Regeringen vil sætte ind over for systematiske forhånelser af religiøse skrifter

0
Foto: AVISEN

Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:

Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.

Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.

Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.

Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.

Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.

Demenspatienter i Region Syddanmark venter næsten dobbelt så længe som loven tilsiger

0

Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.

Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.

Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.

»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.

Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.

Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.

»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.

I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.

»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.

Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.

»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Det danske fort faldt sammen

0

Fortet i Jyske Bank Boxen stod længe. Det rungede, det bar, og det gav Danmark den velkendte fornemmelse af kontrol. Men da aftenen nærmede sig sin afslutning, begyndte murene at slå revner. Lyden forsvandt først, så grebet – og til sidst også pointene. Danmarks 29–31-nederlag til Portugal blev et opgør, hvor kampen langsomt gled ud af hænderne, og hvor det ellers så uovervindelige hjemmefort for første gang ved slutrunden blev erobret.

Portugal lagde fra land med bolden, men det var Mathias Gidsel, der sendte Danmark på tavlen. Indledningen blev præget af høj intensitet og tydelig nervøsitet. Francisco Costa viste tidligt sin klasse for Portugal, mens Simon Pytlick brændte i den anden ende, og allerede her anede man, at aftenen ikke ville blive enkel. Emil Nielsen leverede en vigtig redning, og Gidsel udlignede, men portugiserne svarede igen med straffekast og gennembrud, der udfordrede det danske forsvar.

Danmark fik aldrig rigtig fat i første halvleg. Rasmus Lauge udlignede efter portugisiske fejl, Emil Jakobsen holdt Danmark inde i kampen fra straffekastpletten, men chancerne blev misbrugt i for stort omfang. Emil Nielsen stod frem flere gange, blandt andet med en spektakulær redning efter ni minutter, men foran ham manglede der konsekvens. Portugal trak straffekast, udnyttede rummene og bragte sig foran 10–8 midt i halvlegen, samtidig med at frustrationerne begyndte at brede sig på de danske bænke.

Kampens rytme blev gentagne gange brudt af videokig og lange dommerforklaringer, og det forstærkede uroen. Kevin Møller blev sendt ind og reddede et straffekast fra Francisco Costa, Magnus Saugstrup gik forrest med en vigtig scoring, men Danmark ramte også stolpen – to gange på straffekast – og fik aldrig for alvor overtaget. I de sidste sekunder af halvlegen udlignede Simon Pytlick, men Portugal nåede alligevel at gå til pause foran 12–11, efter at de danske forsøg på at stjæle momentum ikke havde givet det ønskede udbytte.

Efter pausen tændte Jyske Bank Boxen igen. Simon Pytlick udlignede til 12–12 og piskede stemningen op med armene mod tribunerne, Mads Hoxer svarede prompte på portugisiske mål, og Emil Nielsen tog et straffekast, der fik Nikolaj Jacobsen til at eksplodere i jubel på sidelinjen. Danmark spillede med vildskab og tempo, og for en stund lignede det igen en aften, hvor fortet ville holde.

Men kampen forblev skrøbelig. Udvisninger i begge ender, nye videogennemgange og manglende fløjt i centrale dueller sled på balancen. Simon Hald blev udvist efter endnu et langt videocirkus, mens Mathias Gidsel flere gange blev slået i gulvet uden konsekvens, før Portugal slog kontra og udlignede. Alligevel bragte Danmark sig i front. Gidsel scorede, Pytlick gik på gennembrud og vendte sig mod den røde mur i jubel, og ved 16–15 tog Portugal timeout.

Det var her, kampen begyndte at tippe. En teknisk fejl fra Pytlick udløste raseri hos Nikolaj Jacobsen, og Portugal gik foran 20–19 efter 44 minutter. Danmark svarede igen med mål fra Magnus Landin og Johan Hansen, men grebet var væk. Hoxer blev tacklet voldsomt uden kendelse, Gidsel brændte store chancer, og Portugal holdt fast i deres kølighed.

