Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.
Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.
Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:
Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.
Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.
Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.
Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.
Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.
ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.
Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.
Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.
Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.
Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.
AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.
Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.
ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er udarbejdet for Ældre Sagen og omfatter alle landets 98 kommuner.
Analysen konkluderer blandt andet, at færre kommuner end tidligere prioriterer støtte til pårørende. Kun 40 kommuner har i dag en pårørendevejleder, hvilket betyder, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder denne form for rådgivning og støtte.
Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har udviklingen store konsekvenser for de mange familier, der i stigende grad løfter opgaver, som tidligere lå hos kommunerne. »Pårørende har gennem flere år påtaget sig flere af de plejeopgaver, der før lå i kommunerne. Det har store personlige omkostninger. Det mindste, kommunerne kan gøre, er at sikre let adgang til professionel rådgivning. Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og det er forstemmende,« siger han.
Analysen bliver præsenteret i forbindelse med Pårørendedagen 2026, som Ældre Sagen og Pårørende i Danmark afholder i København. Her deltager forskere, fagfolk, pårørende og politikere i drøftelser om pårørendes vilkår, blandt andet med udgangspunkt i den nye ældrelov og manglen på personale i plejesektoren.
Ældre Sagen arbejder politisk for, at pårørendevejledere skal gøres til et lovkrav. Ifølge organisationen er der stor opbakning i befolkningen til ordningen. »Det er ikke længe siden, en Epinion-undersøgelse viste, at 81 procent af danskerne ønsker kommunale pårørendevejledere. Alligevel har alt for få kommuner faktisk en pårørendevejleder. Det skriger til himlen,« siger Bjarne Hastrup.
Ud over manglen på pårørendevejledere peger VIVE’s analyse på en række andre udfordringer. Mange medarbejdere i hjemmeplejen og på sundhedsområdet kender ikke kommunernes egne tilbud til pårørende, hvilket betyder, at borgere ikke bliver henvist til hjælp, selv hvor den findes. Samtidig har kun knap tre ud af fire kommuner retningslinjer for, hvordan pårørende inddrages i plejen.
Analysen viser også, at under halvdelen af kommunerne har tilbud, der skal forebygge psykisk og fysisk belastning blandt pårørende, selvom en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 78 procent oplever et stigende pres. Sammenlignet med 2020 er det nu under hver fjerde kommune, der har et mål om at forebygge helbredsudfordringer blandt pårørende, og kun to ud af ti kommuner vurderer selv, at de når ud til langt de fleste pårørende med behov for støtte.
Ældre Sagen har på baggrund af analysen henvendt sig til alle landets byråd samt til ældreministeren med en opfordring til, at retten til professionel støtte skrives direkte ind i ældreloven.
POLITIK. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der skal styrke beskyttelsen af blandt andre folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen rummer otte initiativer og har til formål at gøre det tryggere at påtage sig et politisk eller offentligt hverv.
Hos Kommunernes Landsforening bliver aftalen mødt med ros. KL’s formand, Martin Damm, glæder sig over, at der nu bliver sat handling bag ønsket om bedre beskyttelse af lokalpolitikere, som i stigende grad oplever chikane og trusler.
»Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, og som samfund skal vi tage det dybt alvorligt, når lokalpolitikere oplever chikane og trusler. For det kan have store konsekvenser for både den enkelte, familien og vores demokrati. Derfor er det virkelig godt og vigtigt, at der nu ligger en bred aftale,« siger Martin Damm.
Aftalen indeholder blandt andet initiativer, der skal sikre en mere direkte hjælp til lokalpolitikere, der oplever trusler eller chikane. Samtidig er der fokus på at forebygge, at problemerne opstår. Ifølge KL-formanden er det en vigtig balance.
»Dagens tiltag giver en mere direkte hjælp til os lokalpolitikere, når vi oplever trusler og chikane. Det er rigtig godt. Samtidig vil jeg også gerne kvittere for, at man også sætter ind med gode initiativer, der kan forebygge, at vi overhovedet ender i en situation, hvor hjælpen bliver nødvendig,« siger han.
Et centralt element i aftalen er en styrket beskyttelse af familiemedlemmer og pårørende. Derudover indeholder aftalen en direkte kontaktordning til politiet for folkevalgte samt et øget fokus fra politiets side på både fysisk og digital chikane og trusler.
Martin Damm peger på, at KL længe har efterspurgt, at anmeldelser om chikane og trusler bliver taget alvorligt. »Vi har netop efterspurgt, at alle henvendelser til politiet om chikane og trusler bliver behandlet med den alvor, det kræver. Derfor er det positivt, at man fortsætter og følger den direkte lokale kontaktordning, der blev indført i forbindelse med kommunalvalget, og at politiet sætter yderligere ind over for online chikane,« siger han.
Samtidig understreger han vigtigheden af, at den demokratiske dialog kan fortsætte uden frygt. »Som borger skal man naturligvis kunne gå i dialog med de lokale politikere. Og den gode dialog har vi heldigvis rigtig meget af hver eneste dag. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at vores familier og pårørende ikke bliver unødigt involveret. Derfor er vi også glade for, at der bliver sat ind, så dem, der udøver chikane mod politikere og deres familier, mærker en konsekvens,« siger Martin Damm.
NAVNENYT. Politidirektør Lasse Boje Nielsen tiltræder den 1. juni 2026 som ny rigsadvokat. Han overtager posten fra Jan Reckendorff, der går på pension med udgangen af maj.
Lasse Boje Nielsen har siden august 2021 været politidirektør for National enhed for Særlig Kriminalitet. Forinden har han haft en række ledende stillinger i centraladministrationen, blandt andet som centerdirektør i Styrelsen for Danmarks Fængsler samt som afdelingschef i både Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Justitsminister Peter Hummelgaard peger på Lasse Boje Nielsens brede erfaring fra hele straffesagskæden. »Lasse Boje Nielsen startede sin karriere på Justitsministeriets område som anklager ved Københavns Politi og har siden været chef i flere dele af organisationen. Han har med sin baggrund et indgående kendskab til anklagemyndigheden, den samlede straffesagskædes kerneopgave og Justitsministeriets koncern som helhed. Med Lasse Boje Nielsens mange stærke kvalifikationer og mangeårige erfaring på området er jeg sikker på, at han er den helt rette til at følge efter Jan Reckendorff og stå i spidsen for anklagemyndigheden,« siger ministeren.
Den kommende rigsadvokat ser selv frem til opgaven. »Jeg er stolt og ydmyg over at skulle stå i spidsen for anklagemyndigheden. Vi står et godt sted, og jeg ser frem til at bidrage til at gøre anklagemyndigheden endnu stærkere i de kommende år, hvor vi skal fortsætte arbejdet for rettidig retfærdighed og fastholde den store tillid, vi nyder i befolkningen,« siger Lasse Boje Nielsen.
Lasse Boje Nielsen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2006 og er 45 år.
REGIONEN. Region Syddanmark følger nu aktivt op over for patienter, efter der i forbindelse med et leverandørskifte har været problemer med forsinkede eller manglende breve. Regionen skiftede den 18. december 2025 leverandør af fysisk brevpost fra PostNord til dao, og i ugerne efter overgangen har både sygehuse og patienter oplevet udfordringer med brevleveringer.
Ifølge regionen er der dog generelt gode procedurer på plads til at håndtere situationer, hvor breve ikke når frem. Derfor vurderes det samlet set, at der ikke er tale om en større risiko for patientsikkerheden.
Koncerndirektør Kurt Espersen understreger, at regionen tager situationen alvorligt, men samtidig opfordrer patienter til ikke at være bekymrede. »Det er forventeligt, at der kan være større eller mindre udfordringer, når så stor en opgave overdrages fra én leverandør til en anden. Vi er derfor også i tæt dialog med dao om at få løst de udfordringer, der er opstået, hurtigst muligt. Det er vigtigt at understrege, at patienter ikke skal være urolige. Regionens sygehuse har klare og gennemprøvede procedurer, som sikrer, at de følger op, gensender brevene eller kontakter patienterne, hvis et brev ikke er nået frem,« siger han.
Regionen oplyser, at langt de fleste breve når frem, også selvom nogle kan være forsinkede. Hvis en patient ikke møder op til en aftale, undersøger sygehuset årsagen og kontakter patienten direkte, for eksempel telefonisk. Er et indkaldelsesbrev ikke kommet frem, bliver der sendt et nyt. Ved akutte indkaldelser bliver patienterne altid kontaktet både via telefon og brev for at sikre, at beskeden er modtaget.
