Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.
Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.
Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:
Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.
Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.
Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.
Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.
Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.
John Hauge Nielsen fylder 60 år den 10. marts. Han er centerdirektør i Middelfart Sparekasse i Vejle – men spørger du ham til en fremmed sammenkomst, hvad han laver, er svaret lige så sandsynligt landmand.
»Det gjorde jeg især under finanskrisen, hvor mange folk havde set sig sure på den finansielle sektor,« siger han smilende.
Han bliver ikke fornærmet, hvis du kalder ham en bonderøv. Tværtimod.
»For det er jeg,« slår han fast.
Han er stolt af betegnelsen, fordi den i hans optik automatisk indeholder kvaliteter som ordentlighed, ordholdenhed og jordbundethed. Tre ord, der går igen, når man taler med ham om arbejdet, om kollegaerne, om sparekassen og om livet på gården ved Give, hvor han holder til privat med sin kone Karin, tre børn og to børnebørn.
Til sin fødselsdagsreception ønsker han sig ingenting. I stedet opfordrer han gæsterne til at donere penge til foreningerne BROEN og PAS PÅ DE UNGE – projekter, der hjælper unge, der har det svært.
»Jeg mangler ikke noget, og jeg kan selv købe vin, hvis jeg skal bruge vin. Der er andre, som har mere brug for en hjælpende hånd,« siger han.
Det er ikke en tilfældig gestus. John Hauge Nielsen er sparekassemand i marv og ben – fællesskaber og frivillighed betyder alverden for ham – og han er den type leder, der sætter det menneskelige kompas højere end bundlinjen. En rådgiver, der sælger noget til en kunde, vedkommende ikke har behov for, får store problemer med ham.
»Den slags bruger vi ikke i Middelfart Sparekasse. Punktum.«
Han blev leder første gang som 28-årig og har siden dygtiggjort sig med blandt andet en amerikansk E-MBA. Han er naturligvis drevet af forretninger – men aldrig for enhver pris.
»Det menneskelige i relation til kollegaer og kunder skal være på plads, og det er også vigtigt for mig at være en del af en virksomhed, der giver tilbage til lokalsamfundet.«
Og titlen – centerdirektør?
»Jeg er ikke mere end mine kollegaer,« siger han og tilføjer efter en lille pause:
»Jeg har bare en anden funktion.«
John Hauge Nielsen fejres ved en reception fredag den 13. marts fra klokken 14 til 17 i Middelfart Sparekasses lokaler på Toldbodvej 2 i Vejle.
Rødvins-socialisterne vil gerne redde verden – fra en altan i Indre By med udsigt til andres skattekroner. Debatten om formueskat og boligavancebeskatning bliver solgt som “retfærdighed”. I praksis, en model hvor ansvarlighed straffes, og forbrug belønnes.
To danskere med samme livsindkomst:
• A har arbejdet, betalt sin skat og sparet op til alderdommen.
• B har tjent det samme – men brugt rub og stub undervejs.
Med en formueskat bliver A sendt en årlig regning for at have gjort det, politikerne prædiker om: at tage ansvar. B går fri. Er det virkelig den “moralske” retning, vi ønsker for Danmark?
• Virksomhedsejeren og iværksætteren risikerer en skat af immaterielle værdier og i værste fald gå konkurs. En beskatning af goodwill, brandværdi, patenter, software og unoterede aktier i egen virksomhed er direkte ødelæggende for alle.
Værdierne kan være vurderet til millioner – men de kan ikke hæves i hæveautomaten.
Boligavancebeskatning nye problemer: Den kan låse folk fast i deres bolig, fordi det bliver dyrt at flytte. Den rammer især familier i vækstområder, hvor priserne er steget uden at indkomsten nødvendigvis er fulgt med. Den beskatter papirgevinster, som først realiseres, når man sælger – ofte fordi livssituationen ændrer sig, ikke fordi man vil spekulere.
Resultatet er mindre mobilitet på boligmarkedet, færre handler og større usikkerhed om privatøkonomien.
