-5.6 C
Copenhagen
mandag 2. februar 2026

Regeringen vil sætte ind over for systematiske forhånelser af religiøse skrifter

0
Foto: AVISEN

Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:

Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.

Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.

Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.

Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.

Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.

Zar Paulo kommer til Fredericia: »Vi ser meget frem til det«

0

EVENTS. Når Zar Paulo til efteråret lægger vejen forbi Fredericia, bliver det med et band, der i disse år bevæger sig fra spillesteder til de helt store sale – og som nu vender tilbage til den intime koncertform, hvor det hele begyndte.

Torsdag blev det offentliggjort, at Zar Paulo spiller i Tøjhuset som en del af bandets omfattende Danmarksturné i oktober og november 2026. Turnéen bringer bandet forbi 11 spillesteder landet over og følger udgivelsen af det kommende album ex_europa.

Zar Paulo har netop udgivet singlen Paraplyer, der er tredje og sidste forløber til albummet, og interessen omkring bandet er i øjeblikket markant. I foråret spiller de deres hidtil største koncerter i KB Hallen i København og ACC i Aarhus – begge udsolgt, og i Aarhus er der endda åbnet for en ekstra koncert.

Men selv om de store sale er blevet en del af virkeligheden, har ønsket om at komme tilbage på spillestederne levet længe.

Bandet beskriver selv ex_europa som en nomadeplade skrevet på landevejen, og derfor giver efterårsturnéen særlig mening: »Vi glæder os helt vildt til endelig at skulle genbesøge de samme spillesteder, hvor sangene levede deres tidlige liv, men hvor vi denne gang får lov til at blæse dem ud af nogle store højtalere for fuld smæk foran et levende publikum,« lyder det fra Zar Paulo, der samtidig ser turnéen som en forløsning efter en periode med mere studietid end scenetid.

I Tøjhuset bliver det altså muligt at opleve bandet i de rammer, hvor nærheden mellem scene og publikum er en del af oplevelsen – noget, der ifølge kulturhusleder Kirstine Uhrbrand er værd at se frem til. »I dag har vi offentliggjort Zar Paulo, som jo er et ret fedt og stort dansk band, der kommer til efteråret i Tøjhuset. Den har vi lige offentliggjort, og vi ser meget frem til, at de kommer og spiller,« siger hun.

Zar Paulo har gennem de seneste år markeret sig som et af de mest markante og egenrådige navne på den danske popscene. Singler som Telefonperson og We Are One er blevet bandets største hits til dato, begge udnævnt til P3’s Uundgåelige, og live har bandet gang på gang fået ry for at skabe intense øjeblikke – senest ved deres anmelderroste koncert på NorthSide i 2025.

Med koncerten i Fredericia bliver publikum en del af den rejse, hvor Zar Paulo både samler trådene fra de tidlige spillestedskoncerter og peger frem mod næste kapitel. Et efterårsstoppested på en turné, der lover både velkendte fællessange og nyt materiale, som endnu ikke har ramt scenen.

Billetsalget åbnede tirsdag den 28. januar.

Næsten alle familier har fået flere penge – ulighed fylder for meget i debatten

0

Debatten om ulighed fyldte meget i statsministerens nytårstale. Men hvis man ser nøgternt på tallene, tegner der sig ifølge CEPOS et andet billede af danskernes økonomi end det, der ofte dominerer den politiske samtale.

En ny analyse fra den borgerlige tænketank viser, at næsten alle familietyper i Danmark har fået flere penge mellem hænderne siden 2019 – også når der tages højde for inflation og det markante prisstød i 2022. CEPOS’ konklusion er klar: Fokus bør flyttes fra indkomstforskelle til velstand, produktivitet og beskæftigelse.

»Indkomstforskelle er i sig selv ligegyldige, så længe alle oplever fremgang. Det vigtigste er, at samfundskagen bliver større, og at alle får flere muligheder for forbrug og velstand,« siger seniorøkonom i CEPOS, Niklas Praefke.

Ifølge analysen er danske familiers rådighedsbeløb steget med mellem fire og syv procent i perioden 2019–2026. Det gælder både pensionister, arbejderfamilier, funktionærer og direktørfamilier.

Rådighedsbeløbet er opgjort som den samlede indkomst efter skat – inklusive overførsler og medregnet boligforhold – og tallene er korrigeret for prisudviklingen. Dermed viser analysen den reelle købekraft.

Særligt pensionister i ejerbolig med privat pensionsopsparing har oplevet en markant fremgang. Et pensionistpar i ejerbolig har ifølge CEPOS fået omkring syv procent mere at leve for siden 2019. Enlige pensionister i ejerbolig ligger endda lidt højere.