Prøver, der sendes fra praktiserende læger og speciallægepraksis til regionens sygehuse, er ikke berørt af problemerne, da de transporteres via regionens eget transportsystem.
Regionen peger dog på, at én gruppe patienter skal være ekstra opmærksomme. Det gælder borgere, der har bestilt eller sendt et prøvekit til screening for tarmkræft eller livmoderhalskræft. Borgere, der er inviteret til tarmkræftscreening, modtager et informationsbrev flere uger inden prøvekittet ankommer. Hvis prøvekittet ikke er modtaget fire uger efter informationsbrevet, eller hvis der ikke er kommet svar inden for 10 hverdage efter indsendelse, kan regionens screeningsekretariat kontaktes.
Borgere, der har bestilt et selvtestkit til screening for livmoderhalskræft og ikke har modtaget det, eller som ikke har fået svar efter indsendelse, opfordres til at kontakte egen læge.
Region Syddanmark oplyser, at der fortsat er tæt dialog med dao, sygehusene og de øvrige regioner for hurtigst muligt at få styr på leveringerne, og forventningen er, at udfordringerne bliver løst snarest muligt.
BUSINESS. Luftfragten i Billund Lufthavn er kommet godt fra start i 2026. I januar blev der fragtet 7.202 tons gods gennem lufthavnen, hvilket er en stigning på 14 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Væksten gælder både eksport og import og markerer en positiv indledning på året for fragtområdet.
Administrerende direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, glæder sig over udviklingen, men maner samtidig til forsigtighed i forventningerne. »Vi har indledt året stærkt, og det er vi tilfredse med. Det er dog for tidligt at sige, om væksten fortsætter de kommende måneder. For året forventer vi fortsat samlet set fragtmængder på niveau med 2025, som var et af vores bedste år,« siger han.
Samtidig fortsætter udviklingen af lufthavnens fragtområde. I januar blev det offentliggjort, at Billund Lufthavn sammen med HT Transport investerer 80 mio. kr. i et nyt anlæg til luftfragt. Det kommende anlæg skal blandt andet rumme en cross-docking-terminal, der skal effektivisere håndteringen af gods.
Ifølge Jan Hessellund er investeringen et vigtigt skridt i den langsigtede udvikling. »Investeringen er et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af fragten i Billund Lufthavn. Cross-docking-terminalen skal bidrage til øget kapacitet, bedre flow og større fleksibilitet. Udvidelse er et vigtigt skridt i vores rolle som kritisk infrastruktur,« siger han.
Januar bød også på udfordringer i form af vintervejr. En af vinterens koldeste morgener ramte Billund, hvilket gav ekstra travlhed hos både de-icing-faciliteterne og snerydningen. Her arbejdede beredskabet for at sikre en stabil og sikker drift. »Januar viste endnu en gang, hvor vigtigt vinterberedskabet er. Det er afgørende for, at vi kan afvikle trafikken som planlagt og samtidig give de rejsende en god oplevelse,« siger Jan Hessellund.
På passagersiden var der derimod tilbagegang. I alt rejste 183.860 passagerer gennem Billund Lufthavn i januar, hvilket er 11 procent færre end i samme måned sidste år. De Kanariske Øer var blandt de mest populære charterdestinationer, og Las Palmas var den mest benyttede rute. Samtidig var skisæsonen i fuld gang, hvor Salzburg var den mest populære skicharterdestination.
Senere i februar deltager Billund Lufthavn igen på feriemessen Ferie for Alle i Herning, hvor de rejsende kan møde flere af lufthavnens flyselskaber og få inspiration til kommende rejser. »Ferie for Alle er en vigtig begivenhed for os. Her møder vi de rejsende ansigt til ansigt. På standen kan man høre om nye ruter, få inspiration til rejsen og stille spørgsmål om mulighederne fra Billund,« siger Jan Hessellund.
En brand i palmeolie på Fredericia Havn udløste en af de mest omfattende beredskabsindsatser i byens historie. Risikoen for eksplosion sendte borgere inden døre og førte til natlig evakuering af et boligområde. Første indsatsleder på stedet, Jes Andersen fra TrekantBrand, husker hvert minut. Ti år senere fortæller han om natten, hvor alt det, han var uddannet til, pludselig blev virkelighed.
En beredskabsmeddelelse fra Sydøstjyllands Politi lød som noget, man normalt forbinder med storbyer og katastrofefilm. Brand i palmeolie på Fredericia Havn. Risiko for eksplosion. Borgere blev bedt om at gå inden døre, holde døre og vinduer lukket og undgå rum, der vendte mod havnen. Et boligkvarter blev evakueret midt om natten.
Ti år senere husker Jes Andersen hvert minut.
»Det var meget surrealistisk, det indtryk, der mødte mig dengang. Det er et scenarie, man godt kan forestille sig i Danmarks historie, men som man aldrig regner med, at man selv skal stå midt i,« siger han.
Der findes nætter, der sætter sig fast i en by. Ikke som rygter eller løsrevne fortællinger, men som en fælles erindring, der bliver ved med at dukke op, når man taler om, hvad der egentlig kan ske. Nætter, hvor gaderne bliver stille på en unaturlig måde, hvor telefonerne gløder, men ingen helt ved, hvad de skal sige, og hvor sirenerne ikke bare er baggrundsstøj, men noget, der kryber ind under huden.
Sådan en nat var natten til den 3. februar 2016.
Jes Andersen var ikke på vej hjem. Han var ikke blevet ringet op fra sengen. Han sad på brandstationen i Fredericia. Der var kaffe på kanden, kolleger omkring bordet og den velkendte stemning af beredskab og rutine, hvor man ved, at der kan ske noget – men hvor det oftest ikke gør.
»Vi sad egentlig bare og snakkede og drak kaffe. Der var ikke noget, der tydede på, at det her skulle blive anderledes end så mange andre vagter,« fortæller han.
Så kom meldingen. »Først lød den på brand i en industribygning. Det er noget, vi kender, og noget, vi har trænet igen og igen. Men allerede mens jeg kører derned, ændrer billedet sig. Meldingen bliver opdateret til større udslip, og kort efter kommer der melding om kemikalieudslip. Vi får tre meldinger inden for meget kort tid, og hver gang flytter scenariet sig.«
Det er ikke bare flere oplysninger. Det er en eskalation, der ændrer alt. For når en brand på et industriområde bliver til et udslip – og derefter til kemikalier – flytter fokus sig fra slukning til konsekvenser. For mandskab. For borgere. For byen.
»På det tidspunkt ved man godt, at det her ikke bare er en almindelig brand. Så begynder man at tænke i afstande, i zoner og i, hvad man kan tillade sig at udsætte folk for,« siger Jes Andersen.
To minutter efter alarmen er gået, er han fremme. »Jeg holder dernede meget hurtigt. Og det første, der slår mig, er, at Strandvejen er helt mørklagt. Der er ingen lys. Ikke fordi det er nat, men fordi strømmen er gået. Det giver en meget mærkelig stemning.« Han kører lidt længere frem.
»Der kommer biler imod mig i den forkerte vejbane. De er ikke stressede eller aggressive. De er bare på vej væk. Instinktivt. Og der er endnu ikke sendt nogen officiel melding ud.« Jes Andersen standser, hopper ud af bilen og bevæger sig ind i et skadested, der endnu ikke har fundet sin form.
»Og så ser jeg menneskerne. Der er en masse folk, som enten er kommet gående eller i bil, og som bevæger sig mod de blå blink. Mod stedet. Det er det mest urovækkende i starten.« De går mod det, man normalt går væk fra. Mod lyset. Mod røgen. Mod det uvisse. Mod en havn, hvor ingen endnu helt ved, hvad der brænder, hvad der løber ud, eller hvor langt det kan nå.
»Det er der, det for alvor går op for mig, hvor stort det her kan blive. Ikke gennem tal eller kort, men gennem mennesker. Gennem den måde, de reagerer på.« Inden for det første minut på skadestedet begynder han at gøre det, han er uddannet til.
»Jeg aktiverer alle tre udrykningsenheder med det samme. Jeg får kaldt assistance fra Middelfart, Vejle og Kolding, og vi begynder at dele området op i skadesteder. Det hele sker meget hurtigt, fordi man ved, at hvis det her eskalerer yderligere, så skal strukturen være på plads fra starten.«
Området bliver delt op i tre skadesteder. Hvert med sin holdleder. Hvert med sit ansvar. Klassisk beredskabsledelse, men lagt ned over et skadested, der hele tiden ændrer karakter.
