Danmark ligger i dag under et højtryk, der normalt ville bringe tørt vejr og solskin, men nu, hvor vi nærmer os november, ser vi en anderledes virkning. Dagen starter med tungt gråvejr og tæt tåge flere steder, hvor sigtbarheden nogle steder er helt nede på 100 meter, oplyser DMI.
Men der er en mulighed for, at skydækket kan brydes op i løbet af dagen. Solens kraft her i slutningen af oktober kan skabe en døgnrytme i vejret, hvilket betyder, at vi måske kan få glimt af blå himmel og sol i nogle områder. Det er dog en hårfin balance, og det er vanskeligt at sige præcist, hvor i landet solen vil titte frem.
Temperaturen forventes at ligge mellem 10 og 15 grader, men skulle solen bryde igennem, kan man lokalt nå op på 16-17 grader.
SF’s Connie Maybrith Eden er ikke tilfreds. Det forslag, som hun havde stillet op at fjerne spilreklamer fra Sydtrafiks busser, var blevet glemt efter at det blev vedtaget.
Siden 2022 har Fredericia Byråd haft en klar målsætning om at fjerne spilreklamer fra Sydtrafiks busser. Forslaget blev stillet af SF’s Connie Maybrith Eden som en del af SF’s landsdækkende kampagne mod spilreklamer i det offentlige rum. Trods en enstemmig vedtagelse i Teknisk Udvalg er der endnu ikke sket noget, og reklamerne for pengespil pryder fortsat byens busser. For Eden og SF er det en alvorlig mangel på handling, der nu kræver en grundig gennemgang af kommunens procedurer.
“Det er uacceptabelt”
Connie Maybrith Eden lægger ikke skjul på sin frustration over, at der efter to år stadig ikke er sket noget i sagen. Hun mener, det er utilgiveligt, at en så vigtig beslutning ikke er blevet fulgt op.
– Jeg synes, det er virkelig uacceptabelt. Det er simpelthen utilstedeligt, at sagen ikke er rykket videre, siger Eden og slår fast, at det for hende handler det ikke kun om det praktiske, men om det principielle i at handle på politiske beslutninger.
Eden havde forventet, at forbuddet ville komme igennem uden hun skulle følge op på det selv.
– Jeg forventer, at når byrådet træffer en beslutning, så bliver den fulgt op. Når beslutningen overdrages til fagudvalget, så skal der handles. Det burde være en selvfølge, siger Eden.
Men den forventning er ikke blevet indfriet. Sagen har stået stille, og der er ikke kommet nogen konkret handling fra kommunens side.
Administrative fejl og manglende opfølgning
Ifølge René Olesen, Fredericia Kommunes direktør for vækst, teknik og klima, er sagen blevet forsinket af administrative fejl. Henvendelsen til Sydtrafik blev aldrig sendt, fordi sagen blev oprettet i kommunens system uden den sædvanlige advisering til den relevante fagafdeling. Denne fejl har medført, at forbuddet mod spilreklamer aldrig blev gennemført.
For Connie Maybrith Eden er det et symptom på en større udfordring i kommunens måde at følge op på politiske beslutninger.
– Jeg forstår simpelthen ikke, at det ikke er blevet gjort. Det virker sløset. Vi bliver nødt til at se på, om der er flere sager, der er blevet glemt. Vi må have en procedure, hvor der kommer en tilbagemelding, når en beslutning er fulgt op, siger hun.
Selvom denne sag ikke har direkte økonomiske konsekvenser, understreger Eden vigtigheden af at respektere princippet om at handle på politiske beslutninger.
– Det koster heldigvis ikke penge, men det er princippet, der tæller, forklarer Connie Maybrith Eden.
En del af en større kampagne
SF’s forslag var en del af partiets landsdækkende kampagne for at begrænse spilreklamer i det offentlige rum, særligt med fokus på at beskytte unge og sårbare grupper. Eden forklarer, at forslaget i Fredericia blev bragt op som en naturlig forlængelse af kampagnen, og hun havde forventet, at det ville blive fulgt op.
– Det var en del af vores kampagne mod spilreklamer. Derfor tog vi det op i byrådet. Jeg forventer, at når byrådet træffer en beslutning, så bliver den ført ud i livet, siger Connie Maybrith Eden.
Men to år senere er spilreklamerne stadig synlige, hvilket får Eden til at overveje, om der kunne være andre beslutninger, der ikke er blevet fulgt op.
