk også. Tillod heller ikke Horsens-spillerne det store.
Jakob Jessen (3): Er egentlig bedst som central midtbane, men spillede en upåklagelig venstre back. Har en god pasningsfod og placerede sig fint.
William Madsen (4): Ankeret på FC Fredericias midtbane i den mest tilbagetrukne rolle. Det slap han godt fra. Var især iøjnefaldende i anden halvleg i presspillet og var god med bolden.
Gustav Marcussen (5 – Man of the Match): FC Fredericia sled lidt mere med det i første halvleg, men det vendte i anden halvleg. Marcussen var en af hovedarkitekterne bag. Gode pasninger, godt presspil og det krydret med et rigtig flot mål.
Jonathan Lindekilde (4): Anonym første halvleg, hvor man ikke rigtig lod mærke til ham. I anden halvleg gav han prøver på sit talent, og det var ikke til at se, at han er en ung gut, der i sidste sæson spillede i U19-ligaen for FC Midtjylland. Krydrede indsatsen med et mål.
Oscar Buch (2): Var meget anonym og kom ikke rigtig til sin ret. Arbejdede dog fint for sagen.
Agon Mucolli (3): Uheldigt han ikke fik scoret. Ellers god kamp af den hjemvendte Mucolli, der noterede sig for tre chancer, som alle kunne være gået ind. Især den ene var utur, da den blev reddet på stregen af en Horsens-spiller.
Asbjørn Bøndergaard (4): Viste målinstinkt fra dag ét i NordicBet Ligaen. Scorede et mål, der blev underkendt i første halvleg, men tog revanche efter pausen, da han udlignede. Arbejdede derudover godt for sagen i alle 90 minutter.
Cheftræner Michael Hansen (4): FC Fredericia virkede lidt shaky i første halvlegs indledning, men det løsnede sig lidt op som halvlegen skred frem. Det kan formentlig tilskrives, at hele syv spillere var debutanter. Det kunne Hansen have fået på puklen for, hvis det var gået galt, da han havde muligheden for at spille med færre debutanter fra start. Vinderen har altid ret, og det har Michael Hansen derfor i dette tilfælde. Peptalken i pausen hjalp, og der blev spillet sprudlende fodbold i anden halvleg.
