Flere kommer til skade på elcykel

Af
Mille Dyhrberg
-
0

VIDEN. Antallet af ulykker med elcykler er steget med 76% de seneste fem år. Det viser en ny opgørelse fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Brug af cykelhjelm er en enkel og billig løsning til at forebygge især de alvorlige ulykker.

Der er sket en fordobling i salget af elcykler fra 2019 til 2023. Ifølge Danmarks Statistik har hver ottende danske familie en elcykel.

I samme periode er antallet af skader efter ulykker med elcykler steget med cirka 76% og udgifterne er steget med cirka 73% på Fyn.

“Antallet af el-cykelulykker stiger år for år og i sundhedsvæsenet bruger vi flere og flere penge på at behandle personer der kommer til skade på deres elcykel”, forklarer Jens Lauritsen, professor ved Ulykkes Analyse Gruppen, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital.

I samme periode er antallet af ulykker med almindelig cykel uændret.

Hver tredje kommer alvorligt til skade

Ulykkes Analyse Gruppen med Jens Lauritsen i spidsen står bag en opgørelse baseret på fynske tal. I 2019 var der 201 personer på Fyn, der kom til skade på deres elcykel i en grad, så de blev behandlet på Odense Universitetshospital eller Svendborg sygehus. I 2023 var det antal steget til 382 personer.

Cirka hver tredje af de tilskadekomne kom alvorligt til skade og blev behandlet for brækkede knogler, større sår, nerveskader, hjernerystelser eller indre skader. Det var uanset om de havde kørt på almindelig cykel eller elcykel.

  • Det er kun cirka halvdelen af de tilskadekomne cyklister, vi har set hos akutmodtagelsen ved OUH eller Svendborg Sygehus i perioden 2017-2024, der har brugt cykelhjelm, forklarer Jonas Ammundsen Ipsen, ph.d. og forskningsansat i Ulykkes Analyse Gruppen
  • Det er rigtigt ærgerligt, for vi kan se, at cirka hver tredje kommer alvorligt til skade med for eksempel hjernerystelse eller brækker knogler.

På med hjelmen

“At udgifterne stiger, når antallet af ulykker stiger, er ikke overraskende, men det er en ærgerlig og dyr udvikling, især fordi vi har nogle effektive og billige midler til at forebygge særligt de alvorlige og meget dyre ulykker”, siger Jens Lauritsen.

En ny norsk rapport viser, at en cykelhjelm halverer risikoen for hovedskader eller død og reducerer risikoen for ansigtsskader med 25%.

– I dag kan man få en CE-mærket cykelhjelm til cirka 300 kr. Det er en meget lav pris for en så effektiv beskyttelse, forklarer Jens Lauritsen og fortsætter

– Vores klare anbefalinger er derfor fortsat, at du bør bruge cykelhjelm, når du cykler.

Faktaboks: Så dyrt er det
I takt med at antallet af skader er steget er udgifterne til politi, redning, behandling og pleje også steget. I 2019 var udgiften til elcykelulykker cirka 13.4 millioner kroner. I 2023 var den udgift steget til cirka 23.3 millioner kroner.

Gode råd til din cykelhjelm:
– Sørg for, at din cykelhjelm passer i størrelsen, er rigtigt indstillet og sidder godt fast på hovedet. Det kan du få hjælp til at tjekke ved en cykelhandler.
– Hjelmen skal være CE-mærket. Hvis den er mærket EN 1078 lever den op til en europæisk sikkerhedsstandard for cykel – og skaterhjelme
– Køb en ny cykelhjelm, hvis den har været udsat for et hårdt stød eller slag, eller hvis der er noget, som går i stykker på den.

Seniorer cykler galt som aldrig før

Af
Redaktionen
-
0

SUNDHED. Seniorer på cykel kommer oftere alvorligt til skade, og især problemer med balancen under transport af tunge varer er skyld i mange ulykker. Nu sætter Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden ind med en kampagne for at forhindre alvorlige fald blandt ældre cyklister.

Kampagnen »Sikker på cykel – hele livet« skydes i gang i dag og løber de næste tre uger. Formålet er at få seniorcyklisterne til at droppe dårlige vaner, før det går galt.

Og der er grund til bekymring. Antallet af alvorlige cykelulykker blandt ældre er fordoblet på lidt over ti år. Mens cirka 500 cyklister over 65 år kom alvorligt til skade i 2009, rundede tallet hele 1.000 i 2022, viser tal fra Danmarks Statistik.

En ny undersøgelse blandt 1.252 seniorcyklister afslører samtidig, at næsten hver fjerde (23 procent) oplever problemer med at holde balancen, når de cykler med tunge varer og indkøb.

Direktøren i Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt, er bekymret og understreger, at problemerne hænger direkte sammen med almindelige aldersrelaterede balanceproblemer. Når man kommer op i årene, bliver balancen nemlig helt naturligt dårligere, og konsekvenserne af ulykkerne er ofte mere alvorlige.

»Et simpelt fald på cyklen kan få store konsekvenser for ens helbred og førlighed. Derfor giver vi nu seniorerne gode råd til, hvordan de kan nyde friheden på to hjul på en sikker måde,« forklarer Jakob Bøving Arendt.

Ét af rådene er helt enkelt: Flyt de tunge varer væk fra cykelkurven foran på styret og ned i cykeltasker bag på cyklen. Ifølge GF Fonden skal der nemlig meget lidt til, før cykelturen bliver markant sikrere. Uddelingschef Helle Nielsen fra GF Fonden peger på, at små ændringer kan forebygge mange alvorlige ulykker.

»Med kampagnen hjælper vi seniorerne til at få fjernet bagagen fra styret og i stedet placere den omme bag på cyklen, hvor de bedre kan holde balancen. Det er en simpel metode, som kan gøre en stor forskel,« siger hun.

Hospitalerne: Tag jeres forholdsregler

Lars Binderup, overlæge ved Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital og formand for GF Fondens Trafikkomité, ser jævnligt alvorlige følger af ældre menneskers cykelstyrt.

»Det er godt, at seniorer cykler og holder sig aktive, men det er også vigtigt at tage sine forholdsregler. Når man er oppe i årene, er man helt naturligt mere skrøbelig. Hvis en 75-årig ryger i asfalten, vil skaden typisk være meget mere alvorlig end hos en 18-årig. Samtidig tager det længere tid at komme sig,« siger han og understreger vigtigheden af, at seniorer øver sig grundigt, eksempelvis på en nyindkøbt elcykel, før de kører ud i trafikken.

Kampagnen kører fra i dag og kan følges på Rådet for Sikker Trafiks sociale medier.

Gode råd til seniorcyklister

Kampagnen giver en række enkle råd, som seniorerne nemt kan følge for at øge sikkerheden på cykelturene:

  • Vælg en cykel med lav indstigning
  • Husk cykelhjelmen – hver gang
  • Brug cykeltasker bag på cyklen til tunge varer
  • Sæt sidespejl på cyklen, hvis du har svært ved at dreje hovedet
  • Hold dig i god cykelform med balance- og muskeløvelser

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

Af
Redaktionen
-
0

BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.

490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.

Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.

Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.

»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«

Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:

»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«

Køn kan begrænse børns leg

Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.

Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.

»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«

Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.

»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«

Mere voksen-deltagelse ønskes

Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.

Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.

»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«

Fakta fra undersøgelsen:

  • 95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
  • 72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
  • 14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
  • 52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen

Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.

Nyt stenrev ved Gl. Ålbo skal skabe liv i Lillebælt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

NATUR. Forårssolen skinnede gavmildt over Lillebælt, da Koldings nyeste stenrev torsdag blev officielt indviet ved Gl. Ålbo. Revet, der har fået navnet »Shipters Rev«, er etableret som en del af kommunens indsats for at forbedre det lokale vandmiljø og skabe flere attraktive muligheder for dykkeroplevelser.

Revet, der blev bygget i januar, er Koldings tredje stenrev og blev med det samme taget i brug af omkring 15 dykkere under indvielsen. Det nye rev skal gøre området omkring Gl. Ålbo endnu mere attraktivt for både lokale og udenbys dykkere, der allerede i dag rejser langvejs fra for at opleve undervandslivet i Lillebælt.

Gl. Ålbo har tidligere markeret sig internationalt som en populær dykkerdestination og var i januar i år nomineret til en international Dive Award ved vandsportsmessen Boot Düsseldorf i Tyskland, hvor destinationen opnåede en imponerende andenplads efter Malta og foran Indonesien.

Stenrevet skal styrke biodiversiteten og forskningen

Kolding Kommune har etableret revet gennem Kolding Stenbank med støtte fra kommunens budget for 2025. Stenrevet skal forbedre biodiversiteten ved at skabe skjule- og levesteder for et væld af havets arter – lige fra små kutlinger til hummere, torsk og endda marsvin.

»Store sten, der kan skabe leve- og skjulesteder for livet under overfladen, er nemlig en mangelvare i de kystnære havområder,« forklarer Jørn Chemnitz, formand for Kolding Stenbank og udvalgsformand for Natur, Miljø og Klima i Kolding Kommune.

Det nye rev. Foto: Kolding Kommune

Årsagen til manglen er historisk stenfiskeri, der gennem 1900-tallet udtømte mange af de danske farvande for store sten, hvilket har haft negative konsekvenser for den marine biodiversitet.

»Det glæder mig, at vi nu har fire stenrev langs med Kolding Kommunes kystlinje, og det femte er i pipeline. Det er en af de helt vigtige indsatser, da stenrev har stor betydning for havets biodiversitet. Det er selvfølgelig ikke en indsats, der kan stå alene, men vi kan se, at de stenrev, der blev etableret for år tilbage i Lillebælt, allerede nu har vist deres værd,« fortæller Jørn Chemnitz.

Under indvielsen holdt den tyske forsker Hubert Pinto de Kraus fra Tauchsportzentrum ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel en tale. Universitetet er ét af flere, som fremover vil benytte revet til forskning og feltkurser. Resultaterne fra deres arbejde vil være afgørende for at forstå revets betydning for fiske- og dyrelivet og hjælpe kommunen i den videre udvikling af vandmiljøet.

Kendte eventyrere gav revet navn

Eventyrerne Emil og Theis Midé Erichsen, kendt fra TV2-serien »Kurs mod fjerne kyster«, var sammen med Martin Pedersen fra Gl. Ålbo Camping og Jørn Chemnitz med til at afsløre navnet »Shipters Rev«. Navnet stammer fra en fiktiv karakter i tøjfirmaet Lakors univers. Bag Lakor står blandt andre designeren Lasse Kornum, som er født og opvokset i Kolding, og Emil Midé Erichsen.

Dykkere, heriblandt eventyrerne Emil og Theis Midé Erichsen, hoppede i vandet og besøgte revet. Foto: Kolding Kommune

Lakors tilknytning til revet begyndte med et sponsorat til Kolding Stenbank via salg af specialdesignede t-shirts. Emil Midé Erichsen besøgte selv området for et par år siden og kunne se, hvordan et mindre rev tæt ved har forbedret den lokale biodiversitet.

Fakta om Shipters Rev

  • Opført med 3.000 tons store klippesten fra Norge.
  • Revet rager flere steder op til 4 meter over havbunden.
  • Dybden varierer fra 6-15 meter, velegnet for både begyndere og erfarne dykkere.
  • Revet skaber skjule- og levesteder for arter som hummere, torsk, tangskove og marsvin.
  • Finansieret via Kolding Kommunes Budget 2025.

EM 2026: Danmark trækker spændende gruppe – og får hjemmebanefordel i Boxen

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.

»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.

Genkendelige og nye modstandere

Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.

»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.

Potentielt gyser i mellemrunden

Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.

»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.

Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.

»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.

Grupperne ved EM 2026:

🔹 Gruppe A:
Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien

🔹 Gruppe B (Danmarks pulje):
Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien

🔹 Gruppe C:
Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine

🔹 Gruppe D:
Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz

🔹 Gruppe E:
Sverige, Kroatien, Holland, Georgien

🔹 Gruppe F:
Ungarn, Island, Polen, Italien

EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.

Regeringen åbner for atomkraftdebat: Vil undersøge potentialet i nye teknologier

Af
Andreas Andreassen
-
0
Troels Lund Poulsen. Foto: AVISEN

POLITIK. Efter årtiers politisk berøringsangst ser regeringen nu nærmere på atomkraftens rolle i fremtidens energiforsyning. Ifølge Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tiden kommet til at tage en saglig debat om emnet, og regeringen har derfor besluttet at igangsætte en analyse, der skal afdække både risici og potentiale ved de nyeste former for atomkraftteknologi.

»Atomkraft har i årtier været et tabu i dansk energipolitik. Det ændrer sig nu,« skriver Troels Lund Poulsen i et opslag på sociale medier.

Han understreger, at flere danske virksomheder allerede arbejder med udviklingen af ny atomteknologi, og at det derfor er naturligt at tage næste skridt: en grundig og oplyst analyse.

»Vi kan ikke bare ophæve et 40 år gammelt forbud uden at have styr på fakta. Men vi kan heller ikke ignorere, at teknologien har udviklet sig markant, og at verden omkring os kalder på nye løsninger,« skriver han.