Med lidt over tre minutter igen tog Danmark timeout ved 26–28. Mandsopdækningen blev sat ind mod den ældste Costa-bror, Emil Nielsen blev taget ud til fordel for Kevin Møller, og håbet levede stadig. Et direkte rødt kort til Victor Iturizza gav en sidste åbning, og Johan Hansen scorede iskoldt fra fløjen. Men da Danmark missede igen kort efter, var det tydeligt, at fortet ikke længere stod. Stilheden sænkede sig i Boxen, og Portugal spillede tiden ud.

29–31 stod der på tavlen til sidst. Danmark tager dermed nul point med over i mellemrunden, og næste opgave mod Frankrig bliver nu en kamp med langt større vægt end forventet. Ikke fordi alt er væltet – men fordi noget uigenkaldeligt slog revner denne aften, hvor fortet i Jyske Bank Boxen for første gang gav efter.

Karen Grøn markerer jubilæum efter 25 år på Trapholt

0

JUBILÆUM. Den 1. februar kan Karen Grøn fejre 25-års jubilæum på Trapholt. Jubilæet markerer et langt arbejdsliv på museet, hvor hun siden 2010 har været direktør.

Karen Grøn begyndte på Trapholt i 2001 som museumsinspektør og har gennem årene været en central del af museets udvikling. Under hendes ledelse har Trapholt arbejdet målrettet med moderne kunst, kunsthåndværk og design samt med udstillingsformer, der inddrager publikum og tager aktuelle samfundsspørgsmål op.

Udviklingen kan også aflæses i besøgstallene. I 2010 havde museet 62.495 besøgende. I det senest afsluttede år nåede besøgstallet 138.468. Samtidig opnåede Trapholt en Net Promoter Score på 81, som er et internationalt mål for publikums tilfredshed og loyalitet.

Formand for Trapholts bestyrelse, Lars Nørby Johansen, fremhæver i forbindelse med jubilæet Karen Grøns betydning for museet og dets udvikling. »Karen Grøn har med sin vision og vedholdenhed været afgørende for Trapholts profil og position. Hendes arbejde har ikke blot styrket museet, men også sat vigtige spor i den bredere museums- og kultursektor.«

Ifølge museet er udviklingen sket i tæt samspil med en række samarbejdspartnere, herunder Kolding Kommune, som har haft betydning for museets lokale forankring.

Jubilæet bruges samtidig til at fremhæve medarbejderne på Trapholt. Museet peger på, at det er et fælles arbejde blandt kollegaer på tværs af fagligheder, der har været med til at løfte museet gennem årene.

Trapholt har under Karen Grøns ledelse modtaget flere nationale og internationale priser og anerkendelser. Blandt andet blev museet i 2021 tildelt European Art Museum Award af European Museum Academy.

Karen Grøn har desuden været en synlig stemme i den kulturpolitiske debat om museernes rolle og ansvar. Hendes arbejde bygger blandt andet på forskningsmæssig erfaring og internationale ophold, herunder som visiting researcher på Tate i London.

Den stigende interesse for Trapholt har medført, at museets nuværende rammer er blevet for trange. Derfor står museet foran en større udvidelse og ombygning. Forud for den cirka 14 måneder lange ombygningsperiode lukkede museet ved årsskiftet. Lukningen blev markeret med en kunstparade i Koldings midtby samt et arrangement den 30. december 2025, hvor 400 borgere deltog i en fælles afsked med de nuværende rammer.

Jubilæet markeres med reception fredag den 1. maj klokken 13-15, hvor også Karen Grøns 60-års fødselsdag den 2. maj fejres.

Manglende opfølgning efter udskrivelse bekymrer i ny rapport om selvmordsforebyggelse

0

SUNDHED. En ny monitoreringsrapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange mennesker ikke får kontakt med psykiatrien i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra hospital eller psykiatrisk afdeling, selv om netop denne periode er forbundet med høj risiko for selvmord.

