Regeringen vil sætte ind over for systematiske forhånelser af religiøse skrifter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:

Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.

Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.

Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.

Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.

Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.

Til folketingskandidaterne i Trekantområdet

Af
Pia Jakobsgaard-Iversen,
-
0

Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse. Det gælder også for Trekantområdet. DI Trekantområdet peger derfor på tre emner, som er værd at huske i valgkampen.

Alt for få unge i Trekantområdet vælger en erhvervsuddannelse. Kun 20,9 procent søger direkte ind efter 9. eller 10. klasse – langt under målet på 30 pct. Dygtige håndværkere og lærlinge er afgørende for Trekantområdet, som går i stå uden faglærte kompetencer.

Regeringen har taget vigtige skridt med obligatorisk erhvervspraktik, EPX og investeringer i erhvervsuddannelserne. Men samarbejdet mellem virksomheder og skoler skal styrkes yderligere. Uden samarbejdet kan vores unge ikke kigge sig omkring, fornemme arbejdsformen og se mulighederne i det private erhvervsliv.

Samtidig bliver vi færre i den erhvervsaktive alder i fremtiden. International arbejdskraft er en vigtig del af løsningen. I Trekantområdet står 37 pct. af medfølgende partnere til internationale medarbejdere uden job. Det er et stort potentiale. Vi skal blive bedre til at hjælpe dem i arbejde, styrke danskundervisningen og sikre gode internationale uddannelsestilbud, så vi kan tiltrække og fastholde kollegaerne.

Endelig fylder infrastrukturen meget hos de lokale virksomheder. Trekantområdet er et centralt knudepunkt i Danmark, men trængslen stiger. Derfor kræver det langsigtet planlægning og klare prioriteringer, hvis vi også i fremtiden skal sikre, at mennesker og varer kan komme effektivt frem i hverdagen.

Erhvervslivet har brug for både statslige og kommunale investeringer i både den trafikale og den energimæssige infrastruktur for at sikre fortsat udvikling og vækst i Trekantområdet.

Trekantområdets syv borgmestre tager til København: Beredskab er årets tema

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse har valgt beredskab som tema for årets seminar. Det sker, fordi bestyrelsen vurderer, at den geopolitiske situation stiller nye krav til kommunerne, og at det er tid til at hente viden og inspiration udefra.

Onsdag den 18. marts samles de syv borgmestre fra Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen til en tæt pakket dag i København med besøg hos Sampension, Finlands ambassade, Kommunernes Landsforening og Dansk Erhverv.

Bestyrelsesformand Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle, forklarer valget af tema.

»Kommunernes beredskab fylder meget i den urolige verden, vi oplever lige nu. Derfor har vi valgt at besøge Finlands ambassade, fordi finnerne med deres 1.340 kilometer lange grænse til Rusland har stor erfaring med beredskab. Vi besøger også Sampension for at høre, hvad deres forventninger er til økonomien og aktiemarkedet set i lyset af den nuværende globale situation,« siger han.

Programmet begynder klokken 8.30 hos Sampension, fortsætter til Finlands ambassadør, videre til Kommunernes Landsforening, hvor direktør Kristian Vendelbo holder oplæg om det kommunale beredskab, og afsluttes hos Dansk Erhverv med fokus på infrastruktur og prioriteringer efter folketingsvalget den 24. marts.

Seminaret er skåret ned til én dag på grund af borgmestrenes travle kalendere, men Jens Ejner Christensen er ikke i tvivl om udbyttet.

»Det bliver en travl dag, men med et spændende program, hvor jeg er overbevist om, at vi kan få noget interessant viden, som vi kan tage med hjem og bruge i vores arbejde med at gøre Trekantområdet endnu stærkere,« siger han.

Ud over de syv borgmestre deltager samtlige syv kommunaldirektører samt direktør og souschef fra Trekantområdet Danmark.

Midt i historiens største oprustning føler soldaterne sig glemt: »Det skriger til himlen«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

FORSVARET. 375 milliarder kroner. Det er det beløb, Danmark har sat af til at ruste forsvaret op fra 1,36 procent af BNP til 3,5 procent. Det er historiske tal. Det er tal, der fylder i valgkampen, og som begge statsministerkandidater kan citere udenad.

Men i kasernerne rundt om i landet og her på Ryes Kaserne i Fredericia, hvor Hærens soldater møder ind dag efter dag og uddanner de næste generationer af dansk forsvar, er det et andet regnestykke, der optager det faste personel. Martin Ramsdal sidder som fællestillidsrepræsentant for CS, Forsvarets største fagforening, og har gjort regnestykket. »375 milliarder har man brugt. Og så har vi fået en ny overenskomst, hvor der er givet et ekstraordinært løft på 275 millioner, som vel at mærke er taget inden for rammen af overenskomsten, så det er penge, man tager fra andre faggrupper. Det svarer til 0,8 promille af de penge, man har investeret,« forklarer han.

