KULTUR. Solen stod højt over Lillebæltværftet i Middelfart, da keramikmarkedet i weekenden foldede sig ud på Gl. Havn. De gamle træbygninger og den rå havnekant dannede en stemningsfuld ramme om de mange boder, der var sat op, og hvor man i løbet af to dage kunne gå på opdagelse i et væld af keramiske udtryk. Der var både små, farverige kopper og skåle, der straks kunne finde plads på morgenbordet, og der var skulpturelle værker, som indbød til eftertanke og kunne få en central plads i stuen. Det hele tilsammen skabte en atmosfære af både håndværksstolthed og hyggelig søndagsudflugt, hvor alle generationer var repræsenteret.
Markedet blev arrangeret i samarbejde med Dansk Pottemagerforening af 1894 og CLAY Venner, og det var tydeligt, at interessen var stor. Der var en jævn strøm af besøgende, som lod sig rive med af de mange indtryk. Folk gik langsomt rundt mellem boderne med kaffe i hånden, som om de ville trække oplevelsen i langdrag, og flere stoppede ved pølsevognen for at få en bid brød, før de fortsatte videre gennem markedet. Andre stod længe foran de enkelte kunstnere, betragtede glasurerne, de drejede former og de finurlige mønstre, mens de stillede nysgerrige spørgsmål om teknikker og materialer.
Ved en af boderne stod Jenny Byskov Kristensen med sine stentøjsværker, og hun tog sig tid til at fortælle med varme om både processerne og glæden ved at møde folk på markedet. »Jeg arbejder med forskellige teknikker. Jeg dækker med ler, laver striber og tern, jeg skærer mønstre ud eller graverer i leret, mens det stadig er læderhårdt. Det giver mulighed for mange forskellige udtryk,« forklarede hun med hænderne hvilende på en af sine krukker.
Hun trak en vase frem, hvor det hvide ler lå under en rød overflade, og hvor hun havde graveret mønsteret, så det hvide trådte frem som kontrast. »Det er nok det, jeg er mest glad for, det med at gravere. Det kan noget, især hvis man kombinerer to forskellige typer ler. Så får man virkelig kontrasterne frem,« sagde hun og viste, hvordan lyset fangede de udskårne linjer.
Inspiration og udvikling
For Jenny kommer inspirationen ikke nødvendigvis udefra, men af arbejdet selv, og det er i gentagelsen og eksperimentet, at nye ideer opstår. »Inspirationen kommer tit fra de ting, jeg allerede har lavet. Jeg prøver hele tiden at udvikle det, se om jeg kan finde på noget nyt. Det er den udvikling, der driver mig,« sagde hun og fortalte, hvordan små detaljer i en skål eller et mønster kan åbne for en helt ny serie. Netop det vedholdende fokus på processen giver hendes værker et personligt præg, som hun oplever, at de besøgende lægger mærke til.
Markedet på Gl. Havn er et sted, hun vender tilbage til, netop fordi atmosfæren giver plads til at vise den rejse frem. »Det er et hyggeligt sted, og det plejer at være godt besøgt. Man kan se, at folk hygger sig. De giver også feedback, og jeg får altid en god fornemmelse af, at de er tilfredse med at være her,« sagde hun med et smil, mens hun indimellem rakte en kop frem til en nysgerrig gæst, der ville mærke tyngden i hænderne.
Håndværket og det unikke
Når samtalen falder på keramikken, er det tydeligt, at Jenny vægter det, man ikke kan kopiere. »Keramik er unikt. Hver ting har sin charme. Det er håndværk, hvor man sætter sit eget præg. Det kan man ikke sammenligne med masseproducerede ting,« sagde hun. For hende er det afgørende, at hver enkelt genstand bærer spor af det menneske, der har formet det.
Derfor insisterer hun på den direkte kontakt mellem værk og køber. »Jeg kan bedst lide, at folk holder det i hånden. Tingene er unikke, de har hver deres formsprog. Derfor vil jeg helst ikke bare lave bestillinger, men sælge direkte, hvor folk kan mærke, at det er det rigtige for dem,« sagde hun.
En levende tradition
I mødet mellem kunstner og publikum blev keramikmarkedet i Middelfart mere end et sted at handle. Det blev et bevis på, at tradition og fornyelse kan leve side om side. Overalt på havneområdet var stemningen præget af nysgerrighed og nærvær, hvor både de erfarne samlere og de tilfældige forbipasserende fik mulighed for at dele glæden ved håndværket.
Jenny Byskov Kristensen håber da også at vende tilbage, og hun lagde ikke skjul på, at det er et højdepunkt på året at være med. »Jeg håber, der bliver marked igen næste år. Det er et rigtig godt sted at møde folk, og det giver meget at være med,« sagde hun.
Markedet trak mange mennesker til Gl. Havn, og for dem, der gik rundt i solen med en pølse i hånden eller en ny kop i tasken, blev weekenden et møde med både tradition og fornyelse, hvor keramikken stod som et modstykke til det masseproducerede og samtidig som et vidnesbyrd om en levende, lokal kulturarv.