Rapporten er den første opfølgning på handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som blev vedtaget i 2024 som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien. Den beskriver situationen, før initiativerne i handlingsplanen er fuldt gennemført, og skal bruges som udgangspunkt for at følge udviklingen fremover.

Ifølge rapporten får kun 29 procent af de personer, der udskrives fra et somatisk sygehus efter et selvmordsforsøg, en opfølgende kontakt med psykiatrien i den første uge efter udskrivelsen. For patienter, der udskrives fra en psykiatrisk indlæggelse, gælder det kun halvdelen.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Julie Hagstrøm peger på, at netop den første tid efter udskrivelse er afgørende.

»Vi ved, at både personer, som udskrives fra indlæggelse i psykiatrien, og personer, som har haft selvmordsforsøg, er i høj risiko for selvmord. Forskningen viser, at i den første uge efter udskrivelse fra indlæggelse i psykiatrien er risikoen særligt høj. Derfor er det afgørende, at psykiatrien følger op«, siger hun.

I handlingsplanen er der afsat midler til et initiativ, der skal sikre opfølgende kontakt til personer, som enten har været i akutmodtagelsen efter et selvmordsforsøg eller er blevet udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse.

Arbejdet med at føre handlingsplanen ud i livet er flere steder allerede i gang. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2024 et Råd for Selvmordsforebyggelse, som skal følge implementeringen. Samtidig arbejder de selvmordsforebyggende klinikker på at styrke samarbejdet med blandt andet akutmodtagelser og almenmedicinske tilbud, ligesom der er fokus på at skabe mere ensartede tilbud på tværs af landet. Flere kommuner har desuden fokus på at klæde medarbejdere bedre på til at udarbejde kriseplaner og tale med borgere om selvmordstanker.

Julie Hagstrøm har forventninger til, at den samlede indsats vil få betydning.

»Vi har store forventninger til, at de kommende års betydelige indsats for at forebygge selvmord – både med handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg og med den samlede 10-årsplan for psykiatri – vil føre til, at færre mennesker tager deres eget liv«, siger hun.

Rapporten viser samtidig, at selvmordsraten i Danmark har været næsten uændret siden 2007. I perioden 2021 til 2024 har der i gennemsnit været 558 selvmord om året, og der registreres årligt næsten 3.000 selvmordsforsøg, selv om det vurderes, at det reelle tal er højere. Markant flere mænd end kvinder tager deres eget liv, mens flere kvinder end mænd, særligt yngre kvinder, har selvmordsforsøg.

Den næste monitoreringsrapport udkommer i efteråret 2026.

Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

Dansk OL-historie skrives med søskendepar i skeleton

0

SPORT. For første gang nogensinde får Danmark deltagere i skeleton ved de olympiske lege. Det står klart, efter at søskendeparret Nanna og Rasmus Vestergård Johansen er blevet udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026.

De to atleter, som kommer fra Malling syd for Aarhus, er udtaget af Danmarks Olympiske Komité og skal repræsentere Danmark i både kvinde- og herrekonkurrencen i skeleton. Derudover stiller de op sammen i mixed team, som er en ny disciplin på OL-programmet.

Udtagelsen betyder, at Danmark for første gang bliver repræsenteret i skeleton ved et OL, og ifølge Danmarks Idrætsforbund er det resultatet af flere års målrettet arbejde.

Hos DIF glæder chef de mission til vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, sig over, at de to nu er en del af den danske OL-trup.

»Hatten af for både Rasmus og Nanna Vestergård Johansen. De er gået all in på at blive Danmarks første atleter til OL i skeleton, og det er intet mindre end fantastisk, at det nu er lykkedes for dem begge. Rasmus og Nannas OL-udtagelse understreger, at vi sender et stærkt og alsidigt OL-hold til Italien fordelt på mange forskellige idrætsgrene,« siger han.

For Rasmus Vestergård Johansen har ønsket om at repræsentere Danmark i en for mange danskere ukendt sportsgren været en vigtig motivation på vejen mod OL.

»Jeg glæder mig vildt til at give den gas i Milano og vise Danmark, hvor fed en sport, skeleton er. Og så håber jeg også, at vores OL-kvalifikation og præstationer i Milano Cortina kan inspirere folk til at jagte deres drømme – også selvom de kan lyde lidt urealistiske i begyndelsen,« siger han.

Hans søster Nanna Vestergård Johansen deler begejstringen over udtagelsen og det, der venter.

»Det at stå her og sige, at man nu er helt klar til OL, er fuldstændigt fantastisk. Det er så mega fedt for alle, der er en del af det her projekt. Jeg glæder mig til alt omkring OL og til at præstere det bedste, jeg kan,« siger hun.

Også i Team Danmark ser man OL-udtagelsen som kulminationen på et længere forløb. Sportsdirektør Lars Balle Christensen peger på, at projektet bag skeleton-satsningen har været undervejs i flere år.

»For første gang nogensinde stiller Danmark til OL med atleter i den hæsblæsende disciplin skeleton. Bag dette ligger der et fascinerende projekt, der blev indledt for otte år siden, og som nu kulminerer. Et kæmpestort tillykke med OL-udtagelsen til Rasmus og Nanna, som er super seriøse atleter, der viser, hvor langt man kan komme, når man arbejder dedikeret med tingene hele vejen igennem. Jeg glæder mig til at følge søskendeparret i Milano Cortina – både i de individuelle konkurrencer og ikke mindst i den spændende disciplin mixed team.,« siger han.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed historisk set med danske øjne, når to atleter fra Malling stiller til start i skeleton for første gang nogensinde.

Møbelkæde rykker base til Fredericia under stor branchemesse

0

BUSINESS. Når MESSE C Furniture Fair åbner dørene i Fredericia i slutningen af april, bliver det med ekstra aktivitet fra møbelkæden Hjemme Hos. I messens fire dage flytter kæden nemlig sit kontor fra Kolding til messecentret for at komme tættere på både medlemsbutikker og samarbejdspartnere.

Hjemme Hos er blandt deltagerne på den anden udgave af Furniture Fair, og kæden har samtidig haft en central rolle i tilblivelsen af messen. Ifølge arrangørerne opstod idéen til Danmarks nye møbelmesse i forlængelse af et internt arrangement for Hjemme Hos, som tidligere blev afholdt i MESSE C.

Under messen vil kædens medarbejdere være til stede i Fredericia, så medlemsbutikkerne har mulighed for at kigge forbi, få sparring og tale om både sortiment og udvikling. Ved den første udgave af møbelmessen deltog alle 23 medlemsbutikker.

Ifølge kæde- og marketingansvarlig i Hjemme Hos, Simon Kristensen, giver messen en særlig mulighed for at samle kædens butikker.

»Som frivillig møbelkæde kan det være svært at samle alle butikker på én bestemt dag – mange butikker er lokalt forankret, og indehaveren står selv for den daglige drift. At køre ud at besøge samtlige butikker er heller ikke noget, man bare lige gør. Derfor er det en stor fordel, at vi her har et vindue på fire dage, hvor medlemmerne kan kigge forbi og få sparring og inspiration,« siger han.

Ud over dialogen med kædekontoret får medlemsbutikkerne mulighed for at se nye produkter i sortimentet og møde både eksisterende og potentielle leverandører. Det ser Hjemme Hos som en vigtig del af deltagelsen på messen.

»For os som kæde er det også en fantastisk mulighed for at møde vores leverandører, og måske også opdage nye leverandører, vi ikke har haft på radaren før,« siger Simon Kristensen.

Han peger samtidig på, at fysiske møder fortsat spiller en væsentlig rolle i møbelbranchen.

»Messen er et mødested, hvor vi kan røre ved materialerne, efterprøve kvaliteten, sidde i møblerne og bare sikre os, at møblerne lever op til de værdier, vi gerne vil stå for som kæde. Og så er det bare inspirerende at have nogle gode dage sammen med andre møbelfagfolk på kryds og tværs,« siger han.

Rammerne i Fredericia får også ros fra Hjemme Hos.

»Hos MESSE C kan vi alle være under samme tag, i samme hal, og det giver en særlig summen, synes jeg. Samtidig er konceptet med, at forplejning er inklusive for alle, bare nemt at have med at gøre, og så er det jo svært at finde en mere central beliggenhed i Danmark,« siger Simon Kristensen.

MESSE C Furniture Fair afholdes i Fredericia fra den 26. til 29. april 2026.

Live: Danmark spiller gruppefinale

0

Klokken 20:30 går det løs i den sidste gruppespilskamp for Danmark. Portugal er modstanderen, og med en sejr er Danmark sikret to point med over i mellemrunden.

18-årig taget med næsten 100 gram hash efter kontrol af elløbehjul i Fredericia

0

Sydøstjyllands Politi har mandag aften sigtet en 18-årig mand fra Fredericia for flere forhold efter en kontrol på Nørrebrogade. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing tirsdag klokken 09.00.

Politiet standsede manden klokken 23.14, da han kom kørende på elløbehjul uden cykelhjelm. Under kontrollen skønnede politiet, at manden var påvirket af euforiserende stoffer.

Ved visitation blev der fundet 98,25 gram hash. På den baggrund er den 18-årige sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg samt for kørsel uden hjelm og påvirket tilstand.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag klokken 09.00.

Sundhedsråd Lillebælt er nu fuldt besat

0

POLITIK. Alle 13 medlemmer af Sundhedsråd Lillebælt er nu udpeget, og dermed er det politiske hold på plads til det nye råd, der får ansvar for drift og udvikling af sygehusene og de nære sundhedstilbud i Trekantområdet.

Sundhedsråd Lillebælt er ét af fire nye sundhedsråd i Region Syddanmark, som etableres som led i sundhedsreformen. Rådet får ansvar for sygehusene i Kolding og Vejle samt Middelfart Nærhospital inden for de rammer, som regionsrådet fastlægger. Samtidig skal rådet arbejde for, at behandling, kontrol og andre sundhedsydelser i fremtiden i højere grad kommer tættere på borgerne og i nogle tilfælde helt ud i borgernes egne hjem.

Rådet får også ansvar for at sikre, at der er praktiserende læger og speciallæger nok i Trekantområdet, og at de ydelser, der leveres, har høj kvalitet. Derudover skal sundhedsrådet udvikle de opgaver, som regionen overtager fra kommunerne, herunder akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser samt specialiseret rehabilitering. Hertil kommer ansvaret for regionale sociale tilbud i Trekantområdet.

Sundhedsråd Lillebælt består af politikere fra både regionsrådet og kommunalbestyrelserne i Trekantområdet. Formand er Joachim Hoffmann fra Det Konservative Folkeparti, mens Cecilie Liv Hansen fra Liberal Alliance er næstformand. Begge er udpeget af regionsrådet.

Formand Joachim Hoffmann ser frem til arbejdet i det nye råd. Han siger »Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i sundhedsrådet. Der bliver travlt i foråret med at afklare fordelingen af opgaver mellem kommunerne og regionen. Sundhedsrådet bliver afgørende i denne proces. Mange medarbejdere er forståeligt usikre på, hvor deres fremtidige ansættelse skal være. Selvom opgaver skal flytte, kommer der ikke færre medarbejdere, snarere tværtimod.«

Også næstformand Cecilie Liv Hansen peger på de nye muligheder, rådet giver. Hun siger »Sundhedsråd Lillebælt giver os en ny mulighed for at tage politisk ansvar tættere på borgerne. For mig er det afgørende, at vi styrker det nære sundhedsvæsen, bruger ressourcerne klogt og skaber bedre sammenhæng på tværs af region, kommuner og praksissektor, så borgerne oplever mere sammenhængende og trygge forløb i sundhedsvæsenet.«

Sundhedsrådene er en del af regeringens sundhedsreform og skal træffe beslutninger på sundhedsområdet inden for deres geografiske område. En af de centrale opgaver bliver at udarbejde en nærsundhedsplan, som skal beskrive, hvordan det nære sundhedsvæsen udbygges, og hvordan sygehusene i højere grad kan levere sundhedsydelser tæt på borgerne.

Sundhedsråd Lillebælt holder sit første møde den 28. januar 2026 på sygehuset i Kolding.

Den sidste gruppekamp – og et nyt modspil

0

Tirsdag aften klokken 20.30 folder lyset sig ud i Jyske Bank Boxen. Det er den sidste kamp i det indledende gruppespil ved EM, og for Danmark er udgangspunktet klart: Avancementet er sikret. Men der er stadig noget på spil. Med en sejr over Portugal kan Danmark tage maksimumpoint med sig videre ind i mellemrunden – og dermed stille sig så gunstigt som muligt, før turneringen for alvor spidser til.

Portugal er ikke længere det navn, man uden videre bladrer forbi. I mange år var de en parentes i den europæiske håndboldfortælling, et hold der deltog, men sjældent forstyrrede magtbalancen. Det billede er langsomt, men konsekvent blevet tegnet om. Ved den seneste VM-slutrunde stod portugiserne pludselig i en semifinale. Her satte Danmark punktum, men vejen dertil var ikke et tilfælde.

Det portugisiske landshold er resultatet af et længere forløb, hvor talentarbejde og kontinuitet har båret frugt. En gylden generation har taget form, og den er vokset frem i et særligt miljø. Portugisk håndbold er nemlig koncentreret omkring få, tunge aktører. Sporting, Porto og Benfica. Klubber, der i kraft af deres markante fodboldafdelinger er nationale institutioner – men hvor håndbolden længe har levet et mere stilfærdigt liv i skyggen.

Alligevel er det netop her, fundamentet er lagt. De tre storklubber har i praksis overtaget hele fødekæden, og det ses tydeligt på landsholdet. Kun én spiller i truppen kommer fra en anden adresse: André Sousa fra ABC/UMinho. Resten spiller enten for Sporting, Porto, Benfica – eller i udlandet på profilerede adresser.

Særligt Sporting har markeret sig som det nye kraftcenter. Klubben har overtaget den hjemlige dominans fra Porto, der i en årrække vandt mesterskaber uden nævneværdig modstand. I dag er hierarkiet mere flydende, og Sporting står som symbolet på det nye Portugal. Her spiller Francisco Costa, blot 20 år gammel, men allerede omtalt som et af Europas største bagtalenter. Han rygtes kraftigt til FC Barcelona som mulig afløser for Dika Mem – en af verdens bedste spillere på sin position.

Netop i Barcelona finder man også Luís Frade, Portugals stregkæmpe. En teknisk velfunderet spiller med en fysik, der gør ham vanskelig at flytte, og som har løftet sit spil i takt med, at modstanden er blevet større.

Bagest er Portugal også solidt besat. Gustavo Capdeville vogter målet. Ikke en keeper fra absolut øverste europæiske hylde, men en stabil sidste skanse, der efter sæsonen skifter Benfica ud med TTH Holstebro – endnu et tegn på, at portugisiske spillere nu bevæger sig naturligt ind i den nordeuropæiske håndboldverden.

Når Danmark og Portugal mødes tirsdag aften, er det derfor mere end en afsluttende gruppekamp. Det er et møde mellem et landshold, der er vant til at bære forventningerne, og et andet, der er ved at lære at leve med dem. For Danmark handler det om positionering og point. For Portugal handler det om at måle sig dér, hvor lyset er skarpest.

Og i Boxen, hvor fællessang og forventning smelter sammen, bliver det tydeligt, at portugisisk håndbold ikke længere banker på døren. Den er allerede trådt indenfor.