Under én promille til dem, der skal gøre investeringen til noget.

Et forsvar til 3,5 — med en bemanding til 1,36

Søndagens tv-duel mellem Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen bragte endnu et stort tal frem i lyset. Venstre vil have 6.500 værnepligtige i 2030 og fordoble det til 13.000 i 2035. Frederiksen nikker. Konservative overgår dem begge og taler om en reservestyrke på op mod 50.000 soldater. Ingen af dem nævner med et ord, hvem der skal uddanne dem alle.

Det er præcis det spørgsmål, Martin Ramsdal stiller. »Det er fint med flere værnepligtige, men de skal bare lige finde ud af, hvem der skal uddanne dem, hvad det er for noget grej, de skal have, og hvor de skal bo, hvis det hele skal gå så forbandet hurtigt,« siger han.

Problemet er strukturelt og veldokumenteret. Forsvaret har i årevis kæmpet med at fastholde det erfarne stampersonel — de sergenter og befalingsmænd, der udgør rygraden i enhver uddannelse af rekrutter. Fagforeningen CS har tidligere oplyst, at manglen på uddannede og udnævnte sergenter i 2024 var så stor, at over 500 konstabler og korporaler måtte fungere i sergentstillinger i Hæren — stillinger, de hverken er uddannede eller erfarne nok til at bestride. Martin Ramsdal beskriver det sådan: »Vi har nu et forsvar til 3,5 procent. Men vi har en bemanding, der svarer til 1,36. Bemandingen er ikke blevet vanvittigt større. Så det er en kæmpe udfordring.«

Travlheden er vokset — og kvaliteten betaler prisen

På Ryes Kaserne er bemandingssituationen efter eget udsagn relativt fin sammenlignet med andre steder i forsvaret. Men det er ikke det samme som, at der er luft i systemet. »Jeg kan ikke mindes, at vi plejer at have så travlt, som vi har nu. Vi har rigtig travlt,« fortæller Martin Ramsdal.

Travlheden har en konsekvens, som ingen politikere taler om, men som enhver soldat kender. Hvis det faste personel skal nå at uddanne flere, mens antallet af instruktører forbliver det samme, sker der ét af to. Enten løber folk hurtigere, eller også bliver uddannelsen dårligere. »Det siger sig selv. Så skal vi løbe hurtigere, og så bliver der dårligere uddannelse, fordi vi ikke har tid til at gøre det ordentligt, fordi vi skal nå flere,« siger han.

The bigger why er opbrugt

Bag travlheden ligger en dybere frustration, her følelsen af at blive glemt af dem, der råber højest om forsvar. Det mønster viser sig ikke kun i regnestykket med promillerne. Det viser sig også i stemningen i kantinen og på gangene. »The bigger why er ligesom opbrugt. Jeg kan ikke se det større formål mere, fordi de vil mig ikke. De råber og skriger om sikkerhed. Men de mener det åbenbart ikke helt alligevel, når de ikke vil investere i det, de selv kalder den vigtigste ressource, nemlig soldaterne,« bemærker Martin Ramsdal.

Og det er ikke fordi arbejdspladsen er dårlig, understreger han. Tværtimod. »Vi er mega stolte, og der er en stor arbejdsglæde. Det er en fed arbejdsplads. Men flere og flere siger, at hvis det ikke var for kontraktformen og de gode kollegaer, så var de gået.«

Folk elsker jobbet, men mister troen på, at det nytter noget at blive. Og når de beslutter sig for at gå, er det sjældent i vrede, det er i stilhed, med et skuldertræk og et bedre tilbud fra det civile arbejdsmarked i lommen, forklarer fællestillidsrepræsentanten. »Vi kan ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked, og det skal vi heller ikke. Men det betyder, at folk har nemmere ved at sige farvel.«

En milliard inden for rammen

Martin Ramsdal har et konkret bud på, hvad der burde ske, og han bruger politikernes eget argument imod dem.

Troels Lund Poulsen har slået fast, at nye kaserner skal bygges inden for den eksisterende forsvarsramme. Fint nok, siger Ramsdal. Men så kan det samme gælde løn. »Du kan bare smide en milliard i morgen inden for den samme ramme, og så lader man overenskomstpartnerne finde ud af, hvordan pengene skal bruges. Det er der ikke nogen, der siger, han ikke må,« siger han.

Politikerne har hidtil sagt, at lønstigninger skal ske via overenskomst og ikke via politiske særaftaler. Martin Ramsdal er enig og peger på, at der ikke er noget til hinder for at afsætte pengene og lade parterne fordele dem selv. Stemningen blandt kollegerne beskriver han uden omsvøb. »De bliver frustrerede, og de griner lidt, og de slår op i banen efterhånden. Vi synes faktisk, vi har fået en god overenskomst, når man kigger på rammen, men den politiske vilje, den ryster vi på hovederne af,« siger han. »275 millioner. Det er som at gøre noget i bukserne i modvind.«

Det store spørgsmål

Valgkampen handler om sikkerhed. Om Danmark. Om beredskab. Om at sende et signal til Rusland, til Trump, til verden. Det er store ord, og de fylder godt på en skærm om aftenen.

