Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.
Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.
Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:
Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.
Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.
Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.
Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.
Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.
KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på sociale medier spørger efter billetter til netop den forestilling, de bare må ind og se. Sådan er situationen netop nu på Fredericia Musicalteater, hvor premieren på den nye 90’er-musical What Is Love har udløst en billetstorm så massiv, at teaterdirektør Thomas Bay og hans hold måtte åbne for flere spilledage.
»Jeg havde lagt flere forestillinger ud,« siger Thomas Bay med en tilfreds ro i stemmen. Han er ikke typen, der jubler højlydt, men bag ordene ligger en stolthed, der er svær at skjule. »Vi er oppe med en ret stor interesse her. Vi har fyldt det rigtig godt op i starten af perioden. Så det er jo fedt, at folk tager godt imod det, vi laver.«
At kalde interessen stor er en underdrivelse. De første billetter røg hurtigere, end mange havde forventet, og selvom Bay og hans team havde forberedt sig, blev tempoet en positiv overraskelse. »Vi havde sådan siddet og ventet på, hvordan vi skulle gøre det, og så fejrer vi dybest set premieren med, at vi åbner mere op,« forklarer han.
En bølge af begejstring
Forestillingen er et rendyrket nostalgitrip til de vilde 90’ere. Her, hvor Buffalo-skoene klampede mod gulvene, og ghettoblasteren pumpede Snap!, Technotronic, AQUA og Haddaway ud over teenageværelserne. What Is Love tager publikum tilbage til dengang, hvor Beverly Hills 90210 var ugens højeste drama, og man dansede løs til Dr. Alban og Take That med crepet hår og håb i hjertet.
Men det er ikke bare billig nostalgi. Det er en ny dansk musical, produceret i Fredericia, og den er sat i verden for at skabe mere end en festlig genoplevelse. »Vi er sat i verden for at skabe store musikalske oplevelser og vække følelser i vores publikum, og det er jo så det, vi gør,« siger Thomas Bay.
Hans glæde er ikke kun personlig. Den handler om holdet, som hver dag arbejder på at få scenen til at gløde. »Jeg bliver jo stolt. Men altså frem for alt bliver jeg stolt på vegne af mit team. For det er jo dem, der… det er jo mig, der udtaler mig, men teater er jo alle de mennesker, der lever og ånder for scenekunst og for at skabe de her ekstraordinære, magiske oplevelser.«
Ambitionen om at være et nationalt kraftcenter
Fredericia Musicalteater har i årevis haft ambitionen om at være et nationalt kraftcenter for musicals. What Is Love er et nyt bevis på, at den ambition ikke kun er ord, men handling. »Jeg tror mere på handlingen frem for ord,« understreger Thomas Bay. »Hvis jeg står og siger noget, som jeg ikke agerer på, så er det jo utroværdigt. Men nu gør vi faktisk det, vi siger. Vi talentudvikler, vi værkudvikler, vi innoverer, vi prøver nyt, og vi prøver at give de allerstørste oplevelser til vores publikum.«
Forestillingen er dansk skabt, og scenografien leger med nye greb, som Bay beskriver som noget, ingen andre har prøvet på en musicalscene før. »Det er så også blevet taget godt imod, og vi kan mærke, at folk reagerer positivt. What’s not to like?«
Bag musikken står Chief 1, som har nyfortolket de gamle 90’er-hits, så de både vækker minder og føles friske. Sammen med Riffi Haddaoui, kendt fra Vi Elsker 90’erne-konceptet, har han været med til at definere den lyd, som forestillingen står på skuldrene af. Resultatet er en cocktail af koncertstemning og musicalfortælling.
En historie med både fest og pris
Men What Is Love er mere end et hitparade-show. Den fortæller også en historie om drømme og konsekvenser i 90’ernes pladebranche. »Det er en fin og medrivende historie omkring 90’ernes musikbranche. Både passionen til musikken, men også den her omkostning eller prisen ved en pladebranche, der kan ødelægge ens drømme,« siger Thomas Bay.
Han beskriver forestillingen som en balance mellem det rørende og det energiske. »Der er de her sange, der virkelig får fødderne til at tappe. Der er flere koncertelementer i forestillingen, og det er ret unikt, fordi man føler, at man er en del af musicalen på en mere indlevende måde, end man normalt vil være.«
Publikums reaktioner har allerede bekræftet, at holdet har ramt noget rigtigt. »Folk er glade og synes, det er spændende. Vi havde prøvet at komme ind i fredag eller lørdag faktisk, hvor vi også oplevede den samme store interesse. Nogen, der bare meldte tilbage og sagde, hold kæft, hvor er det godt, og vi er så spændte, og vi vil så gerne. Så ved man jo, at man har ramt et eller andet.«
Et Fredericia i front
For teaterbyen Fredericia betyder succesen med What Is Love endnu et skridt i retning af at sætte sig tungt på musicalkortet. Her, midt i landet, er et helt økosystem af scenekunst, der både udvikler nye værker og uddanner talenter. »Det er i midten af landet, hvor vi ligesom har det her musikalske økosystem,« siger Bay.
