Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.
Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.
Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:
Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.
Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.
Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.
Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.
Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.
Fredericia Musicalteater offentliggør fredag morgen et nyt samarbejde med Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus om den skandinaviske premiere på HADESTOWN, den prisvindende Broadway- og West End-succes, der nu kommer til Danmark i en helt ny fortolkning. Forestillingen får premiere på Østre Gasværk Teater den 17. september 2027, fortsætter til Musikhuset Aarhus fra den 5. april 2028 og slutter af på Fredericia Musicalteater fra den 21. april 2028.
I den mandlige hovedrolle som Orfeus står et af dansk scenekunsts og musiklivs mest aktuelle navne lige nu: Søren Torpegaard Lund, der i øjeblikket repræsenterer Danmark ved Eurovision Song Contest i Wien.
»Vi er stolte af at være en del af dette unikke, spirende samarbejde mellem nogle af landets førende musikteaterscener, der sammen skaber musical til hele Danmark. HADESTOWN er en af Broadway og West Ends mest efterspurgte titler lige nu, og at vi får lov til at vise publikum en ny og storslået version, er virkelig specielt,« siger Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater.
Thomas Bay uddyber, hvad samarbejdet betyder for dansk scenekunst.
»Det føles som en kæmpe nyhed for dansk musical. Det er en markant kunstnerisk tillidserklæring til dansk scenekunst og til de stærke kreative kræfter bag forestillingen, især Østre Gasværk Teater med teaterchef Søren Møller i spidsen, som har sikret rettighederne og instruerer forestillingen sammen med Heidi Scheibye,« siger Thomas Bay.
»Jeg tror oprigtigt på, at fremtidens scenekunst i højere grad skal bygges på modige partnerskaber fremfor siloer. Ikke mindre ambition. Mere fællesskab. Det er med til at styrke musicalgenren og scenekunsten i hele Danmark,« siger Thomas Bay.
Eurovision-stjernen vender tilbage til Fredericia
For Søren Torpegaard Lund er der tale om en tilbagevenden til Fredericia Musicalteater efter et ekstraordinært år med en grandprixsejr i særklasse og nu hele Danmarks Eurovision-håb på skuldrene. I aftes sang han sig sikkert videre til finalen ved Eurovision Song Contest i Wien, og i morgen sidder hele Danmark klar foran skærmene og hepper på ham.
»Rollen som Orfeus er en drømmerolle, HADESTOWN en drømmeforestilling, og jeg elskede at være på Østre Gasværk Teater og i Musikhuset Aarhus med De Vilde Kaniner, så det var ikke nødvendigt med mange sekunders betænkningstid, da Østre Gasværks teaterchef Søren Møller ringede. Jeg er så stolt over at være med til at bringe en så unik forestilling til Danmark. Den fortjener at blive set. Jeg glæder mig helt vildt,« udtaler Søren Torpegaard Lund.
At netop han skal stå i front for den store internationale titel, kunne ikke være mere aktuelt, mener teaterdirektøren.
»Og så kunne castingen ikke være mere aktuel. Mens hele Danmark og store dele af Europa lige nu følger ham ved Eurovision Song Contest 2026, kan vi i dag offentliggøre, at han skal stå i front for denne store internationale titel. Timingen kunne næsten ikke være vildere,« siger Thomas Bay.
Som de første i verden: En ny fortolkning
HADESTOWN er skabt af den amerikanske singer-songwriter Anaïs Mitchell og genfortæller den græske myte om Orfeus og Eurydike som en moderne musikalsk fortælling om kærlighed, håb, magt og modstand.
Siden premieren har HADESTOWN taget både Broadway og West End med storm. Forestillingen har modtaget otte Tony Awards, herunder Best Musical, samt en Grammy Award for Best Musical Theater Album, og er blevet hyldet af både anmeldere og publikum verden over. I både New York og London spiller den fortsat for fulde huse og har cementeret sig som en af tidens mest markante og eftertragtede internationale musicalsucceser med mere end fem millioner gæster.
Når HADESTOWN nu kommer til Danmark, bliver det samtidig et særligt internationalt gennembrud og nationalt samarbejde for de tre teatre. Den danske opsætning bliver det første sted i verden, der får lov til at skabe sit eget kunstneriske bud på forestillingen, en såkaldt non-replika, der ikke blot kopierer originalen.
»HADESTOWN er en fortælling om håb, kærlighed og modstandskraft — om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder. Kan det blive mere relevant i den verden, vi lever i nu,« siger Thomas Bay.
En musical om håb i en urolig tid
Forestillingen taler ind i en tid, hvor mange oplever verden som urolig, splittet og svær at finde håb i. Den gamle myte om Orfeus og Eurydike bliver til en moderne fortælling om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder, og at turde forestille sig en bedre verden, selv når systemerne omkring os prøver at bilde os ind, at vi dybest set ikke kan forandre noget.
Forestillingen instrueres af teaterchef på Østre Gasværk Teater Søren Møller sammen med co-instruktør Heidi Scheibye. Yderligere cast og kreativt hold offentliggøres senere.
»Jeg glæder mig enormt til at være en del af samarbejdet med Søren Møller, Østre Gasværk Teater, Musikhuset Aarhus og alle de stærke kunstnere og kreative kræfter bag forestillingen, og til at publikum i hele Danmark får mulighed for at opleve HADESTOWN live. Det er musical i verdensklasse. Lige her i Danmark,« siger Thomas Bay.
UDDANNELSE. Der er en bestemt slags stilhed på et plejehjem tidligt om morgenen. Ikke den tomme slags, men den fyldte, der venter på at blive afbrudt af en dør, der åbner, en hånd, der rækkes mod en anden. Camilla Kolstrup kender den stilhed godt. Hun har stået i den i ti år.
Hun er 47 år, bor i Bredal uden for Vejle, er mor til fem børn og har en uddannelse bag sig, som i mange år føltes som noget, hun en dag ville vende tilbage til. Cand.mag. i dansk og fransk. Tillægsuddannelse fra journalisthøjskolen. Ansættelser som ekstern redaktør og kommunikationsmedarbejder. Et CV, der pegede i en helt anden retning end den, hun endte med at gå. »Jeg kunne godt se, at jeg nok ikke nødvendigvis skulle tilbage til mit eget fag,« siger hun og lader sætningen lande, som om det er noget, hun har sagt til sig selv mange gange, inden hun sagde det til andre.
Et halvt år
Det begyndte som en pragmatisk løsning, da Camillas yngste datter fyldte et år, stod hun og manglede noget, der kunne passes ind i et familieliv med fem børn og den logistiske opgave, det indebærer. En veninde, der arbejder som sygeplejerske, kendte til et ledigt vikariat på det lokale plejehjem. Camilla havde arbejdet på plejehjem mens hun studerede og syntes, det var dejligt. Hun sagde ja, og det var meningen, at det bare skulle være et halvt år. »Jeg tænkte, at jeg ville være der lidt, og så skulle jeg tilbage til mit eget fag. Men så blev jeg simpelthen så glad for det.«
Noget i arbejdet holdt fast i hende. Eller hun holdt fast i det. Hvilket der end er det rigtige billede, så stod hun der et år efter, to år efter, fem år efter. Hendes yngste datter er nu elleve, og Camilla er stadigvæk på plejehjemmet.
