Lars Bonderup Bjørn, direktør for EWII, ser Danmark i 2024 som et land, der bevæger sig fremad inden for forskning og udvikling, særligt med fokus på brintdagsordenen og det ambitiøse mål om at opnå netto-nul CO2-udledning inden 2050. Men han understreger også, at begrebet “Net Zero” i sig selv kan være misvisende.
– Net Zero er et mærkeligt begreb, fordi klimaet kun er interesseret i den faktiske mængde CO2, der udledes. Om vi producerer mere grøn energi er dybest set ligegyldigt, hvis vi stadig udleder lige så meget CO2 som i dag. Hvis vi fordobler energiforbruget og blot gør det grønt, så udleder vi stadig lige så meget CO2 som før, forklarer Lars Bonderup Bjørn indledningsvist, da vi taler med om klima i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart.
Han peger på, at mange af de begreber, der bruges i diskussionen om klimaet, faktisk gør mere skade end gavn for vores forståelse af, hvordan vi flytter os, og om vi bevæger os hurtigt nok. En af de teknologier, han fremhæver som afgørende for den grønne omstilling, er batteriteknologi.
– Batteriteknologi bliver brugt i masser af andre lande som Australien, England og Tyskland. Men i Danmark taler vi ikke rigtig om det, fordi der ikke er noget eksporteventyr i det. Vi kommer ikke til at producere batterier her, men vi kan bruge dem. Hvis man ser bort fra økonomien i det, kunne batterierne, der installeres inden for de næste tre år, håndtere al den overskudsproduktion, vi har fra vindmøller og solceller, og dermed gøre energisystemet tæt på 100 procent grønt, siger Lars Bonderup Bjørn.
Han understreger, at selvom batterierne kan spille en afgørende rolle, så handler den grundlæggende tænkning i Danmark stadig om vindmøller. Men her opstår der en udfordring med at gemme energien fra vinter til sommer, hvilket batteriteknologi ikke kan løse optimalt.
Lars Bonderup Bjørn påpeger også, at den økonomiske debat om brint, hvor man taler om investeringer på milliarder af kroner, kan skygge for de løsninger, vi allerede har til rådighed.
– Med de penge, man overvejer at bruge på brint, kunne man købe batterikapacitet til at dække hele Danmark. Det er et simpelt regnestykke, men det kræver, at vi handler hurtigt. Det er lettere at tale om store tal, der måske aldrig bliver til noget, siger han.
Når det kommer til forbrugernes rolle i den grønne omstilling, taler Lars Bonderup Bjørn for, at man bør tænke anderledes og udnytte de teknologier, der allerede virker. Han mener, at det handler om at tilpasse vores forbrugsprofiler til den energi, vind og sol producerer, og at motivere forbrugerne til at ændre vaner ved at vise, hvor lækre og klimavenlige alternativer kan være.
– Vi har netop udgivet en kogebog, der vejleder forbrugerne i at forbruge bedre. Det handler om at finde en sundere og mere klimavenlig livsstil, som for eksempel at spise mindre oksekød og flere bælgfrugter. Det er vigtigt at motivere i stedet for at udskamme forbrugerne. Vi kan hjælpe hinanden ved at udbrede gode klimavenlige madvaner, siger Lars Bonderup Bjørn.
Personligt har han selv ændret vaner for at bidrage til den grønne omstilling. Han har stoppet med at spise oksekød, ikke som en bevidst beslutning, men som en naturlig udvikling over tid. Derudover forsøger han at bygge mere klimavenligt og rejse mindre for at reducere sin CO2-udledning.
– Jeg har tidligere rejst meget, men nu finder jeg glæde i andre aktiviteter som teater, musik og dans. Det handler om at finde nye måder at opleve verden på, uden at det nødvendigvis er klima-uvenligt. Men det er vigtigt for mig ikke at udskamme dem, der stadig har behov for at rejse, afslutter direktøren, der selv aktivt deltager i debatten i Middelfart i disse dage.