Spørger man ham, hvorfor man skal købe billet, hvis man ikke allerede har gjort det, er svaret enkelt og begejstret: »Fordi det er en helt ny dansk musical. Den er rørende, den er energisk, den handler om passion, og den handler om prisen ved at jagte sine drømme. Og så er musikken jo et soundtrack, som en hel generation har danset til.«
Når publikum i disse uger strømmer til Fredericia Musicalteater, er det med både forventning og fest i blodet. Teaterdirektøren ved godt, at man ikke kan planlægge en succes på forhånd. Men man kan forberede sig, tro på sit koncept og være klar til at åbne dørene lidt mere, når publikum banker på. »Det er jo mega fedt,« siger han flere gange under interviewet. Og man forstår ham godt.
For What Is Love er mere end en sangtitel. Det er blevet et svar i sig selv.
KV25. To mænd med rødder i erhvervslivet træder nu ind på den politiske scene i Fredericia. Jan Riisager og Søren Andersen har tilbragt deres liv med at lede virksomheder, styre økonomier og skabe resultater. Nu vil de bruge deres erfaringer til at løfte kommunen ind i en ny fase, hvor samarbejde, faglighed og pragmatik står over personfnidder og kortsigtede løsninger.
»Jeg har været selvstændig i 25 år, drevet en betonvarefabrik her i byen og forsøgt at udvikle den til en nicheproducerende virksomhed. Det har krævet, at vi også kan tage nogle mennesker ind, der har lidt kant. Det kulminerede, da jeg fik CSR-prisen i Fredericia i 2024. Nu er jeg blevet spurgt, om jeg vil stille op for Venstre, og jeg kan mærke, at jeg har en masse erhvervserfaring, jeg gerne vil dele,« siger Jan Riisager.
Ved hans side står Søren Andersen. Han har haft direktørposter i både Danske Bank, Spar Nord og Middelfart Sparekasse i Middelfart, og er i dag aktiv i bestyrelserne for både IBC og Fredericia Eliteidræt. Han har et klart budskab om, hvad han bringer med sig.
»Jeg har været 37 år i den finansielle sektor, og i ti år direktør for Danske Bank her i byen. Jeg ved, hvad det betyder, når tingene spiller. Og jeg ved også, hvad det koster, når de ikke gør. Politik kan vinde meget ved at have faglig indsigt og enighed. Jeg har oplevet, når byrådet arbejder sammen, og det kaster bare en masse positivt af sig lokalt.«
Erhvervslivets sprog ind i byrådssalen
De to kandidater deler en oplevelse af, at byrådet mangler folk, der har haft hænderne på kogepladen i erhvervslivet. Hvor virksomheder hver dag vurderer investeringer, konsekvenser og muligheder, ser de, at politiske beslutninger alt for ofte træffes på et spinkelt grundlag.
»Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har mere erhvervserfaring i byrådet. Det giver en anden tilgang til, hvordan man håndterer penge og ressourcer. Det er jo ikke kun ja eller nej, der er ofte flere lag. Men hvis man tager beslutninger på et uoplyst grundlag, så rammer det både borgerne og virksomhederne,« siger Jan Riisager.
Søren Andersen supplerer med en mere direkte kritik.
»Man kan undre sig over, hvad der nogle gange udspiller sig i en 21-mandsgruppe, hvor der administreres så mange penge. Jeg går meget op i at sætte mig voldsomt ind i, hvad konsekvenserne er, hvis man tager en forkert beslutning. Det handler om at skabe bæredygtige løsninger, og bæredygtigt behøver ikke kun være grønt. Det er det lange seje træk, hvor flest muligt får gavn af beslutningerne.«
En konkret debat, hvor deres pragmatiske tilgang træder frem, er spørgsmålet om solcelleanlæg. Begge anerkender behovet for grøn strøm, men de afviser tanken om at plastre de åbne landskaber til.
»Jeg forstår ikke, at man skal ødelægge smuk natur med solceller, når vi har store bygninger og arealer langs motorveje, hvor det vil genere langt færre. Jeg synes, vi skylder at finde smartere løsninger,« siger Jan Risager.
Søren Andersen er enig.
»Hvis man kører til Tyskland, kan man se, hvordan de bruger arealer langs motorveje og jernbaner. Det er ikke kønt, men det er bedre end at placere dem midt i et landskab, hvor folk bor og lever. Jeg synes, man skal stå ved sine beslutninger, også i byrådet. Hvis man siger ja, så skal man ikke bagefter rive aftaler i stykker. En aftale er en aftale.«
Det mest markante hos de to kandidater er deres betoning af samarbejde. De insisterer på, at løsningerne i Fredericia kræver konsensus og respekt.
»Jeg har oplevet perioder med konsensus i byrådet, og det gør en verden til forskel for investeringslysten og erhvervslivet. Hvis man udadtil viser enighed, så er det langt lettere at skabe vækst og tryghed. Og vi to er enige om 80-85 procent, og resten finder vi ud af over en kop kaffe,« siger Søren Andersen.
Jan Riisager nikker og peger på, at personfnidder og mundhuggeri er ødelæggende.