Også arbejderfamilier og funktionærfamilier har haft en tydelig fremgang. Et arbejderpar uden børn i ejerbolig har fået knap syv procent mere i rådighedsbeløb, mens funktionærfamilier med børn har haft en stigning på fem til seks procent.

»Det gælder på tværs af stort set alle grupper, at man i dag har flere penge til rådighed end for bare få år siden,« siger Niklas Praefke.

Ifølge CEPOS er fremgangen først og fremmest drevet af øget produktivitet og reformer på arbejdsmarkedet. Når der bliver produceret mere pr. arbejdstime, stiger lønningerne, og det smitter også af på overførselsindkomster, der reguleres i takt med lønudviklingen.

Derudover peger analysen på betydningen af de seneste års skattereformer. Indførelsen af mellemskatten og det forhold, at mange er blevet trukket ud af topskatten, har ifølge CEPOS haft mærkbar betydning for mange familiers økonomi.

»Senest har vi set, at mellemskatten er blevet indført, og at mange er trukket ud af topskatten. Det betyder, at rigtig mange familier oplever en ganske pæn fremgang i deres rådighedsbeløb,« siger Niklas Praefke.

CEPOS lægger dog ikke skjul på, at der også findes grupper, som ikke har haft fremgang. Et kontanthjælpspar med to børn i lejebolig har ifølge analysen oplevet et fald i rådighedsbeløbet på omkring 3,6 procent siden 2019.

Forklaringen skal findes i kontanthjælpsreformen og i, at ydelserne samlet set ikke er fulgt helt med prisudviklingen i perioden med høj inflation.

»Reformen er målrettet at motivere flere fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. På længere sigt er det netop højere beskæftigelse og produktivitet, der er nøglen til højere lønninger og stigende velstand for alle,« siger Niklas Praefke.

Også unge kontanthjælpsmodtagere og nytilkomne indvandrere på de laveste ydelser har oplevet tilbagegang, hvilket CEPOS kobler til politiske beslutninger truffet over en længere årrække – under både borgerlige og socialdemokratiske regeringer.

CEPOS’ analyse er et direkte indspark i den politiske debat om ulighed. Tænketanken mener, at diskussionen er blevet for snæver og i for høj grad fokuserer på forskelle mellem grupper frem for den samlede udvikling.

»Hvis alle får mere, bliver samfundet rigere – også selvom nogle får lidt mere end andre. Det er velstanden og mulighederne, der betyder noget for menneskers hverdag,« lyder det fra CEPOS.

Derfor opfordrer tænketanken regeringen til at prioritere reformer, der styrker produktivitet, uddannelse og arbejdsudbud, frem for at gøre ulighed til det centrale pejlemærke.

Analysen viser ifølge CEPOS, at Danmark overordnet set har haft en bredt funderet velstandsstigning – også når man tager højde for kriser, inflation og geopolitisk usikkerhed.

Budskabet er ikke, at alle problemer er løst, men at billedet af en befolkning, der generelt bliver fattigere, ikke holder.

»Det betyder ikke, at vi ikke skal tage hånd om dem, der har det svært. Men debatten bør bygge på fakta og ikke på en fortælling om, at udviklingen går den forkerte vej for langt de fleste,« siger Niklas Praefke.

Ifølge CEPOS viser tallene, at Danmark fortsat har et solidt økonomisk fundament – og at udfordringen i højere grad handler om at fastholde og udbygge den velstand, end om at fordele en kage, der bliver mindre.

Landsholdets ældste tager en for holdet efter EM-guldet

0

Danmark vandt EM-finalen med 34-27 mod Tyskland, og efter slutfløjtet var det Kevin Møller, der modtog prisen som kampens spiller. Den danske keeper leverede et afgørende indhop i anden halvleg og sluttede finalen med en redningsprocent på 34,7.

For Møller kom hæderen som en stor overraskelse.

”Jeg havde aldrig i livet regnet med, at jeg skulle blive kampens spiller på hjemmebane. Det havde jeg virkelig ikke. Det var så fjernt for mig, at jeg ikke engang havde drømt om det. Så det var bare en helt vild oplevelse,” siger han.

https://enkongeby.dk/

Finalen blev spillet under særlige omstændigheder for Danmark, der måtte improvisere – især defensivt.

”Det var kaotisk, både på grund af de udfordringer, vi blev stillet over for under kampen og allerede inden kampen. Vi manglede folk i midterforsvaret, der skulle findes alternative løsninger, og vi havde ikke trænet det,” siger Møller.

