Regeringen vil sætte ind over for systematiske forhånelser af religiøse skrifter

Af

-

07:12 - 29. oktober

Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:

Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.

Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.

Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.

Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.

Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.

Leder: Når lukkethed bliver en vane

Af

Andreas Andreassen

-

09:11 - 9. januar

0

Der er noget, der sker, når en undtagelse gentages ofte nok. Den holder op med at føles som en undtagelse og begynder at ligne en praksis. Sådan er det også med de lukkede dagsordenspunkter i byrådene.

Udgangspunktet i det kommunale demokrati er enkelt og klart: Byrådets møder er offentlige. Det er ikke en teknikalitet. Det er selve idéen. Borgerne skal kunne se, hvordan magt udøves, hvordan argumenter brydes, og hvordan beslutninger bliver til. Ikke fordi borgerne altid skal blande sig, men fordi demokratiet kun lever, når det kan ses.

Alligevel ser vi, at flere og flere punkter lukkes. Ofte med gode begrundelser hver for sig. Personfølsomme sager. Økonomiske hensyn. Forhandlinger, der kræver fortrolighed. Alt sammen reelt nok. Problemet opstår, når disse hensyn flyder sammen og bliver til en generel refleks: At det er nemmere at lukke end at åbne.

Her begynder den demokratiske refleksion.

For lukkethed er ikke i sig selv et tegn på magtmisbrug. Men vanelukkethed er et tegn på noget andet: en politisk kultur, der langsomt vænner sig til, at forklaringen kan vente, at offentligheden kan holdes ude, og at det svære håndteres bedst uden vidner.

Det er menneskeligt. Men det er ikke demokratisk.

Kommunestyrelsesloven er tydelig: Lukkethed er undtagelsen. Ikke fordi åbenhed altid er bekvem, men fordi den er nødvendig. Når et punkt lukkes, skal der være en konkret og saglig grund. Ikke en følelse. Ikke et ønske om arbejdsro. Ikke frygten for debat. Og ikke fordi sagen er politisk vanskelig.

Forlegenhed er ikke et lovligt lukkegrundlag.

Det interessante er, at loven også forpligter til noget mere nuanceret end enten-eller. Hvis kun dele af en sag er fortrolige, skal resten behandles åbent. Hvis bilag er følsomme, kan de undtages, mens den politiske diskussion forbliver offentlig. Det kræver arbejde. Det kræver mod. Og det kræver en bevidsthed om, at åbenhed ikke er et irritationsmoment, men en del af opgaven.

Når hele punkter lukkes af bekvemmelighed, mister byrådet noget vigtigt: den offentlige samtale. Ikke støjen. Men samtalen. Den, hvor argumenter tvinges til at stå klart. Hvor uenighed bliver synlig. Og hvor borgerne kan forstå, hvorfor et valg blev truffet, også når de er uenige i det.

Derfor er det værd at stille det simple spørgsmål hver gang et punkt foreslås lukket: Kunne dette have været åbent? Og hvis svaret er ja, hvorfor er det så ikke det?

Åbenhed er ikke en trussel mod beslutningskraft. Tværtimod. Beslutninger, der kan forklares, holder længere. Lukkethed kan give kortsigtet ro, men den betaler man for senere – i form af mistillid, rygter og følelsen af, at noget bliver skjult, også når det ikke er tilfældet.

Demokratiet dør sjældent af én stor handling. Det slides ned af små vaner. Af det, der lige var nemmere denne gang. Af det, der ikke blev forklaret, fordi tiden var knap. Af det, der blev lukket, fordi ingen gjorde indsigelse.

Derfor er refleksionen vigtig nu. Ikke for at åbne alt. Men for at lukke mindre. Ikke for pressens skyld. Men for demokratiets.

For et byråd, der vænner sig til at lukke døren, risikerer også at lukke sig om sig selv. Og et demokrati, der ikke kan ses, bliver til sidst svært at tro på.

