jyllandsavisen.dk

← jyllandsavisen.dk

Tre biler involveret i voldsomt færdselsuheld på Østjyske Motorvej: Akvaplaning udløste kædereaktion

Tre biler involveret i voldsomt færdselsuheld på Østjyske Motorvej: Akvaplaning udløste kædereaktion

Kraftig regn og et glat føre var søndag middag skyld i et alvorligt uheld på Østjyske Motorvej, hvor i alt tre køretøjer blev involveret i en kædereaktion.

Det oplyser vagtchef Jacob Andersen fra Sydøstjyllands Politi ved politiets pressebriefing søndag klokken 17.00.

Uheldet indtraf klokken 13.51 på et stræk af motorvejen med helt ny asfalt, hvor den kraftige regn hurtigt skabte farlige køreforhold.

»En kvindelig bilist mister her herredømmet over sin bil som følge af akvaplaning. Hun rammer i første omgang en autocamper, som bliver ført af en 67-årig mand,« forklarer vagtchef Jacob Andersen.

Sammenstødet sendte autocamperen ud af kurs og videre ud i motorvejens tredje vognbane. Her kolliderede autocamperen med en varevogn, der blev ført af en 62-årig mand fra Skanderborg.

I forbindelse med uheldet kommer vagtchefen med en advarsel til bilisterne om at udvise ekstra påpasselighed i vådt vejr – særligt på de nyere strækninger af motorvejen. Den nye asfalt kan i kombination med store mængder regn skabe et usædvanligt glat føre med høj risiko for akvaplaning.

Læs også

Bil væltede og lå på siden på motorvejen ved VejlefjordbroenBil væltede og lå på siden på motorvejen ved VejlefjordbroenSkud i nattens mulm: Sådan skal du forholde dig, hvis du hører knald over Vejle i weekendenSkud i nattens mulm: Sådan skal du forholde dig, hvis du hører knald over Vejle i weekenden