Han peger på, at løsningen blev fundet gennem fælles forståelse og taktisk overblik.

”Nikolaj lagde en slagplan, og det viser bare kvaliteten på vores hold – og hvor kloge hoveder der er på alle positioner, når folk bare kan gå ind og levere på så højt et niveau i så vigtig en rolle,” siger han.

En særlig ros går til anføreren Magnus Saugstrup.

”Og så må man bare tage hatten af for Saugstrup. Alt det usynlige arbejde, han laver på banen, skaber rum i angrebet til masser af gennembrud – både for Gidsel og Pytlick,” siger Møller og fortsætter:

”Samtidig var han også en stor del af det forberedende arbejde inden kampen, hvor han gik rundt og snakkede systemer, taktikker og aftaler igennem med spillere, der aldrig har stået i midterforsvaret før. Det kan simpelthen ikke roses nok. Der findes ikke superlativer nok for, hvor dygtig en anfører og hvor stort et menneske han er.”

For Kevin Møller blev EM-guldet også følelsesmæssigt anderledes end VM 2025, hvor han måtte følge sidste del af slutrunden hjemme fra pga. familie forøgelse.

”Det kan slet ikke sammenlignes. Sidste år var der ingen tvivl om, at jeg ikke skulle være med til de sidste kampe, og der var det også lettere at acceptere at sidde derhjemme med en nyfødt på armen,” siger han.

I år fylder taknemmeligheden mindst lige så meget som triumfen.

”I år er jeg bare ekstremt emotionel og stolt over alt det arbejde, min hustru har lagt i den her måned sammen med vores to børn. For at jeg kan udleve min drengedrøm og jagte det her,” siger Møller.

Den ældste datter var også med i hallen.

”Jeg tror ikke helt, hun forstår, hvad der egentlig er sket. Hun er bare glad for, at hendes far snart er hjemme igen,” siger han og smiler.

Fejringen venter, men med måde.

”Det tvivler jeg på, men jeg gør et forsøg,” siger Møller, da snakken falder på festen.

Om fremtiden på landsholdet er meldingen klar.

”Så længe Nikolaj mener, at der er brug for mig, vil jeg altid stå klar og hjælpe holdet. Lige nu ser det i hvert fald fornuftigt ud.”

Lukas Jørgensen EM-guld – også fra sidelinjen

0

Danmark slog Tyskland med 34-27 i EM-finalen og fuldendte dermed det sjældne hattrick med titlerne fra VM, OL og EM. Blandt de første, der efter kampen bevægede sig ud i mixed zone, var Lukas Jørgensen. Ikke i kamptrøje, ikke med harpiks på fingrene – men med det samme smil, den samme energi og den samme tilstedeværelse, som man forbinder med ham, også selvom turneringen for hans vedkommende blev brat afbrudt allerede to kampe inde med en korsbåndsskade.

Som en anden showmand gik han rundt mellem journalister og kolleger, tog sig tid, svarede åbent og lod det aldrig komme til at handle om det, han havde mistet. I stedet kredsede samtalerne om det, han stadig var en del af.

For selvom skaden var alvorlig, ændrede den ikke på betydningen af det, der nu hang om hans hals.

»Det betyder lige så meget, som hvis jeg ikke havde været skadet. Jeg har drømt om at være en del af et hold, der har alle tre titler på samme tid, i lang tid. Det har været et ønske, jeg har haft, siden vi tog de to første, og hvor vi kunne se frem mod muligheden på hjemmebane.«

https://enkongeby.dk/

Januar måned har været alt andet end ligeud for den danske stregspiller. Fra forhåbninger og forventninger til operation, genoptræning og et liv på afstand af banen. Alligevel stod han nu midt i det hele – med medaljen, med holdet og med følelsen af at høre til.

»Januar har selvfølgelig været lidt af en rutsjebanetur for mig, men jeg er stadig sindssygt stolt og glad for at stå her nu og få medaljen.«

Spørgsmålet om, hvor han egentlig har haft det bedst – hjemme i sofaen eller midt i EM-cirkusset – falder naturligt. Svaret er ærligt og uden romantik, men også præget af den erkendelse, som mange skadede spillere før ham har haft svært ved at sætte ord på.

»Jeg har haft det godt derhjemme, men jeg tror, at glæden og oplevelserne er sjovere at være en del af her. Det er fantastisk at kunne støtte holdet og se dem gøre det inde på banen. Nu glæder jeg mig også til at være med til at fejre det.«

Fejringen bliver dog – i hvert fald ifølge hovedpersonen selv – en smule mere afdæmpet end ved tidligere mesterskaber. Ikke fordi lysten mangler, men fordi kroppen sætter sine egne rammer.

