Regeringen vil sætte ind over for systematiske forhånelser af religiøse skrifter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.

Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:

Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.

Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.

Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.

Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.

Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.

Ny minister haster boligskattelov igennem: Vurderingsstyrelsen kan ikke følge med

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har siddet på posten i under to uger. Tirsdag fremsætter han sit andet hasteforslag, og denne gang handler det om boligskatten.

Forslaget dropper de ordinære ejendomsvurderinger for 2026 og 2027. I stedet bliver boligejernes vurderinger regnet ud som rene prisfremskrivninger af gamle tal: 2022-vurderingen ganges op til 2026-niveau, 2023-vurderingen til 2027-niveau. Metoden er den samme som for 2024 og 2025, og den er endelig. Boligejeren kan ikke klage over indekseringen.

Årsagen er ikke til at tage fejl af. Vurderingsstyrelsen kan ikke nå at sende de rigtige 2026-vurderinger ud i tide til forskudsopgørelsen for 2027. Frem for at lade boligejerne vente og risikere store restskatter griber ministeren til genvejen. Samtidig frigør løsningen medarbejdere i Vurderingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen, som forsat kæmper med sagsbunkerne fra det forsinkede vurderingssystem.

Ministeren sælger det som ro. »Vi mindsker risikoen for, at familier får en stor restskat, der kan presse økonomien,« siger Jakob Engel-Schmidt og kalder det »den mindst bøvlede løsning for boligejerne i den aktuelle situation.«

Bag forslaget står en bred kreds: regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Boligejere, der mener indekseringen rammer skævt, får en enkelt udvej. Afviger den prisfremskrevne 2026-vurdering med mere end 20 procent fra ejendommens reelle handelsværdi, kan de bede om en almindelig vurdering med klageadgang. Den ventil gælder dog kun boliger, ikke erhvervsejendomme og produktionsjord.

Lovforslaget fremsættes tirsdag den 16. juni.

SFs omstridte rådgiver trækker sig efter en uges pres

Af
Janus Bang
-
0

Thomas Nystrøm stopper som særlig rådgiver for SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr. Det meddelte han selv i et opslag på Facebook lørdag eftermiddag, hvor han bad om fred til at passe på sin familie.

»Det har været nogle meget voldsomme dage for mig og min familie, og debatten om min ansættelse skygger nu også så meget for SFs virke, at jeg har valgt at stoppe som særlig rådgiver,« skrev han. Opslaget var holdt kort, og han havde begrænset, hvem der kunne kommentere det.

Beslutningen kommer efter en uge med skarp kritik af ansættelsen. Nystrøm var chefrådgiver i SF gennem en årrække, indtil han i 2020 fratrådte efter en aftale. Det blev dengang oplyst, at han stoppede efter gensidig aftale, uden nærmere begrundelse. Det er siden kommet frem, at baggrunden var sager om krænkende og upassende adfærd, og at flere kvinder havde klaget over ham. Da Olsen Dyhr for nylig genansatte ham som sin personlige rådgiver i ministeriet, brød kritikken løs.

En af de tidligere klagere, SFs rådmand på Frederiksberg Lotte Kofoed, stod offentligt frem og krævede en undskyldning fra formanden. Nystrøm selv har i et tidligere opslag erkendt, at han havde opført sig uacceptabelt.

Pia Olsen Dyhr har de seneste dage været under pres, mens hun deltog i Folkemødet på Bornholm. Her blev hun gentagne gange mødt med spørgsmål til ansættelsen, og hun fastholdt, at hun stod på mål for sin beslutning. Med Nystrøms beslutning lørdag er det rådgiveren selv, der nu sætter punktum.

Danmark spiller VM i Brasilien

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

De danske fodboldkvinder afgjorde kvalifikationen på under tre kvarter i Serbien og vandt en pulje, hvor både Sverige og Italien var regnet for stærkere. Til sommer 2027 venter Brasilien. I dag scorede fredericianske Cecilie Fløe igen, da hun bragte det danske landshold foran.

Der var spillet syv minutter i den serbiske aften, da Cecilie Fløe sendte Danmark foran, og derfra fik kampen aldrig rigtig lov at blive et drama. Amalie Vangsgaard fordoblede føringen efter 13 minutter på oplæg fra Sofie Svava, og selvom Allegra Poljak straks svarede tilbage for værterne, virkede det danske hold påfaldende uanfægtet. Spørgsmålet var ikke længere, om Danmark skulle til VM, men hvor overbevisende billetten ville blive indløst.