Fremtiden for forbuddet mod spilreklamer i Fredericia
René Olesen har bekræftet, at kommunen nu har rettet henvendelse til Sydtrafik for at få sagen behandlet, og der forventes handling snart. Eden håber, at dette vil føre til en hurtig løsning, men påpeger samtidig, at sagen har afsløret et bredere problem i kommunens interne kommunikation og opfølgning på politiske beslutninger.
– Jeg forventer, at sagen bliver løst nu, men vi skal sikre os, at det her ikke sker igen, slutter hun.
Beslutningen om at fjerne spilreklamer fra busserne i Fredericia blev truffet allerede i september 2022, men to år senere er der stadig ikke sket nogen synlig ændring. Ny information fra Fredericia Kommunes direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen, kaster nu lys over, hvorfor sagen er blevet forsinket. Det viser sig, at en formel henvendelse til Sydtrafik aldrig blev sendt.
René Olesen forklarer i en mail til AVISEN, at sagen, som skulle have været behandlet hurtigt, er blevet forsinket på grund af en intern fejl i den administrative proces.
– Jeg har nu fået det undersøgt og jeg kan ikke se, at vi har sendt noget til Sydtrafik. Det ligger ikke nogen henvendelse på sagen, skriver René Olesen.
Problemet skyldes, at sagen blev oprettet centralt, hvilket betød, at den relevante fagafdeling aldrig modtog den automatiske advisering om, at der var truffet en politisk beslutning. Denne manglende advisering har ført til, at sagen er blevet glemt i systemet, og derfor er den politiske beslutning fra 2022 ikke blevet fulgt op.
Henvendelse til Sydtrafik nu sendt
På baggrund af den nye viden har kommunen dog nu taget affære, og der er blevet rettet henvendelse til Sydtrafik for at få sagen behandlet.
– Vi har derfor i denne uge rettet henvendelse til Sydtrafik og anmodet dem om at behandle sagen, oplyser René Olesen.
Tilbage i 2022 blev Sydtrafik orienteret om, at der ville komme en formel henvendelse fra Fredericia Kommune. Men denne henvendelse blev altså aldrig sendt, hvilket har forsinket processen med at fjerne spilreklamerne fra byens busser.
– Jeg kan se, at John (Nyborg, red.) i 2022 har orienteret Sydtrafik om, at der ville komme en henvendelse fra os, skriver René Olesen.
Denne orientering blev dog ikke fulgt op med en officiel anmodning, hvilket er årsagen til, at sagen stadig hænger i luften.
Beslutningen om at forbyde spilreklamer på busserne blev truffet med enstemmig opbakning i Teknisk Udvalg i 2022. Formålet var at beskytte byens borgere, særligt unge, mod den stigende eksponering for reklamer for pengespil, som flere eksperter har påpeget kan føre til afhængighed.
Med henvendelsen til Sydtrafik på plads kan processen nu endelig komme videre. Der er dog endnu ingen præcis tidsplan for, hvornår reklamerne for pengespil vil blive fjernet fra busserne i Fredericia. Det er nu op til Sydtrafik at behandle sagen, og det forventes, at det politiske forbud snart vil blive implementeret.
Kolding IF vandt fredag aften 1-0 på udebane mod HB Køge.
HB Køge havde fået vendt en skidt sæsonstart med tre sejre i træk den seneste måned, og derfor var målet at fortsætte den positive stime, da de fredag aften tog imod Kolding IF i NordicBet Ligaen.
HB Køge kom godt fra start og skabte en stor chance allerede efter få minutter, men Jafar Arias formåede ikke at omsætte muligheden til mål, da hans afslutning gik langt forbi.
Resten af første halvleg bød på enkelte muligheder for begge hold, men ingen af dem formåede at få bolden i nettet.
I anden halvleg ændrede det sig, da Kolding IF fik overtaget. Efter 72 minutters spil leverede Sami Jalal en præcis aflevering til Casper Jørgensen, som udnyttede chancen og sendte bolden flot i mål.
HB Køge forsøgte at lægge pres på mod slutningen af kampen, men Kolding IF stod solidt i forsvaret og holdt føringen hele vejen til slutfløjtet. Kampen endte 1-0 til Kolding, som dermed satte en stopper for HB Køges sejrsstime.
I Danmark har man nu truffet en beslutning om at indstille al adoption fra Sydafrika.
