Regeringen vil sætte ind over for systematiske forhånelser af religiøse skrifter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:

Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.

Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.

Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.

Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.

Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.

»Det bliver euforisk på mandag«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

To dage før Royal Run for alvor rammer Middelfart, var borgmester Anders Møllegård (V) og byrådsmedlem Louise Ellekrog (A) ude på et opvarmningsløb fredag. Begge bærer guldfarvet kongekrone på hovedet, og begge har svært ved at få armene ned.

Klapsalverne begynder allerede inde på gågaden. Det er fredag, og det er endnu kun et appetitløb. Mandag kommer det rigtige, men byen er i gang.

»Folk er allerede ude på gaden i dag, og man bliver klappet hele vejen rundt,« siger Louise Ellekrog. »Det er en byfest, der starter allerede om fredagen.«

Hun bærer en guldkrone på hovedet. Den må gerne sidde lige.

»Jeg er simpelthen nødt til at have en krone på i dag, det er så festligt,« siger hun. »Jeg kunne læse, at det kun var de første, der fik kroner. Min er nummer 62.«

Ved siden af hende borgmester Anders Møllegård, der ligesom hende har sin krone på, da han runder de sidste meter af opvarmningsruten. Han ser ud over byen og forestiller sig, hvad mandag bringer.

»Mandag bliver euforisk,« siger Anders Møllegård. »Der er kæmpe opbakning, og med 14.000 løbere bliver det vildt stort.«

Det er hele byen, der bliver rute. Tre runder. Mandagens deltagerfelt rummer ifølge de to politikere et tal, der i sig selv siger noget om, hvad Royal Run kan trække ud af folk.

»35 procent af deltagerne er løbere, der aldrig har løbet et løb før,« siger Louise Ellekrog. »Det er virkelig sejt. 35 procent, der skal ud at løbe, fordi det er Royal Run. Det kan noget. Det samler.«

For Anders Møllegård flytter dagen også et større formål.

»Det vigtigste er, at det også er for børnene,« siger han. »Vi vil gerne styrke trivslen blandt børn, og det her er med til at løfte det hele. Det er fantastisk.«

De to politikere er ikke i tvivl om, hvad de forventer at se på mandag, når 14.000 løbere skal sendes af sted gennem Middelfart.

»Det bliver en kæmpe oplevelse,« siger borgmesteren.

Et sporskifte for dansk demokrati?

Af
Erik Schwensen
-
0

Resultatet af det danske folketingsvalg d. 24. marts 2026 og de efterfølgende to forsøg på regeringsdannelser, ledet af de to valgte kongelige undersøgere, viser på flere måder, at vores danske demokrati står midt i en skæbnestund, en skillevej, et sporskifte, der på mange måder er et spejl af den verden, vi befinder os i.

Situationen viser også, at vi på flere måder har en enestående mulighed for at komme godt videre. For hvis vi griber de potentialer, som denne skæbnestund også folder ud for næsen af os, så åbner det vejen for den beslutningskraft og de beslutninger, som vi lige nu synes at have allermest brug for. Iboende, stærke kræfter forsøger dog med fuld styrke at nægte os adgang til disse potentialer. Det handler denne artikel om.

Valgresultatet

Valgresultatet d. 24. marts 2026 ligger fast. Langt de fleste er enige om, at valget er foregået på et demokratisk velfunderet grundlag. Det må betragtes som en af dansk demokratis tilbagevendende succeser.

Tolkningen af valgresultatet er der derimod stor uenighed om. Der er store politiske og strategiske interesser på spil for alle involverede aktører i skabelsen af fundamentet for det danske demokratis retning de næste op til fire år. Det blev også afspejlet i valgkampen og scenerierne på valgaftenen, som jeg tidligere har skrevet om og blot her henviser til.

Disse politiske og strategiske interesser har på hver deres måde sat rammerne for de stereotype tolkninger af valgresultatet, der efterfølgende har præget og stadig præger den politiske debat om regeringsdannelsen. Rammer og præmisser, jeg fristes til at sige modeller af verden, som hver for sig udelukker andre tolkninger af valgresultatet, og som lukker af for de potentielt bedste politiske og strategiske beslutninger for det danske demokrati. En form for stiafhængighed og måske også på sporet af tvivlsomme beslutninger, begge temaer som jeg tidligere har skrevet om.

Overordnet står folketingsvalgets resultat d. 24. marts 2026 i min optik for de danske vælgeres budskab til vores repræsentativt valgte politikere om, at Danmark er et mangfoldigt, velfungerende samfund med et stærkt engagement i at få den ganske almindelige hverdag til at fungere optimalt både på kort og længere sigt.

Valgresultatet afspejler denne diversitet på fineste vis. Vi er et demokratisk samfund, som rummer hele det politiske holdningsspektrum. Dette afspejles også historisk i de politiske beslutninger og kompromisser, som er truffet gennem tiden.

Det er vores nyvalgte politikeres pligt og ansvar, ikke bare at tage denne diversitet til efterretning og gå videre i den allerede trådte stiafhængigheds fodspor. NEJ, det er at sætte nye spor og retninger, som favner hele den danske befolkning, som udtrykt i valgresultatets bredt funderede fundament.

Det er gammeldags og fortid at tænke DEM OG OS. STOP DET. Vi må som vælgere forlange, at også vores politikere i højere grad tænker og handler i Vi-formen og Vi-retningen. Det er også mediernes pligt at afspejle valgets reelle resultat og modstå den hidtidige stiafhængighed af enten/eller, dem og os, rigtigt/forkert, ja/nej-retorikken. Når det handler og drejer sig om mennesker, skal alle nuancerne med.

»Blokpolitikken« er kun en metaforisk konstruktion, som undergraver det danske demokratis fulde udfoldelse. Måske bærer det i virkeligheden kimen til det danske demokratis og velfærdssamfundets fald.

Tendensen er klar, også når vi ser på andre dele af den vestlige verden. Forunderligt nok ser vi og vores politikere og danske medier denne tendens tydeligt i verden omkring os, men desværre ikke lige hos os selv. Der er måske andre interesser på spil. Det handler måske mere om nogen end om noget, men i sidste ende begge dele.

Regeringsdannelsen

Jeg vil ikke gøre mig klog på indholdet og tolkningen af de forskellige partiers bevæggrunde i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger. For det ved vi faktisk alt for lidt om, og det er et demokratisk problem.

Vi er overladt til de mange politiske kommentatorers personlige tolkninger, der på mange måder får lov til, uden nødvendige faktatjek, at blive hængende i luften og meningsdanne. Meningsdanne ikke kun overfor den almindelige borger, men også påvirke og meningsdanne overfor de politiske aktører, der indgår i regeringsforhandlingerne.

