Ordentlige vilkår for soldaterne – også når det gælder løn

Af
Martin Ramsdal Pedersen og John Erik Nyborg
-
0

Danmark har stolte traditioner for at tage ansvar for sin egen sikkerhed og for at bidrage til stabilitet i verden omkring os. I generationer har danske soldater løst krævende opgaver med professionalisme og ro. De har været klar, når det gjaldt – ofte under forhold, de færreste af os møder i vores arbejdsliv. Netop derfor bør debatten om soldaternes vilkår også føres med alvor og rettidig omhu.

I disse år er der bred enighed om, at et stærkt forsvar er en nødvendighed. Men styrken ligger ikke alene i materiel og struktur – den ligger først og fremmest i menneskerne. Hvis vi ønsker et forsvar, der kan løfte fremtidens opgaver, må vi sikre, at soldatergerningen fortsat er et attraktivt og respekteret valg.

Her kommer lønspørgsmålet naturligt ind i billedet.

En nyuddannet konstabel tjener typisk i størrelsesordenen 23.000–25.000 kroner om måneden før pension og særlige tillæg, mens en sergent ofte ligger omkring 25.000–27.000 kroner. En løn der for konstablernes vedkommende vel at mærke stort set ikke udvikler sig i løbet af et langt arbejdsliv. 
Sammenligner man med andre funktioner, hvor ansvar, beredskab og samfundskritiske opgaver er en del af hverdagen, giver det anledning til refleksion. Mange faglærte håndværkere passerer eksempelvis hurtigt 26.000 – 29.000 kroner om måneden, og stillinger med personaleansvar i både offentlig og privat sektor ligger ofte endnu højere.

Forskellige fag kan ikke umiddelbart sættes op mod hinanden, men for at sikre en rimelig balance er det nødvendigt at komme med et eksempel. 
Soldater accepterer risiko, uforudsigelighed og perioder væk fra familien. Når lønnen ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse vilkår, risikerer vi, at dygtige unge mennesker vælger andre karriereveje.

Løn er naturligvis ikke den eneste drivkraft. Kammeratskab, faglig stolthed og ønsket om at tjene noget større har altid været bærende værdier i Forsvaret. Sådan bør det også være fremover. Men anerkendelse skal kunne mærkes i hverdagen. 
En mere tidssvarende løn er ikke blot et spørgsmål om kroner og øre; det er et tydeligt signal om respekt for den opgave, soldaterne løfter og ikke mindst den ambition mange politikkere på tværs af politiske skel italesætter igen og igen.

Derfor bør ambitionen være klar: Lønnen i Forsvaret skal i højere grad afspejle opgavernes tyngde og nærme sig niveauet for sammenlignelige stillinger. Det er ikke udtryk for overbudspolitik, men for rettidig omhu. For hver soldat, vi formår at fastholde, sparer vi samtidig betydelige ressourcer på rekruttering og oplæring – og bevarer værdifuld erfaring i organisationen.

Men løn kan ikke stå alene. Gode rammer for familieliv, større forudsigelighed i tjenesten og tydelige karriereveje er mindst lige så vigtige. Når helheden er på plads, styrker vi både motivationen og sammenhængskraften.

At forbedre soldaternes vilkår er i sidste ende en investering i Danmarks sikkerhed og tryghed. Historien har vist os værdien af at være velforberedt, og traditionelt har vi i Danmark forstået, at et stærkt forsvar kræver ordentlige forhold for dem, der står i forreste række.

Det er en debat, vi bør tage nu – med respekt for det, der har båret os hertil, og med et fremsynet blik på den sikkerhed, kommende generationer skal leve under.

John E. Nyborg
Byrådsmedlem Fredericia, Socialdemokratiet
Kongensstræde 8A, Fredericia

Martin Ramsdal Pedersen
Fællestillidsrepræsentant, Centralforeningen for Stampersonel på Ryes Kaserne
Blåkjærsvej 2, Erritsø, Fredericia

Superligaens tophold gæster Monjasa Park: »Det bliver den sværeste opgave i lang tid«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SPORT. Forårssæsonen kunne næsten ikke være startet bedre for FC Fredericia. Sejren på 3-2 i Vejle sendte både point og selvtillid ind i omklædningsrummet og gav klubben den bedst tænkelige åbning på et forår, hvor hvert eneste point kan blive afgørende. Nu venter en helt anden kaliber.

Søndag klokken 14.00 løber spillerne på banen på Monjasa Park, hvor AGF kommer på besøg. Og ifølge direktør Stig Pedersen er det ikke hvem som helst, der gæster byen. »Ja, der møder vi pt. Danmarks bedste hold. Det bliver en stor udfordring for os, fordi AGF har været suveræne meget længe. De har den der tro på tingene og den medvind, man har som tophold,« siger han.

AGF topper i øjeblikket Superligaen og har lagt afstand til både FC Midtjylland, FC København og Brøndby. Det vidner om stabilitet og kvalitet. »Det bliver den sværeste opgave i hvert fald i lang tid på hjemmebane, det må man sige. Det er topkvalitet, der kommer på besøg.«

AGF’s status som tophold ændrer dog ikke på ret meget i Fredericia-lejren. På træningsbanen er der ikke blevet opfundet nye mirakelkure op til søndag. Tilgangen er den samme, som den plejer at være. »Vi gør ikke noget anderledes. Vi tager udgangspunkt i os selv. Det er jo det, vi skal gøre.« Optimismen er der – som altid. Men realismen følger med. »Det er jeg altid. Vi tror da på det hver gang. Men man må også være ærlig og sige, at det her bliver en kæmpe mundfuld. Det bliver sjovt at måle sig med dem.«

Hvad skal lykkes?

Spørgsmålet er derfor ikke, om opgaven er svær. Det er den. Spørgsmålet er, hvad der skal lykkes, hvis Fredericia skal have noget med ud af den. Ifølge Stig Pedersen handler det om at tage det med fra Vejle, der fungerede, og strække det over længere tid. »Der skal lykkes noget af det, som lykkedes i Vejle i første halvleg. Det skal vi kunne overføre i længere tid.«

Samtidig er han bevidst om, at søndagens kamp ikke er den, der i sidste ende afgør sæsonens retning. »Det er jo ikke dem, vi skal måles med eller indhente. Den kamp var pointmæssigt vigtigere for os end den her. Det var den sidste kamp mod et top-6-hold.«

Det, der for alvor kommer til at definere foråret, ligger længere fremme i kalenderen, påpeger han.

De rigtige kampe venter

Efter AGF venter virkeligheden for alvor. Randers og Silkeborg står på programmet – direkte konkurrenter i tabellen. Dertil kommer flere indbyrdes opgør mod Vejle. »Vi kommer til at møde Randers og Silkeborg tre gange og Vejle to gange, som det ser ud lige nu. Det bliver jo de kampe, hvor der står meget mere på spil.«

Det er her, sæsonen skal defineres. Fredericia skal hente et af holdene foran sig, samtidig med at Vejle skal holdes bag sig. Det er de kampe, hvor regnestykket skal gå op. Netop derfor kan en overraskelse mod AGF få ekstra vægt. Point, man ikke har kalkuleret med, kan ændre dynamikken. »Hvis vi kunne lave en sensation her med tre point, så ville det jo være fantastisk. Engang imellem skal man jo også lave nogle point, man ikke havde regnet med,« bemærker direktøren med et lille smil i stemmen.

Et boost, men ingen garantier

Sejren i Vejle har sat strøm til truppen. Det mærkes. »Det giver jo altid energi at vinde. Vi har jo gået og ventet på den kamp lige siden efteråret.« Men den energi giver ingen forspring mod et tophold som AGF, påpeger direktøren. »Det er AGF sådan set ligeglad med. Vi skal have en ekstrem god dag, og AGF behøver ikke lige ramme deres topniveau, så har vi en chance.«

Søndag bliver derfor en test af format. En måling på, hvor Fredericia står, når ligaens førerhold kommer på besøg. Og måske en mulighed for at vise, at Monjasa Park kan være mere end bare et stop på vejen. Om det rækker til point, afgøres over 90 minutter. Ambitionen er dog ikke til at tage fejl af. »Lad os se, om vi kan drille AGF lidt. Det håber jeg,« slutter Stig Pedersen.

Læs også

FC Fredericia og frivillige i gang med at holde Monjasa Park kampklar

Casper U. Mortensen forlader Hamburg – vender hjem til Danmark

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den danske landsholdsspiller og tidligere FHK-profil Casper U. Mortensen forlader Handball Sport Verein Hamburg efter sæsonen og vender hjem til Danmark sammen med sin familie.

HSV Hamburg og den 35-årige venstrefløj er blevet enige om ikke at forlænge den kontrakt, der udløber til sommer. Dermed slutter et fem et halvt år langt kapitel i den nordtyske klub, hvor Mortensen har sat markante aftryk – både sportsligt og menneskeligt.

For danske håndboldfans er Mortensen et velkendt navn. Ud over sin landsholdskarriere har han tidligere spillet i Fredericia Håndboldklub, inden turen gik videre til internationale topklubber.

Et uafsluttet kapitel i Hamburg

Mortensen vendte i sommeren 2021 tilbage til Hamburg fra FC Barcelona. Han havde allerede haft en kort periode i klubben i 2015, men følte, at opholdet dengang sluttede brat.

»For mig var min første tid i Hamburg et uafsluttet kapitel. Jeg var her kun et halvt år, og pludselig var det hele forbi – selv om det sportsligt gik godt, og rammerne var perfekte. Drømmen brast meget hurtigt,« fortæller han.

Da kontrakten med Barcelona udløb, opstod muligheden for at vende tilbage.

»Det var faktisk min kone, der sagde: Hvad med Hamburg? Fra det øjeblik var der ikke andre muligheder for mig.«

Fra Barcelona til Bundesligaens topscorer

Inden sit comeback i Hamburg havde Mortensen haft stor succes i FC Barcelona, hvor han blandt andet vandt spanske mesterskaber, nationale pokaltitler og EHF Champions League.

I Hamburg udviklede han sig igen til en af Bundesligaens mest markante profiler. I sæsonen 2022/23 blev han ligaens topscorer med 234 mål i 32 kampe. HSV Hamburg satte samtidig pointrekord og kæmpede til sidste spilledag om en europæisk plads.

Også i den aktuelle sæson har han leveret varen med 83 mål og en træfsikkerhed på omkring 75 procent.

Familien trak hjem

Beslutningen om at forlade Tyskland handler først og fremmest om familien.

»På denne udlandsrejse er vores søn blevet født, og nu er tidspunktet rigtigt til at komme tættere på vores familie i Danmark. Det er ikke en spontan beslutning – det føles helt rigtigt for os.«

Hvor Mortensen spiller fra næste sæson, er endnu ikke offentliggjort.

En spiller med karakter

Sportsdirektør Johannes Bitter i HSV Hamburg roser den danske profil.

»Casper er en ekstrem karakterstærk type, der altid har forsøgt at gøre dem omkring sig bedre. Jeg kan ærligt sige, at jeg har haft det sjovest med ham i min karriere. Han har været en vigtig del af klubben.«

Mortensen selv understreger, at fokus ikke ændrer sig i de sidste kampe.

»At jeg stopper, ændrer ikke mit fokus. Jeg vil vinde hver kamp. Jeg hader at tabe. Jeg vil gerne have, at folk siger: Han gav alt i hver eneste kamp.«

Til sommer går turen hjem til Danmark. Hvor i landet den tidligere FHK-spiller fortsætter karrieren, må tiden 

Mange velfærdsmedarbejdere vælger kortere arbejdstid og lavere løn uden for det offentlige

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Når velfærdsmedarbejdere som SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader deres job i det offentlige, sker det ofte til stillinger med færre arbejdstimer og lavere løn. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, som samtidig peger på et betydeligt potentiale i at fastholde flere medarbejdere i de offentlige velfærdsfag.

Ifølge forskningsprojektet forlader mellem 27 og 48 procent af medarbejderne i de fire faggrupper det offentlige i løbet af deres arbejdsliv. Analysen viser, at omkring 50.000 personer med relevante uddannelser ikke længere arbejder med deres fag i det offentlige, herunder knap 27.000 SOSU’er.

»Vores analyse viser, at omkring 50.000 personer med de relevante uddannelser, herunder næsten 27.000 SOSU’er, ikke arbejder med deres fag i det offentlige. Det er en udfordring, når vi ved, at der i de kommende år vil være rekrutteringsproblemer i netop de fag. Mange har nævnt et behov for større udenlandsk rekruttering, men vores analyse peger på, at der også er et stort potentiale i at fastholde flere i det offentlige og rekruttere flere, hvis der er politisk ønske om det,« siger Jacob Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden.

Fælles for alle fire faggrupper er, at de reducerer deres arbejdstid, når de forlader det offentlige. Fængselsbetjente og politibetjente går mest ned i tid og arbejder i gennemsnit tre til fire timer mindre om ugen i deres nye job. SOSU’er og sygeplejersker, der i forvejen ofte arbejder på deltid i det offentlige, går typisk en til halvanden time ned om ugen.

Også lønnen ændrer sig markant for flere af faggrupperne. Fængselsbetjente og SOSU’er oplever de største lønnedgange på henholdsvis omkring 4.000 og 1.800 kroner om måneden. Sygeplejersker går i gennemsnit 360 kroner ned i månedsløn, mens politibetjente er den eneste gruppe, der i gennemsnit oplever en lønstigning på 830 kroner om måneden, primært fordi flere finder job i den private sektor.

Samtidig viser forskningsrapporten, at velfærdsmedarbejderne ofte skifter til arbejdspladser med lavere sygefravær. I perioden fra 2009 til 2023 var andelen på sygedagpenge høj blandt de fire faggrupper i det offentlige, hvor især SOSU’er og fængselsbetjente lå højt. Efter jobskiftet falder sandsynligheden for at modtage sygedagpenge markant, og generelt er den lavere end for dem, der bliver i det offentlige.

Ifølge Jacob Arendt peger resultaterne på, at arbejdsvilkår spiller en central rolle, når medarbejdere forlader deres fag i det offentlige.

»Vores analyse tyder på, at mange, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn og arbejde færre timer i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun højere løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde flere offentlige velfærdsmedarbejdere.«

Forskningsprojektet bygger på analyser af registerdata fra 2009 til 2023 for personer mellem 18 og 64 år med uddannelse som SOSU-assistent eller -medhjælper, sygeplejerske, fængselsbetjent eller politibetjent.

Sydjylland skal ikke skylles i havet eller druknes i regn

Af
Karsten Byrgesen
-
0

OPINION. For mange mennesker i vores skønne landsdel Syd- og Sønderjylland er vejrudsigter med risiko for stormflod eller skybrud blevet en faktor, der truer vores hverdag og velfærd.

Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere, og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive.

Lad det være helt klart: For Borgernes Parti er klima- og miljøbeskyttelse af mennesker, dyr og værdier – alles opgave, men særligt en statslig opgave. Det kunne i teorien også fortsat være en kommunal hovedopgave, men det rækker økonomien ikke til det. Kommunerne leverer kernevelfærd, skoler, gader, veje, kultur- og fritidstilbud samt tekniske, miljø- og klimaindsatser. De prioriterede borgernære opgaver, kaldet kernevelfærd, suger de kommunale kasser tomme. Samtidig får overdrevne skatter og afgifter statskassen til at svulme med milliarder, mens borgere og kommuner efterlades i en vanskelig økonomisk situation. Det er uacceptabelt. Staten har opgaven og ansvaret. Der er netop afsat 64 mio. kr. til at undersøge nogle af landets diger. Det er en dråbe i havet, og der er behov for en forstærket og snarlig indsats. Oversvømmelser, hvad enten det skyldes hav- eller regnvand, er ødelæggende for ejendomme, infrastruktur, elnet og ikke mindst når udslip fra toiletter flyder gennem folks huse og rundt i gaderne og ender i vandløb og i havet.

Klimavirkeligheden er både reel og dyr.

Mange husker sikkert stormfloden i 2023, der ramte blandt andet Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune som oplevede store ødelæggelser og en regning på 80 millioner kroner. Sommerhusområder blev oversvømmet og raseret, og dæmninger bl.a. på Kegnæs og digesammenbrud i Vemmingbund og Aabenraa understreger den nye virkelighed.

Ifølge seneste opgørelse fra Kystdirektoratet er 51 kommuner udpeget som særligt oversvømmelsestruede. Det betyder, at hver sjette bolig i Danmark har høj risiko for at blive oversvømmet.

En fremskrivning af vandstanden i Nordsøen gør Tønder Kommune til den mest truede kommune i landet. Samme opgørelse udpeger også Esbjerg, Fanø, Rømø, Varde, Tønder, Vejle, Fredericia, Sønderborg, Gråsten og Kolding som oversvømmelsestruede af hav og vandløb. Det er en virkelighed og et ansvar staten bør tage alvorligt.

Statsministeren til EU-møde og sikkerhedskonference i München

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Statsminister Mette Frederiksen deltager i dag i et uformelt møde med EU’s stats- og regeringschefer i Flandern, hvor europæisk konkurrenceevne er på dagsordenen.

Herefter rejser statsministeren videre til München, hvor hun igen i år deltager i den årlige sikkerhedskonference. Konferencen regnes for en af verdens mest dagsordensættende inden for sikkerhedspolitiske emner.

Under opholdet i München skal statsministeren blandt andet deltage i en paneldebat om europæisk oprustning.

Ifølge Mette Frederiksen står Europa i en afgørende situation.

»Når vi oplever pres udefra, som vi blandt andet har oplevet i Grønland og Danmark den seneste tid, har Europa sendt et klart signal ved stå samlet og stærkt. Men Europa står ved en skillevej. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv,« siger statsministeren.

Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år en lang række internationale beslutningstagere og eksperter for at drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Foruden statsministeren deltager også forsvarsministeren og udenrigsministeren i konferencen.

Unge skal træne svære valg i økonomiens gråzoner

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. I uge 11 sætter Årets Pengeuge fokus på de økonomiske dilemmaer, som mange unge møder i hverdagen. Med et nyt undervisningsforløb vil Finans Danmark sammen med blandt andre Danmarks Matematiklærerforening styrke elevernes forståelse for privatøkonomi og de valg, der følger med, når pengene ikke altid rækker.

Undervisningen tager afsæt i genkendelige situationer, hvor elever i udskolingen blandt andet skal forholde sig til fristelser som køb nu og betal senere eller spørgsmålet om at spare op. Gennem realistiske øvelser og cases bliver eleverne udfordret på balancen mellem fornuft og følelser, når økonomiske beslutninger skal træffes.

Ifølge Finans Danmark handler det om at møde de unge der, hvor valgene opstår i hverdagen.

»Vi vil gerne møde de unge lige der i hverdagen, hvor de skal træffe de økonomisk valg, der kan være svære, hårde og hvor man står og vipper mellem fornuft og følelser. Med hjælp fra matematiklærerne og gæste-underviserne fra bankerne vil vi i Pengeuge gerne være med til at give nogle redskaber, de unge kan bruge, når de kommer i tvivl,« siger Stine Luise Goll, direktør for politik, strategi og medlemsservice i Finans Danmark.

Undervisningsforløbet er opdelt i to spor målrettet henholdsvis 7.-8. klasse og 9.-10. klasse, da økonomi fylder mere i de ældste elevers liv, når fritidsjob og egne indtægter bliver en del af hverdagen. Forløbet er allerede testet på en skoleklasse i målgruppen.

Formålet er ikke at fortælle eleverne, hvad der er rigtigt eller forkert, men at skabe refleksion og dialog.

»Formålet er ikke at give en facitliste på, hvad der er ”rigtigt” eller forkert”, men at give de unge et trygt rum til at reflektere, stille spørgsmål og blive klogere på deres egne valg,« fortæller Stine Luise Goll.

Ud over konkrete økonomiske dilemmaer sætter undervisningen også fokus på de inspirationskilder, som påvirker unges forbrug og pengevaner. Her opfordres eleverne til at overveje, hvem de lytter til, når de møder økonomiske råd på nettet og sociale medier.