»Jeg tror, den bliver lidt roligere, end den har været ved de seneste mesterskaber. Jeg tænker, jeg finder mig en god stol og kan sidde og nyde det derfra.«

Den stol havde han i øvrigt allerede testet under kampen – placeret strategisk og med et glimt i øjet.

»Ja, en kongestol. Og den kunne jeg sagtens have siddet i resten af aftenen, hvis det var muligt. Nej, det var nogle gode drenge. Jeg kunne tydeligt mærke, at på den side, hvor Emil Jakobsen var, der var han noget stærkere i overarmen end Lasse. Det har jeg bare lovet at sige.«

Humoren lå tæt på overfladen, men bag grinene lå også erkendelsen af, at der er grænser for, hvor meget kroppen kan – og må.

»Men ellers var det rigtig fint. Jeg kunne godt fornemme, at hvis vi skulle hurtigt fra den ene ende til den anden, så ville jeg nok have haft lidt svært ved at følge med. Så jeg var glad for kongestolen. Og mit vink til publikum var for at fejre noget – og ikke som sidst, hvor jeg også var skadet.«

Den største oplevelse for Lukas Jørgensen kom dog ikke nødvendigvis under selve finalen, men i øjeblikket, hvor han for første gang vendte tilbage til arenaen under semifinalen – og mærkede den reaktion, der ventede ham.

»Det har været meget overvældende. Jeg var virkelig spændt og nervøs, da jeg gik ind i arenaen i fredags til semifinalen. Det var første gang, jeg var tilbage.«

Modtagelsen satte spor.

»Hele hallen tog imod mig med enorm kærlighed, og jeg håber, de kunne mærke, at jeg prøvede at sende alt, hvad jeg kunne, tilbage i form af kærlighed og taknemmelighed.«

Ordene kommer langsomt til sidst. Ikke fordi der mangler vilje, men fordi det hele stadig sidder i kroppen.

»Det har været utroligt. Det er et rigtig godt ord for det.«

EM-guldet blev vundet på banen. Men for Lukas Jørgensen blev det også vundet i kulissen, i relationerne og i den følelse af fællesskab, der rækker længere end spilletid og minutter på banen.

Tyskerne blev nedlagt: Danmark er kongerne af Europa

0

De danske håndboldherrer er Europamestre for første gang siden 2012 efter, at Tyskland blev nedlagt med 34-27 i Jyske Bank Boxen.

Danmark satte søndag aften et historisk punktum i Jyske Bank Boxen, da EM-finalen mod Tyskland blev vundet 34-27. Med sejren blev de danske håndboldherrer europamestre og skrev sig samtidig ind i historiebøgerne som blot det andet land nogensinde, der på samme tid har OL-, VM- og EM-guld.

Finalen blev fløjtet i gang i et rasende tempo, hvor Danmark straks satte tryk på kampen. Tyskerne fik dog tidligt hjælp af Andreas Wolff i målet, og det var gæsterne, der kortvarigt havde overtaget i indledningen. Emil Nielsen leverede vigtige redninger i den anden ende, og Mathias Gidsel samt Simon Pytlick sørgede for, at Danmark hele tiden holdt kontakt.

Kampen bølgede frem og tilbage gennem hele første halvleg. Julian Köster og Juri Knorr stod for de tunge tyske afslutninger, mens Danmark svarede igen med gennembrud, kontraspil og effektivt fløjspil. Johan Hansen scorede iskoldt på kontra, Thomas Arnoldsen markerede sig med både mod og gennembrudskraft, og Kevin Møller kom ind og gav ny energi i det danske mål.

https://enkongeby.dk/

Efter 25 minutter trak Danmark fra til 16-14, og ved pausen førte værterne 18-16, efter at Johan Hansen sikkert havde omsat et straffekast. Boxen kogte, og stemningen bar tydeligt præg af, at Danmark var ved at få fat i finalen.

Efter pausen forsøgte Tyskland at slå tilbage, men Danmark bevarede roen. Gidsel og Pytlick fortsatte med at drive det danske angreb, mens Kevin Møller stod stærkt i målet og tog luften ud af flere tyske forsøg. Tyskerne forsøgte sig senere i syv mod seks, men det åbnede blot for danske omstillinger og hurtige mål.

Midt i anden halvleg tog Danmark for alvor kontrol. Pytlick scorede igen, Gidsel fulgte op, og Johan Hansen var sikker fra fløjen og pletten. Da Emil Nielsen vendte tilbage i målet og pillede et straffekast, var signalet klart.

De sidste minutter udviklede sig til en dansk opvisning. Niclas Kirkeløkke og Emil Jakobsen kom på tavlen, Thomas Arnoldsen brølede ud mod publikum, og da et direkte rødt kort til Jannik Kohlbacher blev uddelt, var der ikke længere nogen tvivl om udfaldet.

Slutresultatet blev 34-27, og jubelen brød løs i Boxen, hvor Danmark kunne fejre endnu et mesterskab og en historisk triumf.

LIVE: Finalebrag mellem Danmark og Tyskland

0

Klokken 18:00 går det løs. Danmark og Tyskland tørner sammen i EM-finalen i Jyske Bank Boxen, og du kan følge kampen live i tekst her på AVISEN.

Dansk håndboldstjerne kåret som EM’s bedste

0

Mathias Gidsel er blevet kåret som turneringens mest værdifulde spiller ved Men’s EHF EURO 2026, mens Simon Pytlick også har spillet sig på EM’s All-star-hold. Kåringen falder kort før finalen og cementerer Danmarks stærke aftryk på mesterskabet.

Danmark sætter et tydeligt præg på Men’s EHF EURO 2026. Kort før søndagens EM-finale er turneringens All-star Team blevet offentliggjort – og her fylder de danske profiler markant.

Mathias Gidsel er blevet kåret som Most Valuable Player og skriver dermed historie som den første dansker nogensinde til at modtage MVP-prisen ved et europamesterskab i herrehåndbold.

Samtidig er Simon Pytlick udtaget på All-star-holdet som bedste venstre back efter et stærkt mesterskab i dansk trøje.

Kåringerne bygger på næsten 12.000 fanstemmer via Home of Handball-appen kombineret med vurderinger fra et ekspertpanel og endelig godkendelse fra det europæiske håndboldforbund.

Hele All-star-holdet ved Men’s EHF EURO 2026

Målmand: Andreas Wolff (Tyskland)
Venstre fløj: August Pedersen (Norge)
Venstre back: Simon Pytlick (Danmark)
Playmaker: Gísli Kristjánsson (Island)
Højre back: Francisco Costa (Portugal)
Højre fløj: Mario Šoštarić (Kroatien)
Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland)

Bedste forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal)
Bedste unge spiller: Francisco Costa (Portugal)
MVP: Mathias Gidsel (Danmark)

All-star-holdet består af spillere fra seks nationer, herunder finalisterne Danmark og Tyskland. Men i dansk optik er der ingen tvivl om hovedhistorien: Mathias Gidsel er EM’s største profil – og Danmark sætter igen sit tydelige aftryk på europæisk håndbold.

EHF vil gentænke strukturerne efter et intenst EM

0

EM-slutrunden er ikke afsluttet på banen, men inden tæppet for alvor bliver trukket for, samlede EHF arrangører, ledelse og presse til det afsluttende pressemøde. Her blev der både set tilbage på et mesterskab, der har fyldt haller i tre lande, og frem mod de justeringer, europæisk håndbold allerede nu har sat i gang.

For Danmarks vedkommende var det Torsten Laen, formand for DanskHåndbold, der talte på vegne af værtslandene Danmark, Norge og Sverige. Med et tydeligt blik på både stoltheden og ansvaret lagde han vægt på, at EM ikke er noget, man som arrangør kan tage for givet.

”På vegne af Norge, Sverige og Danmark vil jeg gerne sige tak til IHF for tilliden til, at vi kunne arrangere dette mesterskab. Vi er meget stolte af resultatet,” sagde Laen og pegede på det fælles nordiske værtskab som en afgørende forudsætning for slutrundens afvikling.

Han fremhævede især mødet mellem sporten og publikum som noget centralt – både i hallerne og i den stemning, der har omgivet turneringen fra start til slut.

”Sammen med vores fans har vi kunnet fejre den rene storhed i vores sport, og vi er stolte af alle de frivillige og de mange mennesker, der har hjulpet os med at levere et mesterskab som dette.”

Torsten Laen.

Samtidig understregede Laen, at værtskabet ikke blot handler om at levere et godt produkt her og nu, men også om at forvalte den tillid, man har fået.

”Vi er også fuldt bevidste om, at det ikke er noget, vi kan tage for givet. Derfor ser vi allerede nu frem til næste gang, vi får mulighed for at arrangere en slutrunde i Danmark.”

Herefter tog EHF-præsident Michael Wiederer ordet og løftede blikket fra det netop afsluttede EM til de strukturelle diskussioner, som turneringen også har sat i gang. Især kampprogrammet og belastningen af spillerne har været genstand for kritik – kritik, som EHF ifølge Wiederer tager alvorligt.

Som præsident gjorde han det klart, at EHF både har et ansvar for at lytte og for at handle, når der opstår berettiget utilfredshed.

”Det er tydeligt, at EHF har reageret på den kritik, der har været af kampsystemet. Vi analyserer ikke kun situationen – vi har også besluttet at tilpasse kampprogrammet, sådan som vi har gjort flere gange tidligere.”

Wiederer erkendte, at det nuværende kampprogram har skabt mere end blot debat i kulisserne.

”Det er interessant at se, hvordan dette kampprogram opstod. Er det et spørgsmål om tilgængelighed? Er det tekniske forhold? Én ting er i hvert fald klar: Det skabte ikke kun støj, men kritikken var også berettiget.”

Derfor er ændringer allerede på vej. EM i 2028 – og de efterfølgende slutrunder – vil blive spillet med et andet kampskema, og 2030-slutrunden er allerede fastlagt med disse erfaringer indarbejdet.

Samtidig benyttede Wiederer lejligheden til at give et indblik i et bredere reformarbejde, der rækker langt ud over EM. Det gælder både klubturneringerne, det internationale kampprogram og ønsket om at give spillerne en mere direkte stemme i beslutningsprocesserne.

”Vi har talt om at inddrage spillerne mere direkte i vores arbejde, og vi er i forhandlinger med den europæiske spillerforening om en aftale,” forklarede Wiederer.

Konkret arbejder EHF med planer om at oprette et egentligt spillerpanel bestående af fem personer – både mænd og kvinder – som skal få adgang til centrale fora og sende repræsentanter videre til de professionelle håndboldudvalg.

”Det betyder en langt stærkere integration af spillerne. Det ligger helt i tråd med den udvikling, vi ser internationalt – også på IOC-niveau.”

Også dommerområdet blev berørt. Wiederer forklarede, at spillets stigende tempo stiller nye krav til både dommere og rammerne omkring dem, og at EHF derfor har valgt at udskyde konkrete beslutninger, indtil en mere gennemtænkt struktur er på plads.

”Det giver ikke mening bare at udpege nogle personer. Der er behov for en klar struktur for dette område.”

Afslutningsvis vendte Wiederer tilbage til udgangspunktet for pressemødet: EM-slutrunden som helhed. Et mesterskab, der har vist både sportens styrke – og de områder, hvor der fortsat er behov for udvikling.

”I sidste ende er vi her for at tale om EM og rammerne omkring de europæiske mesterskaber.”

Med det satte EHF punktum for et EM, der både har samlet fulde haller og samtidig sat gang i diskussioner, som kommer til at præge europæisk håndbold længe efter, at medaljerne er blevet delt ud.

Skaderne satte dem ud – fællesskabet gjorde det ikke

0

De stod ikke på banen, da Danmark spillede EM-semifinalen i Jyske Bank Boxen, men alligevel var både Lukas Jørgensen og Emil Bergholt til stede i hallen – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt tæt på det hold, de begge har været en del af gennem hele slutrunden, indtil skaderne tvang dem ud af kampene. Begge har siden set med hjemmefra, men valgte fredag at vende tilbage til Boxen, mærke stemningen og være sammen med holdet igen, velvidende at det både ville være forløsende og smertefuldt på samme tid.

For Lukas Jørgensen var ankomsten i sig selv en kontrast, der var svær at sætte ord på.

»Det er rigtig dejligt. Jeg er lige ankommet fra en halv times tid siden, inden vi kunne afsted.«

Dagene op til havde været lange, stille og præget af venten.

»Nu synes jeg, at jeg har haft nogle lidt lange dage hjemme i sengen og på sofaen, så det er virkelig dejligt at se alle drengene, og jeg går også med det største smil, jeg nu har haft i en uges tid, så jeg er rigtig glad for at være her.«

At være tilbage i hallen handlede ikke kun om kampen, men også om at give noget igen til dem, der havde støttet ham, siden skaden ramte.

»Jeg håber, det var en lille prøve at komme tilbage igen og sige tak til folk.«

Stemningen ramte ham med det samme.

»Jeg har lige mærket stemningen. Jeg har fået lov til at klappe lidt tilbage til alle dem, der sidder her i dag. Jeg er stadig meget taknemmelig for den støtte, jeg har modtaget.«

Det er ikke uden følelser at vende tilbage til samme sted, hvor skaden skete.

»Det gør det. Det gør det uden tvivl.«

Han mærker, at han stadig er mere sårbar end normalt.

»Jeg kan selvfølgelig også godt mærke, at jeg måske også er lidt mere følsom, når jeg lige er ankommet her.«

Alligevel har tiden hjulpet ham med at acceptere situationen.

»Jeg synes, at nu har jeg haft lidt tid til, at det hele kunne synke ind og acceptere min situation.«

Taknemmeligheden fylder stadig mest.

»Men jeg er stadig sindssygt taknemmelig for den opbakning, jeg modtog og har modtaget lige siden. Det betyder sindssygt meget for mig, så det er også derfor, jeg er så glad for at stå her nu.«

Operationen er overstået, og meldingerne har været positive.

»Kirurgen var rigtig glad for resultatet af operationen, og hvordan mit knæ så ud, da han kiggede ind.«

Genoptræningen er i gang, og selv små fremskridt bliver bemærket.

»Væsken er ved at forsvinde mere og mere, og jeg kan bevæge mig en lille smule og støtte en lille smule på knæet.«

Håbet er stadig at komme stærkt tilbage.

»Så håber jeg, at hvis tingene går godt, at jeg måske kan spille igen hen mod november.«

At være i hallen igen har været et stort ønske.

»Det her har været det, jeg har set allermest frem til.«

Samtidig har det været en mærkelig periode at følge slutrunden hjemmefra.

»Det har selvfølgelig både været en smule hårdt at se, hvad det er, jeg går glip af.«

Men også meningsfuldt.

»Hver anden dag, når Danmark har spillet, det har været mine små højdepunkter at kunne nyde at se drengene.«

Engagementet er ikke forsvundet.

»Jeg har stadig været mere investeret end nogensinde i, at det skulle gå godt.«

Derfor var det heller ikke et svært valg at komme i hallen.

»Det har bestemt ikke været et svært valg for mig at skulle følge med drengene, og heller ikke at være her i dag.«

For Emil Bergholt har situationen været anderledes, men følelsen af afsavn den samme. Han lægger ikke skjul på skuffelsen over ikke at kunne hjælpe på banen.

»Det er mega ærgerligt og trist, når jeg ikke kan få lov til at hjælpe derinde i dag.«

Alligevel har han valgt en aktiv rolle uden for banen.

»Jeg prøver også at holde humøret lidt højt og bidrage med et godt humør, i stedet for at gå og græde mig selv ned.«

At være tæt på holdet betyder noget, selv om det gør ondt.

»Det er jo svært at sige, at man kan glæde sig over noget, når man står og venter en semifinale, eller en måske finale, som man så viser.«

Beslutningen om at blive er truffet i fællesskab derhjemme.

»Det er i samarbejde med min familie.«

Han oplever opbakning også uden for hallen.

»Der er ingen sure miner derhjemme over, at man kunne vælge at blive her.«

Skaden kom gradvist.

»Det blev værre og værre, og til sidst var jeg også nødt til at sige, at der var noget, der skulle tjekkes.«

Nu handler det om at acceptere den tid, der venter.

»Jeg er ude i den tid, det nu tager.«

Begge deler samme håb frem mod søndagens EM-finale. Ikke nødvendigvis for deres egen skyld, men fordi de stadig føler sig som en del af det, der er ved at blive skrevet.

Lukas Jørgensen siger det sådan:

»Jeg føler mig stadig som en del af holdet.«

Ikke fordi han spiller, men fordi relationerne stadig er der.

»Vi har været igennem så mange ting sammen.«

Derfor vil han også kunne fejre det, hvis det lykkes.

»Så føler jeg stadig, at jeg vil kunne fejre det sammen med alle dem.«

Søndag er de igen på plads i Boxen, når Danmark spiller EM-finale – ikke på banen, men tæt nok på til, at det hele stadig kan mærkes.

Ro før finalen: Emil Nielsen hviler i sit spil

0

Der er noget genkendeligt over situationen for Emil Nielsen, når han taler dagen før endnu en EM-finale. Ikke fordi opgaven er blevet mindre med årene, men fordi rammen er velkendt, og fordi forventningerne efterhånden er blevet en del af hverdagen for et dansk landshold, der igen står på tærsklen til noget historisk. Søndag klokken 18.00 venter EM-finalen mod Tyskland i Jyske Bank Boxen, og for den danske målmand er det netop omgivelserne, der skaber ro frem for uro.

»Det er altid dejligt at spille i Boxen.«

Glæden ved endnu en stor kamp er ikke noget, Emil Nielsen forsøger at pakke ind eller tale ned.

»Ja, jeg glæder mig.«

Op til finalen har der været talt en del om, at han ikke har haft den mest flydende start på slutrunden, men det er ikke noget, han selv oplever som et problem, der kræver større mentale justeringer. For ham handler det mere om at holde fast i det, han ved, han kan, og ikke lade sig rive med af fortællinger udefra.

»Jeg føler ikke, at jeg skylder noget. Jeg ved jo, hvad jeg kan finde ud af, og hvad jeg er dygtig til, så det skal jeg gå ind og gøre.«

Finalemodstanderen er et tysk hold, der gennem turneringen har spillet sig stærkere og stærkere og ifølge Emil Nielsen har lagt et ekstra lag på deres landsholdsspil sammenlignet med tidligere opgør.

»Det er et tophold i verden, og det er et af verdens bedste hold, så det er klart, at vi skal spille godt. Ellers så vinder vi ikke.«

Han har svært ved at pege på én konkret justering, men oplever tydeligt, at meget er faldet på plads for tyskerne.

»Jeg ved ikke specifikt, hvad de har gjort, men det har flasket sig for dem, og jeg synes, de har spillet rigtig godt.«

Resultaterne understøtter billedet.

»De har vist mod de bedste hold i verden, at de sagtens kan være med, og de har slået Frankrig.«

Derfor er der heller ingen tvivl om kampens karakter eller kravene til Danmark.

»Det er et tophold, og vi skal være der i 60 minutter.«

Selvom situationen er speciel, mener Emil Nielsen ikke, at han tidligere har stået i præcis samme scenarie, men han hæfter sig ved den måde, Danmark har reageret på undervejs i turneringen, særligt når tingene ikke har spillet fra start.

»Nej, det tror jeg ikke, jeg har.«

Her vender han tilbage til moral og robusthed som afgørende faktorer.

»Jeg synes, vi får vist rigtig god moral, så forhåbentlig kan vi løse det, ligegyldigt hvordan det ser ud.«

En sejr vil placere Danmark i en historisk position, hvor EM-guld føjes til OL- og VM-triumferne, og selvom Emil Nielsen ikke dvæler længe ved perspektivet, anerkender han, hvad der er på spil.

»Det ville da være en kæmpe, kæmpe ting.«

Det har været målsætningen hele vejen.

»Det var målsætningen fra start af, og det håber vi rigtig meget på.«

Op til finalen har der også været debat om stemningen i Boxen, efter tyske fans har kritiseret den danske opbakning for at være respektløs. Det køber Emil Nielsen ikke ind på.

»Nej, det kan jeg bestemt ikke. Det synes jeg er fjollet.«

Han henviser til erfaring fra utallige udekampe.

»Nu har jeg spillet nok udkampe til at vide, at det ikke er unormalt at buhe.«

For ham er det en naturlig del af hjemmebanefordelen.

»Det er klart, når man spiller på hjemmebane, så har man en fordel.«

Derfor håber han også, at kulissen søndag bliver lige så massiv og energifyldt som tidligere i turneringen.

»Jeg håber, at folk kommer ind i hallen med sindssygt meget energi.«

Det handler om at bruge opbakningen konstruktivt.

»Så skal vi nok gøre, hvad vi kan for at vinde den kamp.«

Midt i det store fokus og de mange meninger, der omgiver holdet, har Emil Nielsen en bevidst enkel tilgang til medier og sociale platforme. Han orienterer sig, men uden at lade sig opsluge.

»Jeg læser nyhederne, når jeg vågner om morgenen, og det er lidt det.«

Kommentarer og direkte beskeder tager han med ro.

»Der er mange, der skriver fjollet, men det må de gerne.«

Han engagerer sig ikke i det.

»Jeg svarer ikke på det.«

Når det gælder tyskernes udmeldinger om, at de ikke vil gå ind til finalen med for stor respekt for Danmark, møder han det med forståelse frem for irritation.

»Jeg kan godt forstå det mindset.«

Danmark er favoritter, og det forpligter modstanderen til at spille frit og offensivt.

»Hvis tyskerne gik ind til kampen med stor respekt og kun spillede baglæns, så kommer de heller ikke til at vinde.«

Derfor forventer han et tysk hold, der kommer med maksimal intensitet og uden forbehold, når finalen fløjtes i gang søndag klokken 18.00 i Jyske Bank Boxen.

»Jeg tror, at Tyskland kommer ind med alt, hvad de har.«

Og netop derfor forventer han ikke bare en finale, men et opgør, hvor tempo, fysik og mental styrke bliver sat på den ultimative prøve.

»Jeg tror, at det bliver en kæmpe stor kamp.«

Læs mere her