Randers Rygcenter, Kiropraktor Bolette Brunmark og patient Anders Pal

Danskere med ondt i økonomien kan ikke komme til kiropraktor. Det viser ny rapport. Dansk Kiropraktor Forening vil gøre op med brugerbetaling.

En ny rapport udarbejdet af Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM viser alarmerende niveauer af social ulighed i adgangen til kiropraktisk behandling.

Undersøgelsen viser, at netop indkomst er den faktor, der har størst betydning for, at folk kommer til kiropraktor. Er din indkomst lav og du får ondt i ryggen, er chancen for, at du kommer til kiropraktor under halvt så stor, som for de, der har en høj indkomst.

– Det korte af det lange er, at brugerbetaling naturligvis skaber ulighed i sundhed – og det er et problem der kræver øjeblikkelig handling. Vi er nødt til at sikre, at alle, uanset baggrund, har adgang til den bedst mulige behandling og rådgivning, ellers fortsætter den negative spiral med sygemelding, førtidspension og dårlig livskvalitet for de svageste i samfundet, siger Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Et panel med bred erfaring og viden om kiropraktorområdet eller social ulighed er i forlængelse af rapportens konklusioner kommet med anbefalinger, der kan modvirke uligheden. Det forslås blandt andet, at brugerbetalingen til kiropraktorbehandling nedsættes for udvalgte patientgrupper og at der udformes særlige pakkeforløb til personer, som er socialt sårbare.

– Det muskulo-skeletale område, fx ryg og nakke, er det der koster mest og rammer flest i det danske sundhedsvæsen. En væsentlig grund er brugerbetaling. En anden grund er at området ikke får den nødvendige politiske opmærksomhed. Hvert år rammes mere end 1½ mio. danskere af smerter i bevægeapparatet, herunder også de fattigste, der ikke har nogen mulighed for at få den rette behandling og rådgivning, siger Michael Christensen.

Om rapporten:

Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) under Danske Regioner i forlængelse af Dansk Kiropraktor Forenings praksisoverenskomst.

Rapportens formål var at undersøge social ulighed i både fremmødet til kiropraktorbehandling og antallet af konsultationer i et behandlingsforløb. Resultaterne giver et dybtgående indblik i de udfordringer, sårbare grupper står overfor, når det kommer til at få den nødvendige sundhedspleje.