Fra OL-byen til Fredericia: Alberte Kjær ser tilbage på uforglemmelig oplevelse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Alberte Kjær, den fredericianske triatlet, havde en uforglemmelig oplevelse, da hun deltog i OL og endte som nummer 36 i triatlon. Hun fortæller, at det hele har været en stor oplevelsen, og at hun ikke smækker med døren i forhold til et fremtidigt OL i 2028For Alberte Kjær, der er tilknyttet Fredericia Eliteidræt, var det en oplevelse ud over det sædvanlige at deltage i verdens største sportsbegivenhed. Hun beskriver den intense atmosfære og de mange indtryk, der fulgte med deltagelsen i OL. Søndag så hun ceromonien, der afsluttede hele det OL-cirkus, som hun selv var en del af.

– Det var lidt grineren at tænke over. Der var mange helikoptere i luften. Det er verdens centrum lige nu. Når man tænker over det, er det lidt vildt. Det havde jeg ikke rigtig tænkt på før. Der var et kæmpe sceneshow, så man mærker det på en helt anden måde. Det var kæmpestort at være der, siger Alberte Kjær.

Hun funderer over, hvor surrealistisk det var at være midt i begivenhedernes centrum, omgivet af verdens bedste atleter og mediernes opmærksomhed. For Alberte var det ikke blot en konkurrence, men også en unik mulighed for at være en del af noget større.

Livet i OL-byen: En ægte OL-oplevelse

En af de aspekter, der gjorde oplevelsen særlig for Alberte, var livet i OL-byen. For hende var det at bo i OL-byen en afgørende faktor for at få den fulde OL-oplevelse.

– Det har været fedt, at vi boede i OL-byen. Nogle boede udenfor OL-byen, men det, der gør det til et ægte OL, er, at vi boede i OL-byen og kunne tale med atleter fra andre sportsgrene, forklarer Alberte Kjær.

Alberte Kjær sætter pris på fællesskabet, der opstod mellem atleterne i OL-byen. At bo sammen, spise sammen og opleve andre sportsgrene med kollegaer fra hele verden gjorde oplevelsen ekstraordinær. Det var ikke kun en sportslig udfordring, men også en kulturel og social rejse, som hun vil huske resten af livet.

– Vi har været ude at se andre idrætsgrene med andre atleter, og det har været meget fedt. Vi boede i lejlighed sammen, og det med at spise sammen og dele oplevelser har været rigtig godt, tilføjer hun.

Forholdene og præstationen

Trods de store oplevelser var der også udfordringer, som Alberte og de andre atleter måtte håndtere. Et af de emner, der fyldte meget inden konkurrencen, var kvaliteten af vandet, som skulle bruges til svømmedelen af triatlon. Der var bekymringer om, hvorvidt vandkvaliteten var god nok, men Alberte valgte at fokusere på det, hun kunne kontrollere.

– Det var fint. Det var ikke noget, vi som atleter kunne styre. Vi bekymrede os ikke så meget om det. Det var okay, men lidt træls, at vi ikke kunne prøve forholdene inden. Det med om vandkvaliteten var god nok, var udenfor vores kontrol, siger Alberte Kjær.

Heldigvis undgik Alberte og hendes danske kollegaer at blive syge, hvilket var en risiko, som flere andre atleter måtte kæmpe med.

– Jeg blev ikke syg. Der var mange, der gjorde det, men Emil (den danske mandlige deltager, red.) blev heller ikke syg. Det ville have været noget af en udfordring, hvis det var sket, forklarer hun.

Når det kommer til hendes egen præstation, er Alberte tilfreds med, hvordan hun håndterede konkurrencen.

– Alt i alt synes jeg, min præstation var fin. Der er forskel på dynamikker og sådan noget, men jeg er glad for det hele. Alt det, jeg kunne kontrollere, lykkedes jeg med, siger Alberte med en vis tilfredshed.

Uforudsigelig placering i triatlon

Triatlon er en sport, hvor resultaterne ofte er svære at forudsige, især i en konkurrence som OL, hvor de mindste faktorer kan gøre en stor forskel. Fra Triathlon Danmarks side var der et håb om top-25 på en god dag, men sådan gik det ikke.

– Placeringen i triatlon er svær at spå om i kortdistance. Man har en idé om, hvad man kan blive, men jeg kan gøre alting rigtigt og blive nummer fire, eller jeg kan blive nummer 50. Den var som den var. Man vil altid gerne ende bedre, men det var en god oplevelse, siger Alberte Kjær.

Alberte understreger, at hun altid stræber efter at opnå bedre resultater, men at hun samtidig er realistisk omkring de uforudsigelige faktorer, der spiller ind i en sport som triatlon.

