Niels Flemming Hansen: »Europa har brug for massive investeringer – InvestEU er løsningen«

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. EU står overfor et voksende behov for massive investeringer i grøn omstilling, digitalisering og styrkelse af konkurrenceevnen. Det kræver store midler, men hvordan sikrer vi, at investeringerne kan finansieres uden unødigt bureaukrati?

Medlem af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen (K) mener, at en af løsningerne hedder InvestEU. Programmet er allerede et af EU’s mest effektive værktøjer, hvor hver euro fra EU kan generere op til 14 euro i offentlige og private investeringer. Dermed kan InvestEU’s garanti på 26 mia. euro mobilisere over 370 mia. euro i investeringer.

»Pengene går til alt fra innovative små og mellemstore virksomheder (SMV’er) til kritisk infrastruktur. InvestEU er helt afgørende, hvis vi skal realisere de nødvendige investeringer i Europa,« siger Niels Flemming Hansen.

Niels Flemming Hansen har selv haft en afgørende rolle i arbejdet med at forbedre InvestEU-programmet. Som chefforhandler for Europa-Parlamentets Industriudvalg (ITRE) i sagen “Omnibus II”, der netop styrker InvestEU, har han oplevet stor politisk opbakning til, at EU’s finansielle instrumenter også fungerer i praksis og skaber værdi.

En af de forbedringer, som Niels Flemming Hansen er særligt stolt af, handler om at lette bureaukratiet for virksomhederne. Tidligere skulle virksomheder rapportere på en lang række nøgleindikatorer, hvis de fik støtte på mere end 100.000 euro. Denne grænse er nu hævet til 300.000 euro.

»Denne ændring betyder markant mindre bureaukrati for op mod 80.000 europæiske virksomheder, som nu kan fokusere mere på deres kerneforretning frem for papirarbejde,« siger Niels Flemming Hansen.

Han understreger samtidig, at arbejdet ikke er færdigt endnu. Det er afgørende, at forbedringerne fastholdes under de kommende forhandlinger.

»Hvis vi ønsker et EU, der er mindre bureaukratisk og mere investeringsvenligt, er det vigtigt, at vi tør stå fast på de forbedringer, vi har fået igennem,« fastslår han.

Økonomisk analyse: Sådan klarer FC Fredericia sig i en økonomidrevet Superliga

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Hvis FC Fredericia ønsker at etablere sig solidt i Superligaen, handler det først og fremmest om økonomi. Så klar er konklusionen fra Steen Houman, ekspert i sportens økonomi. Houman peger på, at omkring 60-70 procent af en klubs sportslige succes alene er defineret af dens økonomi.

»Når vi analyserer Superligaen ud fra økonomiske kriterier, ser vi tydeligt, at klubbernes placering typisk afspejler deres økonomiske muskler. 70 procent af den sportslige succes handler om økonomi, 20 procent handler om sportslig kompetence, og de sidste 10 procent er held og tilfældigheder,« siger Steen Houman.

Houman har foretaget en dybdegående analyse af Superliga-sæsonen 2023/24, hvor sammenhængen mellem personaleomkostninger og placering viser en klar tendens:

»Ses der på sammenhængen mellem klubbernes placering og deres personaleomkostninger, så er sammenhængen på 56 procent. Det betyder, at man har en meget god idé om en klubs slutplacering, hvis man kender budgetterne. Klubber, der placerer sig over tendenslinjen, klarer sig dårligere end økonomien tilsiger, mens klubber under linjen præsterer bedre,« siger Steen Houman.

Superligaen er dog også tydeligt opdelt, fortæller Houman:

»Superligaen er økonomisk set delt i to grupper. Top 5-klubberne har markant højere budgetter end resten. Nummer fem har næsten dobbelt så stort budget som nummer seks. Derfor bliver kampen om at komme i top seks hård og meget tæt, og resten kæmper reelt om at undgå nedrykning.«

Det er her, FC Fredericia kommer ind i billedet. Som oprykkerklub vil Fredericia naturligt befinde sig i gruppen, hvor budgetterne er mindre, og dermed bliver udfordringen større.

»Hvis FC Fredericia skal stabilisere sig og undgå nedrykning, er det afgørende at have personaleomkostninger på minimum 50 millioner kroner årligt. Historisk set er det det beløb, der sikrer en placering omkring 10. pladsen. Mindre kan gå én sæson, men over længere tid vil det ikke være bæredygtigt,« vurderer Houman.

Særligt klubber som Randers, Viborg og Silkeborg har dog vist, at økonomi ikke nødvendigvis er alt:

»Disse klubber præsterer kontinuerligt bedre, end deres økonomiske forudsætninger tilsiger. Det bør FC Fredericia studere grundigt for at hente inspiration,« siger Steen Houman og understreger vigtigheden af balancen mellem økonomisk stabilitet og sportslige ambitioner:

»For klubberne uden for top fem gælder det om at turde være innovative og tage chancer – men samtidig være påpasselige, fordi eksperimenter også kan gå galt.«

Samlet set er Steen Houmans vurdering klar: Hvis FC Fredericia ønsker at slå sig fast i Superligaen, skal man både turde satse sportsligt og økonomisk, men man skal gøre det med omtanke og realisme:

»Økonomien dikterer i høj grad mulighederne, men med klog ledelse, god scouting og modet til at tænke nyt, er det muligt at gøre som Silkeborg – præstere langt over budgettets størrelse. Det er dér, FC Fredericia skal hente inspiration,« slutter Steen Houman.

Læs hele analysen her

Fodbold: Hvordan slutter Superligaen 2025/26?

Læs også

Rahbeks livsværk blev til virkelighed: Nu venter Superligaen

Tussens tid er ovre – men milliarder flyder stadig frit

Af
Thea Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. Lørdag udløb fristen. Alligevel er der fortsat 1000-kronesedler for svimlende 1,4 milliarder kroner i omløb rundt om i landet.

Nationalbanken begyndte allerede tilbage i november 2023 at kalde de store pengesedler hjem, men på trods af gentagne opfordringer har danskerne stadig mange af de eftertragtede tusindlapper liggende.

Da Nationalbanken satte gang i tilbagetrækningen, var der over 21 milliarder kroner i form af 1000-kronesedler i omløb. Langt størstedelen er kommet tilbage, men Nationalbankens nye opgørelse viser altså, at sedler svarende til cirka 1,4 milliarder kroner fortsat befinder sig uden for systemet, ifølge Ritzau.

Fristen for at bruge pengesedlerne udløb i lørdags, og dermed kan du ikke længere betale med en 1000-kroneseddel i butikkerne.

Men ro på – alt håb er ikke ude endnu. Har du været lidt for langsom eller bare glemsom, har du stadig mulighed for at veksle dine nu ugyldige sedler til og med den 31. maj 2026.

Det kræver dog, at du møder fysisk op på et af Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense eller København.

Sedlerne, som ikke længere er gyldige, omfatter både 1000-kronesedlen fra den nuværende 2009-serie samt ældre sedler fra serierne 1944, 1952, 1972 og 1997.

Derfor kan det måske betale sig at kigge grundigt efter i skuffer, skabe og gamle sparegrise, for en tusse gemt og glemt er ikke nødvendigvis tabt – endnu.

Ja til tillid – men nej til naivitet i beskæftigelsespolitikken

Af
Maria Radoor
-
0

Af Maria Radoor, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia

I den nye beskæftigelsesindsats vil regeringen afskaffe 9 ud af 10 sanktioneringsmuligheder, fjerne 500.000 samtaler på jobcentrene, og generelt væk fra kontrol og krav på beskæftigelsesområdet. 

I udgangspunktet er det jo en storartet idé. Men har vi ikke prøvet det før? 

