Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig en personlig lærestreg.

Ugen blev indledt dramatisk med et mistillidsvotum mod EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det var en rumænsk medlem af parlamentet fra den nationalkonservative gruppe ECR, som stod bag forslaget. Som ventet samlede votummet dog ikke tilstrækkelig støtte til at vælte von der Leyen. Ifølge Niels Flemming Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, var udfaldet det eneste ansvarlige:

»Når man ser på de alvorlige kriser, verden står over for lige nu, ville det også være direkte uansvarligt at kaste EU ud i en ledelseskrise,« lyder det fra Niels Flemming Hansen.

Ugen bød også på besøg af statsminister Mette Frederiksen, som gæstede plenarsalen i anledning af det danske EU-formandskab. Hansen havde et klart budskab til statsministeren:

»Der er brug for handlekraft fra alle sider, hvis vi skal sikre Europas fremtid. Det kræver et stærkt samarbejde i Rådet, men ikke mindst også her i Parlamentet, især mellem EPP, som jeg repræsenterer, og den socialdemokratiske gruppe S&D.«

Men ugen gav også anledning til en personlig lærestreg, indrømmer Niels Flemming Hansen ærligt. Under en vigtig afstemning om at fremskynde EU’s klimalov begik han en ærgerlig fejl:

»Under en vigtig afstemning om at fremskynde klimaloven glemte jeg ganske enkelt at sætte mit stemmekort i boksen.«

Fejlen var særlig frustrerende, fordi Hansen aktivt arbejder på at trække sin egen gruppe, EPP, i en grønnere retning. Det betyder ofte, at han går imod sin gruppe, når han vurderer, at linjen ikke er ambitiøs nok. Netop denne gang blev stemmen imidlertid ikke registreret:

»Det ærgrer mig virkelig. Denne gang gik det galt, og min stemme blev ikke talt med. Jeg glæder mig dog til at stemme for forslaget, når det kommer op igen senere på året. Men hold op, hvor er det frustrerende, at det ikke skete denne gang,« siger Niels Flemming Hansen.

Han ser nu frem mod arbejdet efter sommerferien – og lover én ting med sikkerhed:

»Fremover dobbelttjekker jeg altid, om stemmekortet er sat i.«

20-årig mand alvorligt kvæstet efter motorcykelulykke

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. En 20-årig mand blev fredag alvorligt kvæstet efter en motorcykelulyk­ke i krydset Skovgårdsvej og Norgesvej i Vejen.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste først på eftermiddagen, at krydset var spærret grundet ulykken, som skete som et solouheld. Senere, omkring kl. 18.40, meldte politiet, at arbejdet på ulykkesstedet var afsluttet, og afspærringen ophævet.

Ifølge politiet mistede manden herredømmet over motorcyklen, hvorefter han væltede og pådrog sig alvorlige personskader.

Den unge mands pårørende er underrettet om ulykken.

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden af deres pas i god tid før afrejse.

Hvert år oplever politiet rejsende, der først ved ankomsten til Billund Lufthavn opdager, at passet er udløbet eller ikke har den nødvendige gyldighedsperiode tilbage.

»Vi oplever hvert år borgere, der først ved ankomsten til lufthavnen eller ved gaten opdager, at deres pas er udløbet. Vi vil naturligvis gerne hjælpe folk med at komme på ferie, men det er som udgangspunkt den rejsendes eget ansvar at have et gyldigt pas,« siger fg. vicepolitiinspektør Jesper Brian Jensen fra Grænsekontrolenheden ved Sydøstjyllands Politi.

Siden midten af juni har Sydøstjyllands Politi alene i Billund Lufthavn udstedt omkring 80 midlertidige pas. Men det er ikke sikkert, man kan nå flyet, hvis passet skal laves i sidste øjeblik. Hvert pas tager tid at fremstille, og der kan hurtigt opstå ventetid.

Politiet opfordrer derfor borgerne til både at kontrollere passets udløbsdato og til at sætte sig godt ind i reglerne for det land, man rejser til. Eksempelvis kræver Tyrkiet, at passet er gyldigt i op til 150 dage fra indrejsedatoen. Egypten stiller endnu større krav og kræver seks måneders gyldighed ved indrejse.