Camilla Kolstrup er 47 år, cand.mag. i dansk og fransk og har arbejdet på plejehjem i Vejle i ti år. Nu er hun ved at blive faglært social- og sundhedshjælper.
Det var ikke en beslutning, der kom let. Hun husker, hvordan hun i begyndelsen skulle forsvare valget, både over for sig selv og over for omgivelserne. Der er noget ved det her fag, som får folk til at hæve øjenbrynene, fortæller hun. »Jeg vikarierede på et tidspunkt i en integreret institution og på et plejehjem. Når jeg fortalte mine veninder, at jeg arbejdede i vuggestue, syntes de bare, det var enormt hyggeligt. Men når jeg fortalte, at jeg arbejdede på et plejehjem, kunne jeg godt se, at smilene stivnede lidt. Så spurgte de: Ej, hvorfor gør du det, hvad laver du dog der?« Hun finder det selv lidt paradoksalt. »Det er egentlig meget sjovt, fordi omsorgsstilen i vid udstrækning er den samme.«
Tilbage på skolebænken
Camilla Kolstrup er ved at afslutte sit 17 ugers uddannelsesforløb på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Mandag fik hun tolv til eksamen. Forløbet hedder EUV1 og er en erhvervsuddannelse for voksne, der giver folk med mere end to års erfaring fra plejesektoren mulighed for at blive faglærte social- og sundhedshjælpere uden at skulle igennem den sædvanlige grunduddannelse og oplæring. Sytten uger ren teori, og så er man uddannet. Camilla indrømmer blankt, at hun på forhånd undervurderede det. »Jeg tænkte, ah, hvor svært kan det egentlig være inden for det her fag. Det klarer jeg nok med venstre hånd. Men jeg er simpelthen blevet fuldstændig grebet af det.«
Det akademiske instinkt, der havde ligget stille i mange år, vågnede igen. Hun lagde timer i det, også flere end hun regnede med. »Jeg har virkelig lagt rigtig meget energi og flid i det. Og det er egentlig meget sjovt, at man sætter sig tilbage på skolebænken så mange år efter og opdager, at man er fuldstændig tilbage på en eller anden måde, og genkender glæden ved det.«
Intet går tabt
Camilla Kolstrup ved godt, hvad nogle tænker, når de hører hendes historie. At det er spild. En kandidat og en journalistuddannelse, der endte på et plejehjem. Men hun ser det anderledes, faktisk ser hun det som næsten omvendt. »Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan noget andet end mange af mine rigtig dygtige kolleger, fordi jeg ved en masse om kommunikation og mennesker, og måske har en anderledes måde at gå til mit arbejde på. Min akademiske uddannelse er ikke spildt.« Det er svært, siger hun, at sætte helt præcise ord på hvordan. Det er ikke noget, man kan pege på i en arbejdsbeskrivelse, for det sidder snarere i måden, man lytter på. Måden, man formulerer sig over for en beboer, der er bange, eller en pårørende, der er frustreret. Sproget som redskab i et arbejde, de fleste tror er rent kropsligt.
Hun er ikke alene om at have taget en omvej til plejesektoren. Blandt de øvrige elever på holdet finder man en civilingeniør og en med en bachelorgrad i administration. Mennesker, der er kommet hertil ad andre veje, og som nu tager det formelle skridt. SOSU FVH’s direktør Jacob Bro kan genkende mønsteret. »Vi ser en stigende gennemsnitsalder for de elever, der starter hos os, og vi ser folk, der skifter spor. Folk der har gjort en karriere inden for helt andre områder og ja, deriblandt folk med længerevarende videregående uddannelser.«
Camilla Kolstrup og skolens direktør Jacob Bro. Hun er en af de elever, der er kommet til plejesektoren ad en omvej.
Men han er samtidig nøgtern om, hvad der egentlig er omdrejningspunktet i et forløb som EUV1. »Det afgørende ved de 17 uger er, at vi løfter det faglige niveau i plejesektoren. Det er ufaglærte, der bliver til faglærte. Det er egentlig det, der sker, og det løfter kvaliteten af vores pleje og omsorg.« Han peger på, at selve det at omsætte årelangs praksis til teori er en sværere opgave, end man måske skulle tro. »Du har været vant til at udføre dit arbejde på en bestemt måde. Nu får du den viden, der forklarer, hvorfor du gør, som du gør. Men nogle gange er der en vis afstand mellem det, du har lært i praksis, og det, teorien foreskriver. Den omsætning er noget af en opgave.«
Rigdom af en anden slags
Camilla Kolstrup er ikke blind for, at lønnen i faget ikke er, hvad den burde være. Det er en af de første ting, hun nævner, når hun taler om det, hun har fravalgt. Men hun er heller ikke i tvivl om, hvad hun har valgt til. »Lønmæssigt er det jo ikke noget, man bliver rig af. Men rent menneskeligt får man så utrolig meget igen. Selvom det er et sted, hvor mange liv ender, er der alligevel så meget liv. Så mange historier, så meget livserfaring, som jeg er så heldig at få del i blandt de fantastiske beboere, jeg passer hver dag.« Hun tænker sig om et øjeblik, inden hun finder de rigtige ord. »Jeg føler mig rig på andre måder, når jeg går hjem fra arbejde,« siger hun så.
Til dem derude, der ligner hende, men endnu ikke har taget springet, er hendes budskab enkelt. »Det er oplagt. Vi var dygtige, da vi var ufaglærte, og mange af os har været i faget i mange år. Men det her med at få koblet teori på det, vi allerede gør i praksis, det er enormt berigende, og man får så meget igen som menneske.«
Hendes yngste datter er elleve. Planen var et halvt år. Nogle planer er bedst, når de ikke holder.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.
Dronning Margrethe vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.
»Hendes Majestæt er træt, men ved godt mod,« oplyser Kongehuset.
Om en uges tid ruller tusindvis af motorcykler ind i Fredericia. Harley Davidson Super Rally 2026 finder sted fra onsdag den 20. maj til søndag den 24. maj, og Dronningepladsen forvandles til samlingspunkt for et af de største europæiske motorcykeltræf overhovedet. Det er et arrangement af international klasse, og det er den slags begivenhed, andre danske byer ville give meget for at lægge brosten til.
Og hvad gør Fredericia så? Vi siger nej.
Ikke nej til hele arrangementet, men nej til de sidste timer af festen. Teknik- og Miljøudvalget besluttede mandag at fastholde den hidtidige dispensationspraksis, så musikken skal stoppe klokken 23.00 onsdag og klokken 01.00 torsdag. Først fredag og lørdag må der spilles til klokken 02.00. Arrangøren havde ønsket klokken 02.00 alle fire dage. Flertallet sagde nej. Begrundelsen var, at det kunne danne præcedens.
Det er en bekymring værd at tage seriøst. Naboerne omkring Dronningepladsen skal kunne sove, og kommunens forvaltning har ret i, at hverdage før arbejds- og skoledage stiller andre krav end weekenden. Det er den afvejning, der altid skal foretages, og forvaltningen pegede endda på en mellemvej, hvor onsdag kunne forlænges moderat til klokken 24.00. Den blev fravalgt.
Men der er et større spørgsmål, som denne afgørelse rejser. Hvilken by vil Fredericia være? Vi har talt om det i årevis. Vi vil være kultur- og oplevelsesby. Vi vil have aktiviteter 365 dage om året. Vi vil tiltrække turister, festivaler, mesterskaber og store internationale træf. Det står i visionerne, det står i strategierne, og det står i de fine præsentationer, der bliver vist frem ved budgetforhandlingerne.
Det står bare ikke i mandagens beslutning.
For når Super Rally rammer Fredericia, er det ikke kun motorcyklister, der kommer til byen. Det er tusindvis af mennesker, der spiser frokost på byens caféer, der drikker øl på byens værtshuse, der handler i byens butikker, der overnatter på byens hoteller og hos byens private udlejere. Det er omsætning i Bytorvets butikker, det er bordene besat hos Den Engelske Pub og Jay’s, det er fyldte gader, fyldte havneterrasser, fyldte parkeringspladser og fyldte hoteller. Det er den slags weekender, der får et helt erhvervsliv til at trække vejret bedre.
Det er præcis den type begivenhed, byrådet i andre sammenhænge bryster sig af at have tiltrukket. Og det er den type begivenhed, der har en pris, der hedder fire dages larm.
Den pris bør Fredericia kunne betale. Ikke fordi naboerne skal trædes på, men fordi byen har et valg at træffe. Vil vi være en by, hvor der sker noget, eller vil vi være en by, hvor det er nemmest at lade være? Vil vi være den by, der siger ja til de store arrangementer, eller den by, der siger ja indtil klokken 22 på en hverdag?
Et nej til to ekstra timers musik onsdag og torsdag er ikke i sig selv en katastrofe for Super Rally. Arrangementet finder sted, og motorcyklerne ruller. Men signalet er værd at tage alvorligt. Når en arrangør af et internationalt motorcykeltræf søger om dispensation til de fire dage, festen står på, og kommunen begrunder afslaget med, at det kunne danne præcedens, så er det værd at spørge, hvilken type præcedens vi egentlig vil danne i denne by.
For der findes også en præcedens, der hedder, at arrangører fremover vælger andre byer. At Fredericias telefon ringer lidt sjældnere, når det næste store træf skal placeres. At man hører om weekenden, hvor naboerne sov godt, men hvor restauratørerne lukkede tidligere, end de havde brug for.
Susanne Eilersen, formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, har sagt det klart i denne avis. Hun mener, byen sender et signal om at være restriktiv. Hun har ret i sin bekymring. Når formanden for det udvalg, der er sat i verden for at tiltrække aktiviteter, ikke har været hørt i sagen, og når flertallet i Teknik- og Miljøudvalget ender med en beslutning, der trækker i den modsatte retning af kommunens egen vision, så er der noget, der ikke hænger sammen.
Fredericia kan bedre end det. Vi har en bymidte, der trænger til liv. Vi har et erhvervsliv, der har brug for omsætning. Vi har en kalender, der gerne må være fuld af de store navne og de store træf. Og vi har en historie som garnisons- og fæstningsby, hvor der er blevet drukket, danset og spillet musik længe før, nogen kom på den idé at bygge lejligheder ned mod Dronningepladsen.
Hvis Fredericia vil være med, når den store klinge spiller, må byen kunne tåle, at musikken spiller med. I fire dage. En gang om året. Det er ikke for meget at bede om.
Næste gang en arrangør ringer, håber vi, at Fredericia siger ja hele vejen.
BUSINESS. Den korte version af året 2025 hos T. Hansen Gruppen A/S kan skrives på én linje: omsætning op med 14 procent til 3,1 milliarder kroner. Den længere version, som først tegner sig, når man læser de to årsrapporter sammen, driftsselskabet i Middelfart og moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, er en mere sammensat fortælling om en koncern, der har valgt at vokse sig stor og samtidig låse betydelige beløb fast i mursten, leasede haller og en ejendomsportefølje, som de færreste forbinder med en cykel- og reservedelskæde.
T. Hansen Gruppen, der i år rundede 35 år som virksomhed, leverede i 2025 en nettoomsætning på 3,1 milliarder kroner mod 2,7 milliarder året før. Resultatet før skat lander på 209 millioner kroner, et fald fra 240 millioner i 2024. Egenkapitalen i driftsselskabet voksede fra 862 til 975 millioner kroner.
Det er rekord på toplinjen og en tilbagegang på bundlinjen. Begge dele er ventet.
To regnskaber, to historier
Den fortælling, der er gået igennem pressemeddelelsen og den offentlige omtale, handler om T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet med 172 butikker i Danmark, Norge og Sverige. Men det er ikke hele billedet. Bag T. Hansen Gruppen står moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, ejet 100 procent af Bent Jensen og stiftet i 1996, og det er her, koncernens fulde størrelse fremgår.
Holdingkoncernen omsatte i 2025 for 3,18 milliarder kroner, en stigning på 15 procent. Resultatet før skat blev 272 millioner kroner, og egenkapitalen lyder på 1,58 milliarder kroner. Forskellen mellem de to selskaber er ikke kosmetisk. B.J. Holding indeholder også de to fyrværkeri-selskaber Aalborg Fyrværkerifabrik A/S og LCH Fireworks A/S, ejendomsselskabet BJH Ejendomme ApS, ejerandelen på 80 procent i FHK 2024 A/S i Fredericia, samt kapitalinteresser i to selskaber i Billund, K/S af 5.1.2024 og Anpartsselskabet af 5.1.2024, hver med en ejerandel på 33 procent og en samlet kostpris på 26 millioner kroner.
Holdingkoncernen har desuden en ejendomsportefølje, der er bogført til dagsværdi på 218 millioner kroner. Den fordeler sig på boligejendomme i Trekantområdet, blandet benyttede erhvervsejendomme samme sted samt lager- og logistikejendomme og erhvervsejendomme på Fyn. Værdiansættelsen bygger på en afkastbaseret model med afkastkrav fra 4,88 procent til 8 procent, og porteføljen blev i 2025 værdireguleret med 12,6 millioner kroner i positiv retning. Året før gik værdireguleringen den anden vej med et minus på 9,7 millioner kroner.
