Han har snøret sine fodboldsnørebånd fra han var ganske lille. Storebror Danny og familien elsker fodbold. Det gør han også. På banen brillierede han mere og mere som årene i gik. Han har prøvet det meste i dansk fodbold; Superliga og 1. division, og så følger han stadig sin klub; FC Fredericia tæt.

Tommy Knudsen blev tilbudt den første ungdomskontrakt i FC Fredericias historie, men i ungdomsårene husker han bedst, at han var med til at sikre VB oprykning til Superligaen. Tommy Knudsen er født i 1982. Han har altid boet i fæstningsbyen, født og opvokset indenfor Voldene, gift med Disirée, som han har tre børn mød. Opvokset i byens centrum, men med skolegang på Skjoldborgvejens Skole og en fritid, der bød på sport, venner og en stor portion fodbold.

– Jeg spillede i KFUM, fra jeg var helt lille. Det betød også mange gode lokalopgør i ungdomsårene. Mine skolekammerater spillede for Fredericia fF. Jeg husker tydeligst i 1996, at vi var i samme pulje i Mesterrækken. Vi mødtes i den første kamp på den dag, hvor der var Kemira-udslip. F’erne vandt 1-0 på bane 1. Returkampen vandt KFUM 2-0 efter en lækker kasse af mig, siger Tommy og griner.

På det daværende KFUM-hold var blandt andet Johnny Thomsen, og sammen med andre dygtige spillere var KFUM et stærkt hold dengang.

– Vi var konstant på træningslejr husker jeg, og det var rigtig godt for os socialt, men når vi taler om Johnny, så var han en lille knægt dengang, så hvert andet år, når vi var yngste årgang, spillede han på andetholdet. Jeg spillede på midtbanen sammen ham. Han var arbejdsmanden, og så lavede jeg det kreative.

Så gik turen til Vejle Boldklub, og der fik han også nogle af de største oplevelser i hans fodboldkarrier.

– Skiftet kom i stand et par dage før min fødselsdag i 1998. En træner fra Vejle ringede til min mor, mens jeg ikke var hjemme. Min far hentede mig på en rasteplads i Middelfart, og så fortalte han, at VB havde ringet og jeg skulle kontakte dem, når jeg kom hjem. Vi talte frem og tilbage i nogle timer, og det endte med vi mødtes på banegården i Vejle, hvor vi kørte af sted til et stævne i Lyngby og var der i fem dage. Undervejs spillede vi nogle kampe, og vandt blandt andet 4-1 over B1903 og jeg lagde op til alle målene. Det fik træneren til at kalde mig til samtale og sagde vi skulle finde ud af noget, siger Tommy.

Tommy var splittet omkring tilbuddet. Han havde svært ved at fortælle om det til barndomsklubben KFUM, men med VB bankende på døren på den anden side var det en speciel situation.

– Stig Pedersen (direktør i FC Fredericia red.) kaldte mig ind på kontoret og tilbød mig den første ungdomskontrakt i FC Fredericias historie. Min mor sagde jeg måtte sige fra, hvis det var VB, jeg ville. Jeg endte med at skifte til Vejle, hvor jeg lavede tre mål og otte assists mod gode hold. Vi spillede mod blandt andet Rasmus Würtz og Thomas Augustinussen fra AaB. Vi spillede et flot efterår i 1998, men i foråret 1999 sad jeg på bænken, da vi kom op og spille med årgangen ældre end mig, forklarer Tommy

– Fra 2002-12 levede jeg af fodbold. Vi rykkede op i Superligaen i sidste runde, da vi slog Esbjerg, og det var helt vildt. Med fem kampe tilbage var vi otte point efter andenpladsen, men vi endte med at hente Frem og Køge. På Esbjergs-hold var kendte spillere som Jess Thorup, Michael Hansen og Simon Karkov. Hele stadionet var rødt med Vejle-fans derovre. Jeg startede inde i kampen, kan jeg huske. I maj fik jeg debut, efter jeg havde fået rødt kort i min sidste ynglingekamp og skulle afsone karantæne. Vi vandt kampen mod Esbjerg 4-2 og banen blev invaderet af fans, fortsætter han.

