Et overgravet kabel betyder torsdag formiddag forsinkelser og ændrede forhold for togpassagerer på strækningen mellem Fredericia og Aarhus H.
Frem til omkring klokken 16 kører der kun InterCityLyntog mellem de to byer. Togene standser desuden ekstra i Hedensted. Mellem Vejle og Fredericia indsættes togbusser med stop i Brejning og Børkop.
Passagerer bør derfor påregne længere rejsetid end normalt.
Kilde: DSB.