Centrallageret æder af resultatet
På driftssiden er det centrallageret i Middelfart, som forklarer både det aktuelle resultat og det forventede afkast i de kommende år. Lageret på 68.708 kvadratmeter samler det, der hidtil har været spredt på flere adresser, og det er optaget i regnskabet som en investering, der i 2025 alene har trukket 691 millioner kroner ud af koncernen.
Tallet er værd at dvæle ved. I 2024 var investeringerne i materielle anlægsaktiver 524 millioner kroner. I 2023 var de 72. I 2022 var de 129. På to år har T. Hansen Gruppen investeret over 1,2 milliarder kroner i mursten og driftsmateriel, et beløb, der i et fragmenteret detailmarked for biludstyr og cykler skiller koncernen markant ud fra sine konkurrenter.
»Til gengæld er det allerede nu en stor styrke for os at have samlet lageret i Middelfart. Det giver os et langt mere effektivt setup og et stærkt fundament for den videre vækst,« forklarer administrerende direktør Bent Jensen i pressemeddelelsen og betegner samlet set årets resultat som tilfredsstillende.
»Under de vilkår er det forventeligt, at resultatet falder. Det er helt okay,« siger han.
Hvad regnskabet derimod ikke italesætter direkte, er, hvordan investeringen er finansieret. Den langfristede gæld i holdingkoncernen er på ét år vokset fra 228 millioner kroner til 881 millioner kroner. Realkreditgælden er steget fra 181 millioner til 596 millioner kroner, og de finansielle leasingforpligtelser er gået fra 63 millioner til 328 millioner kroner. Til sikkerhed for realkreditinstitutter står grunde og bygninger med en bogført værdi på 912 millioner kroner, mod 200 millioner året før. Bag den firedobling ligger en bevidst strategi: koncernen finansierer sin vækst ad lånevejen, mens egenkapitalen og driften polstrer for risikoen.
Detail vinder bredt, AD Danmark vinder hurtigst
Set på forretningsområder er detailleddet stadig motoren. Detailomsætningen i T. Hansen Gruppen lød i 2025 på 2,47 milliarder kroner mod 2,25 milliarder året før. Det er en stigning på ti procent, og den er drevet af nye butikker i Sverige og Norge samt fortsat aktivitet i de 86 danske enheder. Grossistforretningen, hvor datterselskabet AD Danmark A/S retter sig mod værkstedsmarkedet med reservedele og varegrupper til autoværkstederne, voksede til 639 millioner kroner mod 482 millioner, en fremgang på 33 procent.
»På erhvervsmarkedet vinder datterselskabet AD Danmark markedsandele på salg af reservedele og andre varegrupper til autoværkstederne i Danmark. Her blev salget i 2025 øget med over 30 procent,« hedder det i meddelelsen fra koncernen.
Geografisk har Danmark fortsat tyngden med 2,13 milliarder kroner i omsætning. Den øvrige norske og svenske aktivitet samler sig om 981 millioner kroner, en stigning på 31 procent fra 747 millioner året før. Det er her, koncernens vækstmotor for alvor er placeret.
Sverige, Sverige, Sverige
Hvis 2025 var året, hvor centrallageret blev færdigt, så er 2026 året, hvor det skal aflastes, og det er især i Sverige, koncernen skal vinde. I dag driver thansen 33 butikker i Sverige, og målet er at runde 40 butikker i 2026 og på sigt 100.
»Vi ser et stort potentiale i det svenske marked og fortsætter vores ekspansion. Samtidig styrker væksten i Norden hele forretningen, også i Danmark, hvor en større indkøbsmuskel giver os bedre priser og et stærkere sortiment,« siger Bent Jensen.
Det er en logik, der er kendt fra andre nordiske detailkoncerner. Skalafordele i indkøbet, fælles markedsføring og delt lager- og distribution er det, der gør forskellen mellem en lokal dansk kæde og en nordisk aktør med reel forhandlingsmuskel over for leverandørerne. I T. Hansen Gruppens tilfælde indebærer den nordiske ambition også, at koncernen kommer længere væk fra sine rødder. Selskabet blev grundlagt i 1991 i Middelfart med salg af knallertreservedele. 35 år senere består virksomheden af 1.700 medarbejdere, 172 butikker, en grossistforretning, et fyrværkeriben, en ejendomsportefølje og en bestyrelse, hvor Bent Jensens fire børn, Joachim, Helena, Elisabeth og Peter Østergaard Jensen, alle sidder med ved bordet.
Et generationsskifte tegner sig
Bestyrelsessammensætningen i B.J. Holding Middelfart A/S er den måske mest interessante linje i selskabets nyere historie. Foruden Bent Jensen og advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert som formand sidder de fire børn i bestyrelsen. Det er den klassiske familievirksomheds måde at forberede et generationsskifte, uden at fastlægge en tidsplan udadtil.
I T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet, er bestyrelsen anderledes sammensat. Her sidder Claus Juel Jensen som formand, og blandt medlemmerne tæller industriprofilen Jens Prytz Sørensen samt Jan Bøgh og Nille Askvad Hviid Klæbel. Sidstnævnte signal er værd at lægge mærke til: driftsselskabet ledes professionelt, mens ejerselskabet holdes inden for familien.
For 2026 forventer T. Hansen Gruppen et resultat før skat på 220 til 240 millioner kroner og en omsætningsvækst på 10 til 15 procent. Holdingkoncernen forventer et resultat før skat på 250 til 270 millioner kroner i samme interval for omsætningstilvæksten.
»Vi forventer at fortsætte den positive udvikling og står stærkt rustet efter de investeringer, vi har gennemført i de seneste år,« siger Bent Jensen.
Det er en forsigtig formulering om en koncern, der over to år har lagt 1,2 milliarder kroner i anlæg og firedoblet sin langfristede gæld. Det er en investeringscase, der står og falder med, om de næste fem års svenske ekspansion leverer den vækst, regnearkene er bygget på.
Det er endnu ikke blevet sommer i Fredericia, men det første store udendørs musikarrangement har allerede stødt på den paragraf, der i hver maj måned får politikerne til at sætte sig op i stolen. Onsdag den 20. maj rykker Harley Davidson Super Rally 2026 ind på Dronningepladsen, og arrangøren havde søgt om at kunne spille musik frem til klokken to om natten på alle fire arrangementsdage. Teknisk Udvalg sagde nej.
Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne fastholdt mandag den hidtidige dispensationspraksis — musik onsdag til kl. 23.00, torsdag til kl. 01.00 og fredag og lørdag til kl. 02.00. Kun Liberal Alliance stemte for at give dispensationen som ansøgt.
Formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Susanne Eilersen (O) er ikke i tvivl om, hvad hun mener.
»Teknisk Udvalg har sagt nej til en dispensation, og det er jeg og Dansk Folkeparti utrolig meget imod,« siger hun. »Fordi det fordrer ikke til, at folk kommer og vil holde aktiviteter i Fredericia, når vi sætter så mange forhindringer op for dem, som vi åbenbart gør.«
Argumentet i udvalget, at en dispensation til klokken to på hverdage kunne danne præcedens og skabe forventninger om tilsvarende lempelser ved fremtidige arrangementer, overbeviser hende ikke.
»Det er jo en engangstilfælde,« siger hun. »Men jeg synes jo, at vi skal prøve det af. Det kan også danne præcedens, at der slet ikke kommer nogen, når vi laver sådan noget her.«
For udvalgsformanden handler sagen om mere end musik på en sommernat. Den handler om, hvilken by Fredericia vil være.
»Vi vil gerne have aktiviteter 365, det står i vores vision,« siger hun. »Og det har jo slet ikke været på bordet i mit udvalg, altså os, der gerne vil have turister og aktiviteter. Vi har ikke kunne få lov til at sige noget, fordi DF ikke sidder i Teknisk Udvalg.« Hun trækker linjen op til andre kystbyer, hvor lignende konflikter er hverdag.
»Når man bosætter sig ved en havn, hvad enten det er i Middelfart, Fredericia eller andre kystbyer, så ved man godt, at det er her, byen lever om sommeren. Det er her, aktiviteterne foregår, når vejret er godt. Det er den by, man har valgt,« siger hun.
Hun peger på, at flertallet af fredericianerne netop roser kommunen for det modsatte.
»Jeg møder rigtig mange, der siger, at vores eventkalender er flot, og at der sker noget i byen. Vi får meget få klager i forhold til, hvor mange arrangementer vi faktisk afholder,« siger hun. »Og Super Rally er jo ikke noget, der sker hver uge. At vi så ikke kan give den dispensation, det forstår jeg simpelthen ikke.«
Forvaltningen havde indstillet det, udvalget endte med at vedtage. I sagsfremstillingen vurderer forvaltningen, at musik til klokken to på onsdag og torsdag »vil kunne medføre væsentlige støjgener i de sene nattetimer for beboere omkring Dronningepladsen,« og at en udvidelse af rammerne på hverdage vil »kunne skabe forventninger om tilsvarende muligheder ved fremtidige arrangementer.« Forvaltningen pegede dog også på en mellemvej, et alternativ B, hvor onsdag kunne forlænges moderat til kl. 24.00. Det blev ikke vedtaget.
Susanne Eilersen har skrevet til borgmester Peder Tind for at høre, om der er noget at gøre, inden arrangementet begynder. Som formand for et andet udvalg har hun ikke standsningsret i en sag fra Teknisk Udvalg, og selv hvis hun havde haft det, ville tidsfristen være for stram til at nå et byrådsmøde inden den 20. maj. Peder Tind fastholder dog, at der skal være ro klokken 23.00. Det synes Eilersen er ærgerligt.
»Jeg synes, det er ærgerligt for byen og byens udvikling,« siger hun. »Vi sender i hvert fald signaler om, at vi er en meget restriktiv by, hvis man vil lave nogle aktiviteter i sommerhalvåret. Det synes jeg er mega ærgerligt.«
Super Rally 2026 begynder onsdag den 20. maj og slutter søndag den 24. maj.
Fredericia. Det var Det Konservative Folkepartis Kirsten Hasing Nielsen, der først trak i nødbremsen, da forvaltningen indstillede en plan om at bruge 2,2 mio. kr. fra puljen til familieområdet på blandt andet en teamleder og tre faglige koordinatorer. DF’s Sune Nørgaard Jakobsen bakkede efterfølgende op. Sagen skal nu behandles i byrådet.
Det er første gang, Kirsten Hasing Nielsen tager standsningsretten i brug. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at den hører hjemme netop her.
»Jeg har aldrig brugt standsningsretten før, men jeg vælger at gøre det nu, fordi jeg synes, den her sag har så principiel betydning. Familieafdelingen har så stor principiel karakter, at hele byrådet bør involvere sig, når vi skal træffe så store beslutninger,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Punkt 6 på dagsordenen i Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget handlede om, hvordan de resterende 6,2 mio. kr. i puljen til indfasning af ny tilgang på familieområdet skulle bruges. Forvaltningen indstillede, at 2,2 mio. kr. i 2026 skulle gå til ansættelse af fire medarbejdere, heraf tre faglige koordinatorer og en teamleder. Koordinatorerne skulle ifølge sagen knyttes til småbørnsområdet, overgangen til voksenområdet og Team Handicap.
Flere sagsbehandlere, ikke flere ledere
For Kirsten Hasing Nielsen er det helt afgørende, at pengene lander det rigtige sted.
»Jeg mener ikke, der er behov for at ansætte flere ledere. Behovet er flere sagsbehandlere, og det var jeg meget tydelig omkring på udvalgsmødet. Vi har virkelig brug for sagsbehandlere, og dem har man i øvrigt kunnet ansætte hele tiden,« siger hun. Hun afviser også præmissen om, at standsningsretten skulle forsinke ansættelsen af sagsbehandlere.
»Hvis det lige pludselig haster så meget at få ansat sagsbehandlere, så må jeg bare sige, at den mulighed har man haft hele tiden. Vi har vidst i lang tid, allerede sidste år, at der manglede sagsbehandlere. Forvaltningen kunne have slået stillingerne op på et langt tidligere tidspunkt, og der er ikke noget, der hindrer dem i at gøre det nu,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
»Det med, at man nu med at bruge standsningsretten forhaler ansættelsen af sagsbehandlere, det er simpelthen noget vrøvl,« siger hun.
En principiel sag for hele byrådet
Kirsten Hasing Nielsen peger på, at problemerne i familieafdelingen har stået på længe, og at byrådet allerede er bekendt med BDO-rapportens konklusioner.
»Byrådet har været præsenteret for BDO-rapporten, og problemstillingerne omkring familieafdelingen stikker enormt dybt. Det er noget, der har stået på længe, og det er meget store budgetter, vi snakker om. Der er tilført mange penge. Derfor synes jeg, den her sag har så principiel karakter, at den skal behandles i byrådet, og der vælger jeg at bruge standsningsretten. Det er jo det, der er tiltænkt med den,« siger hun.
Hun understreger, at standsningsretten ikke er et redskab, man tager i brug i flæng.
»Man skal ikke bare gøre det for at gøre det. Man skal bruge standsningsretten med omtanke. Men når man synes, en sag har så principiel betydning, og man vil bruge mindretalsbeskyttelsen, så skal man føre den i byrådet. Det er et vigtigt demokratisk princip,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Standsningsretten skal respekteres
For Kirsten Hasing Nielsen er det vigtigt, at standsningsretten anerkendes som det redskab, den er. »Jeg har det grundlæggende sådan, at man skal respektere, når andre bruger standsningsretten. Det er et vigtigt demokratisk princip,« siger hun. Hun lægger ikke skjul på, at hun selv mærkede, at hun blev udfordret på sin beslutning under mødet.
