8.9 C
Copenhagen
lørdag 8. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

LEDER: En måned før valget – og stadig ingen retning

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er én måned til kommunalvalget. Men det føles ikke sådan. Der er ingen gnist, ingen idé, ingen fornemmelse af, at vi står foran et valg, der faktisk handler om noget. Vi kan mærke, at plakaterne venter på at komme op den 25. oktober, men vi mærker ikke, at nogen for alvor vil sætte noget på spil. Vi mærker energien fra, at mange gerne vil vælges, men budskaberne er uklare og for lette. Der mangler visioner, tanker og ideer.

Kommunalpolitikken er blevet et spejl af en tid, hvor alt måles i drift, og intet i drøm. Politikerne lover stabilitet, ansvarlighed og budgetdisciplin – og det lyder jo pænt, men det lyder også tomt. For hvad er det egentlig, de skal være ansvarlige for?

Kommunerne er ikke virksomheder. De er samfund i miniature, og vi vælger ikke revisorer, men repræsentanter. De skal ikke bare forvalte – de skal lede. Alligevel fyldes valgkampene i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle med henvisninger til, hvad forvaltningerne siger, hvad lovgivningen tillader, og hvad budgetloftet giver plads til. Politikere, der burde pege frem, peger i stedet ned i regnearkene.

Når man spørger dem om visioner, får man svar i punktopstilling: trivsel, tryghed, udvikling. Tre pæne ord, som ingen kan være uenige i – og som derfor heller ikke betyder noget. Vi savner politikere, der tør tænke. Der tør mene. Der tør fejle.

I dag styrer forvaltningerne det meste. Ikke fordi de vil – men fordi politikerne lader dem. Det er blevet normalen, at embedsværket udformer beslutningsgrundlaget, laver indstillingerne, skriver pressemeddelelserne – og i visse tilfælde endda formulerer politikernes egne ord.

Det betyder, at politikere i stigende grad forveksler ledelse med afvikling. De administrerer, hvor de burde formulere. De kommenterer, hvor de burde skabe. Derfor taler man så meget om økonomi og struktur – og så lidt om menneske, by og idé.

Forvaltningssproget har overtaget demokratiet. Der, hvor der burde være ild, står nu et regneark.

Fredericia er en by med historisk sjæl, men uden en tydelig fortælling om fremtiden. Borgmesteren styrer videre uden retning, drevet af ønsket om genvalg snarere end af vision. Han bærer gerne andres idéer ind, men aldrig sine egne.

På den borgerlige fløj er billedet ikke klarere. De blå partier kæmper stadig indbyrdes, og spørgsmålet om, hvem der egentlig er blokkens bud på en borgmester, står åbent. Der synes at være flere – og det kan i sig selv være fint – men det holder næppe til mål, når valgkampen for alvor begynder.

Det Konservative Folkeparti står uden for det borgerlige valgforbund og forbliver dermed den uberegnelige faktor. Forholdet mellem Peder Tind og Tommy Rachlitz Nielsen er fortsat anspændt, og kemien synes ikke at have fået en ny begyndelse. Måske bliver løsningen slet ikke en af dem – men en tredje, som begge kan leve med for byens skyld.

De seneste år har stået i genopbygningens og tillidens tegn, og meget er lykkedes – men hvad er næste skridt? Skal Fredericia være industriby, havneby, bosætningsby eller kulturby? Ingen siger det højt. Alle siger “en blanding”.

Der er en risiko for, at Fredericia forbliver i en mellemzone – med planer, der ikke bliver til virkelighed, og en bymidte, der stadig venter på liv. Politikerne taler om samarbejde og inddragelse, men sjældent om mod. Det er ikke samarbejde, byen savner. Det er retning.

Kolding er et studie i balancekunst.

På havnen står fremtiden på spil, og i stedet for at vælge, har man besluttet sig for at vente. En havnekommission skal udrede, vurdere, beregne og analysere – alt det, man gør, når man ikke vil gøre noget. Man siger, det er klogt at tænke sig om. Det er det også. Men det er kun klogt, hvis man til sidst tør tænke færdig, og Venstres borgmesterkandidat Jakob Ville har skuffet erhvervslivet med sit nye ægteskab i havnesagen med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

Kolding kalder sig en designby, hvor formgivning, idéer og visioner er en del af byens DNA. Men netop nu mangler byen det mest grundlæggende design af dem alle – et politisk.

Ved sidste kommunalvalg lykkedes det Det Konservative Folkeparti at overtage borgmesterposten i et samarbejde hen over midten, udenom de øvrige blå partier. Det så ud som en magtovertagelse med perspektiv, men i virkeligheden blev det begyndelsen på en periode præget af intern uro og manglende sammenhængskraft.

Borgmesteren, Knud Erik Langhoff, endte som en “lame duck” – en borgmester uden reel indflydelse. Han kunne klippe snore og holde taler, men måtte undervejs erkende, at han ikke genopstiller. Det er ikke altid lykken at blive borgmester på sine modstanderes stemmer. Det giver sjældent politisk ro – og i Kolding viste det sig hurtigt, at afstanden mellem samarbejdspartnerne var større, end det så ud til på valgnatten. Der er ingen skam i at vælge side. En havn kan ikke både være erhvervscentrum og boligidyl. En by kan ikke både bevare alt og forny alt. Kolding burde være stedet, hvor modet møder virkeligheden. Lige nu er det stedet, hvor modet venter på at blive målt i meningsmålinger.

I Middelfart ser alt ud til at fungere. Kommunen er veldrevet, velfærden kører, og tonen i byrådet er behagelig. Men ro kan også blive til stilstand.

Borgmester Johannes Lundsfryd anses af mange for at sidde mere sikkert end nogen anden socialdemokrat i landet. Ingen af modkandidaterne virker for alvor til at ønske jobbet som borgmester – og visionerne, ja, de lader vente på sig.

Det efterlader en lidt sær politisk situation, hvor nye partier og den usædvanlige alliance mellem Enhedslisten og Danmarksdemokraterne kun synes at være enige om én ting: de bryder sig ikke om Lundsfryd. Men spørgsmålet er, hvad borgerne egentlig mener. For midt i stabiliteten gemmer der sig måske en voksende træthed over det forudsigelige.

Man taler varmt om tryghed, trivsel og nærdemokrati – og det er smukke værdier. Men hvor bliver perspektivet af? Hvordan ser Middelfart sig selv om ti år? Hvad er næste skridt for en kommune, der allerede kan sætte flueben ved så meget?

For der findes også en fare i velfungerende kommuner: De tror, at velfærd er et slutpunkt. Men velfærd er kun et fundament. Ovenpå skal der bygges. Middelfart har potentialet til at blive en grøn foregangskommune, et sted hvor trivsel og bæredygtighed ikke bare er slogans, men hverdagspraksis. Men det kræver, at nogen tør sige: Vi vil mere end at holde kursen.

Vejle er en succeshistorie, men byen er elendig til at fortælle den. Meget tages for givet, som om udvikling og vækst er en selvfølge.

Det bedste billede på byen er dens fodboldklub – traditionsrig, pengestærk og med stolte ambitioner, men stadig uden at finde den rette vej. Klubben spejler byen på forunderlig vis. For også Vejle leverer på tallene: vækst, erhverv og infrastruktur i konstant fremgang. Alt vokser, alt bevæger sig.

Men vækst uden fortælling er som et hus uden sjæl. Og det er måske netop dér, Vejles næste kapitel skal skrives – i evnen til ikke kun at skabe, men også at mærke og formidle, hvad man egentlig er.

Hvad er det, Vejle vil være? En regional metropol? En forstad til trekantamarbejdet? En selvstændig by med egen identitet?

Politikerne bruger store ord om fremdrift, men ofte uden retning. Der er brug for en ny politisk sprogdragt – én, der kan rumme både ambition og omtanke. Det handler ikke kun om flere kvadratmeter, men om liv mellem dem. Vejle er lige nu et sted, hvor alt kan lade sig gøre. Det forpligter.

Vi savner visionerne. Men det vi i virkeligheden savner, er modet til at have dem. For visioner er ikke gratis. De deler vandene. De gør nogen uenige. De tvinger os til at vælge. Derfor vælger mange politikere at lade være.

Men når alle vil det samme, står vi stille. Politik skal ikke være en konsensusmaskine. Det skal være en kamp om idéer. Det skal være en samtale om, hvordan vi vil leve – ikke bare hvor mange penge, vi har til at gøre det for.

Kommunalpolitik burde være den mest nære form for demokrati, vi har. Her møder man virkeligheden direkte. Her kan man forandre. Men det kræver, at vi vælger folk, der tør noget mere end at passe på det, der allerede findes.

Når vi går til stemmeurnerne om en måned, skal vi ikke bare vælge de dygtigste. Vi skal vælge dem, der tør lede. Ikke bare de, der kan læse en dagsorden, men de, der tør skrive en ny.

Det er ikke nok at love stabilitet. Vi har brug for retning.
Det er ikke nok at rose samarbejde. Vi har brug for mening.

Kommunerne er ikke ministerier. De er vores fælles hjem. Og et hjem skal ikke kun vedligeholdes – det skal formes, elskes, forandres og forsvares.

Om en måned skal vi vælge dem, der forstår det.

En ting er sikkert: HUSK AT STEMME

Nyt nationalt center skal styrke behandlingen af opioidafhængighed

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Et nyt nationalt kompetencecenter skal sikre, at mennesker med opioidafhængighed får bedre og mere ensartet behandling i hele landet. Bag initiativet står Sundhedsstyrelsen, som har udpeget Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til at lede indsatsen.

Centeret får navnet Nationalt Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinensbehandling og bliver en vigtig del af regeringens udspil »Ungdom uden opioider«. Formålet er at samle viden, rådgivning og efteruddannelse til de fagfolk, der dagligt arbejder med mennesker, som er afhængige af opioider.

»Vi forventer, at kompetencecenteret vil bidrage til, at personer i hele landet får en højt kvalificeret og mere ensartet behandling, og centeret er med til at skabe et fagligt stærkt samarbejde på tværs af landet om substitutions- og abstinensbehandling, ikke mindst når det drejer sig om børn og unge,« siger Jacob Møller Antonsen, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

De seneste år har der været en bekymrende udvikling i brugen af opioider, særligt blandt unge. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens vidensbank døde 113 personer af en overdosis i 2024, mens tallet året før var 118. Samtidig er der sket en markant stigning i antallet af unge under 23 år, der bliver indlagt efter en overdosis – fra 128 i 2015 til 236 i 2024.

»Vi ser desværre, at flere unge bliver indlagt med en overdosis af opioider. Det viser, hvor kort der er fra rus til overdosis – og at de piller, der ligner dem fra apoteket, i virkeligheden kan være falske og livsfarlige. Når man samtidig kan blive afhængig på meget kort tid, er det en kombination, vi tager dybt alvorligt og derfor har et særligt fokus på børn og unges misbrug af opioider,« siger Jacob Møller Antonsen.

Det nye kompetencecenter får en bevilling på 19,5 millioner kroner til perioden 2025-2028. Midlerne er afsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Centeret skal blandt andet tilbyde efteruddannelse og rådgivning til læger og behandlere, opbygge et landsdækkende netværk af fagfolk og sikre, at den nyeste viden om behandling og forebyggelse bliver formidlet bredt ud i landet.

Det forventes, at Nationalt Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinensbehandling går i drift i begyndelsen af 2026. Målet er at skabe et samlet løft i kvaliteten af behandlingen og samtidig styrke forebyggelsen af afhængighed – især blandt unge.

Martin Bisgaard tror på overraskelsen mod Aalborg

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Fredericia Håndboldklub står foran endnu en stor udfordring, når holdet møder Aalborg Håndbold. Kampen markerer endnu et møde med landets største og bedste håndboldklub. For Martin Bisgaard handler det om at tage troen, viljen og moralen fra de seneste kampe med ind i opgøret.

Aalborg Håndbold er en stor størrelse lige nu, det ved spillerne i FHK godt.

»Det er selvfølgelig en rigtig, rigtig svær kamp,« siger han uden tøven.

Aalborg er fortsat et af de stærkeste hold i ligaen. Klubben har mistet nogle af sine gamle stjerner, men spillestilen og kulturen er intakt, og de nye på holdkortet har gjort holdet endnu stærkere, men Martin Bisgaard går efter at få point med hjem.

»Jeg synes, at vi skal op og vise, at vi kommer for at forsøge at stjæle point deroppe. Vi skal over og kæmpe for at se, om vi kan få noget med hjem. Det er jo trods alt håndbold, vi spiller. Det hele bliver afgjort inden for 20 gange 40, 30 minutter,« siger Martin Bisgaard med et smil, der rummer både realisme og tro.

For Fredericia handler det ikke kun om point. Det handler om at stå imod et hold, der har været en målestok i dansk håndbold i over et årti. Bisgaard kender kampene mod Aalborg – det er dueller på fysik, tempo og mental styrke.

»Vi skal ramme noget godt defensivt. Noget god højde i forsvaret, så vi kan forstyrre deres skytter. Og så skal vi selvfølgelig have redninger,« siger han.

Han ved, hvor meget det betyder, når Sander Heieren rammer dagen i målet. Når det sker, vokser holdet. Sådan var det i Europa mod Hannover, og sådan skal det være igen mod Aalborg.

Fredericia kommer med en trup, der stadig kæmper med fravær, men hvor de spillere, der er tilbage, har løftet sig i fællesskab. Mod tyskerne viste de, at selv uden flere profiler kan holdet spille lige op med stærke modstandere. Den moral skal med til Aalborg.

Martin Bisgaard har selv været en af holdets mest stabile spillere i efteråret. Han er en fighter, men også en mand, der forstår vigtigheden af at tro på egne evner, selv når oddsene er imod én.

»Det handler om at stå sammen og om at tro på, at vi kan skabe noget i kampen. Hvis vi holder os til det, vi er gode til, så har vi en chance,« slutter han.

Du kan følge kampen live på AVISEN fra 15.55 eller på TV2.

Yderligere seks kilometer udvidet motorvej åbner før tid

Af
Mille Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Trafikanterne på E45 Østjyske Motorvej kan snart trække vejret lidt lettere. I begyndelsen af november åbner Vejdirektoratet den nordligste del af strækningen mellem Skanderborg og Vejle, hvor seks kilometer motorvej står klar med tre spor i hver retning – hele syv måneder før planlagt.

Arbejdet med at udbygge E45 fra Vejle til Skanderborg har stået på i næsten to år, og selvom det samlede projekt først ventes færdigt i 2027, kan bilisterne allerede nu mærke forbedringerne. Den sydlige del blev åbnet i oktober, og nu følger altså endnu en etape.

»Det er godt nyt for de mange pendlere fra Trekantområdet og de mange lastbiler, der hver dag kører gennem Østjylland på E45. Vi ved, at vejarbejdet har krævet tålmodighed, så vi er glade for, at vi nu kan give trafikanterne lidt bedre plads igen,« siger projektchef i Vejdirektoratet, John Kjærsgaard.

Den nyåbnede del får et nyt slidlag og en hastighedsgrænse på 130 km/t. Arbejdet med belægningen er i gang i to etaper og fortsætter de kommende uger.

Med denne åbning tager Vejdirektoratet endnu et skridt mod målet om 38 kilometer udbygget motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Hele strækningen forventes at stå færdig ved udgangen af 2026, hvilket skal give bedre fremkommelighed og færre gener for trafikanterne på en af landets mest trafikerede motorveje.

Regeringen vil stoppe snyd med falske uddannelsespapirer

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Nationalt ID-center får fremover en ny rolle i arbejdet med at afsløre snyd med udenlandske studiedokumenter. Det betyder, at danske universiteter nu kan få eksperthjælp til at vurdere, om udenlandske ansøgeres papirer er ægte.

Ændringen, som trådte i kraft i dag den 15. oktober 2025, sker efter en justering af bekendtgørelsen på området. Dermed kan Nationalt ID-center, der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, nu bistå uddannelsesinstitutioner med dokumentkontrol.

Centeret har allerede erfaring med at rådgive politiet og udlændingemyndighederne, og ifølge regeringen er det en naturlig udvidelse af arbejdet.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger:
»Folk med falske papirer skal selvfølgelig ikke kunne blive optaget på en dansk uddannelse eller komme hertil i det hele taget. Nationalt ID-center er en international succeshistorie. Det får de danske universiteter nu gavn af ved at få adgang til dokumentkontrol i verdensklasse.«

Ministerens udmelding kommer i forlængelse af tidligere tiltag, der skal forhindre misbrug af danske studieordninger. Ifølge Stoklund har regeringen set eksempler på, at studieophold bliver brugt som smutvej til lavtlønnet arbejde i Danmark.

»Siden vi fandt ud af, at vores studieordninger blev brugt som smuthul til at arbejde i lavtlønnede jobs i Danmark, har vi iværksat en række tiltag for at stoppe dette mønster. Nu har vi sat endnu et skib i søen, som skal understøtte, at det kun er dem med ægte papirer, der kan bruge vores studieordninger,« siger han.

Ændringen får betydning allerede for ansøgninger til vinteroptaget 2025/2026. Samtidig vil Nationalt ID-center gennemgå dokumenterne for alle nuværende studietilladelser udstedt til borgere fra Bangladesh og Nepal. Finder man falske dokumenter, kan opholdstilladelserne blive inddraget.

Nationalt ID-center, der ligger i Birkerød, blev oprettet i 2018 som en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern. Centeret fungerer som et uafhængigt kompetencecenter og har til opgave at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet ved at rådgive danske myndigheder om identitetskontrol.

Regeringen håber, at udvidelsen af centerets opgaver kan være med til at sikre, at studieophold i Danmark forbliver forbeholdt de studerende, der reelt har papirerne i orden.

Når Europa rammer Fredericia: FHK tager kampen op mod tyske Hannover – følg den live her

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter en historisk sæson i Champions League sidste år er Fredericia Håndboldklub igen klar til europæisk håndbold på hjemmebane.
Denne gang gælder det EHF European League, hvor FHK i aften åbner gruppespillet mod tyske TSV Hannover-Burgdorf i Fredericia Idrætscenter klokken 18.45.

Forventningerne er store, når FHK skal forsøge at bygge videre på de internationale erfaringer og vise, at Fredericia hører til blandt Europas bedste håndboldbyer.

Vi er med live fra første fløjt til sidste sekund – med løbende opdateringer, reaktioner og stemningsbilleder fra banen og tribunerne.
Følg kampen direkte her på siden, og mærk pulsen, når FHK skriver næste kapitel i klubbens europæiske eventyr.

AVISEN er live fra 18.30

Politisk annonce – læs gennemsigtighedserklæring
Politisk annonce – læs gennemsigtighedserklæring

Politiker i maskinrummet: Derfor elsker Tommy Rachlitz Nielsen arbejdet i ADP

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. En kop kaffe og en mand med benene solidt plantet i både det politiske og det erhvervsmæssige landskab. Når man taler med Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia og bestyrelsesmedlem i ADP A/S, fornemmer man hurtigt, at det handler om mere end poster. Det handler om balance – og om at få tingene til at hænge sammen. Han indtrådte i havnebestyrelsen efter sidste valg. Det skete i kølvandet på et større stormvejr for havneselskabet, hvor han selv var blandt kritikerne af havnens “åbenhed”. I dag er historien en anden.

»Jeg trådte ind i et stort og veldrevent havneselskab, der havde fuld fart på. Men jeg kom også ind i et selskab, der havde været i modvind. Der blev kritiseret meget udefra, og derfor holdt man sig lidt tilbage. Det ville jeg gerne være med til at ændre,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han blev valgt ind i ADP’s bestyrelse i begyndelsen af valgperioden – og gjorde det hurtigt klart, at han ikke kom for at nikke.

»Jeg udfordrede ret tidligt den opfattelse, at man som bestyrelsesmedlem kun skulle tænke på ADP. Det går ikke, når man sidder som ejerrepræsentant for kommunen. Du kan ikke sige, at noget er godt for ADP, hvis det samtidig er skidt for Fredericia Kommune. Det hænger ikke sammen, og det fik vi på plads fra starten,« siger han.

Fra lukkethed til tillid

Tommy Rachlitz Nielsen har aldrig lagt skjul på, at han tidligere har kritiseret ADP for at være for lukket. Men det, siger han, er fortid.

»Noget af det vigtigste, jeg har været med til, er arbejdet med den nye ejerstrategi. Den har skabt meget mere åbenhed, end vi havde før. I dag kan man se direktionslønninger, sponsorater og repræsentationsudgifter – og der bliver rapporteret jævnligt til både økonomiudvalget og byrådet. Det giver en helt anden tillid,« siger han.

