Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.
Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.
Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:
Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.
Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.
Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.
Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.
Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.
Med hjemmebane i Herning og et EM-guld som den manglende brik mærker Simon Pytlick, at noget er på vej.
Det er ikke den slags øjeblikke, der larmer mest. Ikke endnu. Men de kan mærkes.
Simon Pytlick sidder roligt og taler lavmælt, mens ordene falder i et tempo, der passer til stemningen. Der er stadig tid. Stadig dage, før det hele for alvor går løs. Men noget er ved at ændre sig. En sitren i luften. En fornemmelse af, at det, der har ligget og ulmet længe, er ved at bryde frem.
»Det synes jeg godt, man kan mærke. Nu begynder vi at lade op, og nu begynder vi at forberede til det, så der begynder snart at komme EM-feber,« siger Pytlick.
Denne gang er rammen en anden. Ikke endnu en slutrunde i fremmede haller, ikke endnu et mesterskab på afstand. Denne gang er det hjemme. Med danske tribuner. Med Herning som midtpunkt. Med muligheden for at lade festen blive dér, hvor den begynder.
»Det er selvfølgelig fedt. Vi kan have en slutrunde på hjemmebane og eventuelt også risikere at skulle spille de sjove kampe på hjemmebane, så det håber vi på,« siger Pytlick.
Han stopper et øjeblik. Som om billedet lige skal have lov at stå klart.
»Det ville have betydet meget at kunne vinde en slutrunde på hjemmebane. Bare scenariet oppe i hovedet, når man lige tænker over det, ville være utroligt fedt,« siger han.
Sidste år var Danmark tæt på ved EM. Meget tæt. Men ikke helt i mål. Frankrig stod i vejen, og det blev et af de nederlag, der sætter sig – ikke som et åbent sår, men som en stille erkendelse af, hvor lidt der kan afgøre det hele.
»Til EM i 2024 var vi jo næsten. Men på dagen formåede Frankrig at slå os,« siger Pytlick.
Siden da er meget sket. Ikke mindst indadtil.
»Der er sket meget ved vores landshold siden. Jeg håber, vi kan spille så god håndbold, at vi kan stå med EM-guldet til sidst,« siger han.
Favoritrollen hænger tungt over Danmark. Den bliver nævnt igen og igen. Af medier. Af omverdenen. Af forventningerne. Men Pytlick insisterer på sin egen målestok.
»Ja, det siger alle medierne, så det er jo en skuffelse for jer, hvis vi ikke vinder. Personligt kommer det an på, hvor god håndbold vi har spillet. Hvis vi har spillet god håndbold og gjort alt, hvad vi kunne, så ville det ikke være en skuffelse for mig,« siger han.
Ambitionen fornægter sig dog ikke.
»Ja ja, selvfølgelig vil jeg gerne have EM-guldet med på CV’et. Men man må heller ikke glemme, at der er mange utrolig gode hold, som vil gøre alt for at slå os,« siger Pytlick.
Han nævner dem uden dramatik. Sverige. Frankrig. Tyskland. Spanien. Hold, der alle kan straffe det mindste udfald.
»Hvis vi ikke er gode nok, kan de godt slå os,« siger han.
Den kommende mellemrunde ligner kaos på papiret. En samling kampe, der kunne være semifinaler i sig selv. Men det er ikke dér, hans fokus ligger.
»Jeg tror, vi er forberedte på mellemrunden. Men vores største udfordring bliver os selv. Hvis vi ikke performer godt nok, kan vi lave fejl,« siger Pytlick.
Midt i slutrundeoptakten har han også truffet en beslutning, der har vakt opsigt: skiftet til Berlin i 2027 – annonceret længe før, det træder i kraft.
»Det er egentlig okay. Det er rart at få det ud, så folk ved, hvad der skal ske. Jeg fik så mange henvendelser, at det næsten var nemmere bare at sige det, som det er,« siger han.
Reaktionerne fra Flensborg-fansene har været tydelige. Bannere. Ord. Følelser.
»Det er jo fans. Jeg tager det ikke personligt. Jeg har aldrig ment, at jeg var større end klubben,« siger Pytlick.
Valget handler om spillet. Om systemet. Om at trives på banen.
»Det er en type håndbold, jeg trives rigtig godt i. Den måde, de spiller på, passer mig bedre,« siger han.
Og så handler det også om livet uden for banen. Berlin som storby. Anonymiteten. Friheden.
»Det har også været en overvejelse at kunne være et sted, hvor man bare kan være sig selv og ikke altid blive genkendt,« siger han.
Inden da venter EM. Og hverdagen midt i boblen. Bordtennis. Quiz. Små konkurrencer.
»Vi spiller bordtennis, hygger os, snakker og laver forskellige ting. Det er vigtigt for os,« siger Pytlick.
Han peger på landstræneren som en afgørende faktor.
»En træner skal kunne stille krav på banen og give frihed udenfor. Det er han god til,« siger Pytlick.
Letheden er ikke et fravalg af alvor. Den er en forudsætning.
»Det er en kæmpe del af det, at vi har det godt sammen. Det er en af grundene til, at vi kan præstere igen og igen,« siger han.
Snart bliver ordene afløst af handling. Af kampe. Af larm. Af pres.
Men lige nu er det stadig muligt at mærke det første tegn.
Efter et år med ansvar for bosætning i Business Fredericia peger Iben Bonne Jensen på én klar udfordring: For få ved, hvad Fredericia er og kan. Nu skal samarbejde, kultur og relationer styrke byens image og tiltrække nye borgere
Hvis Fredericia skal lykkes med at tiltrække nye borgere, virksomheder og investeringer, handler det ikke kun om geografi, kvadratmeter og pendlerafstande. Det handler i lige så høj grad om fortællingen om byen – og om hvem der fortæller den. Det er et arbejde, Iben Bonne Jensen har stået midt i siden 2025, hvor hun tiltrådte i Business Fredericia og sidenhen fik det overordnede ansvar for bosætningen i kommunen. Et ansvar, der hurtigt viste sig at være større end først antaget.
»Jeg var oprindeligt ansat til primært at arbejde med at få pendlere til at flytte til Fredericia. Men allerede få uger efter min start blev ansvaret for hele bosætningsområdet rykket ind under Business Fredericia, og så skulle jeg sadle om ret hurtigt,« fortæller hun.
Netværk før kampagner
I stedet for at begynde med kampagner og slogans valgte Iben Bonne Jensen at begynde et helt andet sted. Med relationerne. For hende blev det hurtigt tydeligt, at Fredericias udfordring ikke alene handlede om synlighed udadtil, men også om sammenhæng indadtil. Flere aktører arbejdede med hver deres del af byens fortælling – men uden nødvendigvis at tale sammen.
»Der var allerede afsat en pulje til at styrke Fredericias image, og det gav rigtig god mening at samle kræfterne. I stedet for at hver organisation løber i sin egen retning, arbejder vi nu mere samlet om fortællingen om Fredericia.«
Det blev startskuddet til et mere koordineret arbejde, hvor Experience Fredericia, Shopping Fredericia, Business Fredericia og kommunens bosætningsindsats i højere grad tænkes som dele af samme bevægelse. Ikke for at udviske forskelle, men for at skabe retning.
Et konkret eksempel er arbejdet med ejendomsmæglerne. Et led, der i praksis ofte sidder tættest på de mennesker, Fredericia gerne vil tiltrække. »Noget af det første, jeg gjorde, var at få samlet ejendomsmæglerne. Det lykkedes faktisk at få dem alle med til samme bord. Og siden har vi haft en løbende dialog om, hvad de oplever, hvilke udfordringer de ser, og hvordan vi kan styrke hinanden.« Dialogen handler ikke om færdige løsninger, men om videndeling. Hvad efterspørger købere. Hvad tøver de over. Hvad mangler de i fortællingen om byen. Og hvordan kan Fredericia blive tydeligere – ikke som produkt, men som sted at leve.
Iben Bonne Jensen har i sit første år haft fokus på at samle aktører og styrke fortællingen om Fredericia som bosætnings- og oplevelsesby.
Kultur som tiltrækningskraft
For Iben Bonne Jensen er kultur ikke et supplement til bosætningsarbejdet. Det er en central drivkraft. Hun peger på, at mange beslutninger om at flytte ikke træffes på baggrund af arbejdsplads alene, men på baggrund af hverdagsliv, oplevelser og identitet. Og her spiller kulturinstitutioner, arrangementer og byliv en afgørende rolle.
»Kulturen spiller en kæmpe rolle for, om folk forelsker sig i en by. Og Fredericia har nogle ekstremt stærke kulturinstitutioner. Det handler om at få dem tænkt aktivt ind i bosætningsarbejdet.« Det betyder ikke, at kulturen skal instrumentaliseres. Men at den skal synliggøres som en del af byens samlede fortælling. At det, der allerede findes, også bliver fortalt – og forstået udefra.