Men bag ved ordene sidder Martin Ramsdal og hans kolleger på Ryes Kaserne og løser de opgaver, de har fået. De møder ind. De uddanner. De strækker sig. »Det er måske også vores store udfordring, at vi gør alt, hvad vi kan for at løse vores opgaver. I stedet for at sige hertil og ikke længere,« siger han. »Men der er ikke nogen grund til at pisse sig oppe og ned ad ryggen og så bagefter komme og sige, at vi lugter af pis.«

Spørgsmålet, som Martin Ramsdal stiller, er dette. Om det forsvar, der i disse uger råbes frem som nationens vigtigste prioritet, også behandles som det, når overenskomstforhandlingerne er overstået.

AD Danmark brager frem: 33 procent over 2024 og ny rekord allerede i første kvartal

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Det går stærkt hos AD Danmark. Meget stærkt. Den Middelfart-baserede universaldistributør til autobranchen kan nu præsentere årsregnskabet for 2025, og tallene efterlader ingen tvivl: endnu et rekordår er en realitet, og 2026 er allerede startet bedre end nogensinde.

Omsætningen i 2025 landede 33 procent over 2024 — et år, der selv var rekordstærkt. Og allerede inden regnskabet er kølet ned, er der ny rekord på vej.

»Vi kan registrere fremgang på alle områder, fremgang i alle landsdele,« siger administrerende direktør Nikolaj Jacobsen.

Han er ikke i tvivl om, hvad der driver udviklingen.

»Vi er slet ikke i mål. Vi vil være branchens topforetrukne leverandør — en leverandør som omfavner og tilbyder kunderne alt det, som letter og forenkler deres travle hverdag,« siger han.

Samtidig med offentliggørelsen af årsregnskabet kan AD Danmark allerede melde om en ny milepæl: første kvartal 2026 er afsluttet med rekord på både top- og bundlinje. Det sker oven i en markant udbygning af produktprogrammet og med en større automatiseringsinvestering på vej, der ifølge direktøren vil revolutionere håndteringen af varernes ind- og udgående flow med hidtil uset hastighed.

Blikket er rettet mod Norden

Væksten stopper ikke ved landets grænser. Sideløbende med den indenlandske fremgang er en udbygning af selskabsplatformen under forberedelse, som skal bane vejen for en større tilstedeværelse i hele Norden.

Bestyrelsesformand Jens Sørensen lægger ikke skjul på ambitionerne.

»Vi er kun lige begyndt. Nu vil vi forcere endnu hårdere,« siger han.

AD Danmark har hovedsæde på Stensgårdvej i Middelfart og er Danmarks eneste universaldistributør til autobranchen med adgang til mere end 300.000 varenumre. Virksomheden er del af T. Hansen Gruppen og medlem af AD International, en europæisk sammenslutning med 25 partnere i 40 lande. Fra logistikcenteret i Middelfart — 100.000 kvadratmeter og blandt de mest avancerede i Europa — kører leverancer til professionelle autoværksteder i hele Danmark døgnet rundt.

LEDER: Fredericia fik mere end en erhvervsdirektør

Af
Andreas Andreassen
-
0

Jeg mødte Kristian Bendix Drejer for første gang i 2015. Det var til optagelserne af et afsnit til en erhvervsserie, kaldet, Budskabet. Han var nyligt tiltrådt som erhvervsdirektør i en organisation, der endnu ikke rigtig eksisterede. Der var ingen telefon, intet kontor, kun en vision og et mandat. Alligevel sad han der og forklarede, hvad han ville med Fredericia, som om han allerede vidste, hvordan det endte.

Det gjorde han ikke. Men han vidste, hvad det krævede.

Jeg husker, at jeg efter optagelserne sad tilbage med en fornemmelse af at have mødt en mand, der ikke var interesseret i at imponere. Han var interesseret i at overbevise. Og det er en vigtig forskel. Folk, der vil imponere, taler om sig selv. Folk, der vil overbevise, taler om sagen. Kristian Bendix Drejer talte om Fredericia.

Der er en pointe i historien om Business Fredericia, som let overses, når man taler om vækst, investeringer og erhvervspriser. Da organisationen blev grundlagt, var et af erhvervslivets centrale krav, at den skulle placeres væk fra kommunen. Ikke som et udtryk for mistro, men som en erkendelse af, at erhvervslivet har brug for en medspiller, der kan repræsentere det og støtte det i samarbejdet med det offentlige fra et selvstændigt ståsted. Et erhvervsliv, der kun har kommunen at gå til, er ikke et frit erhvervsliv. Det er et klienteliseret et.

