Søndag omkring klokken 10:20 udbrød der brand på Crossbridge Energys raffinaderi på Egeskovvej i Fredericia. Branden, som opstod i råolie, udviklede sig hurtigt og krævede en massiv indsats fra både TrekantBrand og raffinaderiets eget brandberedskab. Takket være den hurtige og velkoordinerede indsats, blev flammerne slukket, og situationen bragt under kontrol.
Branden blev opdaget omkring klokken 10:20, og inden længe var både Crossbridge Energys eget brandberedskab og TrekantBrand på stedet. Der blev straks sat en omfattende indsats i gang, hvor både brandbiler og specialudstyr som droner blev taget i brug for at få overblik og bekæmpe flammerne.
Ifølge Crossbridge Energys pressechef, Torben Øllegaard Sørensen, blev branden erklæret slukket klokken 12:30, og omkring klokken 13:30 begyndte TrekantBrand at trække sig tilbage, efter en succesfuld indsats.
– Man må bare tage hatten af for vores brandvæsen. De er dygtige, siger han og roser også raffinaderiets eget brandberedskab, som lige nu nedskalerede branden efter TrekantBrands arbejde.
Træning og beredskab viste sit værd
Sørensen understreger vigtigheden af den træning og uddannelse, som både TrekantBrand og Crossbridge Energys egne folk gennemgår.
– De mange kræfter og ressourcer, vi putter i beredskabsmæssig træning og uddannelse, viste sit værd. Vores folk og brandvæsenet kan deres kram, siger Torben Øllegaard Sørensen.
Branden opstod under et vedligeholdelsesarbejde, som raffinaderiet havde varslet tidligere på ugen. Mens årsagen til branden stadig undersøges, er der ingen meldinger om personskader i forbindelse med hændelsen.
Fredericia blev i dag ramt af en voldsom brand på Crossbridge Energys raffinaderi på Egeskovvej, som krævede en omfattende indsats fra både TrekantBrand og raffinaderiets eget beredskab. Branden opstod omkring klokken 10:20 og blev hurtigt en alvorlig hændelse, der kunne mærkes i hele byen.
Ifølge Crossbridge Energys pressechef, Torben Øllegaard Sørensen, opstod branden i råolie, der er kendt for at være yderst brandfarlig og kan selvantænde ved høje temperaturer. Alarmen blev hurtigt aktiveret, og både Crossbridge Energys eget beredskab og TrekantBrand rykkede straks ud for at bekæmpe flammerne.
– Vi har en brand og en indsats i gang. Brandalarmen blev aktiveret, og hele brandberedskabet er nu i aktion. Vi kan konstatere, at det virker, og det er virkelig velkoordineret, hvor folk ved, hvad de skal gøre. Det er vores folk sammen med TrekantBrand, der står for indsatsen, og de har styr på situationen, udtalte Torben Øllegaard Sørensen til AVISEN tidligere på dagen.
Hurtig og koordineret indsats
TrekantBrand har fra start haft en massiv indsats i gang. Der blev sendt flere brandbiler til stedet, og endda en droneenhed blev indsat for at få et overblik over brandens omfang. Samtidig blev politiets indsatsleder-afdeling tilkaldt for at koordinere indsatsen og sikre, at situationen blev håndteret på bedste vis.
Ifølge formanden for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia, Tommy Rachlitz Nielsen (C), var det imponerende at se, hvor hurtigt og effektivt beredskabet reagerede. “Det er godt at se, hvor hurtigt TrekantBrand og CrossBridge Energys beredskab reagerer. Samtidig har jeg selv kunnet se herude fra, hvordan alle kender deres roller, når sådanne situationer opstår. Derfor er jeg tryg ved den indsats, de yder,” sagde han.
Branden under kontrol og indsatsen afsluttet
Røgen fra branden kunne ses på lang afstand, og indsatsen med at få slukket flammerne fortsatte intensivt gennem formiddagen. Klokken 12:40 kunne TrekantBrand meddele, at branden var under kontrol, og omkring klokken 14:30 kunne de meddelele, at indsatsen var overstået.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden, men hændelsen har alligevel vakt stor opmærksomhed i området. Raffinaderiet havde tidligere på ugen meddelt, at de var i gang med et større vedligeholdelsesarbejde, hvilket muligvis kan have haft en indflydelse på brandens opståen.