Svaret kom inden pausen. I det 40. minut fik Danmark tilkendt et straffespark, som man godt kunne diskutere, men som Pernille Harder ikke gav nogen anledning til at diskutere yderligere: 1-3. To minutter senere lukkede Vangsgaard kampen, da hun fra kanten af feltet løftede bolden op i det fjerneste hjørne, igen efter forarbejde af Svava. Fire danske mål på 42 minutter, og kvalifikationen var reelt afgjort, før dommeren fløjtede til pause.

Anden halvleg blev derefter. Danmark sad på spillet, intensiteten faldt, og Serbien, der ikke havde noget at spille for, kom aldrig tæt på at gøre kampen spændende igen. Sara Holmgaard, der blev skiftet ind efter pausen, var nærmest et femte dansk mål, men den serbiske målvogter strakte sig til en stor redning. Landstræneren brugte i stedet anden halvleg til at fordele minutterne, og blandt andre Harder, Svava og Kathrine Kühl fik tidligt fri.

Resultatet 4-1 betyder, at Danmark vinder kvalifikationens gruppe 1 med 14 point, fem foran Italien og seks foran Sverige. Det er værd at dvæle ved. Danmark var seedet som puljens nummer tre, bag netop svenskerne og italienerne, som nu begge skal ud i playoffkampe efter sommerferien for at nå frem til slutrunden. Danmark slipper for den omvej.

VM spilles i Brasilien i sommeren 2027, og det bliver første gang, en VM-slutrunde i kvindefodbold afvikles i Sydamerika. For et dansk landshold, der i de senere år har balanceret mellem generationsskifte og forventninger, er det en kvalifikation, der ikke bare blev hentet, men vundet med margin.

Serbien 1-4 Danmark

0-1 Cecilie Fløe (7.) 0-2 Amalie Vangsgaard (13., oplæg: Sofie Svava) 1-2 Allegra Poljak (15., oplæg: Zivana Stupar) 1-3 Pernille Harder (40., straffespark) 1-4 Amalie Vangsgaard (42., oplæg: Sofie Svava)

Slutstilling, gruppe 1

  1. Danmark, 14 point
  2. Italien, 9 point
  3. Sverige, 8 point
  4. Serbien, 1 point

Eriksen er hjemme hos familien og har det godt

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Christian Eriksen er hjemme hos sin familie og har det godt, oplyser den danske midtbanespiller selv i en opdatering på sociale medier dagen efter, at han faldt om under venskabskampen mod Ukraine i Odense.

»Jeg vil gerne fortælle alle, at jeg har det godt, og at jeg er hjemme hos min familie. Som I sikkert kan forestille jer, har det at modtage et stød fra min ICD haft stor betydning for både mig og min familie, men jeg vil gerne forsikre alle om, at det her var en anden situation end den, der skete i 2021. Jeg har det godt, og min restitution er allerede begyndt«, skriver Eriksen.

Han retter en tak til både spillere og lægehold på banen og til de læger, der har taget sig af ham gennem årene.

»Takket være deres ekspertise gjorde min ICD præcis det, den var designet til, nemlig at beskytte mig, da jeg havde brug for det«, skriver han.

For nu ligger fokus et andet sted.

»Lige nu er mit fokus på at komme mig, tilbringe tid med min familie, tage på ferie og spille fodbold med mine børn«, slutter Christian Eriksen.

Opdateringen blev delt videre af herrelandsholdet med ordene »Opdatering fra Christian Eriksen«.

Eriksen har det godt og ventes udskrevet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Christian Eriksen har det godt og ventes hurtigt udskrevet, oplyser landsholdslæge Morten Boesen dagen efter, at den danske midtbanespiller faldt om under søndagens venskabskamp mod Ukraine i Odense.

»Jeg har talt med Christian her til morgen, og han har det godt. Han er sammen med sin familie og ved godt mod. Forventningen er, at han hurtigt kan blive udskrevet og tage hjem«, siger Morten Boesen.

Eriksen blev kørt til Odense Universitetshospital efter omfaldet og var natten over indlagt til observation. Landsholdslægen har tidligere bekræftet, at Eriksen var kortvarigt bevidstløs, men hurtigt kom til sig selv igen, og at den ICD-enhed, han fik indopereret efter hjertestoppet ved EM i 2021, virkede efter hensigten. Eriksen gik selv fra banen. »Vi tager godt hånd om spillere og stab og er i kontakt med dem løbende«, siger Morten Boesen.

Kampen, hvor Danmark førte 2-1, blev afbrudt i det 65. minut og genoptages ikke.

