Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.
Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.
Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:
Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.
Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.
Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.
Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.
Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.
Danmark knuste Nordmakedonien 4-0 i Parken efter en stærk anden halvleg og holder dermed liv i håbet om en plads ved VM.
Danmark er stadig med i kampen om en billet til VM.
Efter en første halvleg uden tempo, idéer og egentlig gennemslagskraft fik Brian Riemers hold sat tingene på plads efter pausen og slog Nordmakedonien 4-0 i Parken. Dermed venter der nu en afgørende kamp på udebane tirsdag, hvor en af de sidste VM-pladser skal fordeles.
Det lignede længe en aften, der var ved at glide ud i ingenting. Danmark havde bolden meget, men for lidt skete der omkring det nordmakedonske felt, og publikum måtte vente længe på den forløsning, kampen kaldte på.
Den kom til gengæld med voldsom kraft efter pausen.
Mikkel Damsgaard blev den spiller, der fik åbnet opgøret. Han bragte Danmark foran, og kort efter var han også manden bag oplægget, da Gustav Isaksen udbyggede føringen. Isaksen scorede senere igen, da han reagerede hurtigst på en retur efter et fremstød fra Victor Froholdt.
Tre danske mål på ti minutter lukkede i praksis kampen og tog modet fra gæsterne.
Til sidst satte Christian Nørgaard punktum med målet til 4-0, da han headede et hjørnespark fra Christian Eriksen i nettet.
Det ændrede hele stemningen i Parken, som ellers havde været præget af en noget tung og søvnig dansk indsats før pausen.
Tirsdag gælder det så i en afgørende kamp om VM-billetten. Her venter vinderen af Tjekkiet mod Irland.
Mette Frederiksen er gået i gang med arbejdet med at forsøge at samle en ny regering efter folketingsvalget. Onsdag blev den fungerende statsminister udpeget af kongen til at lede forhandlingerne om regeringsdannelsen.
Nu oplyser Socialdemokratiet, at der er indkaldt til forhandlinger med syv partier. Det drejer sig om SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Moderaterne, Venstre og De Konservative.
Møderne er efter planen lagt den 27. marts, 29. marts, 31. marts og 1. april.
Mette Frederiksen går ind til forhandlingerne som leder af Socialdemokratiet, der efter valget står med 38 mandater. Dermed er partiet fortsat Folketingets største, men uden et flertal bag sig.
De partier, der er inviteret til forhandlingerne, råder over følgende antal mandater:
SF har 20 mandater, Enhedslisten 11, Radikale 10, Alternativet 5, Moderaterne 14, Venstre 18 og De Konservative 13.
ERHVERV. Middelfart Sparekasse kan præsentere et overskud før skat på 322,3 millioner kroner for 2025, et resultat der overstiger sparekassens egne forventninger om et resultat i niveauet 225-275 millioner kroner markant.
»Det er meget tilfredsstillende, at vi kan levere så meget bedre end ventet,« siger adm. direktør Martin Baltser.
Året blev præget af to store begivenheder. I december fusionerede Middelfart Sparekasse med Nordfyns Bank, hvilket øgede forretningsomfanget med ca. 25 procent. Nordfyns Bank indgår kun i december i årsregnskabets resultattal, mens effekten på balancen til gengæld er fuldt synlig: balancen nærmer sig nu 29 milliarder kroner, udlånet har passeret 10 milliarder kroner, og indlånet nærmer sig 20 milliarder kroner.
2025 bød også på en ordinær inspektion fra Finanstilsynet, der resulterede i tre påbud samt ekstra nedskrivninger på 37,5 millioner kroner. Nedskrivningerne er inkluderet i regnskabet, men Baltser understreger, at der ikke er tale om nedskrivninger på konkrete kunder.
»Det er det ledelsesmæssige skøn for nedskrivninger, der er øget for at imødegå usikkerheder om statistiske beregninger. Pengene er sat til side. Tiden må vise, om vi får behov for dem,« siger han.
Trods pres på renteindtægterne som følge af faldende renter voksede gebyr- og provisionsindtægterne, og kursreguleringer bidrog positivt, bl.a. som følge af salget af datacentralen SDC til Netcompany og en kursgevinst på aktiebeholdningen i Nordfyns Bank.
»I lighed med de foregående år kan vi se, at vores kunder grundlæggende har det godt. Det gælder både privat- og erhvervskunder,« siger Martin Baltser.
2026 bliver et mellemår
Sparekassen forventer et resultat på mellem 200 og 250 millioner kroner før skat i 2026, påvirket af fusionsomkostninger, stabile men relativt lave renter og udgifter til en kommende ny afdeling i Herning.
»I forhold til sparekassens størrelse er det for lidt, men som selvejende sparekasse har vi råd til at være tålmodige og lade resultaterne komme over tid,« siger Baltser.
Ny sammenlægning på vej
På samme møde, hvor repræsentantskabet godkendte årsrapporten, sagde et enstemmigt repræsentantskab ja til en anbefaling om sammenlægning med Rønde Sparekasse på Djursland.
»Vi er beærede over, at Rønde så mod Middelfart, da de søgte en sammenlægningspartner,« siger Martin Baltser.
POLITIK. Stemmerne er talt op i Sydjyllands Storkreds, og ét navn skiller sig markant ud fra alle andre: Venstres Stephanie Lose, der med 41.542 totale stemmer er suverænt den mest stemte kandidat i hele kredsen. Det er et imponerende resultat, om end Venstre samlet set ikke kan glæde sig over nogen stor fremgang.
Herefter følger Peter Kofod fra Dansk Folkeparti som den mest personligt stemte kandidat med 15.993 personlige stemmer, efterfulgt af SF-profilen Karina Lorentzen Dehn med 8.246 stemmer.
Her er de ti kandidater med flest stemmer i Sydjyllands Storkreds:
Stephanie Lose, Venstre: 41.542 totale stemmer
Peter Kofod, Dansk Folkeparti: 15.993 personlige stemmer
Et af aftenens mest bemærkelsesværdige resultater kom fra Enhedslisten, hvor kredsen kun gav partiet ét mandat. Topkandidaten Rasmus Vestergaard Madsen er valgt ind trods blot 856 personlige stemmer. Det var naturligvis kendt inden valget, at Enhedslisten stiller op på partiliste, hvor listens rækkefølge og ikke antallet af personlige stemmer er afgørende. Den beslutning virkede denne gang til Rasmus Vestergaard Madsens fordel.
Selma Bolø, der stod som nummer to på listen, fik nemlig 1.192 personlige stemmer, altså 336 flere end ham. Med personvalg ville det have været hende, der tog mandatet. Nu gik det til Rasmus Vestergaard Madsen.
Klokken 8 åbnede stemmeboksene. Klokken 20 lukker de igen, og så begynder optællingen. Vi følger valgdagen fra morgen til nat, fra Trekantområdet til Christiansborg.
Folketingsvalget i marts 2026 følges tæt af Syd AVISEN, der er på Christiansborg på dagen, hvor vi vil følge politikere og partier tæt. Det bliver en spændende dag, hvor meget er på spil for mange mennesker i det politiske univers.
AVISEN har sendt to medarbejdere til København, hvor redaktionschef Erik Schwensen vil perspektivere dagens aktiviteter. Det er særligt kandidaterne fra det syddanske, der vil fylde meget i Schwensens arbejde. Flere kandidater håber på at få et nyt fredericiansk folketingsmedlem. Men også de etablerede politikere fra nabobyerne ser med spænding på, om de er inde eller ude.
»Vi kommer til at bevæge os mellem partiernes gruppeværelser, mens vi snakker med både politikere og medarbejdere for partierne. Det bliver utrolig intenst på sådan en aften, hvor alt er på spil. Vi har etableret vores fotograf ved hoveddøren, så vi følger partilederne, efterhånden som de ankommer en efter en,« fortæller Schwensen.
Redaktionen på Norgesgade 48 er hele dagen beskæftiget med næranalyse og perspektivering, der koordineres med de medarbejdere, der dækker Christiansborg. Ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen forventer en intensiv dag.
»For danskerne er dette en markant begivenhed. Vi vil have vores afsæt i det syddanske, hvor vores flagskib sydavisen.dk kommer til at betyde en markant ændring i vores prioriteter, da vi både har enkelte byer i regionen at dække, men også regionen som sådan,« siger han.
Der er en stemning, man møder i disse dage, når man taler med folk i Fredericia, i Vejle, i Middelfart og alle de andre byer, vi dækker. En stemning, der ikke er ligegyldighed, men som minder om det. Folk stemmer. De fleste gør. Men begejstringen er ikke der.
Det er svært at bebrejde dem.
Valgkampen varede 26 dage. Den burde have været nok. I stedet kom den til at handle om fødevarechecks, benzinpriser og klasseloft på 14 elever. Alle tre dele er legitime politiske spørgsmål. Ingen af dem er en vision for Danmark. Der var øjeblikke, hvor man savnede den store fortælling, det samlende billede af, hvad vi vil med dette land de næste fire år. Det kom aldrig rigtig.
Overbudspolitikken er ikke ny. Men den er blevet mere åbenlys. Og vælgerne har lagt mærke til det. Der er en udbredt fornemmelse i befolkningen af, at det ikke gør den store forskel, hvem der sidder på magten. At butikken drives videre. At embedsværket arbejder, uanset hvilken farve der er på statsministerkontorets dør. Det er ikke en dum observation. Det er til dels sandt. Men det er en farlig slutning at drage, fordi retningen alligevel betyder noget, selv når tempoet er det samme.
Og så er der det, som dette valg vil blive husket for, uanset hvad der sker i aften. Socialdemokratiet og Venstre, de to partier der i generationer har defineret dansk politik, går begge ind til valgdagen historisk svækkede. Socialdemokratiet på 20 til 23 procent. Venstre på under ti. Det er tal, der ville have fået en hel politisk generation til at falde ned fra stolene for blot ti år siden.
Og dog er forklaringen ikke svær at finde. Begge partier er blevet slanket indefra. Inger Støjberg tog sin del af Venstres vælgere med sig, da hun grundlagde Danmarksdemokraterne. Lars Løkke tog en anden del, da han efter formandsopgøret dannede Moderaterne. Det, der engang var et stort folkeparti, er i dag et midterparti, der kæmper for at definere sin egen relevans.
Det har kostet. Og det kan man se i dag.
Blå blok betaler prisen for aldrig at have løst det problem. Troels Lund Poulsen meldte sig som statsministerkandidat i valgets første dage og uden den overbevisning, der smitter. Han er ikke blevet troet på som kommende statsminister af de målinger, der er kommet siden. Det er et alvorligt handicap på en valgdag, hvor vælgerne skal overbevises om, at der er noget at stemme hen imod, ikke bare noget at stemme imod.
Alt det til trods. Stem.
Ikke fordi det er en borgerpligt i juridisk forstand. Men fordi det er den eneste dag, hvor den enkelte borger vejer præcis det samme som alle andre. Ingen penge, ingen forbindelser, ingen titel giver et ekstra kryds. Den lighed findes ikke mange steder i samfundet. Den findes her.
Valgdagen er ikke en slutning. Den er et udgangspunkt. Det er i dag, vi beslutter, hvorfra de næste fire år begynder.
POLITIK. YouGov offentliggør i dag sin endelige prognose forud for folketingsvalget, og billedet er klart: det bliver tæt. Rød blok har en svag føring med 85 mandater og 48,4 procent af stemmerne mod blå bloks 79 mandater, men ingen af blokkene kan opnå flertal uden støtte fra Moderaterne.
Prognosen bygger på interviews med 4.444 danskere gennemført mellem den 5. og 23. marts 2026.
Socialdemokratiet er på kurs mod at blive det største parti med 20,4 procent og 36 mandater. SF ser ud til at følge tæt efter med 13,9 procent og 24 mandater, en fremgang på hele 9 siden sidste valg. I blå blok er det et tæt løb: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance begge på 9,9 og 9,6 procent med 17 mandater hver, mens Venstre følger på 9,3 procent og 16 mandater.
Det Konservative Folkeparti står til 8,3 procent og 14 mandater, Enhedslisten til 7,2 procent og 13 mandater, Moderaterne til 6,4 procent og 11 mandater, Danmarksdemokraterne til 6,3 procent og 11 mandater, Radikale Venstre til 4,6 procent og 8 mandater, Alternativet til 2,4 procent og 4 mandater og Borgernes Parti til 2,0 procent og 4 mandater. Borgernes Parti ligger dog inden for modellens usikkerhed, og det er ikke givet, at partiet kommer i Folketinget.
Dansk Folkeparti er valgkampens største enkelthistorie i blå blok med en fremgang fra 5 til 17 mandater. I rød blok er SF den store vinder med en fremgang på 9 mandater. Den nuværende SVM-regering vurderes som meget usandsynlig til at genvinde et flertal, og uanset hvad valgnatten bringer, peger alt på, at Moderaterne igen bliver det parti, alle ringer til.
YouGovs model er en såkaldt Looped Stratified Simulation, der simulerer valget under tusindvis af forskellige antagelser og samler resultaterne i sandsynlighedsfordelinger med både centrale estimater og øvre og nedre grænser.
LEDELSE. For at kunne blive en god leder skal man først lære sig selv at kende. Det kræver en stor portion ærlighed. Er man ikke det, over for sig selv, overlever man i længden ikke som leder.
En leder positioneres af sig selv og sine omgivelser. Ofte ser man noget forskelligt, men på de væsentligste parametre skal man helst være tæt på hinanden. Her spiller troværdighed også en stor rolle. Alle skal udleve deres værdier. Det handler om give and take. Kan man smelte alt det bedste sammen, opstår makimalsituationen, og helheden kan sejre.
Lad os se på ledelsestrin og typer. Til sådanne grupperinger er der et hav af holdninger. Mine ledelsestrin er ret simple.
Niveau 1: Her placeres den leder, som blot er leder på grund af titlen. Jeg kalder en sådan leder for det døde visitkort. Lederen, som ingen ser og mærker.
Niveau 2: Her placeres den leder, som har gode forhold til sine omgivelser. Her er det hele blidt og rart. Tingene udvikler sig bare i takt med, at tingene sker.
Niveau 3: Her placeres den leder, som er yderst produktiv og skabende. Det er den type leder, som er målrettet og vil fremad.
Niveau 4: Her placeres den leder, som er særdeles aktiv og i stand til at få de fleste med sig. Motivationsskiltet findes og blinker overalt. Et dynamisk miljø. Her går folket med, og loyalitet betvivles ikke.
Niveau 5: Her placeres den leder, som er knivskarp og anderledes. Her kvæles de almene standarder. Denne type er særdeles synlig og altid i frontline. En leder, der på én og samme tid får tingene gjort og får folket 100 procent med. Denne leder formår også at udvikle alt og alle. Her sker der noget. Her vælter det ud med nye metoder og metodikker. Her overraskes man gang på gang positivt. Lederen her er en ren vinder, og hvem følger ikke gerne en vinder.
Uanset hvilke typer vi møder, støder på eller underlægges, er der nogle grundting, som bør hvile på enhver. At man er i stand til at give plads til andre, herunder god opførsel. At man er etisk i enhver henseende og behandler folk fair. At man er modtagelig, også når det er vanskeligt. At man er lyttende, selv når det ikke er så vigtigt. At man er fleksibel og kan se tingene fra alle vinkler.
Der er også nuancer på ovennævnte. Selve situationen kan godt kræve, at man griber tingene lidt anderledes an, men det er jo også her, den dygtige leder er i stand til at positionere sig rigtigt samt blive forstået rigtigt, og så skal det sprøjte med ideer fra lederens indre kraftcenter.
Jeg håber, du kan finde dig selv og din leder i alt dette. Hvis ikke, er der noget helt galt. Dette er ikke aleneløsningen på lederpositionering, men det er en invitation til at grave endnu dybere. Du bliver kun klogere af det. Husk: Det er ikke lederens position, som gør lederen til en god leder. Det er derimod personens evne til positionering tillagt sund fornuft.
SAMFUNDSANALYSE: I slutningen af i den danske valgkamp anno 2026, som af mange betegnes som hektisk, kaotisk og uoverskuelig, og hvor mange endnu ikke ved, hvor de vil sætte deres kryds, hverken på parti eller kandidat, er det på høje tid til – ikke at dvæle ved spørgsmålet om hvorfor? – men om hvordan vi, som ganske almindelige borgere i Danmark, alligevel kan få et bedre klarsyn på, hvad og hvem vi med fordel kan stemme på den 24. marts 2026. Det handler denne samfundsanalyse om.
Det ”glemte” valgtema
I mine seneste samfundsanalyser har jeg forsøgt at komme tættere på, hvordan vi som borgere kan styrke vores egen beslutningskraft til at træffe valget, ”hvor krydset skal sættes” d. 24. En beslutningskraft ud fra den enkelte borgerens egne overbevisninger, overvejelser og forestilling om et meningsfuldt liv. Ikke om de mange enkelte og usammenhængende valgtilbud, som partierne lægger frem dagligt med det ene overbud efter det andet (Ask Rostrup nævnte på Tv2 forleden, at vi nu var oppe på 86 forslag). Nej, det drejer sig om et valgtema om sammenhængende fremadrettet vision, en mere konkret retning og strategi for den kommende valgperiode i op til 4 år.
Det handler om, hvordan kan vi dreje valgdebatten henimod besvarelse af spørgsmålene: ”Hvad er egentligt meningen med livet i det danske kongeriges demokrati i dag og i fremtiden?”, og det begynder med at afklare spørgsmålet om, ”Hvordan forstår vi egentlig begrebet demokrati i en dansk kontekst?”
Som jeg skrev i seneste samfundsanalyse, så kan vi dog stadig nå at stille os selv, de politiske partier og vores politikere følgende spørgsmål:
Hvad er det, du giver mening i din hverdag – og hvad er det, der giver mening for dig?
Hvilke fællesskaber er du en del af eller ønsker at være en del af, og hvilke nye, fælles fortællinger trænger de fællesskaber til?
Hvilke handlinger vil du tage i dag og i dagene, der kommer, for at bidrage til et mere meningsfuldt liv – for alle dem omkring dig og for dig selv?
”Når du først ved, hvor du selv står og vil hen, og når du ved, hvad der giver mening for dig selv og dine nærmeste, så ved du også, hvor krydset skal sættes.”
Så langt, så godt. Og vi når måske ikke længere i denne valgkamp. Men det er vigtigt, at vi som borgere får et bedre indblik i partiernes og de enkelte opstillede folketingskandidaters bud på deres svar på de tre spørgsmål. Det vil hjælpe os godt på vej til at sætte krydset på tirsdag.
”De indre dæmoner”
Under overfladen i fortællingen om det danske demokrati ligger strømninger af, hvad jeg vil kalde for ”det danske demokratis indre dæmoner”. Vi kunne også kalde dem for ”det danske demokratis indre fjender” i modsætning til ”vores ydre fjender”, som vi ofte hellere vil tale om, men ikke ”de indre fjender” – ”De indre dæmoner”.
Ved ”det danske demokratis indre dæmoner” forstår jeg de underliggende forhold, som hæmmer os, holder os fastlåst og holder os væk fra at videreudvikle vores demokratiske samfund ud fra vores ønsker om at skabe meningsfulde liv. En fastlåsthed i lighed med det jeg tidligere har påpeget i forbindelse med kommunalvalget sidste år, hvor jeg blandt andet underbyggede det med anvendelse af Douglass C. Norths teori om stiafhængighed.
De ”indre dæmoner” er vokset frem og har udviklet sig over mange årtier. De kommer til udtryk i forskellige former for styringsmekanismer, politikker og strategier, der lag på lag og i stadig stigende grad hæmmer, tilsidesætter og dermed nedbryder de oprindelige idéer og tanker om udviklingen af den bedst mulige demokratiske styreform. De arbejder bevidst eller ubevidst ud fra forskellige ideologier og logikker og forestillinger om verden og virkeligheden.
Og hvis vi ikke tæmmer de” indre dæmoner” og leder deres utæmmede kræfter og energier i en anden retning, så fortsætter det nuværende danske demokratis deroute og overgang til en styreform, som mildes talt ikke har det samme ambitionsniveau, som vi generelt har haft for det danske samfund og fællesskab.
Hvilke dæmoner skal vi tage fat på?
Grundlæggende har vi stadigt et fantastisk samfund i Danmark. Det er jeg helt enig i. Ifølge den seneste undersøgelse er Danmark netop vendt tilbage blandt de tre lykkeligste folk i verden, hvad det så end betyder for den enkelte dansker og det danske samfund.
Der er rigtig mange gode ting, som vi bør og skal fastholde i vores fremtidige samfund. Ting vi bør synliggøre betydningen af i vores dagligdag. Nogle demokratiske goder, rettigheder og dyder som ofte bliver taget for givet, er glemt eller druknet i samfundsudviklingens bureaukratiske hav. Disse skal revitaliseres og synliggøres aktivt. Og det er dette konstruktive fundament, som vi bør tage udgangspunkt i, og derfra håndtere ”vores indre dæmoner”.
Nogle af de indre dæmoner, som jeg umiddelbart tænker, at vi bør tage fat på, handler om:
Den stigende meningsløshed i samfundet
Magtens og Magtfuldkommenhedens sande ansigter
Uærlighedens og illoyalitetens snærende bånd
Utroværdighedens og mistillidens ødelæggende karakter
Forestillingen om vi/jeg alene vide – Kun én model af verden
Lov- og bureaukrati-epidemiens utæmmelighed
Det handler grundlæggende om, at få styr på vores fælles værdier og overbevisninger om verden omkring os, så de indre dæmoner stille og roligt visner bort i takt med, at vi italesætter, definerer og styrker vores fælles værdier og overbevisninger, og handler ud fra dem. Vores hverdagsliv og daglige adfærd bør altid afspejle vores fælles værdier og overbevisninger. Det har stor betydning for at skabe og fastholde et meningsfuldt liv.
Behovet for en ny grundlæggende demokratidebat
Jeg er overbevist om, at muligheden for at opløse og/eller i det mindste tæmme ”de indre dæmoner” ligger i at få italesat og få igangsat en ny grundlæggende debat om udviklingen af vores demokrati.
En revitalisering af den demokratiske samtale, hvor vi begynder med at redefinere, hvad vi forstår ved begrebet demokrati i dag. Dernæst en demokratisk samtale om reformulering af vores fælles værdisæt og overbevisninger. Først derefter og med det grundlag kan den demokratiske samtale gå videre med form og indhold af fremtidens demokratiske styreform og indhold.
Det er ikke noget, vi kan klare på 4 ugers hektisk valgkamp, hvor det personlige magtspil fylder alt for meget. Nej, det er noget, som vi må tage fat på i den kommende valgperiode.