»Jeg blev udfordret på det. Men jeg holder mig på min egen banehalvdel og vil ikke citere andre,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Hun oplevede samtidig, at der under mødet blev lagt op til en hurtig afklaring. »Der var noget i sagsfremstillingen, der tyder på, at det her er noget, man gerne ville have igennem. Om det er forvaltningen sammen med formandskabet, det skal jeg ikke kunne sige, men der var lagt op til, at man havde en plan, man meget gerne ville sætte i værk hurtigst muligt. Det reagerer jeg på,« siger hun.
Ledelsesansvar at sikre rådgivere til familierne
Kirsten Hasing Nielsen afviser også den kritik, der har lydt fra formandskabet om, at hun efterlader familier uden rådgiver. »Det er fuldstændig rigtigt, at der er alt for mange sager per sagsbehandler, og at der er alt for mange sager, som står uden rådgiver. Det er dybt problematisk. Jeg er selv i kontakt med mange familier, som ikke ved, om de overhovedet har en rådgiver,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at problemet ikke kun løses med flere penge i puljen.
»Tilbagemeldingerne fra forvaltningen har været, at netop handicapområdet har rigtig svært ved at rekruttere sagsbehandlere. Det gælder også sager om tabt arbejdsfortjeneste. Én ting er, at man ikke får slået stillingerne op, men hvis man gør det, kan vi jo ikke trylle ressourcer frem, som ikke er der,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Derfor stiller hun krav til ledelsen i familieafdelingen.
»Jeg har spurgt ind til på udvalgsmøderne, hvad man gør ledelsesmæssigt for at sikre en god planlægning og en god prioritering, så ingen sager står uden rådgiver. Det er også en ledelsesopgave,« siger Kirsten Hasing Nielsen.
Sagen forventes nu behandlet på det kommende byrådsmøde.
Fredericia. DF’s Sune Nørgaard Jakobsen benyttede tirsdag standsningsretten i Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget, da forvaltningen indstillede en plan om at bruge 2,2 mio. kr. fra puljen til familieområdet på blandt andet en teamleder og tre faglige koordinatorer. Sagen skal nu behandles i byrådet i stedet. Han er den anden i rækken, da Det Konservative Folkeparti med Kirsten Hassing Nielsen allerede tidligere har brugt standsningsretten på dette punkt.
Det var punkt 6 på dagsordenen, der fik Sune Nørgaard Jakobsen til at gribe ind. Forvaltningen indstillede, at der af de resterende 6,2 mio. kr. i puljen til indfasning af ny tilgang på familieområdet bruges 2,2 mio. kr. i 2026 til at ansætte fire medarbejdere, heraf tre faglige koordinatorer og en teamleder. Koordinatorerne skulle ifølge sagen knyttes til småbørnsområdet, overgangen til voksenområdet og Team Handicap.
Den plan ville Sune Nørgaard Jakobsen ikke stemme for.
»Vil de afsætte 2,2 millioner til en teamleder og tre faglige koordinatorer til familieafdelingen? Så siger jeg nej tak, det er noget andet, vi har brug for,« siger han.
For Sune Nørgaard Jakobsen er det helt afgørende, at en sag af den størrelse ikke bliver presset igennem.
»Der er ikke brug for hovsa-løsninger, fordi der er uenighed. Der er brug for grundighed. Familierne har brug for mere hjælp, ikke flere skrivebordsmedarbejdere og endnu et lag af ledere. Derfor benyttede jeg mig af standsningsretten, så vi kan få sagen ordentligt belyst i byrådet,« siger han.
Standsningsretten betyder, at sagen ikke afgøres i fagudvalget, men løftes op i byrådssalen.
»Så må vi få den op i byrådet i stedet. Så kan alle høre debatten, og alle kan høre, hvis der er nogen, der vil stemme for mere ledelse i familieafdelingen,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
Ikke imod flere ressourcer
Han understreger, at han ikke er modstander af, at familieafdelingen får tilført ressourcer. Det handler om, hvad pengene skal bruges til.
»Selvfølgelig skal familieafdelingen have en hjælpende hånd til at give familerne hjælp. Men vi bliver nødt til at kigge helt anderledes på, hvordan vi griber tingene an,« siger han.
I sagsmaterialet fra BDOs analyse af familieafdelingen er mangelfuld dokumentation et af kritikpunkterne. Sune Nørgaard Jakobsen mener, at svaret ligger et andet sted end i flere ledere.
»Et af kritikpunkterne i analysen af familieafdelingen er mangelfuld dokumentation. Vi ved også, at mange familier ikke kan genkende sig selv i den dokumentation, der bliver skrevet om dem. Det er en alvorlig udfordring, både retssikkerhedsmæssigt og menneskeligt. I stedet for at sagsbehandlerne bruger uforholdsmæssigt meget tid på at dokumentere, bør vi se på, om velfærdsteknologi kan løfte den opgave. Så får vi en mere retvisende dokumentation, og sagsbehandlerne får tid til det, det hele handler om, nemlig dialogen og samarbejdet med familierne,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
Han henviser til, at han selv ved sin tiltrædelse blev interviewet af en direktør, hvor samtalen blev transskriberet via kunstig intelligens, og det fungerer perfekt.
Ikke »forvaltningens forlængede arm«
I et opslag på Facebook tirsdag aften skrev Sune Nørgaard Jakobsen, at han ikke er valgt til at være forvaltningens forlængede arm og stemmekvæg. Den formulering står han ved.
»Jeg føler lidt, at når man ikke kan få mere ledelse igennem, så skal vi træffe en hurtig beslutning, nærmest med kniven for struben. Det synes jeg faktisk ikke er okay. Hvis jeg bare går ind og stemmer ja til noget, som jeg lige skal have klappet af med mit eget bagland, og som jeg har brug for at sætte mig ned og tænke over, så føler jeg, at jeg bare bliver den forlængede arm,« siger han.
Han retter også en direkte kritik af udvalgsformand Cecilie Roed Schultz.
»Udvalgsformanden når lige at blive formand og så hun smider både mig og De Konservative under bussen og siger, at vi ikke vil være med til at hjælpe. Altså nu var det vores skyld, at der er 106 familier, der står uden rådgiver,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
»Hvis Cecilie mente, at det kunne løse noget på de 14 dage, der er mellem det her udvalgsmøde og det næste byrådsmøde, så synes jeg da, det vil klæde hende at have sat det på dagsordenen allerede i januar,« siger han. Han efterlyser et formandskab, der i højere grad har sagen forberedt og undersøgt, inden den lander på bordet.
