Når politik bliver for abstrakt, betaler de svageste prisen.

Af
Sune Nørgaard Jakobsen
-
0

I den offentlige debat kan man få indtryk af, at politik først og fremmest handler om Trump, Putin og klimaaftaler.

Det gør det også.

Men hvis politik kun handler om verdensscenen, mister vi blikket for det, der foregår i vores eget land.

Danmark har brug for mere.

Jeg mener, at jeg kan tilføre Danmark en tydelig socialpolitisk stemme. En stemme med begge ben solidt plantet i den del af Danmark, der sjældent råber højest, men som mærker konsekvenserne, når beslutninger bliver teoretiske og abstrakte.

Jeg har arbejdet 15 år i den sociale virkelighed.

Ikke i embedsmandsdansk.
Ikke i powerpoint-politik.
Men blandt mennesker, der ikke passer ind i systemets kasser.
Mennesker hvis udfordringer ikke kan gemmes væk til næste valgperiode.

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg er træt af socialpolitik, der formuleres flot, men fungerer elendigt.

Alt for mange behandler socialpolitik som noget, der kan sendes videre til projekter, puljer og konsulenter. Som om ansvar kan udliciteres.

Men socialpolitik er ikke et projekt.

Det er kernepolitik.

Det handler om orden.
Det handler om ansvar.
Det handler om, hvilket land vi faktisk er.

Tag botilbuddene.

Vi har samlet nogle af de mest sårbare borgere her og driver stederne som budgetposter. Når kvaliteten svigter, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig. 

Til psykiatrien. Til kriminalforsorgen. Til gaden. Til familierne.

Det er hverken effektivt eller økonomisk ansvarligt. Det er symptombehandling forklædt som styring.

Tag psykiatrien.

Vi har talt om den i årevis. Alligevel har vi sparet på terapi og sociale indsatser. Tilbage står tvang og medicinering som de mest håndgribelige redskaber. Vi medicinerer, udskriver og håber.

Og når det går galt, spørger vi. Hvordan kunne det ske?

Det kunne ske, fordi vi fjernede det, der skulle have skabt stabilitet og relationer. Fordi vi reducerede mennesker til diagnoser og forløb til pakkeløsninger.

Se på handicapområdet.

Alt for mange mennesker med handicap skal igen og igen bevise deres behov. Pårørende bliver sagsbehandlere i deres kæres liv. Retten til støtte opleves som en kamp og ikke som en retssikker selvfølge.

Retssikkerhed er ikke en administrativ detalje. Det er fundamentet under velfærdsstaten.

Og anbringelsesområdet.

Jeg er ikke imod anbringelser.
Jeg er imod dårlige anbringelser.
Imod mangelfuld sagsbehandling.
Imod brud på lovgivningen.
Imod anbringelser uden kvalitet, stabilitet og relationel forankring.

Vi bruger enorme summer på forløb, der ender i misbrug, kriminalitet og livslang offentlig forsørgelse.

Det er ikke bare menneskeligt tragisk, det er også politisk uansvarligt.

Hvis vi mener noget med orden og ansvar, skal det også gælde her. Det kræver, at vi prioriterer kvalitet frem for projekter, relationer frem for regneark og langsigtede løsninger frem for midlertidige puljer.

Socialpolitik må ikke være den afdeling, man parkerer de svære problemer i.

Folketingsvalget er en lakmusprøve på, om vi tager vores eget samfund alvorligt.

Jeg stiller op for en socialpolitik, der tager virkeligheden alvorligt. En politik, der sætter mennesker før systemet. Og som forstår at et samfund måles på, hvordan vi håndterer dem, der ikke kan klare sig selv.

Politik er ikke kun de store overskrifter fra udlandet.

Det er også det stille sammenbrud i lejligheden ved siden af.

Og det ansvar kan vi ikke udlicitere.

Psykiatriens fallit

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Psykiatriens fallit er svær at overse. Antallet af personer, der ikke kan udføre daglige aktiviteter fuldt ud på grund af en psykisk lidelse, er næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i forventet levealder mellem mennesker med alvorlige psykiske lidelser og befolkningen er fordoblet.

I min seneste bog, ”Is psychiatry a crime against humanity?”, der kan hentes gratis på scientificfreedom.dk, forklarer jeg, at psykiatriens fallit skyldes det store forbrug af psykofarmaka, som patienterne ikke engang ønsker. I Norge sagde halvdelen af patienterne på en psykiatrisk afdeling, at de ville have foretrukket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været en mulighed. Hvorfor kan folk så ikke få det? Jeg påviser i bogen, at psykosociale tiltag er klart bedre end medicin, og psykoterapi er endda det billigste på langt sigt.

