8.9 C
Copenhagen
torsdag 11. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Regeringen vil sætte ind over for systematiske forhånelser af religiøse skrifter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:

Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.

Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.

Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.

Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.

Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.

10.000 kr. i bøde og fængsel – politiet strammer grebet om nattelivet

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi opretholder og forlænger nu de fire eksisterende nattelivszoner i Horsens, Vejle, Kolding og Fredericia. Det oplyser politikredsen torsdag. Forlængelsen træder i kraft den 23. december 2025 og vil gælde i to år med mulighed for yderligere forlængelse.

Nattelivszonerne dækker områder, hvor mange borgere går i byen – og hvor personer, der er idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, ikke må opholde sig mellem klokken 24 og 5.

Formålet er ifølge politiet at styrke trygheden i bymidterne.

Zonerne er afgrænset af konkrete gader i de fire byer. I Horsens omfatter området blandt andet Farvergade, Kildegade og Hestedamsgade. I Vejle gælder zonen blandt andet omkring Vissingsgade, Jernbanegade og Havnegade. I Kolding er området afgrænset af blandt andet Akseltorv, Munkegade, Låsbygade og Nicolaiplads, mens zonen i Fredericia er afgrænset af Jyllandsgade, Købmagergade, Oldenborggade og Vendersgade. Zonerne gælder også fortove, pladser og andre offentlige arealer inden for afgrænsningen.

Politiet understreger, at konsekvenserne for at bryde et opholdsforbud er markante.
En dømts første overtrædelse udløser en bøde på 10.000 kroner. Ved gentagelser er udgangspunktet 30 dages fængsel.

Personer med opholdsforbud har selv ansvaret for at holde sig orienteret om, hvor nattelivszonerne ligger – både lokalt og i resten af landet.

Politiet oplyser desuden, at zonerne ikke kun har betydning for personer med forbud. Hvis en borger i tidsrummet mellem midnat og klokken 5 begår ordensmæssige overtrædelser i en nattelivszone – for eksempel voldelig eller urolig adfærd – udløser det automatisk en skærpet bøde, svarende til det dobbelte af normalstraffen.

Politiet kan også udstede kortvarige påbud om at forlade en nattelivszone, eksempelvis ved uro eller slagsmål. Et sådant påbud gælder til klokken 5, og en overtrædelse straffes med en bøde på 6.000 kroner.

Nattelivszoner kan derudover oprettes midlertidigt i forbindelse med events, festivaler m.m.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressemeddelelse torsdag den 11. december 2025.

Det er tid til at skifte spor: Fra fordømmelse til frihedskamp

Af
Maria Radoor
-
0

Jeg bliver godt nok træt når integrationspolitik i Danmark igen og igen reduceres til et barnligt “os” og “dem”. Det er som om nogle politikere foretrækker fjendebilleder frem for fakta – og derfor skærer alle med muslimsk baggrund over én kam. Det er både useriøst og decideret kontraproduktivt.

For i virkelighedens Danmark arbejder jeg hver eneste dag sammen med mennesker med rødder langt fra Danmark – mennesker, der bidrager, knokler, engagerer sig og tager ansvar. Nogle har været her i mange år, andre er relativt nye. Fælles for dem er, at de gør deres bedste for at blive en del af vores fællesskab. De fortjener respekt, ikke mistænkeliggørelse.

Ja, der findes udfordringer. Lad os tale om dem – ærligt og løsningsorienteret. Men lad os gøre det uden at udpege alle med muslimsk baggrund som et problem, der skal håndteres, eller en fjende, der skal bekæmpes. Den retorik skaber kun afstand, ikke integration.

Den største udfordring, jeg ser, handler om kvinders ret til et frit og selvstændigt liv: retten til at have en arbejdsidentitet, økonomisk selvstændighed og kontrol over egen tilværelse. Her har vi som samfund et ansvar.

Derfor vil jeg kæmpe for mine muslimske medsøstres ret til et liv uden social kontrol. Det betyder, at vi skal tage et opgør med genopdragelsesrejser, forebygge vold og sikre, at alle kvinder i Danmark – uden undtagelse – har retten og muligheden for at bestemme over deres egen krop og deres eget liv.

Det er ikke et opgør med minoriteter. Det er et opgør med undertrykkelse. 

Det er på tide, vi fører en integrationspolitik, der handler om mennesker – ikke om fjendebilleder.

Kvartfinalen blev endestationen for Håndboldkvinderne

Af
Andreas Andreassen
-
0

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig blev for stor en mundfuld for Danmark, som onsdag aften tabte VM-kvartfinalen med 31-26. Allerede fra kampens begyndelse satte franskmændene sig tungt på opgøret, og med tre hurtige scoringer førte de an i en kamp, hvor Danmark aldrig for alvor fik greb om begivenhederne.

Ved pausen var Helle Thomsens tropper nede med 17-12, men et stærkt dansk udlæg efter pausen skabte håb. Danmark fik reduceret til 19-17 og pressede verdensmestrene et kort øjeblik. Længere rakte kræfterne dog ikke, og Frankrig genvandt kontrollen og kørte sejren sikkert hjem.

Kvartfinalen satte dermed punktum for det første slutrunde-eventyr under den nye landstrænerduo, Helle Thomsen og Bojana Popovic. VM bød ellers på flere stærke præstationer, ikke mindst de fem indledende kampe, der alle blev vundet med mere end 12 mål i gennemsnit.

Slutrunden var også præget af et markant fravær af profiler. Skader og graviditeter blandt spillere med over 1.000 landskampe tilsammen tvang Danmark til at tænke nyt, men det gav samtidig plads til fem debutanter: Nanna Hinnerfeldt, Sofie Bardrum, Amalie Milling, Laura Borg og Sarah Paulsen. Alle fik værdifuld erfaring på den største scene.

Danmark viste undervejs stor moralsk styrke – særligt i mellemrundens gruppefinale mod Ungarn, hvor holdet vendte et femmålsunderlag i anden halvleg til en flot sejr. Men mod Frankrig udeblev comebacket.

Håndboldkvinderne samles igen i marts, hvor arbejdet frem mod EM 2026 fortsætter. Her venter to opgør mod Ungarn i EHF EURO Cup – med et dansk hold, der nu er en slutrunde rigere.

Bent Frandsen er ny formand for Danske Digitale Medier A/S

Af
Redaktionen
-
0

Danske Digitale Medier A/S sætter nu kursen for de næste mange års vækst. Med Bent Frandsen som ny formand skal selskabet accelerere sin regionale tilstedeværelse, styrke samarbejdet med lokale erhvervsmiljøer og udbygge en digital strategi, der forener innovation, kulturforståelse og lokalt forankrede medier.

Danske Digitale Medier A/S (DDM) har tirsdag på en generalforsamling valgt en ny bestyrelse. Efter flere år i bestyrelsen – heraf en periode som formand – har Susanne Eilersen valgt at takke af.

»Jeg vil gerne rette en stor tak til Susanne Eilersen for hendes store arbejde, for den opbakning hun har givet, og for at have ledt bestyrelsen med en sikker og dygtig hånd. Susanne har været en væsentlig kraft i vores udvikling,« siger administrerende direktør Andreas Andreassen.

Susanne Eilersen har valgt at træde ud, da hun for nyligt er blevet valgt til flere politiske poster og dermed får et øget arbejdspres.

»Det har været en fornøjelse at følge AVISEN helt tæt, lægge strategier for udviklingen af STATIONEN og ikke mindst se, hvordan DDM gennem de sidste fem år er vokset markant i både rækkevidde og læsertal. Nu overlader jeg stafetten til Bent Frandsen, en dygtig og kompetent erhvervsmand, og samtidig får jeg selv langt mere at se til – både i Fredericia og i Region Syddanmark, hvor jeg er blevet valgt,« siger Eilersen.

Derudover sagde selskabet farvel til Lars Hesselvig og Kamilla Rasmussen, som vi takker for en flerårig og loyal indsats for virksomheden.

Ny formand: Erfaren erhvervsmand med markant regional forankring

Som ny formand er valgt Bent Frandsen – en kendt erhvervsmand i Fredericia og Middelfart, hvor han gennem årtier har opbygget et stærkt netværk både i erhvervslivet og kulturlivet.

Bent Frandsen har en særlig baggrund fra erhvervslivet, hvor han har drevet flere håndværkervirksomheder, men også fra musikbranchen, hvor han har spillet en nøglerolle i udviklingen af Rock Under Broen. Han var både med til at sætte festivalen solidt på landkortet og stod senere centralt i genrejsningen, der gjorde Rock Under Broen til en økonomisk stærk millionforretning med markante overskud.

»Medielandskabet har ændret sig massivt gennem de sidste ti år, og Danske Digitale Medier har formået både at være fremsynet og samtidig dybt forankret lokalt. Det er en kombination, jeg har stor respekt for. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for bestyrelsen, der blandt andet skal arbejde med at styrke vores tilstedeværelse i det vestfynske – og senere i hele Trekantområdet,« siger Bent Frandsen.

Helle Broen indtræder som stærk erhvervsprofil

Det nye bestyrelseshold tæller også Helle Broen, en markant erhvervskvinde i regionen og medejer af Panorama Biograferne i Fredericia og Middelfart. Hun har gennem en årrække været en central aktør i både erhvervs- og kulturlivet og har med stor succes drevet og udviklet biograferne til moderne kulturhuse med bred folkelig appel.

Hendes erfaring med drift, forretningsudvikling, publikumskontakt og lokalt forankrede kulturinstitutioner tilføjer bestyrelsen et væsentligt kompetenceløft.

Samtidig vælges Erik Schwensen til bestyrelsen. Han er redaktionschef, tv-vært og skribent hos DDM og har en omfattende karriere som leder, forfatter og rådgiver.

Schwensen er tidligere oberstløjtnant og ridder af 1. grad af Dannebrog og har haft markante chefposter, blandt andet som regimentschef og stabschef ved Danske Division. Han har en master i Public Administration fra CBS og er blandt de første i verden certificeret som NLP™-Consultant og transformation facilitator.

Efter dagens generalforsamling består bestyrelsen af:

  • Bent Frandsen (formand)
  • Helle Broen
  • Erik Schwensen
  • Maj-Britt Andreassen

Danske Digitale Medier A/S driver lokale nyhedsmedier i Syddanmark og har de seneste år oplevet markant vækst i både rækkevidde, læsertal og kommercielle aktiviteter.

Annonce – læs mere her

Leder: Når staten vil bestemme, hvem der må tale højt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er efterhånden et levn fra en svunden tid at tale om ”netmedier”, som om digitale publiceringsplatforme var noget særligt, nyt eller anderledes. I dag er alle medier digitale. Aviser, magasiner, radio, tv, influencers, aktivister, kommunale presseafdelinger. Hele den offentlige samtale foregår online – og derfor giver det mindre og mindre mening at opdele aktører i kategorier, som boligblokkene i et gammelt medielandskab.

Men det er præcis den opdeling, den nye aftale om medieansvar bygger videre på.

Regeringen og et flertal i Folketinget hævder, at aftalen skal beskytte demokratiet mod misinformation og børn og unge mod skadeligt indhold. Intentionen kan man dårligt være uenig i. Men reguleringen skaber en ny virkelighed, hvor staten afgør, hvem der får lov til at kommunikere frit – og hvem der skal stå ret.

Lad os være helt tydelige:
Denne leder er ikke et tuderi fra et medie, der føler sig klemt.
AVISEN er tilmeldt Pressenævnet. Vi kommer ikke under medieombudsmandens nye sanktionsregime. Vi får ingen bøder, ingen påbud om genmæle, ingen sager ført af staten. Vi får endda lettere adgang til domme og kendelser. Vi står – i systemets øjne – på den rigtige side af hegnet.

Men netop derfor er det vigtigt at sige det højt:
Den nye aftale er ikke blot en teknisk justering. Det er en forskydning af magtbalancen i den offentlige samtale.

For mens etablerede medier fortsat kan arbejde uforstyrret, rammer aftalen alle dem, som ofte har været første led i at bringe ubehagelige sandheder frem: borgere, der dokumenterer lokale sager. Aktører, der udfordrer embedsværker. Aktivister, der følger pengestrømme. Influencers, der når tusindvis af unge. Små medier uden store redaktioner.

De skal nu leve op til en statsligt defineret norm om ”god offentliggørelsesskik”, som kan udløse bøder, sletninger, retssager og tvungne genmæler. Et elastisk begreb, der i praksis giver myndighederne mulighed for at regulere ytringer, som ikke er tilpas redelige, tilpas dokumenterede eller tilpas stilfærdige.

Intentionen er at dæmme op for misinformation. Men konsekvensen er en offentlighed med to ytringsrettigheder: én til dem indenfor systemet, og én til dem udenfor.

Og spørgsmålet er, hvem der i længden får sværest ved at fortælle sandheder, som magthavere ikke bryder sig om.

For AVISEN ændrer aftalen intet. Men for borgerne – dem, der traditionelt har været ventil og korrektiv i demokratiet – kan risikoen blive større. Ikke nødvendigvis fordi de tager fejl, men fordi staten nu står klar til at vurdere, om deres tone, form eller dokumentation er ”i orden”.

Når staten regulerer, hvem der må tale højt, og hvordan de skal gøre det, er det ikke kun misinformation, der dæmpes. Det kan også blive kritikken.

Og derfor er denne aftale værd at diskutere – ikke for vores skyld, men for alles.

Ny analyse fra AE Regeringen kan trygt skrue op for forbruget uden risiko for overophedning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Regeringen kan roligt øge det offentlige forbrug uden at frygte en løn og pris-spiral. Det konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i anledning af Økonomiministeriets seneste ”Økonomisk Redegørelse” gør op med bekymringerne om, at øgede udgifter automatisk vil presse inflationen i vejret.

Analysen bygger blandt andet på data fra Finansministeriet og forskningslitteratur og viser, at offentligt forbrug historisk set kun har haft en meget begrænset effekt på inflationen. Dermed skyder den et centralt argument i den økonomiske debat ned, nemlig frygten for at mere velfærdspolitik skulle føre til overophedning.

Ifølge Økonomisk Redegørelse vurderer ministeriet, at regeringens nuværende finanspolitik giver en positiv finanseffekt på 0,4 procent i 2026. Det betyder, at BNP forventes at stige tilsvarende som følge af de politiske tiltag. Men selv med den påvirkning er der ingen tegn på, at inflationspresset vil vokse, lyder det fra AE.

»Ofte hører man økonomer være bekymrede for en overophedning af økonomien, hvis politikerne vil investere i for eksempel mere tidssvarende velfærd. Men ifølge forskningen vil det højere forbrug kun i meget begrænset omfang sætte sig i inflationen« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun tilføjer, at Danmark står på et solidt økonomisk fundament. »Hvis vi ønsker at bevare det nuværende niveau af velfærd i de kommende år, skal der bruges flere penge, og det kan politikerne roligt gøre uden at være bekymrede for en overophedning af økonomien« siger Sofie Holme Andersen.

AE peger samtidig på, at stigende offentligt forbrug kun bliver problematisk, hvis de offentlige finanser er uholdbare. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor økonomien vurderes som overholdbar, og hvor det offentlige forventes at opbygge formue over tid.

Analysen understreger derfor, at politikerne har råderum til at sikre, at velfærden følger med både velstand og demografisk udvikling. Ifølge AE kræver det i de kommende år en finanspolitik, der giver en positiv økonomisk effekt på mellem 0,07 og 0,13 procent af BNP – uden at det puster til inflationen.

Fredericia hyrede advokater for 340.000 kroner i sagen om FC Fredericia: Ny aktindsigt kaster lys over beslutningerne bag huslejefritagelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kommunen havde allerede et juridisk grundlag fra 2006 – alligevel hyrer man Bech-Bruun i 2021. Eksperter havde samtidig sået tvivl om lovligheden op til kommunalvalget. AVISEN har spurgt kommunens chefjurist, hvorfor der blev bestilt dyr ekstern rådgivning om FC Fredericias huslejefritagelse, når kommunen allerede havde et klart juridisk grundlag. Svarene giver indblik – men efterlader også væsentlige ubesvarede punkter.

Fredericia Kommune brugte i 2021 præcis 339.693,75 kroner på at få advokatfirmaet Bech-Bruun til at undersøge lovligheden af kommunens sponsorater og huslejefritagelser – herunder ordningen med FC Fredericia, Fredericia Musicalteater og Fredericia Håndboldklub. Men en ny aktindsigt viser, at den juridiske linje egentlig var afgjort for længst.

Kommunen havde nemlig siden 2006 haft en klar tilsynsudtalelse, der slog fast, at FC Fredericia lovligt kunne spille gratis på kommunens stadion, så længe klubben opretholdt en bestemmelse om udbyttebegrænsning i vedtægterne. Den konstruktion betyder, at klubben ikke har fortjeneste for øje, og dermed kan kommunen yde støtte efter reglerne. Når den juridiske ramme har været tydelig i næsten to årtier, rejser det spørgsmålet om, hvorfor Fredericia Kommune alligevel valgte en omfattende og dyr ekstern granskning i 2021. Det var netop udgangspunktet for de spørgsmål, AVISEN stillede kommunens chefjurist, Henrik Melchior.