»Vi er for gamle til det der personhuggeri. Vi ved, hvad der virker i erhvervslivet, og det burde også kunne virke i en kommune med så stort et budget. Jeg synes, man skal stå ved sine holdninger og træffe beslutninger på et ordentligt grundlag, ikke fordi man skal please nogen. Det handler om respekt, også for borgerne.«
Tillid frem for kontrol
Begge kandidater er kritiske over for det, de kalder en alt for rigid dokumentationskultur i kommunen, særligt på ældreområdet.
»Det er ikke afgørende, om Hr. Pedersen får en panodil klokken 12.32, det afgørende er relationen mellem personale og borger. Hvis man drukner alt i papir, så mister man det menneskelige,« siger Jan Riisager.
Søren Andersen lægger vægt på, at tillid er kernen i både politik og ledelse.
»Tillid er båndet mellem mennesker. Det gælder i virksomheder, i sport og i politik. Hvis jeg beder Jan om en opgave, så ved jeg, at han gør sit yderste. Det er den tilgang, vi vil tage med ind i byrådet. Vi skal lytte mere til fagfolk og give plads til glæden ved arbejdet, ikke kun begrænsninger.«
Når de to kandidater taler om deres ambitioner, vender de ofte tilbage til ord som åbenhed, faglighed og pragmatisme. Begge understreger, at de ikke går ind i politik for titler eller personlige gevinster.
»Jeg har et stort netværk gennem erhvervslivet og idrætten, og jeg ved, hvordan man får ting til at ske. Jeg vil bruge det netværk til at aktivere kontakter og skabe resultater for Fredericia. Jeg er visionær og kører med langt lys, men altid med respekt for andre mennesker,« siger Søren Andersen. Jan Riisager formulerer det mere jordnært.
»Jeg vil gerne være med til at integrere flere mennesker i arbejdslivet. To timer er bedre end ingen timer. Jeg har selv erfaring med at ansætte folk, der er kommet lidt skævt i gang, og jeg ved, hvad det kræver. Det gælder også seniorer, der gerne vil bidrage. Vi skal have alle med.«
Til sidst er der en pointe, de ikke slipper. Det handler om, at politik skal bygge på samarbejde og respekt.
»Vi skal have diversitet i byrådet og folk, der har haft hænderne på kogepladen. Vi slipper aldrig de hænder, for hvis vi gør, så kommer der huller, og så begynder lavinen at rulle. Vi vil gerne være garant for, at samarbejdet fungerer,« siger Jan Riisager.
Søren Andersen afrunder.
»Det handler om at finde de 80-85 procent, hvor vi er enige, og så stå på mål for det sammen. Resten kan vi sagtens tale om. Vi skal væk fra personopgør og mundhuggeri. Vi vil noget godt for byen, og vi vil vise, at samarbejde er muligt.«
FINANS. Med fusionen mellem Nykredit Bank og Spar Nord mærkes forandringerne nu også ved Lillebælt. De to afdelinger i Fredericia og Middelfart skal fremover ledes samlet, og posten som direktør er gået til Chi Kim Ruby.
Hun bliver direktør for Spar Nord Lillebælt på Bødkervej i Fredericia og Nykredit Bank på Havnegade i Middelfart. Samtidig siger Spar Nord farvel til bankdirektør Torben Ploug. Det betyder derfor også meget for Chi Kim Ruby at varetage rollen og valget af hende med ydmyghed og stolthed.
»Det er selvfølgelig overvældende, men jeg har også sagt farvel til to rigtig gode kollegaer. Jeg er stolt og ydmyg over, at jeg har fået muligheden« siger Chi Kim Ruby.
Hun ser frem til opgaven og lægger vægt på, at kunderne får noget ud af fusionen.
»Jeg tror faktisk, at fusionen kommer kunderne til gode, fordi de får mere konkurrencedygtige produkter og gode priser. For kunderne vil det kun være en fordel« siger hun.
I en tid med forandring er det vigtigt at holde fast i de værdier, der kendetegner lokale banker.
»Nærhed og relationer er værdier, der ligger os tæt. Det er noget, vi allerede arbejder med, og det vil vi fortsat have fokus på fremadrettet« siger hun.
Fusionen betyder samtidig, at bankerne fortsat er foreningsejede, hvilket forpligter på en anden måde end de børsnoterede banker.
»Vi er ikke børsnoteret ligesom de større banker. Vi er foreningsejet, og det betyder, at vi har nogle forpligtelser, fordi vi er ejet af kunderne. Derfor skal vi give tilbage til kunderne og til lokalsamfundet« siger hun.
Det er både kunder og medarbejdere, som skal føle sig trygge i processen.
»Medarbejderne skal have medindflydelse på den rejse, vi er på, og de skal involveres i det, der kommer til at ske. Jeg er ikke i tvivl om, at fusionen bliver god, når vi er på den anden side. Der ligger et stort arbejde foran os, men det klarer vi med det team, vi har på begge sider« siger hun.
For hende bliver det en ny opgave at favne to byer på én gang, men også en mulighed for at udvikle en fælles kultur.
»Jeg glæder mig til at udvikle banken til at være en stor fællesbank – både på Nykreditsiden og Spar Nord-siden« siger hun og tilføjer, at den største udfordring bliver implementeringen.
»Den største udfordring bliver alle de forandringer, vi skal igennem. Det gælder både systemer og den samlede implementering« siger hun.
To afdelinger med hver deres historie fortsætter under de kendte navne, men med fælles ledelse og en direktør, der både kender opgaven og ser mulighederne i samspillet mellem Fredericia og Middelfart.
ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en kamp, hvor viljen og evnen til at stå imod presset blev lige så afgørende som det tekniske og taktiske. FC Fredericia og Vejle Boldklub leverede et intenst opgør, der endte 1-1, men som på mange måder fortalte meget mere end resultatet.
Vejle kom bedst fra start og satte sig hurtigt på spillet. Deres kombinationer i høj fart skabte problemer for Fredericia, og især Amin Chiakha viste sig som en konstant trussel i indledningen. Efter bare syv minutter burde han have scoret, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet kastede sig ned og leverede en redning af høj klasse. Kort efter var målmanden på plads igen, da et hovedstød fra et hjørnespark var tæt på at give gæsterne føringen. Den ene gang efter den anden stod han i vejen, og det er ikke en overdrivelse at sige, at Fredericia kun var i live efter det første kvarter på grund af ham.
Det er i de perioder, man ser forskellen på en dygtig og en rigtig god målmand. Den dygtige tager det, han skal, mens den rigtig gode holder sit hold inde i en kamp, hvor det kunne være knækket. Lamhauge udstrålede en ro, der smittede af på forsvaret, og hans redninger i første halvleg blev fundamentet for, at Fredericia senere kunne kæmpe sig tilbage.
Efterhånden som minutterne gik, fik hjemmeholdet bedre fat. Agon Mucolli begyndte at afslutte fra distancen, klogt i det vejr, hvor bolden var glat og svær at holde. Gustav Marcussen viste sine driblinger i venstre side, og Frederik Rieper kom tæt på med et hovedstød. Det var stadig Vejle, der havde initiativet, men Fredericia begyndte at minde Vejle om, at de også kunne true. Pausestillingen på 0-0 var i høj grad et produkt af målmandens præstation, men også af et hjemmehold, der arbejdede sig gradvist ind i opgøret.
Efter pausen fortsatte billedet. Vejle pressede på, og efter 63 minutter fik de endelig hul på bylden. Amin Chiakha modtog bolden i feltet, vendte elegant og sparkede fladt ind bag Lamhauge. Det var et mål af høj kvalitet, og i det øjeblik lignede det, at gæsterne ville trække fra og tage sejren.
Men igen kom Lamhauge i vejen. Bare tre minutter efter målet var Vejle tæt på at øge til 2-0, da de spillede sig helt fri, men Fredericias målmand reddede endnu en friløber. Den aktion blev et afgørende vendepunkt, for i stedet for at kampen blev lukket, fik Fredericia muligheden for at slå tilbage.
Michael Hansen havde på det tidspunkt allerede sat Patrick Egelund og Jakob Vestergaard Jessen på banen, og det gav energi til hjemmeholdet. Ti minutter efter Vejles føring kom udligningen. Egelund fik fat i bolden i feltet, sendte den videre ind foran, og der stod Oscar Buch klar til at sparke 1-1-målet i nettet. Det var et mål, som Monjasa Park vil huske længe – regnen silede ned, fansene stod op, og jubelen rungede over voldbyen.
Resten af kampen blev et studie i intensitet, træthed og dramatik. Vejle havde stadig de største muligheder, men Fredericia kastede sig heroisk ind i duellerne. Anders Dahl og Jeppe Kudsk blokerede skud med kroppen, og publikum rejste sig i beundring over det mod, spillerne viste. Vejle appellerede flere gange for straffespark i overtiden, men dommeren lod sig ikke ryste. På den anden side følte Fredericias fans sig snydt for et rødt kort, da Lasse Nielsen hev en nødbremse og slap med gult. Selv Vejles træner måtte se et gult kort i de hektiske slutminutter, hvor alt var på spil, og hvor kulissen nærmest rystede i blæsten og regnen.
Når man ser tilbage på kampen, er det fristende at tale om to forskellige udtryk. Vejle havde bolden mest, skabte flest afslutninger og viste i glimt, hvorfor de har hentet så mange profiler ind i truppen. Men de manglede kynisme, og de manglede evnen til at udnytte de perioder, hvor de faktisk havde Fredericia nede i rebet. Fredericia havde til gengæld viljen. De fandt kræfterne til at stå imod, de fik skabt deres eget momentum, og de havde en målmand, der tog alt, hvad han kunne komme i nærheden af.
Det er derfor helt logisk, at Lamhauge dagen derpå blev placeret på rundens hold i Superligaen. Hans præstation var ikke bare afgørende for kampen – den var afgørende for, at Fredericia kan holde fast i troen på, at de hører til i ligaen. For en oprykkerklub handler det ikke kun om spillet på bolden, men om at have profiler, der kan levere på det højeste niveau. Lamhauge gjorde netop det, og han gjorde det på en aften, hvor det havde været let at knække.
Det blev 1-1, men tallene viser, hvor tæt det var. Fredericia havde 14 afslutninger mod Vejles 18, de havde en smule mere boldbesiddelse, og de havde flest hjørnespark. Vejle havde flere berøringer i modstanderens felt, men de kunne ikke omsætte det til mål. Det er forskellen på at være på vej frem og at kæmpe med bunden.
For Fredericia betyder pointet mere, end man måske umiddelbart skulle tro. Det var ikke bare en uafgjort i et lokalbrag, det var et bevis på, at de kan stå distancen. For Vejle betyder det omvendt endnu en aften, hvor de burde have fået mere med, men i stedet står tilbage med en følelse af, at skarpheden ikke var til stede.
Når man forlader Monjasa Park efter sådan en aften, er det dog svært at tænke på tabellen. Man tænker på regnen, på stemningen, på rivaliseringen og på de øjeblikke, hvor spillet stod og vippede. Og man tænker på en målmand i gul trøje, der kastede sig, greb, blokerede og med sine redninger holdt sit hold i live. Det er de kampe, der skaber helte, og Mattias Lamhauge blev en af dem. Han må absolut være førstemålmanden hos FC Fredericia i år, til trods for målmandskøbet i den fineste engelske liga.
Tre pointer fra kampen:
Fredericia stod distancen. Oprykkerne var presset i perioder, men de fandt energien, organisationen og viljen til at svare igen og sikre sig et point i et historisk lokalbrag.
Vejle manglede kynismen. De havde chancerne til at lukke kampen, men manglede skarphed i de afgørende situationer. Det er fortsat den akilleshæl, der gør, at de ligger i bunden af tabellen.
Lamhauge var forskellen. Fredericias målmand leverede redninger på nøglemomenter og blev symbolet på holdets overlevelse. At han endte på rundens hold er både fortjent og forventeligt.
POLITIK. Da Fredericia Kommune for godt ti år siden ændrede skolestrukturen og indførte distriktskolemodellen, var det med økonomiske hensyn som den primære drivkraft. For Enhedslistens Cecilie Roed Schultz var det et af de helt afgørende spørgsmål, da hun besluttede at gå ind i politik. Hun er klar til at lave modellen om.
»Jeg var en af dem, som var rigtig, rigtig ked af, at man ændrede på den måde, man gjorde for godt ti år siden i Fredericia Kommune. Jeg har et barn, som går i 10. klasse lige nu, og jeg havde virkelig nogle svære overvejelser om hans skolegang på baggrund af det. Det var faktisk en af grundene til, at jeg valgte at stille op til byrådet. Jeg synes, det var helt galt prioriteret at lukke en masse specialpladser, at lukke skoler og at dele elever op, så man går fra 0. til 6. og så fra 7. til 9. på nogle andre skoler,« siger hun.
Hun peger på, at det særligt er overgangen til de ældste klasser, som giver problemer. »Der er et kæmpe vidensslip, fordi der er nogen, som har lært eleverne rigtig godt at kende i de syv år, de har gået på en basismatrikel. Det bliver ikke ordentligt overleveret, for det er umuligt at overlevere syv års skolegang, relationer og tillid. Og så er der nye klassedannelser. Det er også en hård periode i livet som ny teenager, hvor identitetsudviklingen er i fuld gang. Man skal virkelig finde ud af, hvor er min plads i det her fællesskab. Når fællesskabet bliver brudt op på den måde, skal man finde en ny plads. Og der er forskning, der peger på, at man taber et halvt års læring,« siger hun.
Når hun bliver spurgt, om der er fordele ved distriktskolemodellen, er svaret kort. »Ja, den er billigere. Det var derfor, de gjorde det. Men er det værd at gå på kompromis? Det synes jeg ikke. Jeg har svært ved at se de store fordele, når vi taler om de menneskelige konsekvenser,« siger hun.
Hun anerkender, at man kan skabe ungdomsmiljøer ved at samle udskolingen, men mener ikke, at det kræver den nuværende struktur. »Man kan jo også lave en afdeling på en matrikel, for eksempel sige, at den her klynge er forbeholdt udskolingen. Så har de et sted, hvor de har et ungemiljø. Det kan sagtens løses, uden at vi holder fast i noget, som ikke rigtig ser ud til at virke,« siger hun.
Cecilie Roed Schultz har tidligere været skeptisk over for at ændre modellen, fordi skoleområdet i mange år har været præget af uro og stramme budgetter. »De par gange, det har været rejst for år tilbage, ville jeg hellere prioritere pengene til god undervisning og god trivsel til eleverne i stedet for at bruge en masse penge på at lave om igen få år efter, det var blevet indført,« siger hun.
Men nu mener hun, at tiden er kommet. »Nu synes jeg, at vi har givet det mange år, og jeg synes ikke, at vi har fået de resultater, som nogen dengang talte om, at man måske kunne få ud af det. At man fik flere penge til at lave god undervisning. Det gjorde man jo ikke. Man har bare fået ringe resultater. Altså både når vi kigger på afgangseksamen og når vi kigger på trivsel,« siger hun.
Hun peger også på sammenligninger med andre kommuner. »Når du sammenligner med andre byer eller andre kommuner, så går det jo betydeligt bedre, hvis du kigger på sådan noget som karaktergennemsnit, når de har en almindelig folkeskole uden distriktsskole. Det er da noget, man må tage til efterretning,« siger hun.
For Enhedslistens byrådsmedlem er konklusionen derfor klar. »Jeg er absolut klar til at kigge på det her nu. Jeg synes, vi har givet det længe, og dem, som er tilhængere af det, de har fået den tid, de havde krævet for at få det til at virke. Jeg synes ikke, det har givet det resultat, som de partier, der gennemførte det her, sagde, der ville komme. Og jeg synes ikke, vi kan blive ved med at se på, at vi ikke opnår det, vi bør. Vi giver ikke vores unge mennesker de rammer, de kunne have haft, hvis vi havde valgt en anden model. Så jeg tænker, at det efterhånden er svært at forsvare at blive ved,« siger Cecilie Roed Schultz.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
POLITIK. Distriktskolemodellen har i årevis været et centralt omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia. Den blev oprindeligt indført som en besparelsesmodel i perioden 2010 til 2013, hvor blandt andet Købmagergade Skole blev nedlagt. I dag er modellen igen til debat, og borgmester Christian Bro erkender, at den rejser svære spørgsmål, som ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej.
»Det er indført som en besparelsesmodel tilbage i perioden fra 2010 til 2013, da Købmagergade Skole blev nedlagt.« Sådan siger borgmester i Fredericia, Christian Bro, når han skal beskrive baggrunden for distriktskolemodellen, der igen er til debat.
I dag er modellen fortsat omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia, og borgmesteren erkender, at den rejser svære spørgsmål.
»Det er virkelig et komplekst spørgsmål, fordi der er lokal ledelse på alle skoler. Men det er jo rigtigt, at der er nogle udfordringer ved modellen. Og jeg tænker, at under alle omstændigheder, så kommer vi til at kigge på modellen. Det gør vi,« siger han.
Ifølge borgmesteren er det dog ikke sikkert, at modellen i sig selv er problemet. »Distriktskolemodellen er måske ikke i sig selv et problem. Jeg tror måske lige så meget, at det er noget, vi organiserer skolen på. Altså det her med at have en indskoling og en udskoling,« siger han.
Spørgsmålet er så, om man skal fortsætte med distriktskolemodellen eller vende tilbage til den tidligere struktur. Her lægger Christian Bro vægt på, at svaret ikke er så enkelt. »Jeg er ikke sikker på, at man skal tilbage til den helt gamle model, men jeg tror, at den lokale ledelse skal være tydeligere med, hvad den kan,« siger han.
Han peger på, at diskussionen om unge menneskers udvikling i de ældste klasser ofte blandes sammen med selve distriktskolemodellen. »Omkring syvende klasse sker der jo meget i et ungt menneske, både i forhold til mentalt og fysisk. Det er jo ikke distriktskolemodellen, der er skyld i de udfordringer, som jeg ser det. Det er jo der, hvor vi har én leder og så tre ledere eller et par skoler med en lokal leder med mindre ansvar. Det handler modellen om. Altså det, du snakker om, det er jo, om vi skal have indskoling og udskoling. Det kunne man sagtens have uden at have distriktskolemodellen. Så det er ikke det, der egentlig er distriktsskolemodel for mig. Det er mere, hvordan vi organiserer vores skole,« siger borgmesteren som svar på spørgsmålet om de unge elever, der finder det svært med 7. klasse under helt nye rammer.
Han tilføjer, at man i Fredericia aldrig har haft en struktur, hvor alle skoler har haft klasser fra 0. til 9. årgang. »For god ordens skyld har vi jo aldrig haft 0. til 9. klasse på alle skoler i Fredericia. Skærbæk, Bøgeskov og Skolesvinget, Lyng Skole har altid været indskolingsskoler, altså skoler med klasser fra 0. til 6. årgang. Og det er måske i virkeligheden den største udfordring her, fordi skulle vi lave 0. til 9. på alle skoler, så er det en ganske stor udskrivning, vi skal ud i for eksempelvis at skabe naturfagsklasser. Altså de fag, vi særligt har for 7. til 9. klasse på alle matrikler. Det er dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men det skal i hvert fald diskuteres grundigt,« siger han.
For borgmesteren handler diskussionen i sidste ende om elevernes resultater. »Jeg er meget åben for at tage snakken om det, fordi vi er nødt til at gøre et eller andet, for at vores børn består Folkeskolens afgangsprøve. Det er jo der, diskussionen udspringer, fordi vi har så mange, der ikke består. Om det er et organiseringsproblem alene, det ved jeg simpelthen ikke. Men det er da i hvert fald et sted at starte,« siger Christian Bro.
Med ordene markerer borgmesteren, at distriktskolemodellen ikke kun er et spørgsmål om struktur eller økonomi, men i sidste ende om at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i Fredericia. Diskussionen er langt fra slut, og den vil uden tvivl præge den kommende skolepolitiske dagsorden i kommunen.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
POLITI. Mandag formiddag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til Kolding Sygehus i forbindelse med en urolig patient. Episoden fandt sted klokken 11.58.
Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at sagen hurtigt eskalerede. »Vi er oppe og hjælper med at bevogte en lidt uafreagerende person. Det ender med, at vedkommende sparker en polititjenestemand i ansigtet,« siger han.
Udover vold mod betjenten gik det også ud over sygehuspersonalet. »Derudover slår han en læge i hovedet på venstre kindben og tager fat i armene på en sygeplejerske og rusker i dem,« siger Arno Rindal Pedersen.
Der er tale om en 16-årig dreng, som nu er sigtet for vold. »Han er ikke i vores varetægt, men han er et sted, hvor han kan få noget hjælp,« oplyser Arno Rindal Pedersen.
Ingen af de forurettede kom alvorligt til skade i forbindelse med episoden.
LEDER. På AVISEN har vi en grundlæggende tilgang: Politikere vælges af borgerne, og derfor skal de også kunne svare borgerne. Ikke kun i generelle vendinger eller bag brede partilinjer, men klart og tydeligt, når det gælder de spørgsmål, der betyder noget i hverdagen.
Derfor spørger vi de folkevalgte – én for én. Vi spørger dem, når en sag berører mange borgere, og når afgørelser får konsekvenser for byen. Vi spørger, fordi vi mener, at gennemsigtighed er afgørende for tilliden mellem vælgere og valgte.
Det er ikke et angreb, men et princip. Byrådspolitikere er ikke kun stemmer i et budgetforlig eller brikker i et partiapparat. De er mennesker, som er blevet valgt til at tage stilling. Og vælgerne har krav på at kende de stillingtagen.
Nogle vil måske gemme sig bag partilinjen. Andre vil markere sig mere frit. Begge dele er legitimt, men det er kun gennem åbenhed, at borgerne kan vurdere, hvem de ønsker at give tilliden næste gang.
Vi vil derfor fortsætte med at stille spørgsmålene – sag for sag, politiker for politiker. Ikke for at skabe konflikt, men for at sikre, at fredericianerne får de svar, de fortjener.
SPORT. Mandag aften blev Monjasa Park forvandlet til en arena for både fodbold, vejrdrama og intens lokalrivalisering. For første gang i historien stod FC Fredericia og Vejle Boldklub overfor hinanden i 3F Superligaen. Kampen endte 1-1 efter 90 minutter, hvor både regn, blæst og til tider kaotiske forhold satte rammen om en uforglemmelig aften for de 4.749 tilskuere, der havde trodset vejret.
Det var tydeligt fra første øjeblik, at det ikke bare var endnu en kamp. Udebaneafsnittet var fyldt med 1.000 Vejle-fans, der med højt lydniveau og bannere gjorde deres til, at gæsterne følte sig bakket op. Hjemmeholdets fans kvitterede ved at skråle den velkendte sang om hadet til Vejle – en sang, der ofte synges uanset modstander, men som denne aften for alvor gav mening.
Vejlenserne fik også serveret en velkendt jysk humoristisk stikpille, da de valgte at synge “Vi vil have tag over hovedet” midt i et af de mange regnskyl, der ramte stadion. Samtidig måtte mange tilskuere parkere langt væk for at nå frem – Monjasa Park var udsolgt, og byen summede af forventning. Hjemmeholdet fans fik også sunget sangen om overdækning, men det koster mange ekstra millioner, som først skal findes.
Første halvleg: Vejle tæt på, men Lamhauge stod i vejen
Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen satte kampen i gang, og hurtigt viste det sig, at vejret ville spille en hovedrolle. Regnen silede ned, vinden tog til, og banen blev tung.
Vejle startede klart bedst. Amin Chiakha fik allerede efter syv minutter en stor mulighed, da han stod helt fri i feltet, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet leverede en klasseredning og holdt hjemmeholdet inde i kampen. Kort efter fulgte flere Vejle-chancer, blandt andet et hovedstød fra et hjørnespark, hvor Lamhauge igen strakte sig og reddede.
Fredericia var i perioder presset helt tilbage i eget felt, men langsomt arbejdede de sig ind i kampen. Agon Mucolli viste initiativ med afslutninger fra distancen, og Gustav Marcussen driblede sig igennem med farlige aktioner i venstresiden. Frederik Rieper var tæt på med et hovedstød, der fik hele stadion til at rejse sig, men bolden gik snert forbi stolpen.
Efter 19 minutter modtog Felix Winther kampens første gule kort for et dumt frispark, mens Mikkel Duelund også blev noteret i dommerbogen kort før pausen for brok.
Tilskuerne fik dog også smagt på de små dramaer: Mucolli bad om handsker inden kampstart, fordi han syntes, det var for koldt, og i første halvleg blev der kastet en øl mod Lamhauge fra udebaneafsnittet. Første halvleg sluttede uden scoringer, men med Vejle som det mest chanceskabende hold, og Lamhauge som klart bedste mand for Fredericia, dog så de lokale tilskuere flere flotte aktioner fra hjemmeholdet, der i perioder også styrede spillede. Netop Agon Mucolli var konstant en trussel, når han fik bolden med sit angribende spil.
Anden halvleg: Mål, drama og et stadion i kog
Efter pausen var billedet det samme: regn, blæst og intensitet. Vejle satte sig hurtigt på bolden igen og testede Fredericia med et skud fra Andrew Hjulsager, der strøg lige forbi.
Det var dog Vejle, der brød dødvandet. Efter 63 minutter modtog Amin Chiakha bolden i feltet, vendte elegant og sparkede fladt ind bag Lamhauge til 1-0. Gæsterne jublede, og udebaneafsnittet eksploderede i glæde.