I skrivende stund står vi i en situation, hvor to kongelige undersøgere har afsøgt to af »blokpolitik-metaforens« tre grundmodeller. Både muligheden for dannelsen af en såkaldt »rødblok«-regering og af en såkaldt »blåblok«-regering synes pt. udspillet. Den tredje grundmodel, en såkaldt »midter«-regering, synes de facto at hænge i en tynd tråd. Hvorvidt denne tredje model reelt er blevet trykprøvet, det ved vi faktisk ikke.

Her ser vi, hvordan »blok-metaforens« snærende bånd hidtil har bundet de kongelige undersøgere på »mund og hånd«. De har hidtil ikke været i stand til at løse den umiddelbart uløselige gordiske knude.

Løsningen, hvordan kommer vi så videre?

Hvis løsningen ikke ligger i at underlægge sig »blok-metaforens« snærende bånd (som de fleste politikere, medier og kommentatorer indtil nu har ladet sig spinde ind i), så må løsningen på regeringsdannelsen ligge et andet sted.

En løsningsmodel, der indtil nu på grund af sin enkelthed er fuldstændigt overset, men som i andre sammenhænge erfaringsmæssigt har vist sig effektiv. Hvad nu hvis den næste kongelige undersøger skifter »blok-metaforens« snærende bånd ud med en ny metafor: »samlingsregerings-metaforen«.

En løsningsmodel, som på en og samme tid sætter partierne fri til at tale om politisk indhold og fællesskab i respekt for og accept af de enkelte partiers og løsgængeres politiske ståsteder. Realiteten er jo, at bortset fra nogle få markante politiske synspunkter på fløjene af dansk politik, så har den seneste valgperiode vist, ligesom tidligere valgperioder, at langt hovedparten af dansk lovgivning og politik vedtages af langt hovedparten af de valgte politikere. Vi må videre. Så kære politikere. I har vores mandat. Vi har givet vores tillid til jer. »Saml jer nu sammen« og dan den tværgående flertalsregering, som vi har brug for, og som valgresultatet er udtryk for, at vi ønsker.

»Hele byen står sammen om at skabe oplevelser«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Super Rally er rullet ind i Fredericia, og motorcykellyden fylder bymidten i fire dage. Formanden for Experience Fredericia, Grete Højgaard, kalder samarbejdet bag arrangementet for byens svar på Jelling Festival.

Det er ikke til at overhøre. Maskinerne brummer mellem husene, og deltagerne fylder gadehjørner, caféer og restauranter. Super Rally er i gang.

»Vi har glædet os helt vildt til, at de her mange, mange mennesker skal besøge os,« siger Grete Højgaard, formand for Experience Fredericia. »Og vi har glædet os helt vildt til ligesom at prøve at få fingrene i sådan et stort arrangement, som fylder hele byen med liv og glæde.«

Grete Højgaard er meget glad for, at der er liv og glade dage i Fredericia. Foto AVISEN

Hun ser flere lag i, hvad arrangementet kan give byen. Omsætning i forretningerne er det åbenlyse. Læring er det andet.

»Der er rigtig mange ting, man kan lære med, hvad er det for nogle ting, man skal huske og tænke på, inden man går i gang,« siger hun. »Inden gæsterne, inden tribunen. Det er også en god læring i samarbejde på kryds og tværs.«

Det er præcis det samarbejde, hun selv vender tilbage til. Experience Fredericia trækker linjer mellem forretninger, der ellers konkurrerer, og samler dem om arrangementer som dette. Og noget sker, når mange beslutter sig for det samme.

»Vi ønsker jo i den grad, at alle de gæster, der kommer til byen, får en fornemmelse af, hvad er oplevelsen af Fredericia,« siger Grete Højgaard.

Hun nævner det gode vejr som heldigt, men det er ikke det, hun hæfter sig ved.

»Jeg glæder mig også over, at hele byen står sammen om at skabe oplevelser,« siger hun. »Jeg oplever hele tiden, at der opstår nogle partnerskaber på kryds og tværs ind i de store partnerskaber, vi har. Hvor der så pludselig er der nogen, der har lavet husekturer i byen, og der nogen, der laver beerwalk, og der nogen, der laver andre ting.«

Det er den dynamik, hun mener er værd at tage med videre. Ikke kun til næste store event, men som en grundtone for, hvordan byen arbejder med sig selv.

»Jeg tror virkelig, at det har været sådan en forløsning, at vi er kommet tæt med hinanden og blive dygtige til at række ud og sige, at nogen der vil være med til det her,« siger hun. »Og så løfter vi det i flok. Og jeg kender ingenting, der ikke bliver bedre af, at vi er mange, der vil det samme.«

Hvad betyder så et arrangement af denne størrelse for Fredericia? Hun tøver ikke.

»Det er nærmest uvurderligt,« siger Grete Højgaard. »Det er det, at en hel række mennesker arbejder sammen på tværs af vores forskellige forretningers interesser. Det giver en styrke, som er helt enorm.«

Video: FIC

Gustav Marcussen forlader FC Fredericia for Vejle Boldklub

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den offensive kantspiller, der var med til at føre FC Fredericia op i 3F Superliga, skifter på en fri transfer til Vejle Boldklub. Han har skrevet under på en treårig kontrakt og skal være med til at føre vejlenserne tilbage til den bedste række.

Gustav Marcussen er færdig i FC Fredericia. Den 27-årige kantspiller skifter til Vejle Boldklub på en fri transfer og er bundet til klubben i Nørreskoven frem til sommeren 2029. Det oplyser Vejle Boldklub onsdag.

Marcussen har spillet en central rolle i FC Fredericias seneste år. Han var blandt de toneangivende spillere i oprykningssæsonen fra 1. division og fastholdt sit niveau i den netop afsluttede sæson i 3F Superliga, hvor han var en af de mest benyttede offensivspillere i truppen. Det blev til syv målinvolveringer i 29 kampe i 2025/26 og 34 målinvolveringer i 99 kampe samlet for fredericianerne.

I Vejle bliver han den anden offentliggjorte tilgang i sommertransfervinduet til en sæson, hvor klubben skal forsøge at rykke tilbage til 3F Superliga efter nedrykningen. Sportsdirektør Mikkel Hemmersam fremhæver Marcussens alsidighed på de offensive positioner og hans erfaring fra det øverste niveau.

»Gustav Marcussen er en spiller, som vi har bemærket for hans gode præstationer. Han var blandt de bedste spillere i 1. division i Fredericias oprykningssæson, og han tog sin gode form med ind i denne her sæson i 3F Superliga, hvor han især spiller et stærkt efterår,« siger Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside.