WHO og FN har derfor opfordret til en mental sundhedsreform med vægt på psykosociale tiltag. Da der skal meget til, før disse organisationer melder ud om behov for radikale forandringer, siger det noget om, hvor alvorlig situationen er.

Med det nægter man at se i øjnene i Danmark. Jeg indsendte derfor en kronik til Politiken og skrev i følgebrevet, at Politiken kunne gøre fantastisk meget for patienterne ved at udgive den, hvilket kunne starte en endnu større debat end den, jeg startede i 2014. Dengang udgav Politiken min kronik, ”Psykiatri på afveje”, der affødte flere kronikker og startede en debat, også på de psykiatriske afdelinger, der varede over en måned.

Politiken er desværre ikke længere interesseret i indlæg, der kritiserer psykiatrien, og min kronik blev afvist uden begrundelse.

Forskningen viser, at den medicinfokuserede psykiatri gør det sværere for folk at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel.

Ved åben dialog – den finske Laplandsmodel – samler man ved en akut psykose et tværfagligt team og patientens netværk af familie og venner og forsøger at skabe en fælles forståelse og finde løsninger, hvor patientens muligheder, ønsker og ressourcer er i centrum, og ikke symptomerne.

En sammenligning af førstegangspsykoser i Stockholm og Lapland viste, at 93% fik antipsykotika i Stockholm mod kun 33% i Lapland, og fem år senere var tallene 75% og 17%. På det tidspunkt var 62% mod kun 19% sygemeldt eller fik handicapydelser, og sengeforbruget havde været meget højere i Stockholm, 110 mod 31 dage i gennemsnit.

Forsøg har vist, at benzodiazepiner virker hurtigere end antipsykotika på patienter med akut psykose, der er opkørte og trænger til at falde til ro. Og samtlige patienter, jeg har spurgt om det, når jeg underviser, har sagt, at de helst vil have et benzodiazepin, som er langt mindre farligt end antipsykotika, men det er der stort set ingen, der får.

Man kunne godt helt undvære antipsykotika. Trods deres navn har de ikke nogen specifik effekt på psykose, og effekten på symptomerne er langt mindre end den mindste effekt, der har nogen klinisk betydning. Det har psykiaterne selv påvist, men de handler ikke derefter.

Overforbruget af medicin er voldsomt: 10% af folk, der er mindst 45 år gamle, får antidepressiva, og for dem, der er mindst 80 år, er det 19%. Det er en dødelig behandlingsstrategi, fordi stofferne nedsætter balanceevnen, og hvis man falder og brækker hoften, dør omkring en femtedel det næste år. Jeg har estimeret, at psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og cancer.

De placebo-kontrollerede forsøg viser, at antidepressiva ikke bare øger risikoen for selvmord; de fordobler selvmordene, uden nogen aldersgrænse. Det har forskere vist, baseret på data fra den amerikanske sundhedsstyrelse, der tillod dem at medtage selvmord, der indtraf efter forsøgsperioden var afsluttet.

Men mærkeligt nok anbefaler alle selvmordsforebyggelsesprogrammer antidepressiva, og i takt med, at flere og flere krigsveteraner i Amerika fik antidepressiva, steg selvmordene naturligvis tilsvarende. I juni holdt jeg foredrag om dette i kongresbygningen i Washington DC ved et møde, veteranerne havde arrangeret. Pressen var til stede, men kun Wall Street Journal turde skrive noget om det. Det er tabu at fortælle, at medicinen slår folk ihjel. Der er så stærke økonomiske interesser på spil, at flere TV-stationer formentlig måtte lukke, hvis de holdt op med at bringe reklamer for psykofarmaka og anden receptpligtig medicin.

I Danmark hævder førende psykiatere desværre, at antidepressiva beskytter mod selvmord. Det gjorde Poul Videbech og børne- og ungepsykiater Per Hove Thomsen, da jeg i 2018 på forældrenes opfordring beskrev et selvmord i Jyllands-Posten. Det skyldtes helt klart den depressionspille, deres 19-årige søn, Rasmus Burchardt, aldrig skulle have haft. Han var bare skoletræt og havde søvnbesvær. Han hængte sig i familiens badeværelse.

