Folkeskolen skal sættes fri, så der er ro og plads til mere fordybelse. Det mener regeringen, som onsdag lancerer et folkeskoleudspil, hvor der blandt andet lægges op til, at eleverne får større valgfrihed i udskolingen. Der lægges også op til at løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven.

De ældste elever skal have mere indflydelse på deres folkeskoletid. Det mener regeringen, som med et nyt folkeskoleudspil, Forberedt på fremtiden II, lægger op til, at elever i 7. til 9. klasse skal have dobbelt så meget valgfagsundervisning.

Konkret ønsker regeringen at indføre ét nyt valgfag i 8. og 9. klasse og at afsætte dobbelt så mange timer til nuværende lokale valgfag. De praktiske/musiske valgfag kan enten være musik, billedkunst, madkundskab, håndværk og design – eller som noget nyt – teknologiforståelse.

Ambitionen er, at valgfagene skal understøtte en mere varieret og praktisk undervisning og løfte motivationen blandt de ældste elever, som får mere frihed til at vælge fag efter deres ønsker og behov.

Regeringen vil som noget nyt også se på muligheden for, at alle elever i hele landet får ret til at komme i juniormesterlære én til to dage om ugen i udskolingen. Det indebærer, at alle elever fra 8.-9. klasse vil få mulighed for et praktisk orienteret forløb tilrettelagt med én til to dage ugentligt på en virksomhed, en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole i stedet for at følge folkeskolens almindelige undervisning. Det kan være relevant for elever, der er kørt trætte i folkeskolen og har brug for en ny start, eller for elever, der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfaglig vej efter folkeskolen. Der etableres en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære, som skal give adgang til erhvervsuddannelser.

Med udspillet lægger regeringen op til, at folkeskoleområdet tilføres 800 millioner kroner årligt fra centralt hold efter fuld indfasning.

Endelig vil regeringen prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på folkeskolerne, så skolerne har de nødvendige faciliteter til at understøtte særligt de praktisk/musiske valgfag.

Større tillid og frihed til lokale prioriteringer

Med udspillet lægger regeringen op til en markant frisættelse af folkeskolen, så skoledagen bliver mere varieret og spændende for alle. Det bunder i et ønske om, at beslutninger skal træffes tættere på skolens elever og deres forældre, som skal have mulighed for i højere grad at tilrettelægge skoledagen efter lokale behov. Der skal være mere respekt for lærerne og pædagogernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft. Derfor vil regeringen løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven, give permanente frihedsgrader lokalt og styrke skolebestyrelsernes rolle.

Regeringen vil blandt andet afkorte den understøttende undervisning med i alt cirka 190 timer fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det svarer til cirka 0,5 timer i gennemsnit pr uge pr. klassetrin. Samtidig vil regeringen gøre det muligt lokalt at afkorte skoleugen ved at konvertere den resterende tid til understøttende undervisning til andre indsatser. Det svarer til cirka 4 timers understøttende undervisning i gennemsnit pr. uge pr. klassetrin.

Regeringen vil også indføre en række initiativer, som skal styrke klassens fællesskaber. Det skal skabe mere ro i klassen og bidrage til, at elevers forskellige behov i højere grad imødekommes. Elever med udfordringer skal tilbydes intensive undervisningsforløb i dansk og matematik. Og så skal der investeres i pædagogisk psykologisk rådgivning, så der sættes tidligere og forebyggende ind over for elever med vanskeligheder, og så fællesskaberne i klasseværelserne styrkes.

– Folkeskolen gør rigtig meget rigtig godt i dag. Men en af folkeskolens største udfordring er uro i klasserne, men kilderne til afbrydelser og støj i klasserne er forskellige. Derfor er løsningerne også forskellige, og det er derfor, regeringen i dag fremlægger et meget varieret udspil. Initiativerne i udspillet har det til fælles, at de skal sikre mere tid til fordybelse og kvalitetstid med dygtige lærere og pædagoger, så de får frihed og rammer til at løse kerneopgaven: At lære vores børn og unge at læse, skrive og regne og give dem lyst til at lære mere. Vi skal have tillid til, at lærerne og pædagogerne er de bedste til at vide, hvordan 2.b i Slagelse eller Holstebro lærer bedst, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Ministeren vil efter efterårsferien gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen om kvalitetsprogrammet, og de første forhandlinger forventes at starte i begyndelsen af 2024

– For ti år siden gav vi folkeskolen en ny opgave uden at give de rette redskaber til at løse den. Derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om, inden vi kaster vores fælles folkeskole ud i store forandringer. Det er afgørende, at processen ikke bliver forhastet. Jeg glæder mig derfor til at drøfte løsningerne med folkeskoleforligskredsen og ikke mindst de mange fagfolk, som har deres hverdag ude i klasselokalerne, siger Mattias Tesfaye.

Initiativer i Folkeskolens Kvalitetsprogram

Regeringen foreslår:

Frihed under ansvar

  • Mulighed for kortere skoledage til alle skoler
  • Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning
  • Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
  • Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne
  • Afskaffelse af minimumstimetal i historie
  • Samarbejdsprogram med KL om regel- og procesforenklinger
  • Frihedskampagne om eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven
  • Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

  • Juniormesterlære i udskolingen
  • En markant investering i bedre faglokaler
  • Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
  • Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
  • Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole
  • Uddannelse og job som nyt fag i 7.-9. klasse og erhvervspraktik til alle
  • Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket

Mere indflydelse til skolebestyrelserne

  • Bedre praksis for brug af Aula
  • Afskaffelse af centralt krav om 45 minutters bevægelse
  • Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
  • Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler
  • Ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler
  • Repræsentation af det lokale erhvervsliv
  • Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelsernes arbejde

Et styrket lærerværelse

  • Bedre muligheder for meritlæreruddannelse og skolebaseret læreruddannelse, herunder Teach First-lignende ordninger
  • Bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere
  • Bedre mulighed for at inddrage civilsamfundet og frivillige foreninger i skolen
  • Psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger
  • Kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse

Stærkere fællesskab i klassen

  • Bedre og færre overgange i indskolingen og styrkelse af klassefællesskabet
  • Sænket klasseloft i 0.-2. klasse
  • Bedre mulighed for udsat skolestart
  • Intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever
  • Drøftelser af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR)
  • Udarbejdelse af anbefalinger fra Vidensenhed for børn og unge med særlige behov
  • Uddannelse af flere elever som undervisningsmiljørepræsentanter
  • Etablering af en Trivselskommission