Han peger på, at Marcussen kender den opgave, vejlenserne står over for i den kommende sæson, og at den offensive profil rummer både teknik og spilforståelse. Marcussen selv fremhæver klubbens ambitioner og fodboldkulturen i Vejle som afgørende for valget.

»Jeg er rigtig glad for at blive en del af Vejle Boldklub, og jeg føler, at det her er det rigtige næste skridt for mig. Jeg kommer fra en sæson, hvor jeg har udviklet mig og igen fået prøvet mig af på superliganiveau,« siger Gustav Marcussen. Han lægger ikke skjul på målet for den kommende sæson i Betinia Liga.

»Jeg vil gøre alt for at bidrage til, at vi kan tage de næste skridt som hold og føre Vejle Boldklub tilbage i 3F Superliga hurtigst muligt,« siger han.

For FC Fredericia betyder afskeden, at klubben mister en af de mest erfarne offensivspillere fra superligatruppen forud for den kommende sæson i 1. division.

Offentlige midler, branding og »foretrukken mediepartner«

Af
Janus Bang og Andreas Andreassen
-
0

En offentligt finansieret organisation i Middelfart har betalt over en halv million kroner i 2025 til Jysk-Fynske Medier. Pengene går overvejende til løn til en medarbejder, der formelt er ansat hos mediehuset, men sidder hos den offentligt finansierede organisation. Aftalen forpligter parterne til at styrke mediehusets rolle i byen. Bogføringen er højere end aftalen siger.

500.559,24 kroner i 2025. 448.224 kroner offentligt oplyst. 60,6 procent af en månedsløn. 37.352 kroner om måneden. 3,2 millioner kroner i kommunale tilskud. En aftale om at være »foretrukken mediepartner«. Og en lønforhøjelse, som ingen havde hørt om, før bogføringen blev krævet udleveret.

Det er tallene, der bærer sagen.

Brobygning Middelfart, en forening hvis bestyrelse rummer Middelfart Kommunes borgmester, kommunaldirektør og en af kommunens øvrige direktører, har siden 1. januar 2025 betalt størstedelen af lønnen til en medarbejder hos Jysk-Fynske Medier. Medarbejderen, citychef Anders Baagland, er formelt ansat hos mediehuset, men sidder fysisk hos foreningen. Aftalen, der ligger til grund for konstruktionen, forpligter eksplicit parterne til at styrke Jysk-Fynske Mediers rolle som byens »foretrukne mediepartner«.

Den offentligt oplyste pris var 448.224 kroner om året. Bogføringen for 2025 viser 500.559,24 kroner fordelt på tre fakturaer til Jysk-Fynske Medier. Det er 52.335,24 kroner mere end det oplyste. Forklaringen, som direktør Lene Lawaetz formulerede den i en mail til AVISEN, lød:

»Anders fik lønforhøjelse i 2025, så det er det, dette beløb dækker over.«

Hverken størrelsen på forhøjelsen, den nye fordelingsnøgle mellem Brobygning og Jysk-Fynske Medier eller en eventuelt opdateret aftale er gjort offentligt tilgængelig. Den fremgår alene, fordi bogføringen blev krævet udleveret.

Bag tallene står en konstruktion, der ikke ligner et almindeligt annoncesamarbejde mellem en kommune og en avis. Den ligner et formelt løfte fra det offentligt finansierede led til det private, om at det private skal foretrækkes frem for andre.

Brobygning Middelfart modtager kommunale tilskud på over 3,2 millioner kroner. Hertil 1,9 millioner kroner i medlemsbidrag fra det lokale erhvervsliv og en række fondsmidler, blandt andre fra Nordea-fonden. Det er disse midler, der i overvejende grad finansierer en medarbejder, hvis daglige arbejde tjener foreningens interesser, herunder dens kommercielle og strategiske samarbejde med Jysk-Fynske Medier.

Medarbejderen koster 61.644 kroner om måneden i samlet lønpakke. Heraf betaler Brobygning Middelfart 37.352 kroner, svarende til 60,6 procent. Jysk-Fynske Medier dækker resten, omkring 24.300 kroner. Mediehuset betaler altså for mindre end halvdelen af en medarbejder, som det selv har ansat.

Det er sagen.

Aftalen

Samarbejdsaftalen mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart trådte i kraft den 1. januar 2025. Den er kortfattet, men dens formuleringer er ualmindelige.

»Samarbejdet mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart fokuserer på at skabe øget attraktivitet og sammenhængskraft i Middelfart samt styrke Jysk-Fynske Mediers rolle som foretrukken mediepartner i Middelfart,« står der i aftalens formålsbeskrivelse.

Et andet sted hedder det, at samarbejdet skal:

»løfte Middelfart kommunes samlede attraktivitet og sammenhængskraft ved at tænke kommunikation og mediesamarbejde på en helt ny og innovativ måde.«

Sætningen om »foretrukken mediepartner« er central. For den beskriver ikke en almindelig annonceaftale. Den beskriver et formelt løfte fra en offentligt finansieret organisation til ét bestemt privat mediehus om, at det skal foretrækkes frem for andre.

Brobygning Middelfart er ikke en uafhængig kommerciel aktør, der frit kan udpege foretrukne leverandører på markedet. Foreningen modtager kommunale tilskud, medlemsbidrag fra det lokale erhvervsliv og fondsmidler. Dens bestyrelse er befolket af kommunens egne ledende repræsentanter. Det er denne konstruktion, der har forpligtet sig til at styrke ét mediehus’ rolle i byen.

Manden i midten

Centralt i aftalen står en enkelt medarbejder. Anders Baagland, citychef i Middelfart. Han er, som det formuleres i aftalen, »ansat i Jysk Fynske Medier, men med primær arbejdssted hos Brobygning Middelfart«. Han refererer overordnet til Anja Langhoff Lund i Jysk-Fynske Medier og i det daglige til Lene Lawaetz, direktøren i Brobygning Middelfart.

Aftalen specificerer hans lønpakke ned til ATP-bidraget. Månedsløn 51.000 kroner. Pension 4.080 kroner. Feriepenge 6.375 kroner. ATP 189,34 kroner. I alt 61.644,34 kroner om måneden.

Heraf betaler Brobygning Middelfart 37.352 kroner om måneden til Jysk-Fynske Medier. Det svarer til 60,6 procent af den samlede lønpakke. Jysk-Fynske Medier dækker resten, omkring 24.300 kroner om måneden.

Med andre ord: en offentligt finansieret organisation betaler størstedelen af lønnen til en medarbejder, der formelt er ansat hos et privat mediehus. En medarbejder, hvis arbejdsplads er Brobygning Middelfart. Og en medarbejder, hvis arbejde indgår i en aftale, der eksplicit forpligter parterne til at styrke det pågældende mediehus’ rolle som »foretrukken mediepartner« i byen.

Forelagt selve grundlaget for samarbejdet skrev direktør Lene Lawaetz til AVISEN:

»Med hensyn til dine spørgsmål vedr. samarbejdet med Jysk-Fynske Medier, så tager det udgangspunkt i samarbejdsaftalen, hvor vi står sammen om at styrke Middelfarts attraktivitet, synlighed og sammenhængskraft gennem et tæt og strategisk samarbejde.«

Om finansieringen skrev hun:

»Beløbet dækker Brobygning Middelfarts andel af løn og omkostninger til en dedikeret medarbejder, som er ansat hos Jysk-Fynske Medier, men arbejder med daglig base i Brobygning Middelfart.«

Det er en præcis bekræftelse af konstruktionen. En medarbejder hos mediet, finansieret af det offentligt støttede led, med daglig arbejdsplads hos det offentligt støttede led, hvis kerneopgave er at styrke mediet.

Det tal, der voksede

Aftalens 37.352 kroner om måneden giver på årsbasis 448.224 kroner. Det er det tal, Brobygning Middelfart tidligere har oplyst offentligt som beløbet for samarbejdet.

Kontokortet fortæller en anden historie.

På konto 3012, »Fremmed arb./kons. JFM«, er der i 2025 bogført 500.559,24 kroner fordelt på tre fakturaer til Jysk-Fynske Medier. Det er 52.335,24 kroner mere end det oplyste beløb.

AVISEN forelagde differencen for Brobygning Middelfart med følgende formulering:

»Du oplyser, at de 448.224 kr. udgør Brobygning Middelfarts andel af Anders Baaglands løn. På konto 3012 (Fremmed arb./kons. JFM) er der i 2025 bogført 500.559,24 kr. fordelt på tre fakturaer. Hvad dækker differencen på 52.335,24 kr.?«

Svaret fra direktør Lene Lawaetz lød:

»Anders fik lønforhøjelse i 2025, så det er det, dette beløb dækker over.«

En lønforhøjelse er i sig selv en almindelig sag. Men placeringen er ikke. En lønforhøjelse til en JFM-ansat medarbejder, finansieret med en stigende offentlig og erhvervsmæssig medfinansiering, fremgår ikke af nogen offentliggjort aftale. Den fremgår alene, fordi bogføringen blev krævet udleveret.

Brobygning Middelfart har ikke oplyst, hvor stor lønforhøjelsen var, hvor stor en andel der bæres af henholdsvis Brobygning og Jysk-Fynske Medier efter forhøjelsen, om fordelingsnøglen på 60,6 procent fortsat gælder, eller om Brobygnings andel reelt er steget yderligere. Det offentligt finansierede tilskud til en privat ansat medarbejder vokser, men dokumentationen vokser ikke med.

For læseren betyder det, at det reelle beløb, en offentligt finansieret organisation betaler til et privat mediehus, er højere end det, der blev oplyst, og at den oplyste pris har vist sig at være et minimum, ikke et maksimum.

Bestyrelseslokalet

Hvem sidder på den anden side af bordet, når aftalerne indgås?

Bestyrelsesreferater fra Brobygning Middelfart, dateret den 17. februar og den 23. april 2025, giver et entydigt svar. Middelfart Kommune er ikke en perifer aktør. Kommunen er en kernedeltager.

Blandt de tilstedeværende i februar 2025 figurerer Johannes Lundsfryd, borgmester. Karin Riishede, kommunaldirektør. Steen Vinderslev, direktør i kommunen. Samme billede tegner sig i april. Hertil kommer repræsentanter fra Middelfart Handel, Middelfart Erhvervsråd og VisitMiddelfart.

I et referat fra februar 2025 beskrives forholdet til mediet ligefremt:

»Vi holder jævnligt redaktionsmøder og har allerede fået en del historier i Fyens Stiftstidende.«

Sætningen er Brobygning Middelfarts egen. Den står i referatet under en bestyrelsesorientering, og den beskriver et resultat, foreningen ønsker at fremlægge for sin bestyrelse: regelmæssige møder og historier i avisen.

En bestyrelse, hvor kommunens borgmester, kommunaldirektør og en af kommunens øvrige direktører sidder med.

En enkelt person, mange roller

Anders Baagland figurerer ikke kun i samarbejdsaftalen med Jysk-Fynske Medier. En separat aftale viser, at Brobygning Middelfart også varetager driften af Middelfart Handel mod en betaling på 33.000 kroner om måneden eksklusive moms. Bestyrelsesbetjening, medarbejderledelse, økonomistyring, branding, markedsføring, events, projektledelse. I den aftale fremgår Anders Baagland igen som kontaktperson.

Det er ikke i sig selv usædvanligt, at samme person bærer flere kasketter i et lille bysamfund. Men sammenstillingen er bemærkelsesværdig. Anders Baagland er ansat hos Jysk-Fynske Medier. Hans arbejdsplads er Brobygning Middelfart. Han er kontaktperson for Middelfart Handel. Han indgår i strategisk kommunikation, branding, events, medlemsservice og markedsføring i en konstruktion, hvor det offentlige, det kommercielle og det redaktionelle løber sammen, og hvor hans løn over tid er steget, finansieret af midler, hvis offentlige andel ikke er klart afgrænset.

Citychefen er ikke alene byens citychef. Han er også Jysk-Fynske Mediers mand i byen, finansieret hovedsageligt af kommunens og erhvervslivets fælles forening.

Tilbuddet om et møde

Da AVISEN forelagde Brobygning Middelfart en række opfølgende spørgsmål om aftalens detaljer, differencen mellem det oplyste og det bogførte beløb og en række andre forhold, kom svaret kort. Direktør Lene Lawaetz skrev:

»Jeg har besvaret dine spørgsmål i nedenstående mail. Hvis du efterfølgende har behov for yderligere uddybning for at få lukket din sag, vil jeg foreslå, at du tager dine spørgsmål med til et møde, hvor Brobygning Middelfarts formand, Tue Christiansen, og jeg vil stå til rådighed.«

Et tilbud om et møde er ikke et svar. En aktindsigt besvares skriftligt og dokumenteret. Det er kernen i offentlighedslovens konstruktion. Tilbuddet om et møde flytter samtalen fra det dokumenterede til det fortrolige, fra det skriftlige til det mundtlige, fra det offentlige til det private. Det er den modsatte bevægelse af den, en aktindsigt sigter mod.

AVISEN har takket nej.

Det, dokumenterne viser

Dokumenterne viser ikke et almindeligt annoncesamarbejde.

De viser en offentligt finansieret organisation, hvis bestyrelse rummer kommunens øverste ledelse, og som har forpligtet sig formelt og skriftligt til at styrke et privat mediehus’ rolle som byens »foretrukne mediepartner«.

De viser, at samme organisation betaler 60,6 procent af lønnen til en medarbejder, der er ansat hos mediehuset, men sidder hos organisationen selv.

De viser, at det reelle beløb i 2025 oversteg det offentligt oplyste med over 52.000 kroner, fordi medarbejderen fik en lønforhøjelse, hvis nærmere indhold og fordeling ikke er dokumenteret offentligt.

De viser, at samme medarbejder samtidig er kontaktperson for Middelfart Handel, som Brobygning Middelfart driver mod 33.000 kroner om måneden.

Og de viser, at bestyrelsen, herunder borgmesteren, modtager regelmæssig afrapportering om, hvor mange historier samarbejdet har resulteret i hos Fyens Stiftstidende.

Det er, hvad dokumenterne viser. Det øvrige spor, herunder bogføringens øvrige posteringer, mellemregningerne med Foreningen TRÅDEN og betalingerne i millionklassen til en enkelt leverandør, hører til en anden artikel.

Den følger.

Genmæle

Efter offentliggørelsen af denne artikel har AVISEN modtaget følgende genmæle fra lokalredaktør Rasmus Hemmer, Fyens Stiftstidende. Det bringes i sin helhed:

»At vi på Fyens Stiftstidende skulle holde redaktionsmøder med Brobygning Middelfart, beror på en misforståelse. Vi afholder dagligt redaktionsmøder på lokalredaktionen, men aldrig med deltagelse af eksterne, heller ikke Anders Baagland eller medarbejdere fra Brobygning Middelfart.

Jeg er dog bekendt med, at Brobygning Middelfart afholder interne møder, som de kalder for ‘redaktionsmøder’. Her diskuterer de mulige historier, som de kan tippe os om, og det er formentlig der, misforståelsen stammer fra.

For god ordens skyld vil jeg slå fast, at redaktionen vurderer tip fra Brobygning Middelfart ud fra præcis de samme journalistiske principper, som vi vurderer alle andre historier, vi bliver tippet om.«

Vejdirektoratet åbner ekstra spor på E45 ved Kolding fra tirsdag morgen

Af
Janus Bang
-
0

Trafikanterne på Danmarks mest belastede motorvejskorridor kan fra tirsdag morgen den 19. maj se frem til mere plads i sydgående retning. Vejdirektoratet åbner et ekstra spor forbi vejarbejdet på E45/E20 ved Kolding, så trafikken kan afvikles i tre spor.

Ændringen kommer efter en periode med store forsinkelser, hvor den eksisterende kapacitet ikke har været udnyttet godt nok. Vejdirektoratet har derfor inddraget en større del af midterrabatten for at lette presset.

»Vi har inddraget mere af midterrabatten for at øge kapaciteten der, hvor presset er størst. Det vil give mere plads og en mere jævn trafikafvikling,« siger projektchef i Vejdirektoratet Mette Vikjær. Det har ikke været muligt at åbne sporet tidligere, fordi der først skulle arbejdes med afvandingsledninger på strækningen.

Flere ændringer skal forbedre flowet

Det ekstra spor er kun ét af en række tiltag, Vejdirektoratet har gennemført for at få trafikken til at glide bedre. Lastbiler må nu køre i det yderste spor mod syd, skiltningen er gjort tydeligere, og der er etableret et ekstra spor ved tilkørslen fra Esbjergmotorvejen mod nord.

Samlet skal ændringerne fordele trafikken bedre mellem sporene og skabe et mere stabilt flow gennem byggepladsen.

»Vi har arbejdet intensivt på at justere trafikafviklingen, og selvom vi ikke kan fjerne køerne helt, forventer vi, at de her tiltag vil lette på trafikken og nedbringe rejsetiden,« siger Mette Vikjær, der samtidig understreger, at forbedringerne ikke sker fra den ene dag til den anden.

Hun fastslår, at udvidelsen er nødvendig for at løse de tilbagevendende problemer med kø på strækningen. »Hvis man ikke gjorde noget, ville trængslen blive værre år for år.«

Hvad trafikanterne selv kan gøre

Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til selv at bidrage til afviklingen. Anbefalingerne er klare: Bliv på motorvejen, hold afstand, undgå at siksakke mellem vognbanerne, og bliv i din vognbane helt frem til flettepunktet.

Rejsetiden er meget følsom over for uheld, fordi pladsen er trang, og selv mindre hændelser kan hurtigt skabe lange køer. Sker uheldet, lyder rådet at give plads til udrykningskøretøjer og hurtigst muligt køre til nærmeste nødlomme eller rasteplads, inden man udveksler oplysninger.

»Skulle uheldet være ude, så giv plads til udrykningskøretøjer, og sker der et mindre sammenstød, er det vigtigt, at man hurtigst muligt kører til nærmeste nødlomme eller rasteplads, inden man begynder at udveksle informationer,« siger Mette Vikjær.

Står bilen i stå på motorvejen, skal man tænde havariblinket, søge i sikkerhed og ringe 112.

Færdig motorvej i udgangen af 2027

Udvidelsen af motorvejen startede i marts i sydgående retning og fortsætter frem til slutningen af 2026. Herefter går arbejdet i gang i nordgående retning fra begyndelsen af 2027, og mellem sommeren 2026 og sommeren 2027 arbejdes der også i midten af motorvejen.

Vejdirektoratet forventer, at den fuldt udbyggede motorvej kan tages i brug ved udgangen af 2027. Det endelige slidlag lægges i sommeren 2028. Projektet omfatter omkring syv kilometer motorvej, hvor strækningen udvides fra 4/6 spor til 6/8 spor. Anlægsudgiften er på cirka 847 millioner kroner, og samfundsøkonomisk forventes en gevinst på omkring 2,2 milliarder kroner over 50 år. Cirka 86.000 biler kører dagligt på strækningen i dag, og tallet ventes at stige til 100.000 i 2030.

Vejarbejdet ved Kolding indgår i Vejdirektoratets udbygning af en af landets vigtigste transportkorridorer, hvor E45 og E20 mødes. Strækningen er netop blevet aktualiseret af kronikken fra Trekantområdets syv borgmestre, der søndag advarede mod konsekvenserne af manglende investeringer i områdets motorvejsnet.

Trekantområdets borgmestre i fælles opråb: Motorvejsnettet må ikke sande til

Af
Andreas Andreassen
-
0

Samtlige syv borgmestre i Trekantområdet står sammen om en kronik i AVISEN, hvor de advarer mod konsekvenserne af manglende investeringer i områdets motorvejsnet. Budskabet er rettet direkte mod den nye regering og Folketingets kommende transportordførere.

Det er Jakob Ville (V) fra Kolding, Jens Ejner Christensen (V) fra Vejle, Mads Skau (V) fra Haderslev, Peder Tind (V) fra Fredericia, Christian Lund (V) fra Vejen, Anders Møllegård (V) fra Middelfart og Stephanie Storbank (V) fra Billund, der sammen sætter ord på et problem, som hver dag mærkes af pendlere, lastbilchauffører og virksomheder i området.

Danmarks trafikale hjerte

I kronikken beskriver borgmestrene Trekantområdet som »Danmarks trafikale hjerte«, hvor E45 og E20 mødes og binder landet sammen på kryds og tværs. Mere end 90.000 køretøjer kører dagligt på motorvejene i området, heraf over 6.000 lange køretøjer.

Borgmestrene peger på, at den tunge trafik er steget markant de seneste år — ikke mindst omkring Kolding, der er det område i Danmark med størst vækst i lastbiltrafikken. Samtidig er industribeskæftigelsen i Trekantområdet steget med over 20 procent gennem de seneste ti år, kun overgået af hovedstadsområdet.

»Resultatet oplever bilisterne hver dag med trængsel, uforudsigelige rejsetider og et stigende pres på en infrastruktur, der ikke er dimensioneret til den trafik, den skal bære i dag,« skriver de syv borgmestre.

Sene investeringer er dyrere

Et af kronikkens centrale argumenter er, at det bliver markant dyrere at vente. Borgmestrene henviser til det igangværende vejarbejde ved Kolding som et konkret eksempel på, hvad der sker, når kapaciteten først er sprængt: Løsningerne bliver mere indgribende, dyrere og mere tidskrævende, end de ville have været med rettidig handling.

De understreger, at strækningen ved Kolding ikke står alene. Motorvejen syd for Kolding, Vejlefjordbroen og Lillebælt er led i samme korridor, og pres ét sted forplanter sig gennem hele kæden.

Ikke et lokalt ønske

Borgmestrene afviser, at deres opråb er et lokalt ønske fra syv jyske og fynske kommuner. De peger på, at Trekantområdet har Danmarks næsthøjeste bnp pr. indbygger og samtidig næsthøjeste vækst, og at området tegner sig for en betydelig del af den samlede danske eksport.

»Investeringer i Trekantområdets infrastruktur er ikke et lokalt ønske fra syv kommuner i Jylland. Det er en nødvendig investering i Danmarks samlede konkurrenceevne,« skriver de.

Bolden ligger på Christiansborg

Mens forhandlingerne om en ny regering pågår, og partierne udpeger nye transportordførere, ønsker borgmestrene at sætte Trekantområdets infrastruktur højt på dagsordenen. De efterspørger en hurtig afklaring fra Christiansborg om, hvilke prioriteringer der ligger forude.

»Kommunerne i Trekantområdet investerer allerede massivt i erhvervsudvikling, byudvikling og grøn omstilling. Vi løfter vores del som et af Danmarks store vækstområder. Nu er det afgørende, at den nationale infrastruktur følger med,« lyder afslutningen på kronikken.

Læs hele kronikken her: https://sydavisen.dk/opinion/?id=2026-05-18-motorvejsnettet-i-trekantomraadet-maa-ikke-faa-end

Trekantområdets borgmestre i fælles opråb: Motorvejsnettet må ikke sande til

Af
Andreas Andreassen
-
0

Samtlige syv borgmestre i Trekantområdet står sammen om en kronik i AVISEN, hvor de advarer mod konsekvenserne af manglende investeringer i områdets motorvejsnet. Budskabet er rettet direkte mod den nye regering og Folketingets kommende transportordførere.

Det er Jakob Ville (V) fra Kolding, Jens Ejner Christensen (V) fra Vejle, Mads Skau (V) fra Haderslev, Peder Tind (V) fra Fredericia, Christian Lund (V) fra Vejen, Anders Møllegård (V) fra Middelfart og Stephanie Storbank (V) fra Billund, der sammen sætter ord på et problem, som hver dag mærkes af pendlere, lastbilchauffører og virksomheder i området.

Danmarks trafikale hjerte

I kronikken beskriver borgmestrene Trekantområdet som »Danmarks trafikale hjerte«, hvor E45 og E20 mødes og binder landet sammen på kryds og tværs. Mere end 90.000 køretøjer kører dagligt på motorvejene i området, heraf over 6.000 lange køretøjer.

Borgmestrene peger på, at den tunge trafik er steget markant de seneste år — ikke mindst omkring Kolding, der er det område i Danmark med størst vækst i lastbiltrafikken. Samtidig er industribeskæftigelsen i Trekantområdet steget med over 20 procent gennem de seneste ti år, kun overgået af hovedstadsområdet.

»Resultatet oplever bilisterne hver dag med trængsel, uforudsigelige rejsetider og et stigende pres på en infrastruktur, der ikke er dimensioneret til den trafik, den skal bære i dag,« skriver de syv borgmestre.

Sene investeringer er dyrere

Et af kronikkens centrale argumenter er, at det bliver markant dyrere at vente. Borgmestrene henviser til det igangværende vejarbejde ved Kolding som et konkret eksempel på, hvad der sker, når kapaciteten først er sprængt: Løsningerne bliver mere indgribende, dyrere og mere tidskrævende, end de ville have været med rettidig handling.

De understreger, at strækningen ved Kolding ikke står alene. Motorvejen syd for Kolding, Vejlefjordbroen og Lillebælt er led i samme korridor, og pres ét sted forplanter sig gennem hele kæden.

Ikke et lokalt ønske

Borgmestrene afviser, at deres opråb er et lokalt ønske fra syv jyske og fynske kommuner. De peger på, at Trekantområdet har Danmarks næsthøjeste bnp pr. indbygger og samtidig næsthøjeste vækst, og at området tegner sig for en betydelig del af den samlede danske eksport.

»Investeringer i Trekantområdets infrastruktur er ikke et lokalt ønske fra syv kommuner i Jylland. Det er en nødvendig investering i Danmarks samlede konkurrenceevne,« skriver de.

Bolden ligger på Christiansborg

Mens forhandlingerne om en ny regering pågår, og partierne udpeger nye transportordførere, ønsker borgmestrene at sætte Trekantområdets infrastruktur højt på dagsordenen. De efterspørger en hurtig afklaring fra Christiansborg om, hvilke prioriteringer der ligger forude.

»Kommunerne i Trekantområdet investerer allerede massivt i erhvervsudvikling, byudvikling og grøn omstilling. Vi løfter vores del som et af Danmarks store vækstområder. Nu er det afgørende, at den nationale infrastruktur følger med,« lyder afslutningen på kronikken.

