Regeringen vil sætte ind over for systematiske forhånelser af religiøse skrifter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:

Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.

Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.

Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.

Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.

Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.

Sejrens pris

Af
Andreas Andreassen
-
0

Venstre kunne i 2001 vælte Socialdemokratiet og regere Danmark i et årti. Et kvart århundrede senere fik partiet sit dårligste valg siden 1910, og kritikken kommer nu indefra, helt ude fra et byrådsmedlem i Fredericia. Hvordan endte sejrherren her?

Læs essayet her

Frihed kræver også handlekraft

Af
Andreas Andreassen
-
0

På denne dag i 1849 fik Danmark sin første grundlov, og i 1953 blev den nuværende til. Grundloven er fundamentet under alt det, vi holder af. Den frie stemmeret, det frie ord, retten til at slutte sig sammen og stille op. Grundlovsdag er dagen, hvor vi med rette fejrer, hvor langt vi er nået.

Men en forfatning er ikke kun en samling rettigheder. Den er også en konstruktion, der skal kunne bære et land. Og netop her melder et spørgsmål sig med fornyet styrke i år. Danmark har lige været vidne til de længste regeringsforhandlinger i historien. Det krævede flere kongerunder, to skiftende undersøgere og ti ugers tovtrækkeri, før en regering kunne træde frem. Ved valget i marts var tolv partier opstillet, og alle tolv kom ind.

Tolv partier i ét folketing. Det er udtryk for en levende demokratisk mangfoldighed, og det skal man ikke kimse ad. Men det er også en opskrift på et parlament, hvor det bliver stadig sværere at samle flertal, hvor regeringsdannelser trækker i langdrag, og hvor de yderste og mindste kan få en vægt, der langt overstiger deres størrelse.

Danmarks spærregrænse er på to procent. Den blev indført i 1953 og har ligget urørt siden. Det placerer os i den absolut lave ende internationalt. Sverige og Norge kræver fire procent, Tyskland fem. De grænser er ikke sat for at lukke folk ude, men for at sikre, at et parlament kan fungere, at et land kan regeres, at vælgernes stemmer omsættes til beslutninger og ikke blot til endeløse forhandlinger.

Vi mener, tiden er kommet til at hæve den danske spærregrænse. Ikke dramatisk, men mærkbart, til tre eller fire procent. Ikke for at svække demokratiet, men for at værne om dets handlekraft. Et demokrati skal ikke kun kunne rumme mange stemmer. Det skal også kunne træffe beslutninger.

Indvendingerne er reelle, og de skal høres. Forskere som Rune Stubager og Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at en spærregrænse er en grundlæggende del af demokratiet, som ikke bare rykkes fra den ene dag til den anden, og at den uvægerligt rammer nogen. Et parti som Alternativet, der i 2022 fik 2,6 procent, ville med en grænse på fire procent slet ikke have været i Folketinget. Det er prisen, og den skal man være ærlig om. En højere grænse beskytter regerbarheden, men den koster i bredde.

Derfor bør en forhøjelse følges af det, Kristendemokraterne med rette har peget på. Gør det til gengæld lettere at stille op. Fjern de benspænd i vælgererklæringssystemet, som de etablerede partier har rejst om sig selv. En højere tærskel for at komme ind må modsvares af en lavere tærskel for at forsøge. Ellers bliver det blot en mur, de store bygger for at holde de små ude.

Grundloven gav os friheden. Men frihed uden evnen til at handle bliver med tiden til afmagt. På en dag, hvor vi fejrer det, vi byggede i 1849 og 1953, klæder det os at spørge, om ikke netop respekten for det demokratiske håndværk kræver, at vi tør justere maskineriet, så det også kan bære fremtiden.

Det gratis, der ikke er gratis

Af
Andreas Andreassen
-
0

Har du hørt, at vi får gratis tandlæge? Gratis busser for de unge. Gratis fertilitetsbehandling uden loft. Gratis det ene og gratis det andet. Sådan lyder det, når den nye firkløverregerings grundlag bliver foldet ud, og ordet går igen, til man næsten tror på det.