Han peger på, at det forbedrede samarbejde har ændret relationen mellem havn og politik fundamentalt.
»Der er en langt bedre dialog i dag. ADP informerer politikerne, når der er store sager på vej, og de inviterer os ind, så vi forstår baggrunden. Det betyder meget, at man kan tale sammen, og at vi kan være med i udviklingen i stedet for at stå på afstand og kritisere,« siger han.

Den grønne havn og fremtidens Fredericia

Når han taler om havnens fremtid, bevæger samtalen sig hurtigt over mod klima og energi. Det er tydeligt, at det er her, hjertet banker hurtigst.

»Det, der fascinerer mig mest, er arbejdet med ADP Energy Infrastructure, som jeg er næstformand for. Vi startede med at undersøge flere mulige energispor, men nu har vi fokuseret på CO2-delen, og det giver mening. Havnen har en dybde, der gør den ideel til at håndtere store mængder CO2, og hvis vi bliver rørforbundet med Esbjerg, kan vi sende det videre til Nordsøen eller til grøn produktion. Det er fremtiden – og Fredericia står utroligt stærkt i den udvikling,« siger han.

Fredericia har ifølge ham alle forudsætninger for at blive et grønt centrum i Danmark.
»Vi har Ørsted, vi har Crossbridge, og vi har et erhvervsliv, der allerede arbejder med grøn omstilling. Hvis vi binder det sammen, kan vi blive det sted i landet, hvor energien flyder – og det vil skabe både arbejdspladser, vækst og stolthed,« siger han.

Den svære balance mellem by og erhverv

Men Fredericia er også en by, hvor industri og boliger ligger tæt. Og det giver naturligvis udfordringer.
»Når man sidder med støj i Fredericia, så keder man sig ikke,« siger han med et grin. »Vi er omgivet af motorveje, og vi har en havn midt i byen. Det giver selvfølgelig henvendelser, og det skal vi tage alvorligt. Men vi skal også huske, at havnen skaber arbejdspladser og er en del af vores DNA. Vi skal reducere støjen, tage hensyn, men samtidig bevare forståelsen for, at en by som Fredericia er bygget op omkring sin havn.«

Han fremhæver håndteringen af miljøprojekter som et eksempel på, hvordan ADP arbejder professionelt med hensyn og udvikling på samme tid.

»Da vi skulle håndtere havneslam, valgte vi at sejle det til Aalborg i stedet for at dumpe det i Lillebælt. Vi flyttede nedbankningen af spuns, så vi ikke forstyrrede marsvinenes yngletid. Det er konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre tingene ordentligt – og der kunne vi i byrådet godt lære noget,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen beskriver ADP som en organisation, hvor tempoet er højt og udviklingen konstant.
»Det går utroligt stærkt. Jeg er vant til at arbejde i erhvervslivet, men jeg har sjældent set et sted, hvor der bliver udviklet så hurtigt. Det har været en gave at være en del af, og jeg har lært enormt meget,« siger han.

Han håber, at den måde ADP arbejder på – med åbenhed, dialog og udvikling – kan smitte af på den politiske kultur i Fredericia.

»Jeg tror, vi kan lære meget af den måde, ADP har arbejdet på. De har været på forkant med interessenterne, taget dialogerne tidligt, lyttet og justeret. Det er sådan, man skaber resultater og tillid. Det kunne vi godt bruge lidt mere af på Rådhuset,« siger han.

Når snakken falder på fremtiden, lyser han op.
»Jeg håber, man om ti år vil sige, at Fredericia er Danmarks grønneste havn. At vi har el-kraner, el-trucks, solceller på taget og en havn, der driver den grønne omstilling. Jeg kunne faktisk godt se for mig, at ADP skiftede logoet ud med et grønt et. For det er den retning, vi bevæger os i,« siger han med et smil.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne fortsætter.

»Det har været vanvittigt spændende at være en del af ADP. Jeg tror, jeg har brugt mere tid der end mange andre steder i min politiske karriere. Men når man sidder i noget, der udvikler sig så hurtigt, og som betyder så meget for byens fremtid, så er det svært ikke at blive grebet af det. Det må vi tage på valgnatten – men ja, jeg håber, jeg får lov at fortsætte.«

Se hele interviewet her

Partier samler sig om bredt samarbejde i Region Syddanmark

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Forud for konstitueringsforhandlingerne i Region Syddanmark har SF, Radikale Venstre og Enhedslisten valgt at gå sammen om et fælles udspil til den kommende regionsrådsformand. Målet er at sikre stabilitet, indflydelse og et bredt samarbejde i den nye valgperiode.

De tre partier peger på, at regionen står over for store udfordringer – blandt andet implementeringen af en ny struktur i sundhedsvæsenet, udviklingen af det nære sundhedstilbud og et styrket samarbejde mellem region, kommuner og praksissektor.

Ifølge partierne er der behov for kontinuitet og en regionsrådsformand, der kan samle partierne om løsninger på tværs af politiske forskelle.

»For SF er det helt afgørende, at sammensætningen i det nye regionsråd giver os størst mulig indflydelse, så vi kan kæmpe for et sundhedsvæsen med kortere ventetider, mere lighed i sundhed, styrke psykiatrien og bedre forhold for de ansatte. Samtidig vil vi arbejde for en grønnere region, hvor klima og bæredygtighed tænkes ind i alle beslutninger,« siger Annette Blynel fra SF.

Hos Radikale Venstre fremhæver Morten Lorenzen behovet for samarbejde og fokus på psykiatrien.
»Radikale Venstre anerkender det gode samarbejdsklima, der er i regionsrådet. Det kræver god ledelse, inddragelse og forståelse for forskelligheder. Radikale Venstre ønsker fokus på, at vi virkelig får sidestillet psykiatri og somatik, ikke blot integreret. Vi ønsker også fokus på, at vi får skabt et godt samarbejdsklima i de kommende sundhedsråd. Og så skal vi sikre tryghed og udviklingsmuligheder for personalet,« siger han.

Fra Enhedslisten understreger Martin Schmidt Konradsen, at de kommende år bliver afgørende for regionens evne til at gennemføre reformer uden at miste fokus på kerneværdierne.
»Implementeringen af sundhedsreformen bliver en kæmpe udfordring for det nye regionsråd og giver ikke plads til eksperimenter. Enhedslisten ønsker maksimal indflydelse for at mindske uligheden, sikre de ansattes tryghed og holde fokus på grønne løsninger. Derfor bakker vi op om en bred konstituering,« siger han.

De tre partier lægger vægt på, at vælgerne skal kunne mærke, at deres stemme gør en forskel. Derfor ønsker de en konstituering, hvor indflydelsen fordeles efter partiernes styrke, og hvor der skabes et fælles afsæt for at løse regionens udfordringer – med stabilitet, samarbejde og borgerinddragelse i centrum.

Christian Bro: Fredericia er med til at skabe noget, der er større end Danmark

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Borgmester Christian Bro (S) kalder det en fantastisk nyhed, at Fredericia Musicalteater er med i udviklingen af Aqua The Musical. For ham viser samarbejdet mellem teatret og produktionsselskabet AHA Creations, at Fredericia har en helt særlig rolle i dansk kultur – også når projekterne rækker ud over landets grænser.

»Jeg synes, det er fantastisk, at musicalteatret er en del af den konstellation. Det viser, at vi faktisk kan være med til at udvikle musicals, der er større end Fredericia – og i virkeligheden større end Danmark. Det er ret imponerende,« siger Christian Bro.

Han understreger dog, at det ikke er Fredericia Musicalteater, der står som producent, men AHA Creations, som har base i byen.

»Det er jo ikke musicalteatret, der laver forestillingen, det er AHA Creations. Men det er stadig fantastisk, at Fredericia på den måde er en del af et samarbejde, der har internationale ambitioner,« siger han.

For Aqua The Musical bliver ikke en traditionel produktion. Den får premiere i København – og sidenhen skal den ud i verden.

»Tanken er, at forestillingen skal spilles i København først og derefter rejse ud i verden. Ambitionerne er meget større, end vi normalt ser, og det synes jeg i sig selv er både spændende og klogt,« siger Christian Bro.

På spørgsmålet om, hvorfor musicalen ikke får premiere i Fredericia, svarer borgmesteren, at projektet ganske enkelt er for stort.

»Jeg tror, det er rigtigt set, at Aqua The Musical er større end Fredericia kan rumme lige nu. Det er en produktion i international skala. Men man kan da håbe, at den vender hjem på et tidspunkt. Det ville være en fantastisk oplevelse for byen,« siger han.

Han mener samtidig, at det sender et stærkt signal, at Fredericia lægger hus til et produktionsselskab, der kan skabe noget af den kaliber.

»Det er ret fantastisk, at vi har et selskab med base i Fredericia, som kan udvikle forestillinger i verdensklasse. Det viser, at vores by stadig er et kreativt kraftcenter, hvor store idéer bliver født,« siger han.

Christian Bro er realistisk omkring teatrets nuværende fysiske rammer og mener ikke, at Fredericia kan rumme opsætninger i den størrelsesorden, som Aqua The Musical repræsenterer.

»Jeg tvivler på, at vi i dag har et teater, der kan håndtere så store produktioner. Fredericia har gennem tiden rummet store forestillinger, også Disney-produktioner, men de var jo alle nedskalerede versioner i forhold til originalerne. Det her er det modsatte – her skalerer man op. Og det er en helt anden størrelse,« siger borgmesteren.

Selvom produktionen altså ikke får premiere i Fredericia, mener Christian Bro, at byens bidrag stadig er tydeligt.

»Det her er et udtryk for, at Fredericia er med dér, hvor idéerne bliver til. Vi er med i udviklingen, og det er måske det vigtigste. Det er her, kreativiteten og det faglige fundament ligger. Og det er jeg stolt af,« siger Christian Bro.

Jonas Kruse før Hannover-kampen: Vi skal spille med gejst og vilje

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Når Fredericia Håndboldklub tirsdag aften tager imod tyske TSV Hannover-Burgdorf i Middelfart Sparekasse ARENA, bliver det med respekt for modstanderen – men også med troen på egne evner. Playmakeren Jonas Kruse ser frem til en aften med intensitet, fysik og hjemmebanestemning.

»Det bliver en spændende kamp mod et hold med høj klasse. Alle hold i Bundesligaen er gode, så vi regner med en svær kamp. Men det bliver også en kamp, hvor vi glæder os til at spille europæisk håndbold på hjemmebane og forhåbentlig få en god start,« siger Jonas Kruse.

Han kender til tyskernes styrker – især deres tunge fysik og stærke stregspil.

»De har en stor fysik, og det kommer til at give os noget at arbejde med i både forsvar og angreb. De har nogle store gutter i midterblokken, som bliver svære at komme forbi. Så vi skal stå godt på fødderne og undgå at lave fejl,« siger han.

For FHK bliver nøglen at holde fast i strukturen og udvise den fight, som holdet har bygget op gennem sæsonen.

»Der skal være gejst og vilje i hallen. Hannover har mere erfaring end os på papiret, men vi skal ud og vise, at vi kan matche dem på energi og disciplin. De skal ikke have lov til at spille for meget til stregen, og vi skal undgå, at de får de der små frikast hele tiden. Det er detaljerne, der afgør sådan en kamp,« siger Jonas Kruse.

Op til kampen har FHK haft fokus på netop de tyske styrker og forberedt sig på at lukke de farlige rum.
»Vi har kigget meget på deres stregspil og deres afslutninger. Vi har arbejdet med, hvordan vi skal møde dem højt og tage initiativet i forsvaret. Det handler om at stå kompakt og presse dem til at tage de svære løsninger,« siger han.

At møde et bundesligahold på hjemmebane er noget, spillerne ser frem til med stolthed.

»Det er altid fedt at spille de store kampe mod de store hold. Det er en kæmpe oplevelse at spille europæisk håndbold, og det giver os en chance for at vise os frem på et højt niveau. Sådan nogle kampe giver energi, og man kan mærke, at hele holdet glæder sig,« siger Jonas Kruse.

Truppen er klar, og stemningen er i top.

»Der er smil på læberne og stor tro på os selv. Vi har haft en god periode, hvor vi hele tiden bliver bedre, og når vi spiller på hjemmebane, går vi altid efter at vinde. Vi skal ud og bygge videre på den bølge, vi er på lige nu,« siger han.

Til de mange fans, der forventes at fylde arenaen tirsdag aften, har han en klar besked.

»Jeg håber, publikum får lov til at se en kamp med masser af gejst, fight og glæde. Vi er på vej i den rigtige retning, og jeg tror, at vi kan tage endnu et skridt frem i morgen. Det bliver en aften, hvor alt kan ske,« siger Jonas Kruse.

1...8910...420Side 9 af 420
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER