Salmonella fundet i hakket oksekød

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: RED STAR PHOTO

Danish Crown tilbagekalder nu flere varianter af hakket oksekød, der er solgt i en række danske supermarkeder, efter fund af salmonella i produkterne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen omfatter hakket oksekød, der er solgt i supermarkeder som Bilka, Føtex, Meny, Rema 1000 og via Nemlig.com. Alle produkterne har produktionsdatoen 15. oktober 2024 og en holdbarhedsdato frem til 22. oktober 2024. Forbrugere, der har købt disse produkter, rådes til at kassere dem eller returnere dem til butikken.

Berørte produkter og salgssteder

De specifikke varianter af hakket oksekød, der er omfattet af tilbagekaldelsen, inkluderer følgende:

  • Bilka: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 2 kg
  • Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1 kg
  • Bilka og Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 14-18 % fedt, 0,7 kg
  • Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg: Gestus, hakket oksekød, 4-7 % fedt, 700 gram
  • Nemlig.com: Danish Crown, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1000 gram
  • Rema 1000: Dansk okse, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 800 gram

Risici ved Salmonella

Ifølge Fødevarestyrelsen er der fundet salmonella i de tilbagekaldte produkter. Salmonella-infektion kan give symptomer som diarré, mavesmerter, feber, hovedpine samt kvalme og opkast. I visse tilfælde kan sygdommen vare i flere uger, og den kan have alvorlige følger, især for personer med svækket immunforsvar.

Forbrugere kan læse mere om Salmonella og håndtering af fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Ministeriers kvælstofkontrol under beskydning

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Luftfoto, landskaber, landbrug, luft, fly

Miljø- og Fødevareministeriet står i dag over for hård kritik fra Statsrevisorerne for utilstrækkelig kontrol med landbrugets kvælstofudledning.

– Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.

Det står der i en beretning fra Statsrevisorerne, som blev offentliggjort i dag, den 21. oktober.

Heri beskriver Statsrevisorerne, hvordan Landbrugsstyrelsens kontrol i stor grad er baseret på data fra landmændenes egne indberetninger, uden at der foretages fysiske kontroller af markerne, og det er ifølge dem problematisk, da det er vanskeligt at opdage fejl og overforbrug gennem dokumentbaserede indberetninger alene. Fødevareministeriet har ikke fulgt op på disse anbefalinger, og flere af de nødvendige forbedringer forventes først at blive implementeret i 2027.

– Landbrugsstyrelsen har ikke brugt muligheden for at foretage fysiske undersøgelser, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter, skriver de, og fortsætter længere nede:

– En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i 6 år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert.

Risiko for overforbrug af kvælstof

Statsrevisorerne peger i beretningen på, at en af de mest alvorlige konsekvenser af den mangelfulde kontrol er risikoen for, at landbrugets udledning af kvælstof er undervurderet. Miljøministeriet har vurderet, at landbrugets udledning af kvælstof er den primære årsag til iltsvind i de danske farvande, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og det marine liv​.

– Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for kvælstofprojekterne er meget utilfredsstillende, skriver de blandt andet.

Iltsvind i de danske farvande er et emne, der står højt på dagsordenen, især i Lillebælt, hvor det for nylig er blevet afsløret, at store dele af området er hårdt ramt af iltsvind.

Ifølge aftalen fra 2021 er det besluttet, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skal reduceres med 20 procent inden 2027. Den reduktion skulle opnås gennem to frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, som landmændene kunne modtage tilskud for at implementere. Alligevel er der i perioden 2019-2023 udbetalt over 1,2 milliarder kroner til de to indsatser, uden at Fødevareministeriet har kontrolleret, om de ønskede resultater er nået​.

Målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter

Ifølge beretningen er målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekterne blandt de vigtigste værktøjer til at reducere landbrugets udledning af kvælstof. Efterafgrøder plantes efter høsten for at opsuge overskydende kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet, mens kvælstofprojekterne, såsom skovrejsning og vådområder, skal bidrage med yderligere reduktioner.

Dog viser Statsrevisorernes informationer nu, at over halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke har sået efterafgrøder i det omfang, der var aftalt.

Uigennemsigtighed og forsinkelser

Det fremgår desuden af Statsrevisorernes kritik, at både afsluttede og uafsluttede kvælstofprojekter regnes med i opgørelsen af målopfyldelsen, hvilket betyder, at den opgjorte reduktion af kvælstof kan være overvurderet. Til trods for målet om en årlig reduktion på 1.500 ton kvælstof, var det i december 2023 kun lykkedes at reducere udledningen med 240 ton om året​.

– I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021, skriver de.

I alt 728 lovovertrædelser er blevet kategoriseret som bagatelagtige og er ikke blevet sanktioneret, mens 26 lovovertrædelser blev forældede, før de kunne blive afgjort, og det bidrager yderligere til manglen på gennemsigtighed og effektiv opfølgning​.

Statsrevisorerne understreger i deres bemærkninger, at der er et akut behov for at styrke kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof for at sikre, at de fastsatte miljømål kan opnås inden 2027, og for at undgå yderligere skade på Danmarks vandmiljø.

25 år som rådgivende ingeniører i procesindustrien

Af
Andreas Andreassen
-
0

For 25 år siden blev Process Engineering grundlagt som rådgivende ingeniørfirma. Det hele startede med blot to personer på et lille kontor i Fredericia, som så et behov for en virksomhed, der hurtigt kunne træde til og hjælpe både små og store aktører i procesindustrien. Siden dengang er virksomheden vokset betydeligt med flere medarbejdere, kontorer og projekter på tværs af landegrænser.

– Det har været en spændende rejse, vi har været på – og stadig er på – i Process Engineering. De sidste 25 år har i høj grad været præget af vækst. Da vi startede tilbage i 1999, var vi kun to. Der er sket mange ting gennem årene, hvor vi bl.a. er blevet flere ansatte – i dag omkring 100 medarbejdere – vi har deltaget i og løst mange spændende projekter, og vi har fået flere kontorer både i Danmark og udlandet, fortæller CEO Poul B. Jakobsen.

Poul Jakobsen fremhæver også virksomhedens internationale ekspansion og de store projekter, som har kendetegnet de seneste år:

– I 2019 åbnede vi vores første udenlandske kontor i Oslo i Norge. I 2022 åbnede vi et kontor i Den Bosch i Holland. Senest har vi etableret os med et kontor i Esbjerg her i Danmark. Vi har altid haft fokus på vækst, og samtidig er vi gået fra at have mange mindre opgaver til store projekter, der kan strække sig over halve og hele år. Særligt har projekter med fokus på den grønne omstilling fyldt meget, både inden for nye fødevarer og energioptimering af eksisterende anlæg samt de nye energiformer. Generelt har ingrediensproduktionen og genanvendelse af affaldsstrømme haft vores fokus de seneste år.

I anledning af virksomhedens 25-års jubilæum har Process Engineering inviteret netværk og samarbejdspartnere til reception, og alle medarbejdere er inviteret til en stor jubilæumsfest.

Læs også denne tidligere artikel med Poul B. Jakobsen

Hemmeligheden bag Process Engineering

Husker du stormfloden for et år siden?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I dag markerer vi præcis ét år siden stormfloden den 20. oktober 2023 ramte Danmark – en begivenhed, som mange i Fredericia og omegn vil huske som en af de mest voldsomme i nyere tid. Se billederne fra sidste års begivenhed her.

Vandstanden nåede historiske højder og satte kystbeskyttelsen under ekstremt pres, mens huse, havne og veje blev oversvømmet. Stormen, der senere blev betegnet som en “100-års hændelse,” efterlod sig dybe spor.

Det hele begyndte som en almindelig efterårsdag med varsler om kraftig vind. Men inden for få timer stod det klart for kystnære beboere, at noget langt større var på vej. Vinden tog til, og højvandet ramte kysterne med en kraft, man ikke havde set i generationer. Især byerne omkring Lillebælt blev hårdt ramt, hvor flere lavtliggende områder stod under vand. Vandstanden slog tidligere rekorder, og mange måtte forlade deres hjem, mens redningsmandskab kæmpede for at beskytte kysterne.

Et år senere er konsekvenserne stadig synlige visse steder. Flere kommuner har siden da investeret i forbedret kystbeskyttelse og styrket beredskabet for at være bedre rustet til fremtidige hændelser.

Nye aviser og digital strategi i region syd

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.

– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.

Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:

– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:

– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.

Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.

– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.

Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:

– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.

Prisen for fjernvarme stiger igen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

Energipriserne er faldet massivt siden energikrisen, som følge af den globale uro, men fjernevarmepriserne har ikke taget et nøk ned ad, og nu stiger prisen for varme igen.

Dette har haft direkte konsekvenser for markedet for brændsler som træpiller, hvilket har drevet prisen på fjernvarme i vejret. Fjernvarmepriserne har de seneste år taget et markant hop opad, og ifølge Carl Hellmers, direktør for Fredericia Fjernvarme, ligger årsagen især i den globale uro, som krigen i Ukraine og handelsblokaderne mod Rusland har skabt.

– Priserne er steget betydeligt de seneste par år, og det skyldes dybest set krigen i Ukraine og handelsblokaderne med Rusland. Det har resulteret i en voldsom stigning i prisen på træpiller – det, man kalder trækrisen. Det er et problem, der ikke kun rammer fjernvarmen, men hele landet, forklarer Carl Hellmers.

På trods af prisstigningerne har Fredericia Fjernvarme formået at holde sig blandt de billigste værker i landet, hvilket Hellmers blandt andet tilskriver værkets gældfrie økonomi og det lave ledningstab.

– Vi ligger blandt de billigste i landet. Det skyldes primært, at vi ikke har nogen gæld, hvilket er en ret enkel forklaring. Samtidig har vi et meget lavt ledningstab. Mange værker har tab på omkring 20-25% på grund af villaområder, men vi har en stor del af den gamle, kompakte by, hvilket holder vores tab nede, uddyber han.

Hellmers sammenligner også Fredericias situation med andre byer som Middelfart og Vejle, der har andre udfordringer i forhold til varmefordeling.

– Hvis man ser på Middelfart, er det en flad by, mens Vejle har flere villaområder. Vi er i den heldige situation, at Trefor har villaområderne, og vi dækker en stor del af byen. Så selvom vi køber varmen til samme pris, har de omkring 7% større tab end os, og det er noget, forbrugerne i sidste ende må betale for, siger Hellmers.

Trods de nuværende prisstigninger er der forhåbninger om, at priserne kan falde, når situationen i Østeuropa stabiliserer sig, og energimarkedet igen bliver mere roligt.

– Vi må forvente, at priserne vil falde, når der kommer ro i Østeuropa. Når energimarkedet stabiliserer sig, vil varmen også blive billigere. Olie- og gaspriserne påvirker alle andre brændsler, så når de falder, vil resten følge med, fortæller Hellmers.

Hellmers påpeger desuden, at det ikke kun er fjernvarmepriserne, der er steget, men også prisen på andre brændsler som pejsebrænde.

– Selv prisen på pejsebrænde er steget markant – fra 400 til 600 kroner pr. rummeter. Det er en tendens, der går igen på tværs af flere energimarkeder, siger Carl Hellmers.

Selvom fremtiden er usikker, ser Hellmers muligheder for, at værker kan udnytte elmarkedet til at få priserne ned. Især værker, der tidligere var kendt for deres høje priser, har nu en fordel.

– Værker, der før var dyrere på grund af decentral kraftvarme, har nu mulighed for at bruge el og akkumuleringstanke, som de allerede har. De kan investere i en billig elkedel og begynde at tjene penge på elmarkedet, hvilket vil kunne få varmepriserne ned. Faktisk er de værker med de laveste varmepriser i dag ofte dem, der tidligere var de dyreste, siger Carl Hellmers.

Selvom Fredericia Fjernvarme har formået at holde økonomien stabil og ledningstabet lavt, er værket stadig afhængigt af varmeleverancerne fra Trefor, hvilket påvirker prissætningen.

– Vi har en aftale med Energistyrelsen om, at vi skal modtage varme fra TREFOR, så vi er afhængige af deres priser. Vi har ingen indflydelse på, hvad varmen koster fra dem, siger Carl Hellmers.

Prisen er faldet fra 2023 til 2024

Priserne på fjernvarme i Middelfart er faldet i løbet af 2024, hvilket står i skarp kontrast til de generelle prisstigninger, som fjernvarmesektoren har set siden Covid-19-pandemien og krigen i Ukraine.

– Selvom vi har oplevet et fald i priserne fra 2023 til 2024, skal vi huske, at niveauet stadig er højt sammenlignet med tiden før pandemien. Især krigen i Ukraine har haft en betydelig indvirkning på energipriserne, siger direktør i Middelfart Fjernvarme, Jesper Skov.

Ifølge Skov skyldes prisfaldet i år primært justeringer i forsyningskæden, men de generelle udfordringer i energisektoren betyder, at fremtiden er usikker.

– Vi er afhængige af varme fra Ørsted og Skærbækværket, som fastsætter vores prisniveau, og vi arbejder hele tiden på at sikre stabilitet for borgerne, selvom vi påvirkes af eksterne faktorer, forklarer han.

Selvom den nuværende prisudvikling ser positiv ud, understreger Jesper Skov, at man fortsat skal være forberedt på, at uforudsete globale begivenheder kan påvirke fremtidige prisniveauer.

Slagsmål eskalerer på motorvejen med personer på kørebanen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På E45’s nordgående spor syd for afkørsel 68 blev lørdag eftermiddag først hektisk, da et slagsmål mellem flere personer fra samme bil resulterede i, at personer befandt sig ude på kørebanen. Syd- og Sønderjyllands Politi advarede i denne forbindelse bilister om at være ekstra opmærksomme, når de passerer området.

Politiet udsendte klokken 14.37 først en besked på platformen X, hvor de forklarede, at de var på vej til stedet, og at der kunne være personer ude på vejen. De opfordrede til forsigtig passage.

Ifølge en opdatering klokken 15.38, der fulgte efter den første melding, var det en uenighed mellem tre personer i en personbil, der eskalerede til vold mod den ene. Politiet bekræfter, at den forurettede er ‘ok’ efter omstændighederne og ikke har lidt skader, der kræver behandling.

Politiet retter nu en særlig tak til de bilister, der forsøgte at forhindre overfaldet, og i en opfølgende besked klokken 15.47 søger politiet vidner til episoden. Overfaldet skete klokken 14.25, og de tre involverede personer var kørende i en sort Audi.

Politiet opfordrer alle med relevante oplysninger til at kontakte dem på telefon 1-1-4.

Hændelsen medførte midlertidigt uorden på motorvejen, hvor personerne var set på kørebanen, hvilket gjorde, at bilister skulle udvise ekstra forsigtighed. Politiet var hurtigt på stedet for at sikre situationen.

Gråvejr og milde temperaturer præger lørdagen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Lørdagen starter med tørt og diset vejr, hvor der især i de østlige egne kan komme en smule sol. I den vestlige del af landet vil det være overskyet med mulighed for regn, især i Vestjylland. 

Som dagen skrider frem, vil skyerne også brede sig mod øst, og hen mod eftermiddagen kan der enkelte steder falde let regn. Vinden bliver svag til jævn fra sydøst, men langs kysterne mod øst og nord kan der være mere frisk vind. 

Temperaturerne vil ligge mellem 12 og 16 grader, med de højeste temperaturer i de sydøstlige dele af landet.

Så mange penge skal omtalt kulturforening tilbagebetale

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Tyrkisk Kulturforening står nu midt i en storm af politisk og offentlig opmærksomhed efter en sag om tilbagebetaling af kommunale tilskud. Foreningen har de seneste år modtaget betydelige midler fra Fredericia Kommune, og det beløber sig til flere hundredtusinde kroner.

Siden 2022 har Fredericia Tyrkisk Kulturforening modtaget i alt 221.343 kroner i kommunal støtte. Støtten er fordelt over flere år, hvor foreningen i 2022 modtog 82.795 kroner, i 2023 modtog 72.522 kroner, og i 2024 foreløbigt har modtaget 66.026 kroner. Hertil kommer også fakturaer betalt af kommunen for fællesspisninger på Kulturkasernen i 2021, 2023 og 2024.

Politiske krav om tilbagebetaling

Sagen tog for alvor fart, da Weekendavisen i august 2024 rapporterede om foreningens mulige forbindelser til Diyanet, en tyrkisk statslig religiøs organisation. Artiklen skabte stor debat og førte til, at flere politikere krævede, at foreningen skulle tilbagebetale de kommunale midler, hvilket har medført et stort pres på foreningen og formand Turan Savas, der samtidig er valgt til Fredericia Byråd for Socialdemokratiet.

Savas har i forbindelse med sagen udtalt, at foreningen er villig til at tilbagebetale pengene, men påpeger, at det ikke er en nem opgave.

– Selvfølgelig er det mange penge, og det kan vi ikke bare lige finde. Men forhåbentlig finder vi en løsning. Ellers må vi tage det skridt for skridt, siger Savas til AVISEN.

Politisk pres og beslutningen om at trække sig

Foreningen har i længere tid været under lup, hvor både politikere og medier har stillet spørgsmålstegn ved dens tilknytning til Tyrkiets politiske system. Weekendavisen har bl.a. fremsat påstande om, at foreningen skulle have forbindelse til tyrkisk spionage, hvilket Turan Savas afviser som værende fuldstændigt grundløse.

På trods af det intense pres har Tyrkisk Kulturforening besluttet at trække sig som folkeoplysende forening. Ifølge Savas er årsagen, at foreningen deler faciliteter med moskéen, hvilket kan skabe tvivl om fordelingen af udgifterne. For at undgå denne tvivl har foreningen valgt at stoppe deres ansøgninger om fremtidig kommunal støtte.

En fremtid uden kommunal støtte

Med beslutningen om at trække sig som folkeoplysende forening står Tyrkisk Kulturforening nu over for en ny virkelighed uden økonomisk støtte fra kommunen. Ifølge Savas vil det være en stor udfordring at opretholde foreningens aktiviteter og fortsætte deres integrationsarbejde i Fredericia.

– Vi må fremover balancere vores udgifter meget nøje, så vi ikke overstiger vores indtægter, erkender Savas, som fortsat ønsker at bygge bro mellem kulturerne i byen.

For Fredericia Tyrkisk Kulturforening betyder denne sag, at fremtiden ser økonomisk udfordrende ud, mens de afventer den endelige afgørelse fra kommunen.

Savas tager afstand fra beskyldninger

Største stigning i ledige i over halvandet år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Antallet af fuldtidsledige i Danmark steg med 1.000 personer i september, hvilket bringer det samlede antal ledige op på 88.300.

Ledighedsprocenten har ligget på 2,9 procent i de foregående måneder, herunder i juli og august 2024. Fra august til september 2024 steg ledighedsprocenten til 3,0 procent, hvilket afspejler en mindre stigning i ledigheden. Denne stigning markerer den største månedlige vækst i antallet af ledige siden januar 2023​. Tallene kommer fra Danmarks Statistik samt den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det en anseelig udvikling.

– Der bliver stadig skabt nye job, men jobvæksten er gået et gear ned i løbet af de seneste måneder, skriver Skriver i en kommentar til Ritzau.

Lavere efterspørgsel på arbejdskraft

Forklaringen på stigningen skal findes i, at arbejdsgiverne i stigende grad udviser forsigtighed i forhold til at ansætte nye medarbejdere. Ifølge Skriver er det især i den private sektor, hvor virksomhederne i højere grad afventer udviklingen i økonomien.

– Når vi ser lidt længere frem, er der udsigt til, at jobvæksten aftager yderligere, tilføjer han og henviser til de økonomiske udsigter, der peger på en mulig opbremsning.

Ledighedsindikatoren bekræfter udviklingen

Ledighedsindikatoren fra Danmarks Statistik bekræfter også tendensen med en stigning på 900 personer fra august til september. Den samlede ledighed er nu på 3 procent af arbejdsstyrken, svarende til 88.800 personer. Det er værd at bemærke, at stigningen især er drevet af flere dagpengeledige, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet en smule.

Den seneste ledighedsopgørelse er baseret på sæsonkorrigerede tal, hvilket betyder, at tallene er justeret for sæsonmæssige udsving, så man kan få et mere præcist billede af de underliggende tendenser.

Danmarks Statistik anslår, at usikkerheden ligger på ±1.000 personer, hvilket betyder, at den faktiske ledighed kan være lidt højere eller lavere.

Man bemærker at det endnu er uklart, om den seneste stigning i ledigheden er starten på en længerevarende opadgående tendens, men at flere indikatorer tyder dog på, at jobvæksten kan aftage i de kommende måneder, hvilket kan resultere i yderligere stigninger i antallet af ledige.

1...186187188...464Side 187 af 464