Min ældste datter, der er psykolog, og jeg har påvist, at psykoterapi kan halvere risikoen for et nyt selvmordsforsøg. Desværre er det pengene, der bestemmer, ikke evidensen, og for at få patienterne til at indtage medicin i årevis, de ikke ønsker at tage, har medicinalindustrien og førende psykiatere på industriens lønningsliste gennem de sidste 60 år gentaget den løgn, at patienterne er syge, fordi de har en kemisk ubalance i hjernen.

De fleste patienter har hørt denne løgn, som er blevet gendrevet af kritiske psykiatere, der har gennemgået litteraturen, men den lever i bedste velgående i Danmark.

I 2017 gjorde jeg redaktøren af Patienthåndbogen opmærksom på, at de afsnit om depression og depressionsmedicin som professorerne Lars Kessing og Poul Videbech havde skrevet, var misvisende, fordi de viderebragte løgnen om den kemiske ubalance. Det førte ikke til noget. Kessing og Videbech rettede nogle småting og beholdt løgnen. Kessing tilføjede endda, at ”antidepressiv medicin stimulerer hjernen til at lave nye nerveceller i visse områder”. Hvis det er sandt, beviser det bare, at stofferne skader hjernen, fordi den reagerer på en skade ved at danne nye nerveceller.

Videbech har flere gange, også ved et offentligt møde, hvor jeg var den anden foredragsholder, sammenlignet det at tage antidepressiva for depression med at tage insulin for diabetes, hvilket er yderst misvisende. En diabetiker mangler insulin, som derfor er livsreddende, hvorimod en patient med depression ikke mangler serotonin, og medicinen øger ovenikøbet risikoen for at dø.

I Storbritannien står der på indlægssedlerne for medicinen, at depression skyldes en kemisk ubalance. For et år siden bad jeg derfor den britiske lægemiddelstyrelse om at ændre informationen. Men, uha da da da da, det ville man skam ikke. Jeg fik en lang, indviklet sang fra de varme lande og en belæring om, at man havde inddraget patienterne, da man lavede informationen. Jaså. Når alle er blevet hjernevasket til at tro på løgnen om den kemiske ubalance, er det ikke et holdbart argument for at fortsætte med at lyve overfor patienterne, at man har talt med dem.

Medicinen retter ikke op på en kemisk ubalance, den skaber en kemisk ubalance. Det er årsagen til, at meget få patienter er i stand til at stoppe med medicinen igen uden professionel hjælp til en langsom udtrapning, hvor dosisreduktionen er meget lille til allersidst. Abstinenssymptomerne kan være meget udtalte og kan få patienterne til at tro, at de stadig har behov for medicinen.

Mange siger, at medicinen har hjulpet dem, men de kan jo ikke vide, hvordan de ville have haft det uden medicin. Også for antidepressiva er den effekt man opnår i placebo-kontrollerede forsøg markant mindre end den mindste effekt, der har nogen betydning for patienterne. Den lille effekt, man har kunnet måle, ville man også kunne opnå med mange andre stoffer, som vi ikke vil kalde antidepressiva, f.eks. alkohol, amfetamin, psykedeliske svampe og hash, som er populær hos mange patienter.

ADHD er tidens modediagnose, og den er meget rummelig; 25-50% tester positive, når jeg underviser fagfolk. Medierne fortæller desværre ikke, at langtidsresultaterne af behandling med amfetaminlignende stoffer er negative; at stofferne er meget effektive væksthæmmere; og at de øger risikoen for vold.

Et af de mørkeste kapitler i psykiatriens historie er tvangsbehandling med antipsykotika. Der var ikke en eneste artikel i verdenslitteraturen, som beskrev hvad der skete, når patienterne klagede over tvangsbehandlingen, da jeg besluttede at samle 30 fortløbende patienthistorier fra Det Psykiatriske Ankenævn i Danmark og gjorde det samme i Alaska.

Det var uhyggelig læsning. Loven var overtrådt i hver eneste sag. Alle 30 patienter i Danmark blev tvunget til at tage psykosepiller, de ikke havde samtykket til, selvom mindre farlige alternativer kunne have været brugt, f.eks. benzodiazepiner.

Psykiaterne havde ingen respekt for patienternes oplevelser og synspunkter. I alle 21 tilfælde, hvor der var information om effekten af tidligere psykosepiller, hævdede psykiaterne, at der havde været en god effekt, hvorimod ingen af ​​patienterne delte denne opfattelse.