TrekantBrand og Crossbridge Energy vil nu fortsætte med at undersøge årsagen til branden og sikre, at lignende hændelser kan undgås i fremtiden.
For 20 minutter siden kunne fredericianere høre en voldsom udrykning fra TrekantBrand gennem byen. Det viser sig, at det er grundet en brand på raffinaderiet på Egeskovvej.
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Raffinaderiet har tidligere på ugen meddelt, at de er i gang med et større vedligeholdelsesarbejde.
12:40: TrekantBrand er kommet en opdatering på Facebook, hvor de skriver, at branden er under kontrol.
12:20: Formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia, Tommy Rachlitz Nielsen (C), siger følgende:
– Det er godt at se, hvor hurtigt TrekantBrand og CrossBridge Energys beredskab reagerer. Samtidig har jeg selv kunnet se herude fra, hvordan alle kender deres roller, når sådanne situationer opstår. Derfor er jeg tryg ved den indsats, de yder.
11:30: TrekantBrand er kommet med en meddelelse på det sociale medie, X:
@TrekantBrand er i øjeblikket indsat til brand på CrossBridge i Fredericia. Slukningsarbejdet sker i samarbejde med raffinaderiets eget beredskab. Alle raffinaderiets andre medarbejdere er ude af området, og der er ingen tilskadekomne. Opdatering følger… @operationschefen
11:23: Crossbridge Energys pressechef, Torben Øllegaard Sørensen siger følgende til AVISEN:
– Vi har en brand og en indsats i gang. Brandalarmen blev aktiveret, og hele brandberedskabet er nu i aktion. Vi kan konstatere, at det virker, og det er virkelig velkoordineret, hvor folk ved, hvad de skal gøre. Det er vores folk sammen med TrekantBrand, der står for indsatsen, og de har styr på situationen.
– Det er råolie, der er brand i. Det er varmt og kan selvantænde, og det er det, man er i gang med at slukke.
10.59: Indsatsen fra TrekantBrand og raffinaderiets eget brandvæsen ser ud til at virke. Røgen nedkæmpes gradvist. Dog ser det på afstand ud til, at de kæmper mod branden fra flere lokationer, hvorfor det er stort område, der kommer røg fra.
10.51: TrekantBrands droneenhed er ankommet. Flere brandbiler holder i kø for at komme ind. Politiets indsatsleder-afdeling er ankommet.
10.44: Lige nu er medarbejderne samlet udenfor, og Sydøstjyllands Politi er også til stede. TrekantBrand kører massive køretøjer til stedet, og der sprøjtes vand på et anlæg, hvorfra der ses voldsom røgudvikling.
Efter 11 år og 81 kampe i den rød-hvide trøje har Thomas Delaney besluttet at trække sig tilbage fra det danske herrelandshold.
Den 32-årige midtbanespiller annoncerede sin beslutning på Instagram, hvor han med stolthed og ydmyghed ser tilbage på en imponerende landsholdskarriere, der startede med en debut som venstre back mod Malta i oktober 2013.
– Da jeg debuterede som venstre back mod Malta i oktober 2013, havde jeg aldrig troet, at det skulle blive til 81 kampe for det danske herrelandshold. Tiden er nu den rette til at sige tak for denne gang og give stafetten videre, skriver Delaney i sin opsummering af karrieren.
Delaney har været en central figur på det danske landshold i over et årti, og hans tid på holdet har budt på nogle af de mest mindeværdige øjeblikke i nyere dansk fodboldhistorie. Især sommeren 2021, hvor Danmark nåede semifinalen ved EM, står som et højdepunkt for Delaney, som han beskriver som:
– Noget unikt, hvor det at være landsholdsspiller blev til noget større. En sommer, der samlede en hel nation.
I sin besked takkede Delaney de mange trænere, ledere og holdkammerater, han har arbejdet med gennem årene, og understregede den betydning, disse relationer har haft for ham både på og uden for banen.
– Jeg har spillet fodbold på højeste niveau og delt øjeblikke med nogle af mine bedste venner, skriver han.
I takt med at pædagogandelen i landets daginstitutioner fortsætter med at falde, stiger bekymringerne blandt fagfolk og hos fagforeningerne. Faldet, der på fire år har reduceret pædagogernes andel af personalet fra 49,9 procent til 46,1 procent, kan få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Mette Tolstrup fra BUPL Sydjylland, advarer om en stigende belastning for pædagogerne og en faretruende udvanding af fagligheden i dagtilbuddene.
Øget arbejdspres og mindre faglig tid
Man skal ikke have stået mange minutter i en daginstitution eller SFO’en for at mærke det. Pulsen, der banker hurtigere. Blikkene, der flakker mellem børnene, og opgaverne, der hober sig op på pædagogernes mentale to-do-liste. For selvom man som pædagog har sit hjerte på rette sted, bliver hjertet tungt, når tiden til at gøre arbejdet ordentligt langsomt svinder.
Mette Tolstrup fra BUPL Sydjylland har set det ske over tid. Det handler ikke kun om flere opgaver, men også om en ændring i selve opgavernes karakter. Tolstrup forklarer, at pædagogerne nu ofte står med ansvaret for at instruere medhjælpere eller pædagogiske assistenter.
– Pædagogerne skal tage mere ansvar for de pædagogiske opgaver, samtidig med at de også skal instruere medhjælpere eller pædagogiske assistenter i at udføre visse opgaver, siger hun.
Det som Mette udtrykker betyder, at de uddannede pædagoger får mindre tid til at fordybe sig i de opgaver, de er uddannet til og brænder for. Den tid, der før blev brugt på at planlægge og forberede pædagogiske aktiviteter, på at føre dybdegående samtaler med forældre eller på at samarbejde med tværprofessionelle som psykologer, er blevet erstattet af praktiske opgaver og oplæring af kolleger.
– Det betyder, at pædagogerne får mindre tid til deres kerneopgaver, fordi de også skal bruge tid på at instruere andre, forklarer Mette Tolstrup, og det er en udvikling, som har vidtrækkende konsekvenser for fagligheden i institutionerne.
Mette Tolstrup understreger, at selvom pædagogiske assistenter og medhjælpere helt klart udfører værdifulde opgaver, er det pædagogerne, der har den dybe faglige forståelse for børns udvikling.
– Pædagogiske assistenter har også en uddannelse, men den fokuserer mere på at være omsorgsgivende og igangsætte aktiviteter. Pædagogerne har derimod den faglige viden om, hvorfor netop disse aktiviteter er vigtige for børnene, forklarer hun.
Det er en situation, der skaber et mentalt pres. Hun oplever, at mange pædagoger føler, at de ikke kan udnytte deres fulde potentiale, selvom de har evnerne til det, fordi de simpelthen ikke har tiden, og Mette Tolstrup bekymrer sig for, hvad det vil betyde for børnene, hvis denne udvikling fortsætter.
– Jo mindre tid de har, desto mindre tid er der til at tage sig af de opgaver, som netop kræver den faglige viden og erfaring, som kun uddannede pædagoger besidder, siger hun.
Når pædagogerne ikke længere har tid til at være pædagoger i ordets fulde betydning, risikerer man, at børnene og deres forældre bliver dem, der betaler prisen.
Pædagogiske assistenter – en del af løsningen?
På spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsen af flere pædagogiske assistenter frem for medhjælpere kan være en bæredygtig løsning, er Mette Tolstrup tøvende. Hun mener, at det ikke er et spørgsmål om enten-eller, men snarere om at finde den rette balance mellem medhjælpere og assistenter i institutionerne.
– Vi har også brug for medhjælpere, som måske finder interesse for faget og kunne tænke sig at videreuddanne sig, siger hun.
Samtidig påpeger hun, at pædagogiske assistenter har en vigtig rolle, da de har en faglig uddannelse, der giver dem et godt grundlag for arbejdet med børnene.
– Det handler derfor ikke om at vælge mellem medhjælpere eller assistenter, men om fordelingen af dem i institutionerne, siger Mette.
Mette Tolstrup understreger dog igen, at pædagogerne i sidste ende er dem, der har en dybere faglig forståelse for, hvorfor visse aktiviteter er vigtige for børnenes udvikling, og derfor gør det, det også problematisk, når man nedprioriterer de ordninger, der skal sikre, at det er pædagogerne, der er til stede.
Mange kommuner har på grund af rekrutteringsudfordringer valgt at nedjustere deres målsætninger for andelen af uddannet personale, en udvikling som Mette Tolstrup kritiserer kraftigt. Hun har svært ved at acceptere denne nedprioritering og udtrykker en bekymring over, at nogle politikere bruger rekrutteringsproblemerne som en undskyldning for at spare penge.