Læs hele kronikken her: https://sydavisen.dk/opinion/?id=2026-05-18-motorvejsnettet-i-trekantomraadet-maa-ikke-faa-end

Broadway-hittet HADESTOWN får Skandinavienspremiere: Søren Torpegaard Lund spiller hovedrollen som Orfeus

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Musicalteater offentliggør fredag morgen et nyt samarbejde med Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus om den skandinaviske premiere på HADESTOWN, den prisvindende Broadway- og West End-succes, der nu kommer til Danmark i en helt ny fortolkning. Forestillingen får premiere på Østre Gasværk Teater den 17. september 2027, fortsætter til Musikhuset Aarhus fra den 5. april 2028 og slutter af på Fredericia Musicalteater fra den 21. april 2028.

I den mandlige hovedrolle som Orfeus står et af dansk scenekunsts og musiklivs mest aktuelle navne lige nu: Søren Torpegaard Lund, der i øjeblikket repræsenterer Danmark ved Eurovision Song Contest i Wien.

»Vi er stolte af at være en del af dette unikke, spirende samarbejde mellem nogle af landets førende musikteaterscener, der sammen skaber musical til hele Danmark. HADESTOWN er en af Broadway og West Ends mest efterspurgte titler lige nu, og at vi får lov til at vise publikum en ny og storslået version, er virkelig specielt,« siger Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater.

Thomas Bay uddyber, hvad samarbejdet betyder for dansk scenekunst.

»Det føles som en kæmpe nyhed for dansk musical. Det er en markant kunstnerisk tillidserklæring til dansk scenekunst og til de stærke kreative kræfter bag forestillingen, især Østre Gasværk Teater med teaterchef Søren Møller i spidsen, som har sikret rettighederne og instruerer forestillingen sammen med Heidi Scheibye,« siger Thomas Bay.

»Jeg tror oprigtigt på, at fremtidens scenekunst i højere grad skal bygges på modige partnerskaber fremfor siloer. Ikke mindre ambition. Mere fællesskab. Det er med til at styrke musicalgenren og scenekunsten i hele Danmark,« siger Thomas Bay.

Eurovision-stjernen vender tilbage til Fredericia

For Søren Torpegaard Lund er der tale om en tilbagevenden til Fredericia Musicalteater efter et ekstraordinært år med en grandprixsejr i særklasse og nu hele Danmarks Eurovision-håb på skuldrene. I aftes sang han sig sikkert videre til finalen ved Eurovision Song Contest i Wien, og i morgen sidder hele Danmark klar foran skærmene og hepper på ham.

»Rollen som Orfeus er en drømmerolle, HADESTOWN en drømmeforestilling, og jeg elskede at være på Østre Gasværk Teater og i Musikhuset Aarhus med De Vilde Kaniner, så det var ikke nødvendigt med mange sekunders betænkningstid, da Østre Gasværks teaterchef Søren Møller ringede. Jeg er så stolt over at være med til at bringe en så unik forestilling til Danmark. Den fortjener at blive set. Jeg glæder mig helt vildt,« udtaler Søren Torpegaard Lund.

At netop han skal stå i front for den store internationale titel, kunne ikke være mere aktuelt, mener teaterdirektøren.

»Og så kunne castingen ikke være mere aktuel. Mens hele Danmark og store dele af Europa lige nu følger ham ved Eurovision Song Contest 2026, kan vi i dag offentliggøre, at han skal stå i front for denne store internationale titel. Timingen kunne næsten ikke være vildere,« siger Thomas Bay.

Som de første i verden: En ny fortolkning

HADESTOWN er skabt af den amerikanske singer-songwriter Anaïs Mitchell og genfortæller den græske myte om Orfeus og Eurydike som en moderne musikalsk fortælling om kærlighed, håb, magt og modstand.

Siden premieren har HADESTOWN taget både Broadway og West End med storm. Forestillingen har modtaget otte Tony Awards, herunder Best Musical, samt en Grammy Award for Best Musical Theater Album, og er blevet hyldet af både anmeldere og publikum verden over. I både New York og London spiller den fortsat for fulde huse og har cementeret sig som en af tidens mest markante og eftertragtede internationale musicalsucceser med mere end fem millioner gæster.

Når HADESTOWN nu kommer til Danmark, bliver det samtidig et særligt internationalt gennembrud og nationalt samarbejde for de tre teatre. Den danske opsætning bliver det første sted i verden, der får lov til at skabe sit eget kunstneriske bud på forestillingen, en såkaldt non-replika, der ikke blot kopierer originalen.

»HADESTOWN er en fortælling om håb, kærlighed og modstandskraft — om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder. Kan det blive mere relevant i den verden, vi lever i nu,« siger Thomas Bay.

En musical om håb i en urolig tid

Forestillingen taler ind i en tid, hvor mange oplever verden som urolig, splittet og svær at finde håb i. Den gamle myte om Orfeus og Eurydike bliver til en moderne fortælling om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder, og at turde forestille sig en bedre verden, selv når systemerne omkring os prøver at bilde os ind, at vi dybest set ikke kan forandre noget.

Forestillingen instrueres af teaterchef på Østre Gasværk Teater Søren Møller sammen med co-instruktør Heidi Scheibye. Yderligere cast og kreativt hold offentliggøres senere.

»Jeg glæder mig enormt til at være en del af samarbejdet med Søren Møller, Østre Gasværk Teater, Musikhuset Aarhus og alle de stærke kunstnere og kreative kræfter bag forestillingen, og til at publikum i hele Danmark får mulighed for at opleve HADESTOWN live. Det er musical i verdensklasse. Lige her i Danmark,« siger Thomas Bay.

Hun er cand.mag. og endte på et plejehjem. Nu vil hun ikke bytte for noget

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Der er en bestemt slags stilhed på et plejehjem tidligt om morgenen. Ikke den tomme slags, men den fyldte, der venter på at blive afbrudt af en dør, der åbner, en hånd, der rækkes mod en anden. Camilla Kolstrup kender den stilhed godt. Hun har stået i den i ti år.

Hun er 47 år, bor i Bredal uden for Vejle, er mor til fem børn og har en uddannelse bag sig, som i mange år føltes som noget, hun en dag ville vende tilbage til. Cand.mag. i dansk og fransk. Tillægsuddannelse fra journalisthøjskolen. Ansættelser som ekstern redaktør og kommunikationsmedarbejder. Et CV, der pegede i en helt anden retning end den, hun endte med at gå. »Jeg kunne godt se, at jeg nok ikke nødvendigvis skulle tilbage til mit eget fag,« siger hun og lader sætningen lande, som om det er noget, hun har sagt til sig selv mange gange, inden hun sagde det til andre.

Et halvt år

Det begyndte som en pragmatisk løsning, da Camillas yngste datter fyldte et år, stod hun og manglede noget, der kunne passes ind i et familieliv med fem børn og den logistiske opgave, det indebærer. En veninde, der arbejder som sygeplejerske, kendte til et ledigt vikariat på det lokale plejehjem. Camilla havde arbejdet på plejehjem mens hun studerede og syntes, det var dejligt. Hun sagde ja, og det var meningen, at det bare skulle være et halvt år. »Jeg tænkte, at jeg ville være der lidt, og så skulle jeg tilbage til mit eget fag. Men så blev jeg simpelthen så glad for det.«

Noget i arbejdet holdt fast i hende. Eller hun holdt fast i det. Hvilket der end er det rigtige billede, så stod hun der et år efter, to år efter, fem år efter. Hendes yngste datter er nu elleve, og Camilla er stadigvæk på plejehjemmet.

Camilla Kolstrup er 47 år, cand.mag. i dansk og fransk og har arbejdet på plejehjem i Vejle i ti år. Nu er hun ved at blive faglært social- og sundhedshjælper.

Det var ikke en beslutning, der kom let. Hun husker, hvordan hun i begyndelsen skulle forsvare valget, både over for sig selv og over for omgivelserne. Der er noget ved det her fag, som får folk til at hæve øjenbrynene, fortæller hun. »Jeg vikarierede på et tidspunkt i en integreret institution og på et plejehjem. Når jeg fortalte mine veninder, at jeg arbejdede i vuggestue, syntes de bare, det var enormt hyggeligt. Men når jeg fortalte, at jeg arbejdede på et plejehjem, kunne jeg godt se, at smilene stivnede lidt. Så spurgte de: Ej, hvorfor gør du det, hvad laver du dog der?« Hun finder det selv lidt paradoksalt. »Det er egentlig meget sjovt, fordi omsorgsstilen i vid udstrækning er den samme.«

Tilbage på skolebænken

Camilla Kolstrup er ved at afslutte sit 17 ugers uddannelsesforløb på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Mandag fik hun tolv til eksamen. Forløbet hedder EUV1 og er en erhvervsuddannelse for voksne, der giver folk med mere end to års erfaring fra plejesektoren mulighed for at blive faglærte social- og sundhedshjælpere uden at skulle igennem den sædvanlige grunduddannelse og oplæring. Sytten uger ren teori, og så er man uddannet. Camilla indrømmer blankt, at hun på forhånd undervurderede det. »Jeg tænkte, ah, hvor svært kan det egentlig være inden for det her fag. Det klarer jeg nok med venstre hånd. Men jeg er simpelthen blevet fuldstændig grebet af det.«

Det akademiske instinkt, der havde ligget stille i mange år, vågnede igen. Hun lagde timer i det, også flere end hun regnede med. »Jeg har virkelig lagt rigtig meget energi og flid i det. Og det er egentlig meget sjovt, at man sætter sig tilbage på skolebænken så mange år efter og opdager, at man er fuldstændig tilbage på en eller anden måde, og genkender glæden ved det.«

Intet går tabt

Camilla Kolstrup ved godt, hvad nogle tænker, når de hører hendes historie. At det er spild. En kandidat og en journalistuddannelse, der endte på et plejehjem. Men hun ser det anderledes, faktisk ser hun det som næsten omvendt. »Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan noget andet end mange af mine rigtig dygtige kolleger, fordi jeg ved en masse om kommunikation og mennesker, og måske har en anderledes måde at gå til mit arbejde på. Min akademiske uddannelse er ikke spildt.« Det er svært, siger hun, at sætte helt præcise ord på hvordan. Det er ikke noget, man kan pege på i en arbejdsbeskrivelse, for det sidder snarere i måden, man lytter på. Måden, man formulerer sig over for en beboer, der er bange, eller en pårørende, der er frustreret. Sproget som redskab i et arbejde, de fleste tror er rent kropsligt.

Hun er ikke alene om at have taget en omvej til plejesektoren. Blandt de øvrige elever på holdet finder man en civilingeniør og en med en bachelorgrad i administration. Mennesker, der er kommet hertil ad andre veje, og som nu tager det formelle skridt. SOSU FVH’s direktør Jacob Bro kan genkende mønsteret. »Vi ser en stigende gennemsnitsalder for de elever, der starter hos os, og vi ser folk, der skifter spor. Folk der har gjort en karriere inden for helt andre områder og ja, deriblandt folk med længerevarende videregående uddannelser.«

Camilla Kolstrup og skolens direktør Jacob Bro. Hun er en af de elever, der er kommet til plejesektoren ad en omvej.

Men han er samtidig nøgtern om, hvad der egentlig er omdrejningspunktet i et forløb som EUV1. »Det afgørende ved de 17 uger er, at vi løfter det faglige niveau i plejesektoren. Det er ufaglærte, der bliver til faglærte. Det er egentlig det, der sker, og det løfter kvaliteten af vores pleje og omsorg.« Han peger på, at selve det at omsætte årelangs praksis til teori er en sværere opgave, end man måske skulle tro. »Du har været vant til at udføre dit arbejde på en bestemt måde. Nu får du den viden, der forklarer, hvorfor du gør, som du gør. Men nogle gange er der en vis afstand mellem det, du har lært i praksis, og det, teorien foreskriver. Den omsætning er noget af en opgave.«

Rigdom af en anden slags

Camilla Kolstrup er ikke blind for, at lønnen i faget ikke er, hvad den burde være. Det er en af de første ting, hun nævner, når hun taler om det, hun har fravalgt. Men hun er heller ikke i tvivl om, hvad hun har valgt til. »Lønmæssigt er det jo ikke noget, man bliver rig af. Men rent menneskeligt får man så utrolig meget igen. Selvom det er et sted, hvor mange liv ender, er der alligevel så meget liv. Så mange historier, så meget livserfaring, som jeg er så heldig at få del i blandt de fantastiske beboere, jeg passer hver dag.« Hun tænker sig om et øjeblik, inden hun finder de rigtige ord. »Jeg føler mig rig på andre måder, når jeg går hjem fra arbejde,« siger hun så.

Til dem derude, der ligner hende, men endnu ikke har taget springet, er hendes budskab enkelt. »Det er oplagt. Vi var dygtige, da vi var ufaglærte, og mange af os har været i faget i mange år. Men det her med at få koblet teori på det, vi allerede gør i praksis, det er enormt berigende, og man får så meget igen som menneske.«

Hendes yngste datter er elleve. Planen var et halvt år. Nogle planer er bedst, når de ikke holder.

123...466Side 1 af 466