Det rammer folk ikke yacht og gin-tonics folket, men:
• boligejere med mursten (og ja, huspriser er papirgevinster)
• ejerledere med unoterede aktier
• landmænd med jord
• helt almindelige mennesker, der har sparet op gennem et langt arbejdsliv
Værdier på papiret er ikke kontanter i lommen. Men skatten skal betales kontant. Resultatet kan blive tvungne salg, øget gæld eller færre investeringer i virksomheder.
Den dobbelte standard lyder: “Skat til alt” – men spare ikke på udlandsbistanden? Man vil stramme skruen på danskere, der har sparet op og investeret, men bistanden er en urørlig post.
Kapital og investeringer er mobile. Vi konkurrerer med lande, hvor vilkårene er mere stabile. Historien viser igen og igen, at brede skatter giver mindre provenu end forventet, koster mere administration og kan flytte både mennesker og investeringer ud af landet.
Vil man bekæmpe ulighed, må man vælge værktøjer, der virker – uden at gøre “Søren Sparsom” til skurk og “Bjarne Forbrug” til idealborger.
Den danske grundlov fylder 177 år i sommer. Den er blevet ændret to gange siden. En af ændringerne var i 1953, da man afskaffede Landstinget og indførte etkammersystemet – og dermed reelt gav Folketinget al den lovgivende magt. Den anden var kvinders valgret i 1915, som mere end fordoblede det danske vælgerkorps og for altid ændrede, hvem der måtte have en mening om, hvordan landet skulle styres.
Siden da har vi holdt valg 71 gange. Nu holder vi valg for 72. gang.
Det er i sig selv ingenting. Tal er ligegyldige. Men det er heller ikke ingenting, fordi hvert af de 71 valg har efterladt et aftryk – ikke altid det, nogen planlagde, og sjældent det, valgplakaterne lovede. Demokratiets paradoks er, at det kun virker, hvis man tror på det. Og at man kun bliver ved med at tro på det, hvis det af og til leverer noget overraskende.
1973 var det år, det politiske system kollapsede indefra. Mogens Glistrup kom ud af ingenting og fik 28 mandater. Centrum-Demokraterne blev dannet på en pressekonference uger før valget og fik 14. Det etablerede Danmark – de fire gamle partier, som havde styret landet i årtier – fik et chok, de aldrig helt kom sig over. Men det var ikke et demokratisk sammenbrud. Det var et demokratisk korrektiv. Vælgerne sendte en regning, som systemet ikke havde forventet, fordi det ikke havde hørt efter.
Det er demokratiets egentlige magt. Ikke det forudsigelige – men det uforudsigelige.
Torsdag den 26. februar udskrev Mette Frederiksen valg fra Folketingets talerstol. Det skete minutterne efter vedtagelsen af en fødevarecheck til to millioner danskere, med et Børsen-interview om formueskat klar til offentliggørelse og en overenskomstaftale for 500.000 offentligt ansatte i ryggen. Timingen var ikke tilfældig. Den var tilrettelagt med den præcision, man kender fra en statsminister, der har siddet på posten i syv år og kender rytmen i dansk politik bedre end de fleste.
Mette Frederiksen forsøger noget, kun tre statsministre har formået siden krigen: at vinde en tredje valgperiode. Stauning nåede det – men regerede under besættelse og nåede aldrig at se frugterne. Schlüter nåede det – og endte med Tamilsagen. Fogh nåede det – og forlod dansk politik for NATO. Den tredje periode er i dansk politisk tradition ikke en triumf. Den er en prøvelse.
Over for hende står Troels Lund Poulsen, der torsdag aften meldte sig som statsministerkandidat fra Venstre. Meningsmålingerne er ikke med ham. Men det var de heller ikke med Anders Fogh Rasmussen, da han overtog et nedslået Venstre efter Uffe Ellemann-Jensens nederlag til Nyrup i 1998, hvor den var hjemme. Fogh gik hjem, omformulerede sit projekt, og kom tilbage tre år senere med et mandat, som vendte dansk politik på hovedet. Historien giver ingen garantier. Den giver muligheder.
