Efter en offentlig høringsperiode fremsætter regeringen i dag lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Der er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, foretaget en række justeringer af lovforslaget. Med lovforslaget kriminaliseres utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget har til formål at sætte ind over for de systematiske forhånelser, som bl.a. har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark.
Rigspolitiet har oplyst, at der siden den 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.
Regeringen har efter høringsperioden justeret lovforslaget på en række områder. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende:
Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning.
Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej.
Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.
Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.
Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis. Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Dertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt. Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed. Den situation forholder regeringen sig ansvarligt til ved at fremsætte dette lovforslag.
En lokal startup fra Fredericia vil bruge gamification og borgerengagement til at løse et af kommunernes største vedligeholdelsesproblemer. Nu står RabbIT Data foran en afgørende pitch hos Innovationsfonden – og potentialet rækker langt ud over energisektoren.
Den danske energisektor står over for en voksende udfordring. Infrastruktur bliver ældre, vedligeholdelsesbudgetterne er under pres, og kommuner og forsyningsselskaber kæmper for at skabe tilstandsdata i et omfang, der kan forhindre brande, svigt og unødvendigt høje omkostninger. Samtidig er arbejdskraften knap, og meget af det rutineprægede tilsynsarbejde kræver teknisk personale, der i forvejen er i underskud. Midt i det landskab står en lokal iværksætter fra Fredericia med et bud på en løsning, der er lige dele lavteknologisk, nytænkende og forbløffende effektiv.
Elisabeth Jørgensen er medstifter af virksomheden RabbIT Data – et navn, der udspringer af idéen om digital datindsamling som en form for skattejagt. Konceptet bygger på en tanke, der blev født i energibranchen: Hvis man kan få millioner af mennesker til at jagte digitale monstre i Pokémon GO, kan man måske også få helt almindelige borgere eller medarbejdere til at jagte data om den kritiske infrastruktur, der står spredt ud over Danmark.
Idéen stammer oprindeligt fra hendes medstifter, Lars, som hun mødte gennem netværksmøder i energibranchen. »Ideerne er opstået inde i min partner, som også er founder i virksomheden. Vi kommer begge to fra energibranchen,« fortæller hun. Gennem samtaler lærte hun om et voksende problem: Forsyningsselskabet N1 i Esbjerg havde omkring 280.000 kabelskabe – men mødte dem kun fysisk en gang hvert 15.-30. år. Risikoen for brande eller tekniske fejl var åbenlys. »Det var altså lidt problematisk af flere grunde. Den første er, at der kunne være et alvorligt risiko for brænden, når du kun ved noget om dine ting hvert 15. år.«
Det blev startskuddet til eksperimentet, der i dag er fundamentet for RabbIT Data. Lars udviklede en simpel app, som gav medarbejderne mulighed for at indsamle data om kabelskabe i deres fritid. Det var her, konceptets storhed viste sig. »Det blev et kæmpe hit. De nåede at besøge hver eneste af de der kabelskaber, næsten alle sammen i de første år. Og det, der overraskede dem, var, hvor meget medarbejderne gik op i det.«
Engagementet var ikke kun professionelt, men også socialt. Medarbejderne begyndte at konkurrere indbyrdes – der blev udviklet interne vandrepokaler, og der opstod små gamification-elementer, længe før ordet blev en strategisk floskel i erhvervslitteraturen. »Giv pokalen ud hver måned for den, der havde samlet flest… Og det er der, hvor vi tænkte, det skal vi gøre noget mere ud af det her, netop den der Pokémon GO-gamification.«
For Elisabeth Jørgensen blev idéen til et karrieremæssigt vendepunkt. Hun havde arbejdet ti år i Ørsted, men stod pludselig uden job, da virksomheden blev ramt af finansielle problemer. »Jeg blev fristillet. Og det var der, hvor jeg tænkte, jamen hvis man nogensinde skulle prøve at være selvstændig. Så er det nu.« Da hun allerede var blevet fanget af idéen, virkede beslutningen pludselig logisk. »Det var bare et spørgsmål for at få Lars overbevist om at gøre det med mig. Og den var han med på.«
Mens idéen er enkel, er konsekvensen potentielt enorm. Kommuner og forsyningsaktører bruger i dag tusindvis af arbejdstimer på manuel inspektion af kabelskabe, gadelamper og andre såkaldte gademøbler. Ifølge Jørgensen kan RabbIT Data reducere vedligeholdelsesomkostningerne med op til 90 procent. Pointen er ikke, at teknisk arbejdskraft bliver overflødig – men at den kan bruges langt mere målrettet. »98 procent af den tid, de kører på landevej i bil og kigger på ting, der egentlig ikke er noget galt med, det kan vi bruge på en anden måde. Og vi ved også, hvor vi skal sende dem, hvor der er noget galt.«
For borgerne betyder det stille forventet vedligeholdelse af det nære miljø – færre brande, færre fejl, færre nedbrud. For kommunerne betyder det bedre beslutningsgrundlag og lavere udgifter. For medarbejdere og frivillige betyder det en ny måde at engagere sig i lokalsamfundet på.