Skadevirkninger af tidligere medicinering spillede ingen rolle for psykiaternes beslutninger, heller ikke når de var alvorlige. Vi mistænkte eller fandt akatisi eller tardiv dyskinesi – meget svære medicinskader – hos syv patienter, og fem var bange for, at pillerne ville slå dem ihjel.

Magtubalancen var ekstrem. Vi tvivlede på psykiaternes diagnoser af vrangforestillinger

i ni tilfælde, og patienterne var fanget i en Catch-22 situation. Når en psykiater og en patient er uenige, viser det ifølge psykiateren, at patienten mangler indsigt i sygdommen,

hvilket er et symptom på psykisk sygdom.

Psykiaterne brugte diagnoser eller nedsættende udtryk for ting, de ikke kunne lide eller ikke forstod; patienterne følte sig misforstået og overset; og den forvoldte skade var enorm.

Patienterne eller deres sygdomme blev bebrejdet stort set alt, der var uønsket. Psykiaterne interesserede sig ikke for tidligere traumer eller dem, de selv eller deres personale havde forårsaget. Abstinensreaktioner blev ikke taget alvorligt; udtrykket blev aldrig brugt, selvom mange fik dem, når de prøvede at stoppe med medicinen.

I Alaska måtte den advokat, jeg samarbejdede med, bruge fire år på at sagsøge sygehuset, før vi fik adgang til informationen. I modstrid med tidligere højesteretsafgørelser blev patienternes oplevelser, frygt og ønsker ignoreret i 26 tilfælde, selv når de var bange for, at medicinen kunne dræbe dem, eller når de var blevet alvorligt skadet, fx af tardiv dyskinesi. Flere af psykiaterne opnåede retskendelser, der gav dem lov til at bruge medicin og doser, der var decideret farlige. Jeg var ekspertvidne i en af disse sager, og det var grotesk at opleve, hvordan sygehusets advokat fordrejede alting, og at dommeren var ligeglad. Han fungerede bare som et gummistempel for det, der allerede var blevet besluttet, lige som Det Psykiatriske Ankenævn gør i Danmark.

FN har argumenteret overbevisende for, at vi skal afskaffe alle love, der tillader tvangsmedicinering af psykiatriske patienter. Men der sker ingenting. Vi skal også afskaffe tvangsbehandling med elektrochok, som ødelægger hukommelsen for mange, har tvivlsom effekt, og slår omkring en promille af patienterne ihjel.

I min første bog om psykiatri, på dansk ”Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse”, anslog jeg, at psykofarmakaforbruget kunne reduceres med 98%. Kritiske psykiatere har fortalt mig, at jeg var alt for venlig. Psykofarmaka bør kun bruges i akutte situationer, meget kortvarigt, kun med patienternes accept, og de mindst toksiske stoffer skal anvendes.

Psykiatrien bør omlægges radikalt. Da psykiske lidelser ikke er medicinske sygdomme, bør psykiatrien overtages af folk med ikke-lægelige uddannelser, der ikke bilder folk noget ind, der ikke er rigtigt. I min gratisbog, ”Critical psychiatry textbook”, afdækker jeg en lang række vildledende og fejlagtige udsagn i de danske psykiatrilærebøger om årsagerne til psykiske lidelser, om de er genetiske, om de kan påvises i en hjernescanning, om de er forårsaget af en kemisk ubalance, om psykiatriske diagnoser er pålidelige, og hvad de gavnlige og skadelige virkninger er af psykofarmaka og elektrochok.

Lige før nytår skrev jeg en artikel i en gratisavis, der også ligger på Folketingets hjemmeside, fordi den blev omdelt i Sundhedsudvalget. Titlen siger det hele: ” Skueproces, pøbelvælde og psykiatrisk justitsmord i Randers-sagen”. De to overlæger brugte meget lidt medicin, gav patienterne større frihed, og fik bedre resultater end deres kolleger. De havde endda ledige sengepladser. Så systemet måtte reagere for at beskytte sig selv – og de to overlæger røg derfor ud. Dette system bør afvikles.

Nyt bankudspil skal presse priserne ned og gøre det lettere at skifte

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Danskerne kan have tusindvis af kroner til gode, hvis konkurrencen på bankmarkedet bliver skærpet. Det er budskabet i et nyt udspil fra regeringen, der torsdag morgen præsenterer 11 initiativer, som skal gøre det lettere at gennemskue priser og vilkår i bankerne.

Ifølge Erhvervsministeriet kan almindelige familier i gennemsnit spare omkring 5.000 kroner årligt efter skat ved at vælge den billigste bank. Et par med hus og to børn vil eksempelvis kunne spare cirka 3.500 kroner. Det viser bankernes egen prisportal.

Baggrunden for udspillet er ifølge regeringen, at konkurrencen halter, og at mange kunder har svært ved at gennemskue, hvad de reelt betaler for deres bankforretning.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger

»Det skal være nemmere at være bankkunde i Danmark. Konkurrencen halter, og når man vil tjekke og sammenligne priser fanges man i en uendelig labyrint af informationer. Det rammer både danskerne og virksomheder på pengepungen. Derfor sætter vi nu danske bankkunders behov i fokus. Med 11 nye initiativer vil vi sætte skub i konkurrencen og gøre det nemmere for danske bankkunder at vælge til og fra. Det er et stort skridt i den rigtige retning, som vil give danskerne flere penge mellem hænderne.«

Med udspillet lægges der blandt andet op til, at både privatkunder og mikrovirksomheder fremover skal kunne se en enkel og samlet oversigt over alle deres bankomkostninger i for eksempel netbanken.

Derudover skal forbrugerne have tidligere og mere relevante oplysninger ved optagelse af lån. Samtidig indskærpes det, at kunder som hovedregel skal varsles mindst én måned før rentestigninger.

Regeringen vil også styrke forbrugerbeskyttelsen omkring basale betalingskonti og gøre det lettere at sammenligne produkter på tværs af banker.

Erhvervsministeren vil nu indkalde branchen og forbrugerorganisationer til drøftelser om de 11 initiativer.

Sepp Piontek er død

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek er onsdag gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 85 år.

Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn. Familien ønsker ro i den kommende tid.

Med Sepp Pionteks død har dansk fodbold mistet den mand, der mere end nogen anden forvandlede landsholdet fra en nordeuropæisk kuriositet til et hold, verden lagde mærke til.

Fra Bundesligaen til Danmark

Josef »Sepp« Piontek blev født den 5. marts 1940 i Breslau, dengang en del af Tyskland, i dag den polske by Wrocław. Han voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og uddannede sig til fodboldspiller. Som forsvarer spillede han i Bundesligaen for Werder Bremen i en årrække og nåede også at optræde på det vesttyske landshold.

Efter den aktive karriere gik Piontek trænervejen. Han arbejdede som træner i flere tyske klubber, inden Dansk Boldspil-Union i 1979 ansatte ham som landstræner. Det var et opsigtsvækkende valg. Danmark havde aldrig haft en udenlandsk landstræner, og holdet var langt fra verdenseliten. Landsholdet havde ikke kvalificeret sig til en slutrunde i mere end to årtier.

Dynamitholdet

Det, Piontek byggede op i løbet af de følgende år, forandrede dansk fodbold for altid. Han samlede en generation af usædvanligt talentfulde spillere og fik dem til at fungere som et hold. Michael Laudrup, Preben Elkjær, Morten Olsen, Søren Lerby, Jesper Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby og Klaus Berggreen var blandt profilerne på det hold, der blev kendt som Dynamitholdet.

Tilnavnet var fortjent. Holdet spillede en angrebsfodbold, der var lige dele mod og kvalitet. Piontek insisterede på, at Danmark skulle spille fremad, og han formåede at forene spillernes individuelle klasse med en kollektiv disciplin, der gjorde holdet til mere end summen af dets dele.

I 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig i 1984. Det var landsholdets første slutrunde siden 1966. I Frankrig spillede danskerne sig ind i alles bevidsthed med en 5-0-sejr over Jugoslavien i åbningskampen. Holdet nåede semifinalen, hvor Spanien blev for svært i en dramatisk kamp, der blev afgjort på straffespark.

To år senere kvalificerede Piontek holdet til VM i Mexico i 1986. Her besejrede Danmark Uruguay og Vesttyskland i gruppespillet og leverede nogle af turneringens mest underholdende kampe. I ottendedelsfinalen ventede Spanien igen, og denne gang tabte Danmark 1-5 i en kamp, der blev et brat punktum for det, mange betragter som den mest underholdende periode i dansk fodboldhistorie.