Dansk ishockeylandshold klar til OL i Italien

Af

Mille Dyhrberg

-

09:02 - 9. januar

0

SPORT. Danmarks ishockeyherrer er nu officielt udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026, og truppen rummer flere af landets største profiler. I alt 25 spillere skal repræsentere de rød-hvide farver, heriblandt syv danskere, der til daglig spiller i NHL.

Danmark kvalificerede sig til OL tilbage i august 2024, og nu har Danmarks Idrætsforbund som Danmarks Olympiske Komite sammen med Danmarks Ishockey Union sat navn på den endelige OL-trup. Holdet tæller både spillere fra NHL, SHL, Liiga, DEL og Metal Ligaen og bliver dermed sammensat af erfaring fra flere af verdens stærkeste ligaer.

Blandt NHL-spillerne i truppen er profiler som Nikolaj Ehlers, Oliver Björkstrand, Lars Eller, Frederik Andersen, Jonas Røndbjerg, Oscar Fisker Mølgaard og Mads Søgaard.

Danmarks chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, ser med stor optimisme på den trup, der sendes til Italien.

»Det er et virkeligt stærkt ishockeylandshold, vi sender til Italien om en måned, og jeg ser i den grad frem til at følge ishockeyherrerne i en olympisk turnering, der bliver historisk stærk med et væld af NHL-stjerner hos de fleste nationer. Vi stiller selv med en række NHL-profiler som Oliver Björkstrand, Lars Eller og Nikolaj Ehlers. De var ikke med ved OL sidst i 2022, og jeg under virkeligt de her gutter, at de nu kommer til at opleve et OL.«

Nikolaj Ehlers, der til daglig spiller i Carolina Hurricanes, ser også frem til den kommende OL-deltagelse.

»OL er den største turnering, man kan være med til, og det er noget, jeg selv fulgte, da jeg var yngre. Det var noget særligt med de bedste spillere i verden mod hinanden. Så nu at få lov til at spille et OL for Danmark er en drøm, der går i opfyldelse,« siger han.

Han forventer en intensiv turnering med hård modstand fra start.

»Det bliver en fantastisk oplevelse med nogle svære, men fede kampe. Der kommer til at være tryk på med mange kampe på kort tid, så vi skal være klar fra start og ikke tage noget for givet. De resultater, vi har lavet i både kvalifikationen til OL og VM i Herning var fantastiske, og den følelse, det gav os, er noget, som vi skal have med til OL. Vi skal ned og give den hele armen for løven på brystet og Danmark,« siger Nikolaj Ehlers.

Også i Team Danmark ser man frem til Danmarks OL-deltagelse. Sportsdirektør Lars Balle Christensen peger på, at holdet tidligere har vist sit niveau mod de største nationer.

»Ishockeylandsholdet har flere gange vist, at de kan spille op med og slå de bedste nationer. Det så vi senest ved VM sidste år, hvor de spillede sig i semifinalen. Jeg glæder mig til at følge holdet til OL, og med muligheden for at alle lande kan udtage NHL-spillere, bliver det spændende at se, hvor Danmarks niveau ligger, når alle inklusive Danmark stiller i stærkeste opstilling.«

Danmark åbner OL-turneringen med gruppespilskampe mod Tyskland den 12. februar, USA den 14. februar og Letland den 15. februar. Herefter venter playoffkampene.

Vinter-OL i Milano Cortina afvikles fra den 6. til den 22. februar 2026.

Sne, is og uheld skaber farlig morgen på vejene

Af

Andreas Andreassen

-

06:37 - 9. januar

0

Fredag morgen er store dele af vejnettet ramt af vinterføre, uheld og kraftig blæst. Ifølge Vejdirektoratet er der fortsat sne- og isglatte veje flere steder, og bilister møder både spærrede spor og forlænget rejsetid.

På E45 mellem Haderslev og Kolding er der sket uheld, hvor højre spor er spærret. Det har skabt kø, og rejsetiden er forlænget med op til 30 minutter på strækningen. Normal trafik forventes først i løbet af morgenen.

Også E20 mellem Kolding og Fredericia er ramt. Her er venstre spor spærret efter uheld, og trafikken afvikles med nedsat hastighed og kødannelse i morgentimerne.

Samtidig advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Vejlefjordbroen, hvor vindfølsomme køretøjer frarådes at passere. Vinden forventes først at aftage senere.

Der er desuden udsendt en særmelding om fortsat snevejr og snefygning. Det kan give store forskelle i vejforholdene – også over korte afstande – og især åbne strækninger er udsatte.

Bilister opfordres til at sætte farten ned, holde ekstra god afstand og overveje, om turen kan udskydes, indtil forholdene forbedres.

Rette ting til rette tid: Industriel succes

Af

Jens Sørensen

-

21:17 - 7. januar

0

Enhver levende og storaktiv virksomhed har hver dag de rette produkter og afsætningskanaler i fokus og bevægelse; men de formår alligevel “at falde igennem”. Nøglen til at låse dette op og vinde den samlede sejr finder man 100% gennem en samling af DE RETTE MENNESKER alt sammen begyndende med en professionel bestyrelse og en ledelse med det innovative, dedikerede og modige i blodet. Herved pisker blodet rundt i en ren ”eksplosion” førende til maksimal udbytte fra alle organisationens driftsmæssige ben. “Virksomhedshjertet” bliver ved med at slå!

Hvorfor fejler så mange så? Fordi de netop ikke forstår at bygge “huset” som foran beskrevet. Der er ikke sammenhæng i tingene. Der er ikke rette struktur og rette dynamiske (og nødvendige) fokus og sporskift i dagligdagen. Man kommer for sent til virkeligheden, fordi uduelighed hænger over duelighed. På et tidspunkt (“og det går stærkt”) bliver det fatalt. Gid flere ville vove at starte forandringsprocessen nedefra. Derfra får “toppen” et virkelighedsbillede at arbejde ud fra.

Hvad skal der til? Det helt rette forarbejde, inden noget sættes i gang. Alt sammen startende med en sammensætning af den rette bestyrelse og den rette ledelse. Forhast det ikke, giv det tid. Går dette så for stærkt, skal der omgående sættes ind og repareres. Allerførst en hurtig selverkendelse overfor DE FOR TIDLIGE FEJL, som man så omgående tager konsekvensen af. Et eksempel: Fodboldverdenen. Lederen/træneren “må på porten”. Det gik jo ikke. Venter man, syner alting hen. For mig er konsekvens lig med intelligens.

Lige nu er verden lidt svær at håndtere. Både de udefra kommende og indefra kommende påvirkningsbølger kræver “in-time-attention” og påpasselighed endog tillagt fleksible styringsmekanismer, hvorfor der må en endnu større grad af professionalisme rundt i alt. Blandt andet er det lige nu vigtigt at indskrænke “buffer zonen” mellem topledelsen og medarbejderne – er lig med større tæthed. Hold øjnene åbne: “Afstand kan føre til stilstand”.

Godt Nytår.

Savner ikke de tyske motorveje: Nu gælder det jagten på EM-guldet

Af

Patrick Viborg

-

16:28 - 7. januar

0

VM 2019 - Danmark vs Sverige — Foto: John Bo Jensen, 7evenphoto

Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen gør status før EM på hjemmebane, hvor opgøret mod Nordmakedonien 16. januar i Jyske Bank Boxen indleder jagten på det eneste trofæ, denne gyldne generation mangler, mens han insisterer på kontinuitet, nuancer og et opgør med ordet “fiasko”.

Sneen ligger tungt over skråningerne ned mod Vejle Fjord. Den dæmper lydene, lægger et låg over landskabet og giver Hotel Vejlefjord en næsten isoleret karakter denne vinterdag. Udefra er der ro. Indefra er der bevægelse.