Christian Eriksen er efter omstændighederne i god behold

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Christian Eriksen er ved bevidsthed og på benene igen, efter at den danske midtbanespiller faldt om på banen under søndagens venskabskamp mod Ukraine på Nature Energy Park i Odense.

Eriksen segnede om midt i anden halvleg, hvorefter med- og modspillere straks omringede ham og skærmede af, mens læger arbejdede på banen. Stadion lå i fuldstændig stilhed, indtil han igen rejste sig og blev mødt af klapsalver fra hele tilskuerpladsen. Han blev derefter ført roligt ud af banen med sin kone Sabrina ved sin side, og en ambulance kørte ind på stadion.

Kampen er afbrudt og bliver ikke genoptaget. Eriksen fik efter hjertestoppet ved EM i 2021 indopereret en ICD-enhed, der skal gribe ind ved et lignende tilfælde.

Stoklund blev ikke minister, han blev ordfører

Af
Janus Bang
-
0

Det var en stille beslutning, taget i et mødelokale på Christiansborg, men den fortæller alligevel noget om, hvordan magten fordeles, når et parti går fra 11 ministerposter til ni. Da Socialdemokratiet i denne uge samlede sin folketingsgruppe efter dannelsen af den nye regering med SF, Moderaterne og De Radikale, faldt valget af partiets nye politiske ordfører på Rasmus Stoklund.

Mange havde set ham for sig bag en ministerpult. Han kom fra posten som udlændinge- og integrationsminister i den afgående regering, og en mand med hans linje og hans rutine på det politisk mest betændte felt syntes oplagt, da kabalen skulle lægges. Men sådan gik det ikke. Antallet af socialdemokratiske ministre skrumpede, da pladserne skulle deles med tre nye regeringspartnere, og Stoklund endte uden for kredsen ved kabinetsbordet. I stedet fik han en af de tungeste taleposter, partiet råder over.

Som politisk ordfører bliver han den, der dag for dag skal sætte ord på regeringspartiets linje fra Folketingets talerstol. Det er en post, der kræver både overblik og en vis appetit på den åbne konfrontation, og begge dele har han vist, han besidder. Han er født i Fredericia i 1984, uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og kom til politik via fagbevægelsen, hvor han i årene før sit valg til Folketinget i 2019 var erhvervspolitisk chef i Dansk Metal. På Christiansborg har han gjort sig bemærket med en kontant tilgang til udlændingepolitikken, og han har siddet på en lang række ordførerskaber, før turen gik forbi Skatteministeriet og siden Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det er ofte set, at de politiske ordfører i et parti står først i rækken til næste ministerpost.

Fredericianer sender Danmark snublende tæt på VM

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Cecilie Fløe fra Fredericia scorede sit første landskampsmål og lagde op til sejrsmålet, da de danske fodboldkvinder nedkæmpede Sverige i Odense.

Med et mål og en assist spillede angriber Cecilie Fløe en hovedrolle, da de danske fodboldkvinder med endnu en 2-1-sejr over Sverige spillede sig snublende tæt på en billet til næste års VM.

Foran 5.902 tilskuere på Odense Stadion sled Danmark sig til de tre point. De betyder, at Danmark kan nøjes med uafgjort mod gruppens bundhold Serbien på tirsdag for at sikre pladsen ved VM. Selv et nederlag kan række. Det kræver blot, at Italien ikke samtidig vinder over Sverige.

Efter en god og energisk dansk start fik de hurtige og teknisk dygtige svenskere kontrol over opgøret. I en enkelt situation måtte overliggeren redde Danmark. Jakob Michelsens mandskab blev presset langt tilbage, og det gjorde det svært at spille bolden frem, fordi spilstationerne var for få. Danskerne måtte i stedet forsøge sig meget direkte.

Stærkest i billedet stod midtbanespiller Olivia Holdt. Tottenham-spilleren var fremragende både defensivt og offensivt. Det var også hende, der midtvejs i første halvleg lavede et flot fremstød og sendte Amalie Vangsgaard mod baglinjen. Vangsgaard fandt angrebsmakkeren Fløe med en let vinklet aflevering, og Fredericia-angriberen lagde smukt bolden op i toppen af kassen med venstrebenet.

Trods stort svensk overtag lykkedes det Danmark at holde føringen til pause.

Hurtigt svensk mål i anden halvleg

Gæsternes overtag fortsatte efter pausen. Det danske hold kom til at stå for dybt, og syv minutter inde i anden halvleg gik det galt. Et svensk forsøg prellede af på overliggeren, og riposten landede hos Johanna Rytting Kaneryd, der kunne prikke udligningen ind.