Fremtiden: Fokus på stævner og udvikling

Selvom OL nu er overstået, er Alberte langt fra færdig med at konkurrere. Hun ser frem til at fortsætte sin karriere med fokus på de kommende stævner.

– Jeg skal lige hjem og lande, men jeg har masser af stævner, jeg skal køre i efteråret. Jeg kan bare godt lide at konkurrere, siger Alberte med et smil.

Alberte Kjær har ved siden af triathlon sit studie at se til, men foreløbig hedder den triathlon på fuldtid i det kommende år.

– Jeg har ikke søgt ind på studiet, så jeg giver det et skud et år til, og så må vi se, hvad der sker derefter, forklarer Alberte Kjær.

Alberte er åben omkring sin fremtid og tager tingene, som de kommer. Om hun også satser på OL 2028 har hun ikke taget stilling til endnu.

– Det tager jeg, som det kommer, men det har været hyggeligt og godt, så jeg er ikke skræmt, afslutter hun.

Fakta om Alberte Kjær Pedersen

Født: 23. juni 1998

Klub: Fredericia Triathlon Team

Udvalgte resultater i disciplinen: Vinder af 2024 World Triathlon Cup Huatulco, Vinder af 2023 Europe Triathlon Nordic Championships Fredericia, Dansk mester i Sprint Triatlon 2023, dansk mester i Supersprint triatlon 2022, Vinder af 2022 World Triathlon Cup Myiazaki, Vinder af 2021 World Cup Miyasaki

DLG leverer solidt halvårsregnskab trods udfordrende markedsforhold

Af
Andreas Andreassen
-
0
DLG's CEO, Kristian Hundebøll. Foto: AVISEN

DLG-koncernen har leveret et solidt halvårsregnskab for de første seks måneder af 2024, med et driftsresultat (EBITDA) på 950 mio. kr. Koncernens Group CEO, Kristian Hundebøll, betegner resultatet som tilfredsstillende på trods af de udfordrende markedsforhold.

Trods et udfordrende marked har DLG formået at konsolidere sig yderligere i første halvår. “Jeg er glad for, at vi trods det udfordrende marked står stærkt, fordi vi gennem en årrække har haft et strategisk fokus på at øge vores finansielle robusthed. Dette halvårsregnskab er på niveau med vores budgetterede forventninger. Vi leverer det hidtil bedste halvårsresultat inden for vores Food-aktiviteter, mens vi ser en tilbagegang i indtjeningen i vores tyske energi- og byggemarkedsforretning, som skyldes afmatningen i den tyske økonomi,” udtaler Kristian Hundebøll.

Omsætningen i årets første seks måneder var 30 mia. kr., en tilbagegang fra 34,7 mia. kr. i samme periode sidste år. Denne nedgang skyldes primært lavere forbrug og et markant fald i prisniveauet på korn, råvarer og energi sammenlignet med 2023. Resultatet før skat (EBT) blev på 83 mio. kr., mod 374 mio. kr. i 2023, som var koncernens hidtil bedste halvårsresultat, hjulpet af ekstraordinære markedskonjunkturer.

“Vores faste omkostninger er steget, blandt andet på grund af høj inflation i Tyskland, samtidig med at renteudgifterne er øget markant. Der er ikke udsigt til, at renteniveauet ændrer sig betydeligt i den kommende tid, så vi fortsætter arbejdet med at tilpasse vores omkostninger og øge indtjeningsevnen,” siger Kristian Hundebøll.

Rekordhalvår for Food-divisionen

DLG’s Food-division har haft et rekordhalvår med gode resultater på tværs af de landbrugs- og fødevarerelaterede aktiviteter. Dette har resulteret i en stigning i EBITDA til 582 mio. kr. fra 551 mio. kr. i samme periode sidste år. Et stabiliseret totalmarked for husdyrernæring samt fremgang i de tyske landbrugsaktiviteter og Vilofoss, koncernens vitamin- og mineralforretning, har bidraget positivt. Også æg- og fjerkræaktiviteterne har fortsat leveret gode resultater.

“Vores landbrugs- og fødevarerelaterede aktiviteter er den stærke rygrad i koncernen, og divisionen er kommet godt fra start i år. Vi ser nu effekterne af vores fokus på at stabilisere vores tyske forretning, ligesom Vilofoss viser en pæn fremgang,” udtaler Kristian Hundebøll.

Efter to år med ekstraordinær efterspørgsel og høje priser på det tyske energimarked er markedet nu normaliseret. Dette har medført et fald i driftsresultatet for forretningsområdet Energy, som realiserede et EBITDA på 261 mio. kr., ned fra 424 mio. kr. i 2023.

