Profil stopper i FHK

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Lasse Balstad kom til FHK i sommeren 2021, og denne sæson bliver hans sidste i den røde trøje. Efter fire sæsoner i Fredericia er tiden kommet, hvor den norske forsvarsgeneral ønsker at prøve noget nyt.

Siden Lasse Balstad kom til Fredericia Håndboldklub i 2021, har han udviklet sig positivt sammen med klubben, og sammen har de skabt store resultater med medaljer og kvalifikation til Champions League.

– Lasse er en teknisk dygtig forsvarsspiller, og vi havde gerne fortsat samarbejdet med Balstad, men med respekt for hans ønske om at prøve noget nyt, bliver denne sæson den sidste i FHK-trøjen, lyder det fra direktør Thomas Renneberg-Larsen.

Udover Balstad, så råder FHK også Einar Olafsson og Evgeni Pevnov, som i sidste sæson også gjorde sig i midterforsvaret. Derfor er det ikke sikkert, at det ikke givet, at nordmanden erstattes én til én.

– Når en dør lukkes, åbner der sig en ny, og vi vil bruge tiden på at finde den rigtige defensive konstellation fra næste sæson. Heldigvis råder vi allerede over dygtige spillere til midterforsvaret, senest med tilgangen af Mads Kjeldgaard Andersen, som også kan dække den position, fortsætter Thomas Renneberg-Larsen.

Fantastisk tid i FHK

Den 30-årig Balstad ser tilbage på tiden i FHK, hvor der er blevet lagt lag på lag.

– Tiden i klubben har været fantastisk. Den rejse, vi har været på, har været sindssygt fed at opleve. Jeg har været rigtig glad for min tid og er rigtig glad for, at jeg stadig har et år tilbage. Det er vigtigt for mig, at jeg virkelig får givet den gas i denne sæson også, fortæller Lasse Balstad.

Med medaljer de seneste to sæsoner har Balstad også høje ambitioner, inden han tager hul på sin sidste sæson i klubben.

– Vi var jo tæt på guld sidste år, så hvorfor ikke gå efter det? Det er det, jeg går og drømmer om, og det ville være den ultimative afslutning, siger Lasse Balstad.

Siden 2021 har nordmanden haft sin daglige gang i Fredericia og har mange gode minder fra sin tid i klubben.

– Jeg synes, det er utroligt, at vi på så kort tid har udviklet os fra at være et slutspilshold til faktisk at spille med om medaljerne. De tre DM-finaler i sidste sæson har været det største, og man har kunnet mærke, at de kampe havde noget ekstra, og at det var store kampe. Det vil jeg sige er højdepunktet, slutter Lasse Balstad.

Hvor Lasse Balstad fortsætter karrieren er ikke meldt ud endnu. Det nærliggende ville være, at han vender snuden retur mod norsk håndbold, hvor han tidligere i karrieren har repræsenteret Kolstad.

Oplev Ban Ki-moon på Klimafolkemødet

Af
Andreas Andreassen
-
0
Klimafolkemødet 2023 Middelfart torsdag den 31 august 2023

Når Klimafolkemødet senere på måneden slår teltdørene op til årets begivenhed, er det med prominent deltagelse af blandt andre forhenværende FN-generalsekretær Ban Ki-moon, der virtuelt taler med ministeren for udviklingsarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.

Den tidligere FN-generalsekretær deltager virtuelt med en keynote, der følges op af en samtale med ministeren for udviklingsarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen. Ban Ki-moon var FN’s generalsekretær fra 2007 til 2016. Han gæster Klimafolkemødet virtuelt for at give et globalt indblik i klimaforandringernes status og konsekvenser. I samtalen vil Ban Ki-moon og Dan Jørgensen diskutere tiltag og behov i det globale syd.

Borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, glæder sig over, at det er lykkedes at tiltrække så stort et navn til det årlige Klimafolkemøde.

