Fredag gik forhandlingerne om etableringen af Danmarks første marine naturnationalparker officielt i gang. Et af de to områder, der skal beskyttes, er Lillebælt, og for mange kommuner omkring Lillebælt er dette et længe ventet skridt, også i Middelfart Kommune, hvor borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, er en af de mange stemmer, der aktivt deltager i debatten om bæltets fremtid.

I et åbent brev til miljøministeren og miljøordførerne, som Johannes Lundsfryd Jensen har underskrevet sammen med 11 andre borgmestre omkring Lillebælt, bliver der lagt vægt på nødvendigheden af en omfattende indsats for at beskytte bæltet. “Gør hele Lillebælt til marin naturnationalpark og stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i hele området,” står der i brevet, hvor det også understreges, at etableringen af en marin naturnationalpark i Lillebælt kun er et af flere tiltag, der skal hjælpe havmiljøet i Danmark. Brevet fremhæver, at naturnationalparker på havet bør fokusere på marine naturforbedringer og biodiversitet, samtidig med at presfaktorer som næringsstofudledning, iltsvind, bundtrawl og miljøfremmede stoffer skal adresseres. Der bliver også foreslået et forbud mod bundtrawl i hele Lillebælt, hvilket borgmestrene ser som en nødvendighed for at friholde området fra destruktive fiskerimetoder.

Og borgmesteren er da også klar i sin egen udmelding: Lillebælt står over for alvorlige udfordringer.

– Det, jeg synes er rigtig vigtigt, er, at vi har et Lillebælt, der ikke er i balance. Livet i vandsøjlen er okay. Vi har marsvin, havørred, hornfisk, makrel og de fiskearter, der lever i vandsøjlen, men bunden af Lillebælt har det meget svært. De store torsk og fladfisk er væk. Tangarterne og ålegræs forsvinder hurtigt, når man bevæger sig lidt ud i Lillebælt. Vi kan se begyndende iltsvind. Generelt har Lillebælt det ikke særlig godt, og tilbagegangen er sket ret hurtigt, udtaler borgmesteren.

Forringelsen af Lillebælts tilstand har ikke kun betydning for naturen, men også for de mennesker, der bor og lever omkring bæltet. Johannes Lundsfryd understreger, at Lillebælt i generationer har været en kilde til stor glæde og oplevelser for mange middelfartere, og det er en arv, han frygter kan gå tabt.

– Mange af vores borgere har gennem generationer haft masser af oplevelser og glæde ved at bruge bæltet – enten ved at fange fisk, gå ture, bade, svømme, ro kajak eller hvad man nu gør. Der er masser af menneskelig aktivitet på og i vandet, som foregår i pagt med naturen, men det kan ødelægges, hvis Lillebælt har det skidt, forklarer han.

Fokus på viden og genopretning

I forbindelse med etableringen af den nye marine naturnationalpark er der mange forventninger til, hvad indsatsen kan komme til at betyde for Lillebælt. For Johannes Lundsfryd er det afgørende, at parken ikke blot bliver et symbolsk projekt, men at den reelt bidrager til at forbedre havmiljøet gennem både vidensopbygning og konkrete naturgenopretningstiltag.

– Vi håber, at den nye marine-naturenationalpark kommer til at fokusere på at samle viden om Lillebælt og samtidig lave konkrete forbedringer af naturen omkring Lillebælt, som udlægning af stenrev og ålegræs. Vi ønsker en øget indsats og fokus på at skabe en sundere natur i Lillebælt, forklarer han og peger på de specifikke initiativer, som han håber vil blive en del af parken.

En udfordring, som Middelfarts borgmester ser som central, er den manglende viden om havmiljøet i Lillebælt sammenlignet med naturen på land. Og det har konsekvenser, når der skal søges midler til naturprojekter, da marine projekter ofte står dårligere i konkurrencen om økonomisk støtte.

– Viden er også vigtigt, fordi når vi søger midler til konkrete projekter, f.eks. i Naturpark Lillebælt, som er vores eksisterende samarbejde med Fredericia og Kolding, konkurrerer vi med landbaserede projekter. Naturen på land er bare bedre beskrevet end naturen til havs, og den ulighed gør, at landbaserede projekter har en fordel, når det handler om økonomisk støtte. Vi vil sikre, at vi også kan få penge til naturprojekter i Lillebælt, men det kræver, at vi har bedre viden om og beskrivelse af Lillebælt. Det vil være en stor hjælp, hvis den nye natur-nationalpark forbedrer vores vidensgrundlag, siger Lundsfryd.

Handling på flere fronter

Johannes Lundsfryd Jensen er dog klar over, at vidensindsamling alene ikke er nok til at vende udviklingen i Lillebælt. Han ser behovet for en flerstrenget indsats, hvor både naturgenopretning og regulering af de menneskelige aktiviteter, der har skadet miljøet, går hånd i hånd.

– Jeg vil sige, at der er flere indsatser, der skal ske samtidig. Den ene er den marine natur-nationalpark, som handler om genopretning af naturen, men vi bliver også nødt til at tage fat om nældens rod og ændre det, der har skabt ødelæggelserne. Det er primært kvælstof fra landbruget, og derfor har vi brug for, at den trepartsaftale, der blev lavet lige før sommeren, også kommer til at fungere i praksis. Vi skal mindske udledningen af kvælstof inden for meget få år, understreger han til slut.