Jyllands Avisen

Nyheder og indsigt fra Jylland.

jyllandsavisen.dk › Krimi

Politibetjent ramt af knivstik

Politibetjent ramt af knivstik

POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende indlagt på sygehuset, men han er ikke alvorligt tilskadekommen.

Sydøstjyllands Politi modtog søndag aften kl. 21.02 en anmeldelse om optræk til ballade ved Burger King på Lærkevej i Kolding. Der blev med det samme sendt en patrulje til stedet for at skabe ro og sikkerhed på stedet.

Ved patruljens ankomst befandt der sig en gruppe personer ved indkørslen til Burger King. Da patruljen tog kontakt til gruppen, forsøgte en 22-årig mand at gå væk fra gruppen. Den 22-årige blev anråbt, og da han blev forsøgt stoppet, blev en betjent stukket i maveregionen med en isoleringskniv.

Den 22-årige blev anholdt af patruljen, og betjenten blev efterfølgende kørt på sygehuset, hvor han blev indlagt og behandlet for knivstik i maveregionen. Betjenten er ikke alvorligt tilskadekommen, og betjentens pårørende er underrettet.

Den 22-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 13.00.

Del artiklen

Læs også

Medie: En anholdt og to tilbageholdt efter tumult ved Skanderborg AGF mod Fredericia HKDen frie presse trues af stille, men direkte presFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateSAH-formand vil have konsekvenser efter episode ved kampen mod Fredericia