De kommende 26 dage vil byde på dystre beskrivelser af en verden i opløsning. Det er valgkampens retorik – og den er lige så gammel som demokratiet selv. Men fakta er mere nøgterne og mere opmuntrende end som så. Siden 1990 er den ekstreme fattigdom på verdensplan mere end halveret. Børnedødeligheden er faldet dramatisk. Læsekyndigheden stiger på alle kontinenter. Gennemsnitslevealderen er på verdensplan steget med over ti år på en enkelt generation. Og på trods af de krige, der fylder i nyhedsbilledet, er antallet af væbnede konflikter og antallet af mennesker, der dør i krig, historisk set langt lavere end i det 20. århundrede – det århundrede, der gav os to verdenskrige, Holocaust og atombomber over japanske byer. Verden er ikke perfekt. Den er ikke retfærdig. Og der er al mulig grund til at kæmpe for at gøre den bedre. Men den er altså ikke ved at gå under – den er faktisk, målt på næsten ethvert konkret parameter, bedre end den har været på noget tidspunkt i menneskehedens historie. Det forpligter mere end det skræmmer. Og det er en vigtig pointe at have med ind i en valgkamp, der ellers risikerer at handle mere om frygt end om fremtid og visioner.
Demokratiet tilbyder ikke en endegyldig sandhed om, hvad et land er eller bør være. Det tilbyder noget mere beskedent og mere værdifuldt: retten til at forhandle om det. Igen og igen, hvert fjerde år, i en sal på Christiansborg eller i en stemmeboks på et bibliotek i en provinsby, med et kryds sat i hast eller med omhu.
Det er ikke dramatisk. Det er ikke historiens afgørende vendepunkt. Men det er det, vi har. Og det er mere, end de fleste lande nogensinde har haft.
Den 24. marts sætter danskerne kryds for 72. gang.
Venstres formand erklærer sig klar til at lede en borgerlig regering – og advarer mod rødt flertal og nye skatter. Kort efter at valget blev udskrevet torsdag eftermiddag meldte Venstres formand Troels Lund Poulsen ud på Facebook, at han stiller sig til rådighed som statsminister.
»Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid,« skriver han.
Troels Lund Poulsen peger på sikkerhed, kernevelfærd og ansvarlig økonomi som sine mærkesager og advarer mod et rødt flertal.
»Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker,« skriver han.
Han trækker på sine erfaringer fra syv ministerier over de seneste 20 år – senest som forsvarsminister under den historiske oprustning – og lover at samarbejde på tværs.
»Jeg vil gøre en dyd ud af at samarbejde med alle partier, ligesom jeg har gjort som forsvarsminister i de seneste tre år,« skriver han.
POLITIK. Fire folketingsmedlemmer fra Sydjyllands Storkreds behøvede ikke at følge med på telefonen, da statsminister Mette Frederiksen torsdag udskrev valg til den 24. marts. De sad alle i Folketingssalen, få meter fra talerstolen, da det skete.
»Jeg sad to meter fra statsministeren. Der var elektrisk stemning,« siger Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets politiske ordfører og storkredskollega til de tre andre.
Fornemmelsen af, at noget var i gære, havde bredt sig i løbet af formiddagen. Folketinget var i gang med at hastebehandle regeringens fødevarecheck, og statsministerens tilstedeværelse vakte opsigt. »Vi havde nok mærket, at der var noget i gære, fordi hun kommer altså ikke til folketingsbehandlinger af lovforslag normalt,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti var endnu mere sikker i sin sag. »Jeg var sikker på, at det ville blive udskrevet. Så jeg var nødt til at sidde og se, om jeg havde ret,« siger han. »Rygterne har jo sivet på Christiansborg.«
For Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance var timingen alligevel en overraskelse. »Personligt blev jeg overrasket. Jeg troede, det ville komme i næste uge,« siger hun.
Helena Artmann Andresen (I) er med sine 24 år stadig Folketingets yngste medlem. Hun blev overrasket over timingen, men er klar til at bruge alle sine vågne timer på at kæmpe for en borgerlig regering.
Fødselsdag og valgdag
Udskrivelsen bød på en personlig overraskelse for Christian Rabjerg Madsen. Valget er sat til den 24. marts – samme dag som hans 40-års fødselsdag. »Det var lidt surt, at hun udskrev til afholdelse den 24. marts, fordi det er den dag, jeg fylder 40,« siger han med et skævt smil. »En fejring af folkestyret, og så må fejringen af mig vente.«
Men Rabjerg Madsen har forberedt sig i ugerne op til. Plakater er indkøbt, ruter er uddelt til de frivillige, og allerede fredag håber han at stå i Koldings gader med roser. »Jeg vidste ikke, at valgkampen skulle udskrives i dag, men jeg var klar på, at den ville komme,« siger han. »Nu glæder jeg mig enormt til at komme ud og tale med mennesker i trekantområdet og i hele Sydjylland.«
Christian Rabjerg Madsen (A) sad to meter fra statsministeren, da hun udskrev valg til afholdelse på hans 40-års fødselsdag. Allerede fredag står han klar med roser i Koldings gader.
Fire partier, fire dagsordener
De fire MF’ere går ind i valgkampen med vidt forskellige mærkesager – men med et fælles udgangspunkt: De kender alle kredsen, de kender vælgerne, og de ved, hvad der er på spil.
Christian Rabjerg Madsen vil tale om velfærd, folkeskole og pension. Som politisk ordfører for det største regeringsparti har han været en central stemme under Grønlandskrisen og i forhandlingerne om 2035-planen. Nu retter han blikket mod det lokale. »Det vigtigste bliver at tale med så mange mennesker som muligt om, hvordan vi styrker velfærdssamfundet, skaber en mere retfærdig pension og løfter folkeskolen,« siger han. »Og vi har også udfordringer med vores fjorde og Lillebælt – badevand og drikkevand. Og så ved alle i Trekantområdet, at transport er vigtigt. Folk holder alt for meget i kø.«
Karina Lorentzen Dehnhardt, der er SF’s retsordfører, landdistriktsordfører og gruppeformand, kaster sig direkte ind i kampen. Allerede fredag morgen klokken 6.30 starter hun en morgenuddeling, og i weekenden planlægger hun en aktion ved en fodboldkamp i enten Fredericia eller Vejle. »Det allervigtigste for mig er, at vi får gjort noget ved vores velfærd,« siger hun. »Daginstitutionerne skal have ordentlige rammer. I Fredericia Kommune har regeringen lovet penge til flere pædagoger, men det dækker hverken halvt eller helt. Borgerne bliver snydt.«
Karina Lorentzen Dehnhardt (F) starter valgkampen med morgenuddeling klokken 6.30 fredag og planlægger en aktion ved en fodboldkamp i weekenden. Gratis tandpleje og bedre daginstitutioner er hendes vigtigste mærkesager.
Hun vil også kæmpe for gratis tandpleje. »Der er så mange mennesker, der har et tandsæt, der forfalder, fordi de ikke har råd. Det handler ikke kun om mennesker på overførsler. Det er faktisk også 40 procent af 3F’erne, der står med det problem.«
Peter Kofod, der er DF’s gruppeformand og sundhedsordfører, sætter udlændingepolitikken øverst. Han er partiets spidskandidat i Sydjylland og kandidat i Sønderborg- og Aabenraakredsen. »Vi skal ud og fortælle danskerne, at vi vil have styr på udlændingepolitikken og styr på priserne. Og i øvrigt nogle bedre forhold for vores ældre og vores landdistrikter,« siger han.
Kofod tror på det personlige møde og vil bruge valgkampen på at være så synlig som muligt – på sociale medier, i gågaderne og rundt i hele landsdelen. »Jeg tror på håndtrykket. Jeg tror på det personlige møde, både med mine vælgere og dem, der måske overvejer det,« siger han. »Det, jeg godt kan lide ved at bo i Sønderjylland, er, at mine arbejdsgivere er tæt på. De kan gå direkte over til mig nede hos købmanden og sige, at der er noget, der ikke spiller.«
Peter Kofod (O) var sikker på, at valget ville blive udskrevet og tog plads i Folketingssalen for at se, om han havde ret. Nu vil han rundt i hele landsdelen med sit budskab om udlændingepolitik og lavere priser.
Helena Artmann Andresen, der med sine 24 år stadig er Folketingets yngste medlem, har en klar ambition for valgkampen: Et Danmark i en mere liberal retning. »Det allervigtigste for mig er, at vi kæmper nok til at skaffe en frisk start for Danmark, så vi kan få en borgerlig regering,« siger hun. »Det er det, jeg vil bruge alle mine vågne timer på.«
Hun starter for alvor lørdag, når valgplakaterne må hænges op, men regner med at besøge gymnasier, virksomheder og gågader i hele kredsen i de kommende uger.
Tre uger og fire kampe
Valgkampen er kortere end normalt. Der er knap fire uger til valgdag, og alle fire MF’ere ved, at intet er givet på forhånd. I de seneste målinger har både SF og Socialdemokratiet oplevet fremgang, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kæmper om de blå vælgere.
For de fire siddende medlemmer fra Sydjylland handler det nu om at omsætte Christiansborg-erfaring til personlige stemmer – én gågade, ét håndtryk, én dør ad gangen.
Sydjyllands Storkreds har 13 opstillingskredse og strækker sig fra Esbjerg i vest til Fredericia i øst og Aabenraa i syd. Storkredsen vælger i alt 11 kredsmandater.Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.
Et overgravet kabel betyder torsdag formiddag forsinkelser og ændrede forhold for togpassagerer på strækningen mellem Fredericia og Aarhus H.
Frem til omkring klokken 16 kører der kun InterCityLyntog mellem de to byer. Togene standser desuden ekstra i Hedensted. Mellem Vejle og Fredericia indsættes togbusser med stop i Brejning og Børkop.
Passagerer bør derfor påregne længere rejsetid end normalt.
Valg den 24. marts: Mette Frederiksen udskriver valg og lover formueskat og mindre klasser
Opdateres løbende
Torsdag middag er Folketingssalen fyldt op til bristepunktet. Fødevarechecken er netop hastebehandlet og vedtaget med opbakning fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF, da statsminister Mette Frederiksen (S) beder om ordet. Fra talerstolen takker hun Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen for samarbejdet i SVM-regeringen – og udskriver derefter valg til Folketinget. Valget afholdes tirsdag den 24. marts 2026.
Statsministeren går ikke til valg på en fortsættelse af den nuværende regering. Hun holder alle muligheder åbne.
»Kan det igen være et valg over den politiske midte? Ja,« siger hun fra talerstolen.
Formueskat og mindre klasser
Mette Frederiksen brugte sin taletid til at præsentere Socialdemokratiets valgoplæg. Centerstykket er en ny formueskat på 0,5 procent på formuer over 25 millioner kroner – en skat, der ifølge partiets egne beregninger vil ramme 22.000 danskere og indbringe mellem seks og syv milliarder kroner om året. I gennemsnit skal de berørte betale omkring 300.000 kroner mere i skat.
»En formueskat skal tage toppen af ulighed og skabe en bedre balance i vores land,« siger hun.
Provenuet skal gå til tre ting: folkeskolen, hvor Socialdemokratiet foreslår et loft på 14 elever i de mindste klasser; fjernelse af ejendomsværdiskatten for boliger med en værdi på under én million kroner; og en erhvervspakke målrettet rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Et pensionsudspil er også på vej, oplyste hun.
Interviewet med Børsen, hvori Mette Frederiksen uddyber formueskatten, var lavet inden valgudskrivelsen og offentliggjort kort efter.
Den korteste valgkamp siden 2015
Med valg den 24. marts venter en valgkamp på 26 dage – den korteste siden 2015, skriver Ritzau. I 2022 var valgkampen 27 dage, i 2019 var den 29 dage. Vil man finde den absolut længste valgkamp i nyere tid, skal man tilbage til 1964, da Jens Otto Krag den 1. august udskrev valg til afholdelse 22. september – en valgkamp på 53 dage.
Ingen valgplakater endnu
Over hele landet har partiernes fodsoldater stået klar. Men valgplakaterne i lygtepælene må vente. Ifølge valgloven må de tidligst hænges op den fjerde lørdag før valgdagen – og det er først på lørdag.
Liberal Alliance har ved flere lejligheder i denne valgperiode ligget som det største borgerlige parti i meningsmålingerne, og det har givet statsministerambitioner. Alex Vanopslagh flirter åbent med dem i et opslag på Instagram, hvor han poserer med flyttekasser foran indgangen til Statsministeriet med teksten »Klar til en frisk start«. Han har samtidig sagt, at det største borgerlige parti bør være kongelig undersøger efter valget – og at han er klar til at tage det ansvar.
En rørt Pia Kjærsgaard
42 år har Pia Kjærsgaard siddet i Folketinget. Hun er medstifter af Dansk Folkeparti og det længst siddende nuværende medlem af salen – og nu lakker hendes tid mod enden. Hun genopstiller ikke. Det var en rørt Kjærsgaard, der sad i salen, da valget blev udskrevet.
Øvrige reaktioner
SF’s formand Pia Olsen Dyhr fastholder, at SF ikke deltager i en regering med Venstre eller De Konservative. Morten Messerschmidt (DF) vil gerne have en ny statsminister efter valget. Lars Løkke Rasmussen drømmer om endnu en midterregering.
Mere end to millioner danskere får i løbet af foråret udbetalt et skattefrit engangsbeløb, efter at Folketinget torsdag vedtog fødevarechecken.
Folkepensionister uden en stor formue og modtagere af offentlige forsørgelsesydelser får 2.500 kroner udbetalt i maj. Studerende får 1.000 kroner samme måned. Lærlinge, elever og andre under uddannelse er efter høringen også kommet med og modtager ligeledes 1.000 kroner. Børnefamilier uden høje indkomster får op til 5.000 kroner udbetalt i juni.
Aftalen blev indgået den 27. januar 2026 af regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
»Fødevarepriserne er fortsat høje, og mange familier, pensionister, lærlinge og andre under uddannelse har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Derfor er jeg glad for, at de i løbet af de kommende måneder får den her økonomiske håndsrækning,« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).
SF’s Sigurd Agersnap, der er medlem af beskæftigelsesudvalget, kalder det en sejr for de svageste.
»For en gangs skyld er det ikke endnu en skattelettelse til de rigeste, som vedtages, men en økonomisk håndsrækning helt primært til dem, der har mindst,« siger han.
Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez peger på, at fødevarechecken ikke står alene.
»Vi er glade for, at der kommer hjælp ud til hundredetusindevis af de fattigste danskere, og at det lykkedes at få elever og lærlinge med. Fødevarechecken kan ikke stå alene, og derfor er vi også glade for, at vi har taget første skridt mod en afskaffelse af momsen på frugt og grønt og fødevarer,« siger hun.
Det familieejede investeringsselskab Elkær Equity overtager 75 procent af den fredericianske arbejdstøjsvirksomhed Kentaur. Hverdagen fortsætter fra Blytækkervej.
Kentaur, en af Europas førende producenter af professionelt arbejdstøj, får i dag en ny majoritetsejer. Det familieejede investeringsselskab Elkær Equity overtager 75 procent af virksomheden, mens den mangeårige kommercielle direktør og medejer Christian Beirholm beholder 15 procent. Stifterens søn og datter ejer de resterende 10 procent.
Ejerskiftet er resultatet af en beslutning, der blev truffet for halvandet år siden af Kentaurs stifter, Bernt Dahl, og Christian Beirholm i fællesskab. Bernt Dahl afgik pludselig ved døden i slutningen af 2024, og det er nu ledelsen og stifterens børn, der har ført beslutningen ud i livet i overensstemmelse med hans ønsker.
For medarbejderne betyder ejerskiftet kontinuitet. Kentaur forbliver på Blytækkervej i Fredericia, hvor virksomheden siden 1990 har haft sit omdrejningspunkt og opbygget en stærk position inden for arbejdstøj til fødevare-, service- og sundhedssektoren. Globalt er Kentaur særligt kendt for sit kokketøj.