Den økonomiske opbremsning i Tyskland og stigende renter har også påvirket byggebranchen negativt. Salget af byggematerialer faldt i første halvår, hvilket har ført til lavere indtjeningsmarginer i forretningsområdet Housing. EBITDA landede på 107 mio. kr. mod 163 mio. kr. sidste år.

“Vi ser en afmatning i markedet og en manglende investeringslyst, men vi er stadig optimistiske for fremtiden. Der er fortsat et stort behov for byggeri og renovering i Tyskland, og vi forventer, at efterspørgslen efter byggematerialer vil stige igen, når markedet vender,” siger Kristian Hundebøll.

Fokus på grønne investeringer

En central del af DLG’s koncernstrategi, Creating the Future 2030, er at bidrage til den bæredygtige omstilling. I 2024 har DLG-koncernen etableret et strategisk samarbejde med Novo Holdings for at fremme bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I første fase har Novo Holdings overtaget 25 % af aktierne i Sejet Planteforædling, som er førende inden for landbrugsinnovation.

Desuden har DLG-koncernen, i partnerskab med Argentinas største landbrugsselskab ACA, foretaget en større millioninvestering i den argentinske sojamølle Entre Ríos Crushing S.A. (ERCSA), der skal sikre en årlig import af op til 200.000 tons soja dyrket på afskovningsfrie arealer til det nordeuropæiske marked.

“Vi har taget vigtige skridt med investeringer, der understøtter den grønne omstilling. Nu sætter vi investeringstempoet ned og fokuserer på at styrke de investeringer, vi allerede har lavet,” siger Kristian Hundebøll.

Forventninger til resten af året

“Vi forventer, at de tendenser, vi har set i første halvår, vil fortsætte i andet halvår. De lave konjunkturer i Tyskland vil fortsat påvirke koncernens indtjening, og verdensøkonomien kan få indflydelse på markedsudviklingen. Vi fastholder dog forventningen om at levere et driftsresultat (EBITDA) på omkring 2,4 mia. kr. for året samt stabile finansielle nøgletal,” afslutter Kristian Hundebøll.

Mangel på togsæt giver aflyste tog

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

DSB meddeler, at flere af regionaltogene mellem Aarhus og Fredericia desværre vil være aflyst frem til og med fredag den 16. august. Aflysningerne skyldes en akut mangel på køreklare togsæt.

De sidste tog om aftenen efter cirka kl. 21 og de første tidligt om morgenen vil dog fortsat køre som planlagt.

Alternative transportmuligheder

  • Viby J: Her henvises passagerer til at benytte GoCollectives tog.
  • Hedensted: I stedet for de aflyste regionaltog vil InterCitytogene mod Aarhus stoppe i Hedensted på minuttal 35. For passagerer mod Fredericia vil Lyntogene fra Aarhus standse i Hedensted på minuttal 52.

Togbusser til Brejning og Børkop

Passagerer, der skal rejse til eller fra Brejning og Børkop stationer, kan benytte togbusser, som DSB indsætter i stedet for de aflyste tog. Togbusserne vil køre mellem Vejle og Fredericia med stop på de to stationer.

Hassing har mistet tålmodigheden med udskældt bosted

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Bostedet Kobbelgården i Fredericia har fået endu et skærpet tilsyn. Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C) har mistet tålmodigheden med bostedet.

Kirsten Hassing fra Det Konservative Folkeparti kræver nu handling for at løse de vedvarende problemer på Kobbelgården. Hun mener, at de fortsatte forlængelser af tilsynet har skabt unødig uro og usikkerhed blandt beboerne, og at det er tid til at tage ansvar og træffe mere drastiske beslutninger.

– Jeg har mistet tålmodigheden med, at vi ikke ser væsentlige forbedringer, der kan få tilsynet til at ophøre med deres skærpede overvågning. Vi er nødt til at tage stilling til, om Kobbelgården overhovedet er det rette tilbud for disse borgere, eller om vi skal overveje at visitere dem til andre steder, hvor de kan få den støtte, de har brug for, siger Kirsten Hassing.

Tid til dybere handling

Med en ny leder netop tiltrådt på Kobbelgården er der håb om, at tingene vil begynde at forbedre sig. Alligevel understreger Hassing, at tiden er knap, og at man ikke kan vente meget længere på at se resultater.

– Den nye leder skal selvfølgelig have lov til at falde på plads, men vi skylder borgerne at kigge grundigt på, om Kobbelgården overhovedet er det rette sted for dem. Der er allerede sket mange forlængelser af tilsynet, og det skaber kun mere uro og usikkerhed, forklarer hun.