Et varigt aftryk

Piontek fortsatte som landstræner frem til 1990, hvor han efter en skuffende kvalifikation til VM stoppede. Han havde da stået i spidsen for landsholdet i 11 år og grundlagt en selvforståelse i dansk fodbold, der rakte langt ud over hans egen tid. Da Richard Møller Nielsen to år senere førte holdet til EM-triumfen i Sverige i 1992, var det på et fundament, som Piontek i høj grad havde lagt.

Efter tiden i Danmark vendte Piontek tilbage til klubfodbolden. Han trænede blandt andet den tyske klub Fortuna Düsseldorf og var i en kortere periode landstræner for Tyrkiet. Men det var årene i Danmark, der definerede hans karriere og eftermæle.

Piontek bosatte sig i Danmark og blev i landet. Han giftede sig med danske Gitte og slog rødder i det land, han var kommet til som fremmed og havde gjort til sit eget. Gennem årtierne forblev han en varm og respekteret stemme i dansk fodbold, der jævnligt deltog i jubilæer og markeringer af Dynamitholdets bedrifter.

En tysker, der blev dansk

Sepp Pionteks betydning for dansk fodbold lader sig vanskeligt overvurdere. Han kom til et land uden tradition for at nå slutrunder og efterlod et land, der betragtede sig selv som en fodbolnation. Han gjorde det med en blanding af tysk grundighed og en åbenhed over for de danske spilleres kreativitet, der viste sig at være en formidabel kombination.

Han var ikke bare en træner, der vandt kampe. Han var en kulturbærer, der ændrede den måde, et helt land så på sig selv på en fodboldbane.

Sepp Piontek blev 85 år.

Ny sæson skydes i gang med rutine og nye ansigter i sandet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Når beachdomen i Aarhus den 6. og 7. marts danner rammen om årets første samling for kvindelandsholdet i beach handball, bliver det med en trup, hvor erfaring og nye kræfter mødes i sandet.

Kvindelandstræner Morten Frandsen Holmen har sat navn på de spillere, der skal tage hul på sæsonen, og han peger selv på balancen i udtagelsen.

»Vi har udtaget en spændende trup, som indeholder mange spillere med masser af slutrundeerfaring, og så har vi til denne samling tre helt nye spillere med. Emilie Clemmensen er med til hendes første A-samling. Det samme gælder de to unge spillere Tilde Nygaard Ulrichsen og Sarah Lindholm Finnegan. De to sidstnævnte har været igennem beach handball talent, som DanskHåndbold startede op sidste år«, siger landstræneren.

Samlingen markerer startskuddet på en ny sæson, og med en række spillere fra både ligaen og 1. division er forventningerne til niveauet høje. Forberedelserne frem mod de kommende opgaver begynder i Aarhus, hvor både intensitet og kvalitet bliver afgørende.

Samtidig er talentudviklingen en central del af arbejdet omkring landsholdet. Ifølge landstræneren handler indsatsen ikke kun om de næste kampe, men også om sportens fremtid.

»Beach handball talent, er i første omgang vigtigt, for at få vores sport udbredt til mange flere unge beachhandball spillere, der kan være ambassadører for vores fantastiske sport og dermed få flere nye hold med på Beach Handball Touren og andre beachhandball stævner i DK. Beach handball talent er også en god måde at se de kommende unge beach handball-spillere an, inde de kommer ind i A-landsholds regi«, udtaler Morten Frandsen Holmen.

Truppen til samlingen i Aarhus ser således ud

Ann Cecilie Møller, FIF Håndbold
Camilla Degn, Aarhus Håndbold
Cecillie Kjær Lindgaard, Skanderborg Håndbold
Clara Bak Pedersen, Bjerringbro FH
Dicte Sønderskov Andersen, Skanderborg Håndbold
Dina Guldfelt Madsen, GOG Håndbold
Ditte Vind, FIF Håndbold
Emilie Clemmensen, Sønderjyske Kvindehåndbold
Emma Mogensen, HEI Håndbold
Frida Nygaard Ulrichsen, EH Aalborg
Ida Winding, Næsby IF
Johanne Graugaard, EH Aalborg
Josefine Indiane Lund Mahler, Holstebro Håndbold
Line Berggren Larsen, København Håndbold
Maria Holm, Silkeborg-Voel
Marianne Hausted, Bjerringbro FH
Mathilde Guldager Østergaard, Bjerringbro FH
Sandra Fadderbøll, TPI-Odense
Sarah Lindholm Finnegan, DHG Odense
Tilde Nygaard Ulrichsen, Skanderborg Håndbold

Med samlingen i Aarhus tages de første skridt i en ny sæson, hvor både etablerede profiler og nye talenter skal sætte deres præg på landsholdet i sandet.