Fredericia virkede rystet i minutterne efter. Vejle var tæt på at øge til 2-0, men endnu engang stod Lamhauge i vejen med en klasseredning, da en VB-angriber kom helt fri. Det var kampens afgørende redning – og skulle vise sig at give hjemmeholdet chancen for et comeback.
Drama for fuld udblæsning
Michael Hansen forsøgte at ændre billedet med udskiftninger, og efter 58 minutter kom både Patrick Egelund og Jakob Vestergaard Jessen ind. Det skulle vise sig at være en klog beslutning.
I det 73. minut gik det løs: Patrick Egelund fik fat i bolden i feltet og sendte den videre ind foran mål, hvor Oscar Buch stod klar og fik sidste fod på. Bolden gik i nettet til 1-1, og Monjasa Park eksploderede i jubel. Regnen silede ned, men hjemmeholdets fans bemærkede det knap – målet var et øjeblik, der skrev sig ind i klubbens historie.
Kampen gik ind i en hektisk afslutning. Vejle lavede flere udskiftninger og sendte blandt andre Wahid Faghir og Abdoulaye Camara på banen, mens Fredericia satte Sofus Johannesen, Martin Huldahl og Adam Nygaard ind.
Banen blev tungere og tungere, og trætheden meldte sig hos spillerne. Men dramatikken udeblev ikke. Først ofrede Anders Dahl og Jeppe Kudsk sig i en heroisk aktion, hvor de begge kastede sig ned og blokerede Camara tæt under mål. Derefter fik Vejle en stor chance, som igen blev reddet af Lamhauge.
Tilskuerne fik også en sidste omgang underholdning fra udebaneafsnittet, da tilskuertallet på 4.749 blev annonceret. Vejle-fansene kvitterede med sangen “lorte, lorte stadion”, hvilket blot skruede yderligere op for rivaliseringen på en i forvejen elektrisk aften.
I overtiden eksploderede dramaet. Vejle appellerede kraftigt for straffe to gange, men dommeren vinkede afværgende. På den anden side af banen var Fredericia tæt på at stikke afsted i en kontra, men Lasse Nielsen trak nødbremsen og slap med gult, til stor utilfredshed fra hjemmeholdets fans. Jeppe Kudsk fik kort efter også gult for brok.
Selv Vejles træner måtte se gult i de kaotiske minutter. Og da Fredericia i allersidste sekund fik et frispark lige uden for feltet, stod både Jakob Vestergaard Jessen og Sofus Johannesen klar. Fem mand i muren afværgede dog, og bolden ramte en Vejle-spiller i hovedet. Kort efter fløjtede dommeren kampen af.
Tallene viste en tæt kamp. Vejle havde 18 afslutninger mod Fredericias 14, og boldbesiddelsen var næsten lige fordelt – 53% til Fredericia og 47% til Vejle. Hjørnesparkene gik 9-4 til Fredericia, hvilket afspejlede hjemmeholdets store pres i perioder.
Mattias Lamhauge noterede sig for fem redninger, mens Igor Vekić tog fire i den anden ende. Begge målmænd havde store aktioner, men Lamhauges præstation stod som den mest afgørende.
Et point hver – og en aften, der vil blive husket
Kampen endte 1-1, men resultatet var kun en del af historien. Kulissen, vejret og dramatikken gjorde det til en uforglemmelig oplevelse for alle på stadion.
FC Fredericia kan være tilfredse med at rejse sig efter Vejles føringsmål og tage endnu et point i jagten på top seks. Oscar Buchs udligning blev et symbol på holdets vilje og evne til at kæmpe sig tilbage.
Vejle må ærgre sig over ikke at lukke kampen, da de havde mulighederne til at afgøre det hele. Men med en trup fyldt af nye profiler som Duelund, Hjulsager og Chiakha viste de, at kvaliteten er til stede, selvom resultaterne endnu halter.
For de 4.749 tilskuere på Monjasa Park blev det en aften, der havde alt: regn, blæst, rivalisering, dramatik og scoringer. Et ægte lokalbrag i Superligaen – og et opgør, der vil blive talt om længe i både Fredericia og Vejle.
Kampfakta 3F Superliga, runde 8 FC Fredericia – Vejle Boldklub 1-1 (0-0) Mål: 0-1 Amin Chiakha (63.), 1-1 Oscar Buch (73.) Tilskuertal: 4.749 Advarsler: Felix Winther (FCF), Mikkel Duelund (VB), Jeppe Kudsk (FCF), Lasse Nielsen (VB) Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
LIVESPORT. Velkommen til vores livedækning af mandagens store lokalopgør i 3F Superligaen, hvor FC Fredericia for første gang i historien tager imod naboerne fra Vejle Boldklub i landets bedste række.
Monjasa Park meldes udsolgt, og kulissen er sat til et brag af en kamp mellem to klubber, der kender hinanden ud og ind fra mange års rivalisering i 1. division. Fredericia ligger i top seks og vil cementere sin stærke start på sæsonen, mens Vejle jagter vigtige point i bunden. Vi følger kampen minut for minut – følg med her!