I kælderetagen er der tændt op med spots, kameraer og kabler. Stemmer glider ind og ud af mødelokalerne, og landsholdets store pressedag folder sig ud med den særlige blanding af rutine og forventning, der altid følger en slutrunde i horisonten. Det er her, ordene bliver formet, længe før bolden bliver kastet.

I et af mødelokalerne sætter Nikolaj Jacobsen sig til rette. Roligt. Uden hast. Han har prøvet det før. Mange gange. Spørgsmålene, vinklerne, de samme formuleringer, der vender tilbage, hver gang Danmark står foran endnu en slutrunde som storfavorit.

Der er især ét ord, han ikke vil bruge.

»Jeg bryder mig ikke om det ord. Jeg tror ikke, der er ret mange inden for sportens verden, der gør.«

Ordet er fiasko. Et ord, der ofte bliver brugt som facit, hvis guldet ikke havner det rigtige sted. Et ord, der for mange er den hurtigste måde at opsummere en slutrunde på. Men for Nikolaj Jacobsen er det et ord, der forfladiger sporten.

»Det kommer sgu an på, hvordan og hvorledes tingene forløber. Hvis vi har spillet rigtig god håndbold og snubler tæt på målstregen, så nej,« siger han og fortsætter: »Har vi spillet dårlig håndbold og ikke levet op til de ting, vi kan, og vi ved, vi kan, så har det været en kæmpe skuffelse og ikke godkendt – men du får mig aldrig til at sige fiasko.«

For landstræneren handler vurderingen af en slutrunde om noget mere komplekst end medaljens farve. Om præstation. Om indhold. Om hvorvidt holdet har været tro mod sit eget niveau. Fiasko er et endepunkt, mener han. Og sport er sjældent så entydig.

Alligevel er det umuligt at komme uden om udgangspunktet. Danmark går ind til EM som regerende olympisk mester og med fire VM-guld i træk i bagagen. En position, der automatisk skærper forventningerne – både indefra og udefra.

Men Jacobsen nægter at lade sproget blive dikteret af forventningspresset.

Han vil ikke rangere titler. For ham er en vunden slutrunde altid noget, der skal værdsættes.

»Jeg synes altid bare, man skal være stolt og glad, hvis man vinder en slutrunde – om det så er den ene eller den anden.«

Alligevel erkender han, at netop denne EM-slutrunde rummer noget særligt. Ikke fordi den er vigtigere end andre – men fordi omstændighederne gør den anderledes.

Danmark har vundet EM før. To gange. Senest i 2012. Men for størstedelen af den nuværende trup er det en titel, de aldrig selv har stået med.

»Det betyder noget særligt. Ét, fordi det er på hjemmebane. To, fordi der er rigtig mange af de spillere, der er med, som ikke har vundet den.«

Hjemmebanen forstærker det hele. Jyske Bank Boxen. Herning. En hal, der allerede har sat sig i kroppen på både spillere og træner.

»Den der fantastiske følelse af at gå ind i en fyldt hal, der er klædt i rødt og hvidt,« siger Jacobsen. »At få lov til at spille en slutrunde på hjemmebane er virkelig specielt.«

Han har oplevet det før. I 2019. Og igen ved den seneste slutrunde, hvor Danmark også spillede kampe på dansk grund. Alligevel er det ikke blevet hverdag.

»15.000 mennesker i ryggen. Det er jo en drengedrøm, der går i opfyldelse.«

Slutrunden begynder netop dér. Den 16. januar. Mod Nordmakedonien. Første skridt på hjemmebane, hvor kulissen allerede er klar.

Men Jacobsen vil ikke tale om vejen længere frem. Ikke om semifinaler. Ikke om finaler. Og slet ikke om modstandere. Alligevel er der et billede, han ikke lægger skjul på.

»Jeg tror, at alle mine spillere – inklusive mig selv – drømmer om at spille en EM-finale i en fuld hal på hjemmebane. Det ville da være fantastisk.«

Den drøm står side om side med noget andet. Noget historisk.

For hvis Danmark vinder EM, vil holdet stå med VM-, OL- og EM-titlen samtidig. Noget kun Frankrig tidligere har formået.

»Den allerstørste motivation for mig er jo, at kunne vi stå med de tre store mesterskaber på samme tid. Så kunne man skrive sig ind i historiebøgerne på den måde også.«

Det er et perspektiv, der rækker ud over den enkelte slutrunde. Et perspektiv, der placerer den nuværende generation i en større fortælling om dansk herrehåndbold.

Alligevel er det ikke historiebøgerne, der fylder i hverdagen. Her handler det om struktur. Om kontinuitet. Om ikke at ændre noget, bare fordi rammerne er større.

»Der er ingen grund til at lave noget om. Det har egentlig fungeret meget godt til de to sidste.«

Fire VM-guld i træk og et OL-guld har skabt en metode, Jacobsen har tillid til. Derfor bliver der ikke rokket meget ved noget denne gang.

»Jeg kommer ikke til at ændre det helt store.«

Kontinuiteten er ikke et udtryk for manglende nysgerrighed, men for erfaring. For viden om, hvad der virker – også når presset er størst.

Det gælder ikke kun på banen. Også i hans eget arbejdsliv har kontinuitet og balance fået en ny betydning.

Overgangen fra klubtræner til landstræner har ikke bare været et jobskifte. Det har været et skifte i livsform.

»Noget af det, der har været en slags befrielse for mig, er jo, at jeg efter næsten 30 år ikke længere får stukket en kalender i hånden og ved, hvad jeg skal lave de næste 10-11 måneder.«

Han taler om tiden som spiller og træner, hvor kampprogrammerne styrede alt. Om rejserne. Om de tyske motorveje.

»Jeg har prøvet mange år at sidde på en tysk motorvej klokken halv fem om morgenen og have ondt alle mulige steder. Det er heller ikke noget, der er tillokkende.«

Savner han så klubtrænerlivet?

»Man kan da godt savne det nogle gange. Når man sidder og ser en fed kamp i Tyskland eller Danmark, så kan man da godt se sig selv stå der på sidelinjen.«

Men savnet stopper dér.

»Grundlæggende gør jeg ikke. Jeg er virkelig glad for mit job, og jeg er glad for den tid, jeg har.«

Landstrænerrollen giver ham noget andet. En mulighed for fordybelse. For overblik. For at arbejde på en måde, der passer ham bedre.

»Jeg arbejder bedst og når mest, når jeg arbejder hjemmefra. Og det prioriterer jeg også.«

Det betyder ikke, at han har trukket sig væk fra miljøet. Han rejser stadig. Ser kampe. Følger sine spillere tæt – både i Danmark og i udlandet. Men det er et bevidst valg, hvornår han pakker tasken.

»Jeg kommer stadig rundt og besøger mine spillere og siger hej, men jeg synes, jeg arbejder bedst hjemmefra.«

Her ser han håndbold. Meget håndbold. Analyserer. Taler med spillere. Holder kontakten ved lige.

»Jeg ser en masse håndbold og er i kontakt med mine spillere.«

Men håndbolden er ikke længere det eneste, der strukturerer dagene.

»Jeg interesserer mig jo også for mine børn. Er sammen med dem. Med mine kammerater.«

Der er plads til padel et par formiddage om ugen, hvis kroppen kan holde. Til golf om sommeren. Til foredrag. Til pauser, når slutrunderne er overstået.

»Efter slutrunden har jeg typisk en måneds pause, og så holder jeg foredrag i en periode.«

Han afviser ikke, at han en dag kan vende tilbage til klubtrænerlivet. Men det er ikke noget, der presser sig på.

»Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil afvise, at jeg bliver klubtræner igen. Men lige nu er jeg virkelig glad for mit job.«

Og så længe balancen er der, giver han ikke slip.