Og hvordan er det nu, vi som samfund plejer at reagere hver gang der kommer en sag frem i medierne, hvor nogen snyder? Vi bliver forarget og kræver strammere regler og mere regulering af området.

Og ja, tanken om mere tillid og afbureaukratisering er da smuk, men vi står pt. med en historisk lav ledighed. Er vi virkelig sikre på, at vi i tider som disse har lyst til at gamble med dén?

Og er det, når alt kommer til alt, en spareøvelse eller er det reelt en forenkling af et unødigt kompliceret beskæftigelsessystem? Når man fyrer 3.500 fagprofessionelle og skærer 2.7 milliarder væk fra området, så skal der godt nok mange forenklinger til, før de tilbageværende medarbejdere ikke blot skal løbe endnu stærkere end før reformen.

Det giver i mine øjne god mening at a-kasserne overtager de forsikrede ledige. Men at folk får ”ro” i op til et år fra systemet? Hvordan skal det sikre at alle bidrager med det de kan? Og hvis kommunens medarbejdere i virksomhedsservice finder et job til en på offentlig forsørgelse, der vælger at takke nej, er det så okay?

Hvis vi fortsat vil bevare opbakningen til vores fælles velfærdssystem, kan vi i min optik ikke fjerne alle krav og forpligtelser. Vi skal da som samfund insistere på, at man løfter sin del af samfundskontrakten om at yde, hvis man kan. Og hvis man takker nej til at tage et job, at man så som minimum bliver beskåret i sin offentlige ydelse.

For hvis ikke vi insisterer på at man tager et job, hvis man kan, så bliver det i sidste ende vores retfærdighedssans og velfærdssamfund der lider det største knæk.

Flere danskere flyver fra Hamborg – især børnefamilier dropper danske lufthavne

Af
Andreas Andreassen
-
0

FERIE. Danskerne er begyndt at vende ryggen til de danske lufthavne og søger i stedet mod Hamborg. Nye tal fra rejseselskabet TUI viser, at antallet af solgte rejser fra Hamborg Lufthavn er steget med hele 62 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Alene de sidste to uger er salget blevet mere end fordoblet.

»De største stigninger ligger meget tydeligt i perioder, hvor skolerne i Danmark holder sommer- eller efterårsferie. Det er især børnefamilier, der vælger Hamborg, og det skyldes primært lavere priser og flere direkte ruter,« siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.

Lavere priser trækker sydpå

Én af forklaringerne på de mange danskere, der vælger Hamborg Lufthavn, er økonomien. Da den tyske sommerferie ligger senere end den danske, er efterspørgslen lavere i Tyskland netop i den periode, hvor danskerne rejser mest.

»Det tyske marked er prissat efter tyskernes ferieplaner, og derfor kan priserne være markant lavere, når vi danskere har sommerferie,« forklarer Mikkel Hansen.

For børnefamilier handler det også om bekvemmelighed. Fra Hamborg Lufthavn er der langt flere direkte flyruter til populære sommerdestinationer som Kreta, Cypern og Mallorca. Det betyder meget for familier med børn.

»Børnefamilier gider generelt ikke mellemlandinger. De fleste foretrækker at bruge lidt ekstra tid i bilen for at slippe for stressende ophold i forskellige lufthavne med små børn,« lyder det fra TUI’s kommunikationschef.

Oversøiske rejser hitter også

Udover de klassiske europæiske rejsemål oplever TUI også en stigende interesse for oversøiske destinationer. Blandt andet er rejser fra Hamborg til steder som Maldiverne, Mauritius, Mexico og Bali blevet mere populære i år.

Antallet af flyselskaber, som TUI samarbejder med fra Hamborg, er samtidig vokset fra 10 sidste år til 13 forskellige selskaber denne sommer. Det giver endnu flere muligheder for rejsende, der vælger turen syd for grænsen.

Ny teknologi skal sikre hurtigere svar ved mistanke om hudkræft

Af
Pernelle Jensen
-
0

DEBAT. En ny digital metode til at diagnosticere hudkræft er ved at bevise sit store potentiale – og det er godt nyt for både patienter og sundhedsvæsenet.

Med et særligt lille kamera kan den praktiserende læge tage et billede af et mistænkeligt område på huden og sende det direkte til en hudlæge via en app. Patienten slipper altså for at vente på en henvisning og fysisk konsultation. Svaret kommer hurtigt – målet er inden for fire dage, men i et pilotprojekt var svartiden i gennemsnit kun én dag.

Resultaterne taler for sig selv: 53 procent af patienterne kunne afsluttes med det samme, 20 procent blev sendt videre til en hudlæge, og 10 procent blev henvist til et kræftpakkeforløb. De resterende blev anbefalet opfølgning hos egen læge.

Det betyder, at mange patienter hurtigt får afklaret deres bekymringer, mens kun de nødvendige bliver sendt videre i systemet. Det giver tryghed for patienterne og frigiver samtidig ressourcer i sundhedsvæsenet. Ventetiderne hos hudlæger bliver kortere, og kræftmistanker kan afklares hurtigere – hvilket i sidste ende kan redde liv.

Målet er, at 80 procent af landets praktiserende læger skal være med på løsningen inden udgangen af 2026. Det er en ambition, vi bør bakke fuldt op om.

Digital hudkræftdiagnostik er et stærkt eksempel på, hvordan teknologi kan forbedre både effektiviteten og kvaliteten i sundhedssektoren. Det er netop den type løsninger, vi skal have mange flere af fremover – til gavn for os alle.

Pernelle Jensen 

Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen (V)

Regionsrådet 

SF vil hæve straffen for naturhærværk: »Det skal give ubetinget fængsel«

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. I kølvandet på sager om omfattende naturødelæggelser i både Kolding og Brejning ved Vejle tager SF nu initiativ til en væsentlig stramning af straffen for miljø- og naturkriminalitet. Onsdag bragte partiet dette forslag med til de netop indledte forhandlinger om regeringens store strafreform.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, reagerer stærkt på de seneste tilfælde, hvor beskyttet natur er blevet ødelagt. Særligt sagen fra Kolding, hvor et ægtepar slap med blot fire måneders betinget fængsel efter rydning af en beskyttet mose, har vakt politikerens vrede.

»Det er voldsomme billeder fra Vejle, og det forekommer mig, at det ofte er mennesker, som sidder godt i det og burde vide bedre, som laver de her helt store overgreb på naturen. Derfor skal straffen markant op, og det skal give ubetinget fængsel i de grove sager. Det har SF derfor lagt på bordet i forhandlingerne om strafreformen, som startede onsdag,« siger Karina Lorentzen.

SF vil have strafferammen hævet betragteligt – mindst fem års fængsel skal være muligt i de groveste tilfælde. Desuden kræver partiet, at gerningsmænd konsekvent pålægges store kompensationer til det offentlige, så alle udgifter til sagsbehandling og oprydning dækkes af de skyldige.

»Det er godt, Vejle Kommune har anmeldt. Men jeg så gerne, at langt flere kommuner førte de her sager, store som små, hvor naturen kommer i klemme. Virkeligheden er, at det ofte kun er de meget store sager, der rammer både pressen og en anmeldelse. Men det er faktisk oprørende, at nogle bare tager for sig af naturen og ser stort på loven,« siger Karina Lorentzen.

Hun foreslår også, at kommunerne i mindre alvorlige sager selv får lov til at uddele bøder direkte. Ifølge SF-ordføreren vil det betyde, at flere sager bliver håndhævet effektivt:

»I de mindre sager kunne jeg også godt tænke mig, at kommunerne fik lov at uddele bøderne. Jeg tror, at både udsigten til at kunne få dækket sine omkostninger og til at være sikre på, at bøderne bliver udskrevet, vil betyde, at flere sager bliver ført. Og det, der batter, er, at vi får opdagelsesrisikoen op,« siger Karina Lorentzen.

Onsdagens forhandlinger er en del af regeringens omfattende strafreform, som justitsminister Peter Hummelgaard har sat i gang med henblik på at øge borgernes retssikkerhed og effektivisere håndteringen af kriminalitet.

Økonomiaftale sikrer løft til sundhedsvæsenet – og giver startskud til sundhedsreform

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.

Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.

Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.

Godt udgangspunkt for sundhedsreformen

I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:

»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.

»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«

Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.

Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år

Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.

»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.

»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«

Midler til reform og grøn omstilling

Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.

Efter 50 år: Nu forsvinder 1.000-kronesedlen

Af
Andreas Andreassen
-
0

HISTORIE. Fra den 31. maj er det slut med at betale med 1.000-kronesedlen. Digitaliseringen har gjort den overflødig, og værdien af kontanter er faldet drastisk siden 1975, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Efter 50 år med 1.000-kronesedler i danskernes lommer og punge er det snart slut. Fra og med den 31. maj 2025 udgår sedlen med Storebæltsbroen og solvognen som gyldigt betalingsmiddel.

Den store seddel, der engang populært blev kaldt »egernet«, har mistet sin relevans i takt med, at digitale betalinger har overtaget markedet. Samtidig har regler om hvidvask sat grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.

Ifølge Danmarks Nationalbank udgjorde kontantbetalinger kun 9 procent af omsætningen i danske butikker i 2023. Det er et markant fald fra 60 procent i 1991. Udviklingen skyldes især, at det i dag er nemmere end nogensinde at betale med kort eller via mobiltelefon.

Kilde: Danmarks Nationalbank Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay.

Kunne købe seks gange mere smør i 1975

Danmarks Statistik har set tilbage på, hvad man kunne få for 1.000 kroner, dengang sedlen første gang så dagens lys i 1975. Her havde sedlen et portræt af Thomasine Heiberg på forsiden og egernet på bagsiden – en seddel, der dengang blev kåret som verdens smukkeste pengeseddel.

I 1975 kunne man eksempelvis købe hele 58 kilo smør for 1.000 kroner – i dag rækker samme beløb kun til 10 kilo. Kigger man på kaffen, var der dengang råd til 34 kilo mod blot 10 kilo i dag.

  • Rødspætter: Dengang 69 kg – i dag 6 kg
  • Æg: Dengang 1.616 stk. – i dag 329 stk.
  • Sødmælk: Dengang 442 liter – i dag 70 liter

I nutidens priser ville en tusindkroneseddel fra 1975 svare til 5.604 kroner, altså mere end fem gange så meget som i dag.

Kunne dække en måneds boligudgifter

Foruden mad kunne 1.000 kroner i 1975 stort set dække en hel måneds udgifter til bilen eller boligen for en gennemsnitshusstand. Dengang kostede en families månedlige boligudgifter i gennemsnit omkring 1.226 kroner, mens bilen kostede 1.065 kroner. Også det årlige forbrug af fodtøj var dækket ind med rigeligt overskud – gennemsnittet lå nemlig på 811 kroner.

Det store fald i pengenes værdi skal dog også ses i lyset af en betydelig løn- og velstandsudvikling over de seneste fem årtier, som betyder, at danskerne i dag bruger deres penge anderledes, end de gjorde dengang.

Fakta:

  • Den nuværende 1.000-kroneseddel udgår pr. 31. maj 2025.
  • I dag er kontantbetalinger reduceret til 9 procent af butikshandlen.
  • Sedlen fra 1975 svarer til 5.604 kr. i dag.

Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank

Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.

Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.

Internetbutikker i fremgang

Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.

Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.

Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.

Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.

Flere handler på nettet

Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.

Tallene i detaljer

Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.

Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.

1...929394...463Side 93 af 463