Skulle passet være tæt på udløb, er det vigtigt at tage kontakt til kommunens borgerservice i god tid, hvad enten man skal bruge et nyt eller et midlertidigt pas.

»Vi hjælper så godt vi kan, men vores muligheder er ikke ubegrænsede. Derfor er vores klare opfordring: Tjek dit pas nu. Det tager kun et øjeblik og kan spare dig for mange frustrationer senere,« slutter Jesper Brian Jensen.

Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser

Af
Andreas Andreassen
-
0

KOLDING. Kolding Kommune og Blue Kolding er nu godt i gang med opførelsen af en ny højvandssikring langs sydkajen på Kolding Havn. Den permanente løsning, der blandt andet består af en betonmur og en flytbar mur, skal beskytte midtbyen mod oversvømmelser fra fjorden, når stormflod rammer.

Projektet kommer efter, at politikerne tidligere på året droppede en midlertidig løsning med såkaldte watertubes – store, oppustelige vandrør, der skulle placeres midlertidigt ved varslet højvande. Kommunens projektleder, Lars Guldager, forklarer, at watertubes simpelthen viste sig for usikre i praksis:

»Det er en meget krævende opgave at beskytte en så lang strækning med watertubes. De skal sættes op, tjekkes og fyldes med vand inden oversvømmelsen, og bagefter skal de tømmes, pakkes ned, tørres og opbevares. Ved stormfloden i efteråret 2023 oplevede vi desuden, at en watertube gik i stykker, hvorefter vandet strømmede ind. Derfor er vi langt bedre tjent med betonmuren og den flytbare mur,« understreger han.

Betonmur sikrer mod stigende vandstand

Den nye betonmur bygges langs størstedelen af sydkajen og bliver 60-100 cm højere end den eksisterende kajkant. Muren er konstrueret til at modstå en vandstigning på op til 2,50 meter over normal vandstand, hvilket svarer til en såkaldt 100-årshændelse om 40 år.

»Muren bliver udført sådan, at skibe stadig kan lægge til ved kajen og laste eller losse henover muren,« forklarer Lars Guldager.

Flytbar mur øger fleksibiliteten

På en ca. 200 meter lang strækning langs inderhavnen, over Jens Holms Vej og øst for spillestedet Godset, etableres fundamenter til en flytbar mur. Denne kan sættes op med få timers varsel, når meteorologerne advarer om høj vandstand. Løsningen består af stolper og aluminiumsplanker, der hurtigt kan monteres og afmonteres igen, og kan beskytte mod vandstande helt op til 2,80 meter.

»Den flytbare mur er meget fleksibel, fordi vi kan justere dens højde efter den varslede vandstand. Når faren er ovre, fjernes muren helt, så den ikke generer i dagligdagen,« siger Lars Guldager.

Integreret med pumpesluse-anlæg

Den nye højvandssikring er designet i samspil med det store pumpesluse-anlæg, som Blue Kolding og Kolding Kommune opfører ved Marina Syd ved udmundingen af Kolding Å. Uden muren ville pumpeslusen ikke alene kunne sikre midtbyen effektivt, da vandet ville kunne løbe uden om anlægget.

»Vi kunne teoretisk have placeret muren anderledes, langs nordsiden af Kolding Å og videre langs Trindholmsgade, Østerbrogade og Jens Holms Vej, men det ville blive langt dyrere, mere kompliceret og sværere at udføre grundet jordbundsforholdene,« forklarer Lars Guldager.

Private må selv sikre sig

Nordhavnen er ikke inkluderet i højvandssikringen. Her må virksomheder og borgere selv tage ansvar for at sikre deres ejendomme mod oversvømmelse. Kommunens primære opgave er at beskytte infrastrukturen og offentlige bygninger.

Den samlede investering for højvandssikringen og pumpesluse-anlægget beløber sig til omkring 160 millioner kroner. Hele projektet forventes at stå klar i november 2025.

Når myndighederne løber med falske rygter

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i sin regeringstid og hans mange lovovertrædelser ikke at have haft nogen betydning for hans opbakning i befolkningen.

I Storbritannien har tømmermændene meldt sig efter alle løgnene om de herligheder, der ventede efter Brexit, men som skabte et land, spøgefugle omdøbte fra Great Britain til Little England.

I Danmark går det også ned ad bakke for sandheden, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel, hvor myndighederne, som vi ellers plejede at have tillid til, løb med en halv vind.

Heksejagt på grund af en klage over det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

I 2016, da jeg var chef for det Nordiske Cochrane Center, klagede jeg til EMA over dets lemfældige håndtering af mistanken om, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kunne forårsage alvorlige neurologiske skader. Jeg har redegjort for sagen i min bog om vacciner og skal her kun omtale, hvad vi blev udsat for af danske myndighedspersoner.

Det begyndte med et elektronisk læserbrev i marts 2017 i et ret ukendt tidsskrift, NPJ Vaccines. Forfatterne beklagede sig over, at vi brugte det Nordiske Cochrane Centers brevhoved i vores brev til EMA og den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at det gav indtryk af, at vore synspunkter var godkendt af Cochrane-samarbejdet, og at denne opfattelse blev fremmet i anti-vaccinekredse.

Deres to referencer gav ingen støtte for disse påstande, idet det klart fremgik, at vores kritik af EMA kom fra vores eget center.

Forfatterne var uhæderlige også på et andet punkt. De skrev, at de havde rejst sagen over for Cochranes styringsgruppe, men de udelod vigtige dele af svaret: ”Brevet [til EMA] nævner ikke, at det var skrevet på Cochranes vegne, og det er ikke en officiel erklæring fra Cochrane-samarbejdet … og, så vidt vi ved, bruger de deres korrekte tilknytninger.”

Det var derfor en ”ikke-sag“, der skulle have været selvdød. Men indflydelsesrige personer i Danmark ville det anderledes. De startede en bizar heksejagt, hvor de kompromitterede både sig selv og de institutioner, de repræsenterede, ved at sprede åbenlyst falske oplysninger i tweets og på Facebook.

Webadressen til læserbrevet indeholder ”nature.com,” og nogle troede åbenbart, at det var udkommet i tidsskriftet Nature. Men NPJ Vaccines vigter sig med lånte fjer. Det er bare et tidsskrift, der ejes af Springer-koncernen.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, tweetede: ”@PGtzsche1’s fejlagtige kritik af EMAs vurdering af #HPVvaccine-bivirk. på @CochraneNordic-papir er problematiske.“

Og da Karen Price tweetede: ”How easy is misinformation???“, skrev Senderovitz: ”Netop! Glimrende indlæg, der påpeger misinformation fra Nordic Cochrane“. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, sendte en såkaldt ”like”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, tweetede: ”Uacceptabel sammenblanding. Og de kritiserer altid andre for inhabilitet!“

Jeg kunne ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg antog, at Vestergaard brugte Kræftens Bekæmpelses brevhoved, når han skrev breve relateret til sit arbejde, og vi var da heller ikke inhabile.

Tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, deltog også i hylekoret og tweetede: ”En ’must read‘ i Nature om HPV. Bør ref. i alle da. tidsskr og aviser, og læses af HPV skeptikere eller de som stadig tror på Nord. Cochr.“

Olesen skrev på Facebook: ”Artikel i ‘Nature’ verdens bedste naturvidenskabelige tidskrift – tilbageviser klart angsten for hpv vaccine og siger klart fra over for formidling af falsk videnskab via det Nordiske Cochrane center.”

Det var det pure opspind, og det var også bagvaskelse. Læserbrevet handlede ikke om vores formidling af videnskab; tidsskriftet var ikke ”Nature”; og vi har naturligvis aldrig formidlet falsk videnskab.

Journalist Ole Toft fra Altinget tweetede: ”Danske Nordic Cochrane får (igen) hård kritik – nu i HPV-sag i Nature. Både fagligt og for at misbruge Cochranes troværdighed.“

Igen det pure opspind, og der var ingen som helst faglig kritik af vores videnskabelige arbejde i læserbrevet.

Professor i psykiatri Poul Videbech skrev på Facebook: ”Det Nordiske Cochrane Center får atter kritik – der bakkes op af det internationale Cochrane samarbejdes styregruppe. Denne gang i selveste Nature. Forrige gang var kritik af udtalelserne om psykofarmaka. Det er yderst bekymrende – er Det Nordiske Cochrane Center ved at nedlægge sig selv? Hvilken tragedie for Cochrane-arbejdet!“

Også det pure opspind. Vi blev ikke kritiseret af Cochranes styringsgruppe. Og vores kritik af psykofarmaka var videnskabeligt set særdeles velbegrundet.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre skrev på Facebook, at jeg havde udtalt mig imod HPV-vaccinen; at jeg havde misbrugt „Cochranes gode navn og rygte“; og at „to af de ledende folk i Cochrane bad forfatterne om at gå offentligt ud med denne information for at understrege, at dette ikke er Cochranes officielle holdning“.

Der var absolut intet om dette i brevet fra Cochranes styringsgruppe, og vi havde ikke udtalt os ”imod” HPV-vaccinen.

Line Emilie Fedders fra Styrelsen for Patientsikkerhed skrev: ”Er Nordic Cochrane stadig på finansloven mhb. på at lave uvildig forskning?“

Jeg har svært ved at forestille mig, at noget kan blive værre end dette. Middelalderen offentlige gabestok findes øjensynlig stadig i Danmark, til brug mod folk, der ikke har begået noget forkert, men har sagt, at Kejseren – i dette tilfælde EMA – ikke har noget tøj på.

Skyd, før du spørger!

Det er beskæmmende, at folk i ledende stillinger spreder nedsættende, ærekrænkende og falske kommentarer om noget, de ikke engang har sat sig ind i, før de trykker på send-knappen. Jeg tror ikke, en eneste af dem havde læst læserbrevet, fordi det klart fremgår, at det ikke var offentliggjort i Nature.

Denne amerikansk inspirerede ”skyd, før du spørger“-mentalitet undergraver deres autoritet og de institutioner, de repræsenterer, og udstiller også deres hykleri. Myndighederne har klaget højlydt over, at der spredes falske nyheder på sociale medier om farerne ved vacciner, mens de glad og gerne spreder falske rygter om en forskningsgruppe, hvis eneste interesse er at komme så tæt på sandheden som muligt.

Horribel censur fra Springer-koncernen

Redaktørerne af NPJ Vaccines opførte sig også tarveligt. Vi bad om at få lov til at svare på læserbrevet, hvilket blev efterkommet, men efter udveksling af utallige e-mails, der diskuterede petitesser i vores svar, var det stadig ikke blevet offentliggjort mere end to et halvt år senere, selvom vi havde imødekommet alle redaktørernes ønsker.

Som jeg har gjort rede for i min bog, ”The Chinese virus: killed millions and scientific freedom”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, var det ikke meningen, at vort svar nogensinde skulle offentliggøres. Den 16. februar 2020 mistede vi langt om længe tålmodigheden og skrev til Springer, at de kunne imødese et sagsanlæg, hvis de ikke havde udgivet vort svar inden den 1. marts. Det virkede. Svaret blev udgivet samme dag, fristen udløb.

Vi overbeviste på samme måde Springer til også at udgive – samme dag – vores systematiske oversigt af lodtrækningsforsøgene af HPV-vaccinerne, som byggede på det registreringsmateriale, firmaerne havde indleveret til myndighederne.

Springer udsatte os for horribel censur i begge tilfælde. Vores systematiske oversigt blev accepteret til udgivelse i marts 2019, men et år senere var den stadig ikke udgivet, selvom tidsskriftet lover offentliggørelse inden for 20 dage efter accept. Vores korrespondance med Springer fylder 66 sider, og vi havde fået 20 forskellige undskyldninger og en række bizarre, modstridende, og usandsynlige grunde til, at vores artikel ikke var blevet offentliggjort. Efterfølgende trak flere af redaktørerne sig, og en af dem fortalte os, at han var stærkt utilfreds med Springers åbenlyse censur.

Vi påviste i vores forskning, mod alle odds, fordi man havde anvendt aktive substanser i kontrolgrupperne, som også giver bivirkninger, at HPV-vaccinerne øger forekomsten af alvorlige lidelser i nervesystemet signifikant. Vi kaldte det en eksplorativ analyse, men det var den vigtigste af vores analyser, fordi det netop var mistænkte skader på det autonome nervesystem, som fik EMA til at vurdere vaccinesikkerheden i 2015 på opfordring af de danske myndigheder.

Senere hen er der fremkommet andre data, der tyder stærkt på, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kan forårsage invaliderende nerveskader.

Det er faktisk ikke så overraskende. Det kender man også fra andre vacciner, fx mod COVID-19 og mod influenza, hvor Pandemrix forårsagede narkolepsi. Men vi måtte åbenbart ikke dele vores viden om HPV-vaccinerne med andre.

Fri os for ”fake news” og censur

Når folk i ledende stillinger opfører sig som gadedrenge og spreder falske rygter uden at have sat sig ind i sagen, bliver jeg bekymret for, hvad det er for en falsk virkelighed, vi er på vej ind i. Denne amerikanisering af vort samfundsliv skal vi modarbejde. Tillid er altafgørende for, at vi i Danmark gang på gang havner i top i internationale undersøgelser af, hvor befolkningen er mest tilfreds med deres liv.

Under COVID-19 pandemien har vi set mange eksempler på fejlinformationer fra myndighederne, bl.a. om nødvendigheden af at slå 17 millioner mink ihjel; om mundbind, som ikke synes at have nogen som helst effekt; og om drastiske nedlukninger af samfundet. Det gav indtryk af politisk handlekraft, men var skadeligt.

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

Af
Thea Dyhrberg
-
0

EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel Havn. Byen, der i juli normalt er kendt for sin jazzfestival, sommerlige havneaktiviteter og den uovertrufne udsigt til de to ikoniske broer, skifter pludselig karakter. Den bliver levende historie.

Mandag den 21. juli får Middelfart nemlig fornemt besøg af mere end halvtreds bevaringsværdige træskibe, der alle deltager i kapsejladsen Fyn Rundt. Begivenheden, som gennem mere end fyrre år er blevet en hjørnesten i det maritime Danmark, falder sammen med årets Middelfart Jazz Festival, og det lover ifølge arrangørerne en festdag af de helt store.

Bent Frandsen, der er næstformand i Middelfart Jazz Festival, en rigtig lokal ildsjæl og en af hovedkræfterne bag arrangementet på havnen, ser frem mod dagen med stor begejstring.

»Det bliver helt fantastisk. Skibene passerer jo ikke bare forbi, de lægger rent faktisk til kaj ved havnen, hvor publikum får mulighed for at komme ombord på flere af dem og virkelig opleve historien på tæt hold,« fortæller Bent Frandsen og tilføjer, at arrangementet handler om mere end blot de majestætiske fartøjer.

»Vi sørger også for at skabe en fest omkring det hele. Vi stiller en scene op på Gammel Havn, og vi har arrangeret, at Lune Carlsen spiller musik mandag aften. Så det hele går op i en højere enhed.«

Bent Frandsen har været med til at arrangere besøget flere gange tidligere, og hans erfaring fortæller ham, at byens borgere og gæster står klar med åbne arme, når de store træskibe glider forbi Lillebæltsbroen og langsomt lægger til kaj.

»Det kommer selvfølgelig lidt an på vejret, men det plejer at trække rigtig mange mennesker til havnen – typisk mellem 1.000 og 1.500 gæster. Arrangementet er kendt lokalt, og det passer perfekt ind i sommerferien, både for os, der bor her, og for turisterne,« fortæller han.

At Middelfart i år kan byde skibene velkommen er dog ikke en selvfølge. Byerne skal hvert år byde ind på at få kapsejladsen til netop deres havn, og det kræver økonomisk engagement, timing og en vis portion held. Kampen om at få skibene til at lægge til er ofte hård, og mange byer står i kø for at blive værtsby.

Sidste år gik Middelfart glip af arrangementet, da skibene lagde til kaj i nabobyen Fredericia, og derfor føles glæden ekstra stor denne gang. Byens tætte historiske forbindelse til Lillebælt med skibsfart som en central del af dens identitet gør, at de gamle skibes besøg altid rammer noget helt særligt hos både lokale og besøgende. At skibene i år lægger ruten omkring Middelfart, giver samtidig byen en chance for at samle det bedste af to verdener – historiske skibe og jazz – på én gang.

»Det er jo ikke hvert år, at turen passer med at ligge til kaj her hos os, men i år gjorde den, og derfor var vi selvfølgelig klar med åbne arme,« siger næstformanden videre med tydelig begejstring.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at blive ved med at investere i de gamle skibes besøg? For Bent Frandsen handler det om oplevelsen, men også om det ansvar byen har for at videreformidle historien til kommende generationer.

»Der bliver jo færre og færre af disse gamle skibe. De er ekstremt dyre at holde ved lige, og meget af arbejdet med at bevare dem sker gennem støtte fra staten. Derfor er det også et krav, at publikum skal have adgang til skibene. Det giver en unik mulighed, også for unge mennesker, til at opleve historien. Man mærker virkelig fortiden og lærer, hvad de sejlede rundt med. For eksempel saltede fisk fra Norge og mange andre ting,« påpeger Bent Frandsen.

Og fordi træskibene kun sjældent viser sig i området, bliver fascinationen ekstra stærk, mener han.

»Hvis man kigger ud over Lillebælt fra Middelfart eller Fredericia til daglig, ser man jo næsten aldrig disse skibe – i hvert fald ikke i så stort et antal. Måske oplever man hen over sommeren enkelte skoleskibe, men synet af så mange historiske skibe med fulde sejl er virkelig noget særligt,« siger Bent Frandsen og fortsætter:

»Det at se de fantastisk flotte gamle skibe, når de kommer ind med fulde sejl under den nye Lillebæltsbro og sejler mod havnen, det er virkelig et flot syn.«

At træskibenes besøg falder sammen med Middelfart Jazz Festival er, som Bent Frandsen tidligere har understreget, en oplagt mulighed for at forbinde musikken med det maritime. Samtidig fremhæver han, at det ikke kun er stemningen, der vinder ved kombinationen, men muligvis også festivalens økonomi.

»Det betyder meget, fordi det samtidig kan give os et overskud til jazzmusikken under festivalen, hvis der altså bliver et overskud. Og samtidig skaber det en helt særlig stemning omkring havnen, som jeg ved, mange både lokale og turister glæder sig til.«

Han lover med en frisk bemærkning også godt vejr, inden han afrunder:

»Jeg tør godt love højt solskin og fint vejr. Men selvfølgelig ikke så vindstille, at skibene ikke kan sejle. Det ville jo være ærgerligt.«

Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation

Af
Andreas Andreassen
-
0

KENDTE. Komikeren Melvin Kakooza deler nu i en ærlig opdatering på Instagram, hvordan livet efter hans operation i 2021 stadig præges af frygt, tvivl og psykiske udfordringer.

Melvin fortæller, at han normalt bliver scannet én gang om året, men for et halvt år siden fandt lægerne noget, som de ikke kunne identificere, og besluttede derfor at gennemføre en ny scanning efter kun et halvt år. Dette satte gang i en voldsom følelsesmæssig reaktion hos Melvin.

»Bare det, at de ville kigge på det igen så hurtigt, satte gang i en masse frygt og tvivl. Alt det, der fulgte efter operationen, har været noget af det hårdeste,« skriver han.

Han beskriver, hvordan selve operationen blot var én ting – den virkelige kamp har været det psykiske pres bagefter: »Følelsen af at være ved siden af sig selv, det psykiske pres, og frygten for at miste livet – uden at vide hvornår eller hvordan.«

Efter den seneste scanning har Melvin fået at vide, at lægerne stadig holder øje med fundet, og han skal igen scannes om et halvt år. Oplevelsen efterlod ham følelsesmæssigt overvældet.

»Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede. En masse følelser, som er gået igennem kroppen de sidste halve år – faktisk siden dengang jeg blev udskrevet fra hospitalet,« fortæller han.

Melvin understreger vigtigheden af at tale åbent om det psykiske efterspil af alvorlig sygdom. Under et tidligere arrangement, »hjernetumor-dag«, hørte han en kvinde stille spørgsmål om, hvordan man håndterer de stærke følelser, der følger efter sygdom, hvilket fik ham til at erkende sin egen vrede og frustration.

»Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har talt nok om efterspillet. Så her sidder jeg. I bilen. Og græder. Ikke fordi jeg tror, jeg skal dø, men fordi frygten for det er kommet tættere på.«

Han håber, at hans åbenhed kan sætte mere fokus på det psykiske efterforløb af sygdom, og hvordan det påvirker både patienten selv og deres pårørende. Han slutter sin opdatering med et kort øjeblik af samhørighed med en fremmed mand i bilen ved siden af, hvor de tavst anerkendte hinanden med et smil, inden de kørte hver deres vej.

Næsten hver dag er det ved at gå galt ved danske togskinner

Af
Redaktionen
-
0

TRAFIK. Det er tæt på at gå helt galt næsten hver eneste dag ved jernbaneoverskæringer rundt om i landet. Nye tal fra Trafikstyrelsen, som forsikringsselskabet Gjensidige har fået adgang til, viser, at der alene de seneste to år er registreret over 700 episoder, hvor det har været lige ved og næsten.

Sidste år blev der registreret 313 såkaldte »forløbere« – situationer, hvor en kollision eller påkørsel var tæt på at finde sted. I 2023 var tallet endnu højere med 399 registrerede episoder.

I seks tilfælde i 2023 endte episoderne med egentlige kollisioner eller påkørsler, og samme antal ulykker blev registreret i 2024.

Selvom langt de fleste af episoderne heldigvis ikke ender i alvorlige ulykker, kan hændelserne stadig have store konsekvenser for de involverede personer. Ikke mindst lokomotivførerne oplever ofte store eftervirkninger.

»Det kan være en voldsom oplevelse for den enkelte pludselig at stå i en farlig situation med et tog som bilist, gående eller cyklist, men særligt for togførerne kan det være voldsomt ubehageligt og have en påvirkning længe efter,« siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

Hun understreger, at det især i sommerperioden er vigtigt at udvise ekstra opmærksomhed ved overskæringerne, da mange danskere er på ferie i områder, hvor trafikforholdene er nye og ukendte.

»Opmærksomhed er helt afgørende for at undgå de her situationer, og i værste tilfælde ulykker. Sørg for at orientere dig, når du er ved en jernbaneoverskæring, og respekter bomme og advarselslamper. For selvom du ikke kan se noget tog, så kan det sagtens komme indenfor meget kort tid,« siger Lene Rasmussen.

Hos Trafikstyrelsen vækker det høje antal forløbere bekymring. Kontorchef Laura Meyer Harrison kalder tallene »alt for høje« og understreger, at det aldrig er i orden at tage chancer ved overskæringerne.

»Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel med blinkende lys, advarselslyde og bommen nede. Heller ikke, hvis bommen er på vej op eller ned, og det måske ser ud til, at toget er langt væk. Det kan føre til alvorlige ulykker eller nærved-ulykker, som er en stor psykisk belastning for lokomotivførerne, der ofte ikke kan nå at bremse toget,« siger Laura Meyer Harrison.

Ribe Domkirke får ny lyskunst – kendt lysdesigner skal fremhæve kirken

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KUNST. Ribe Domkirke står allerede som en ikonisk bygning i Danmarks ældste by. Nu skal domkirkens unikke arkitektur fremhæves på en helt ny måde med en kunstnerisk udendørs belysning, der både respekterer den historiske middelalderbykerne og tager hensyn til det mørke himmelrum omkring Ribe.

Efter grundige forberedelser, herunder studieture til lysprojekter i Aarhus og København samt dialog med flere forskellige lysdesignere, har en enig styregruppe valgt lysdesigner Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes til opgaven. Hun står blandt andet bag lysdesignet på Bistrup Kirke og Glyptoteket i København og har stor erfaring med både indendørs og udendørs lyssætning.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig over valget af Iben Winther Orton, som han mener er det helt rigtige valg til at løse denne betydningsfulde opgave for Ribe.

»Jeg glæder mig over, at vi med valget af en dygtig designer nu er kommet et skridt videre mod at få sat nyt lys på Ribe Domkirke. Der er ingen tvivl om, at den nye belysning vil bidrage til at fremhæve vores smukke domkirke endnu mere, til glæde for både ripensere og alle andre, som lægger vejen forbi, og jeg ser frem til at se resultatet. Samtidig vil jeg gerne sige en stor tak til alle, som har valgt at støtte projektet økonomisk og dermed være med til at sikre, at det kan blive til virkelighed,« siger Jesper Frost Rasmussen.

Lysdesigner Iben Winther Orton ser frem til den krævende opgave med stor begejstring og understreger, at hendes lysdesign skal være diskret og nænsomt for at respektere både kirken og den omkringliggende natur.

»Ribe Domkirke er oplevelsen af at være til stede som en del af by og land, af fast grund under fødderne og den åbne himmel, af fortid og nutid. Lysdesignet bør derfor være helt blændingsfrit, meget anonymt og blødt, som om der slet ikke var lys på. Domkirken står i egen ret. Det gælder om at få kirkemuren og bygningens form til at gløde i mørket, uden at det opleves som en ’oplysning’. Kirken skal ikke oplyses, og der skal ikke fremhæves specifikke detaljer med mange forskellige lysarmaturer,« fortæller Iben Winther Orton.

Hun fremhæver også Esbjerg Kommunes fokus på såkaldt Dark Sky, som indebærer, at lysforureningen skal holdes på et absolut minimum.

»Her er store mængder af blå og grøn biodiversitet og himmellegeme med fugle. Himlen er stor her. Også i natten, som vi skal være nænsomme og varsomme med at lyse op. Mørkets lys, kalder jeg det. I mørkets lys kan man arbejde med de helt, helt lave lysniveauer og opnå en meget stor visuel effekt. Det handler om kontrastforhold og blændingsforhold,« uddyber lysdesigneren.

Projektet er en del af områdefornyelsen i Ribe og har som formål at skabe en høj arkitektonisk og lysdesignmæssig kvalitet, som samtidig er bæredygtig og langtidsholdbar. I lyssætningen skal der desuden tages hensyn til naboer med boliger tæt ved Domkirkepladsen samt områdets kulturmiljø.

Styregruppen for projektet består af repræsentanter fra Ribe Domsogns Menighedsråd, Ribe Byforum, Ribe Lokalråd Midt, Ribe Handelsstandsforening, Ribe Bykernes Beboerforening og Esbjerg Kommune. Vicedirektør Peer M. Rexen fra Esbjerg Kommune fungerer som formand.

Projektet modtager økonomisk støtte fra ObbekjerFonden, flere lokale bidragsydere samt Esbjerg Kommune. Den nye belysning forventes at stå klar i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027.

Danske bueskytter får stort rygstød frem mod OL

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Danske bueskytter får nu et massivt rygstød frem mod OL i Los Angeles 2028. Den populære bueskydningsdisciplin Compound Mix bliver nemlig en del af Team Danmarks støttekoncept i perioden 2025-2026. Det skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.

Tilbage i april blev det annonceret, at Compound Mix for første gang bliver en olympisk disciplin til OL i 2028. Det var en stor nyhed for dansk bueskydning, hvor atleterne i flere år har leveret resultater i verdensklasse.

Derfor er glæden også stor hos Bueskydning Danmark over, at Team Danmark nu officielt har valgt at støtte disciplinen økonomisk. Sportschef Kenn Romme kalder aftalen en »åbenlys gamechanger«.

»Vi har store ambitioner med vores olympiske satsning, og det er enormt glædeligt, at Team Danmark også ser potentialet i et samarbejde. Vi har i de seneste år været dominerende på verdensplan i compound-disciplinen, og den position vil vi gerne fastholde. Med aftalen her ser vi gode muligheder for, at det kan lykkes, og det vækker stor glæde og optimisme i hele Bueskydning Danmark,« siger Kenn Romme.

Bueskydning Danmark er nu indplaceret som innovationsstøttet forbund i perioden 1. juli 2025 frem til 31. december 2026, med mulighed for forlængelse. Konkret betyder aftalen, at Team Danmark har bevilget 400.000 kroner allerede i 2025.

I løbet af efteråret 2025 begynder arbejdet med at afklare, hvilke yderligere ressourcer og ekspertindsatser, der skal prioriteres i 2026 for at styrke satsningen frem mod OL.

Også Taekwondo får støtte

Også Dansk Taekwondo Forbund får nu en solid økonomisk håndsrækning frem mod OL i Los Angeles. Team Danmark støtter i 2025 med 500.000 kroner via Det Fælles Elitebudget, og yderligere 220.000 kroner er bevilget fra Salling Fondene.

Pengene skal sikre optimale forhold for landets bedste taekwondo-atleter gennem træningslejre, konkurrencer og præstationsfremmende tiltag i samarbejde med Team Danmarks eksperter.

Begge discipliner er dermed officielt på vej mod OL med nye, markante økonomiske kræfter i ryggen.

1...777879...462Side 78 af 462