Heroiske Kolding besejrede AaB trods rødt kort og brændt straffe

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det skulle være en svær opgave mod AaB, der netop er rykket ned fra Superligaen, men det lod Kolding IF sig ikke mærke af. De viste både mod, vilje og karakterstyrke i sæsonåbneren, hvor et spektakulært langskudsmål og heroisk forsvarsspil sikrede hjemmeholdet sejren foran 2941 tilskuere på Autocentralen Park.

Det blev dramatisk allerede fra kampens indledning. Kolding IF satte sig tungt på begivenhederne med flere fine chancer og fik efter blot 15 minutter en gylden mulighed for at åbne scoringen fra straffesparkspletten. Men hjemmeholdets offensive profil, Sterling Yateke, fik ikke den ønskede start på opgøret, da han sendte sit spark lige i favnen på AaB-keeper Vincent Muller.

Trods det brændte straffespark fortsatte Kolding ufortrødent presset, og AaB havde svært ved at finde rytmen. Flere gode kombinationer og offensive indslag gav hjemmeholdet et tydeligt overtag i første halvleg, men efter 42 minutters spil fik kampen et dramatisk vendepunkt. Ari Leifsson blev fanget som sidste mand og bremsede AaBs Kelvin John med et mindre frispark, hvilket medførte direkte rødt kort og reducerede Kolding til ti mand.

Men i stedet for at falde sammen, reagerede Kolding forbilledligt efter pausen. Trods undertal lykkedes det dem fortsat at skabe gode muligheder. I anden halvlegs start kunne hjemmeholdet flere gange have bragt sig i front, og AaB måtte fortsat se sig presset tilbage af et hårdtarbejdende hjemmehold.

AaB’s offensive es Mathias Jørgensen fik en god mulighed efter 53 minutter, men hans aflevering ind mod midten af feltet blev hurtigt opsnappet af Kolding-forsvaret. Et minut senere skulle stadion eksplodere i glæde. Han var i tankerne nok på vej til Norges FK Bodø/Glimt.

Sterling Yateke tog spektakulært revanche for det brændte straffe, da han fra omkring 40 meter hamrede bolden mod mål. Et vildt langskud, der fangede AaB-keeperen ude af position, strøg direkte i nettet, og stadion eksploderede i eufori.

Efter scoringen intensiverede Kolding deres pres, og blot få minutter efter føringsmålet var Yateke igen tæt på at øge føringen til 2-0, men hans forsøg sneg sig snært forbi mål.

AaB var tydeligt rystede, og først efter 77 minutter fik de igen en stor mulighed. Mathias Jørgensen fik sendt et skud i sidenettet, og AaB-fansene råbte forgæves efter straffe, da dommerens fløjte forblev tavs.

Hjemmeholdet havde også muligheder for at lukke kampen endeligt. Efter 90 minutter sendte Meinhard Olsen et følt skud mod mål, men forsøget blev blokeret til hjørnespark.

Efter 92 minutter blev Sterling Yateke fortjent hyldet af publikum, da han blev klappet fra banen, og indskifteren Mads Pedersen kom ind for at sikre sejren i hus.

Slutningen af kampen blev dramatisk med hele otte minutters tillægstid som følge af indlagte drikkepauser. AaB fik mobiliseret et sent pres mod Kolding-målet, men målmand Lennart Moser blev kampens store helt. Særligt i kampens døende minutter leverede han en stribe klasseredninger, hvor især den sidste redning med brystkassen fik stadion til at eksplodere i jubel.

Efter otte lange minutter med hjørnespark, konstante indlæg, lange indkast og pres kunne dommeren endelig fløjte kampen af. Kolding IF kunne dermed juble over en drømmestart på Betinia Ligaen, mens AaB må se realiteterne i øjnene: vejen tilbage til Superligaen bliver ingen nem opgave.

Kampens store oplevelse var uden tvivl Sterling Yatekes spektakulære langskudsmål, men sejren blev også grundlagt af holdets ukuelige vilje og målmand Lennart Mosers afgørende aktioner til sidst.

Kolding IF – AaB: 1-0 (0-0)

Mål:
1-0 Sterling Yateke (55.)

Rødt kort: Ari Leifsson (43.)

Gule kort: Lennart Moser (73.), Christian Vestergaard (77.), Frederik Møller (88.)

Tilskuertal: 2941

DMI varsler skybrud og kraftig torden over store dele af landet

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Fredag den 18. juli har DMI udsendt et varsel om kraftige lokale byger med skybrud og risiko for torden over flere dele af landet.

Varslet gælder Vest-, Midt- og Sønderjylland samt hele Fyn. Derudover er der en øget risiko for kraftige byger med skybrud og torden i Vest- og Nordsjælland, Himmerland, Skanderborg og Århus NV.

Selvom mange steder oplever sol og næsten skyfri himmel, vil der i løbet af dagen kunne dannes kraftige lokale byger med risiko for både torden og skybrud. DMI oplyser, at enkelte byger kan være så intense, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time – enkelte steder helt op til 30-35 mm på samme korte tid. Dermed er risikoen for skybrud, eller endda dobbelt skybrud, ganske betydelig.

Ifølge DMI defineres et skybrud ved mindst 15 mm nedbør inden for 30 minutter.

Årsagen til de kraftige byger er en ustabil og meget fugtig atmosfære over landet. Der hersker dog usikkerhed om, præcis hvor bygerne vil opstå, og hvor voldsomme de bliver. Derfor opfordrer DMI til ekstra opmærksomhed, især hvis man befinder sig i områderne omfattet af varslet.

Varmt sommervejr vender tilbage – weekend med op til 27 grader i vente

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer.

Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen sig torsdag mod syd og svækkes gradvist. En tilhørende frontzone betyder dog, at især den sydlige del af landet vil starte dagen med skyer og stedvis lidt regn eller spredte byger.

Men i løbet af torsdagen vil vejret hurtigt klare op nordfra. Varm luft strømmer ned over landet fra Sverige og giver eftermiddagsvarme på mellem 22 og 27 grader – med Nordjylland som det varmeste sted. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan der dog lokalt forekomme enkelte byger, eventuelt med torden, mens man i det nordjyske slipper helt uden regn.

Weekend med ægte sommervarme

Fredag, lørdag og søndag står solen for alvor på programmet med ægte sommervarme over hele landet. Alle tre dage forventes temperaturer på over 25 grader, og kun ganske få steder kan eftermiddagsvarmen udløse lokale byger.

Dermed er det perfekte betingelser for strandture, grillarrangementer og andre udendørs aktiviteter i sommerlandet.

Ét år i Europa-Parlamentet: »Tempoet er højt, men der er stadig mere at kæmpe for«

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. For nøjagtigt et år siden satte Niels Flemming Hansen for første gang sine ben i Europa-Parlamentet som nyvalgt medlem af den store konservative EPP-gruppe. Med et solidt blik for de små og mellemstore virksomheder satte han sig straks i centrum af det politiske maskinrum i Bruxelles, og han har ikke sænket tempoet siden.

»Det har været et travlt, men utroligt spændende år,« siger Niels Flemming Hansen, der allerede har fundet sin plads som næstformand i SME Europe, formand for SME Circle og medformand i SME Intergroup.

Opgaven har fra begyndelsen været klar: at sikre bedre vilkår og en stærkere stemme til Europas små og mellemstore virksomheder. Et mål, som ifølge Hansen kræver vedvarende fokus og samarbejde på tværs af politiske grupperinger.

»Det handler om at finde fælles fodslag. Vi samler parlamentsmedlemmer fra alle hjørner af Europa, og selv om vi ofte er politisk uenige, så deler vi alle en fælles ambition om at styrke små virksomheder. Det er afgørende for Europas fremtid,« lyder det fra Hansen.

Han har samtidig kastet sig over komplekse forhandlinger som rapporteur for EPP om InvestEU-programmet i ITRE-udvalget, der skal sikre investeringer i innovation, vækst og grøn omstilling på tværs af medlemslandene.

»Det har været en fascinerende og udfordrende opgave at forhandle en stærk og brugbar udtalelse igennem, og jeg glæder mig allerede til at fortsætte arbejdet efter sommerferien,« siger Hansen.

På den mere overordnede europæiske dagsorden har Hansen bidraget til, at forsvarspolitikken nu også retter blikket mod Europas nordlige grænser, herunder Arktis.

»Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, hvor afgørende vores nordlige grænser er for Europas samlede sikkerhed. Det glæder mig, at vi har fået dette på dagsordenen.«

Selvom hverdagen i Bruxelles ofte er hektisk, værdsætter Hansen tiden hjemme i Danmark, hvor han kobler af med familien, morgenbadeture fra badebroen og verdenssituationen diskuteret over en kop kaffe.

»Det giver energi til arbejdet,« understreger han.

Men trods succesen og det første års mange milepæle, understreger Niels Flemming Hansen, at der stadig er meget at gøre:

»Vi skal fortsat arbejde målrettet for et stærkere forsvar, sikre Europas energiuafhængighed, hjælpe SMV’erne og skubbe på den grønne omstilling. Jeg er mere end klar til at fortsætte kampen.«

Han takker afslutningsvis sine vælgere for opbakningen:

»Uden den kunne jeg ikke stå så stærkt i Bruxelles.«

Ustadigt sommervejr fortsætter: »Risiko for kraftige skybrud og lokale tordenbyger«

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.

Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.

Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.

»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.

Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.

»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.

Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.

»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.

Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.

»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.

Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.

Mand fremstilles i retten efter brandstiftelse i egen lejlighed — to naboer evakueret

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En mand er blevet sigtet for at sætte ild til sin egen lejlighed i Norgesgade i Fredericia. Det oplyser vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 19.26 lørdag aften, hvorefter politi og brandvæsen hurtigt rykkede ud til stedet. Her blev to andre beboere fra ejendommen evakueret.

»Vi har sigtet en mand for at sætte ild til egen lejlighed. Han er sigtet efter straffelovens paragraf 180,« fortæller Andreas Juul.

Paragraffen omhandler forsætlig brandstiftelse, hvor der sættes ild til bygninger eller genstande under omstændigheder, der medfører fare for andre mennesker.

Manden bliver søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Der er ikke meldinger om tilskadekomne, men branden har medført materielle skader på lejligheden. Politiet ønsker endnu ikke at udtale sig nærmere om motiv eller baggrund for branden.

Ud over sagen fra Fredericia oplyser vagtchefen også, at politiet søndag formiddag er involveret i endnu en fremstilling i Retten i Kolding.

»Der foregår en anden fremstilling i øjeblikket i Kolding, hvor der er dørlukning. Vi kan derfor ikke oplyse yderligere, end at en person fremstilles sigtet for voldtægt,« slutter Andreas Juul.

Medicin mod forhøjet kolesterol kan redde liv: Danske forskere påviser vigtig effekt mod livstruende sygdom

Af
Andreas Andreassen
-
0

VIDEN. En udposning på legemspulsåren er en farlig lidelse, som især rammer danske mænd over 65 år. Sygdommen giver sjældent symptomer, før det pludselig er for sent. Men nu viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH), at medicin mod forhøjet kolesterol effektivt kan bremse udviklingen af udposningerne og dermed forhindre dødsfald.

En udposning på legemspulsåren – også kaldet en abdominal aortaaneurisme – opstår, når væggen i kroppens største pulsåre svækkes og begynder at bule ud, typisk i maveregionen over navlen. Hvis udposningen vokser tilstrækkeligt, risikerer man, at den brister, og det har ofte fatale følger.

»I vores nye studie har vi fundet ud af, at kolesterolsænkende medicin – såkaldte statiner – klart og sikkert reducerer hastigheden, hvormed udposningerne vokser,« fortæller Jes Lindholt, professor i karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og OUH, der er en af forskerne bag studiet.

Han fortsætter:

»Medicinen kan hjælpe os med at forebygge behovet for operationer, som ellers skulle forhindre en livstruende bristning. Det betyder, at vi kan redde flere liv, samtidig med at vi sparer penge på operationer.«

Billig medicin med stor effekt
Forskerne har undersøgt effekten ved hjælp af data fra to store danske screeningundersøgelser (VIVA og DANCAVAS), hvor knap 1000 danske mænd mellem 65 og 74 år blev fulgt gennem flere år med årlige ultralydsscanninger.

»Vi kunne se, at udposningerne i gennemsnit voksede halvt så hurtigt hos personer, der fik den anbefalede maksimale dosis af statiner,« fortæller Joachim Skovbo, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut på SDU.

»Derudover viste studiet, at en fordobling af dosis var forbundet med næsten 20 % lavere risiko for både operation, bristning og død hver især. Vi forventer faktisk, at den reelle effekt er endnu højere, da de undersøgte personer i gennemsnit kun tog en halv dagsdosis, hvor den anbefalede dosis typisk er højere,« forklarer han.

Behov for nationale screeningprogrammer
Udposningerne opdages sjældent, før det er for sent, da de ofte ikke giver symptomer. Derfor anbefaler forskerne en national screening af danske mænd fra 65-årsalderen, hvilket allerede praktiseres i Storbritannien, Sverige og Tyskland.

»En screening tager kun omkring fem minutter med ultralyd, og den skal kun foretages én gang. Den væsentligste omkostning ved screeningsprogrammerne er operationerne. Hvis vi kan forebygge en stor del af operationerne og samtidig redde ekstra liv, bliver screeningsprogrammer endnu mere omkostningseffektive,« siger Jes Lindholt og fortsætter:

»Det er vanskeligt at se, hvad der nu kan tale imod at indføre national screening i Danmark.«

Joachim Skovbo supplerer:

»Patienter med udposning har næsten tre gange større risiko for også at blive ramt af andre hjerte-kar-sygdomme. Derfor kan tidlig opdagelse og forebyggende behandling med statiner potentielt forbedre livskvaliteten betydeligt for mange mennesker.«

FAKTA

Udposning på legemspulsåren (abdominal aortaaneurisme)

  • En udposning, som opstår når karvæggen svækkes.
  • Rammer især mænd mellem 65-74 år (3-4 %). Kvinder rammes langt sjældnere (<1 %).
  • En udposning, der brister, er ofte dødelig.
  • Patienter har 2-3 gange højere risiko for at dø af andre hjerte-kar-sygdomme.

Statiner

  • Kolesterolsænkende medicin, der reducerer risikoen for blodpropper.
  • En vigtig forebyggende behandling af hjerte-kar-sygdomme.
  • Reducerer væksten af udposninger på legemspulsåren med næsten 50 %.

Om forskningsprojektet

  • Forskerne har anvendt data fra to store danske screeningsstudier: VIVA og DANCAVAS.
  • Studiet er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift for hjerte-kar-sygdomme, Circulation.
  • Finansieret af bl.a. EU, Region Midtjylland og Syddanmark, Danmarks Frie Forskningsfond og Hjerteforeningen.

Studiet kan læses her:
Cirkulation – American Heart Association

Emma og Oscar topper listen over navne til nyfødte i 2024

Af
Andreas Andreassen
-
0

NAVNE. Emma og Oscar var danskernes foretrukne navne til nyfødte i 2024. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Ud af 1.000 nyfødte piger fik 16 navnet Emma, og blandt drengene var det tilsvarende 16 ud af 1.000, der blev døbt Oscar. Begge navne har tidligere ligget øverst på listen, men i 2024 vendte de altså tilbage til førstepladsen efter en kort pause.

På pigernes side blev Emma efterfulgt af Ella og Luna, mens Oscar hos drengene blev efterfulgt af Carl og William.

Nye navne på fremmarch

Der var flere spændende nyheder på årets liste. Kaja og Gry var begge nye på pigernes top-50-liste, mens drengenes liste bød velkommen til Atlas, Vilhelm og Bjørn.

Årets højdespringer blandt pigerne var navnet Kaja, som sprang 21 pladser op på listen og dermed indtog en 47.-plads. Til gengæld gik det nedad for Liva og Andrea, der begge faldt flere pladser og endte henholdsvis på nummer 39 og 45. Rosa og Sofie faldt helt ud af pigernes top-50-liste.

Hos drengene tog navnet Atlas det største spring. Navnet steg hele 33 pladser og kom ind på listen som nummer 42 efter at have ligget helt nede på en 75.-plads året før. Omvendt måtte Villads tage et stort fald og røg fra nummer 48 til nummer 64, mens Leo og Christian helt forsvandt ud af listen.

Geografiske forskelle

Selvom Emma og Oscar samlet set toppede listen på landsplan, var der tydelige regionale forskelle. Navnet Oscar var mest populært i Østsjælland, mens Emma toppede listen i Sydjylland.

Top-10 pigenavne i 2024

  1. Emma (445 piger)
  2. Ella (437 piger)
  3. Luna (423 piger)
  4. Alma (415 piger)
  5. Frida (408 piger)
  6. Olivia (390 piger)
  7. Ida (387 piger)
  8. Agnes (382 piger)
  9. Karla (379 piger)
  10. Nora (373 piger)

Top-10 drengenavne i 2024

  1. Oscar (483 drenge)
  2. Carl (466 drenge)
  3. William (457 drenge)
  4. Noah (440 drenge)
  5. August (437 drenge)
  6. Aksel (429 drenge)
  7. Emil (428 drenge)
  8. Oliver (423 drenge)
  9. Alfred (414 drenge)
  10. Theo (393 drenge)

»Drop detailstyringen – giv plads til flere speciallæger«

Af
John Rasmussen
-
0

Politisk detailstyring kan spænde ben for både patienter og læger, således også for speciallægeuddannelser. I årevis har ministerier og regioner fastlåst antallet af hoveduddannelsesforløb efter modeller i stedet for efter det akutte behov på hospitalsgangene.

Netop derfor er den nye aftale, der åbner for markant flere speciallægepladser og et mere smidigt uddannelsesforløb, et kærkomment tiltag. Når systemet giver dygtige læger mulighed for hurtigere og mere forudsigeligt at blive specialister, vinder alle. Dog er det vigtigt, at den private sektor ikke glemmes, og dens behov bør inddrages i dimensioneringsplanen. Selvom de private hospitaler varetager en stor del af behandlingerne inden for visse specialer, tages der i dag ikke tilstrækkeligt hensyn til deres personalebehov. Dette betyder, at man ender med for få speciallæger, som afdelingerne så må kæmpe om. Det gælder f.eks. ortopædkirurgi.

Så lad os bruge den nye aftale som løftestang til reelle liberaliseringer. Luk private klinikker ind som uddannelsessteder (og honorér dem tilstrækkeligt for det). Allerede i dag tilbyder 8 % af de private sundhedsvirksomheder uddannelsesforløb, men der er potentiale til mere. Dette vil desuden styrke de fremtidige speciallægers mulighed for at blive introduceret til forskellige sektorer under deres uddannelse.

Danmark har brug for flere hænder. Hvis vi styrker det offentligt-private samarbejde, vil kapacitet, kvalitet og klinisk innovation vokse hurtigere, end noget ministerielt styringsværktøj kan nå at justere. Sådan sikrer vi, at både næste generation af læger og de patienter, de kæmper for, får et sundhedsvæsen i verdensklasse baseret på tillid frem for detailstyring.

Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig en personlig lærestreg.

Ugen blev indledt dramatisk med et mistillidsvotum mod EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det var en rumænsk medlem af parlamentet fra den nationalkonservative gruppe ECR, som stod bag forslaget. Som ventet samlede votummet dog ikke tilstrækkelig støtte til at vælte von der Leyen. Ifølge Niels Flemming Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, var udfaldet det eneste ansvarlige:

»Når man ser på de alvorlige kriser, verden står over for lige nu, ville det også være direkte uansvarligt at kaste EU ud i en ledelseskrise,« lyder det fra Niels Flemming Hansen.

Ugen bød også på besøg af statsminister Mette Frederiksen, som gæstede plenarsalen i anledning af det danske EU-formandskab. Hansen havde et klart budskab til statsministeren:

»Der er brug for handlekraft fra alle sider, hvis vi skal sikre Europas fremtid. Det kræver et stærkt samarbejde i Rådet, men ikke mindst også her i Parlamentet, især mellem EPP, som jeg repræsenterer, og den socialdemokratiske gruppe S&D.«

Men ugen gav også anledning til en personlig lærestreg, indrømmer Niels Flemming Hansen ærligt. Under en vigtig afstemning om at fremskynde EU’s klimalov begik han en ærgerlig fejl:

»Under en vigtig afstemning om at fremskynde klimaloven glemte jeg ganske enkelt at sætte mit stemmekort i boksen.«

Fejlen var særlig frustrerende, fordi Hansen aktivt arbejder på at trække sin egen gruppe, EPP, i en grønnere retning. Det betyder ofte, at han går imod sin gruppe, når han vurderer, at linjen ikke er ambitiøs nok. Netop denne gang blev stemmen imidlertid ikke registreret:

»Det ærgrer mig virkelig. Denne gang gik det galt, og min stemme blev ikke talt med. Jeg glæder mig dog til at stemme for forslaget, når det kommer op igen senere på året. Men hold op, hvor er det frustrerende, at det ikke skete denne gang,« siger Niels Flemming Hansen.

Han ser nu frem mod arbejdet efter sommerferien – og lover én ting med sikkerhed:

»Fremover dobbelttjekker jeg altid, om stemmekortet er sat i.«

1...767778...462Side 77 af 462