Formålet med analysen er at skabe et solidt fagligt grundlag for at vurdere, om atomkraft skal spille en rolle i fremtidens danske energiforsyning. Troels Lund Poulsen understreger dog, at der ikke er tale om planer om store, klassiske atomkraftværker som dem, man kender fra Sverige eller Tyskland.

»Jeg ser ikke for mig, at vi skal bygge store, konventionelle atomkraftværker som i Sverige og Tyskland. Men vi skal heller ikke lade en forældet frygt diktere vores energipolitik,« lyder det fra forsvarsministeren.

Analysen bliver det første konkrete skridt i en ny kurs i dansk energipolitik, hvor atomkraft ikke længere automatisk er udelukket som løsning i kampen for en stabil, grøn og fremtidssikret energiforsyning.

Stoklund efter rekordår: ‘Det skal koste dyrt at snyde fællesskabet’

Af
Redaktionen
-
0

SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.

Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.

Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.

»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:

»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«

Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød

Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.

Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.

Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.

Hård kurs mod snyd

Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.

Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.

Hvorfor svigter vi vores demensramte?

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”

Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.

Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.

Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.

Det skal der gøres noget ved.

Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.

SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet. 

Rentefald sender danskerne på lånejagt – Trekantområdet følger med

Af
Thea Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. Efter en periode med faldende renter har mange danskere fået travlt med at undersøge, om tiden er inde til at omlægge deres boliglån eller optage ekstra lån i friværdien. Det viser Finans Danmarks nyeste statistik over lånetilbud fra april 2025.

På landsplan har danskernes interesse været markant stigende. I alt blev der i april måned indhentet hele 9.602 lånetilbud med henblik på omlægninger og tillægslån, hvilket svarer til en stigning på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Især hovedstaden og Nordsjælland trækker udviklingen kraftigt op med en vækst på mere end 50 procent i antallet af lånetilbud.

Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at boligejerne følger renternes bevægelser tæt. Også lokalt i Trekantområdet kan man mærke, at boligejerne holder godt øje med rentemarkedet. Her viser statistikken fra Finans Danmark, at kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Billund, Vejen og Haderslev i alt tegner sig for 984 af Region Syddanmarks samlede 1.226 lånetilbud. Dermed er Trekantområdet klart drivende for interessen i regionen.

Lokalt er det især Vejle Kommune, der står for en stor del af aktiviteten, med hele 301 indhentede lånetilbud alene i april. Kolding Kommune følger efter med 233 tilbud, mens Fredericia placerer sig lidt lavere med 133 tilbud. Middelfart og Haderslev ligger begge på 98 lånetilbud, og Vejen og Billund følger tæt med henholdsvis 61 og 60.

Dog bør man tage de kommunale tal med det forbehold, at de dækker alle typer af lånetilbud – altså også ejerskifte og nybyggeri – og ikke alene omlægninger og tillægslån. Tallene kan derfor primært ses som en generel indikator for den lokale låneaktivitet, mens det præcise antal omlægninger på kommuneniveau ikke fremgår af Finans Danmarks offentliggjorte data.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at især det seneste fald i de korte renter har været afgørende for, at interessen for låneomlægning igen tager fart.

»Den større interesse for omlægninger siden sidste år kan blandt andet forklares med den seneste tids fald i de korte renter. Det kan have gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle boligejere,« siger han.

Han fremhæver dog samtidig, at det fortsat er vigtigt, at boligejerne holder tungen lige i munden og tænker grundigt over, hvilken lånetype der passer bedst til netop deres økonomiske situation og temperament.

»Når man står over for valget mellem fast og variabel rente på sit boliglån, skal man overveje, hvad der passer bedst til ens situation og økonomi. Foretrækker man stabilitet, kan en fast rente give ro i sindet, da man kender sine renteudgifter gennem hele lånets løbetid. Er man mere fleksibel, kan en variabel rente være et godt match for dem, der ønsker at drage fordel af potentielle rentefald. Selvom den korte rente har været faldende i den seneste tid, skal man huske, at renten kan stige igen. Derfor kan det være en god idé at tale med sit penge- eller realkreditinstitut om, hvilket lån der passer bedst til ens behov og livssituation,« siger Peter Jayaswal.

Dermed står mange danske boligejere – også i Trekantområdet – netop nu i en situation, hvor et grundigt eftersyn af boliglånet kan vise sig at være en god forretning.

Flere forbud mod bundtrawl, en nødvendighed for et sundt havmiljø

Af
Poul Rand
-
0

Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.

Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.

Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.

I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.

Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.

For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.

Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare. 

Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.

1...959697...463Side 96 af 463