Et større opgør
Sune Nørgaard Jakobsen lægger ikke skjul på, at standsningen af punkt 6 hænger sammen med et større politisk synspunkt om, hvordan familieområdet drives ikke bare i Fredericia, men på landsplan.
»Jeg synes, der er behov for et paradigmeskifte. Hvis man kigger på familieområdet på landsplan, så er det ragnarok. Der er rigtig, rigtig mange familier, der får tvangsfjernet deres børn. Jeg tror ikke på, at det hjælper at tvangsfjerne børn, medmindre de bliver udsat for vold,« siger han.
»Når børn bliver udsat for vold, overgreb eller lever i alvorlig omsorgssvigt, skal samfundet selvfølgelig gribe ind. Det er der ingen tvivl om. Men generelt tror jeg ikke på, at anbringelse er den rette løsning. Børnene mister deres relationer, de vokser op i social armod, og der er rigtig langt mellem de lykkelige anbringelser. Vi skal hjælpe familierne meget mere og meget tidligere, i stedet for at skride til så voldsomme beslutninger som en anbringelse. Det kræver, at vi investerer i den nære, forebyggende indsats og i samarbejdet med familierne, ikke i flere lag af ledelse,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
Sagen forventes nu behandlet på det kommende byrådsmøde.
Reportage. De gik ombord i Gammel Havn i Middelfart en tirsdag i maj, tre borgmestre og et forretningsudvalg, og lod sig sejle ud i det bælt, som binder deres kommuner sammen. Mira III lagde fra kaj klokken fem minutter over et, og bag dem blev Middelfart mindre og mindre.
Mira III er et træskib fra 1915. Skroget mørkeblåt, overbygningen hvid, en lille rød Dannebrog i hækken og to redningsflåder og en håndfuld kranse oppe på taget. Hun ligger ved Havnegade 84 som et skib fra en anden tid og bliver hvert år gjort sundere, stærkere og mere oprindelig i samarbejde med Skibsbevaringsfonden.
Naturpark Lillebælt havde inviteret. Tre borgmestre var stået på, alle tiltrådt ved nytår, alle fra Venstre. Peder Tind fra Fredericia, der har sin by mod nord. Jakob Ville fra Kolding, hvis fjord lever sit eget hårde liv med iltsvind og strøm. Anders Møllegård fra Middelfart. De tre havde gode dialoger undervejs, men det var en tur, hvor de lyttede og de nikkede. De bakkede op om det, der blev sagt af forretningsudvalget, særligt af Christian Bro og Jørn Chemnitz, og man kunne se på dem, at det her var en samtale, hvor det vigtigste var ikke at afbryde den.
Dagen var grå med små toner af sol, der nu og da fandt vej igennem skyerne, som om de overvejede det, før de gjorde det.
Lasse Schmücker, formand for forretningsudvalget, bød velkommen først. Skipperen gennemgik sikkerheden, og så overtog Christian Bro ordet. Og det er værd at sige med det samme: Christian Bro er en stærk historiefortæller på naturdagsordenen og historien. Han talte, mens Mira III fandt sin egen rolige takt, og han talte sig gennem naturparkens historie, som man taler sig gennem en historie, man selv har været med til at skrive, og som endnu ikke er færdig. Det begyndte i 2014, da Middelfart, Kolding og Fredericia arbejdede som pilotpark og udarbejdede den naturparkplan, man styrer efter i dag. I december 2017 blev Naturpark Lillebælt godkendt af Friluftsrådet. Danmarks største af sin slags, 370 kvadratkilometer, hvoraf de 70 procent er hav.
Christian Bro fortalte om Naturpark Lillebælt med stor indlevelse og begejstring.
Der blev talt om de mange aktører. Lystfiskere og jægere. Bælternes Fiskeriforening. Ornitologer og dykkere. Biologer og borgere. En bred kreds af mennesker, der var enige om, at noget måtte gøres, og som ikke altid var enige om hvad. Christian Bro fortalte også om de rekreative og kulturhistoriske værdier, der blev kortlagt, og om hvordan man tidligt fandt ud af, at en naturpark ikke kun handler om naturen, men også om det, mennesker bruger den til. Han talte uden manuskript og uden gentagelser, og borgmestrene lyttede med, fordi det er den slags fortælling, der gør et abstrakt samarbejde til noget, man kan tage stilling til, men der blev også plads til lidt gas og påmindelser om, at nogle gange skal man tænke sig ekstra godt om, hvis man vil være grøn. Således blev klapning i havet ved Trelde Næs vendt uden, at det blev til en større debat.
Anders Møllegård kiggede ud over bæltet og lyttede til Christian Bro.
Lars Seidelin, sekretariatschefen, biolog og ph.d. i havbiologi fra Syddansk Universitet, overtog med tallene. Bælt i Balance, 17,1 millioner kroner fra Velux Fonden og Nordea-fonden, et femårigt projekt der nu er ved at lukke. 9,8 millioner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond til at genskabe stenrev og biogene rev ud for Trelde Næs ved Kasser Odde, i samarbejde med Vejle og Middelfart kommuner og Syddansk Universitet, projektet løber til 2028. 80 millioner afsat i den grønne trepart til de marine naturnationalparker. Og frem for alt: i marts 2026 landede den historiske aftale om Marin Naturnationalpark Lillebælt, en af de to første af slagsen i Danmark, dækkende fra Trelde Næs og Bogense i nord til farvandene omkring Als og Assens i syd, med 23 millioner afsat til naturgenopretning, beskyttelse af marsvin og formidling. Bundtrawl og råstofindvinding er forbudt. Klapning er som udgangspunkt ikke mulig.
»Vi har en god sag,« sagde han. »Og vi har dokumentationen. SDU måler. Vi viser effekt. Det er det, fondene vil have.«
Indenfor sad vi ved bænke og bord og lavt loft. Kaffen kom på bordet. Vand og kage var der også. Borgmestrene sprang kagen over, men takkede ja til kaffen.
Det var her også her, Jørn Chemnitz kom til orde. En mand med viden og den naturpolitiske dagsorden på hjerte.
Han taler stille og længe, og han taler om noget, han har båret rundt på siden barndommen. Han fortalte først om Mira III selv. At hun i mange år havde sejlet med turister, der skulle fiske. At det var det, man kom for. Lillebælt var fuldt af fisk, og folk kom for at hente dem op af det. Sådan er det ikke længere. Der er ikke nok fisk tilbage. Så Mira III sejler nu med dem, der vil se marsvinene. En båd, der følger sit eget vand. Det er en historie om, hvad et farvand kan bære. Hvalsafari er blevet det nye sort. Men også her fortalte, at han bestanden fra 2016 til 2022 var gået fra 40.000 marsvin til 14.000.
Og så fortalte han om Østersøen og Kattegat. Om det brakke vand og det salte. Om hvordan Lillebælt forbinder dem som en flod mellem to have. Om de strømme, der løber i hver sin retning i samme krop af vand. Det tunge Nordsø-vand langs bunden den ene vej. Det lettere Østersøvand i overfladen den anden. Når de mødes, løftes næringen op fra dybet, algerne får travlt, og når de dør, falder de ned igen og tager ilten med sig. Det er sådan, et iltsvind bliver til. Han fortalte om, hvordan de stærke strømme i Lillebælt holder vandet i bevægelse og dermed lokalt holder ilten i live, og om hvorfor det er værre længere mod syd, hvor vandet står stille.
Og så fortalte han om torskene, sådan som man fortæller om noget, der ikke længere er der, men som engang var det. Han var dreng. Der var massevis af torsk. Man kunne fange dem hvor som helst, og de var store, og man tog ikke fejl af, at det altid ville være sådan. Det var det, der ikke gjaldt. Man kunne fange fisk til hele sin vej. I dag er torskene væk. Krabberne har taget over. Hummeren. Konksneglene. De kommercielle fiskere har skiftet, fordi vandet har skiftet, og det er en arv, han bærer rundt på, fordi han har set begge versioner af det samme bælt.
Det førte ham til turismen, og det er her, han kom med det, som borgmestrene især hørte efter. Den voksende turisme. Den, som de tre kommuner endnu ikke har taget hjem, men som ligger der og venter. Sydeuropa bliver varmere. Folk søger nordpå. Lillebælt har det, de andre steder ikke har. Marsvin man kan se ryggen af. Dykkersites i verdensklasse. Et farvand der binder kyst og by sammen i en kort afstand, så man kan stige af et tog og være ved vandet på ti minutter. Hvaleturisme, dykkerturisme, naturparkpartnerskaber. Hvis det organiseres, sagde han, så er der en industri, der kan bære meget mere end den, der er der i dag. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bygges.
Fra venstre: Jakob Ville, borgmester i Kolding, Peder Tind, borgmester i Fredericia og Anders Møllegård, borgmester i Middelfart.
De andre lyttede. Også borgmestrene. Det er en samtale, man ikke kan have på et rådhus.
Det var også her, marsvinet kom på tale af sig selv. Lasse Schmücker nævnte tallene, dem, som ikke bliver mindre, jo flere gange de bliver gentaget. Bælthavsbestanden er gået fra omkring 40.000 marsvin i begyndelsen af 2010’erne til omkring 14.000 i 2022. Lillebælt har stadig en tæt bestand. Op til 3.000 marsvin tumler i bølgerne her i sommermånederne. Det er et af de sidste steder, hvor man med rimelig sikkerhed kan tage en gæst med ud og vise dem ryggen af et dyr, der trækker vejret.
Støjen er problemet. Skibsfarten. De hurtige både. Et marsvin lever af lyd, finder sin føde med lyd, og når lyden bliver til larm, bliver det blindt. Naturparken arbejder for hastighedsreduktion i sejlrenderne og for lyttestationer, der kan dokumentere, hvad støj gør ved et dyr, man ikke kan se.
Inden vi gik op på dæk, kom samtalen tilbage til det, den hele tiden havde været. At stå sammen. At de tre kommuner ikke længere kan tænke hver for sig, hvis et bælt skal blive ved at være et bælt. At man skal være offensiv op mod finansloven i oktober. At ordførere og ministre skal ud på vandet, ikke holdes på rådhuset. At nabokommunerne, Sønderborg, Assens, måske Vejle og Aabenraa, skal med næste gang. Tind slog fast, at den sidste fordelingsnøgle hed 20 millioner til os ud af 80 millioner, og det var nok svært at gøre noget ved nu, men fremtiden skulle man stå sammen for ændre den fordelingsnøgle. Det nikkede Møllegaard og Ville til.
Med humør fik Ville tilføjet, at Trekantområdet var blevet blåt. Det er på sin vis dejligt. Men det betyder også, at man skal samarbejde bredt, hvis man skal tale til Christiansborg.
De andre nikkede. De ville tage fat i deres egne partifæller løbende, som de blev briefet. Til sidst var der klapsalver og tak for turen.
Jakob Ville og Peder Tind var i godt humør, og enige om, at de ville kæmpe for bæltet.
Mira III lagde til ved Havnegade lidt før halv tre. Borgmestrene gik fra borde med håndtryk og aftaler. Lillebælt lå bag os, gråt og blankt.
Og tre borgmestre vidste det nu lidt bedre end før, og de var alle enige om, at de var klar til at trække i arbejdstøjet for bæltet, når ministre ville gæste området.
Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner og Danmarks største naturpark. Forretningsudvalget består af Lasse Schmücker (Ø), Middelfart, Jørn Chemnitz (F), Kolding, og Christian Bro (A), Fredericia. Sekretariatschef er Lars Seidelin. Mira III er et bevaringsværdigt træskib fra 1915, der i dag sejler hvalsafari på Lillebælt. Læs mere på naturparklillebaelt.dk.
Der sker meget på AVISENs businesssektion, Business MAGASINET. BUSINESS Sektionen er i løbet af foråret 2026 vokset til en af de mest ambitiøse erhvervsplatforme i Syddanmark — og nu er den blevet endnu stærkere.
Kernen er stadig den samme: artikler om erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn. Regnskaber, portrætter og analyser med lokalkendskab og redaktionel integritet. Men i de seneste måneder er platformen udvidet med funktioner, der rykker AVISEN Business et skridt tættere på det, de store finansmedier kan.
Det nye AVISEN Business Index viser ugens offentliggjorte regnskaber fra virksomheder i Fredericia, Kolding og Middelfart, direkte fra Erhvervsstyrelsens database. Tallene er ikke redaktionelt bearbejdede. De er hentet automatisk fra årsrapporterne, så snart de er indberettet. Omsætning, bruttofortjeneste, årets resultat, egenkapital — alt er der, for alle der vil vide, hvad der sker i det lokale erhvervsliv, før det når avisernes forsider.
En gang om måneden udgiver AVISEN Business et nyt magasin med de større erhvervshistorier, dybdegående portrætter, analyser og perspektiver på erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn.
Og så er der lederen. Chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen skriver fast om det, der rører sig i erhvervslivet. Ikke som kommentar, men som analyse. Tæt på. Direkte. Undertiden ubehageligt direkte, som da han for nylig gik EWII og selskabets bestyrelse efter i sømmene.
»Det går stærkt lige nu. Vi har ændret massivt på vores kommercielle setup, og det afspejler sig i den platform vi kan tilbyde erhvervslivet i regionen,« siger bestyrelsesformand for Danske Digitale Medier A/S, Bent Frandsen.
»Vi tager det redaktionelle ansvar alvorligt. AVISEN Business skal være stedet, erhvervsledere i Trekantområdet og på Vestfyn starter deres dag,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen.
AVISEN Business kan læses på alle AVISENs platforme under business.