Det fik man ikke i Fredericia. Det er Drejers fortjeneste, at den uafhængighed ikke bare blev en programerklæring, men en praksis. Han stod imellem to verdener og formåede at bevare begges tillid. Det kræver karakter. Og det kræver, at man er villig til at sige ting, folk ikke altid vil høre, til begge sider.

Kristian Bendix Drejer er ikke uddannet jurist eller samfundsvidenskabsmand. Han er uddannet miljøtekniker, og det skriver jeg ikke for at gøre noget ud af uddannelsesbaggrunde, men fordi det siger noget om, hvad han er. Han er en mand, der kan eksekvere. Ikke en mand, der analyserer sig til handlingslammelse, men en, der samler folk, finder løsninger og får tingene til at ske.

Den egenskab viste sig afgørende i en rolle, der i sin natur kræver diplomatisk sans frem for hierarkisk autoritet. Drejer kunne tale med alle, erhvervsliv som kommune, og den evne er sjældnere end man skulle tro. Den slags tillid opbygges ikke med titler. Den opbygges over tid, ansigt til ansigt, aftale for aftale, morgenkaffe for morgenkaffe. I en by som Fredericia, hvor alle kender alle, og hvor alle ved, hvem der kender hvem, er den slags relationskapital ikke bare nyttig. Den er afgørende.

Han ankom til en by, der var lidt træt i kanterne. Kanalbyen var der, men ingen rigtig troede på den. Cafémiljøet var sparsomt. Midtbyen manglede puls. Og erhvervslivet var fragmenteret på en måde, der gjorde det svært at tale med én stemme. Det var den situation, Drejer trådte ind i, og det er en anden situation, han forlader.

Men han trådte ikke bare ind i en stilling. Han trådte ind i en by. Og det er her, det bliver personligt.

Drejer valgte at flytte sig selv og sin familie fra Ribe til Fredericia. Det er ikke en selvfølge, når man påtager sig en stilling som erhvervsdirektør. Man kunne have pendlet. Man kunne have holdt en professionel distance til byen og dens mennesker. Det ser vi jo i forvaltningen i Fredericia og andre byer. Men sådan var og er Drejer ikke. Han slog rødder. Og den beslutning rummer noget, der siger mere om ham end nogen CV-linje kan.

For kærligheden til Fredericia voksede med årene. Det var ikke en by, han repræsenterede på afstand. Det var en by, han levede i, gik rundt i, kendte. Og jo mere han kendte den, jo mere så han, hvad andre ikke altid formåede at se. At Fredericia er en perle. Ikke til trods for sin størrelse og sin industrielle karakter, men netop på grund af den. En by med rygrad, med historie, med en havn der arbejder, og med mennesker, der holder af det sted, de bor.

En af de ting, der drev Drejer, var netop ønsket om, at fredericianerne selv skulle kunne se det. At de ikke bare skulle tage deres by for givet, men forstå, hvor unik den er. Det er en sjælden ambition for en erhvervsdirektør. Det er egentlig mere en borgmesterambition, eller måske en digters. Men Drejer havde den, og han handlede efter den, hver gang han stod på en talerstol, sad til et møde eller tog telefonen.

Store virksomheder, mellemstore og små virksomheder. Han omfavnede dem alle. Han lyttede. Fredericia fik også en midtby, der er vågnet op. En nytårskur, der samler hundredevis af mennesker, ikke fordi de er forpligtet til det, men fordi det er blevet en begivenhed, der betyder noget for dem. Et erhvervsliv, der har lært at tale sammen på tværs af brancher og interesser. Det er ikke opstået af ingenting.

Men bag de synlige resultater gemmer sig en endnu længere liste, som de færreste kender til. Kristian Bendix Drejer har været arkitekt bag udviklinger, som aldrig er blevet offentliggjort, og som aldrig vil blive det. Det er af natur den slags arbejde, der ikke fylder i aviserne. Når erhvervsfolk og politikere har stået i det skinnende lys og taget imod applausen, har Drejer i mange tilfælde gjort forarbejdet. Lagt grundlaget sammen med en håndfuld fredericianere, der elsker byen. Ført de samtaler, der aldrig figurerer i pressemeddelelserne, men som var forudsætningen for, at noget overhovedet kunne lade sig gøre.

Det er den slags arbejde, der er allersværest at beskrive og allerlettest at glemme. Det efterlader ingen tydelige fingeraftryk. Men det efterlader resultater. Og Fredericia bør vide, at en del af det, byen er i dag, hviler på et fundament, som en enkelt mand lagde, uden at kræve kredit for det.

Tak for det, Kristian.