»Vi vidste ikke, hvad det var, der lå hen over vejen. Vi kunne se, at der lå noget stort og udefineret, men vi kunne ikke se, hvor det kom fra, eller om der kunne være nogen fanget. Og når man ikke ved det, så er man nødt til at handle ud fra det værst tænkelige.«
Han træffer beslutningen uden tøven. »Jeg bad holdlederen om at iværksætte personsøgning. Ikke fordi vi vidste, at der var nogen, men fordi vi ikke kunne udelukke det.« Kort efter ændrer branden karakter.
»Der kommer meldinger om ild inde i anlægget. Først forsøger man at slå det ned, men meget hurtigt udvikler det sig voldsomt. Vi bliver nødt til at trække styrkerne ud og tømme området.« Og midt i den bevægelse – mens man reorganiserer og forsøger at genetablere kontrol – kommer det opkald, der ændrer hele risikobilledet.
»Allerede kort tid efter er jeg i telefonen med en kemiker fra Beredskabsstyrelsen, som rådgiver mig under hele indsatsen.« Samtalerne er tekniske og præcise. De handler om mængder, om tanke og om forskellen på det, man kan se, og det, man skal frygte. »Det største problem er ikke de kubikmeter, der render ud. Det største problem er to tanke med palmeolie.«
Palmeolie er ikke bare olie. I store, opvarmede mængder kan den opføre sig uforudsigeligt. Og hvis en af tankene kollapser eller eksploderer, kan konsekvenserne række langt ud over havnens hegn. »Hvis der skete en eksplosion, og der kom en trykbølge, så ville vinduerne blive blæst ind.«
Det er her, myndighedernes kommunikation til borgerne får sin baggrund. Ikke i ønsket om at skabe frygt, men i behovet for at flytte mennesker væk fra risiko. Der bliver defineret zoner. En inderste zone, hvor evakuering er nødvendig. En ydre zone, hvor mennesker ikke må opholde sig i rum, der vender mod havnen. »Det handler ikke om panik. Det handler om risikostyring.«
Og så begynder den del af natten, som mange fredericianere stadig husker helt konkret: beskederne. Beredskabsmeddelelserne. Bankene på dørene. »Det gik virkelig hurtigt. Mange havde pakket en taske, da vi kom.« Brandfolk og politi deler området op. Hver vej får sin bemanding. »Brandmændene stod ved hver vej, og politiet hjalp til.«
For de fleste kan evakuering lyde som et administrativt begreb. I virkeligheden er det mennesker, der bliver vækket midt om natten. Børn, der bliver løftet ud af sengen. Ældre, der skal hjælpes. Nogle kan ikke selv komme ud. Der bliver sat busser ind. Enkelte borgere må transporteres ud med ambulance. Midt i arbejdet med zoner opstår også de gråzoner, ingen plan kan forudse. Et af dem er plejecentret Othello, som ligger tæt på den inderste risikozone.
»Othello lå lige på kanten. Udgangspunktet var, at alt inden for 500 meter skulle evakueres, men her var det ikke realistisk at flytte beboerne ud midt om natten.«
I stedet for en fuld evakuering blev der truffet en anden beslutning. Plejecentret lå på kanten af den zone, hvor kortet sagde »ud«, men virkeligheden sagde noget andet. »Man holdt beboerne væk fra de rum og facader, der vendte mod havnen. Det var det mest forsvarlige i den situation,« fortæller Jes Andersen og understreger, at det netop var et valg, hvor hensynet til mennesker vejede tungere end en mekanisk efterlevelse af afstande og cirkler.
Mens byen langsomt flyttede sig væk fra havnen, fortsatte indsatsen dernede – men med et klart skifte i fokus. Flammerne var ikke længere det centrale. Temperaturen var. »Det, vi havde brug for, var ikke så meget slukning. Det afgørende var at få kølet de omkringliggende tanke ned, så branden ikke bredte sig og udviklede sig yderligere,« siger han.
Her blev specialudstyr uundværligt. Østjyllands Brandvæsen havde både erfaring og kapacitet fra lignende hændelser, og deres bidrag blev afgørende i den fase af indsatsen, hvor det handlede om at holde situationen stabil frem for at vinde den hurtigt. »De havde udstyr og viden, som vi havde brug for i den situation,« siger Jes Andersen.
Samtidig voksede indsatsen i lag. Først de lokale styrker, der kendte området. Derefter nabostationer. Så specialenheder og ekstra kapacitet, som blev trukket ind, mens natten skred frem, og belastningen steg. Jes Andersen lægger ikke skjul på, at sådan en indsats også rummer fejl, misforståelser og øjeblikke, hvor tingene ikke lander, som man havde ønsket.
»Der vil ske fejl. Og der er en kæmpe belastning. Det er uundgåeligt i en indsats af den størrelse,« siger han – ikke som en undskyldning, men som en konstatering.
Alligevel insisterer han på, at historien ikke kun handler om risiko, pres og svære valg. Den handler også om det, der opstår, når mennesker arbejder tæt sammen under ekstreme vilkår. »Der var en kæmpe holdånd. Man passede virkelig på hinanden,« siger han.
Han vender tilbage til det dilemma, der i sidste ende definerer al beredskabsledelse: hvornår stopper man? Hvornår er indsatsen ikke længere forsvarlig – uanset hvor meget man gerne vil fortsætte? »Der findes ingen heltemod i at sætte folk ind i noget, man ikke kan kontrollere,« siger Jes Andersen.
Rammen for mandskabet var klar. De måtte gøre, hvad de kunne. Men de måtte ikke komme til skade. Og hvis situationen udviklede sig i en retning, hvor kontrollen gled, skulle de trække sig ud.
To gange blev området evakueret. To gange blev indsatsen reorganiseret. Og til sidst blev der trukket længere væk, fordi risikovurderingen pegede på, at faren kunne overstige de taktiske muligheder.
Klokken 01.00 kom den melding, der markerede et tydeligt skifte. Evakueringen af det umiddelbare fareområde var afsluttet. I de omkringliggende zoner skulle borgere fortsat holde sig indendørs og væk fra rum, der vendte mod havnen.
Det var den type formulering, der fortalte, at beredskabet havde bevæget sig fra akut kaos til kontrolleret usikkerhed. Ikke alt var sikkert. Men det mest kritiske var afværget.
Ti år senere er det ikke først og fremmest de tekniske detaljer, der sidder fast hos Jes Andersen. Ikke mængderne. Ikke modellerne. Ikke procedurerne.
Det er datoen.
»For mig er den 3. februar en dag, der bliver ved med at dukke op,« siger han.
Erfaringerne fra natten er blevet omsat til læring, undervisning og ændrede retningslinjer – ikke som efterrationalisering, men som praktisk viden, der har sat spor i måden, man arbejder med indsatsledelse på i dag.
»Jeg har været med til at ændre måden, vi arbejder med indsatsledelse på,« siger han.
Når man ser tilbage på branden på Fredericia Havn, er det let at hæfte sig ved de synlige billeder: røgen over havnen, afspærringerne, evakueringen midt om natten. Men den historiske kerne ligger et andet sted.
I hastigheden, hvormed beslutninger blev truffet, før svarene fandtes. I kompleksiteten, hvor en brand blev til udslip, til kemikalier, til palmeolie og eksplosionsrisiko. Og i konsekvensen, hvor en hel by i nogle timer måtte give slip på kontrollen og stole på, at systemet holdt.
Den nat holdt Fredericia vejret. Ikke fordi nogen ønskede drama, men fordi risikoen var reel – og fordi beslutninger blev truffet hurtigt nok til, at den værste mulighed forblev netop det.
»Det var meget surrealistisk,« siger Jes Andersen igen.
Og måske er det den mest præcise sætning, man kan sætte på en nat, hvor alt var virkeligt, men intet føltes normalt.
KULTUR. Når Fredericia Musicalteater den 9. februar har premiere på den Reumertnominerede familiemusical De Tre Små Grise, bliver det med særligt fornemt besøg i salen. De engelske komponister og forfattere George Stiles og Anthony Drewe har nemlig meldt deres ankomst til Fredericia.
Duoen står bag musikken og teksten til forestillingen og er internationalt anerkendt for en lang række succesfulde musicals, herunder Mary Poppins på Broadway og West End samt De Tre Bukke Bruse, der tidligere har haft stor succes i Danmark.
Fra børnemusical i Singapore til Fredericia
Idéen til De Tre Små Grise opstod oprindeligt i 2010, da Stiles og Drewe blev bedt om at skrive en musical for de yngste publikummer i Singapore. Opgaven var at tage udgangspunkt i en historie, som de fleste allerede kendte, og samtidig give den et klart budskab, et overskueligt persongalleri og en spilletid, der kunne fastholde helt små børn. »Det lød enkelt, men udfordringen var at gøre historien musikalsk, give den dybde og samtidig sikre, at skurken ikke blev for uhyggelig for børn,« fortæller Anthony Drewe.
Den tilgang blev udgangspunktet for en musical, der både rummer humor og tempo, men også et tydeligt fokus på fællesskab og familie. En kombination, som siden har vist sig at fungere på tværs af lande og sprog. I Fredericia har forestillingen tidligere spillet for udsolgte sale, og i 2021 blev De Tre Små Grise nomineret til Reumert som årets bedste musical- eller musikforestilling.
Komponist George Stiles og tekstforfatter Anthony Drewe har skrevet De Tre Små Grise, som nu får premiere i Fredericia.
At forestillingen har opnået den anerkendelse i Danmark, ser ophavsmændene først og fremmest som et resultat af det arbejde, der bliver lagt lokalt. »Nomineringen er i høj grad en hyldest til det hold i Fredericia, der har arbejdet med forestillingen. Vi elskede deres version af De Tre Bukke Bruse og glæder os meget til at se, hvad de har gjort med De Tre Små Grise,« siger George Stiles.
For Stiles og Drewe er Fredericia derfor ikke blot endnu et sted, hvor forestillingen opføres, men et miljø, hvor musicalgenren bliver taget alvorligt. »Det er vores andet besøg i byen, og vi er kommet igen, fordi vi havde en virkelig god oplevelse første gang. Fredericia Musicalteater er et vidunderligt sted og fortjener international opmærksomhed.«
Eventyr, humor og flere lag
Stiles og Drewe er kendt for at skrive musicals, der taler til både børn og voksne på samme tid. En bevidst tilgang, hvor ingen af målgrupperne bliver efterladt på sidelinjen. Inspirationen til den måde at fortælle historier på går helt tilbage til arbejdet med en anden klassisk fortælling af dansk oprindelse. »Da vi skrev Honk! over Den grimme ælling, var vi meget bevidste om at skabe en historie med flere lag. Noget fysisk og sjovt til børnene og humor og eftertanke til de voksne. Den tilgang har vi taget med os siden,« forklarer Anthony Drewe.
Foto: Sebastian Løndal
Den samme tanke ligger til grund for De Tre Små Grise, hvor eventyret har fået en ny vinkel. Her er grisene en familie med indbyrdes dynamik, ulven har en forhistorie med dem, og fortællingen handler ikke kun om at bygge det rigtige hus, men om at holde sammen, også når det bliver svært.
En musical i børnehøjde med store ambitioner
For ophavsmændene er det afgørende, at forestillingen fungerer som børnenes møde med teater. Det er her, nysgerrigheden skal vækkes, og oplevelsen skal kunne mærkes med det samme. »Hvis børnene griner, klapper og lever med, ved vi, at det fungerer. Hvis de begynder at vrikke på stolen, ved vi det også med det samme,« siger George Stiles.
Målet er ikke alene at underholde i øjeblikket, men at give børnene noget, de tager med sig videre. »Vi håber, at børnene tager en følelse af forundring med sig hjem, og måske et ønske om at komme i teatret igen. Eller selv stå på en scene en dag.«
Opgraderet version i nye rammer
Den kommende opsætning er tilpasset AHA Salen og bliver større end tidligere versioner. Forestillingen spiller i vinterferien 2026 og er anbefalet fra fire år.
Med Stiles og Drewe i salen til premieren bliver det ikke bare et gensyn med en populær forestilling, men også et øjeblik, hvor Fredericia igen får besøg af navne, der har været med til at forme musicalgenren langt ud over byens grænser.
Ældreminister Mette Kierkgaard oplyser, at hun træder ud af regeringen for at være mere sammen med sin familie, efter at hendes mand gennemgår et omfattende kræftforløb. Hun fortsætter i Folketinget frem til næste valg.
Ældreminister Mette Kierkgaard har forklaret baggrunden for sin beslutning om at forlade regeringen. I et opslag på Facebook skriver hun, at beslutningen hænger sammen med hendes mands sygdom og familiens situation.
»Behandlingen er gået godt, men nu melder senfølgerne sig, og de er desværre kun lige begyndt,« skriver hun og henviser til, at hendes mand gennemgår et omfattende kræftforløb.
Hun understreger, at familien står sammen, men at behovet for hendes tilstedeværelse er vokset.
»Thomas er stærk, og det er vores to drenge på 17 og 19 år også. Men de vigtigste mennesker i mit liv får mere og mere brug for mig hjemme i Ribe,« skriver hun.
På den baggrund har Mette Kierkgaard truffet beslutning om ikke at genopstille til Folketinget og samtidig træde ud af regeringen.
»Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller til Folketinget, og derfor stopper jeg naturligt også som minister i dag,« skriver hun.
Mette Kierkgaard oplyser samtidig, at hun fortsætter sit arbejde som medlem af Folketinget frem til næste valg.
Statsministeren præsenterer den nye ældreminister for Kong Frederik X klokken 11.30. Der vil efterfølgende være et kort doorstep på Amalienborg Slotsplads. Klokken 12.30 finder den formelle overdragelsesceremoni sted i Ældreministeriet, hvor den afgående ældreminister Mette Kierkgaard giver stafetten videre til sin partikollega Henrik Frandsen.
Når Royal Run ’26 afvikles 2. pinsedag, bliver Middelfart igen centrum for en af landets største motionsbegivenheder. H.M. Kongen deltager personligt i løbet i Middelfart, som er blandt de fem værtsbyer ved det hidtil største Royal Run.
Middelfart får fornemt besøg, når Royal Run 2026 afvikles den 25. maj. Her stiller Kong Frederik X selv til start og løber gennem byens gader sammen med tusindvis af deltagere.
Royal Run ’26 samler i alt 111.500 deltagere og sætter dermed ny deltagerrekord. Løbet afvikles samtidig i Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg og markerer endnu en gang motionsfestens rolle som et landsdækkende fællesskabsevent.
Startskuddet går i Randers, hvor Kongen indleder dagen, inden han fortsætter til Middelfart og senere København/Frederiksberg. Samtidig deltager Dronning Mary i Royal Run i Helsingør, mens Kronprins Christian stiller til start i Ringkøbing.
Hos arrangørerne ser man frem til endnu en folkefest, hvor byer og generationer mødes i bevægelse.
»Vi glæder os til sammen med værtsbyerne at skabe endnu en stor oplevelse for deltagerne i et historisk stort Royal Run. Motionsfesten 2. pinsedag har på kort tid etableret sig som et samlingspunkt, der binder byer og generationer sammen,« siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.
Også i Danmarks Idrætsforbund peger man på bredden som en afgørende styrke.
»Royal Run er en folkefest, hvor fællesskabet fylder mere end formen. Hver tredje deltager er med i et motionsløb for allerførste gang, og det viser, at Royal Run er for alle,« siger Morten Mølholm, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund.
Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af Kongens 50-års fødselsdag og er siden blevet en fast tradition 2. pinsedag. I Middelfart ventes både løbere og tilskuere igen at fylde byen, når Kongen snører kondiskoene og løber gennem byen.
Middelfart Kommune oplyser samtidig, at planlægningen af Royal Run i Middelfart allerede er i fuld gang. Omkring 14.000 deltagere har startnummer til løbet, og der forventes både tusindvis af tilskuere og cirka 500 frivillige på dagen. Ifølge borgmester Anders Møllegaard bliver Royal Run en mulighed for at vise Middelfart frem for resten af landet.
»Vi er meget stolte over, at Kongen kommer til Middelfart, når vi er værtsby for Royal Run. Dagen er en fantastisk anledning til at vise vores kommune frem fra sin bedste side med alt, hvad den rummer af enestående natur, fællesskaber og oplevelser,« siger han.
Kommunen understreger, at Royal Run er mere end selve løbet 2. pinsedag. I ugerne op til afholdes der lokale ’Træn med’-arrangementer og mindre såkaldte ’side runs’ i samarbejde med foreninger, skoler, daginstitutioner, plejehjem og lokale virksomheder som optakt til motionsdagen.
