En ny verden tager form

https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/

Triangle Energy Alliance (TEA) ser en ny verden tage form, men der er stykke vej endnu, før man når målet om et exit for brugen af fossile ressourcer. Det fortæller direktør for TEA Søren Schmidt Thomsen.

Det er de færreste forbrugere, der tænker nærmere over, hvor mange produkter, der rent faktisk er baseret på olie.

– Mange af de produkter, som vi omgiver os med er faktisk råolie, der har fundet ny form. Det kan eksempelvis være i form af plastik. Det er de færreste, der går og tænker på det til hverdag. Hvis vi om 25 år tager den fulde konsekvens ved at være færdig med at bruge fossile ressourcer, og det er der, vi henter langt hovedparten af det kulstof, vi bruger via vores systemer. Så er vi nødt til at finde nogle nye måder at lave det på, fordi det er fint, at vi laver noget grøn strøm, at vi laver brint og vi har vand til rådighed, men du kan ikke lave en plastikpose eller en diabetespen ud fra grøn strøm eller brint. Der skal kulstof ind i ligningen, forklarer Søren Schmidt Thomsen.

Allerede nu er man igang med den nye infrastruktur.

– Den konkrete produktudvikling er i gang. Der er noget infrastruktur, der skal på plads. Vi er ved at lægge grundstenene til det. Blandt andet er man gang med at etablere en brintinfrastruktur i dialog med Energinet, EVIDA og de parter, der skal levere brint, som er en del af vores partnere. Det giver ingen mening at lave en brintinfrastruktur, hvis man ikke har brint at hælde ned i den, fortæller Thomsen og tilføjer:

– Vi er samtidig i gang med at lave en CO2-infrastruktur. CO2 er lidt en dimension, der skal bruges til to ting i fremtiden. For det første skal vi suge det ud af atmosfæren, og hælde det tilbage i undergrunden igen. Det kan man gemme på forskellige måde. I disse begreber er noget basis kemi, der er vigtigt. Når vi i fremtiden ikke kan bruge fossile ressourcer, så er vi nødt til at hente kulstof fra vores omgivelser, som langt hen ad vejen er restprodukter fra noget, der bunder i fotosyntese. Det kan være skovbrug, landbrug og i princippet også fra det maritime, men det altovervejende i Danmark vil stamme fra landbruget.

Søren Schmidt Thomsen ser dog store fordele, for de virksomheder som er klar til lave deres produkt om nu. Det bliver en guldgruppe, forudser han.

– Normalt, når man tænker på syntestisk, så tænker man på ringere produkter. Men det er, hvad man kalder det, når man laver det af CO2, så kalder man det syntestisk. Man kan finde kulstof på mange andre former på CO2. Der kan være andre kæder, direktøren og slutter:

– Man er ikke særlig langt endnu med at lave grøn plastik. Plastik er utrolig mange ting. Produktet er genialt, men problemet er, at det er baseret på råolie, så de virksomheder, der lykkes med en mere bæredygtig produktion, de vil sidde på en noget af en guldgruppe i fremtiden.

Om plast:

Plastikprodukter bliver i dag fremstillet af råolie og naturgas. Fra disse råstoffer kan man få det nødvendige kulstof (C) og brint (H) som indgår i alle typer af plast.

Kilde: Aarhus Universitet: Opbygning af plast