– Klimafolkemødet, der begyndte som en lille lokal begivenhed her i Middelfart, har nu vokset sig så stort, at vi kan tiltrække kapaciteter som tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon. Det er vi selvsagt stolte af. Vi ser frem til at høre hans perspektiver på klimaforandringernes konsekvenser og muligheder for klimahandling, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

I umiddelbar forlængelse af samtalen mellem Dan Jørgensen og Ban Ki-moon vil der være flere arrangementer, der sætter fokus på klimaforandringerne i en global og lokal kontekst. Det sker ved arrangementerne “Klimaprofessorens overvejelser – en samtale med Sebastian Mernild” og “Fra globalt udsyn til lokale handlinger,” hvor deltagerne vil møde konkrete danske tiltag, der effektivt afhjælper klimaforandringernes konsekvenser.

Klimafolkemødet 2024 har generelt et større internationalt fokus end tidligere år.

– Det er et helt naturligt skridt for en begivenhed med store ambitioner på klimaets vegne. Klima kender ingen grænser, og derfor er det den helt rigtige retning, Klimafolkemødet udvikler sig i, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

Samtalen med Ban Ki-moon finder sted lørdag den 31. august 2024 klokken 10:00 i biografen Panorama Middelfart.

Klimafolkemødet er en årlig begivenhed, som sætter klimaet øverst på dagsordenen over tre dage i uge 35 og er klimakampens største arena for praktisk inspiration. Klimafolkemødet finder sted fra 29.-31. august i Middelfart.

Danmark glipper OL-finalen 

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Lars Møller

De danske håndboldkvinder må vinke farvel til drømmen om OL-guld efter et nederlag til Norge i torsdagens intense semifinale. Kampen endte 21-25 i Norges favør, efter at Danmark havde været bagud 8-11 ved pausen.

Norge viste sig at være for stor en mundfuld for Danmark, der kæmpede bravt men ikke formåede at indhente de norske kvinder i anden halvleg. Norge spillede en stærk kamp og formåede at holde Danmark på afstand gennem hele opgøret, hvilket sikrede dem en plads i OL-finalen mod Frankrig.

For Danmark betyder nederlaget, at de nu skal spille om bronzemedaljerne mod Sverige. Dette opgør finder sted lørdag, samme dag som finalen mellem Norge og Frankrig. De danske kvinder har dermed stadig en chance for at afslutte OL med en medalje, selvom det ikke bliver den eftertragtede guldmedalje.

SF: Fokus på hængepartier på skoleområdet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Connie Maybrith Jørgensen (SF) Foto: Thomas Max - avisen.nu

I de kommende budgetforhandlinger står SF i Fredericia over for betydelige udfordringer. Partiets byrådsmedlem, Connie Maybrith Jørgensen, ser gerne, at hængepartierne på skoleområdet får opmærksomhed.

Det bliver et sparebudget. Det er der ingen tvivl om, men for SF i Fredericia handler det ikke kun om at sætte sparekniven ind. Dertil er der flere områder, som har partiets fokus, hvor der skal investeres og fokuseres.

– Det bliver en svær opgave at prioritere velfærden. Vi har hængepartier på skolerne, som kræver vores opmærksomhed. Det er SF’s politik at sikre, at vores uddannelsessystem er i topform. Lad os se, hvordan og med hvem vi kan løse disse udfordringer. Det bliver en kerneopgave for os, siger Connie Maybrith Jørgensen og fortsætter:

– Antallet af anbringelsessager er også for højt. Det er et område, der kræver fokus og ressourcer. Det vil vi også fokusere på.

I et budget, som det byrådene landet over, ser ind i ser det ikke ud til at blive en gavebod. Fokus er derfor på kerneopgaver.

– Nogle områder ligger vi bedre på end andre, og vi kan forbedre dem, hvis vi fokuserer vores ressourcer korrekt. Fokus er på need to have, ikke nice to have. Folkeskoleresultaterne er ikke gode nok. Vi skal have en folkeskole, der fungerer optimalt, slår SF’eren fast.

Skolestruktureren er ikke direkte en del af et budget, men det er et område, hvor Connie Maybrith Jørgensen ser forbedringspotentiale i Fredericia.

– Fredericia er det eneste sted i landet, hvor man tvinger eleverne til at skifte skole undervejs. Vi har et efterslæb, både hvad angår renovering og struktur, og det skal vi simpelthen se på, siger hun.

Hvor skal der spares?

Kultur- og idrætsområdet er et område, hvor det vil være lempeligt at spare penge. Det skal dog ikke være for enhver pris, slår Connie Maybrith Jørgensen fast.

– Det er vigtigt at have tilbud, som har et bredt fundament, hvis man skal sikre trivsel i kommunen. Jeg ser nødigt, at man sparer på faciliteter som Fredericia Idrætscenter. Der kommer virkelig mange mennesker derude på daglig plan, og det er et sted, der er godt at komme for mange mennesker. Det gælder om at have stærke kultur- og idrætstilbud, som bidrager til alle borgernes generelle trivsel og velvære, forklarer hun.

Handicapområdet i fokus

Foruden fokuset på skolesektoren, har Connie Maybrith Jørgensen et til ønske, som hun gerne vil se nærmere på.

– Vi kan ikke være bekendt den nuværende situation på handicapområdet. Der er brug for væsentlige forbedringer her, understreger hun.

Til gengæld fastslår SF’eren, at ikke alt er på plads i forhold til partiets ønsker op til budgetforhandlingerne, som snart indledes.

– Derfor har vi ikke fastlagt helt hvad vi vil prioritere, men vi vil som nævnt komme til at fokusere meget på skoleområdet, siger Connie Maybrith Jørgensen.

Jørgensen kommer også ind på nødvendigheden af at have et helhedssyn i forhold til prioriteringerne:

– Vi skal tænke i helheder og sikre, at vi har et velfungerende fundament på alle områder. Det betyder, at vi nogle gange skal træffe svære beslutninger om, hvor vi kan spare, og hvor vi absolut ikke kan skære ned, siger hun.

Forhandlingerne er ikke i gang, men Connie Maybrith Jørgensen forudser en svær proces, hvor alle må sluge kameler.

– Det bliver et svært budget, hvor vi vil komme med vores ønsker, men det bliver ikke et gavebudget, slutter hun.

Samfundet vinder 7,5 millioner kroner ved at uddanne en social- og sundhedsmedarbejder

Af
Andreas Andreassen
-
0

En person, der tager en social- og sundhedsuddannelse, tjener i gennemsnit 7,5 millioner kroner mere i erhvervsindkomst gennem livet end en sammenlignelig ufaglært, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen viser den forventede erhvervsindkomst hen over et helt arbejdsliv for 65 forskellige uddannelsesgrupper.

Uddannelse betaler sig. Både for den enkelte og samfundet. Men uddannelse betaler sig i forskellig grad.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analysen beregner den forventede erhvervsindkomst for 65 uddannelsesgrupper hen over et arbejdsliv fra man er 18 år, til man fylder 80 år. For lønmodtagere vil det sige den forventede samlede lønindkomst inklusive pension. For selvstændige er det nettooverskuddet fra egen virksomhed. Med andre ord er det indkomsten fra arbejde før skat.

Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den forventede fremtidige erhvervsindkomst et relevant mål for den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelse.

Tallet holdes – for udvalgte uddannelsesgrupper – op mod, hvad en person med lignende baggrundskarakteristika ville tjene, hvis vedkommende ikke tog en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed forblev ufaglært.

Analysen viser for eksempel, at en social- og sundhedsmedarbejder i gennemsnit vil tjene en erhvervsindskomst, der er 7,5 millioner kroner højere, end hvad en sammenlignelig ufaglært forventes at tjene gennem livet. Gevinsten er lidt højere end for en gennemsnitlig faglært og på niveau med personer med mellemlange videregående uddannelser.

“Uddannelse betaler sig for samfundet, og det kan tælles i millioner af kroner per person, når man ser på det hen over et livsforløb,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Social- og sundhedsmedarbejderne er et interessant eksempel. Selvom deres livsindkomster er i den lave ende, er den samfundsøkonomiske gevinst stor ved at uddanne dem. Gruppen af ufaglærte med lignende baggrundskarakteristika som social- og sundhedsmedarbejdere har nemlig relativt lav løn og svag arbejdsmarkedstilknytning,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at det i gennemsnit koster 180.000 kroner at uddanne en faglært, mens det koster 780.000 kroner at uddanne en akademiker, hvortil udgifter til en gymnasial uddannelse skal lægges oveni.

”Vi står med en massiv mangel på faglært arbejdskraft til at drive vores velfærd og den grønne omstilling. Tallene slår fast, hvor god en investering det er at investere i erhvervsuddannelserne,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at akademikeres gennemsnitlige forventede livserhvervsindkomst er 14,3 millioner kroner højere end sammenlignelige personer, der kun har gennemført en gymnasial uddannelse. Tallet dækker dog over store forskelle mellem forskellige akademiske uddannelsesgrupper. Mens den samfundsmæssige gevinst ved at uddanne en læge er 28,8 millioner kroner, er tallet 4,7 millioner kroner for humanistiske kandidater.

Hovedbudskaber:

1. Samfundsøkonomisk gevinst: Uddannelse er en meget profitabel investering for samfundet. En social- og sundhedsmedarbejder bidrager med en samfundsøkonomisk gevinst på 7,5 mio. kr. over et arbejdsliv sammenlignet med en ufaglært person.

2. Individuel økonomisk gevinst: Uddannelse giver også den enkelte en betydelig højere livsindkomst. En erhvervskompetencegivende uddannelse øger den disponible indkomst markant i forhold til ufaglærte.

3. Forskelle i livsindkomster: Der er betydelige forskelle i livsindkomster mellem forskellige uddannelsesgrupper. For eksempel tjener mekanikere mere end social- og sundhedsmedarbejdere, og læger tjener væsentligt mere end humanistiske kandidater.

4. Vigtigheden af uddannelse: Analysen understreger, at det er vigtigt og økonomisk fornuftigt at investere i uddannelse, da det reducerer risikoen for arbejdsløshed og øger beskæftigelsesfrekvensen.

Gode pointer fra undersøgelsen:

• Erhvervsindkomst: Personer med erhvervskompetencegivende uddannelse tjener generelt mere end ufaglærte. Livserhvervsindkomsten for faglærte er i gennemsnit 19,4 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 22,9 mio. kr., professionsbachelorer 22,0 mio. kr. og akademikere 32,5 mio. kr.

• Omkostninger vs. gevinster: Det koster i gennemsnit 180.000 kr. at uddanne en faglært, men den samfundsøkonomiske gevinst er 7,0 mio. kr. For videregående uddannelser ligger omkostningerne mellem 300.000 og 780.000 kr., men gevinsterne er meget højere (fx 14,3 mio. kr. for akademikere).

• Disponibel livsindkomst: Ufaglærte har i gennemsnit en disponibel livsindkomst på 13,6 mio. kr. Faglærte har 17,1 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 19,7 mio. kr., professionsbachelorer 19,4 mio. kr. og akademikere 26,5 mio. kr.

• Stabile beskæftigelser: Uddannelser inden for IT, teknik, byggeri, ingeniørvidenskab, økonomi og medicin giver de højeste livsindkomster. Omvendt har uddannelser inden for pleje, pædagogik og undervisning lavere livsindkomster.

• Lav risiko for arbejdsløshed: Uddannede personer har lavere risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med ufaglærte.

• Vigtigheden af tidlig uddannelse: Børne- og Undervisningsministeriet forventer, at 20 % af dem, der afsluttede grundskolen i 2022, vil ende uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette viser nødvendigheden af at fremme erhvervsuddannelser.

Vigtigheden af investering i uddannelse:

Analysen sætter en tyk streg under vigtigheden af at investere i uddannelse, ikke kun for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Uddannelse skaber betydelige økonomiske gevinster og sikrer en stabil beskæftigelse, hvilket er afgørende i en tid med stigende behov for kvalificeret arbejdskraft inden for velfærdsområder og den grønne omstilling.

Bedrageri: Sydøstjyllands Politi advarer mod “falske børn”

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi modtager i øjeblikket flere anmeldelser fra borgere, som er blevet forsøgt snydt via sms-beskeder. Netop nu er en af de mest udbredte metoder, at svindlere udgiver sig for at være søn eller datter til dem, de forsøger at narre.

”Hej mor. Min telefon er gået i stykker, og jeg har været nødt til at købe en ny. Derfor skriver jeg fra et nyt nummer. Vil du ikke overføre 6.000 kroner, så jeg kan betale for den nye telefon?”

Sådan kunne et eksempel på en sms til en tilfældig borger lyde, men i virkeligheden kommer beskeden ikke fra modtagerens barn, men fra en bedrager, der forsøger at snyde sig til penge.

I andre tilfælde forsøger svindleren med en lidt mindre direkte tilgang via flere sms-beskeder at opbygge modtagerens tillid til, at det rent faktisk er modtagerens søn eller datter, der skriver. Fælles for beskederne er, at de ofte indledes med ”Hej mor” eller ”Hej far”, og at der herefter på et tidspunkt sendes et ønske om at få økonomisk hjælp via overførsler fra netbank eller MobilePay.

Sydøstjyllands Politi har i år registreret 30 sager, hvor der er skrevet ”Hej mor” eller ”Hej far”, og hvor svindlere altså udgiver sig for at være barn af den, de skriver til. Politikredsen opfordrer til, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man i god tro overfører penge.

”Det er altid en god idé at have en form for sund skepsis, når man ud af det blå pludselig bliver bedt om at overføre både mindre eller større beløb – også selvom det i første omgang for eksempel ser ud, som om henvendelsen kommer fra en søn eller datter, som man gerne vil hjælpe,” siger politikommissær Brian Kristiansen fra Sydøstjyllands Politi.

Politikommissæren opfordrer til, at man dobbelttjekker, at den person, som henvender sig og anmoder om penge, er den samme, som vedkommende udgiver sig for at være. Det gælder, uanset om vedkommende påstår at være dit barn, din bankrådgiver eller en helt tredje.

”Hvis du modtager opkald eller beskeder fra nogen, som beder om penge, så tag dig tid til at undersøge, om den, du er i kontakt med, nu også er den person, som vedkommende påstår at være. Det gælder naturligvis også, selvom vedkommende skriver, at situationen er akut, og at pengene skal overføres med det samme,” siger Brian Kristiansen.

Hvis man modtager en sms, hvor man bliver bedt om at overføre penge med det samme, så ring til dit barn eller bekendte på det nummer, du normalt plejer at kontakte dem på for at tjekke, om anmodningen faktisk er ægte.

Gode råd

  • Overfør aldrig penge til personer, hvor du ikke er sikker på deres rigtige identitet.
  • Stol ikke på folk, der uopfordret kontakter dig og anmoder om, at du overfører penge. Virksomheder eller offentlige myndigheder vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger som MitID, kontooplysninger og lignende.
  • Hvis du er i tvivl, om personen, du taler med, udgiver sig for at være en anden, kan det være en god ide at dobbelttjekke det. Hvis det er en privatperson, kan du ringe op på det nummer, som du plejer at kontakte personen på. Hvis det er en virksomhed eller myndighed, kan du bede om at få personens navn og herefter ringe til virksomhedens eller myndighedens hovednummer og bede om at blive stillet om.
  • Brug ikke dit MitID til at godkende regninger eller andre betalinger, som du ikke selv sidder med.
  • Del aldrig personlige oplysninger om dit MitID – heller ikke til familie eller venner.
  • Hold dine personlige koder for dig selv.

Ny CEPOS-analyse: Skærpede karakterkrav til gymnasiet er ingen mirakelkur

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens ambition om at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil have en positiv effekt, men det vil samtidig skabe nye problemer, viser ny analyse fra CEPOS

Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Det kan blandt andet nedbringe antallet af studenter, der ikke benytter studenterbeviset til at læse videre på en videregående uddannelse. I dag gælder det nemlig omtrent 20 procent af studenterne fra de gymnasiale uddannelser.

En ny analyse fra CEPOS viser, at skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil føre til en betydelig reduktion i antallet af elever, der får en gymnasial uddannelse, uden de bruger den til at søge ind på en videregående uddannelse.

Med et karakterkrav på 7 i stedet for det nuværende på 5 på stx, hhx og htx ville ca. halvdelen af disse elever ikke være blevet optaget. På den anden side vil der også være en betydelig omkostning i form af, at man samtidig kommer til at afvise mange unge, der på trods af lave karakterer fra folkeskolen alligevel er i stand til at gennemføre gymnasiet og komme ind på en videregående uddannelse.

– Et øget karakterkrav løser kun problemet delvist, men skaber også et nyt problem, når man udelukker nogen, som kunne have fået en videregående uddannelse senere. I sidste ende må det jo være en politisk afvejning, om man vil bruge denne model med den bagside, der er ved det, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen fra CEPOS kommer med fire konkrete anbefalinger til, hvordan man – som supplement eller alternativ til skærpede karakterkrav – på andre måder kan arbejde med at øge det faglige niveau og reducere antallet af elever, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse til at få en videregående uddannelse. Her peges der blandt andet på en reform af det nuværende taxametersystem, som i dag giver gymnasierne en økonomisk gevinst ved at fastholde eleverne på uddannelserne, uanset deres motivation og faglige evner.

– Gymnasiernes økonomi styres af et elevtaxameter, som er et utrolig stærkt instrument til at få en masse elever ind i gymnasiet, og beholde dem på skolen, uanset hvordan det går dem fagligt. Skolerne får dog også en relativt lille ekstra belønning for de elever, der består, men i styringssystemet er der ikke en stærk tilskyndelse til at øge alle elevernes faglighed yderligere, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Direktør efterlyser mere fokus på pædagogiske assistenter

Af
Andreas Andreassen
-
0

I denne uge har DR offentliggjort en undersøgelse, der viser, at flere ufaglærte hænder nu tager sig af børnene i landets daginstitutioner. Siden 2019 er antallet af ufaglærte medhjælpere steget med 41 %, mens antallet af uddannede pædagoger kun er øget med 10 %. Denne udvikling har skabt bekymring omkring kvaliteten af børneomsorgen.

I Fredericia er der eksempelvis 9 procent færre pædagoger i 2024 sammenlignet med 2019, derimod er der 33 procent flere pædagogmedhjælpere. Det får eksperter til at råbe vagt i gevær, for nuvel opnår man bedre nomeringer – men det går ud over den faglige kvalitet viser alle undersøgelser.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

Jacob Bro, direktør for Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, Vejle og Horsens, påpeger, at en vigtig gruppe er blevet overset i debatten: de pædagogiske assistenter.

– Når jeg læser de historier, som DR har skrevet, kan jeg se, at de glemmer en gruppe i de første artikler. Det er den gruppe af elever, som vi uddanner. Det er de pædagogiske assistenter, som vi uddanner. Det ærgrer mig, at de ikke nævnes i hovedhistorien, siger han.

Bro fremhæver, at mens der tales om at hæve kvaliteten i daginstitutionerne, ser man samtidig mængden af ansøgere til pædagoguddannelsen falde.

– Det hænger ikke sammen, fordi konsekvensen af denne udvikling er ufaglært arbejde, understreger han. Men når det er sagt, så leverer vi med vores uddannelse noget af den efterspurgte kvalitet. Hvis man vil have kvaliteten op, er vores pædagogiske assistentuddannelse et stærkt skridt på vejen. De pædagogiske assistenter kommer med en højere teoretisk ballast og leverer et bedre niveau end de ufaglærte. Vores assistenter bygger deres arbejde på en faglighed og kan bygge deres arbejde op derfra, og det er et kvalitetsløft af vores daginstitutioner. Det er ikke en kritik af de ufaglærte, for de gør det så godt, de kan, siger han og fortsætter:

– Vi har arbejdskraften, der kan hæve niveauet, og når vi ser, at andelen af ufaglærte er steget markant mere end faglærte i institutionerne, falder kvaliteten. På landsplan optages 1100 pædagogiske assistenter om året, men vi afviser det samme antal, fordi vi ikke kan garantere dem et job. Derfor er en del af løsningen også, at kommunerne ser vores pædagogiske assistenter som en del af løsningen til at hæve fagligheden. Der skal ansættes flere pædagogiske assistenter. Vi er i løbende dialog med kommunerne om dette, men der sker ikke så meget, forklarer Bro.

I Vejle startede der for nylig 21 nye elever, som kommer ufaglærte, men uddannes til faglærte.

– Lad os da øge kvaliteten ved at styrke deres faglighed, og vi har uddannelsestilbud, hvor eleverne på 42 uger kan få den teori, der skal til. Det er da fantastisk at styrke dem, der har interessen og lysten til at udvikle sig i et fag, siger han.

Bro håber, at kommunerne i fremtiden vil ansætte flere pædagogiske assistenter for at opfylde minimumsnormeringerne med faglært personale. Han mener, at en del af problemet også skyldes usikkerhed om, hvad en pædagogisk assistent kan.

– Derfor inviterer vi også løbende ind. Jeg tror desværre, at der er en form for uvidenhed om, hvad den pædagogiske assistent kan.

– Uddannelsen giver et teoretisk fundament, der er hands-on, og arbejdet på gulvet med børnene, mens pædagoguddannelsen er endnu mere teoretisk. Den pædagogiske assistentuddannelse blev evalueret sidste år, og der var alle glade, fordi fagligheden var i top. Den har den medvind, den burde have, men mangler kendskab i kommunerne. Vi afviser desværre mange, der gerne vil tage uddannelsen. Det skriger lidt til himlen, når man taler om at have fagligt uddannet personale. Det er en kvoteuddannelse, så vi kan ikke oprette flere pladser end der senere ansættes i kommunerne.

Derudover nævner Bro, at fagforeningerne også spiller en rolle i dette.

– Det er klart, at BUPL gerne vil have flere uddannede pædagoger ud i institutionerne, og det kan jeg godt forstå. Problemet er bare lige nu, at vi ikke kan skaffe de pædagoger, der er brug for, og derfor er den anden uddannelse en god løsning. Man skal også huske, at uddannelsen som pædagogisk assistent er adgangsgivende til at blive pædagog, så det er også en mulighed for at styrke andelen af pædagoger ved at uddanne og senere ansætte pædagogiske assistenter.

– Men det er generelt et langt sejt træk. Der er mange bump på vejen, men det første bump er, at kommunerne får ansat nogle pædagogiske assistenter, konkluderer Jacob Bro.

Aarhus vil delvist lukke midtbyen for biler

Af
Andreas Andreassen
-
0

Aarhus står over for store forandringer med en ny politisk aftale, der skal skabe et grønnere og mere tilgængeligt bymiljø. Et bredt flertal i Aarhus Byråd har besluttet at foretage betydelige investeringer i kollektiv transport og cykelstier, mens biltrafikken i store dele af midtbyen begrænses. Målet er at give mere plads til byliv og grønne områder mellem husene.

En af de mest markante ændringer bliver indførelsen af en nulemissionszone i midtbyen, hvor fossilbiler får begrænset adgang. I stedet vil fokus være på at skabe et miljø med færre biler og mere bæredygtig transport. Adgangen for fossilbiler vil blive begrænset til omkring 250 gade-parkeringspladser, hvilket skal fremme brugen af kollektive transportmidler og cykler.

Aftalen, som blev indgået onsdag den 7. august efter flere måneders forhandlinger, sigter mod, at aarhusianerne skal tage 50 procent flere ture med kollektiv transport og øge brugen af cykler. Samtidig skal antallet af bilture reduceres, og målet er, at halvdelen af de tilbageværende bilture sker i fossilfri biler.

Investeringerne i kollektiv transport omfatter blandt andet anlæg af nye busbaner og ombygning af kryds, så buspassagerer får en forlomme i trafikken og kommer hurtigere frem. Derudover vil der blive investeret 50 mio. kr. årligt fra 2027 til flere busafgange, så køreplanen på særligt prioriterede ruter bliver overflødig.

For at fremme brugen af kollektiv transport yderligere, vil et forsøg med gratis kollektiv transport for bilister, der stiller bilen ved parkeringsområderne i Lisbjerg, Tilst og Viby, blive lanceret. Dette skal gøre det mere attraktivt at skifte bilen ud med bus eller letbane på vej ind til byen.

Cyklister kan se frem til flere og bedre cykelstier, og der vil blive investeret i ladeinfrastruktur for elbiler, hvilket skal gøre det mere attraktivt at skifte til en fossilfri bil. Samtidig er letbanen blevet bekræftet som det mest fremtidssikrede valg for etape 2 af den højklassede kollektive trafik mellem Spanien og Brabrand, hvilket skal skabe bedre synergi med de eksisterende letbanestrækninger.

Der er også planer om at styrke den grønne mobilitet i Kongelunden ved at afsætte 5 mio. kr. til at undersøge mulighederne for at inkludere kollektiv transport i billetprisen til idræts- og kulturarrangementer. Derudover overvejes etableringen af et parkeringshus i det sydlige sydhavnskvarter for at betjene gæster i Kongelunden.

Aftalen inkluderer også forsøg med nulemissionszoner og trafik-øer, som skal skabe trygge lokalmiljøer ved at minimere gennemkørende biltrafik og sikre bedre forhold for cyklister og gående. Disse tiltag vil blive testet i områder som Øgaderne, Åbyhøj, Christiansbjerg og Hasle i samarbejde med lokale beboere og fællesråd.

Aarhus Byråd har forpligtet sig til at investere yderligere i digital trafikstyring og justering af svingbaner og tilkørselsforhold for at øge kapaciteten på byens indfaldsveje. Dette skal sikre en mere effektiv trafikafvikling, som det tidligere er set i ringgadesystemet.

Den grønne mobilitetsplan er et budgetforslag fra forligspartierne til budgetlægningen i forbindelse med budget 2025 eller senere budgetforlig. Der vil nu blive gennemført en ambitiøs borgerdialog, hvor både aarhusianere, erhvervsliv og foreninger får mulighed for at komme med input til de foreslåede initiativer. Resultatet af denne dialog vil blive præsenteret for forligskredsen inden indstillingen forelægges Aarhus Byråd i begyndelsen af 2025.

Ung spiller får kontrakt med Kolding IF

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fra Kolding IF’s akademi til førsteholdet og nu bliver Frederik Møller belønnet for sit hårde arbejde med en 2-årig kontrakt.

Med sine blot 18 år, er Møller en af de yngste spillere i truppen, men trods det, har han allerede spillet 13 kampe for førsteholdet og scoret hele 3 mål.

Kontrakten til Frederik Møller er særdeles fortjent, hvis man spørger fodboldchef Niklas Nürnberg:

– Når man hver dag går og prædiker, hvor meget den indstilling man kommer med betyder her, hvor meget det hårde arbejde og den energiske indsats betyder, og hvor vigtigt det er, at man kommer og giver noget af sig selv til gruppen, så er det enormt fortjent, at Frederik nu får en kontrakt, og vi sikrer hans fremtid her, siger Niklas og fortsætter om Møllers gå-på-mod:

– Frederik har oplevet en masse modgang i hans fodboldliv, men har ikke bøjet nakken på grund af det. Tværtimod har han vist en enorm vilje og lyst til at sætte sig selv på spil, og de menneskelige egenskaber sammen med hans fodboldmæssige kvaliteter, er noget vi rigtigt gerne vil samle på, slutter Nürnberg af.

Hovedpersonen selv er både glad og stolt:

– Jeg er meget glad og stolt over at skrive under med Kolding IF. Det er en fodbolddrøm, der lige er begyndt. Det har været fantastisk at spille i Kolding det seneste år. Jeg sætter pris på kulturen og træningsmiljøet i klubben, og både mine holdkammerater, trænere og alle andre har taget godt imod mig, siger Frederik Møller og snakker også om den mulighed han nu har fået:

– Det har været et spændende år, hvor jeg har lært meget på U19-holdet. Nu er jeg glad for muligheden for at prøve kræfter med NordicBet Ligaen og lære endnu mere af de erfarne spillere. Jeg ved, at der ligger hårdt arbejde foran mig, men jeg glæder mig til at komme i gang og vil gøre alt for at leve op til de forventninger vi har til hinanden hver dag, slutter Møller af.

Frederik Møller er dermed en fast del af NordicBet Liga-setuppet i Kolding IF.

1...217218219...464Side 218 af 464