Hvorfor blev der bestilt et advokatnotat?

Kommunen forklarer, at beslutningen udsprang af et punkt i Økonomiudvalget den 11. marts 2021. Her besluttede udvalget, at alle sponsorater og huslejefritagelser skulle gennemgås for at sikre, at kommunen fulgte lovgivningen. Den gennemgang blev ikke lagt hos de interne jurister – men hos eksterne advokater.

Det betyder også, at beslutningen ikke blev truffet på baggrund af ny praksis eller nogen juridisk uklarhed. Der var ingen afgørelser fra Ankestyrelsen, der ændrede på den hidtidige forståelse. Ingen kritik fra tilsynet. Ingen nye retsprincipper. Der var alene tale om en politisk og administrativ beslutning om at bestille en ekstern gennemgang.

Hvad har det kostet?

Det eksterne arbejde lød på 339.693,75 kr. ekskl. moms. Den regning er betalt af kommunen – på et område, hvor der ikke fremgår nogen ny juridisk risiko, nødvendighed eller lovændring.

Havde kommunen allerede juridiske vurderinger?

Ja. Kommunen bekræfter over for AVISEN, at man siden 2006 har baseret sin praksis på tilsynsmyndighedernes vurdering af, at huslejefritagelsen var lovlig – forudsat at klubben ikke havde mulighed for at generere udbytte til investorer.

Den interne linje har været den samme lige siden. Ingen nye afgørelser har ændret grundlaget. Kommunen henviser direkte til, at praksis fra 2006 stadig gælder – og at der ikke er kommet noget fra Ankestyrelsen, som udfordrer det. Med andre ord: Kommunen havde et gyldigt, stabilt og uændret juridisk fundament, længe før advokatfirmaet blev kontaktet.

Hvorfor blev interne vurderinger ikke brugt

Kommunen oplyser, at man løbende følger praksis og tidligere tilsynsudtalelser, men vælger ikke at beskrive nærmere, hvilke interne vurderinger der lå forud for bestillingen af det eksterne arbejde. Det eneste klare svar er, at man valgte den eksterne model – uden at pege på konkrete faglige behov, uenigheder, nye problemstillinger eller tvivl, der skulle løses.

Kritikken op mod valget satte sagen i brand

Da Jyllands-Posten op mod kommunalvalget satte spot på FC Fredericias gratis stadionadgang og beskrev ordningen som ulovlig efter ekspertvurderinger, blussede sagen op politisk. Kritikken lød, at klubben modtog ulovlig støtte, og at kommunen ikke havde hjemmel til at give en professionel klub fri adgang til stadion. Men de nye oplysninger ændrer dramatisk på billedet:

Kommunen havde hjemmel.
Kommunen kendte hjemlen.
Og kommunen havde fulgt den siden 2006.

Derfor står spørgsmålet tilbage: Hvorfor var det ikke dette, man fortalte offentligheden i valgkampens hede, mens eksperter i landsmedierne beskrev ordningen som ulovlig? Fredericia Kommune har i næsten 20 år opereret efter en fuldt ud lovlig model for huslejefritagelse – og alligevel er der brugt betydelige offentlige midler på at få advokater til at fortælle det, man allerede vidste.

OB udnytter Fredericia-fejl og kravler i top-6

Af
Thea Dyhrberg
-
0

OB vandt 3-1 på Monjasa Park og satte punktum for sit Superliga-år med en sejr, der sender fynboerne i top-6. FC Fredericia svarede flot igen på det første mål, men kostbare fejl og manglende skarphed i de afgørende øjeblikke blev afgørende på en aften, hvor hjemmeholdet aldrig for alvor fandt momentum.

Årets sidste aften på Monjasa Park blev en fortælling om stimer, selvtillid og forskellen på et hold, der kravler opad, og et hold, der stadig leder efter fodfæstet i Superligaens tempo. OB kom med fem kampe uden nederlag og over 1000 striber i ryggen, og fynboerne slog tonen an fra første fløjt. Fredericia kom fra en historisk sejr i Brøndby og søgte momentum, men måtte til slut se en kamp glide væk i små fejl og manglende skarphed i de afgørende øjeblikke. Det blev en aften, hvor OB viste, hvorfor de nu kan overvintre i top-6, mens Fredericia går på vinterpause i den tunge ende af tabellen.