Men at udvikle produktet har ikke været den største udfordring. Det var driften. »Udfordringen er nok det, at vi i dag også har startet en virksomhed fra… Så altså egentlig at udvikle løsningen har ikke været så svært, fordi Lars har prøvet det, og vi kendte problemet. Men det er ligesom at få virksomheden til at bestå. Alt fra salg til marketing til de slags ting havde vi aldrig prøvet før.«
Det er også grunden til, at RabbIT Data nu står foran en afgørende milepæl: Pitchrunden hos Innovationsfonden. De har før søgt – uden at komme videre. Denne gang er de blandt kun 16 virksomheder, der får lov at præsentere deres idé. »Vi er egentlig meget glade for at komme så langt nu. Og håber selvfølgelig, at det kommer til at gå,« siger hun.
For Jørgensen personligt betyder det meget mere end startup-jargon og investorkapital. »Det er vildt sjovt. Jeg tror på vores løsning. Jeg har siddet på samme problemstilling, så jeg ved godt, at der er behov for det her. Der er ikke nogen, der gider gå ud og sælge noget, som ingen har behov for.«
Men noget andet driver hende mindst lige så meget: Menneskers reaktioner på de små spilmekanismer, der er bygget ind i appen. »At se i vores test, hvordan folk bliver helt fanget og begejstret af noget så simpelt som… den der ‘den, der registrerer 70 i dag, er med i et lodtrækning’. Og lige pludselig er folk vilde af det.« Hun beskriver medarbejdere, der stolt fortæller: »Var du ude at jagte skab i går?« og griner. »Det er virkelig noget, der får mig til at smile.«
Et marked i opbrud – og en løsning i tiden
RabbIT Data befinder sig i krydsfeltet mellem borgerinnovation, vedligeholdelsesteknologi og kommunal effektivisering. Det er et område, hvor efterspørgslen kun forventes at vokse. Klimatilpasning, stigende kompleksitet i infrastrukturen og pres på de kommunale budgetter gør datadrevne beslutninger til et nødvendigt redskab.
Hvis virksomheden får investering fra Innovationsfonden, kan den bevæge sig fra pilotprojekter til udrulning i stor skala. For markedet vil det betyde en ny måde at organisere vedligeholdelse på. For kommunerne vil det kunne frigøre både tid og ressourcer. For Danmark kan det betyde bedre og mere sikre lokalsamfund – skabt i fællesskab med borgerne selv.
Kongens Have i Odense bliver næste sommer endnu en gang centrum for nogle af landets største musiknavne. Den 14. august løber en helt ny endagsfestival, Kongens Have Live, af stablen med Medina, Gilli, Blæst og Hjalmer som hovednavne.
Festivalen er skabt i et samarbejde mellem H.C. Andersen Festivals og koncert- og eventbureauerne BrandM Live og EventC. Sammen ønsker de at styrke musikprofilen under den store odenseanske bykulturfestival.
»Jeg er rigtig glad for at have indgået samarbejdet med BrandM Live og EventC. Vi har tidligere haft andre samarbejdspartnere omkring musikken i Kongens Have, og nu glæder vi os til sammen med yderligere to stærke aktører at kunne præsentere en ny endags-musikfestival i den smukke, kongelige have,« siger festivaldirektør Peter Bøgholm.
Festivalens nye samarbejdspartnere er vant til at fylde fynske scener. BrandM Live står årligt bag 25-30 koncerter i Odense og på Fyn, og direktør Lars Peter Hermansen ser stort potentiale i det nye format.