Målet vækkede danskerne lidt. Der kom mere bid i de offensive aktioner, men det blev også tydeligt, at trætheden fra mange løbne meter begyndte at mærkes. Holdt og Vangsgaard var løbet tør for kræfter efter en time. Til gengæld var anfører Pernille Harder kommet sig nok over sin muskelskade til at komme i aktion, og til et jubelbrøl fra lægterne entrerede hun banen.

Effekten kom straks. Efter et fremragende oplæg fra Fløe, der var presset af det svenske forsvar, omsatte Harder behersket chancen til 2-1 efter blot fire minutter på banen. VM-deltagelse er kun en uafgjort kamp i Serbien væk.

De sidste 28 minutter blev én lang fight for det danske hold. Men missionen lykkedes. Trods et par nærgående svenske forsøg sled danskerne sig til en flot tilkæmpet sejr. Nøjagtigt som holdet gjorde det i Göteborg i april.

Sejrens pris

Af
Andreas Andreassen
-
0

Venstre kunne i 2001 vælte Socialdemokratiet og regere Danmark i et årti. Et kvart århundrede senere fik partiet sit dårligste valg siden 1910, og kritikken kommer nu indefra, helt ude fra et byrådsmedlem i Fredericia. Hvordan endte sejrherren her?

Læs essayet her

Frihed kræver også handlekraft

Af
Andreas Andreassen
-
0

På denne dag i 1849 fik Danmark sin første grundlov, og i 1953 blev den nuværende til. Grundloven er fundamentet under alt det, vi holder af. Den frie stemmeret, det frie ord, retten til at slutte sig sammen og stille op. Grundlovsdag er dagen, hvor vi med rette fejrer, hvor langt vi er nået.

Men en forfatning er ikke kun en samling rettigheder. Den er også en konstruktion, der skal kunne bære et land. Og netop her melder et spørgsmål sig med fornyet styrke i år. Danmark har lige været vidne til de længste regeringsforhandlinger i historien. Det krævede flere kongerunder, to skiftende undersøgere og ti ugers tovtrækkeri, før en regering kunne træde frem. Ved valget i marts var tolv partier opstillet, og alle tolv kom ind.

Tolv partier i ét folketing. Det er udtryk for en levende demokratisk mangfoldighed, og det skal man ikke kimse ad. Men det er også en opskrift på et parlament, hvor det bliver stadig sværere at samle flertal, hvor regeringsdannelser trækker i langdrag, og hvor de yderste og mindste kan få en vægt, der langt overstiger deres størrelse.

Danmarks spærregrænse er på to procent. Den blev indført i 1953 og har ligget urørt siden. Det placerer os i den absolut lave ende internationalt. Sverige og Norge kræver fire procent, Tyskland fem. De grænser er ikke sat for at lukke folk ude, men for at sikre, at et parlament kan fungere, at et land kan regeres, at vælgernes stemmer omsættes til beslutninger og ikke blot til endeløse forhandlinger.

Vi mener, tiden er kommet til at hæve den danske spærregrænse. Ikke dramatisk, men mærkbart, til tre eller fire procent. Ikke for at svække demokratiet, men for at værne om dets handlekraft. Et demokrati skal ikke kun kunne rumme mange stemmer. Det skal også kunne træffe beslutninger.

Indvendingerne er reelle, og de skal høres. Forskere som Rune Stubager og Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at en spærregrænse er en grundlæggende del af demokratiet, som ikke bare rykkes fra den ene dag til den anden, og at den uvægerligt rammer nogen. Et parti som Alternativet, der i 2022 fik 2,6 procent, ville med en grænse på fire procent slet ikke have været i Folketinget. Det er prisen, og den skal man være ærlig om. En højere grænse beskytter regerbarheden, men den koster i bredde.

Derfor bør en forhøjelse følges af det, Kristendemokraterne med rette har peget på. Gør det til gengæld lettere at stille op. Fjern de benspænd i vælgererklæringssystemet, som de etablerede partier har rejst om sig selv. En højere tærskel for at komme ind må modsvares af en lavere tærskel for at forsøge. Ellers bliver det blot en mur, de store bygger for at holde de små ude.

Grundloven gav os friheden. Men frihed uden evnen til at handle bliver med tiden til afmagt. På en dag, hvor vi fejrer det, vi byggede i 1849 og 1953, klæder det os at spørge, om ikke netop respekten for det demokratiske håndværk kræver, at vi tør justere maskineriet, så det også kan bære fremtiden.

123...469Side 1 af 469