Men sandheden er en anden. Intet af det er gratis. Tandlægen skal betales. Bussen skal betales. Hver eneste af de gode gerninger, der nu loves, har en pris, og den pris ender et sted. Spørgsmålet er bare hvor.

Margaret Thatcher sagde det skarpere, end nogen dansk politiker tør i dag i 1983. »Der findes ikke offentlige penge, der findes kun skatteydernes penge.« Staten har ingen formue ud over den, borgerne selv tjener. Vil staten bruge mere, kan den kun låne eller beskatte. Den anden, der skal betale, er dig.

Alligevel lader det mere og mere til, at retorikken lykkes. Når noget kaldes gratis tilstrækkelig mange gange, holder vi op med at spørge til regningen. Vi hører løftet, ikke betingelsen. Og betingelserne er der. Store bededag vender først tilbage i 2030, og kun hvis beskæftigelsen forinden er steget tilsvarende. Gratis tandpleje for hele befolkningen er først fuldt indfaset i 2035. Flere steder skriver regeringen ligeud, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det er en høflig måde at sige, at pengene ikke er fundet endnu.

Der er intet galt i at ville borgerne det godt. En regering skal turde love noget, og flere af forslagene er både kloge og rimelige. Men en avis skal turde minde om, at gratis er det mest bekostelige ord i det politiske sprog. Det får os til at slappe af, netop når vi burde spørge skarpest.

Så lad os stille spørgsmålet, mens løfterne stadig er friske. Hvad koster det, og hvem betaler? Indtil svaret foreligger, gør man klogt i at læse ordet gratis, som det fortjener at blive læst. Med et stille forbehold, og med Thatchers sætning i baghovedet.

Ny regering på plads: To syddanske ansigter i Mette Frederiksens ministerhold

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Efter de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien har Danmark fået en ny regering. Statsminister Mette Frederiksen præsenterer onsdag formiddag sit ministerhold for Kong Frederik X på Amalienborg, og to af de enogtyve ministre har rødder og valgkreds i Trekantområdet.

Regeringen Mette Frederiksen III hviler på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. De fire partier råder tilsammen over 82 af Folketingets 179 mandater og støttes desuden af Enhedslisten og Alternativet. Regeringen afløser Frederiksen II, der har fungeret siden valget blev udskrevet.

Christian Rabjerg Madsen fra Kolding bliver minister for natur og dyrevelfærd. Det er en post med tyngde i et regeringsgrundlag, der lægger op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion og et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Dyrevelfærdskontrollen flyttes fremover til hans ansvarsområde, og forbuddet mod ekstremavl i griseproduktionen skal være fuldt indfaset i 2035. For et erhverv, der fylder meget i Syddanmark, bliver Rabjerg Madsen dermed en central figur.

Jeppe Bruus, der stillede op i Middelfartkredsen, bliver forsvarsminister. Han træder ind på et tidspunkt, hvor netop forsvaret er blandt regeringens største økonomiske prioriteter. Grundlaget slår fast, at udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, hvoraf tre en halv procent går til forsvaret. Bruus kommer fra posten som minister for grøn trepart.

De fire partiledere fordeler de tunge poster mellem sig. Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, mens Pia Olsen Dyhr fra SF bliver økonomi- og indenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne fortsætter som udenrigsminister, og Radikale Venstres Martin Lidegaard bliver erhvervs- og konkurrencekraftsminister. To socialdemokratiske topprofiler bytter poster, idet Peter Hummelgaard rykker fra Justitsministeriet til Finansministeriet, mens Nicolai Wammen går den modsatte vej og bliver justitsminister.

Blandt de øvrige ansigter er Ida Auken, der bliver sundheds- og kirkeminister, og Maria Reumert Gjerding, tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der overtager Miljøministeriet. Magnus Heunicke skifter til Undervisningsministeriet, og Jakob Engel-Schmidt bliver skatte- og vækstminister.

Senere onsdag følger overdragelsesforretningerne i de berørte ministerier, hvor de afgående ministre giver nøglerne videre. Med det på plads kan den nye regering gå i gang med at omsætte de fjorten kapitler i regeringsgrundlaget til konkret politik.

Regeringen Mette Frederiksen III

Statsminister Mette Frederiksen

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard

Finansminister Peter Hummelgaard

Justitsminister Nicolai Wammen

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa

By-, land- og transportminister Signe Munk

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov

Undervisningsminister Magnus Heunicke

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen

Forsvarsminister Jeppe Bruus

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt

Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen

Kulturminister Zenia Stampe

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen

Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark

Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin

Miljøminister Maria Reumert Gjerding

Læs også

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været ti uger undervejs. Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre danner regering sammen. De kalder sig selv firkløverregeringen, og forhandlingerne bag den er de længste i danmarkshistorien.

Statsminister Mette Frederiksen takkede sine tre regeringspartnere og rettede en særlig tak til Enhedslisten og Alternativet, der udgør det parlamentariske grundlag. Hun beskrev deres bidrag som professionelt og sagde, at de havde sat et markant præg på grundlaget, selvom de næppe kan skrive under på hvert komma. »Vi har gjort det umulige muligt,« lød det.

Grundlaget hedder »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« og fylder fjorten kapitler. Det spænder fra børn og folkeskole over landbrug og energi til forsvar og rigsfællesskab. Her er hovedlinjerne.

Billigere fødevarer og et nyt skattesystem

Det økonomiske omdrejningspunkt er en skattereform. Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så hurtigt det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig afskaffes mellemskatten og toptopskatten. Tilbage står et system med en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner om året og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover.

Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint over tre år, dog ikke for den finansielle sektor. Til gengæld indføres et loft over rentefradraget, og arveafgiften lægges om, så store boer over ti millioner kroner beskattes hårdere. Finansieringen hentes blandt andet ved at fastholde afgiften på chokolade og sukker, sanere erhvervsstøtten og fastfryse en række beløbsgrænser i to år.

For Lars Løkke Rasmussen var økonomien det bærende. »Økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund,« sagde Moderaternes leder, der lagde åbent frem, at han helst havde set en regering på midten. Det lod sig ikke gøre, konstaterede han, men en regering hen over midten »kan også noget«.

Den grønneste regering, lyder selvbilledet

SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte den nye regering »den grønneste nogensinde« og »børnenes regering«. På landbrugsområdet lægger grundlaget op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion, der skal ske gennem en firepartsaftale mellem staten, landbruget, arbejdsmarkedets parter og natur- og dyreorganisationer. Forbuddet mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035, og forbuddet mod halekupering i 2030.

Regeringen vil indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder med lovgivning allerede i år, fastholde den grønne trepart med omlægning af 390.000 hektar og udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. På energiområdet er målet, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, og at klimaneutralitet i 2045 skrives ind i klimaloven.

Pia Olsen Dyhr lagde ikke skjul på, at noget gør ondt på hendes parti. Lettelsen af selskabsskatten er ingen SF-mærkesag, men den sker »på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst«, sagde hun og fastholdt, at grundlaget samlet set øger ligheden.

Børn, sundhed og store bededag

Radikale Venstres Martin Lidegaard talte om en generationskontrakt og om mere leg, læring og nærvær i skolerne. Regeringen afsætter fem milliarder kroner varigt til folkeskole og dagtilbud, vil løfte de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst, og gennemfører aldersgrænsen på femten år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra tretten.

På sundhedsområdet er ambitionen gratis tandpleje for hele befolkningen, fuldt indfaset i 2035 og med start hos førtidspensionister og udsatte i 2027. Loftet over gratis fertilitetsbehandling afskaffes, og de folkepensionister, der har mindst, får 1.000 kroner ekstra om måneden. Store bededag genindføres som helligdag fra 2030, hvis en tilsvarende stigning i beskæftigelsen forinden er fundet.

En sikker hånd på rattet

Forsvar og sikkerhed fylder meget. Udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, og NATO-målet indfries samme år. Lars Løkke Rasmussen kaldte regeringen en garant for »en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi står i«, og pegede på, at en lille nation både skal værne om de internationale regler og turde udfordre fortolkningen af dem, ikke mindst menneskerettighedskonventionen.

Et nyt kapitel om kunstig intelligens og et kommende medieforlig peger desuden mod en modernisering af mediestøtten med særligt fokus på unge, der ikke længere finder de traditioneller medier. Her slår grundlaget fast, at der ikke skal gives mediestøtte til nyheder, der er genereret af kunstig intelligens.

Det samlede regnestykke står stadig hen i det uvisse. Regeringen henviser flere steder til, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det fulde ministerhold præsenteres onsdag.

Wefleet samler ejerskabet og skærper ambitionerne

Af
Janus Bang
-
0

Den fredericiabaserede softwarevirksomhed Wefleet ændrer ejerkreds, efter at Dansk Autologik og AutoProff er købt ud. Fremover ejes virksomheden af Byens Bilpleje, SharksMedia og Nuppnau Holding – og visionen er klar: uafhængighed i markedet og fuld frihed for kunderne.

Wefleet, der siden 2020 har udviklet sig fra et enkelt Excel-ark til en softwareplatform, der styrer hundredtusindvis af bilers processer årligt, gennemfører nu et ejerskifte, som markerer begyndelsen på et nyt kapitel i virksomhedens historie. Dansk Autologik og AutoProff, der begge har været med fra begyndelsen som medstiftere, træder ud af ejerkredsen, og aktierne samles hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding med CEO Thomas Nuppnau i spidsen.

Baggrunden for ændringen er strategisk. Wefleet er vokset ud af den ejerkreds, der blev skabt i opstartsfasen, og virksomheden samler nu ejerskabet hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding for at styrke sin position som en åben og uafhængig softwarepartner, der kan servicere alle aktører i markedet.

»Vi skylder vores hidtidige ejerkreds en stor tak for at have været med til at bygge Wefleet op fra grunden. Samarbejdet har givet os et stærkt netværk, dyb brancheviden og et fundament, vi kan stå på. Nu åbner vi et nyt kapitel, hvor vi for alvor kan fokusere på det, der driver os: at udvikle vores data- og softwareplatform, vinde nye kunder og tage Wefleet ud over landegrænserne,« siger Thomas Nuppnau, CEO i Wefleet.

Ejerskiftet ændrer ikke på de eksisterende forretningsrelationer. Både AutoProff og Dansk Autologik fortsætter som kunder hos Wefleet, og den store brancheviden, der har præget samarbejdet hidtil, forsvinder ikke, men omsættes nu i en ren kunde-leverandør-relation fremfor en ejerrelation.

Visionen bag det nye ejerskab er klar: Wefleet skal bevare sin uafhængighed i markedet og lade det være op til kunderne at definere deres bils rejse – hvordan den skal se ud, hvem der skal levere ydelserne, og hvilke systemer der skal tale sammen. Det er udgangspunktet for det nye kapitel, og det er den friheds- og åbenhedstænkning, der har gjort Wefleet til en eftertragtet platform blandt bilimportører, leasingselskaber og forhandlere i hele Norden.

»For Byens Bilpleje giver det god mening at fortsætte engagementet i Wefleet. Vi kan se, at platformen gavner vores egen forretning, men det handler også om at være tæt på og følge med i, hvordan det generelle økosystem i bilbranchen udvikler sig. Projektet er ambitiøst, og jeg er glad for det samarbejde, vi har haft med de øvrige parter i ejerkredsen. Vi ser frem til et fortsat tæt og strategisk samarbejde med både AutoProff og Dansk Autologik – nu på en ny måde,« siger Dennis Odgaard, Group CEO i Byens Bilpleje.

»AutoProff og AutoScout24 står over for en række strategiske valg, der peger i en anden retning, og vi har brug for at gå vores egne veje. Men det har været et spændende projekt at være en del af, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet omkring vores fælles kunder. Vi ønsker Wefleet, Byens Bilpleje og Sharks Media alt det bedste på den videre rejse,« siger Peter Duedahl Sørensen, CEO i AutoProff.

»Jeg har været bestyrelsesformand i syv måneder, hvor jeg blandt andet har haft til opgave at sørge for at det nye ejerskab kom i mål på bedst mulige måde for alle og i særdeleshed for selskabet. Processen omkring ejerskiftet er kørt professionelt, og jeg er glad for, at alle parter fortsætter samarbejdet. Wefleet er en enormt spændende virksomhed, nytænkende og inspirerende – og det er fedt at rammerne nu er på plads til at de kan fortsætte deres vækst« siger Jens Nordestgaard Andersen, bestyrelsesformand. 

Wefleet beskæftiger i dag otte medarbejdere og tæller kunder som FDM Test & Bilsyn, Nielsen Car Group og Semler Mobility Retail. Virksomheden har tidligere modtaget prisen som Årets Leverandør i den danske bilbranche og er i gang med en nordisk ekspansion fra hovedkvarteret på Vesterballevej i Fredericia.

FAKTABOKS: Wefleet ApS
Virksomhed: Wefleet ApS
CVR: 42 18 19 94
Hovedkvarter: Vesterballevej 6A, 7000 Fredericia
CEO: Thomas Nuppnau
Stiftet: 2020
Ejerkreds: Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding
Medarbejdere: 8
Produkter: Wefleet (SaaS-platform til proces- og flådestyring), CarInspector (SaaS-baseret inspektionsværktøj), skræddersyet IT-udvikling til bilbranchen
Målgruppe: Bilimportører, leasingselskaber, brugt- og nybilsforhandlere, mobility-udbydere og OEM’er
Kontakt: +45 60 10 70 10 | wefleet.dk

Ny regering på plads: Mette Frederiksen får Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale med

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter ti ugers politisk dødvande er der nu en ny dansk regering på vej. Foran Kongeskibet Dannebrog på havnen i Odense meddelte fungerende statsminister Mette Frederiksen søndag aften journalisterne, at hun efter lange forhandlinger har samlet en regering.

»Der kan dannes en regering efter lange forhandlinger,« lød det fra statsministeren.

Den kommende regering bliver et samarbejde mellem Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale. Beskeden faldt, kort efter at Mette Frederiksen ombord på Kongeskibet havde orienteret Hans Majestæt Kongen om, at forhandlingerne var i mål.

Hvad Kongen sagde ved den lejlighed, ville statsministeren dog ikke ud med. Det skulle blive ombord på skibet, lod hun forstå med henvisning til de royale rammer i Odense Havn.

Selvom rammerne om en ny regering nu er på plads, må danskerne væbne sig med en smule tålmodighed, før billedet er helt klart. Mette Frederiksen oplyste, at den nye regering allerede mandag vil præsentere sit politiske grundlag, mens navnene på de kommende ministre først bliver offentliggjort onsdag.

Klokken 21.55 forlod statsministeren Odense Havn.

Ny regering på vej: Kongen modtager statsministeren på Dannebrog i aften

Af
Janus Bang
-
0

Efter mere end ti uger uden en siddende regering ser den langtrukne danske regeringskrise nu ud til at nærme sig sin afslutning. Kongehuset har søndag aften meldt ud, at Hans Majestæt Kongen modtager den fungerende statsminister ombord på Kongeskibet Dannebrog klokken 21.30 – et signal, som flere politiske iagttagere tolker som et tegn på, at en ny regering kan være lige om hjørnet.

At mødet finder sted på selve Kongeskibet er ikke tilfældigt. Kong Frederik og Dronning Mary er netop nu på deres længe planlagte sommertogt, der mandag indledtes i Odense og fortsætter til Grenaa, inden det efter planen afsluttes i Holbæk senere på ugen. Dannebrog ligger derfor ude i landet og ikke ved sin sædvanlige plads i Københavns Havn, og dermed må den formelle del af regeringsdannelsen for en gangs skyld foregå fra et skibsdæk frem for fra Amalienborg.

Vejen hertil har været usædvanligt lang. Efter folketingsvalget den 24. marts indgav Mette Frederiksen dagen efter regeringens afskedsbegæring, og siden har SVM-regeringen fungeret som forretningsministerium. Valget efterlod et splittet folketing, hvor hverken rød eller blå blok havde flertal alene. Det har udløst hele tre kongerunder: Først blev Mette Frederiksen udpeget som forhandlingsleder, dernæst overtog Venstres formand Troels Lund Poulsen opgaven, og da han måtte give op, landede ansvaret den 23. maj atter hos Mette Frederiksen, denne gang med opbakning fra 98 mandater.

Hvad mødet på Dannebrog konkret munder ud i, står endnu ikke klart. Når en ny regering er dannet, er det Kongens opgave formelt at udnævne ministrene, men det fremgår ikke af kongehusets udmelding, om aftenens møde markerer den afsluttende udnævnelse eller blot en orientering om forhandlingernes stade. Til sammenligning tog det seks uger at danne regering efter valget i 2022.

Indtil videre er det eneste faste holdepunkt tidspunktet: klokken 21.30 ombord på Kongeskibet Dannebrog.

Dansk gastronomi når nye højder med årets Michelin-stjerner

Af
Andreas Andreassen
-
0

En enkelt restaurant stod tilbage som den helt store vinder, da Michelin Guide Nordic Countries 2026 blev præsenteret ved den årlige ceremoni i Tivoli i København mandag aften. Kadeau Copenhagen blev forfremmet fra to til tre stjerner og rykker dermed ind i den absolutte verdenselite, den smalle kreds af køkkener, som Michelin betegner som det ypperste inden for madlavning.

For den københavnske restaurant er det kulminationen på en stille, men vedholdende stigning. Under ledelse af medstifter Nicolai Nørregaard har Kadeau Copenhagen været i fremgang siden åbningen i 2011, og restauranten, der er søsterhus til den oprindelige Kadeau på Bornholm, fik sin første stjerne i 2013 og sin anden i 2018. At nå hele vejen til tre stjerner er en bemærkelsesværdig bedrift, ikke mindst i lyset af, at Nørregaard er fuldstændig autodidakt. Inspektørerne fremhævede en madlavning med et poetisk flow og en ægte fornemmelse af stedet, hvor de fleste råvarer kommer fra Bornholm, og menuerne følger sommerens høstsæson og vinterens konserveringssæson.

Danmark er dermed nu repræsenteret helt i toppen af den nordiske gastronomi. Samlet anbefaler 2026-udgaven 286 restauranter i Norden, heraf seks med tre stjerner, 15 med to stjerner, 78 med én stjerne og 48 med en Bib Gourmand. De to øvrige forfremmelser til to stjerner gik til Gaptrast i Bergen og Grön i Helsinki, mens ingen danske huse i år rykkede op i to-stjernet klasse.

Til gengæld var der dansk fremgang længere nede ad rangstigen. Fem danske restauranter modtog en stjerne i år. To af dem blev forfremmet fra Main Selection: Akmē i København, drevet af kokkene Emil Hassan Lyngbæk og Valdemar Junge Norvang, samt Bach & Nurup i Aalborg under kok Christian Nurup. Dertil kom tre helt nye stjernerestauranter, ESSE i København med Matthew Orlando ved roret, Lille Mølle i København med Christoffer Sørensen og, ikke mindst, Okê i Skagen med kokken Jack Cramer, der trækker stjernen helt op i toppen af Jylland.

Også de danske kokke gjorde sig bemærket, da Michelins fire Special Awards blev uddelt. Årets Young Chef Award gik til Andreas Ring Kjeldsholm Hansen fra Krogs Fiskerestaurant i København. Han overtog i maj 2026 køkkenet på en af hovedstadens mest traditionsrige fiskerestauranter, et hus, der har været restaurant siden 1910, og har ifølge inspektørerne sat sit eget kulinariske præg på stedet med fokus på fisk og skaldyr, samtidig med at han har værnet om en tradition på mere end hundrede år.

Krogs Fiskerestaurant var i det hele taget blandt de danske navne, der kom nyt ind i guiden i år. Restauranten optages sammen med Aotori og Magny i København som nye tilføjelser til Main Selection, Michelins udvalg af anbefalede restauranter, der endnu ikke bærer en stjerne, men hvis kvalitet har imponeret inspektørerne. På Bib Gourmand-listen, der hædrer god mad til en fordelagtig pris, kom flere københavnske navne til, heriblandt Botschaft, Graziano og Petra.

Her i landsdelen var der ikke nye stjerner i 2026, men de bestående lyser uforandret videre. En stjerne fra de tidligere år følger med ind i det nye, så længe den ikke aktivt trækkes tilbage, og det blev ingen af de syddanske eller fynske huse. Dermed holder Ti Trin Ned i Fredericia, Lyst i Vejle, Syttende i Sønderborg og Pearl by Paul Proffitt i Kruså alle fast i deres stjerner, mens Aro i Odense fortsat står som Fyns eneste stjernerestaurant. Fyn fik dog grund til at spidse ører: Restaurant Hesselet i Nyborg og Madeleine i Odense blev begge nye tilføjelser til Main Selection.

Som noget nyt lancerede Michelin i år desuden platformen Mindful Voices, der samler markante stemmer fra branchen, kokke, hotelejere og vinproducenter, i et redaktionelt forum om nye arbejdsmetoder. Blandt de første inviterede er danske Nick Curtin fra Alouette i København, der har gjort bæredygtighed til omdrejningspunkt og blandt andet henter størstedelen af sine råvarer inden for en radius af 100 kilometer.

Læs også

Ti Trin Ned holder fast i Michelin-stjernen

Ti Trin Ned holder fast i Michelin-stjernen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der var igen grund til at trække vejret lettet i Kanalbyen mandag aften. Da Michelin Guide Nordic Countries 2026 blev præsenteret ved den årlige ceremoni i Tivoli i København, kunne Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia konstatere, at stjernen følger med ind i endnu et år.

For Michael Nørtoft og holdet bag restauranten ved bredden af Lillebælt er det ikke en selvfølge, der kan tages for givet. Tværtimod.

»Vi er til eksamen hvert år, og intet er givet på forhånd. Derfor er det også lige neglebidende hvert år at tage til Michelin-uddelingerne,« siger Michael Nørtoft. Han var hurtig til at sende anerkendelsen videre til resten af huset.

»Det er et teamwork hele vejen igennem at få en Michelin-stjerne. Derfor skal der også lyde et kæmpe tillykke til hele holdet i restauranten. De knokler hårdt på hver dag for at skabe en gastronomisk oplevelse for vores kunder i international klasse. Og det har de nu fået et håndfast bevis på, at de kan,« understreger han.

Ti Trin Ned åbnede i 2001 og ligger i dag i Kanalbyen, Fredericias tidligere industrikvarter, på stueetagen i en moderne bygning ved vandkanten med direkte udsigt over Lillebælt. Køkkenet arbejder med et åbent køkken og en personlig, detaljeorienteret tilgang, hvor friske råvarer og en stor andel fisk og skaldyr står centralt. Restauranten dyrker selv grøntsager og urter på sin egen jord i Himmerigskov.

Stjernen er ikke ny. Ti Trin Ned har båret Michelin-stjernen ubrudt siden 2017, og restauranten figurerer fortsat i guiden under kategorien »One Star: High quality cooking«. At restauranten ikke nævnes blandt årets nyheder skyldes alene, at Michelins pressemeddelelse kun fremhæver forfremmelser og nye tilføjelser — ikke de huse, der fastholder en eksisterende stjerne.

Sidste år gik det endda et skridt videre for Fredericia-restauranten. Ved uddelingen i 2025 modtog Michael Nørtoft den prestigefyldte Michelin Young Chef Award for de nordiske lande. I år handler det om at vise, at niveauet bliver holdt — år efter år.

Restaurant Ti Trin Ned har netop åbnet for de populære frokoster fredag og lørdag, og der er som altid åbent for aftenservice fra onsdag til lørdag.

123...468Side 1 af 468