Han husker tiden, som fantastisk, men ville ønske, at han havde nydt det lidt mere. Når man tager skridtet fra ungdomsfodbold til at repræsentere landsholdet og spille i Superligaen, er det en monumental forandring. Man skifter fra lokale baner til at stå ansigt til ansigt med topatleter på nogle af de mest hædrede stadions, hvor hvert skridt og hver dribling bliver observeret af tusindvis.

– Det var stort. Det var stort at spille på ungdomslandsholdene, det var stort at spille Superliga. Det var stort at stå overfor de store spillere på de store stadions. Jeg kan huske en oplevelse på Brøndby Stadion, hvor jeg slet ikke kunne høre, hvad min sidekammerat sagde, så meget larmede deres fans. Det var en speciel oplevelse. Det må være fedt med sådan en opbakning. Det mærker man virkelig på banen.

I 2006 tog Tommys fodboldkarriere en ny drejning på grund af en alvorlig ankelskade.

– Jeg kom ikke tilbage på det niveau, som jeg havde inden skaden. Jeg var røget på Danmarksserieholdet, som jeg var med til at rykke op i 2. division. I februar kontaktede Stig Pedersen mig, og jeg var selv blevet prikket på skulderen om, at VB ikke ville forlænge. I maj tilbød de mig faktisk en ny kontrakt, og Kolding, som havde Johnny Mølby som træner, ville også have mig, men mavefornemmelsen sagde FC Fredericia, hvor jeg ville blive en vigtig del af holdet,” forklarer Tommy og fortsætter:

Stig Pedersen lokkede med det nye stadion og omgivelserne. Det endte med at være et godt match. I Fredericia blev Tommy hurtigt en central skikkelse, ikke kun på holdet, men også i klubbens dna.

– Det fede var, at jeg gik direkte ind på holdet og var en profil fra start. Jeg havde nogle gode sæsoner i klubben, hvor den første nok var den, hvor jeg havde størst personlig succes. Jeg vendte retur til et Fredericia-hold en ny ånd og en ny optimisme omkring klubben. Der skete meget i de år. Det var en ny tid. Nye og flere sponsorer kom til, omgivelserne blev bedre og bedre. Vi var jo også tæt på at rykke op, husker Knudsen og uddyber:

– I alle mine år i klubben spillede vi i den gode ende af 1. division, og i 2010 var vi tæt på at rykke op, da vi missede i sidste øjeblik i Kolding. Vi havde fået at vide kort før kampen, at vores træner Peter Sørensen skiftede til AGF, men det påvirkede os ikke. Vi var klar og ville vinde. Det vil man hver gang som fodboldspiller. Vi havde den samme gode indstilling som i andre kampe. Det glemmer mange nok. Vi vandt også mange andre kampe heldigt i den sæson, det var marginaler, og heldet svigtede os i Kolding. Jeg driller stadig Søren Møller Phillip, som jeg faktisk arbejder sammen med i dag i Sydbank. Han fik jo en frispilning fra mig i feltet, som han skulle have sat ind, men det gjorde han ikke. Sådan er det også at være fodboldspiller. Vi gjorde vores bedste.

En diskusprolaps i 2011 satte en stopper for Tommy Knudsens tid i FC Fredericia. Kontrakten løb ud og blev ikke forlænget.

– Jeg fik også en fiberskade i maven. Den gjorde, at jeg endte med at tage med på Spillerforeningens tur for klubløse spillere. Jeg kom hjem fra turen og blev tilbudt en kontrakt i FC Fyn, der var en fed klub. Jeg var ærgerlig over, at jeg kun fik et halvt år hos dem, men jeg fik en ny diskusprolaps efter en duel med Rasmus Festersen og så besluttede jeg, at det var slut.

I dag følger han FC Fredericia tæt, og han mener også klubben fortjener at komme op.

– Allerede dengang mente jeg, at Fredericia fortjente at komme med i det fine selskab. Alle muligheder var der, og klubben har været tæt på mange gange. Når det er sagt, så gør FC Fredericia det virkelig godt. Klubben har gode spillere, en god spillespil og som jeg ser det; en god træner, som man kan være glade for. Jeg hørte også selv, da jeg spillede, hvorfor vi ikke ville det mere, og det møder jeg stadigvæk, når jeg hører folk tale om fodbold og Fredericia, men der må jeg slå fast: Alle fodboldspillere vil vinde. Det ville vi også og det vil FC Fredericia også nu. Jeg under virkelig byen og holdet kommer i Superligaen, slutter Tommy Knudsen.