Beslutningen blev formelt annonceret af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, der har fulgt Ankestyrelsens indstilling. Baggrunden for den er en faglig vurdering fra Ankestyrelsen, der konkluderer, at adoptioner fra Sydafrika ikke længere kan garanteres at foregå på et lovligt, etisk og fagligt forsvarligt grundlag.
I en pressemeddelelse understregede ministeren, at beslutningen er truffet med barnets tarv for øje:
– Det udslagsgivende i denne sag er og bliver dog, at internationale adoptioner kun skal gennemføres, når der er sikkerhed for, at det er for barnets bedste. Det kan vi ikke længere være sikre på, når det gælder Sydafrika, siger Sophie Hæstorp Andersen
Ankestyrelsens kritiske fund
Ankestyrelsens beslutning blev truffet på baggrund af en længere undersøgelse af adoptionerne fra Sydafrika, hvor flere alvorlige udfordringer er blevet identificeret. Særligt har de private børnebeskyttelsesinstitutioners dominerende rolle i adoptionsprocessen vakt bekymring. I Sydafrika er det disse private institutioner, som er ansvarlige for at indsamle information om barnet og for at vurdere, om det kan frigives til adoption. Der er ifølge Ankestyrelsen ikke tilstrækkelige kontrolmekanismer til at sikre, at processerne overholder internationale standarder, herunder Haagerkonventionen.
Rapporter fra flere år viser en række systembaserede problemer, hvor de private børnebeskyttelsesinstitutioner modtager betydelige beløb fra samarbejdspartnere i modtagerlandene, og det skaber en risiko for, at økonomiske interesser kan påvirke adoptionsprocessen, hvilket, ifølge rapporterne, underminerer sikkerheden og etikken i disse adoptioner. Blandt andet blev det i 2023 opdaget, at den danske adoptionsformidlende organisation DIA, i strid med danske regler, har betalt løn til en person ansat i Impilo, en sydafrikansk børnebeskyttelsesinstitution.
Domstolspraksis og dokumentation under kritik
Et andet hovedsagligt problem er den varierende domstolspraksis i Sydafrika. I flere sager er der konstateret forskelle i dokumentationen og i de oplysninger, der lægges til grund for adoptionerne. I enkelte sager er der udstedt flere forskellige versioner af retsdokumenter på samme dag, hvilket skaber tvivl om validiteten af afgørelserne.
Ydermere har en rapport fra den internationale organisation Child Identity Protection (CHIP) fra 2023 peget på, at børn af illegale immigranter i Sydafrika risikerer at få deres identitet ændret uden deres eller deres forældres samtykke. Dette skyldes blandt andet, at illegale immigranter ikke har mulighed for at få deres børn registreret ved fødslen på grund af krav om gyldige identifikationspapirer.
Konsekvenser for adoptionsansøgere
Selvom beslutningen stopper alle nye adoptioner fra Sydafrika, vil den ikke påvirke de sager, hvor der allerede er sket en matchning mellem et barn og en dansk familie. Disse sager vil fortsætte uforandret, da hensynet til barnets tarv i de særlige tilfælde vægter højest. For de ansøgere, som står på venteliste til at adoptere fra Sydafrika, betyder beslutningen imidlertid, at deres adoptionsproces nu er sat på ubestemt hold.
– Jeg har stor sympati for de familier, som håbede på at kunne adoptere et barn fra Sydafrika, og som nu ulykkeligvis befinder sig et skridt længere væk fra deres drøm om at stifte eller udvide familien, udtaler Sophie Hæstorp Andersen.
Men hun understreger samtidig, at barnets tarv altid må komme i første række, og at Danmark som modtagerland har en forpligtelse til at sikre, at internationale adoptioner lever op til strenge etiske og juridiske standarder.
Fremtidige udsigter for international adoption
Ministerens beslutning om at stoppe adoptionsformidlingen fra Sydafrika falder sammen med en bredere krise inden for international adoption til Danmark, som har stået på siden begyndelsen af året. Ankestyrelsen har løbende ført tilsyn med adoptioner fra flere lande, og det har flere gange ført til midlertidige suspensioner af adoptionsaftaler. Ministeren har udtalt, at hun nu vil arbejde på at finde en mere robust og bæredygtig løsning for internationale adoptioner, som skal kunne skabe stabilitet på området.
Danmark vil fremover stramme op på kravene til internationale adoptioner, som skal sikre, at barnets rettigheder og sikkerhed altid er i højsædet. Det vil blandt andet indebære en tættere overvågning af samarbejdet med udenlandske adoptionstjenester og større gennemsigtighed i adoptionsprocesserne.