Kampen begynder med højt tryk og farver i luften – fyrværkeri, røg og en Superligahymne, der bruser ud over Monjasa Park. OB tager initiativet, som de også har gjort i deres seneste kampe. De angriber tidligt ned mod Fredericia-forsvaret, og allerede efter et par minutter er der antydninger af det pres, der senere kommer til at definere kampen. Fredericia får enkelte gode kombinationer, men boldtabene i opspillet bliver flere, og OB’s mellemrumsspil begynder at sætte sig.

Efter elleve minutter falder kampens første store skifte. Jay-Roy Grot trækker ind i feltet, og Frederik Rieper bliver for ivrig i ryggen på ham. Dommeren peger på pletten. Jann-Fiete Arp eksekverer stensikkert i venstre side. 1-0. Det kunne have ramt Fredericia hårdt, men hjemmeholdet leverer et af sine stærkeste øjeblikke i kampen umiddelbart efter. Et flot opspil ender hos Daniel Kristjansson, der står klar ved kanten af feltet og sender bolden ind via stolpen. 1-1 efter seksten minutter, og energien i Fredericias spil løfter sig. Det er et kort øjeblik, hvor Monjasa Park bliver levende på den måde, man kun kan håbe på i årets sidste kamp.

OB’s pres forsvinder dog ikke. De fortsætter med kombinationer i højt tempo, og Max Ejdum og Noah Ganaus begynder at sætte deres præg på kampen. En opspilsfejl hos Fredericia giver OB en stor mulighed, og de næste minutter bliver et billede på forskellen mellem holdene. Hvor Fredericia skal arbejde hårdt for hver eneste chance, skaber OB dem med en smule mere ro.

Og lige før pausen falder 2-1-målet. En løs bold ender hos Ejdum, som finder Ganaus fri omkring kanten af feltet. Han sætter en kontrolleret afslutning ind, og Lamhauge kommer ikke tæt nok på. 2-1 til OB i det 43. minut. Et hårdt punktum på en første halvleg, hvor Fredericia i perioder havde fat, men hvor OB viste, at de er et hold i fremdrift.

Anden halvleg begynder med en lille åbning til Fredericia og et spontant »jaaa« fra tribunerne, men det bliver OB, der sætter sig mest solidt på kampen. Fredericia kreerer enkelte lovende momenter, men afslutningerne mangler målrettethed, beslutsomhed og den sidste fod. OB’s spillere presser klogt, lukker rummene og tvinger Fredericia til lange bolde, der sjældent bliver farlige.

Så kommer kampens mest afgørende sekvens. Efter 63 minutter sender Adam Sørensen et indlæg ind i det lille felt, hvor Leeroy Owusu overskuer situationen og spiller bolden fladt ind mod Ganaus. Fremadrettet virker aktionen simpel, men afslutningen bliver alt andet end det. Bolden tager flere retninger, og til sidst er det Adam Nygaard, der får den prikket ind foran Lamhauge. Et selvmål. 3-1 til OB. Et mål, der illustrerer det, Fredericia har kæmpet med i hele efteråret: marginalerne, der vender den forkerte vej.

Derfra søger Fredericia vejen tilbage. Eskild Dall får kampens måske største chance for hjemmeholdet, da OB-keeper Viljar Myhra forsøger at drible udenom ham. Dall er over den, stjæler bolden og afslutter fladt, men en OB-forsvarer når tilbage på stregen og afværger. En sekvens, der i sin essens viser Fredericias Superliga-autumn: tæt på, men ikke tæt nok.

Agon Mucolli bringer liv med sit indhop, Marcussen presser på, Buch får flere små muligheder, og Fredericia afslutter med en række halve chancer. Men OB står stærkt, trækker sig ned, og løber tiden af klokken. Hvor Fredericia mangler det sidste tryk, finder OB trygheden i organisationen.

Der lægges tre minutter til. Fredericia jagter, men dynamikken har ændret sig. OB trækker rytmen ud af kampen og afventer. Et par høje bolde, et par fine kombinationer, lidt mere mod fra hjemmeholdet, men uden bid i afslutningerne. Det er OB, der får lov at lukke året med en sejr.