Hassing er ikke fagperson, men hun ser tydeligt de problemer, der opstår, når der ikke er styr på situationen på et bosted som Kobbelgården.

– Det er afgørende, at der tages hånd om borgerne på en måde, der sikrer deres trivsel. Når tilsynet konstant forlænges, er det et tegn på, at der er noget grundlæggende galt, og det går ud over både beboerne og personalets arbejdsmiljø, siger hun.

Vikarforbrug og medarbejderkompetencer under lup

Et andet område, der bekymrer Kirsten Hassing, er det høje forbrug af vikarer på Kobbelgården. Hun mener, at det er nødvendigt at reducere vikarforbruget for at sikre en mere stabil hverdag for beboerne.

– Vi skal sikre, at de medarbejdere, der arbejder omkring borgerne, er veluddannede og klædt godt på til opgaven. Et højt vikarforbrug fører til ustabilitet, og det har vi set på Kobbelgården, siger Hassing.

På vej mod en mere sikker fremtid

For Hassing handler det om at skabe en stabil og tryg hverdag for beboerne på Kobbelgården. Hun understreger, at man på et tidspunkt må tage dybere skridt og overveje andre muligheder, hvis de nødvendige forbedringer ikke sker hurtigt nok.

– Vi skal undgå at blive ved med at få skærpede tilsyn. Hvis ikke vi snart ser forbedringer, må vi se på andre løsninger for beboerne. Vi skylder dem, at de får den bedst mulige omsorg og støtte, afslutter hun.

Udskældt bosted får skærpet tilsyn i seks måneder

3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet skifter skole mindst to gange

Af
Andreas Andreassen
-
0

Flest børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen oplever at skifte skole i løbet af skoletiden, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er der færrest skoleskift blandt børn af den højere middelklasse og overklassen – og når de skifter, sker det ofte til private skoler.

Omkring halvdelen af danske skolebørn skifter skole i løbet af grundskolen. Men der er stor forskel på, hvor mange skoleskift, børn fra forskellige sociale klasser oplever i løbet af skoletiden.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsen inkluderer også eventuelle overgange til en udskolingsafdeling.

3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet oplever to eller flere skoleskift i løbet af deres skoletid (29,1 procent). For børn af den højere middelklasse og overklassen gælder det lidt mindre end 1 ud af 10 børn (henholdsvis 11,7 og 10,3 procent).

”Flertallet af børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, går på flere end én skole i løbet af deres skoletid, og en stor del af dem har to eller flere skoleskift. Der bliver talt meget om social og faglig trivsel i folkeskolen, men der er meget lidt fokus på forskellene mellem børn fra forskellige sociale lag. Analysen viser nogle meget markante forskelle, når det kommer til antallet af skoler, børn går på i løbet af deres skoletid,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Skoleskift kan ske af forskellige årsager, men for det enkelte barn er det jo en ny skole, nye lærere og nye klassekammerater, man skal vænne sig til hver gang,” siger Sune Caspersen.

For børn af ressourcestærke familier sker skoleskiftet ofte væk fra folkeskolen

Andelen af børn, der oplever ét skoleskift, er næsten den samme på tværs af de fem sociale klasser, der er opgjort. Til gengæld er der en stor del af dem fra de ressourcestærke socialklasser, der skifter til en privat skole, når de skifter skole.

46,0 procent af børn fra overklassen, der har oplevet ét skoleskift, er skiftet til en privat skole. For den højere middelklasse gælder det 34,0 procent. Tallet er 13,9 procent for børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og 15,1 procent af arbejderklassen børn.

”Børn fra ressourcestærke hjem oplever langt færre skoleskift. Allerede når de begynder i skole, har de et bedre udgangspunkt for en god skoletid, og derefter er der ikke ret mange af dem, der overhovedet skifter skole. Hvis de endelig skifter skole, sker det langt oftere til de private skoler, der i forvejen har en overvægt af børn fra ressourcestærke hjem,” siger Sune Caspersen.

Børnene er i analysen opdelt i fem sociale klasser ud fra deres forældres indkomster, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitionen er nærmere beskrevet i faktaafsnittet nedenfor.

Analysen opgør også social og faglig trivsel, fravær og faglige præstationer på tværs af de fem sociale klasser.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Skoletiden for børn fra arbejderklassen er forbundet med flere skoleskift, lavere trivsel – bl.a. på den faglige del – højere fravær og væsentligt dårligere faglige præstationer end børn fra mere boglige hjem.
  • Værst står det dog til for børn, der vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten dobbelt så mange har bekymrende trivselsproblemer som i overklassen, de har markant flere skoleskift, og mere end hver fjerde består ikke dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.
  • Grundskolerne bliver i stigende grad opdelt i klassemæssig forstand. Det skyldes ikke alene, at hvert tredje barn fra overklassen og hvert fjerde fra den højere middelklasse går på private skoler, men også, at de går på folkeskoler, hvor klassekammeraterne i høj grad er sociale kopier af dem selv.
  • Når de ressourcestærke skifter skole, sker det typisk væk fra folkeskolen til private skoler.

Tabel: Børn med forældre uden for arbejdsmarkedet oplever ofte flere skoleskift

Tabellen viser, hvor mange skoleskift eleverne i 9. klasse har oplevet indtil da.

Social klasseÉt skoleskiftTo skoleskiftTre eller flere skoleskiftAndel, der oplever skoleskift i alt
Uden for arbejdsmarkedet31,1 pct.15,8 pct.13,3 pct.60,2 pct.
Højere middelklasse31,4 pct.8,8 pct.2,9 pct.50,8 pct.
Middelklasse32,8 pct.10,9 pct.4 pct.47,7 pct.
Arbejderklasse32,9 pct.12,3 pct.5,6 pct.43,1 pct.
Overklasse33,3 pct.8,4 pct.1,9 pct.43,6 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her

Definition: Sådan er børnene delt op i sociale klasser

I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, falder man uden for de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser. Når klassen opgøres på familieniveau, tages der udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.

Overklassen

  • Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten
  • Eksempler: bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør

Højere middelklasse

  • Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under tre gange medianindkomsten
  • Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten
  • Eksempler: ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer

Middelklassen

  • Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten
  • Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.
  • Eksempler: folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog

Arbejderklassen

  • Arbejderklassen består af faglærte, ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse, der ikke tilhører en af de øvrige klasser
  • Eksempler: tømrer, lastbilchauffør, SOSU-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri

Langvarigt uden for arbejdsmarkedet

  • Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed
  • Eksempler: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere

Læs analysen her

Risiko for skybrud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark står overfor en vanskelig vejrsituation fra tirsdag og frem til natten til torsdag, hvor varm og fugtig luft vil præge vejret. Samtidig bevæger en svag frontzone sig langsomt ind over landet fra vest, hvilket skaber potentiale for kraftig nedbør og skybrud.

Frontzonen, som er en blanding af regn og byger, vil bevæge sig fra syd mod nord. Dog er der stor usikkerhed omkring bygernes styrke og præcise placering. Denne usikkerhed kan bedst beskrives som en våd karklud, hvor det er uklart, hvor meget den vrides, og hvornår det sker.

DMI udsendte mandag aften en risikomelding om skybrud for den vestlige del af landet, gældende fra tirsdag aften til onsdag aften. Det betyder dog ikke, at der forventes skybrud i hele perioden, men snarere at der lokalt kan opstå kraftige byger, hvis frontzonen i området giver det nødvendige løft til dannelse af skybrud. Disse byger kan også medføre hagl og kraftige vindstød.

I de østlige dele af landet forventes der på nuværende tidspunkt ikke at være en tilsvarende mekanisme til at starte bygedannelse, men dette kan ændre sig. DMI overvåger situationen nøje og vil opdatere risikomeldingen efter behov. Det er også muligt, at meldingen opgraderes til et egentligt varsel, hvis situationen udvikler sig.

Kolding Kommune overvejer strukturændringer for at sikre fremtidig velfærd

Af
Andreas Andreassen
-
0
Borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff (C). Foto: AVISEN

I løbet af det seneste år har Kolding Kommune analyseret 17 forskellige områder for at gennemgå kommunens strukturer. Formålet er at finde op til 86 millioner kroner frem mod 2028, så der fortsat er penge til at dække udgiftspres, uforudsete udgifter og skabe råderum til politiske prioriteringer. Resultatet af disse analyser er netop blevet fremlagt for politikerne i Kolding Byråd.

Kommunerne oplever i disse år et stort pres på de store velfærdsområder, herunder børn og uddannelse, ældrepleje og det specialiserede socialområde. Det er en udfordring for alle kommuner at balancere budgetterne og håndtere udgiftspresset, samtidig med at der skal være plads til uforudsete udgifter og udvikling af velfærden. Dette kræver en robust økonomi.

Et stort flertal i Kolding Byråd besluttede sidste år, at fra budgetlægningen for 2025-2028 skulle man gøre noget nyt. I stedet for at fortsætte med procentvise besparelser på alle politikområder, valgte man at styrke budgettet ved at gennemgå strukturerne på tværs af forvaltningsområder og finde økonomiske rationaler.

Mulighed for prioritering på tværs

Denne strukturelle tilgang giver mulighed for at prioritere på tværs af forvaltningsområder, hvor penge, der findes i et område, kan anvendes i et andet, hvor der mangler midler. På denne måde kan politikerne beslutte, at de store velfærdsområder skal spare mindre end ellers planlagt.

Direktionen har netop præsenteret analyseresultaterne for byrådet og fremlagt et forslag til, hvordan politikerne kan frigøre penge ved at udnytte potentialerne i at gennemføre en række forandringer.

“Intet er besluttet endnu. Men ved at udnytte de rammer og ressourcer, vi har, lidt klogere, kan vi få mere velfærd for de samme penge. Det er faktisk ret enestående, at vi kan lægge budgetterne frem til 2028 på denne måde. Da vi satte analysearbejdet i gang, vidste vi reelt ikke, om vi kunne finde de ca. 86 millioner kroner, som ellers primært skulle findes på de store velfærdsområder. Men det har vi mulighed for nu. Det kræver dog, at vi kan finde hinanden i de politiske forhandlinger og realisere de nødvendige potentialer, der ligger i analyserne,” siger borgmester Knud Erik Langhoff.

Bæredygtige kvadratmeter

Analyserne peger på mange muligheder for at gøre tingene anderledes. En af de mest omtalte analyser er den om “Bæredygtige Kvadratmeter”. Her har man set på, hvordan kommunen bedre kan udnytte sine bygninger og lokaler for at reducere antallet af kommunale kvadratmeter. Denne analyse hænger sammen med en anden på dagtilbuds- og skoleområdet, hvor man har undersøgt, hvordan de fysiske enheder og ledelseskapaciteten kan udnyttes bedre. Ved at slå enheder sammen kan man spare på drift, vedligehold og i nogle tilfælde også på ledelsesudgifter.

Flere forslag fra analyserne handler om kvadratmeterudnyttelse. Et forslag er at fusionere børnehusene Regnbuen og Troldblomst samt Pinjevejens Børnehus og Naturinstitutionen Bøgebladet. Der foreslås også en reduktion af sportsklasserne på Brændkjærskolen fra to til ét spor, nedlæggelse af Ødis Skole og en flytning af Munkevængets Skoles SFO til Munkevængets Skole, så SFO-lejemålet kan anvendes til dagtilbud.

Administration, brugerstyrede huse og lufthavn

Derudover er der også blevet kigget på, om lejeudgifter er for høje i forhold til behovet, og om enheder kan samles i kommunalt ejede bygninger. Dette gælder eksempelvis de brugerstyrede huse, hvor der foreslås en mere ligelig fordeling af udgifterne og kapaciteten over hele kommunen.

“Når man skal finde 86 millioner kroner over fire år, vil det kunne mærkes. Men det er vigtigt at understrege, at Kolding Kommune har en robust økonomi, så det er ikke noget, der skal gennemføres i år. Vi har god tid til at gennemføre de nødvendige forandringer. Denne robuste økonomi er resultatet af den budgetstrategi, vi har vedtaget i byrådet, som netop har fokus på at holde en sikker kurs og overholde budgetterne. Derfor står vi godt i Kolding Kommune,” forklarer Knud Erik Langhoff, som også pointerer, at der vil være mulighed for at afsætte penge til udgiftspres og investering i velfærd, hvis de foreslåede strukturjusteringer gennemføres.

Det administrative område er det, der kan komme til at afgive flest ressourcer for at få regnestykket til at gå op. Det berører ud over klassiske kommunale administrative opgaver også bygningsdrift, reduktion i antallet af kommunale kvadratmeter samt indkøb og kontrakter. Derudover er Kolding Kommunes engagement i Kolding Lufthavn også i spil.

Høring før budgetforhandlinger

Analyseresultaterne og Direktionens oplæg skal drøftes på mødet i Økonomi og Strategi den 15. august. Politikerne i udvalget skal beslutte, om de vil sende Direktionens forslag i høring. Hvis det besluttes, vil råd, nævn, borgere og andre instanser have frem til den 9. september til at afgive høringssvar.

Herefter går budgetforhandlingerne i gang, og det endelige budget forventes vedtaget på byrådsmødet den 24. september.

Millionfejl i politiets regnskab: Store bødekrav bogført i forkert år

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rigsrevisionen har udstedt et forbehold for politiets regnskab for 2023 efter at have konstateret, at politiets krav mod flere dømte personer i to store straffesagskomplekser er blevet bogført i det forkerte regnskabsår. Et særligt stort sagskompleks på mere end en halv milliard kroner skulle have været bogført i regnskabsåret 2022, men blev i stedet registreret i 2023.

Fejlen er opstået, fordi det it-system, som Politiets Administrative Center (PAC) anvender til at registrere og sagsbehandle bøder, ikke er designet som et traditionelt regnskabssystem. Systemet indregner først posterne i regnskabet, når opkrævningen påbegyndes, og ikke når staten kan gøre kravet gældende. Selvom fejlen ikke påvirker opkrævningen hos politiet eller den efterfølgende inddrivelse hos Gældsstyrelsen, har den alligevel ført til, at Rigsrevisionen har taget forbehold for regnskabet.

– Der er tale om regnskabstekniske fejl, der giver anledning til et forbehold for politiets regnskab. Det er beklageligt, at indtægterne er registreret i det forkerte regnskabsår, men det er vigtigt at understrege, at det ikke påvirker muligheden for at opkræve bøderne hos hverken politiet eller Gældsstyrelsen. Det ændrer naturligvis ikke ved, at sagerne skal registreres i det korrekte regnskabsår, hvilket PAC og Rigspolitiet nu vil sætte et øget fokus på. Sagerne vil naturligvis blive forsøgt opkrævet og inddrevet med alle sædvanlige opkrævnings- og inddrivelsesskridt. Derudover etablerer vi nu manuelle forretningsgange, hvor vi udsøger store bødekrav omkring årsskiftet for at undgå, at de fremover bliver registreret i det forkerte regnskabsår, siger Økonomidirektør i Rigspolitiet, Andreas Langsted.

PAC og Rigspolitiet planlægger at forhindre lignende fejl i fremtiden ved at prioritere behandlingen af store bødekrav, især omkring årsafslutningen, og ved at forbedre dataudtræk af ikke-behandlede bøder for at sikre korrekt bogføring.

Betaling af bødekrav og inddrivelse er politiets ansvar, og hvis en skyldner ikke betaler, sendes kravet til Gældsstyrelsen for inddrivelse. Gældsstyrelsen har mulighed for at inddrive bødekrav ved for eksempel modregning i overskydende skatter eller lønindeholdelse.

Problemerne med it-systemet har ført til, at nogle krav er blevet registreret i det forkerte regnskabsår. PAC og Rigspolitiet vil arbejde på at forbedre håndteringen af store sagskomplekser og forsøge at undgå, at sagspukler opstår omkring årsskiftet. Dog kan der stadig være sager, som ikke bliver behandlet i det rigtige regnskabsår, især hvis de rejses tæt på årsskiftet.

Når det drejer sig om mindre sager, vil det ikke have en væsentlig påvirkning af regnskabet, men for de større komplekser er det vigtigt at sikre, at de bogføres korrekt.

Kulturministeren og Phillip Faber vil genoplive morgensang på landets skoler

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og den kendte dirigent Phillip Faber har sat sig et ambitiøst mål: De vil have morgensang tilbage i landets grundskoler. Med støtte fra et millionbeløb og en række kendte musikere håber de at genoplive sangglæden og få mindst en fjerdedel af alle skoler til at synge morgensang inden skoleåret er omme.

I en tid, hvor sang og musik i stigende grad er gledet ud af klasseværelserne, ønsker kulturministeren og Phillip Faber at vende udviklingen. De vil skabe bedre forudsætninger for musik og sang i grundskolen og håber at bringe den danske sangtradition tilbage i centrum.

– Vi har sat kikkerten efter noget, der er så ambitiøst, at man næsten kun kan fejle. Derfor håber vi på opbakning fra mange af landets dygtigste musikere. For hvis vi skal vende udviklingen, kræver det, at alle gode kræfter kommer i spil. Vores ungdom fortjener at mærke den glæde og energi, som sangen skaber, når man står side om side og synger morgensang sammen. Og så er morgensang en fantastisk mulighed for at værne om vores danske sangskat, som vi skal huske at give videre til vores børn og unge. Jeg håber, at initiativet vil vække genklang hos elever, forældre, lærere og det øvrige pædagogiske personale i grundskolerne rundt omkring i landet, siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

Sangens betydning i den danske skoletradition har dybe rødder, men over tid er musik og sang blevet nedprioriteret, og mange skoler kæmper med utilstrækkeligt udstyr og manglende musikfaglige kompetencer blandt lærerne. For at rette op på denne udvikling er der afsat en pulje på 10 millioner kroner, som skolerne kan søge til at forbedre deres musikalske rammer. Dette kan inkludere køb af instrumenter, sangbøger eller efteruddannelse af lærere og pædagoger.

Derudover har kulturministeren og Phillip Faber planer om at etablere et “morgensangskorps” bestående af kendte musikere. Disse musikere forpligter sig til at besøge mindst fem skoler i løbet af skoleåret 2024/2025 for at kickstarte sangglæden og inspirere elever og personale til at gøre morgensang til en fast del af skoledagen.

Som startskud på projektet vil kulturministeren og Phillip Faber selv synge morgensang sammen med eleverne på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg på første skoledag, mandag den 12. august kl. 08.00.

Det er ministerens håb, at denne indsats ikke blot vil genoplive en gammel tradition, men også skabe en ny kultur omkring morgensang på landets skoler.

– Vi håber, at vores initiativ kan bringe en positiv forandring og styrke fællesskabet i skolerne gennem noget så simpelt og glædesfyldt som sang, siger Jakob Engel-Schmidt.

Puljen til morgensang kan søges fra den 1. september 2024 og vil være tilgængelig indtil den 1. marts 2025, eller indtil midlerne er opbrugt. Initiativet viser, at der er politisk vilje til at genoplive kulturarven i danske skoler, og med Phillip Faber ved roret, håber man at nå ud til så mange skoler som muligt.

Ny bro i Christiansfeld bliver et kunstnerisk vartegn

Af
Andreas Andreassen
-
0

En ny bro, der skal erstatte den gamle fodgængerbro over omfartsvejen i Christiansfeld, kaldet Den Blå Bro, har været i støbeskeen i længere tid. Byggeriet af den nye bro blev imidlertid forsinket på grund af voldsomt stigende priser på byggematerialer i kølvandet på krigen i Ukraine. Byrådet afsatte derfor ekstra midler i 2024-budgettet, og efter en udbudsrunde er der nu underskrevet en kontrakt med entreprenørfirmaet Jorton A/S, så byggeriet kan begynde.

Broen er et vigtigt bindeled mellem Christiansfeld by og landskabet mod vest, som omfatter steder som Christinero, Bulladen og Tyrstrup Kro. Dråbebroen bliver samtidig et kunstværk skabt af den anerkendte billedkunstner Sophia Kalkau i samarbejde med Schønherr Landskabsarkitekter, Rambøll, Brødremenigheden og Kolding Kommune.

Formanden for udvalget Plan og Teknik, Jakob Ville, er begejstret for, at broen nu endelig kan realiseres.

“Jeg er utrolig glad for, at arbejdet med at bygge Dråbebroen nu kan gå i gang. Det er virkelig noget, vi har kæmpet for i udvalget, da broen er afgørende for trafiksikkerheden for områdets bløde trafikanter og samtidig bliver et stort, nutidigt kunstværk,” fortæller Jakob Ville og tilføjer:

“Broen bliver smuk og helt unik, og den bliver endnu mere betydningsfuld nu, hvor haveanlægget Christinero bliver renoveret med midler fra A.P. Møller Fonden. Sammen vil Dråbebroen og Christinero blive endnu en god grund til at lægge vejen forbi Christiansfeld.”

Broen hylder Christiansfelds historie

Billedkunstner Sophia Kalkau har designet den nye bro med inspiration fra byens historie. Broen er formet som en del af et cirkelslag, et tema der stammer fra byens brønde. Udskæringerne i broens rækværk, ligesom byens smukke gelændere, vil skabe fine lys- og skyggevirkninger på belægningen.

Præst i Brødremenigheden, Jørgen Bøytler, glæder sig over, at broen kommer til at styrke UNESCO-byen:

“Det er med stor glæde, at Brødremenigheden konstaterer, at Kolding Kommune nu har gjort det muligt at opføre Dråbebroen. Broen vil med sin udformning og materialevalg passe fint ind i UNESCO-byen. Dråbebroen vil blive et vigtigt led i oplevelsen af at vandre fra Favrvrågård via Christinero ind til byen og vil medvirke til at give mange gæster og borgere i byen mulighed for at opleve Christiansfeld i landskabet og en smuk ankomst til byen. Broen bliver et æstetisk scoop, der vil højne indtrykket af Christiansfeld endnu mere,” fortæller Jørgen Bøytler.

Det første arbejde, der skal udføres, er byggeriet af broens stålkonstruktion og bearbejdning af det egetræ, der skal beklæde broen. Det første, som bliver synligt på stedet, er bearbejdning af terrænet omkring broen. Desuden bliver de to busstoppesteder, der ligger syd for broen, flyttet til den nordlige side af broen sidst på året. Der vil fremover være adgang til det vestlige busstoppested via broen og en ny sti, så man ikke længere som fodgænger skal passere den befærdede Koldingvej. Selve Dråbebroen anlægges og forventes at være klar til brug sidst i foråret 2025.

Dråbebroen kommer til at ligge midt imellem Lindegade og Nørregade og vil således ikke hindre det direkte udsyn fra gaderne og ud i det åbne land. Brødremenigheden har sammen med Kolding Kommune valgt denne placering.

1...214215216...464Side 215 af 464