»Så længe det er så godt, som det er, så giver jeg ikke lige slip på det foreløbigt.«

Pressedagen lakker mod enden. Kameraerne pakkes sammen. Stemmerne i kælderetagen bliver færre. Sneen udenfor har ikke flyttet sig.

Slutrunden venter. Den begynder den 16. januar. Mod Nordmakedonien. I Jyske Bank Boxen.

For Nikolaj Jacobsen handler det ikke om at finde nye ord. Men om at bruge de rigtige. Og om at undgå det ene, han konsekvent nægter at tage i munden.

Fiasko.

Camille Jones vender tilbage med ny musik og koncerter i hele landet

Af

Andreas Andreassen

-

12:40 - 7. januar

0

Når Camille Jones i foråret tager sit anerkendte koncertkoncept Women In Office med på Danmarksturné, bliver det med stop i både Kolding, Odense og Fredericia. Publikum i Trekantområdet og på Fyn får dermed mulighed for at opleve et nyt kapitel i hendes musikalske fortælling, hvor nærvær, historier og et mere organisk udtryk er i centrum.

Turnéen falder sammen med udgivelsen af den nye single »Så’ det sagt«, som udkommer den 23. januar. Sangen markerer en personlig afrunding på en periode præget af store tab, hvor Camille Jones mistede både sin bror og sine forældre inden for kort tid. Med den nye sang vender hun sorgen udad og giver den form med både alvor og et underspillet glimt i øjet.

»For mig er sangen en opsang til døden – eller til skæbnen, hvis man hellere vil kalde det det. På et tidspunkt har man brug for at kigge op og spørge universet, om det virkelig kan passe. Jeg havde brug for at sige det højt,« fortæller Camille Jones.

Musikalsk bevæger hun sig denne gang væk fra den elektroniske klublyd, som mange stadig forbinder hende med fra verdenshittet »The Creeps«, og tilbage mod et mere levende, jazzet og håndspillet udtryk. »Så’ det sagt« er indspillet med musikere fra Benjamin Havs band Familien og bærer præg af sammenspil, luft og en lyd, der ligger tættere på hendes musikalske rødder.

Women In Office-konceptet har siden 2021 haft fast base på La Oficina på Frederiksberg, hvor Camille Jones har inviteret nogle af landets stærkeste kvindelige stemmer ind til intime koncerter med fokus på fortælling og fællesskab. Nu tager hun konceptet ud i landet for første gang. På turnéen deler hun scenen med Julie Maria, når de sammen præsenterer en række dobbeltkoncerter, der giver publikum adgang til maskinrummet bag musikken.

I Kolding gæster de Godset den 4. marts, mens Odense får besøg den 12. marts på Dexter. Turnéen når også Fredericia, hvor Camille Jones og Julie Maria den 9. april indtager Tøjhuset med en koncert, der lover både nye sange, stærke fortællinger og en stemning i øjenhøjde.

Senere på året vender Camille Jones tilbage til sin hjemmebane på Frederiksberg, hvor hun i oktober spiller på La Oficina med et syv mand stort band. Men inden da er foråret præget af møder med publikum i hele landet, hvor Women In Office for første gang folder sig ud som turné.

Klimaet har altid ændret sig – det er dokumenteret fakta

Af

Poul Rand

-

12:02 - 7. januar

0

Fakta først. Proportioner bagefter. Krisestemning og dommedagsprofetier hører ikke til i seriøs politik.

Klimaet har altid ændret sig. Det er veldokumenteret videnskab. MEN, debatten mister proportioner og historisk hukommelse. Naturens regnskab er langt ældre end vores – det bør respekteres, hvis klimapolitikken skal være både ansvarlig og troværdig.

Forskere kan rekonstruere klimaforhold langt tilbage i tiden ved hjælp af flere uafhængige metoder. Iskerner fra Grønland og Antarktis giver detaljerede data om temperatur og atmosfærens sammensætning op til 800.000 år tilbage. De viser tydelige cykler af istider og varmeperioder – længe før industrialisering, fossile brændsler og moderne samfund.

Træers årringe fungerer som naturlige klimaregistre. Sedimenter fra søer og have indeholder pollen, fossiler og kemiske spor, der dokumenterer vegetation og temperaturer gennem tusinder af år. Alle disse metoder peger i samme retning: Klimaet har aldrig været stabilt.

Historiske kilder understøtter dette billede. I den tidlige middelalder var klimaet lokalt i Europa markant varmere end senere. Omvendt oplevede Europa fra ca. 1300 til midten af 1800-tallet Den Lille Istid med hårde vintre, misvækst og fremrykkende gletsjere. Det ses i samtidige optegnelser, kunst og landbrugsdata.

I Jameson Land på Grønland er der fundet dinosaur-fodspor bevaret i sandsten fra sen Trias og tidlig Jura (ca. 210–190 mio. år gamle). På Bornholm – nær Hasle – er Danmarks eneste egentlige dinosaurusfund gjort: en enkelt tand fra en lille kødædende rovdinosaur (theropod), ca. 140 mio. år gammel, fundet omkring år 2000.

Vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på kloden, de fleste med middelklassens forbrug. Menneskelig påvirkning kan spille en rolle, men ansvarlig klimapolitik må bygge på hele klimahistorien, ikke på modeller og frygt. Når symbolpolitik løber foran teknik og økonomi, ender regningen hos borgerne – frygt erstatter proportioner, og alt forklares med menneskets CO₂.

138.468 gæster gjorde 2025 til Trapholts største år nogensinde

Af

Andreas Andreassen

-

11:53 - 7. januar

0

Der var noget i luften den sidste dag. Ikke bare kulde fra vinteren eller røgen fra faklerne foran hovedindgangen, men en stille erkendelse af, at noget var ved at slutte. Da dørene lukkede for sidste gang inden den store om- og tilbygning, havde Trapholt allerede skrevet sig ind i historien med det største besøgsår nogensinde.

138.468 gæster nåede gennem museets sale i 2025. Et tal, der ikke bare overgår året før, men markerer et kulturelt gennembrud for museet i Kolding. Stigningen på 28 procent i forhold til 2024 er ikke et resultat af én enkelt udstilling eller en tilfældig tendens. Det er kulminationen på et år, hvor Trapholt har formået at gøre kunst og design nærværende, vedkommende og fælles.

Museumsdirektør Karen Grøn glæder sig over opbakningen efter Trapholts største besøgsår nogensinde og ser frem mod genåbningen i 2027.

»2025 har været et helt enestående år for Trapholt. Det store besøgstal vidner om en stærk interesse for museet og for kunst og kultur generelt,« siger museumsdirektør Karen Grøn. Hun taler om et år, hvor interessen ikke blot har været stabil, men vedvarende helt frem til den sidste åbningsdag. Et år, hvor publikum ikke bare er kommet for at se udstillinger, men for at være en del af noget.

Det blev tydeligt den 30. december, hvor museet for sidste gang inden lukningen slog dørene op. Flere hundrede mennesker samledes foran bygningen til arrangementet Syng Trapholt til ro. Fakler blev tændt. Stemmer fandt sammen. Og midt i det hele stod museumsdirektøren selv og sang for.

»Det var meget bevægende at dele øjeblikket med de omkring 400 fremmødte, der med fakler i hånden sang og tydeligt viste, hvor stor en betydning Trapholt har for dem,« fortæller Karen Grøn. Det blev en afsked, der bar præg af både vemod og fællesskab. Et farvel, der ikke lukkede noget ned, men lagde noget i dvale.

For Trapholt lukker ikke, fordi interessen er væk. Tværtimod. Museet lukker, fordi rammerne skal følge med ambitionerne. De kommende 14 måneder står i forandringens tegn, hvor museet gennemgår en omfattende om- og tilbygning, der skal ruste det til fremtiden.

Når Trapholt genåbner i foråret 2027, vil publikum møde et museum med en udvidet gæstemodtagelse, en ny skulpturlounge og et fleksibelt formidlings- og craftcenter. Parken omkring museet bliver en endnu mere integreret del af oplevelsen, så grænsen mellem kunst, arkitektur og landskab opløses yderligere. Visionen er klar. Trapholt skal ikke bare være et sted, man besøger. Det skal være et sted, man opholder sig.

Men selvom bygningerne nu står stille, fortsætter museets arbejde. Gennem initiativet Trapholt To Go har museet rykket kunsten ud i byen og ud til borgerne. Samtlige 42 femteklasser i Kolding Kommune har været involveret i et omfattende samarbejde, hvor eleverne har besøgt museet, valgt et kunstværk og adopteret det som deres eget.

Arbejdet kulminerer i en stor kunstfestival i december 2026, hvor børnenes møde med kunsten bliver synligt for hele kommunen. Det er et projekt, der siger meget om Trapholts selvforståelse. Kunst er ikke noget, der kun hører til bag vægge og montre. Det er noget, der vokser i mødet mellem mennesker.

Samtidig deltager museet i lokale arrangementer og events, hvor publikum kan møde medarbejderne, høre om visionerne og følge med i, hvordan det nye Trapholt tager form. På den måde forbliver museet til stede, også mens dørene er lukkede.

Rekordåret 2025 står derfor ikke som et punktum, men som et komma. En overgang mellem det, der har været, og det, der kommer. Når Trapholt igen åbner, vil det være med erfaringen fra et år, hvor publikum strømmede til, sang med og tog ejerskab.

Og måske er det netop det, der forklarer succesen bedst. Trapholt har i 2025 ikke blot haft mange gæster. Museet har haft medspillere.

Bak op om AVISEN – bliv medlem

Regeringen tøver: Vil have mere tid før krav til bankerne lempes

Af

Andreas Andreassen

-

11:23 - 7. januar

0

Regeringen har endnu ikke besluttet, om den vil lempe de ekstra krav, som bankerne i dag er pålagt, når de låner penge ud til ejendomsselskaber. I stedet har den valgt at tage en tænkepause.

Baggrunden er en anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd, som i efteråret foreslog at skrue lidt ned for det såkaldte sikkerhedskrav – den systemiske buffer – som skal beskytte økonomien mod kriser på ejendomsmarkedet. Men selv om dansk økonomi ifølge regeringen står stærkt, er man ikke klar til at trykke på knappen endnu.

Årsagen er, at der fortsat kan gemme sig problemer på erhvervsejendomsmarkedet. Hvis store ejendomsselskaber får økonomiske vanskeligheder, kan det ramme bankerne – og i sidste ende hele samfundsøkonomien. Derfor vil regeringen nu have mere tid til at gennemgå tallene og konsekvenserne grundigt.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger, at balancen er svær.

Dansk økonomi har det godt, men der er stadig risici, især når det gælder erhvervsejendomme. Det skal håndteres klogt, så vi både passer på stabiliteten og ikke spænder ben for vækst og konkurrence, lyder det fra ministeren.

Den systemiske buffer fungerer i praksis som en ekstra pude, bankerne skal have liggende, hvis noget går galt. Jo højere risiko, desto større pude. Rådet har foreslået, at bankerne fremover ikke skal holde lige så meget ekstra kapital, når de låner ud til ejendomsselskaber med lav gæld i forhold til ejendommens værdi. I dag gælder lempelsen kun de allersikreste lån, men forslaget er at udvide grænsen.

Regeringen har dog ikke travlt. Den nuværende ordning gælder allerede frem til sommeren 2026, og derfor er der ifølge regeringen tid til at tænke sig om.

Hvornår der kommer en endelig beslutning, er endnu uklart. Indtil videre fortsætter arbejdet bag kulisserne, mens bankerne må leve med de nuværende krav.