Nye tal fra Rigspolitiet viser, at 149 politibetjente er blevet såret ved større fodboldkampe siden 2015.
En stigning i voldelige episoder ved højrisikokampe som FCK-Brøndby derbyet har ført til stigende bekymringer fra politiet og Justitsministeriet. Ved flere kampe har betjente oplevet vold, herunder stenkast og beskydning med fyrværkeri. Særligt er politibetjente fra Københavns Vestegn og København oftest involveret i disse hændelser.
Justitsminister Peter Hummelgaard har udtalt:
– Politiet er her for at beskytte os og sikre ro og orden i gadebilledet. Tallene er bekymrende, for de viser, at der er tale om et vedvarende problem, og for mig at se har vi at gøre med en kultur, hvor det er legitimt at begå vold mod politiet. Det er helt uacceptabelt.
Han henviser til de voldelige scener, der senest udspillede sig ved et opgør mellem Brøndby IF og FCK, hvor flere betjente blev ramt af stenkast og vold.
Fodboldklubberne er nu i dialog med ministeriet og politiet for at finde løsninger på problemet. Forud for det kommende derby udtrykker Hummelgaard håb om, at klubberne vil tage et større ansvar og forebygge lignende episoder. Samme opfordring kommer fra Politiforbundets formand, Heino Kegel, der siger:
– I Politiforbundet kan vi ikke leve med, at vores medlemmer udsættes for en afstumpet voldskultur, får smidt sten eller fyrværkeri i hovedet og risikerer at komme meget alvorligt til skade.
Statistikkerne fra Rigspolitiet viser, at størstedelen af tilfældene er registreret i politidistrikterne omkring København, hvor Københavns Politi har registreret 55 tilfælde og Københavns Vestegn 36 tilfælde.
Parkeringsselskabet APCOA Danmark A/S, også kendt som Europark, er blevet mødt med kritik efter beskyldninger om at have opkrævet rykkergebyrer uden at kunne dokumentere, at brevene faktisk nåede frem til forbrugerne.
Det har resulteret i flere klagesager, hvor forbrugerne har hævdet, at de aldrig modtog de rykkerskrivelser, der danner grundlag for opkrævningerne. Forbrugerombudsmanden har nu indtrådt i to retssager for at støtte forbrugerne, og domstolene skal vurdere sagerne, som har principiel betydning for forbrugernes rettigheder.
I første halvdel af 2022 modtog Forbrugerombudsmanden 139 klager fra forbrugere, der havde modtaget inkassobreve med krav om betaling af kontrolafgifter samt flere rykker- og inkassogebyrer fra Europark. Forbrugerne forklarede, at de hverken havde modtaget den oprindelige opkrævning eller de efterfølgende rykkerbreve, som parkeringsselskabet hævdede at have sendt.
Mangler dokumentation
Europark har overfor Forbrugerombudsmanden forsøgt at redegøre for sine postrutiner og fremlagt kopier af rykkerbrevene fra deres it-system. Men selskabet har ikke været i stand til at fremvise GPS-data for brevenes levering, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden er nødvendigt for at kunne fastholde kravene.
– Når så mange forbrugere siger, at de ikke har modtaget brevene, må det formodes, at der har været problemer i postomdelingen, udtaler Forbrugerombudsmand Torben Jensen i en pressemeddelelse.
Domstolene har i flere tilfælde givet forbrugerne medhold. I en dom fra april 2024 fra Retten i Horsens blev Europark pålagt at frafalde krav om rykkergebyrer, da retten fandt, at bevisbyrden ikke var løftet for, at brevene var nået frem til kunden. Europark har valgt at anke dommen.
Principsager om forbrugernes rettigheder
Forbrugerombudsmanden har fået tilladelse til at biintervenere i de sager, der nu skal behandles af landsretterne. Disse sager kan få stor betydning for forbrugerrettighederne, især i relation til de krav, der stilles til virksomheder om dokumentation, når der opkræves rykker- og inkassogebyrer.
– Det er Europarks ansvar at bevise, at brevene er kommet frem. Uden den dokumentation er der ikke grundlag for at opkræve gebyrer, fastslår Torben Jensen.
Torsdag blev Årets Refleksdag afholdt i Danmark, en dag til at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af synlighed i trafikken, især i de mørke måneder.