Her handler arbejdet i høj grad om netværk. Om at skabe forbindelser mellem kulturaktører, erhvervsliv, foreninger og bosætningsindsats. Ikke gennem topstyring, men gennem relationer og fælles interesser.
»Vi har nogle ret stærke kulturmiljøer. Men de skal ikke stå alene. De skal forbindes med resten af byen og med de mennesker, vi gerne vil have til at opdage Fredericia.«
Boligpriser, tiltrækning og balance
Bosætning er også et økonomisk spørgsmål. Og et følsomt et. For Iben Bonne Jensen handler arbejdet ikke kun om at få flere til at flytte til Fredericia, men om at sikre en sund udvikling – også på boligmarkedet.
»Vi vil selvfølgelig gerne have flere til at flytte til Fredericia. Men vi vil også gerne have boligpriserne til at stige lidt. Det er et sundhedstegn for en by.« Samtidig er hun bevidst om den balance, der følger med. For lave priser kan være en fordel i rekrutteringen her og nu, men kan ikke stå alene som argument på længere sigt.
»Lige nu kan de relativt lave boligpriser være et trækplaster. Men på sigt skal vi kunne noget mere end det. Vi skal kunne tilbyde et hverdagsliv, der matcher de mennesker, vi gerne vil tiltrække.« Netop derfor hænger boligmarked, kultur, arbejdspladser og oplevelser tæt sammen i hendes tilgang. Bosætning er ikke et enkelt greb, men et samspil mellem mange faktorer – og det kræver tålmodighed.
2026 bliver året, hvor det skal vise sig
Hvis 2025 var året, hvor strukturerne blev bygget op, bliver 2026 året, hvor arbejdet for alvor skal stå sin prøve. »Efterspørgslen på boliger er allerede stigende, og den kommer kun til at vokse. Det er dér, jeg skal vise, at vi kan løfte opgaven.« Et konkret fokus bliver virksomhederne.
»Jeg har været ude hos flere store virksomheder og brugt dialogen som afsæt for at forstå deres behov. Hvordan kan vi arbejde sammen om rekruttering, bosætning og trivsel for medarbejdere?«
Det betyder blandt andet oplæg for ledige akademikere i universitetsbyer – og planer om at invitere dem fysisk til Fredericia.
»Vi taler om at samle en busfuld ledige akademikere og invitere dem herover, så de kan møde virksomhederne, opleve byen og få en fornemmelse af, hvad Fredericia er.«
Unge, værnepligtige og fremtidens ambassadører
Når arbejdet med synlighed, netværk og hverdagsliv er sat i bevægelse, bliver næste spørgsmål uundgåeligt: Hvem er det, Fredericia skal nå – og hvornår?
Her fylder de unge en stadig større del af Iben Bonne Jensens arbejde. Både dem, der allerede bor i byen, og dem, der kun opholder sig her midlertidigt.
Et konkret fokus er samarbejdet med forsvaret. Iben Bonne Jensen deltager i flere arbejdsgrupper, hvor hun arbejder med modtagelse, oplevelser og fastholdelse af værnepligtige.
»De værnepligtige er en vigtig målgruppe. De kommer hertil udefra, ofte for første gang, og får et meget konkret møde med byen. Hvis de får en god oplevelse af Fredericia, er der en reel chance for, at de får lyst til at blive. Jeg er tovholder på arbejdsgruppen bosætnings- og partnertiltal for nye fastansatte, og så deltager jeg også i arbejdsgruppen for “Værtsby for værnepligtige”« Pointen er ikke, at alle skal blive. Men at ingen skal rejse herfra uden at have set, hvad byen faktisk kan.
Derfor handler indsatsen om mere end velkomstmateriale. Det handler om oplevelser, fællesskaber og følelsen af at høre til – også i en periode, hvor opholdet i byen i udgangspunktet er midlertidigt.
»Det er jo ofte unge mennesker, der står et sted i livet, hvor næste skridt endnu ikke er fastlagt. Hvis Fredericia på det tidspunkt føles som et godt sted at være, så har vi allerede flyttet noget.«
Den tanke går igen i arbejdet med en kommende Fredericia-ambassadørordning. En indsats, der ikke skal bygges op omkring professionelle budskaber, men omkring mennesker.
»Der er mange, som allerede er stolte af Fredericia og gerne vil fortælle om byen. Det er fortællinger, der er langt stærkere end klassisk markedsføring. Dem skal vi bruge mere aktivt.«
Kulturen som Fredericias særkende
Når samtalen bevæger sig fra målgrupper til identitet, peger Iben Bonne Jensen igen på kulturen som en afgørende forskel.
Ikke som et isoleret område, men som noget, der gennemsyrer byen. »Kulturen er en del af Fredericias DNA. Den har levet her i rigtig mange år.« Det handler både om de etablerede kulturinstitutioner, men også om stemninger, miljøer og samspil. Hun beskriver det som en særlig balance mellem det rå og det nye – det historiske og det moderne.
»Hvis du stiller dig ved området omkring Kanalbyen og Porthouse, har du på den ene side det nye, moderne Fredericia. Og på den anden side havnen med containerne og industrien. Den kobling skaber et helt særligt miljø.«
Netop den kontrast er ifølge hende noget af det, der gør Fredericia anderledes end mange sammenlignelige byer. Men også noget, der let bliver overset – både af byens egne borgere og udefra. »Vi har meget mere kultur, end mange egentlig tænker over i hverdagen. Det handler om at få sat ord og billeder på det, vi allerede har.«
Derfor fylder arbejdet med synliggørelse fortsat meget. Ikke for at opfinde nye fortællinger, men for at samle dem, der allerede findes – og gøre dem tydelige.
Blikket tre år frem
Når Iben Bonne Jensen ser tre år frem, er ambitionen tydelig, men uden hurtige løfter. »Hvis Fredericia skal nå målet om omkring 55.000 borgere i 2033, så skal vi tage det i små skridt. Det er en proces.«
For hende handler bosætning ikke om kampagner med øjeblikkelig effekt, men om bevægelse over tid. Om at skabe en udvikling, der kan holde. »Vi skal følge kurven. Synliggøre, hvad vi er og kan. Få nogle til at flytte hertil – som så trækker flere med sig.«
Det er netop her, hun ser byens største potentiale. Ikke i enkeltstående tiltag, men i den samlede fortælling, der opstår, når oplevelser, hverdagsliv og relationer begynder at hænge sammen. »Hvis folk først forelsker sig i Fredericia, så bliver de vores bedste ambassadører.«
POLITIK. Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2026, og dermed venter der tre uger med intensivt fokus på politik og demokrati for omkring 70.000 unge i alderen 13 til 17 år. Over hele landet deltager elever fra cirka 700 skoler fordelt på 95 kommuner, og interessen er større end ved tidligere skolevalg.
Skolevalget gennemføres som et undervisningsforløb over tre uger og giver elever på 8., 9. og 10. klassetrin mulighed for at arbejde med politiske emner, mærkesager og demokratiets spilleregler. Forløbet afsluttes med, at eleverne den 29. januar afgiver deres stemme på det parti, de er mest enige med, ved et valg der i form og rammer minder om et folketingsvalg.
Ifølge Folketingets formand Søren Gade spiller Skolevalg en vigtig rolle i en tid, hvor den offentlige debat ofte er præget af hårde fronter.
»Det er vigtigere end nogen sinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat – med respekt, ordentlighed og lydhørhed. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation«, siger Søren Gade.
Han peger samtidig på, at det er afgørende, at de politiske diskussioner foregår i trygge rammer, hvor der er plads til uenighed og respekt for hinandens holdninger.
Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Et centralt element i forløbet er mødet mellem eleverne og de politiske ungdomspartier, som i årets udgave besøger flere skoler end nogensinde før. Omkring 400 skoler får i løbet af den tredje uge besøg af unge debattører, der deltager i debatter arrangeret lokalt på skolerne.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at Skolevalget giver eleverne en konkret erfaring med demokrati i praksis.
»Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde. Jeg er glad for at omkring 700 skoler er med«, siger Mattias Tesfaye.
Også hos Dansk Ungdoms Fællesråd understreges betydningen af, at unge engagerer sig aktivt i demokratiet. Forperson Anneline Larsen peger på det store arbejde, som frivillige unge fra de politiske ungdomsorganisationer lægger i at møde eleverne rundt om i landet.
»Skolevalg er noget helt særligt, fordi det giver elever på tværs af Danmark, mulighed for selv at tage stilling, danne holdninger og tage aktiv del i demokratiet«, siger Anneline Larsen.
Skolevalg 2026 kulminerer med en tv-transmitteret partilederdebat mellem ungdomspartiernes forpersoner på Christiansborg den 22. januar og en valgaften den 29. januar, hvor resultatet offentliggøres både lokalt, regionalt og på landsplan.
Middelfart AVISEN dækkede det massivt. Fordi vi var nødt til det.
Borgmesterkuppet i Middelfart var ikke en parentes i lokalpolitik. Det var en voldsom og kontroversiel beslutning, der ændrede magten i kommunen for fire år frem. Den blev truffet dagen efter et valg, gennem et partiskifte, og med et mandat, der ikke alene var sikret af personlige stemmer, men også af listestemmer. Det er et faktum. Og det er netop derfor, sagen aldrig kunne blive lille.
Når Ulla Sørensen i denne uge kritiserede mediedækningen, ramte hun ved siden af kernen. For det afgørende var ikke, hvor meget der blev dækket. Det afgørende var, hvad der blev dækket – og hvorfor.
Her har TV2 Fyns direktør, Thomas Funding ret.
En beslutning af den karakter udløser ikke kun politisk opmærksomhed, men et demokratisk krav om indsigt. Det er ikke sensation. Det er proportionalitet. Når magt vippes på den måde, er offentlighedens interesse ikke sekundær. Den er central.
Det gælder i særlig grad, når konstitueringsforhandlingerne i en så kontroversiel sag flyttes fra rådhuset til privatsfæren. Når døren lukkes, og forhandlingerne foregår i et privat hjem, opstår der et nyt problem – ikke juridisk, men demokratisk. For magt, der udøves bag lukkede døre, mister noget af sin legitimitet, uanset hvor hyggeligt lokalet måtte være.
Det var ikke journalisterne, der valgte stedet. Det var politikerne.
Og netop derfor var det heller ikke urimeligt, at pressen stod udenfor. Tværtimod. Når beslutninger med vidtrækkende konsekvenser træffes i det skjulte, opstår der et behov for at kigge ind. Ikke for at forstyrre, men for at forstå.
Det er her, forløbet i Middelfart for alvor skuffer.
For i stedet for åbenhed fik offentligheden irritation. I stedet for klare forklaringer fik man oplevelser. I stedet for gennemsigtighed fik man en fortælling om ubehag. Men ubehag er ikke et demokratisk argument. Det er et vilkår, når man træffer beslutninger, der bryder med vælgernes forventninger.
Vi dækkede sagen, fordi den ændrede magten. Ikke fordi den var personlig. Og vi stillede spørgsmål, fordi svarene aldrig kom samlet og klart. Det er ikke et mediesvigt. Det er en konsekvens af politisk tavshed.
Man kan godt have retten til at træffe en kontroversiel beslutning. Men man har ikke retten til at slippe for konsekvenserne. Og i et åbent demokrati er den første konsekvens altid den samme: Man skal forklare sig.
Det var dét, der manglede i Middelfart. Og det er derfor, sagen stadig kaster skygger, og det må Ulla Sørensen leve med i de fire år, hun har tilbage i lokalpolitik.
Rasmus Willig er valgt som ny formand for foreningen Coop amba, der repræsenterer mere end to millioner medlemmer. Valget fandt sted på et landsrådsmøde i Middelfart lørdag den 10. januar, hvor han overtog posten efter Pernille Skipper.
Coop amba ejer blandt andet knap halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark og er en af Danmarks største andelsforeninger. Med valget af Rasmus Willig er den øverste ledelse i foreningen nu på plads efter en periode med markante organisatoriske forandringer.
Rasmus Willig er blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander på Suhrs Højskole. Han har siddet i bestyrelsen for Coop amba i flere år og har været tæt involveret i den omfattende transformation, som foreningen har gennemgået.
»Jeg vil sige en stor tak til indstillingsudvalget og til Landsrådet for tilliden og opbakningen. Og jeg vil også gerne takke Pernille Skipper for et tæt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen,« siger Rasmus Willig i forbindelse med valget.
Pernille Skipper har forladt posten, efter at hun er flyttet til USA med sin familie. Hun har været formand for Coop amba under en periode, hvor foreningen har gennemført en omfattende modernisering af både struktur og governance.
Med den nye formand på plads er der samtidig foretaget en justering af rollefordelingen i toppen af foreningen. Hvor formanden tidligere har haft en mere udadvendt rolle, vil fokus fremover i højere grad ligge på bestyrelsesledelse og det demokratiske bagland, mens den daglige og eksterne profil samles hos den nye direktør, Annette Jorn, der tiltrådte efter årsskiftet.
»Vi har nu fuldendt overgangen til en mere klassisk rollefordeling, hvor formanden har en tydelig bestyrelsesrolle, og direktøren er den udadvendte leder,« siger Rasmus Willig.
Den afgående formand, Pernille Skipper, bakker op om valget af sin efterfølger.
»Rasmus har lagt et stort arbejde i den modernisering, vi har været igennem, og han har både hjertet og kompetencerne til at føre brugsbevægelsen videre,« siger hun.
Coop amba har de seneste år været igennem en større omstilling. Foreningen har indgået et strategisk partnerskab med OK a.m.b.a. om ejerskabet af Coop Danmark, solgt Coop Bank, omlagt investeringsselskabet og vedtaget nye vedtægter og en ny, mere udadvendt strategi.
Rasmus Willig har desuden en bred baggrund med erfaring fra både forskning, erhvervsliv og civilsamfund. Han er medstifter af Andelsgaarde, formand for Republica A/S og engageret i flere bestyrelser og medlemsfora inden for andels- og fødevareområdet.
Med valget af Rasmus Willig som formand træder Coop amba nu ind i næste fase af foreningens udvikling med fokus på stabil ledelse, demokratisk forankring og samarbejdet med den nye direktør.
Monjasa Park ligger dækket af sne og is. Snefygningen driver hen over parkeringspladsen og blæser ind mod stadion, hvor vinteren for alvor har lagt sig. Det er januar. Det er stilhed. Og det er netop i den slags perioder, at tingene ofte begynder at røre på sig.
Ifølge Bold.dk viser en hollandsk klub interesse for en af FC Fredericias profiler. Der har allerede været spejdere i Danmark, og interessen beskrives som reel – men endnu uden et formelt bud.
Samtidig er hverdagen fortsat i gang for FC Fredericia. Onsdag spillede holdet 0-0 i en træningskamp i Farum mod FC Nordsjælland – en kamp uden scoringer, men med tydelige spor af vinterfodbold: struktur, disciplin og venten på det næste træk.
I klubben er man opmærksom på, at transfervinduet kan få betydning. Over for Bold.dk bekræfter den sportslige ledelse, at der generelt er interesse for flere spillere i truppen, men peger samtidig på, at Superliga-status også gør Fredericia til et attraktivt sted at blive.
Januar er sjældent højlydt. Ofte afgøres tingene i kulissen, mens sneen driver, og banen ligger tung. Spørgsmålet er, om vinteren denne gang også bringer bevægelse med sig.
Med fokus på lydhørhed, tillid og langsigtet udsyn vil Fredericias nye borgmester, Peder Wittendorff Tind, samle byråd, borgere og erhvervsliv om fælles løsninger. I sit første længere interview efter tiltrædelsen sætter han ord på værdierne, ledelsesstilen og ambitionerne for de kommende fire år.
Der er kun gået få dage, siden Peder Wittendorff Tind satte sig i borgmesterstolen i Fredericia Kommune. Alligevel står det allerede klart, hvilke værdier han vil styre efter. Lydhørhed, respekt for forskellighed og ydmyghed er ikke bare ord i et værdikatalog, men principper, han aktivt vil omsætte i sit daglige virke som borgmester.
»Jeg tror, det er meget vigtigt, at man er god til at lytte – altså har en lyttende adfærd – og at man er nysgerrig på, hvad andre har af idéer og perspektiver. For jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg har svaret på alt, overhovedet ikke. Og derfor tror jeg, det er meget, meget vigtigt, at man som leder er lyttende og dygtig til at reflektere over, hvad andre har af idéer og tanker. Og der tror jeg faktisk også på, at dér opstår de bedste resultater. Noget af den største respekt, du kan vise dine medmennesker, er faktisk at lytte. Fordi du bliver klogere, og du viser respekt,« siger Peder Tind.
Han understreger, at gode beslutninger ofte opstår i mødet mellem forskellige perspektiver.
Forskellighed som styrke
For den nye borgmester er forskelligheden i byrådet en styrke – ikke en udfordring. Han peger på, at de 21 byrådsmedlemmer hver især bringer forskellige erfaringer, kompetencer og livsbetragtninger med sig.
»Jeg synes netop, at det er en styrke, at vi er forskellige – også 21 forskellige byrådsmedlemmer. Og her taler jeg ikke om partier, jeg taler om individer og personer, fordi alle har hver sine talenter og evner,« siger han.
Netop derfor har han været optaget af at skabe et tillidsfuldt samarbejde fra begyndelsen. Det afspejler sig i den brede konstitueringsaftale, hvor 19 ud af 21 byrådsmedlemmer står bag.
»Konstitueringsaftalen er jo et udtryk for mange partiers og mange personers idéer og tanker, nedfældet i et dokument. Og derfor er vi også fælles om tingene. Og selvfølgelig vil der opstå politiske diskussioner og uenigheder i løbet af fire år. Det kan ikke udelukkes, og det skal ikke udelukkes, for vi er forskellige – og heldigvis for det. Så der vil være punkter, hvor vi vil være uenige og måske stemme forskelligt i byrådssalen,« siger Peder Tind.
Ydmyghed og anerkendelse
Ydmyghed er et nøgleord i borgmesterens tilgang til ledelse. For ham handler det ikke om at få sin vilje, men om at skabe fælles løsninger – også når beslutningerne er svære.
»Det er ikke sådan, at det er vigtigt for mig at få ret. Jeg tror netop, det handler om, at vi er gode til at have en samtale, og at vi er gode til at blive kloge på hinanden,« siger han.
Han peger også på vigtigheden af at anerkende andres idéer og indsats – også når de ikke kommer fra eget parti.
»Vi skal ikke tage æren for andres gode idéer. Man må godt anerkende, at andre faktisk har fået en god idé, og anerkende den indsats, de yder,« siger borgmesteren.
Politisk kultur og ordentlighed
En central del af konstitueringsaftalen handler om at styrke den politiske kultur i Fredericia med fokus på ordentlighed, åbenhed og saglig håndtering af uenigheder. Her ser Peder Tind et solidt fundament for de kommende fire år.
»Fundamentet synes jeg er stærkt. Enigheden om borgerinddragelse og ønsket om at bøje sig ind imod hinanden og lave fælles løsninger – hele det værdisæt og fundamentet – det synes jeg er stærkt,« siger han.
Uenigheder vil der være, understreger han – men de skal håndteres respektfuldt.
»Der vil være punkter, hvor vi vil være uenige og måske stemme forskelligt i byrådssalen. Men fundamentet er stærkt.«
Borgerinddragelse i fokus
Et konkret greb er nedsættelsen af et særligt udvalg for borgerinddragelse, som skal arbejde målrettet gennem hele byrådsperioden.
»Vi tror ikke på, at vi bare lige kan lykkes med det fra den ene dag til den anden. Men det skal være et ambitiøst fokus hele byrådsperioden igennem,« siger Peder Tind.
Han nævner blandt andet idéen om borgerpaneler og et øget fokus på at inddrage unge i den demokratiske samtale.
»Jeg er meget optaget af, hvordan vi får den næste generation af unge mennesker med på den her demokratiske rejse,« siger han.
Lange linjer og økonomisk ansvar
Borgmesteren arbejder bevidst med både det korte og det lange lys. På den ene side skal hverdagen hænge sammen, og velfærden fungere. På den anden side skal Fredericia rustes til fremtidens udfordringer.
»Det korte lys handler for mig om en hverdag, der hænger sammen,« siger han og tilføjer om det lange lys: »Det handler også om at have et udsyn og et blik for, hvad det er for nogle udfordringer, der kommer om 40 år.« Her nævner Peder Tind blandt andet manglen på arbejdskraft som et centralt eksempel.
Han peger samtidig på grøn omstilling, innovation og nye arbejdspladser som afgørende indsatsområder – kombineret med ansvarlig økonomisk styring.
»Vi kan jo kun bruge pengene én gang, og derfor er det også vigtigt, at vi prioriterer.«
Et fællesskab at være stolt af
Når Peder Tind ser frem mod sit første år som borgmester, håber han først og fremmest på at kunne bevare og styrke fællesskabet i byrådet – og i kommunen som helhed.
»Vi er utrolig privilegerede i Fredericia. Fantastisk natur, hele vores historie, voldanlægget, 6. juli-dagene og hundredvis af koncerter og oplevelser,« siger han.
Og netop stoltheden over kommunen er en drivkraft.
»Jeg bliver helt stolt, ydmyg og glad, når jeg tænker på, at jeg kommer fra Fredericia Kommune, hvor vi har så meget at byde på. Det giver bare mod på mere.«
Borgmester Peder Tind runder samtalen af med at understrege respekten for både de indvalgte byrådspolitikere og de mange, der stillede op til kommunalvalget. Det, siger han, er med til at styrke den demokratiske samtale og ytringsfriheden. Til sidst ønsker han »alle seere og læsere et rigtig godt nyt år«.
Se og lyt til hele interviewet: Tv-interview med borgmester Peder W. Tind d. 6. januar 2026 om perioden 2026–2029
SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.
Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.
Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.
»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.
Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.
»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.
Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.
Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.
POLITIK. En ny politisk aftale sætter en stopper for kommunernes mulighed for at anbringe børn og unge på ikke-godkendte sociale tilbud. Aftalen er et direkte svar på den alvorlige sag fra Vejen, hvor en 14-årig dreng med autisme og psykiatriske diagnoser blev anbragt på et ikke-godkendt bosted.
Sagen har ifølge politikerne tydeliggjort et alvorligt hul i lovgivningen, som kunne føre til svigt af nogle af de mest sårbare børn. Det har nu ført til politisk handling, hvor anbringelser fremover skal ske inden for godkendte rammer og underlagt socialtilsyn, også i akutte situationer.
»Det, vi har set i Vejen-sagen, er dybt rystende. Et barn er blevet svigtet af et system, der skulle have passet på ham. Det her må simpelthen ikke kunne ske, og derfor er jeg glad for, at vi nu lukker det hul i lovgivningen,« siger Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.
Med aftalen afskaffes kommunernes mulighed for at benytte ikke-godkendte tilbud. Samtidig indføres en ny akutmodel, der skal sikre, at kommunerne fortsat kan handle hurtigt, uden at kvalitet og ansvar sættes over styr.
»Med aftalen fjerner vi muligheden for at placere sårbare børn og voksne steder, hvor der ikke er godkendelse. Samtidig indfører vi en ny akutmodel, så kommuner stadig kan handle hurtigt, men uden at gå på kompromis med kvalitet og ansvar,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Den nye model betyder, at både offentlige og private tilbud kan blive forhåndsgodkendt til akutte anbringelser i op til 12 uger, også uden for deres normale godkendelsesramme. Dermed skal der ifølge aftalepartierne være bedre balance mellem hurtig indsats og faglig kvalitet.
For Christian Rabjerg Madsen er det afgørende, at erfaringerne fra Vejen fører til konkrete ændringer.
»For mig er det afgørende, at vi lærer af de fejl, der er begået. Her i Sydjylland har vi set konsekvenserne, når systemet svigter. Det skal vi simpelthen bare gøre alt for at undgå. Punktum,« siger han.
Aftalen rummer også en række øvrige initiativer, der skal styrke indsatsen mod snyd, svigt og kriminalitet på sociale tilbud samt sikre bedre kontrol med ejere, ledelser og økonomi på området. Aftalen er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som dækker hele 2025, peger på både høj deltagelse og hurtig respons, når der bliver slået alarm.
På landsplan er der nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 1,2 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at der i gennemsnit er 985 hjerteløbere for hver 100.000 indbyggere i Danmark.
I Region Syddanmark er der registreret 10.732 aktive hjerteløbere. Det svarer til 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. I løbet af 2025 er Hjerteløberordningen i regionen blevet aktiveret 992 gange, og i langt de fleste tilfælde har frivillige reageret hurtigt. I 99 procent af alarmerne har mindst én hjerteløber accepteret, mens der i 98 procent af tilfældene har været mindst to hjerteløbere på vej.
Rapporten introducerer for første gang opgørelser over hjerteløbernes responstid. Her måles tiden fra ordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer. For Region Syddanmark ligger det kommunale gennemsnit for den undersøgte periode på 4 minutter og 46 sekunder. Vejle Kommune har den korteste responstid med 3 minutter og 34 sekunder, mens Fanø Kommune har den længste med 7 minutter og 5 sekunder.
TrygFonden oplyser, at responstiderne bygger på data fra perioden 1. januar 2024 til 31. august 2024. Siden da er antallet af aktive hjerteløbere vokset med mere end 10 procent, og forventningen er, at responstiderne fremover vil blive endnu kortere.
En spørgeskemaundersøgelse blandt hjerteløbere i Region Syddanmark viser samtidig, at beredskabet er både erfarent og uddannet. Gennemsnitsalderen blandt hjerteløberne er 50 år, og 96 procent har været på kursus i livreddende førstehjælp. Over ni ud af ti har modtaget mindst én alarm, og halvdelen har udført hjertelungeredning i forbindelse med en udrykning. Næsten hver tredje har desuden været med til at påsætte og tænde en hjertestarter.
Ifølge rapporten har Haderslev, Varde og Esbjerg den bedste dækning af hjerteløbere i Region Syddanmark. Samlet set tegner tallene et billede af et frivilligt beredskab, der er bredt forankret og klar til at træde til, når hvert sekund tæller.