Tre mænd varetægtsfængslet i narkosag i Kolding

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tre mænd på henholdsvis 30, 31 og 59 år er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding onsdag blevet varetægtsfængslet frem til den 18. marts.

De tre er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der omhandler narkokriminalitet. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag.

23-årig dømt for vanvidskørsel: Halvandet års fængsel og udvisning

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 23-årig mand med rumænsk statsborgerskab er onsdag ved Retten i Horsens idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år. Han blev også frakendt førerretten ubetinget i fem år.

Manden er blandt andet dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 ved den 25. oktober 2025 at have forvoldt betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Han kørte i bil ad Rædersgade i Horsens med mindst 99 km/t, mens hans promille oversteg 2,00. Undervejs påkørte han en personbil samt en fodgænger, som kom alvorligt til skade.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til, hvorvidt han ønsker at anke dommen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag eftermiddag.

Fra vandtårn i Grindsted til erhverv ved Slotsøen – 139 byggerier dyster om årets renovering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Tidligere møller, historiske villaer, fabrikker, skoler og ikoniske erhvervsbygninger fra hele landet er nu med i opløbet om Renoverprisen 2026. I alt 139 projekter er indstillet og skal dyste om titlen som årets bedste renovering.

Feltet spænder bredt fra Nordjylland til Bornholm og vidner om en markant interesse for at genoplive og gentænke eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Bag prisen står Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, og med de 139 indstillinger går udvælgelsesprocessen nu ind i næste fase.

Renoverprisen har siden 2013 hædret menneskerne bag særligt vellykkede renoverings- og transformationsprojekter. Projekterne skal vise, hvordan det eksisterende byggede miljø kan fremtidssikres med respekt for både historie, funktion og kvalitet.

Ifølge administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, Susanne Borenhoff, viser årets felt det store potentiale i den eksisterende bygningsmasse.

»Årets indstillede projekter viser, hvor stort et potentiale, der ligger i det eksisterende byggeri. Bygninger, som tidligere var slidte, utidssvarende eller havde mistet deres funktion, er blevet omdannet til steder, der igen skaber værdi – for brugerne og for lokalsamfundet. Renovering kræver både faglighed og respekt for det, der allerede står. Det er præcis det, vi fejrer med Renoverprisen.«

Også i Realdania er der fokus på, at prisen ikke går til en enkelt person, men til hele holdet bag et projekt. Administrerende direktør Nina Kovsted Helk understreger, at samarbejdet er afgørende.

»Renoverprisen gives ikke til én genial ide eller én aktør, men til et helt hold. De nominerede projekter viser, hvordan bygherrer, rådgivere og udførende, der tager fælles ansvar tidligt i processen, kan mindske ressourceforbruget og samtidig passe på vores bygningskultur. Det eksisterende byggeri rummer stor klimamæssig, historisk og menneskelig værdi, og projekterne viser, at det er muligt at vælge ambitiøse løsninger frem for de nemme og skabe bygninger, der kan bruges og værdsættes i mange år frem.«

I Syddanmark er en række projekter med i feltet. Blandt dem er Grindsted Vandtårn, der er forvandlet fra årtiers forfald til kulturperle, en tidligere erhvervsejendom ved Slotsøen i Kolding, Ribe Pakhus, Helnæs Mølle samt flere bolig- og institutionsprojekter i blandt andet Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Sønderborg, Vejle og Odense.

De kommende måneder skal nomineringsudvalget gennemgå alle 139 projekter. I foråret skæres feltet ned til omkring 18 projekter til hovedprisen og fire til specialprisen. I juni offentliggøres de seks endelige nomineringer til Renoverprisen 2026 og to til specialprisen.

De endelige vindere findes af et valgkollegie bestående af omkring 90 fagfolk fra byggebranchen. Vinderne hyldes ved en prisfest den 3. september 2026.

Udover æren følger der 100.000 kroner med hovedprisen, mens specialprisen udløser 10.000 kroner til vinderholdet. Alle indstillede projekter kan ses på Renover.dk.

Genindfør Store Bededag – for tillidens skyld

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

OPINION. Hvis Danmark igen skal samles om en rød regering, må det første skridt være at reparere den tillid, der blev brudt, da Store Bededag blev afskaffet.

Beslutningen handlede nemlig ikke kun om en fridag i kalenderen. Den blev et symbol på en magtfuldkommen politisk proces, hvor en stor ændring blev gennemført i hast, uden ordentlig inddragelse og på trods af massiv modstand. Mange oplevede, at noget værdifuldt blev taget fra dem – uden at de blev spurgt.

Siden da er billedet kun blevet klarere: Afskaffelsen var ikke afgørende for at finansiere forsvaret. Regeringen fandt senere milliarder andre steder og valgte at bruge dem på skattelettelser, som især kom dem til gode, der i forvejen står stærkest. Gevinsten ved at fjerne Store Bededag viste sig at være begrænset – men regningen i form af mistillid har været høj.

Vil en ny regering vise, at den har lært af fortidens fejl, må den turde omgøre de beslutninger, der har ramt hårdest. At genindføre Store Bededag er et konkret skridt, som vil sende et klart signal: Politik kan også handle om respekt, lydhørhed og fællesskab.

Samtidig skylder vi vælgerne ærlighed. Et rødt flertal er ikke det samme som en rød regering. Derfor siger SF klart, at vi ikke går i regering med Venstre. Vores politiske udgangspunkt er grundlæggende forskelligt.

Vi arbejder for et Danmark, hvor velfærd går forud for skattelettelser, hvor uligheden mindskes, hvor natur og drikkevand beskyttes – og hvor tilliden mellem befolkningen og de folkevalgte genopbygges.

Genindfør Store Bededag. Ikke af nostalgi, men af nødvendighed.

Regionen kalder dao i samråd efter fejl med post og kasserede prøver

Af
Mille Dyhrberg
-
0

REGIONEN. Region Syddanmark har indkaldt daos øverste ledelse til et møde efter en række problemer med levering af brevpost til regionens sygehuse.

Problemerne er konstateret i uge 6 og har blandt andet medført, at diagnoseprøver fra borgere er blevet kasseret. Samtidig har der været mulige brud på persondatasikkerheden.

Den 18. december 2025 overtog dao opgaven med at levere fysiske breve for Region Syddanmark fra PostNord. Siden overgangen har flere sygehuse og patienter oplevet udfordringer med manglende brevleveringer i varierende grad, oplyser regionen, som samtidig understreger, at sygehusene har procedurer til at håndtere den type problemer.

I uge 6 konstaterede flere syddanske sygehuse dog, at dao havde afleveret sække med brevpost på offentligt tilgængelige steder, blandt andet på gulvet i en forhal. Det strider ifølge regionen mod de leveringsaftaler, der er indgået.

Konsekvensen har været, at diagnoseprøver har måttet kasseres, og at der har været risiko for brud på persondatasikkerheden, da forsendelserne typisk indeholder følsomme oplysninger som helbredsdata. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, men hændelserne er alligevel anmeldt til Datatilsynet.

Koncerndirektør Kurt Espersen lægger ikke skjul på utilfredsheden.

»Det er uacceptabelt, at dao ikke har levet op til de leveringsaftaler, vi har med dem. De har fået udleveret adgangskort, så posten kan indleveres steder, der ikke er offentligt tilgængelige. Så dur det ikke, at posten bliver smidt i en forhal, hvor der ikke er bemanding i weekenderne. For det første fordi diagnoseprøverne risikerer at blive for gamle og derfor skal kasseres, hvilket er en stor ulempe for vores patienter. For det andet fordi brevene kan indeholde følsomme personoplysninger. Vi har derfor indkaldt daos øverste ledelse til et møde, så vi én gang for alle kan få løst de problemer, som er opstået.«

Indtil problemerne er løst, har sygehusene indført midlertidige tiltag. Det kan blandt andet være, at personale går ekstra postrunder de steder og på de tidspunkter, hvor dao tidligere har placeret postsække. Derudover er medarbejdere instrueret i at gennemgå forkert leverede diagnoseprøver og informere de berørte borgere direkte eller via sundhed.dk, hvis prøver må kasseres og skal tages igen.

»Indtil vi er sikre på, at dao har løst problemerne, bliver vi nødt til at forsøge at begrænse konsekvenserne. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, da vores medarbejdere har nok at se til i forvejen, og de ekstra ressourcer, der skal afsættes, medfører også ekstra omkostninger for os. Men af hensyn til både patientsikkerhed og persondatasikkerhed er der desværre ingen vej udenom. Men jeg håber og forventer bestemt, at dao løser disse leveringsproblemer hurtigt«, siger Kurt Espersen.

1...789...462Side 8 af 462