Der var klasseforskel mellem Danmark og Grækenland. Danskerne endte med at vinde 40-28 og er klar til mellemrunden ved EM.

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde blandet kortene til kampen. Mikkel Hansen, Hans Lindberg og Mads Mensah sad over, og fra start fik Emil Nielsen starten i målet, og i angrebet fik Michael Damgaard chancen i fraværet af Mikkel Hansen.

Angrebsspillet hakkede lidt, men alligevel var der klasseforskel. Damgaard gik forrest angrebsmæssigt, men alligevel hang grækerne på. Ved pausen var den danske føring på 20-13, og fra anden halvlegs start blev puljen blandet yderligere.

Håndboldlandskamp danmark – Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022

Niklas Landin kom på mål, og det blev fyraften for Simon Hald og Mathias Gidsel. Det betød, at Emil Madsen kom på banen, og han imponerede fra start og levede op til tilnavnet “mål-Madsen”. Det blev også til spilletid til Aaron Mensing, som afløste Damgaard med et kvarters tid igen, og flere gange gav han prøver på sit langskud.

Det endte med en sikker dansk sejr på 40-28, der betyder, at Danmark allerede inden mandagens kamp mod Portugal, er klar til mellemrunden