Jyllands Avisen

Nyheder og indsigt fra Jylland.

jyllandsavisen.dk › Krimi

Motorvejsulykke kostede 92-årig livet

Motorvejsulykke kostede 92-årig livet

En 92-årig mand mistede lørdag livet i en trafikulykke på Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og Haderslev. Ulykken skete kort før middag i forbindelse med et vognbaneskifte, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Vagtchef Søren Liisberg fortæller, at ulykken involverede en varebil og en personbil.

- Der er tale om en varebil og en personbil, der har ramt hinanden i forbindelse med et vognbaneskifte derude. Føreren af personbilen er afgået ved døden, siger han.

De pårørende til den afdøde er blevet underrettet.

Motorvejen var spærret i knap to timer

Ulykken skete på motorvejsstrækningen mellem afkørsel 65b ved Vonsild og 66 ved Christiansfeld. Motorvejen blev i første omgang spærret, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.

Føreren af varebilen, en 26-årig mand, slap uden skader.

- Han er blevet tilset på sygehuset og havde ikke nogen skader, oplyser vagtchefen.

Motorvejen blev genåbnet for trafik lørdag eftermiddag. Vejdirektoratet meldte tidligere på dagen om forlænget rejsetid i området som følge af ulykken.

Del artiklen

Læs også

Medie: En anholdt og to tilbageholdt efter tumult ved Skanderborg AGF mod Fredericia HKDerfor ligger nogle af AVISENs historier bag en betalingsmurDen frie presse trues af stille, men direkte presFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det private