– Jeg har det lidt ambivalent med det, indrømmer hun, og peger på, at tildelingen i Fredericia sidste år blev ændret fra en 70/30-ordning til en 60/40-ordning med rekrutteringsudfordringer som begrundelse.
– Jeg tror, at nogle politikere bruger rekrutteringsproblemet som en undskyldning for at spare penge. Eksempelvis blev tildelingen i Fredericia sidste år ændret fra en 70/30-ordning til en 60/40-ordning med argumentet om rekrutteringsudfordringer. Vores erfaring er, at når en kommune begynder at ændre på tildelingen, bliver det lettere at gøre det igen, og det finder vi meget bekymrende.
Selvom Tolstrup anerkender, at der er rekrutteringsudfordringer, mener hun, at det er vigtigt at overveje, hvordan man kan optimere forholdene for at gøre pædagogstillingerne mere attraktive. Hun fremhæver eksemplet fra Sønderborg, hvor en politisk tildelingsmodel har sikret, at 80 procent af personalet er uddannet pædagoger. Denne prioritering har gjort det lettere at rekruttere pædagoger, selvom økonomien er stram. Tolstrup understreger, at hvis institutionerne tilbyder tid og mulighed for pædagogerne til at udfolde deres faglighed, og hvis deres arbejde bliver anerkendt gennem bedre løn og individuelle lønforhandlinger, vil det gøre kommunerne mere attraktive for pædagogerne.
– Der er kamp om de gode pædagoger, og de undersøger nøje, hvor de bedste forhold er, siger hun og fremhæver Sønderborg som et eksempel på, hvordan politisk prioritering kan skabe bedre rekrutteringsvilkår, selv under økonomisk pres.
Fremtiden for pædagogprofessionen
Når Mette Tolstrup ser på fremtiden for pædagogprofessionen, er hendes følelser blandede. På den ene side er hun bekymret over de udfordringer, som faget står over for, men på den anden side er hun også håbefuld og mener, at der er mange positive aspekter, som bør fremhæves.
– Vi har været meget opmærksomme på at påpege problematikkerne, såsom behovet for højere løn, bedre arbejdsvilkår og muligheder for forberedelse, siger hun. Men Tolstrup understreger samtidig vigtigheden af at anerkende, hvor det faktisk går godt, og at der trods alt stadig er mange dedikerede pædagoger, som hver dag gør en stor forskel for børnene.
Et af de områder, som Tolstrup er særligt optaget af, er uddannelsen af fremtidens pædagoger. Hun udtrykker bekymring over, at der i dag er for lidt tid afsat til undervisning og for meget vægt på selvstudie. Dette, mener hun, går ud over den dybdegående pædagogiske viden, som er nødvendig for at sikre høj kvalitet i daginstitutionerne.
Mette Tolstrup trækker også på sine egne erfaringer fra dengang, hun tog sin pædagoguddannelse. Dengang var skoleskemaet langt mere varieret og indeholdt fag som musik, værkstedsfag og naturfag. I dag er mange af disse fag blevet fjernet eller nedprioriteret, hvilket hun ser som en stor svaghed i den nuværende uddannelsesstruktur.
– Da jeg tog min uddannelse, havde vi fag som musik og værkstedsfag, som virkelig gav os en bred forståelse af børns udvikling. Det var fag, der gav os praktiske værktøjer til at skabe meningsfulde og udviklende aktiviteter for børnene. I dag er meget af det desværre skåret væk, og det er en stor mangel, siger hun.
Tolstrup fremhæver, at en evaluering af pædagoguddannelsen blev gennemført i 2021, men at der siden da ikke er blevet gjort nok for at rette op på de problemer, evalueringen påpegede. Evalueringen viste blandt andet, at der er for lidt tid til undervisning og for meget selvstudie, hvilket påvirker kvaliteten af den uddannelse, som kommende pædagoger modtager. Her mener hun, at det er nødvendigt med en revision af uddannelsen for at sikre, at de studerende får de nødvendige kompetencer til at udføre arbejdet på et højt niveau.
(Foto: AVISEN)
Som en del af BUPL arbejder Tolstrup derfor på at få genovervejet pædagoguddannelsen, så den i højere grad afspejler de kompetencer, der er nødvendige for at kunne udføre arbejdet som pædagog på et højt niveau. Hun mener, at der er brug for en uddannelse, der både rummer teoretisk viden og praktiske færdigheder, som kan anvendes direkte i arbejdet med børn. Men kommunerne skal også være med:
– Det er selvfølgelig noget, vores forbund og de relevante politiske aktører skal tage op, men vi taler også med lokale politikere om det. Vi må hjælpe hinanden, for kommunerne har også en stemme gennem KL (Kommunernes Landsforening). Hvis vi skal have flere kvalificerede medarbejdere i fremtiden, og vi allerede mangler dem nu, så skal uddannelsen tages op til revision, og vi skal også italesætte, at kommunerne mangler de økonomiske rammer til at sikre institutioner af høj kvalitet. Der er lavet forskning om, hvad der skal til, og vi diskuterer det ofte: der skal være nok uddannede pædagoger.
Tolstrup afslutter med en klar opfordring til kommunerne om at investere mere i børne- og ungeområdet, især i lyset af de kommende budgetforhandlinger. Hun påpeger, at en tidlig indsats i børns liv har dokumenteret effekt, og derfor bør være en central prioritet.
– Jeg tænker, at nu står vi jo overfor, at der skal behandles budgetter i kommunerne, også her i Fredericia, og der håber jeg virkelig, at man politisk skeler til, at man som minimum vil bevare institutionerne, som de er nu, med den kvalitet, de har. Vi skal tilgå de trivselsudfordringer, som vi ser helt ned i indskolingen i folkeskolen og især hos de unge. Der ved vi alle sammen, at den bedste løsning er, at sætte tidligt ind, allerede helt nede fra vuggestuen af. Så et stort ønske er, at politikerne virkelig prioriterer børne- og ungeområdet i de kommende forhandlinger, afslutter hun.
Det er netop blevet muligt at gå på opdagelse i 2 millioner sider skibsjournaler. Rigsarkivet har digitaliseret mere end en halv kilometer skibsjournaler. Det sker med støtte fra A.P. Møller Fonden og i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut.
Vejrobservationer fra gamle skibsjournaler, som denne fra skibet Ditmarsken Orlogsskib 1712, giver forskerne mulighed for at analysere klimaforhold gennem flere århundreder og styrker klimaforskningen. Rigsarkive.
– Vi åbner op for søfartshistorien på en helt ny måde, fortæller arkivar Adam Jon Kronegh. Skibsjournalerne er kun få klik væk, så alle kan udforske dem og læse de sirligt håndskrevne fortegnelser om livet ombord på skibene.
Skibsjournalerne ligger frit tilgængeligt på Rigsarkivets hjemmeside – de går helt tilbage til midten af 1600-tallet og frem til og med starten af 1900-tallet. Det omfattende materiale bærer vidnesbyrd om, at kaptajner og styrmænd ved lov skulle notere position og vejrobservationer samt hverdagslivet ombord. Det gjaldt også dramatiske begivenheder som storme, sygdomme og endda pirateri.
– Vejrobservationerne i skibsjournalerne udgør en unik kilde til fortidens klima, siger Adam Jon Kronegh. Vi kan gå tilbage og se, om et bestemt område var dækket af is, hvor koldt det var og om en storm havde ramt. Det er oplysninger, som klimaforskerne kan bruge til at forbedre deres klimamodeller.
Klimaforsker ph.d. Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut er enig: – Kun hvis vi kender fortidens vejr, kan vi sige, hvor store ændringerne til i dag er. Det gør det muligt overhovedet at lave udsagn om fremtidens klima. I projektet stiller vi blandt andet data fra Øresundsregionen og fra sejladser til Grønland til rådighed. Det er regioner, som er af særlig interesse for klimaforskningen.
Find dine forfædres rejser til søs Udover at levere præcise historiske vejrdata, som kan styrke fremtidig klimaforskning, tilbyder skibsjournalerne også en enestående ressource for historiske studier og for slægtsforskning af mere maritim karakter.
– Skibsjournalerne er en kilde, der er værdifuld både for professionelle historikere og for alle med interesse i søfartshistorie. Enhver, der rejste ud i verden, måtte vælge enten landevejen eller søvejen. For mange af dem der valgte søvejen, har vi nu mulighed for at udforske og opdage nye detaljer om deres rejser og de begivenheder, der fandt sted ombord. Så det er bare at komme i gang! fortæller Adam Jon Kronegh.
Kunstig intelligens høster klimadata Digitaliseringen af alle skibsjournaler er den første milepæl i projektet. Det næste, der skal ske er læsning af de mange tabeller og tekster i skibsjournalerne ved hjælp af kunstig intelligens. Dataspecialister i Rigsarkivet har udviklet en algoritme, der kan læse de håndskrevne vejrobservationer og sortere i de enorme mængder af klimadata. Derefter skal resultaterne kvalitetssikres ved Danmarks Meteorologiske Institut.
– Det lyder kedeligt, men det er det faktisk ikke. Der er mange muligheder for fejl. I løbet af århundreder findes der er også mange værdier, som ikke er fejlagtige, men ’bare’ ekstreme og her bruger vi meteorologisk kendskab for at adskille de to fra hinanden. Det glæder jeg mig til, forklarer Martin Stendel.
Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen, fylder i dag 60 år. Siden 1998 har hun været medlem af Dansk Folkeparti, som hun har repræsenteret i Folketinget, Regionsrådet og Fredericia Kommune.
I Fredericia er Susanne Eilersen en velkendt politiker, der med en baggrund som handelsuddannet har sat sit præg på byen gennem flere årtier. Højdepunktet i hendes politiske karriere kom ved Folketingsvalget i 2015, hvor hun blev valgt for Dansk Folkeparti ved et kanonvalg. Dermed blev Fredericia repræsenteret i Folketinget med en lokalkendt politiker, der arbejdede for at fremme byen på Christiansborg.
Susanne Eilersen valgte under formandsopgøret i Dansk Folkeparti at stille sig solidt bag den nuværende formand, Morten Messerschmidt, og indtaget i dag en vigtig rolle i partiets organisation.
En af de centrale mærkesager for Eilersen har været ældreområdet og turismen i Fredericia Kommune, hvor hun blandt andet sidder i bestyrelsen for det nye museum, der skal transformere fortællingen om Fredericia i fremtiden.
Blandt de politiske kollegaer i byrådet er der generelt respekt omkring Susanne Eilersen, der i tidens løb har været en central figur i de brede forlig, der har kendetegnet kommunen i en lang periode.
Fredericias borgmester, Christian Bro (A), har reageret på den seneste afsløring fra Weekendavisen, der forbinder byrådsmedlem Turan Savas (S) med den tyrkiske præsident Erdogans netværk af moskéer i Danmark. Afsløringen har kastet lys over mulige uregelmæssigheder i kommunens tildeling af midler til Tyrkisk Kulturforening, der deler adresse og ledelse med Fredericia Moské, hvilket har vakt bekymring blandt flere af byrådets medlemmer.
Weekendavisen afslørede, at Tyrkisk Kulturforening i Fredericia, som modtog 120.000 kroner i støtte fra kommunen i 2022, har en tæt forbindelse til Fredericia Moské. Moskéen er angiveligt underlagt Diyanet, et direktorat for religiøse anliggender i Tyrkiet, som er direkte underlagt præsident Erdogan. Foreningens regnskaber blev ifølge Weekendavisen indleveret under det samme CVR-nummer som moskéens, hvilket først blev ændret i 2023.
Borgmester Christian Bro afviser dog, at der er noget at bekymre sig om i forhold til tildelingerne. Han understreger, at han har tillid til, at kommunens procedurer er blevet fulgt korrekt.
– Det er foregået efter bogen med tildelingerne, vil jeg tro. Jeg ved dårligt, hvad der ellers skulle være sket, siger Christian Bro i en kommentar til sagen.
Bro understreger, at Kultur- og Idrætsudvalget allerede har igangsat en undersøgelse af sagen, som skal afklare, om der er sket uregelmæssigheder i forbindelse med udbetalingen af midlerne.
– Det har de sat gang i Kultur- og Idrætsudvalget, og det er selvfølgelig noget, vi skal have undersøgt til bunds. Jeg går ud fra, at det går forholdsvis hurtigt med undersøgelsen, siger Bro.
Borgmesteren giver udtryk for, at han har en stærk formodning om, at alt er sket korrekt.
– Jeg har en formodning om, at når man behandler sådan noget i udvalget, så er det efter bogen. Indtil det modsatte er bevist, så er alt foregået efter bogen, siger Bro.
Sagen, der nu undersøges af både Kirkeministeriet og Fredericia Kommune, har potentiale til at udvikle sig til en politisk affære, da flere partier i byrådet har krævet en grundig gennemgang af tildelingerne. Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), har tidligere udtalt, at han er overrasket over forbindelsen mellem moskéen og kulturforeningen og kræver en undersøgelse af, om tilskuddene er blevet udbetalt efter reglerne.
Mens undersøgelsen pågår, har Turan Savas, der er formand for både Fredericia Moské og Tyrkisk Kulturforening, afholdt sig fra yderligere kommentarer. Han har dog bekræftet, at han står som formand for begge organisationer, men fastholder, at ingen af tilskuddene fra Fredericia Kommune er gået til Fredericia Moské.
Christian Bro har til trods for sagen tillid til, at kommunens tildelingsproces har været korrekt, og afventer nu resultatet af den igangværende undersøgelse, der skal bringe klarhed over, om der er sket fejl eller sammenblandinger i forbindelse med udbetalingen af de offentlige midler.
Sagen om byrådsmedlem Turan Savas’ (S) påståede forbindelser til den tyrkiske præsident Erdogans netværk af moskéer i Danmark har skabt røre i Fredericia Kommune. Efter Weekendavisen afslørede Savas’ tilknytning til både Fredericia Moské og Tyrkisk Kulturforening, er der opstået tvivl om korrektheden af kommunale tilskud, der blev tildelt foreningen. Nu reagerer Socialdemokratiets gruppeformand i Fredericia, Søren Larsen.
Søren Larsen understreger, at det er afgørende at få undersøgt, hvad der præcist er foregået, og om der er sket fejl.
– Jeg ved ikke, hvad der er sket, og om der er sket fejl eller ej, men det er noget, vi får undersøgt, siger han.
Ifølge Weekendavisens afsløring har Turan Savas, som også er formand for både Fredericia Moské og Tyrkisk Kulturforening, modtaget kommunale tilskud til foreningen, selvom moskéen og foreningen ifølge avisen deler både adresse og CVR-nummer. Dette har rejst spørgsmål om sammenblanding af religiøse og kulturelle aktiviteter, som kan være problematiske i forhold til de tildelte midler.
Larsen, der personligt har været tæt på Savas, udtrykker sin overraskelse over afsløringerne.
– Der er flere indtryk i hovedet på mig. Jeg kender Turan ret godt. Han er ikke så stærkt troende. Han er integreret og dansk gift. Jeg hjalp ham ind i politik og byrådet, og har aldrig opfattet ham sådan. Jeg tror derfor, det er en fejl, forklarer Larsen.
Søren Larsen tager samtidig klar afstand fra enhver form for forbindelse til den tyrkiske præsident Erdogans regime.
– Jeg tager afstand fra alt, hvad der har med Erdogan at gøre, det er dybt kritisabelt. Er der forbindelse mellem en moské og Turan samt en kulturforening, så skal vi gøre alt, hvad vi kan for at rydde op i det, siger han og understreger, at Socialdemokratiet i Danmark, herunder statsminister Mette Frederiksen, har en officiel politik, der tager afstand fra Erdogan.
Kommunen har allerede igangsat en undersøgelse af sagen for at afdække, om der er sket fejl i udbetalingen af tilskud. Samtidig har Kirkeministeriet angiveligt også indledt en undersøgelse, som kan få betydning for sagen.
– I første omgang er kommunen i gang med at finde op og ned i tilskuddet, og det kører i det spor. Jeg forstår, at Kirkeministeriet kigger på nogle ting. Det er, hvad jeg kan læse i pressen, så der er to parallelle undersøgelser, og så må vi se, hvad vi hører, siger Larsen.
Sagen har potentiale til at udvikle sig til en politisk betændt affære, særligt i lyset af de påståede forbindelser til Diyanet, det tyrkiske direktorat for religiøse anliggender under Erdogans kontrol. Larsen understreger dog, at det er vigtigt at få alle fakta på bordet, før der drages konklusioner.
Afslutningsvis fastholder Søren Larsen, at Socialdemokratiet i Fredericia vil tage affære, hvis undersøgelserne viser, at der er sket uregelmæssigheder.
– Vi skal have klarhed over sagen, og hvis der er noget, der ikke stemmer, så må vi handle derefter, afslutter han.
Sagen om Turan Savas har ikke kun kastet skygger over den lokale politik i Fredericia, men har også potentiale til at få nationale konsekvenser, hvis forbindelserne til Erdogan bekræftes. I mellemtiden afventer alle parter resultaterne af de igangværende undersøgelser.
Det mangeårige byrådsmedlem Turan Savas (S) fra Fredericia er kommet under lup, efter at Weekendavisen har afsløret hans tætte forbindelser til den tyrkiske præsident Erdogans netværk af moskéer i Danmark. Ifølge Weekendavisen er Savas ikke kun formand for Fredericia Moské, men også for den lokale Tyrkiske Kulturforening, der deler adresse med moskéen på Korskærvej 27. Begge organisationer er, ifølge avisen, tæt forbundet med Tyrkiets statslige direktorat for religiøse anliggender, også kendt som Diyanet, der er direkte underlagt Erdogan.
Savas’ rolle i det lokale tyrkiske samfund har nu ført til spørgsmål om, hvorvidt offentlige tilskud er blevet udbetalt korrekt. Tyrkisk Kulturforening i Fredericia modtog i 2022 120.000 kroner i støtte fra kommunen som en folkeoplysende forening, men Weekendavisen påpeger, at der er en tæt sammenhæng mellem foreningen og moskéen. Regnskaberne for moskéen er indleveret under foreningens navn og CVR-nummer, og dette er først blevet ændret i 2023.
Susanne Eilersen.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Susanne Eilersen, vil have sagen undersøgt til bunds.
– Dansk Folkeparti er forundret over, at den kulturforening, vi gav tilskud til, er en moské med forbindelser til Erdogans ledelse. Det er vi rystede over i DF, og det har de forsøgt at holde godt skjult med denne moské og den sammenblanding. Det var jeg ikke bekendt med. Vi stemte også nej til at støtte kulturforeningen dengang som det eneste parti i byrådet, da vi ikke ønskede en moské, men det er der åbenbart. Sådan er det i demokratiet nogle gange, hvor man kommer i mindretal, siger Eilersen og fortsætter:
– Jeg er rystet over det, Weekendavisen skriver, og over at man sammenblander to regnskaber under samme CVR-nummer. Det ved enhver, at man skal holde adskilt. Hvis det viser sig, at noget af tilskuddet er gået til en kulturel forening som denne, så mener jeg, at vi skal politianmelde det. Hele tilskuddet skal betales tilbage, og så mener vi, at vi fremadrettet skal stoppe med at give tilskud til en kulturforening, fordi det er underslæb med pengene, hvis man bruger dem på andet end det, de er tildelt til.
Peder Tind: Arkivfoto: AVISEN
Denne forbindelse mellem moskéen og kulturforeningen har overrasket formanden for Fredericias kultur- og idrætsudvalg, Peder Tind (V), som nu kræver en undersøgelse af, om tilskuddene er blevet udbetalt efter reglerne.
– Vi har politisk udelukkende behandlet og godkendt ansøgninger fra Den Tyrkiske Kulturforening, som er godkendt som folkeoplysende forening. Vi er ikke af den opfattelse, og vi har ikke haft kendskab til, at Fredericia Moské og Den Tyrkiske Kulturforening skulle være én og samme forening, udtaler Peder Tind til Weekendavisen.
Turan Savas i kulturforeningen. Foto: AVISEN
Turan Savas har i første omgang nægtet at have noget med moskéens aktiviteter at gøre, men efter at være konfronteret med optegnelser fra CVR-registret, der viser ham som formand for moskéen, bekræfter han, at han står som formand for begge.
– Beklager, hvis jeg har misforstået dit spørgsmål! Den tidligere bestyrelse har arbejdet med to sæt vedtægter og to CVR-numre. Vi vil ændre dette og arbejde med kun et CVR-nummer, som er foreningens, og et sæt vedtægter, siger Savas og tilføjer, at både Kirkeministeriet og Fredericia Kommune nu undersøger sagen.
Mens undersøgelsen står på, afstår Turan Savas fra yderligere kommentarer. Han understreger dog, at ingen af tilskuddene fra Fredericia Kommune er gået til Fredericia Moské.
Sagen har potentiale til at blive en politisk betændt affære, da flere socialdemokrater, herunder Savas, nu er forbundet med moskéer under Diyanet. Udover Savas, nævner Weekendavisen også Yalcin Dogan fra Roskilde og Dogan Polat fra Albertslund som socialdemokrater med lignende forbindelser.