»Med Elkær Equity som majoritetsejer får vi et langsigtet ejerskab med mennesker bag, der forstår vores forretning og respekterer den måde, Kentaur drives på. Det giver ro og opbakning til, at vi kan fortsætte udviklingen fra vores base i Fredericia,« siger Christian Beirholm.
Elkær Equity indtræder med en såkaldt køb-og-behold-strategi og vil bidrage til virksomhedens udvikling gennem bestyrelsesarbejde og ledelsessparring. CEO i Elkær Equity, Ilhami Alici, træder midlertidigt ind som topchef for Kentaur, mens søgningen efter en ny permanent direktør går i gang. Når den nye direktør er på plads, fortsætter Alici som bestyrelsesformand.
»Kentaur er en kernesund, dansk virksomhed med et stærkt brand, en robust organisation og dygtige medarbejdere – både her i Fredericia og i udlandet. Det passer præcist til vores tilgang til langsigtet ejerskab,« siger Ilhami Alici.
For stifterens familie markerer ejerskiftet en vigtig milepæl. Marco Dahl, søn af Bernt Dahl, lægger vægt på, at det har været afgørende at finde en ejer, der vil videreføre virksomheden i den ånd, der er skabt i Fredericia.
»Kentaur har været en del af vores liv, siden min søster og jeg var børn, og vi har fulgt virksomheden tæt gennem alle årene. Det har derfor været afgørende for os at finde en ejer, der vil videreføre virksomheden i den ånd og med den kultur, som er skabt her i Fredericia,« siger han.
Han og søsteren fortsætter som aktionærer i den nye ejerstruktur.
Elkær Equity er et nyt, familieejet investeringsselskab med ambitioner om at investere i fire til seks mellemstore danske virksomheder over de kommende fem år. Kentaur er den første investering.
KL og Forhandlingsfællesskabet har indgået forlig om løn- og arbejdsvilkår for kommunalt ansatte. En ny fritvalgskonto er det største nybrud i aftalen.
Onsdag indgik KL og Forhandlingsfællesskabet forlig om en ny treårig overenskomst for omkring 500.000 kommunalt ansatte. Den samlede økonomiske ramme er på 9,2 procent over de næste tre år.
Det største nybrud i aftalen er en fritvalgskonto, hvor den enkelte medarbejder fremover kan vælge mellem løn, pension og frihed – inspireret af en tilsvarende ordning på det private arbejdsmarked.
»Det er faktisk noget af et nybrud i de kommunale overenskomster, hvor vi nu får skabt en ramme, der giver bedre muligheder for at tilpasse medarbejdernes arbejdsliv til, hvor de er i livet – uanset om man er børnefamilie, midt i livet eller i arbejdslivets sidste år,« siger Sofia Osmani, KL’s chefforhandler og fungerende formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.
Fritvalgskontoen erstatter og forenkler en række eksisterende regler for blandt andet afholdelse af sjette ferieuge og seniordage, så kommunerne fremover skal navigere i færre lokale aftaler.
Med aftalen udmøntes desuden omkring 650 mio. kr. fra trepartsaftalen fra 2023. Heraf går 300 mio. kr. til en særlig rekrutteringspulje målrettet de faggrupper, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst, mens knap 300 mio. kr. øremærkes til lønstigninger for ledere.
»Manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer, vi står med i kommunerne i de her år. Hvor pengene gør størst nytte, ved man bedst lokalt,« siger Sofia Osmani.
Forældre får desuden udvidede muligheder for fri med løn ved børns sygdom – både den dag, barnet bliver sendt hjem, og på barnets tredje sygedag. Det er dog ikke en ubetinget rettighed, men en mulighed, så længe det kan hænge sammen på arbejdspladsen.
Forhandlingerne fortsætter i de kommende uger med Akademikerne og de enkelte faglige organisationer. I alt skal omkring 100 overenskomster landes inden for den næste måned.