Ifølge en pressemeddelelse fra Børneulykkesfonden, som står bag Årets Refleksdag i samarbejde med Codan Forsikring, har reflekser en helt afgørende rolle i at gøre bløde trafikanter synlige. Bilister ser ofte reflekser bedre end cykellygter, når deres forlygter rammer en cykel eller fodgænger i mørket.
– Bløde trafikanter med reflekser har 85 procent lavere risiko for at blive overset i trafikken, lyder det i meddelelsen.
Lovpligtige reflekser og god praksis
Når det kommer til cykler, er der en række reflekser, der ifølge loven skal være på plads. En rød refleks bagpå, en hvid foran samt gule reflekser i hjulene og på pedalerne er et minimumskrav. Men det er en god idé at supplere med ekstra reflekser på tøj og tasker. Jo flere reflekser, jo mere synlig bliver man.
For cykler med mere end to hjul, såsom ladcykler og cykelanhængere, er kravene endnu skrappere. Her skal der være to røde reflekser bagpå, to hvide foran og mindst to gule reflekser på hver side, så trafikanterne tydeligt kan se køretøjet fra alle vinkler.
Mørketiden kræver ekstra forsigtighed
Mange trafikulykker sker netop i de mørke timer, og tal fra Odense Universitetshospitals Ulykkes Analyse Gruppe (UAG) viser en bekymrende stigning i mørkeulykker blandt børn og unge. I 2022 blev der registreret hele 1.196 ulykker i mørke, hvilket er en stigning på 74 procent i forhold til året før.
Børneulykkesfonden opfordrer derfor til, at man ikke kun tænker på sig selv, men også på børnene. En undersøgelse fra september 2024 viser, at 78 procent af forældre husker at give deres børn reflekser på i efterårs- og vintermånederne, men kun 27 procent af de voksne selv husker at bære reflekser, når de cykler eller går udendørs.
– Det er en lille indsats, der kan have stor effekt, forklarer Børneulykkesfonden.
– Reflekser sikrer, at bilister kan se dig på op til 140 meters afstand med nærlys. Uden reflekser har de kun 25-30 meter at reagere på.
Gode råd til korrekt brug af reflekser
For at få mest ud af dine reflekser, er det vigtigt at bruge dem korrekt, derfor opfordrer Codan og Børneulykkesfonden til at man sørger for, at de hænger i en snor, så de bevæger sig, når man går eller cykler. Reflekser skal placeres lavt på kroppen, så billygterne rammer dem, og det er en god idé at have reflekser både foran og bagpå. Husk også at skifte reflekserne jævnligt, da effekten kan aftage over tid, især hvis de er blevet slidt i vask.
Med Årets Refleksdag håber arrangørerne at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at være synlig i trafikken, især i den mørke tid. Der blev i alt delt 50.000 reflekser ud torsdag.
To år efter indførelsen af øremærket orlov begynder effekterne af reformen at blive synlige.
Ifølge den seneste rapport Status på Arbejdsmarkedet fra oktober 2024 tager den anden forælder, typisk fædre, nu længere orlov end før, og det har medført en reduktion i lønforskellen mellem forældre på cirka 23.000 kroner i barnets første leveår.
Samtidig viser rapporten, at mødre vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket ikke kun påvirker deres løn positivt på kort sigt, men også giver en højere pensionsformue. Beregninger peger på, at mødres pensionsformue kan være op til 45.000 kroner større ved pensionsalderen, som følge af den tidligere tilbagevenden til jobbet.
Positiv udvikling for både familier og ligestilling
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen roser den øremærkede orlov og de positive konsekvenser, der nu kan aflæses i statistikkerne.
– Den øremærkede orlov har startet en kædereaktion af positive udviklinger. Når den anden forælder afholder markant mere orlov end tidligere, er det både godt for børn, forældre og sammenholdet i vores familier. Og så er det godt for ligestillingen, at fædrene nu i gennemsnit tager tre ugers længere orlov, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
Hun fremhæver desuden, at fædrenes øgede orlov ikke kun er til gavn for familien, men også for mødrenes karriere og pensionsopsparing.
– Når fædrene tager en større andel af den samlede orlov, er det blandt andet med til at reducere forskellen i løn mellem forældrene og samtidig øge mødrenes pensionsformue. Det er præcis noget af det, vi håbede, den øremærkede orlov ville rykke på, siger hun.
Publikationen fra Status på Arbejdsmarkedet afslører også, at den øgede orlov for den anden forælder ikke kun ses i bestemte brancher, men er bredt forankret på tværs af arbejdsmarkedet, kommuner og sektorer. Dette tyder på, at reformen har haft en effekt, uanset erhverv eller arbejdsplads.
På torsdagens møde i Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia blev det vedtaget, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening ikke længere er en godkendt folkeoplysende forening. Samtidig skal foreningen tilbagebetale det kommunale folkeoplysningstilskud, som de har modtaget i perioden 2022-2024. Forslaget blev vedtaget af et flertal i udvalget, mens løsgænger Karsten Byrgesen valgte at undlade at stemme.
Den beslutning markerer afslutningen på en lang proces, som har været præget af flere skærpede tilsynsbesøg og diskussioner om foreningens økonomiske forhold. Det blev især problematisk, da det i forbindelse med et skærpet tilsyn blev afdækket, at der var en sammenblanding af foreningens og moskeens regnskaber. Foreningen og moskeen havde hver deres CVR-nummer, og det var et krav fra kommunen, at der skulle være klare skel mellem midler, der var bevilget til folkeoplysende aktiviteter, og midler, der vedrørte religiøse aktiviteter.
Foreningens fejl og tilbagebetaling
Under tilsynet blev det afsløret, at regnskaberne var kørt sammen, og at Fredericia Tyrkisk Kulturforening havde modtaget midler fra kommunen til aktiviteter, som kunne blive brugt af moskeen. Foreningen erkender sammenblandingen, men slår dog i partshøringen fast, at midlerne ikke er bugt på religiøse aktiviteter. De ønsker dog at tilbagebetale de modtagne tilskud for 2022-224.
Samtidig vil foreningen samtidig valgte ikke længere at være en folkeoplysende forening, hvilket betyder, at de fremadrettet ikke vil modtage kommunale tilskud, herunder forenings- og medlemstilskud samt lokaletilskud.
Politisk beslutning og tilfredshed med resultatet
Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), er tilfredshed med beslutningen, der nu er officielt vedtaget.
– Det betyder, at det er besluttet, at Den Tyrkiske Kulturforening skal tilbagebetale det modtagne folkeoplysningstilskud, og at de pr. dags dato ikke længere er en godkendt folkeoplysende forening i Frederiks. Det er de to beslutninger. Det var også noget, vi tidligere har talt om, og det var forventet, at det ville ende på denne måde. Den Tyrkiske Kulturforening har også selv udtalt sig om det, og det har vi kommenteret på. Men nu har vi truffet en officiel politisk beslutning, siger Peder Tind.
Tind understregede, at sagen har været grundigt behandlet:
– Jeg er meget tilfreds med resultatet. Vi har brugt meget tid på sagen, og der har været mange møder. Der har været en skærpet tilsynsproces, partshøringer, og foreningen har haft mulighed for at blive hørt og fremvise deres dokumentation. Jeg vil sige, at vi nu har afsluttet sagen, og jeg er glad for, at vi kan sætte en streg under det og sige, at det er konklusionen, forklarer Peder Tind.
Beslutningen betyder, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening ikke længere er en del af kommunens folkeoplysende foreninger, og at de økonomiske midler, de skal tilbagebetale, vil blive tilført andre forenings- og medlemstilskud i kommunen.
Baggrunden for sagen
Sagen begyndte i januar 2017, hvor Fredericia Tyrkisk Kulturforening søgte om at blive godkendt som en frivillig folkeoplysende forening. Foreningen havde i mange år fungeret uden denne godkendelse, men i forbindelse med flytning til større lokaler på Korskærvej 27 i Fredericia, ansøgte de om officiel status som folkeoplysende forening. Denne godkendelse gav adgang til at modtage kommunale tilskud.
I 2022 blev foreningens ansøgning om lokaletilskud godkendt af Folkeoplysningsrådet, men i kølvandet på en artikelserie i august 2024 om tyrkiske foreninger og moskeer, kom det frem, at der var økonomiske uregelmæssigheder. Det førte til et skærpet tilsyn, hvor det blev afsløret, at foreningens regnskaber var sammenblandet med moskeens, hvilket er i strid med kommunens regler.
Fredericia Tyrkisk Kulturforening valgte herefter frivilligt at træde ud af ordningen og tilbagebetale tilskuddet. I alt har den tyrkiske kulturforening modtaget 221.343 kroner i tilskud.
