Stadig flere haveejere dropper de snorlige og velfriserede haver og vælger i stedet at lade naturen råde på matriklen. Det er godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

Kvasbunker, langhårede græsplæner og farverige blomsterenge er et mere og mere almindeligt syn i de danske villakvarterer. Interessen for at hjælpe naturen i egen have er stor, og rundtom i hele Danmark vælger haveejere at dedikere dele af deres have til vilde bier, sommerfugle og andre pressede arter.

Det oplever man i hvert fald hos Danmarks Naturfredningsforening, der sammen med REMA 1000 står bag projektet ’Slip haven fri’ – et projekt, hvor tilmeldte haveejere forpligter sig til at holde haven giftfri og slippe mindst 20 procent af haven fri til gavn for biodiversiteten.

Her godt to år efter projektstart har projektet nu rundet 25.000 tilmeldinger. Og det er godt nyt for biodiversiteten i byerne, lyder det fra Therese Nissen, der er natur- og miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

– Vi står midt i en biodiversitetskrise, hvor naturen mangler plads, og hvor insekter, smådyr og mange andre arter mangler steder at leve og finde føde. Derfor er det vigtigt, at flere og flere danskere vælger at indrette deres have, så der er ly, læ og føde til de hårdt pressede arter. For selvom de vilde haver ikke kan redde biodiversiteten alene, så udgør de et helle og fungerer som livsvigtige trædesten i vores byområder, siger hun.

Se her, hvor mange haver og kvadratmeter der er tilmeldt i de enkelte kommuner

Plads til forskellige naturelementer
Selvom man kun behøver at slippe 20 pct. af havens grønne arealer fri for at være med i projektet, lader haveejerne naturen råde over en langt større del af haven.

I gennemsnit har ejerne af de 25.000 haver valgt at give naturen plads på 44 pct. af havens areal.

– Hver en kvadratmeter tæller, og det kan gøre en forskel, selv hvis man bare dropper en lille del af den klassiske græsplæne til fordel for fx hjemmehørende planter. Men det er klart, at jo flere kvadratmeter man har at gøre godt med, jo flere forskellige typer af naturelementer kan man få plads til, og jo flere forskellige arter kan man i sidste ende hjælpe. Derfor er det også dejligt at se, at haveejerne slipper så stor en del af haven fri, siger Therese Nissen.

Ud over at plante hjemmehørende danske blomster og buske, vil man med bl.a. kvasbunker, jordvolde og vandhuller skabe gode betingelser for en lang række forskellige arter. Samtidig anbefaler Therese Nissen, at man lader døde træer blive stående eller liggende i haven, da de er guld værd for fx svampe, insekter og fugle.

Opgør med klassisk ideal
For nogle kan synet af døde træer og en langhåret græsplæne fuld af mælkebøtter måske få det til at krible i fingrene for at finde lugejernet og havecontaineren frem.

Idealet om den velfriserede have med tætklippet græs og planter i snorlige rækker ligger dybt i mange, og ikke alle steder bliver de vilde haver mødt med lige stor beundring og accept.

I Danmarks Naturfredningsforening håber man, at udbredelsen af vilde haver og en generelt øget opmærksomhed på biodiversitet vil gøre op med forestillingen om, at en have kun kan se ud på én bestemt måde.

– Mange synes stadigvæk, at en traditionel have med korttrimmet græsplæne er det pæneste og det, man bør efterstræbe. Men det korte græs er som en ørken for biller, sommerfugle, bier og de mange andre pressede arter. Derfor er der brug for, at vi får ændret den generelle opfattelse af, hvad der er pænt, og hvordan en have ”bør” se ud. Jeg er sikker på, at de 25.000 haveejere, der er med i vores projekt, ser skønheden i den vilde have – og forhåbentligt vil de naturvenlige haver med tiden blive det nye normale, siger Therese Nissen.

Hun tilføjer, at det naturligvis også er muligt at finde en mellemvej, hvor der både er plads til naturvenlige elementer og et klassisk velordnet look. Det vigtigste er, at haven rummer forskellige naturelementer.