Undervisningsmaterialet er gratis og tilgængeligt for alle skoler på platformen FORSTÅ.dk og er tilpasset undervisningen i matematik.

SF vil have klarhed over klager om sundhed i fængsler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Efter de seneste dages protester blandt indsatte i flere danske fængsler, blandt andet i Renbæk og Sdr. Omme, reagerer SF’s retsordfører Karina Lorentzen nu.

Hun har bedt om at få den indsendte klage fra de indsatte oversendt sammen med Danske Fængslers bemærkninger til sagen.

Baggrunden for protesterne er ifølge oplysningerne utilfredshed med medicinhåndtering, herunder fratagelse af ADHD-medicin, langsomme svartider på urinprøver samt generel sagsbehandling på tværs af institutionerne.

Karina Lorentzen understreger, at sundhedsbehandlingen i fængslerne skal tages alvorligt.

»Jeg er altid meget optaget af sundhedsbehandlingen i vores fængsler, fordi man ikke skal stilles dårligere på det punkt end resten af befolkningen. Og så fordi, jeg tror, meget af nøglen til mindre kriminalitet ligger i, at man får hjælp til især psykisk og adfærds- og udviklingsforstyrrelser. Derfor har jeg bedt om at få klagen oversendt og Danske Fængslers kommentar til, hvad der er op og ned i sagen,« siger hun.

Retsordføreren mener samtidig, at der er behov for mere systematisk viden om forholdene i fængslerne.

Hun foreslår, at der indføres jævnlige undersøgelser blandt både ansatte og indsatte for at identificere, hvor der kan ske forbedringer.

»Vi ved meget lidt om, hvorvidt de tilbud, vi har, opleves relevante – både af ansatte og indsatte. Det er vigtigt, at vi gør mest muligt for at sikre, at man ikke laver kriminalitet igen, når man løslades, og de penge, vi har til opgaven bruges til de rigtige. Mit indtryk er, at både indsatte og ansatte har ideer, men at vi spørger dem for lidt til deres oplevelser,« siger Karina Lorentzen.

Sne og risiko for snestorm Syddanmark: Politiet advarer morgenbilister

Af
Andreas Andreassen
-
0

Torsdag morgen er snevejret gået i gang flere steder i Syddanmark, og både politi og DMI advarer om vanskelige trafikforhold i løbet af dagen.

Sydøstjyllands Politi oplyser tidligt torsdag, at der opleves snefald og begyndende snefygning i den sydlige del af politikredsen. Borgere opfordres til at være ekstra opmærksomme, hvis de skal ud i morgentrafikken.

– Skal du ud i morgentrafikken, så husk de gode råd: Tjek vejrudsigten og orientér dig på trafikinformationen, kør hjemmefra i god tid, tilpas hastigheden og hold ekstra afstand, lyder det fra politikredsen.

DMI har samtidig udsendt varsel om snestorm fra torsdag den 12. februar klokken 02.00 frem til fredag den 13. februar klokken 12.00.

10–20 centimeter sne – lokalt mere

Ifølge DMI vil et lavtryk, der bevæger sig østpå syd om Danmark, i løbet af torsdag og fredag bringe kraftigt snefald til den sydlige del af landet. I de varslede områder ventes stedvis mellem 10 og 15 centimeter sne – lokalt op mod 20 centimeter. På Bornholm kan der falde helt op til 25 centimeter.

Samtidig ventes jævn til hård vind fra øst og nordøst. Kombinationen af sne og blæst giver risiko for snefygning og stærkt nedsat sigtbarhed.

Kriteriet for snestorm er ifølge DMI, at der falder mere end 10 centimeter sne på seks timer, samtidig med at vinden når mindst 10 m/s (frisk vind) og der er risiko for snefygning.

Vejret kan ændre sig

DMI understreger, at mindre ændringer i lavtrykkets bane kan få betydning for, hvor sneen falder tungest. Tager lavtrykket en mere nordlig rute end forventet, kan snevejret blive skubbet længere nordpå, mens de sydligste egne i stedet kan opleve tøsne eller slud.

Derfor er der også opsat en risikovarsling for snestorm i en række kommuner nord for det egentlige varslingsområde fra torsdag klokken 09.00.

Politiet opfordrer bilister til at medbringe varmt overtøj, opladet telefon, isskraber, refleksvest, sneskovl samt tæppe, mad, drikke og eventuel livsvigtig medicin.

– Kør forsigtigt og efter forholdene, lyder den klare opfordring fra myndighederne.

Myndighederne følger situationen løbende og opdaterer varslerne efter behov.

Staten og fagforeninger enige – her er det nye overenskomstforlig

Af
Andreas Andreassen
-
0

Finansministeren og de statslige organisationer har indgået et treårigt overenskomstforlig for omkring 200.000 statsansatte. Aftalen indebærer en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent, forbedrede barsels- og sygeregler samt et særskilt lønløft til militært ansatte i Forsvaret.

Parterne på det statslige arbejdsmarked har indgået et treårigt overenskomstforlig, der gælder fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.

Aftalen er indgået mellem finansminister Nicolai Wammen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne og omfatter cirka 200.000 medarbejdere i staten.

Den økonomiske ramme er fastsat til 8,7 procent over tre år. De første lønstigninger træder i kraft allerede i foråret 2026.

Ekstraordinært lønløft til Forsvaret

En særlig prioritet i forliget er Forsvaret. Der afsættes 275 mio. kr. til et ekstraordinært lønløft til militært ansatte med henblik på at styrke rekruttering og fastholdelse.

Midlerne svarer til en gennemsnitlig årlig lønstigning på mellem cirka 2,6 procent for officerer og op mod 4,5 procent for konstabler og korporaler – oven i de generelle lønstigninger i overenskomsten.

Den konkrete udmøntning skal aftales med organisationerne på forsvarsområdet.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

»Danmark står i en særlig situation med behov for store investeringer i vores fælles forsvar og sikkerhed. Derfor er jeg glad for, at vi kan prioritere et ekstraordinært lønløft til Forsvarets militært ansatte – og med vægt på, at de grupper, der nu får mindst, oplever den største relative stigning.«

Flere midler til lokal løn og erhvervsskolelærere

Ud over Forsvaret afsættes 250 mio. kr. til øget lokal løndannelse på statslige arbejdspladser. Samtidig prioriteres 20 mio. kr. til et lønløft til erhvervsskolelærerne.

Ny fritvalgsordning

Forliget indeholder også en ny fritvalgsordning. Der etableres en fritvalgskonto, hvor medarbejderen kan vælge mellem løn, pension og frihed.

Der indføres desuden:

  • En fritvalgsdag for udvalgte personalegrupper
  • To ekstra seniordage

Dagene er uden løn, men medarbejderen kan finansiere dem via midler fra fritvalgskontoen.

Forbedrede vilkår for børnefamilier

Overenskomstforliget indeholder forbedringer for børnefamilier.

Der indføres ret til fri med løn på hjemkaldelsesdagen og på barnets tredje sygedag. Derudover forbedres lønretten under barsel, blandt andet for aleneforældre, sociale forældre og nærtstående.

Lønretten udvides samtidig med to uger i forbindelse med deleorlov.

Ifølge finansministeren er det en del af ambitionen om at gøre staten til en attraktiv arbejdsplads gennem hele arbejdslivet.

Fokus på trivsel og kompetenceudvikling

Parterne har også aftalt at afsætte midler til:

  • Forebyggelse af arbejdsrelateret stress
  • Styrkelse af lokale samarbejdsudvalg
  • Uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø
  • Videreførelse af Den Statslige Kompetencefond, hvor der afsættes 190 mio. kr.

Derudover indeholder aftalen forenklinger, der skal lette administrationen hos statslige arbejdsgivere.

Skal til afstemning

Overenskomstresultatet sendes nu til afstemning hos de faglige organisationer. Hvis aftalen tiltrædes, træder den i kraft 1. april 2026 og løber frem til 31. marts 2029.

1...8910...462Side 9 af 462