»Vi ser i dén grad frem til at bidrage til en styrkelse af musikprogrammet i Odense og på H.C. Andersen Festivals. H.C. Andersen Festivals er en kulturel signaturbegivenhed for Odense, og vi glæder os til med vores erfaring og faglige ballast at være med til at løfte festivalens musikoplevelser.«
Med de fire kunstnere er der lagt op til en bred musikalsk oplevelse. Medina med sine ikoniske hits som Kun for mig og For altid, Gilli med generationens store streamingfavoritter, Blæsts energiske popunivers og Hjalmers nærværende sangskrivning.
Hermansen håber, at helheden løfter festivalen frem mod nye musikalske højder.
»Vi er stolte over at kunne præsentere noget af det ypperste fra den danske musikscene. Med de fire kunstnere og Kongens Haves trækroner og charme er jeg sikker på, at ’Kongens Have Live’ kan blive Odenses nye, store endags-musikfestival.«
H.C. Andersen Festivals ser også Kongens Have Live som første skridt i en større musikalsk satsning. Efter sammensmeltningen med Odense Blomsterfestival råder festivalen nu over to weekender i Kongens Have, hvor der er plads til nye koncepter.
»Vi havde lyst til at ryste posen og supplere med nye formater. Vi har samarbejdet med BrandM Live gennem mange år, og derfor tror vi også på, at ’Kongens Have Live’ bliver en succes og et tilbagevendende musiktilbud. Samtidig er det ambitionen, at vi snart kan løfte sløret for andre musiksamarbejder,« siger Peter Bøgholm.
Festivalen støttes desuden af Odense Håndbold, Ticketmaster og Albani.
Billetsalget åbner fredag den 5. december klokken 12.00.
Fredericia har markant flere børn i fattigdom end resten af landet. Nu lover Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen, at kommunen skal tættere på familiernes hverdag, hvis udviklingen skal vendes. »Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene« siger han.
Det er en tør statistisk opgørelse, men konsekvenserne er alt andet end abstrakte. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser at 48.600 børn i Danmark vokser op i familier under fattigdomsgrænsen. Det svarer til 4,3 procent af alle børn under 18 år.
I Fredericia er tallet højere. Her lever 6,5 procent af børnene i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen. Det er definitionen på relativ fattigdom, og det betyder i praksis, at børnene oftere må undvære fritidsaktiviteter, ferier, ordentligt tøj og alt det, der får barndommen til at ligne kammeraternes.
Andelen er steget en anelse fra 6,4 til 6,5 procent fra 2023 til 2024. På papiret blot 0,1 procentpoint, men ifølge analysen er det nok til at placere Fredericia solidt over landsgennemsnittet og blandt de kommuner, hvor børnefattigdom fylder mest i Sydjylland.
For Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen er der ikke meget trøst at hente i, at stigningen er lille.
»Når man bare ser 0,1 procent, kan det lyde beskedent, men 6,5 procent er jo rigtig mange børn. Det svarer til mere end ét barn i hver eneste folkeskoleklasse, og det synes jeg er dybt bekymrende« siger han.
Han har selv forhandlet sig ind i det udvalg, der skal arbejde med socialområdet og familierne. Her vil han bruge sin erfaring fra det sociale felt til at gå bag tallene i analysen.
»Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet, og det kommer desværre ikke bag på mig. Jeg har gennem de senere år mødt rigtig mange familier, der kæmper. Når børn mistrives, så gør de det, fordi de voksne mistrives. Det er dér, vi skal starte« siger han.
Penge er ikke nok
Analysen fra AE peger ikke på én enkelt forklaring på børnefattigdom. Den viser blot, hvor mange børn der lever i familier med meget få økonomiske ressourcer. Derfor bliver det op til kommunerne at omsætte tallene til politik.
Hos Dansk Folkeparti er man kendt for at tale om skattelettelser og øget børnefradrag til børnefamilierne. Det står Sune Nørgaard Jakobsen ved, men han insisterer på, at økonomi kun er en del af billedet.
»Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene. Selvfølgelig kan skattelettelser og børnefradrag hjælpe nogle familier, og det er også noget, vi arbejder for. Men hvis hjemmet er kaotisk, hvis der er misbrug, psykiske problemer eller brudte livsforløb, så er det ikke nok at hæve rådighedsbeløbet. Børn har først og fremmest brug for trygge, nærværende voksne« siger han.
I stedet efterlyser han mere målrettet støtte til de familier, der er længst fra at kunne skabe stabilitet selv.
»Vi skal ikke nødvendigvis lave brede og dyre ordninger til alle. Vi skal sætte specialiseret støtte ind dér, hvor problemerne er størst. Det kan være forældre med misbrug, med psykiske udfordringer eller familier, hvor alting er gået skævt. Der tror jeg, at der er rigtig meget at hente, hvis vi tør gå tæt nok på« siger han.
Sune Nørgaard Jakobsen ser en tydelig sammenhæng mellem børns mistrivsel og den fattigdom, som analysen måler. Ofte går det den forkerte vej i flere faser.
»Det kan sagtens starte med, at et barn får det svært i skolen. Måske bliver det til skolevægring, måske bliver barnet udredt, måske går det bare langsomt ned ad bakke. På et tidspunkt er en af forældrene nødt til at blive hjemme for at passe barnet. Så mister familien indkomst, og så bliver økonomien stram. Pludselig er man både ramt på trivsel og økonomi« siger han.
Her mener han, at kommunen har svigtet for ofte.
»Jeg oplever, at vi ikke altid får sat ind tidligt nok. Der går for lang tid, inden familierne får hjælp. I mellemtiden er forældrene måske røget ud af arbejdsmarkedet, og så hænger de fast i systemet i årevis. Den regning betaler både børnene og kommunen« siger han.
Han henviser til borgerrådgiverens årsrapport, hvor flere familier har klaget over manglende kompensation og manglende hjælp, når de har måttet hjemmepasse deres børn.
»Det billede kan jeg genkende fra de familier, jeg har mødt før valget. Mange føler sig overladt til sig selv, og det kan man jo også læse ud af de klager, der kommer. Det er ikke holdbart« siger han.
Familieafdelingen under lup
I begyndelsen af det nye år skal familieafdelingen i Fredericia kulegraves. Det er en politisk bestilt gennemgang, som skal sætte tal og analyser på de sager, der gennem længere tid har skabt uro og kritik.
Sune Nørgaard Jakobsen ser undersøgelsen som en nøgle til at forstå, hvorfor Fredericia ender med flere fattige børn end flere af nabokommunerne.
»Jeg er meget spændt på den gennemgang. Jeg tror, at vi kommer til at få syn for sagen på en anden måde, end vi har haft hidtil. Vi får mulighed for at se på, hvor kæden hopper af. Er det i sagsbehandlingen, i samarbejdet med skolerne, eller er det i vores tilbud til forældrene« siger han.
Han vil endnu ikke konkretisere, hvilke forslag han vil stille på bagkant af gennemgangen.
»Jeg vil gerne se fakta først. Men helt overordnet ved jeg, at en del af nøglen til at forbedre statistikken er at sætte mere målrettet ind i familierne. Det handler om at hjælpe de forældre, der har det sværest, så de kan være der for deres børn« siger han.
Når man sammenligner AE’s kort over landet, springer forskellen mellem kommunerne i øjnene. Dragør i toppen med færrest fattige børn og Brøndby i den modsatte ende. Fredericia ligger i den tunge del af skalaen, også sammenlignet med nabokommuner som Middelfart og Kolding.
For Sune Nørgaard Jakobsen er historien om Fredericia en del af forklaringen.
»Fredericia har en stor social slagside. Vi er en gammel arbejderby med mange familier, hvor uddannelsesniveauet er lavere end i mange andre kommuner. Det er jo en del af vores historie og vores identitet, men det betyder også, at flere familier er sårbare, når der sker noget i deres liv« siger han.
Han understreger, at det ikke skal være en sovepude.
»At vi har en tung historie, må aldrig blive en undskyldning for ikke at handle. Tværtimod. Når vi ved, at vi har den sociale arv, så har vi også en særlig forpligtelse til at bryde den« siger han.
Et sejt træk men et klart mål
Analysen fra AE viser, at antallet af fattige børn på landsplan stort set står stille. Ifølge Sune Nørgaard Jakobsen er det et tegn på, at de nuværende indsatser ikke er skarpe nok – hverken nationalt eller lokalt.
Som nyvalgt byrådsmedlem går han dog til opgaven med både realisme og optimisme.
»Vi vender ikke en skude med huller i hen over natten. Det bliver et langt og sejt træk. Men jeg er fortrøstningsfuld, fordi jeg ser ind i et udvalg, hvor der sidder nogle meget kompetente mennesker. Jeg har en klar fornemmelse af, at vi taler nogenlunde samme sprog, og at vi er enige om, at der skal ske noget andet end det, der er gjort de foregående år« siger han.
På spørgsmålet om, hvor han håber, tallene ligger om et år, tøver han et øjeblik.
»Jeg håber simpelthen, at vi kan se, at pilen er begyndt at pege den rigtige vej. Bare en lille smule. For hver decimal i den statistik repræsenterer rigtige børn og rigtige familier. Det er dem, vi skal løfte. Hvis vi lykkes med det, så er tallene ikke bare en analyse i en rapport, men et tegn på, at vi faktisk har gjort en forskel« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
SUNDHED. Region Syddanmark minder nu ældre og sårbare om, at der stadig er mulighed for at få både influenza- og COVID-19-vaccination gratis frem til den 20. december. Det sker i kølvandet på Sundhedsstyrelsens advarsel om en vinter med en markant hårdere influenzasæson end normalt.
Siden 1. oktober er der allerede givet over en halv million vaccinationer i regionen, og tilslutningen betegnes som fornuftig. Alligevel opfordrer regionen nu særligt borgere over 65 år samt personer i øget risiko til at sikre sig beskyttelse, mens der fortsat er god adgang til vaccinerne.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger »Det ser ud til, at smitten med influenza kan blive mere udbredt i år. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og kronisk syge tager imod tilbuddet om vaccination, så de kan komme godt igennem vinteren uden at blive ramt af en alvorlig influenza. Den anbefaling bakker vi op om. I Region Syddanmark kan man blive vaccineret både på regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service. På vores 11 regionale vaccinationscentre kan man nemt og hurtigt møde op uden tidsbestilling.«
Regionen minder samtidig om, at man bør tjekke Danmarkskortet på www.rsyd.dk/danmarkskortet, før man møder op til en drop-in-vaccination. Her fremgår både adresser og aktuelle åbningstider for de 11 centre. Drop-in lukker som udgangspunkt 30 minutter før centeret lukker, så der er tid til observation efter vaccinationen.
Hvis man vælger at møde op til drop-in, selvom man allerede har booket tid, slettes bookingen automatisk i systemet.
Borgere, der i stedet ønsker at blive vaccineret hos Danske Lægers Vaccinationsservice, skal fortsat bestille tid via www.vacciner.dk.
POLITIK. Regeringen fremlægger nu en omfattende ny handlingsplan, der skal styrke kampen mod antisemitisme i Danmark frem til 2030. Planen indeholder 17 initiativer og ligger oven på en periode, hvor antisemitismen ifølge myndighederne er steget markant – både i Danmark og internationalt.
Baggrunden er blandt andet Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza. Ifølge den seneste kortlægning fra Det Jødiske Samfund har perioden været præget af mobning, chikane, vold og dødstrusler mod danske jøder. Samtidig har politiet i Danmark og udlandet registreret flere sager, hvor personer er sigtet for at planlægge angreb mod jødiske og israelske mål.
Regeringen vil fortsætte og udvide indsatsen, når den nuværende handlingsplan udløber ved årsskiftet. Den nye plan dækker perioden 2026-2029 og rummer tiltag for i alt 120 millioner kroner. Blandt de nye initiativer er udpegningen af en antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelserne samt støtte til en ny forening, der skal arbejde mod antisemitiske hadforbrydelser. Derudover afsættes der ekstra midler til sikkerheden ved jødiske institutioner og til forskning i antisemitisme.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler. Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem.«
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver de demokratiske værdier der er på spil »Antisemitisme er ikke blot et angreb på jøder, men også et angreb på de værdier, vores samfund bygger på. Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati.«
Kirkeminister Morten Dahlin understreger vigtigheden af at handle »Den stigende antisemitisme kræver, at vi som samfund sætter hårdt ind, så danske jøder kan leve frie og trygge liv i Danmark.«
Også Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på behovet for mere viden blandt unge »Racisme hører ikke hjemme i Danmark, det gælder også racisme mod jøder. Derfor etablerer vi en antisemitismekoordinator i Børne- og Undervisningsministeriet.«
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger »Det er uacceptabelt, at danske jøder udsættes for diskrimination og antisemitisme. Det gælder både i samfundet generelt, og hvis det sker på arbejdspladsen.«
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund lægger vægt på forskningens rolle »Et af vores stærkeste våben mod fordomme og had er viden og oplysning. Derfor styrker vi forskningen i antisemitisme.«
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger »Vi skal ikke acceptere, at jøder lægges for had. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat afsætter midler til at bekæmpe antisemitisme i Danmark.«
Ifølge Det Jødiske Samfunds årlige rapporter udvikler problemet sig hurtigt. Hvor der i 2022 blev registreret ni antisemitiske hændelser, blev der registreret 121 i 2023 og hele 207 i 2024. Rigspolitiet har derudover registreret 526 anmeldelser om hadforbrydelser med relation til jødedom i perioden fra oktober 2023 til november 2025.
Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund og flere ministerier og skal ifølge regeringen sikre en bred, samlet og målrettet indsats i de kommende år.
KRIMI. Tilliden til politiet ligger fortsat på et solidt niveau blandt danskerne. Det viser Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2024, hvor 86 procent af borgerne på landsplan svarer, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis behovet opstår. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2024 og omfatter for første gang også Grønland og Færøerne.
I de særligt udsatte boligområder er tilliden en smule lavere. Her svarer 83 procent, at de har tillid til politiet, hvilket ligger på samme niveau som året før. Undersøgelsen viser også, at borgernes tillid varierer afhængigt af kriminalitetstype. 82 procent har tillid til politiet i forbindelse med fysisk vold eller trusler, mens tallet falder til 56 procent, når det gælder kriminalitet på internettet.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Vi har i Danmark et enormt dygtigt og professionelt politi, der hver dag leverer et kæmpe stykke arbejde – både på gaden og i efterforskningen af alvorlig og kompleks kriminalitet. Jeg er derfor glad for, at næsten ni ud af ti danskere på landsplan udtrykker, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.«
Ministeren understreger samtidig behovet for, at politiet udvikler sig i takt med kriminaliteten »Vi skal fortsætte med at udvikle kompetencerne i vores politistyrke, så den følger med den teknologiske og digitale udvikling, der skaber ændringer i kriminalitetsbilledet.«
Trygheden blandt danskerne ligger generelt højt. 88 procent føler sig trygge i deres nabolag, men også her er tallene lavere i de særligt udsatte boligområder, hvor 70 procent angiver, at de føler sig trygge. Undersøgelsen viser desuden, at trygheden afhænger af omgivelserne. 19 procent føler sig utrygge på stier, stationer og stoppesteder, mens 41 procent oplever utryghed i baggårde, gyder og tunneller.
Peter Hummelgaard siger »Alle borgere skal trygt kunne færdes på gaden, tage cyklen gennem stisystemet eller vente på perronen en sen aften. Derfor er det også bekymrende, at der er boligområder, hvor trygheden er markant lavere end i resten af landet.«
Han peger på, at regeringens tryghedspakke allerede er sat i gang med flere tryghedsvagter på togstrækninger og stationer samt en pulje til kommuner, der ønsker at opsætte kameraovervågning.
For første gang indgår Grønland og Færøerne i undersøgelsen, og resultaterne viser høj tillid og tryghed også dér. I Grønland føler 83 procent sig trygge i deres nabolag, og 88 procent har tillid til, at politiet vil hjælpe dem. På Færøerne er tallene endnu højere. Her svarer 93 procent, at de føler sig trygge – og lige så mange har tillid til politiet.
Da det er første år, undersøgelsen omfatter de to områder, findes der endnu ingen sammenlignelige tal fra tidligere år.
Fredericia Musicalteaters 2025-udgave leveres af et dreamteam på den lille smukke intime julescene i Lille Sal på Fredericia Musicalteater. Via et gennemtænkt og genialt sammenhængende program bliver alle kroge i publikums følelsesregister aktiveret.
Der appelleres til intellektet og alle sanser. Ja, med skønsang af ypperste kvalitet, musikalitet og indlevelse vil man på mirakuløs vis også smage og lugte julen. Man får noget i nuet og med hjem til eftertanke. Fredericia Musicalteater burde modtage en klækkelig donation fra Novo Nordisk Fonden, for her finder man den ultimative kur mod hardcore mavesur julefornægtelse.
Juleminder
Julekalenderen åbnes og ud springer 24 stykker varieret musikalsk julekonfekt. ”Life is like a box of chocolates. You never know what you´re gonna get.” Det overordnede tema er juleminder, som i løbet af året er indsamlet blandt publikum. Med disse input kædes forestillingen magisk sammen til en helstøbt oplevelse. Hvad føler og tænker mennesker i denne højtid.
Ja, hvad kommer man igennem i løbet af livet. Dage med svigt, savn, sorg, vrede, ufred og ensomhed. Men også fællesskab, fred, forventning, glæde, morskab, tro, håb og kærlighed.
The dreamteam
Der var lagt op til noget stort, da holdet til ”Jul på Teatret 2025” blev præsenteret. Men som i sportens verden kan selv stjernehold skuffe. Men her vises individuel og holdmæssig kvalitet. Med afstemt rollefordeling og en god forberedt taktik spiller det bare!
Hvad vil man sige, hvis man som cheftræner trykker på knappen til en timeout? Ja, bliv ved! I synger spiller og leverer uden sammenligning.
Vokalpolitiet kan muligvis finde få feinschmecker fejl-pitch, når to fremragende sangere i Maria Carrie højderne duellere/chaser, men sådan er liveperformance. Nærværende, sårbar og upoleret levende musik! Kom selv og oplev det!
Man kan sagtens komme og blive underholdt – men også tage med sig, at her ligger der holdning under! Alle fire personligheder synger så underfuldt rent både i top og bund. Enkeltvis lækkert, men man frydes især, når alle erobrer scenen med flerstemmig sang. Artikulationen er så perfekt, at enhver fatsvag og halvdøv får alle ord med.
De fire stjerner skinner i mørket. Ja – ”englene synger højt i kor”!
Medvirkende
Maria Skuladottir:
Maria udfylder rollen som den sikre trygge stemme, der med en tindrende klar røst, som en stjerne i en frostklar vinternat, lyrisk fortolker enhver sang, så man virkelig også lytter og opfatter teksten. Flere sange får tilført nye dimensioner og efterlader en stjerneregn af tanker hos den enkelte.
Mads Æbeløe Nielsen:
Den enestående musikalske og tekstmæssige unike musicalkreatør beviser sin alsidighed. Krænger sjælen ud af sin musikalske slanke statur (det må man vel godt sige om en mand?) i de mere vilde og soulede og rytmiske sange, så man rystes og imponeres!
Cecilie Thiim:
Gud, hvor jeg dog elsker denne dejlige gakkede kvinde på en scene! Selv om hun hovedsagelig har rollen som den morsomme, falder hun ikke i ”Dirch Passer-fælden”. Hun bliver taget alvorlig, når det ér seriøst og alvorligt! Alle klapper jo nok heftigst efter sjove vilde numre, så derfor fik Cecilie i My simple Christmas wish fortjent det største bifald efter optrinet, hvor hun aggressivt stolpede rundt i et storladent Disney-skrud.
Med ordene ”Jeg vil være rig, berømt og magtfuld” kunne jeg ikke undgå at skæve lidt til de talrige byrødder, der på premiereaften sad i salen.
Lars Mølsted:
Indtager i nogle numre rollen som den sårbare bløde mand. Hvor er han dog nær med sin vokal og indlevende emotionelle mimik og tolker det følsomme og umiddelbart stillestående tomrum med pause og ro til eftertænksomhed.
Brillerer især i Joni Mitchells ”River”. En sang med en smertefuld rørende bagvedliggende virkelighed.
Tårer hos den grådlabile
Kunst har kun en vision, hvis den berører beskueren eller lytteren. Jeg blev berørt flere gange. Måtte også knibe en tåre, fordi udførelsen var så fyldt med kvalitet og professionalisme. Tanker i hovedet poppede op. F.eks. med minder om dem, der ikke er her mere eller påmindelse om krigen i Ukraine.
Humor – rent grineren
Modsat er her også meget skæg og ballede. Som nævnt i My simple Christmas wish, i Gnags’ julesang og ikke mindst i et forrygende medley med sange fra De Nattergales The Julekalender.
Salmer og fællessang
Man kan frygte, når en salme er på programmet. Bliver det en plat afliring? I Jul på Teatret får alle sange og salmer mening og betydning. Selv Et barn er født i Betlehem, som længe har hængt mig ud af halsen, har jeg efter denne aften taget til mig igen. Det skyldes fremførelsen, hvor indlevende sang og det musikalske velarrangerede akkompagnement løfter det hele. Så det blev en nærværende og intim oplevelse, da performerne kom tæt på publikum, og vi alle blev medvirkende i en fælles sang!
Kapelmester: Thomas Møller, som vel skal akkrediteres for skønne rytmiske arrangementer krydret med spændende modulationer. (På premieredagen jonglerede Teaterdirektør Thomas Bay grundet sygdom på tangenterne, og han kan i fremtiden også besmykke sig med kælenavnet ”Vikaren fra himmelen”!)
Bas: Søren Østergaard Pedersen . Det er nu dejligt med en velspillende gulvbas frem for en elbas. Den giver sangere mere fylde og intimt nærvær.
Trommer: Frederik Larsen. Velafstemt slagtøj – her bliver der ofte anvendt de mere afdæmpede whiskers? Så afdæmpet at jeg først fik øje på Frederik til slut.
Lysdesigner Martin Jensen, lyddesigner Peter Løvenhardt, Susanne Morthorst Staal (kostumer), scenograf Jonas Vestergaard og ikke mindst instruktør Liv Stevns kan jeg kun applaudere for sammen med alle medvirkende at levere en visuel og lydmæssig oplevelse.
Nu må der da snart være en tv-kanal, der i juledagene viser Jul på Teatret, for det findes ikke bedre!
GUD, hvor en himmelsk aften. NU glæder jeg mig da virkelig til jul! Spilleperiode: 27.11.2025 – 14.12.2025
En 22-årig mand er tirsdag blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid ved Retten i Kolding, efter at dommerne fandt ham skyldig i manddrab på en 43-årig mand i Grindsted den 5. august 2024. Dommen omfatter også besiddelse af 100 gram kokain med henblik på salg.
Drabet fandt sted på en adresse på Tingvejen, hvor Sydøstjyllands Politi rykkede ud efter en anmeldelse om eftermiddagen den 5. august. Her fandt betjentene en 43-årig mand, der allerede var afgået ved døden. På stedet befandt den nu dømte 22-årige sig, og han blev anholdt og sigtet med det samme.
Under retssagen kom det frem, at han stak offeret flere gange med en kniv. En indsatsleder, der deltog i politiaktionen den dag, fortalte i retten, at den 22-årige på stedet udtalte, at han var påvirket af lattergas.
En mentalundersøgelse blev også fremlagt. Her stod det klart, at den 22-årige på gerningstidspunktet var sindssyg, og at hans tilstand blandt andet skyldtes et massivt forbrug af lattergas i dagene op til drabet.
Retten fandt ham derfor skyldig efter straffelovens § 237 om manddrab samt § 191 om euforiserende stoffer. Han modtog dommen og blev fængslet efter retsmødet.
»Det er en tragisk sag, men jeg er tilfreds med, at der nu er faldet dom, og at byretten har fulgt anklagemyndighedens påstand om at idømme ham anbringelse uden længstetid,« siger specialanklager Susan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget de 35 spillere, som udgør Danmarks bruttotrup til EM på hjemmebane i januar 2026 – og blandt navnene finder man også Fredericia HKs egen Martin Bisgaard, der igen markerer sig som en del af det danske landsholdsmiljø.
Tirsdag middag udløb den officielle deadline for registrering af bruttotrupperne til EM, og Danmark har nu sat navn på alle de spillere, der kan komme i spil, når mesterskabet fløjtes i gang i Jyske Bank Boxen den 16. januar.
I alt er 35 spillere skrevet ind – det maksimale antal – og det er udelukkende dem, landstræneren må vælge imellem, både når den endelige 20-mandstrup udtages, og hvis der skal skiftes undervejs i turneringen.
»Jeg har prøvet at sammensætte så bred en trup som muligt, så vi er dækket godt ind, hvis uheldet er ude, og der opstår en skade. Jeg har heldigvis mange dygtige spillere at tage af,« siger Nikolaj Jacobsen.
FHKs Martin Bisgaard blandt de udvalgte
Fredericia HKs Martin Bisgaard er igen udtaget som en del af bruttotruppen. Den hårdarbejdende fløjspiller har tidligere været ude til landsholdet og belønnes nu med en plads i det eksklusive selskab af spillere, som potentielt kan få EM-minutter på hjemmebane.
Arnoldsen stadig på listen – Landin som sikkerhedsnet
Selv om Thomas Arnoldsen er ude med et brud på skinnebenet, holder Jacobsen stadig en dør på klem: »Hvis genoptræningen går godt, er der et lille håb om, at Thomas kan trækkes ind under mesterskabet. Han er ikke tiltænkt nogen rolle, men jeg vil gerne holde muligheden åben.« Og et andet markant navn er Niklas Landin, der – som Jacobsen understreger – udelukkende er med som beredskab, hvis noget opstår sent i turneringen.
EM i Danmark – tæt på udsolgt
Danmark åbner EM den 16. januar, og flere kampe i Herning er tæt på udsolgt. Fanzonen udvides til hele 15.000 kvadratmeter, og rammerne er til endnu en stor slutrunde på dansk grund.
