De seneste fire år er sygefraværet blandt pædagoger vokset markant. En ny analyse fra CEPOS viser, at sygefraværet blandt pædagoger er steget fra i gennemsnit 14,2 dage i 2020 til 18,6 dage i corona-året 2022 og til 16,9 dage i 2023. Denne tendens afspejler en generel stigning i sygefraværet blandt kommunalt ansatte, som i gennemsnit var syge 12,1 dage i 2019 og 14,8 dage i 2023.
Mette Andersen, næstformand i BUPL Sydjylland og medlem af fagforeningens hovedbestyrelse, giver et indblik i fagforeningens perspektiv på problemet.
– Sygefraværet blandt pædagoger er en kompleks udfordring. Det handler ikke kun om sygdom, men også om arbejdsmiljø og ledelsesstil. Vi ser, at kommuner, der investerer i gode arbejdsforhold og har en god ledelseskultur, ofte har lavere sygefravær. Der kan være mange årsager til det, men undersøgelsen har også taget udgangspunkt i arbejdsskader. Det, vi kan se, er, at det er bekymrende med højt sygefravær. Det er mange timer, man mister, og det, der ligger i det, er, at man er meget udsat for sygdom, i og med man har med børn at gøre, og derfor er man naturligt udsat, fordi man går på arbejde, siger Mette Andersen.
Mette Andersen fremhæver også de vigtige erfaringer, der blev gjort under corona-perioden, som har haft en betydelig indvirkning på sygefraværet blandt pædagoger.
– En af de ting, vi observerede under corona-pandemien, var den øgede fokus på hygiejne og rengøring, hvilket førte til et fald i sygefraværet. Dette viser, hvor stor en forskel forbedrede hygiejneforanstaltninger kan gøre i forhold til at reducere sygdom blandt pædagoger. Under corona blev der investeret i bedre rengøring og hygiejne, og det havde en tydelig effekt, siger Mette Andersen og forklarer:
– Desværre ser vi nu, at mange af disse tiltag er blevet nedprioriteret i kommunernes budgetter. Det er bekymrende, fordi det viser, at der er en direkte sammenhæng mellem investeringer i arbejdsmiljø og sygefraværet. Hvis kommunerne fortsat prioriterede disse tiltag, kunne vi potentielt se en fortsat reduktion i sygefraværet.
Har indeklimaet noget at sige?
Betydningen af at fokusere på langsigtede løsninger for at tackle det stigende sygefravær blandt pædagoger kan ikke understreges nok, da bæredygtige strategier er nødvendige for at skabe et sundere arbejdsmiljø og sikre pædagogernes trivsel og effektivitet på længere sigt, forklarer Mette Andersen.
– Fraværet er højt, og det er mange dage. Det er bekymrende, fordi normalen burde være, at man ikke var så syg. Er der nogen væk på grund af luftvejsinfektioner, som man ikke selv er herre over, fordi man arbejder med sløje børn og der ikke er et godt indeklima, så betyder det, at man er fraværende og oftest selv står på en stue og ofte tager faglige vurderinger. Det kan gøre, at man føler sig presset i fagligheden og ikke har nogen at sparre med. Det kan derfor have noget at sige psykisk, og man kan føle sig presset og stresset, siger hun.
Nødvendigheden af at finde praktiske løsninger for at adressere sygefraværet blandt pædagoger er afgørende, mener Mette Andersen. Hun mener dog ikke, at høje minimumsnormeringer i Fredericia burde smitte af på sygefraværet.
– Jeg ved ikke, om man kan sætte lighedstegn mellem normeringer og sygdom. Kan man gøre noget ved at mindske sygefraværet? Jeg går ud fra, at Kommunernes Landsforening også taler med de politiske udvalg i kommunerne omkring det og ser, om der er lavthængende frugter, som man kan tage højde for, blandt andet de her ventilationssystemer, slutter Mette Andersen.
Udviklingen i Fredericia fra 2019-2023:
| Fredericia | 13,62 | 12,36 | 15,03 | 20,10 | 16,80 |
