Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine anbefalinger og forslag til nye måder at indrette det danske sundhedsvæsen på. Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller, som skal tackle de stigende udfordringer i sundhedssektoren. Samtidig har vi talt med medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, som deler sine synspunkter på de nødvendige ændringer i sundhedsvæsenets struktur.
Karsten Byrgesen påpeger, at regionerne har spillet deres rolle og nu er passé. Han mener, at regionerne har tjent deres formål i en periode, hvor de blev anset som nødvendige for at sikre en decentralisering af sundhedsvæsenet og en tættere kontakt til borgerne. Men med tiden har Byrgesen observeret, at regionerne er blevet overflødige og ineffektive i deres nuværende form.
– Regionerne har fungeret i en periode, hvor vi har omfavnet dem. Regionen som helhed synes jeg nu er passé, da vi har fem ens regioner. Alle beskæftiger sig med det samme i et så lille land med et relativt begrænset område. Der skal ske et opbrud. Der er ikke behov for at have tre fulde regioner i Jylland med en lang række direktører, siger Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger inkluderer blandt andet en betydelig kapacitetsudvidelse og en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, en ny organisering af digitalisering og data i sundhedsvæsenet, samt en national sundhedsplan for at tilpasse ressourcefordelingen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Byrgesen mener, at opgaverne kan fordeles mere effektivt ved at reducere antallet af regioner.
– I Jylland mener jeg, at der skal være én region, og der skal være én i Vest- og Østdanmark. Hvis de lokale skal have noget at sige, skal man lave en opdeling. Eksempelvis kan man sige, at sygehusområdet skal tilhøre én region, og den psykiatriske del tilhøre en anden, siger Byrgesen.
Kommissionen foreslår også ændringer i organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet samt tilpasninger af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Byrgesen er enig i, at der er udfordringer inden for psykiatrien og andre sundhedsområder, som skal adresseres.
– Der er problemer med ledbehandling og det samme gælder for det psykiatriske område. De psykiatriske patienter har begrænset plads, og den store udfordring er, at borgere i nærområderne hurtigt kommer ind og ud, fortæller Karsten Byrgesen.
Hurtig behandling kan give beslag
Byrgesen påpeger også, at selvom sygehusene generelt fungerer fornuftigt og leverer højkvalitetsbehandlinger, er der stadig markante mangler, når det kommer til efterbehandlingen og plejen af patienter, som bliver udskrevet hurtigt. Han fremhæver, at de moderne medicinske teknologier og behandlingsmetoder gør det muligt for patienter at blive opereret og sendt hjem på rekordtid. Dette kan dog føre til problemer, da de pågældende patienter ofte ikke er fuldstændig restituerede, når de forlader sygehuset.
– Flere af de ting, vi opererer for på sygehusene, udføres på skånsomme måder, hvilket betyder, at patienterne udskrives tidligere end førhen. Dette er en spareøvelse for sygehusene, men giver kommunerne en stor opgave, da nogle patienter har brug for pleje efter en operation. Et almindeligt hjem er ikke indrettet til den slags fysisk, og der mangler noget trygt for borgerne, påpeger Byrgesen.
Han foreslår oprettelsen af specialiserede enheder, hvor patienter kan opholde sig efter udskrivelse, indtil de er helt stabile og klar til at vende hjem. Disse enheder, som han forestiller sig kunne være en form for mellemstationer, ville give patienterne mulighed for at få den nødvendige efterbehandling og pleje i en tryg og kontrolleret miljø.
– Eksempelvis synes jeg, Fredericia kunne have en enhed, hvor man kan være efter indlæggelsen, indtil man er stabil. Man behøver ikke behandling, og der behøver ikke være en læge tilknyttet. Man skal bare have mulighed for at være der, hvis der opstår noget. På den måde styrker man sikkerheden og giver borgerne tryghed, slutter Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil nu indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som forventes præsenteret efter sommerferien. Karsten Byrgesens input bidrager til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kan omorganiseres for at møde fremtidens behov og sikre bedre pleje og behandling for alle borgere i Danmark.
Kommisionens tre anbefalinger
Der er udarbejdet tre modeler, hvor der nu skal tages stilling til, hvilken en, man skal gå med.
Model 1: Decentral politisk ledelse med samlet ansvar
- Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
- Politisk ansvar forankret decentralt.
- Etablering af sundheds- og omsorgsregioner ledet af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.
Model 2: National politisk ledelse med samlet ansvar
- Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
- Politisk ansvar forankret på nationalt niveau.
- Ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.
Model 3: Decentral politisk ledelse med delt ansvar
- Fastholdelse af decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet.
- Mindre eller ingen samling af opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet.
- Ændringer i regionernes politiske styreform.
- Tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen.
- Styrkede krav til kommunal opgavevaretagelse på sundhedsområdet.