At afskeden nærmede sig, antydede Drejer selv ved sit jubilæum i maj 2025. »Jeg er der, hvor jeg vil gøre arbejdet færdigt ordentligt og sikre en god overgang til næste generation,« sagde han dengang. Han kalder det selv rettidig omhu at gå nu. Og det er det. En mand, der har givet ti år af sit professionelle liv til en by, har optjent retten til at træde et skridt tilbage og se verden endnu mere, end han allerede har. Den frihed ønsker vi ham varmt.

Men vi gør ham ingen tjeneste ved at lade som om, at hans stol er let at besætte.

Opgaven for ansættelsesudvalget er ikke at finde en, der ligner deres egne profiler. Det er en fælde, som mange rekrutteringsprocesser falder i, og det er en fælde, der kan koste dyrt. Opgaven er at finde en, der kan følge i de fodspor, Kristian har trådt, og som dernæst har mod og vilje til at sætte sin egen retning. Til gavn for byens erhvervsliv. Og i sidste ende til gavn for byen.

Fredericia fortjener en fortsættelse.

Kristian Bendix Drejer tiltrådte som erhvervsdirektør i Business Fredericia den 1. maj 2015 og forlader stillingen ved udgangen af 2026. I løbet af sine år i byen blev han i 2023 hædret som årets Fæstningsdreng af Frederik den 3.’s Laug, en titel der hvert år tildeles en person, der har gjort en markant indsats for Fredericias udvikling og velstand. Kristian Bendix Drejer kom til Fredericia som erhvervsdirektør. I dag er han fredericianer.

Tak for dit arbejde, Kristian.

Andreas Andreassen Ansvarshavende Chefredaktør & Adm. direktør, Danske Digitale Medier

Fredericia trækker et nationalt læs – nu skal Danmark også løfte Fredericia

Af
Maria Radoor
-
0

OPINION. Fredericia er på mange måder en lille kommune. Arealmæssigt fylder vi ikke meget på landkortet. Men vores betydning for Danmark er langt større, end størrelsen antyder.

Fredericia er et af landets vigtigste knudepunkter. Her mødes jernbane, motorveje, havn og energiinfrastruktur. Hver eneste dag passerer store mængder gods gennem Fredericia, og vores virksomheder er blandt dem, der holder hjulene i gang i dansk økonomi. Vores havn er en af landets vigtigste erhvervshavne, og vores placering midt i Danmark gør os til et naturligt samlingspunkt for transport, produktion og energi.

Samtidig lægger vi arealer til tung industri, logistikcentre og nye anlæg, der skal drive den grønne omstilling frem. I Fredericia er vi ikke bange for at tage ansvar. Tværtimod har vi i mange år vist, at vi er klar til at løfte opgaver, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Kort sagt: Fredericia binder Danmark sammen.

Men når man trækker så stort et læs for hele landet, følger der også konsekvenser med lokalt. Flere lastbiler på vejene, mere togtrafik gennem byen, mere støj og større pres på vores natur og vores havmiljø. Det er vilkårene ved at være et nationalt knudepunkt – men det er også vilkår, som mange borgere i Fredericia mærker helt tæt på i deres hverdag.

Derfor mener jeg, at tiden er inde til, at Danmark i højere grad også løfter Fredericia. Vi skal have national opbakning til at håndtere de udfordringer, der følger med den rolle, vi spiller for hele landet. Det gælder blandt andet en langt stærkere indsats mod støj fra trafik og transport. Det gælder investeringer, der kan beskytte vores natur og sikre et sundt havmiljø i Lillebælt. Og det gælder løsninger, der gør det muligt at udvikle vores industri og infrastruktur på en måde, hvor hensynet til miljø og livskvalitet følger med.

Fredericia skal fortsat være et stærkt industri- og transportcentrum. Det er en styrkeposition, vi skal bygge videre på. Men udviklingen skal ske ansvarligt og med respekt for de mennesker, der bor her.

Samtidig skal vi have ambitioner for, hvordan Fredericia udvikler sig som by. For selvom vi er en vigtig industriby og et nationalt knudepunkt, skal Fredericia også være en endnu mere attraktiv by at bo og leve i.

Vi skal tiltrække flere tilflyttere, flere børnefamilier og den arbejdskraft, som vores virksomheder i stigende grad efterspørger. Det kræver en kommune i udvikling.
Det kræver vækst og arbejdspladser.
Det kræver gode institutioner og stærke skoler.
Det kræver et levende byliv.
Og det kræver adgang til smuk natur og et sundt havmiljø.

Fredericia har allerede mange af kvaliteterne. Vi har kysten, voldene, skovene og Lillebælt lige uden for døren. Vi har et stærkt foreningsliv, kultur og en historisk bymidte, der kan danne rammen om endnu mere liv. Og vi har virksomheder og arbejdspladser, som tiltrækker mennesker fra hele landet.

Men vi skal turde have endnu større ambitioner for vores by.

For mig handler det om at skabe en kommune, hvor børnefamilier har lyst til at slå sig ned. Hvor man kan få en god institutionsplads til sit barn. Hvor skolerne er stærke. Hvor der er trygge boligområder, gode fritidsmuligheder og natur tæt på. Det hænger også tæt sammen med den indsats, vi skal gøre for vores børn og unge.

Alt for mange unge kæmper i dag med trivslen. Vi ser det i klasselokalerne, i fritidslivet og i statistikkerne. Og vi ser det, når for mange unge forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik i 9. klasse. Det er en udvikling, vi ikke kan acceptere.

For når en ung ikke får de grundlæggende færdigheder med fra skolen, lukker det alt for mange døre senere i livet. Det gør vejen til en ungdomsuddannelse sværere, og det begrænser mulighederne på arbejdsmarkedet.
Derfor skal vi sætte tidligere og stærkere ind.

Vi skal sikre en folkeskole, hvor der er tid til den enkelte elev. Hvor lærerne har mulighed for at hjælpe dem, der kæmper. Og hvor fællesskabet i klassen styrkes, så flere børn både lærer mere og trives bedre.

Vi skal have et endnu stærkere fokus på dansk og matematik – fordi det er fundamentet for næsten al anden læring. Samtidig skal vi sikre gode daginstitutioner og stærke fritidsfællesskaber, så børn og unge får en tryg start på livet. For mig hænger det hele sammen.

Når Fredericia løfter store nationale opgaver inden for industri, transport og grøn omstilling, så skal vi også have mulighed for at investere i vores lokalsamfund. I vores natur. I vores byliv. Og i de børn og unge, der er fremtiden for vores kommune. Det er netop derfor, jeg stiller op til Folketinget.

Jeg vil på Christiansborg være en tydelig stemme for Fredericia og Trekantområdet. En stemme, der insisterer på, at når vi stiller arealer, infrastruktur og arbejdskraft til rådighed for hele Danmark, så skal staten også være med til at løse de udfordringer, det skaber lokalt.

Fredericia trækker i dag langt mere end vores vægtklasse kræver. Vi tager ansvar for Danmark – for arbejdspladserne, infrastrukturen og den grønne omstilling. Nu er det tid til, at Danmark også tager ansvar for Fredericia.

Hvis du mener, at Fredericia fortjener en stærk stemme på Christiansborg – og en by i fortsat udvikling – håber jeg, du vil overveje at sætte dit personlige kryds ved mig ved det kommende valg.

Messerschmidt: Valget handler om udlændingepolitik, leveomkostninger og pension

Af
Janus Bang
-
0

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, går ind i valgkampen op til folketingsvalget den 24. marts med et klart mål: en borgerlig regering – og et så stærkt Dansk Folkeparti som muligt.

»Jeg håber på en borgerlig regering, hvor Dansk Folkeparti bliver så stærk som muligt. Det er det, det handler om. Det er det, vi er her for, og vi har kæmpet for i mange år,« siger han.

Han glæder sig over, at valget nu er udskrevet.

»Så nu er det dejligt, at valget endelig er udskrevet, så vi kan få det afgjort.«

Ifølge Messerschmidt er der tre hovedtemaer, som Dansk Folkeparti går til valg på.

Det første er en strammere udlændingepolitik med fokus på hjemsendelse af kriminelle udlændinge.

»Først og fremmest en enig hjemsendelsespolitik for kriminelle udlændinge, så vi får styr på tingene. Det sejler helt under Mette Frederiksen.«

Det andet tema handler om leveomkostninger og danskernes økonomi i hverdagen.

»Det skal være vildere at være danskere. Vi skal have fødevarepriserne ned, benzin- og dieselpriserne ned,« siger han og tilføjer, at partiet også forsøger at presse andre partier til at gøre noget ved problemerne.

Det tredje fokusområde er pensionsalderen. Dansk Folkeparti vil stoppe den løbende stigning og indføre et loft.

»Vi lancerer her klokken 15 i dag et udspil og en underskriftsindsamling, hvor vi opfordrer folk til at bakke op om, at den stigende pensionsalder bremses, og at vi lægger et loft på 69 år.«

På gader og pladser i valgkampen oplever Messerschmidt ifølge ham selv stor opbakning til partiet.

»En enorm glæde og entusiasme. Det er virkelig dejligt at kampagne for Dansk Folkeparti.«

Han peger blandt andet på et arrangement i Aarhus.

»Vi havde i går show oppe i Aarhus, hvor der var 500 – rigtig mange unge, men i alle aldersgrupper. Folk stod i kø en hel time for at få en snak og en plakat.«

Messerschmidt mener, at mange vælgere ønsker en ny politisk retning.

»Der er en tro på, at vi kan sætte en anden retning end det, Lars Løkke og Mette Frederiksen har gjort.«

For ham personligt er især udlændingepolitikken afgørende i valgkampen.

»Jeg synes, det er dybt krænkende, at folk skal leve i utryghed for, at kriminelle udlændinge kan blive ved med at begå den ene forbrydelse efter den anden, og at de ikke bliver sendt hjem.«

Selv om mange emner fylder i valgkampen, er prioriteten klar, siger DF-formanden.

»Der er mange vigtige ting, men for mig er det helt klart den vigtigste.«

Hjem med Sjæl: Rudolf Steiner Allé 17 – en arkitektonisk perle i Snoghøj

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj er en sådan adresse. Navnet alene bærer på en filosofi — en overbevisning om, at arkitektur ikke blot skal huse mennesker, men forme dem, nære dem, tale til noget i dem, som det rektangulære og det rationelle aldrig når.

På nummer 17 ligger en ejendom, der er alt dette og mere til.

Filosofien i væggene

Rudolf Steiner var ikke blot en arkitekt. Han var en tænker, der mente, at de rette former kunne påvirke menneskets indre liv. Ingen rette vinkler for vinkelens skyld. Ingen kolde flader, der afviser lyset. I stedet organiske kurver, der leder øjet videre. Vægge, der bøjer sig som om de lytter. Vinduer anbragt, ikke tilfældigt, men nænsomt, så lyset falder som det skal, når det skal, og forvandler et rum fra et sted til en stemning.

Ejendommen på Rudolf Steiner Allé 17 er opført i denne tradition. Fra 1991, men med en ånd der er langt ældre. De bløde linjer og de forskudte vinkler er ingen tilfældighed — de er et bevidst og konsekvent udtryk for en arkitektonisk overbevisning om, at hjemmet og det levede liv hænger uløseligt sammen. At det man omgiver sig med, former den man er.

Det er en sjælden ting at møde i en dansk villa.

Et sted med fortid

Huset har et liv bag sig, der giver det dybde. Her blev der engang produceret plantefarver — en virksomhed, der i sig selv spejler ejendommens ånd. Noget organisk, noget tålmodigt, noget der kræver nærvær og sans for det naturlige. Man kan forestille sig duften af urter og pigmenter, arbejdshænderne, de langsomme processer. Den slags aktivitet sætter sig i et hus. Ikke som en plet eller et spor, men som en atmosfære.

I dag er produktionen forlængst fortid, men noget af dens DNA er tilbage. Kreativiteten. Den kunstneriske sans. Fornemmelsen af, at dette hus aldrig blot har været et sted at sove, men et sted at leve med intention.

Renoveringen der bevarede sjælen

Fra 2021 og frem er ejendommen blevet totalrenoveret — og det er gjort med den opmærksomhed og det håndværk, som husets karakter fortjener. Det ville have været let at gøre det forkert. At glatte de organiske linjer ud. At standardisere det særlige. At vælge det nemme over det rigtige.

Det er ikke sket her.

Renoveringen har i stedet lyttet til huset. Det skræddersyede Svane-køkken fra 2021 er ikke anbragt på trods af arkitekturen, men i samklang med den. Ovenlysvinduer trækker lyset ned over køkkenalrummet på en måde, der ikke lader sig beregne på forhånd — det er noget man oplever, noget der skifter med dagen og årstiderne, noget der giver et hverdagsrum en dimension, de fleste hverdagsrum ikke har.

Badeværelserne, renoveret i 2022 og 2024, er stilrene og elegante. Bryggerset fra 2022 ligeså. Og overalt i huset: gulvvarme. Den stille, jævne varme, der ikke blæser, ikke larmer, ikke gør opmærksom på sig selv — men bare er der, som en del af hjemmets grundtone.

Rummenes logik

Planløsningen er gennemtænkt, som man forventer det i et hus af denne slags. Rummene forbindes af de bløde kurver og de forskudte vinkler, der præger hele ejendommen, og man bevæger sig gennem huset uden at støde på de skarpe afskæringer, der ofte giver en bolig en fragmenteret fornemmelse. Her flyder det.

Seks rum fordelt på ét plan. En stue, der er lys og indbydende. Værelser, der rummer fleksibilitet — til børn, til hjemmekontor, til gæster. Og så det store aktivitetsrum, der tidligere husede butik, og som i dag fremstår som boligens mest åbne og mulighedsrige rum. Et rum, der ikke selv afgør, hvad det skal bruges til, men overlader den beslutning til den næste ejer.

210 kvadratmeter bolig. 1.514 kvadratmeter grund. Det er en skala, der giver frihed uden at føles overvældende.

Haven og stedet

Udenfor fortsætter filosofien. Haven er harmonisk anlagt med terrassemiljøer, der inviterer til det liv, der leves bedst langsomt — morgenkaffens ro, eftermiddagens stille arbejde i det fri, aftenmiddagen i det, der nærmer sig gudbenådet sommerlys. Der er plads til at trække vejret her. Til at sætte tingene fra sig.

Snoghøj er i sig selv et sted med sjæl. Beliggende der, hvor Fredericia by løsner sit greb og terrænet begynder at bølge mod Lillebælt, har kvarteret sin egen rytme og atmosfære. Her er man tæt på vandet, tæt på naturen og alligevel blot et kort stykke fra byens liv og infrastruktur. Børnehaven ligger hundrede meter fra matriklen. Skolen er tæt på. Det praktiske er ordnet, men omgivelserne er dem, man vælger med hjertet, ikke kun med fornuften.

Et hjem til den næste generation

Der er huse, man køber fordi de opfylder en liste. Og der er huse, man køber fordi de gør noget ved en. Rudolf Steiner Allé 17 er det andet.

Det er et hjem, der kræver en ejer med blik for det særlige. En, der ser de organiske linjer og forstår, at de ikke er et kompromis med det praktiske, men et argument for noget andet. En, der sætter pris på, at lyset ikke bare kommer ind, men insisterer på sin tilstedeværelse. En, der genkender den stille fornøjelse i gulvvarme, i høje håndværksmæssige standarder, i et hus der er gennemtænkt fra grund til kip.

For den rette familie eller det rette par er dette ikke blot en bolig. Det er en ramme om et liv — et liv med plads til kreativitet, til ro, til de samtaler der kræver god plads og rigtigt lys.

Ejendommen udbydes til 3.695.000 kr. Læs mere om ejendommen hos mægleren her.

Har du forslag til spændende huse eller ejendomme, der fortjener at blive fremhævet i serien? Vi modtager med glæde tips, tanker og idéer fra vores læsere. Skriv til os på mba@sydavisen.dk — måske er det netop din anbefaling, der bliver næste kapitel i vores fortælling om Trekantområdets og Vestfyns mest charmerende hjem.

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

Af
Patrick Viborg
-
0

Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet.

Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med 18 punkter. Udspillet spænder bredt – fra en forstærket indsats mod fremtidige asylstrømme til Europa til frakendelse af førtidspension ved overtrædelse af straffeloven.

Statsminister Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, hvor højt hun prioriterer området.

»Det er et politikområde, der vækker mange følelser. For mange af os er det noget af det vigtigste overhovedet. Hvis ikke der er styr på, hvor mange mennesker udefra, der kommer hertil, er der meget andet, der er ligegyldigt,« siger hun ifølge TV 2.

Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad sætter særligt fokus på punktet om førtidspension og kriminelle udlændinge.

»Der er masser af førtidspensionister derude, som har fået en førtidspension, fordi de ikke kan arbejde. Men vi har jo eksempler på folk, som påstår, at de er for syge til at arbejde, men åbenbart ikke for syge til at begå kriminalitet hvert eneste år,« siger han ifølge TV 2.

Udspillets 18 punkter dækker blandt andet over forberedelse af den danske asylbremse, oprettelse af et udrejsecenter i tredjeland, en ny model for udvisningssager og en udvidelse af advarselsordningen fra 2017 med tilbagevirkende kraft. Derudover vil Socialdemokratiet indføre sprogkrav til udlændinge, lukke landbrugspraktikantordningen og styrke samarbejdet med udvalgte EU-lande om arbejdskraft.

På det indenrigspolitiske plan vil partiet også karantæne fra sundhedsvæsnet ved vold mod ansatte og arbejde for, at Danmark ikke udvikler sig til et etnisk klassesamfund.

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

Af
Patrick Viborg
-
0

Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør.

En 37-årig mand fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, sigtet for at have frihedsberøvet et syv måneder gammelt barn mandag aften i Haderslev. Tidspunktet meldes ud senere.

Hændelsen skete omkring klokken 18, da en barnevogn med barnet blev taget fra Jomfrustien i Haderslev. Politiet indledte straks en eftersøgning, og flere vidner havde set en mand gå med barnevognen i retning mod Inderdammen. Efter kort tid fandt politiet barnevognen tom i Storegade.

Omkring klokken 19.30 – godt halvanden time efter frihedsberøvelsen – blev barnet fundet på et værelse på Hotel Norden i Haderslev, hvor den 37-årige mand blev anholdt og sigtet.

Politiet fortsætter efterforskningen og opfordrer borgere med videoovervågning fra området til at kontakte politiet på telefon 114. Der søges optagelser fra mandag mellem klokken 16 og 19.20 i området omkring Storegade, Gåskærgade, Haderslev Dampark, Smedegade og Teaterstien.

Politiet vil desuden være til stede i Storegade med en mobil politistation i dag mellem klokken 14 og 17, og der vil være fodpatruljer i byens centrum.

Personer berørt af hændelsen kan kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006 for gratis og anonym rådgivning.

123...460Side 1 af 460