Da sidste fløjt lyder, står der 3-1 til OB, og fynboerne kan se sig selv i top-6 inden rundens øvrige kampe. En belønning for en defensivt forbedret måned, et vedholdende presspil og en offensiv, der fungerer. Fredericia går ind i vinterpausen med en fornemmelse af, at holdet har mere i sig, men at fejlene og detaljerne stadig koster dyrt.

Det blev ikke den afslutning på et historisk år, Fredericia havde ønsket sig. Men kampen viste også glimt af det, der kan bygges videre på: Kristjanssons mål, Buchs energi, Dalls vilje og enkelte perioder med flot spil. For OB blev det en styrkebesked. For Fredericia en lektion i, hvor små forskelle der er i Danmarks bedste række.

Efter triumfen i Brøndby kan Fredericia lukke året med et statement mod OB

Af
Thea Dyhrberg
-
0

FC Fredericia går ind til årets sidste Superligakamp med selvtilliden i orden efter triumfen i Brøndby, og nu venter OB på et Monjasa Park, der får finalen på et historisk 2025. Det er kampen, der kan sætte punktum under et år, hvor Fredericia både rykkede op, bed fra sig i landets bedste række og viste, at holdet ikke er til pynt mod nogen. OB kommer med stor opbakning og over 1.000 striber i ryggen, men Fredericia kommer med noget mindst lige så vigtigt en tro på egne evner.

Fredericia AVISEN dækker hele opgøret direkte fra første fløjt til sidste du kan følge alle situationer, mål, chancer og øjeblikke i vores liveopdatering, der allerede er i gang.

Ny politiaftale: Milliardløft skal styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En bred politisk aftale sikrer nu en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden frem mod 2030. Aftalen, som regeringen og en lang række partier i Folketinget står bag, giver et økonomisk løft på knap 1,5 milliarder kroner og øremærker mere end 1 milliard til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet alene.

Med aftalen udvides politistyrken til omkring 12.000 ansatte, og en ny treårig politiuddannelse bliver etableret. Der kommer også en ny efterforskeruddannelse med særligt fokus på økonomisk og digital kriminalitet. Samtidig indføres løn under en større del af politiuddannelsen for at tiltrække flere ansøgere.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger
»Jeg er glad for, at vi har landet en bred flerårsaftale, der sikrer et milliardløft af politiets og anklagemyndighedens økonomi frem mod 2030. Det betyder flere betjente på gaden, og det betyder en markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet med mere end 1 mia. kr. over fem år.«

Også Venstre fremhæver behovet for styrkelse af indsatsen på området. Preben Bang Henriksen siger
»Nu får politiet et stort løft. Det har været tiltrængt. Med den voldsomme stigning i økonomisk kriminalitet har politiet desværre måtte prioritere i alt for stort omfang.«

Aftalen retter sig også mod styrket hjælp til ofre for vold, styrkelse af nærpolitiet, hurtigere sagsbehandling og bedre beredskab til håndtering af sikkerhedssituationer.

Flere partier fremhæver deres egne mærkesager:
Nanna Gotfredsen (M) betoner behovet for flere politifolk og bredere faglighed.
Betina Kastberg (DD) glæder sig over mere lokalpoliti og nye efterforskningsmetoder som ansigtsgenkendelse.
Karina Lorentzen (SF) peger på en styrket indsats mod partnerdrab, stalking og miljøkriminalitet.
Mette Abildgaard (K) fremhæver flere digitale efterforskere og en stærkere indsats mod naturkriminalitet.
Rosa Lund (EL) glæder sig over højere bøder til økonomiske svindlere og flere ansatte til at bekæmpe arbejdskriminalitet.
Mette Thiesen (DF) understreger behovet for et politi, der kan løse kerneopgaven og skabe tryghed.
Zenia Stampe (RV) fremhæver aftalens betydning for forebyggelse og indsatsen mod vold i hjemmet.
Bjørn Brandenborg (S) siger
»Med den her aftale styrker vi politiet med et milliardløft, der giver bedre vilkår og stærkere redskaber. Vi tager et vigtigt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet.«

Aftalen markerer et fælles politisk ønske om et mere robust og moderne politi, der kan håndtere både traditionelle forbrydelser og den stigende digitale og økonomiske kriminalitet, som rammer borgere og virksomheder over hele landet.

123...430Side 1 af 430
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER