28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen af i alt 135 kilo kokain til Danmark.

Ifølge anklagemyndigheden skete forbrydelserne over to perioder. Fra april 2020 til marts 2021 medvirkede den nu dømte til, at en bagmand organiserede indsmuglingen af 120 kilo kokain. Hans opgave var at modtage betalinger fra salg af kokain i Københavnsområdet og i Odense og herefter aflevere pengene til medgerningsmænd. Det finansierede nye indkøb af kokain. Den 28-årige modtog mindst 2,6 millioner kroner og afleverede mindst 1,3 millioner kroner.

Koordineringen af betalinger og aflevering af udbytte foregik gennem krypteret kommunikation på platformen SKY ECC.

Tilståelsen omfattede også et nyere forhold begået i april 2024, hvor den 28-årige stod for at modtage betaling i forbindelse med indsmuglingen af yderligere 15 kilo kokain. Dette forhold indgår i et større sagskompleks, hvor 11 personer i juni 2024 blev anholdt og sigtet for indsmugling og distribution af i alt 234 kilo kokain.

Syv personer er indtil nu blevet dømt i komplekset. Blandt dem en 34-årig mand, der i januar 2025 i en ankesag ved landsretten blev idømt 12 års fængsel for at have modtaget, opbevaret og videredistribueret ikke under 120 kilo kokain.

Specialanklager i NSK, Laura Jensen, udtaler sig om dommen. »Den dømte i sagen har spillet en nødvendig rolle i, at indsmuglingen har kunnet finde sted. Han har arbejdet tæt sammen med den formodede bagmand i sagen, og han har som pengemand stået for narkotikaorganisationens inddrivelse og aflevering af penge. Jeg er tilfreds med, at retten på trods af tilståelsesrabatten, har udmålt en markant straf, der afspejler tiltaltes medansvar for, at massive mængder kokain er solgt i Danmark.«

Den 28-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Kun 3 ud af 24 sosu-elever fik kontrakt – på trods af advarsel om massiv mangel

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. Det er efterhånden bredt anerkendt, at Danmark står med en stor udfordring i ældreplejen. Manglen på hænder og hjerter mærkes allerede, når kommuner og regioner melder om stillinger, der ikke kan besættes, og ifølge fagforbundet FOA vil problemet kun vokse i de kommende år. I 2030 vil der mangle omkring 13.500 social- og sundhedsansatte, og ti år senere vil underskuddet være tæt på 25.000 fuldtidsstillinger. Det svarer til næsten hver fjerde af de medarbejdere, der i dag bærer ældreplejen.

I Fredericia er behovet beregnet til 28 procent flere ansatte end i dag, i Vejle 27 procent, i Kolding 25,3 procent og i Horsens 31,4 procent. Alle fire kommuner ligger dermed over landsgennemsnittet på 23,4 procent. Det er samtidig netop i disse kommuner, at Social- og Sundhedsskolen Fredericia–Vejle–Horsens har sine afdelinger og uddanner de elever, der skal være en del af fremtidens arbejdsstyrke.

Sætter man de dystre prognoser op imod virkeligheden på skolens gange, bliver kontrasten tydelig. I Fredericia oplever man blandt andet, at kun tre ud af 24 elever på Grundforløb 2 har fået en ansættelseskontrakt i kommunen.

»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. De har kun overblik over de elever, der er ansat, og det kunne de nikke genkendende til,« fortæller skolens direktør Jacob Bro.

For eleverne har det en meget konkret betydning, om de går ind i det første halve år af deres uddannelse med en kontrakt i hånden eller må nøjes med SU. Forskellen mærkes både på pengepungen og måske også på følelsen af at høre til.

»Det kan have en indflydelse på motivationen, at jeg sidder her på SU, mens min sidemand har en ansættelseskontrakt. Vi ved fra undersøgelser, at det øger chancen for at gennemføre, når eleverne er ansat. Det styrker deres faglige identitet og tilknytning til uddannelsen,« forklarer direktøren.

Mens politikerne igen og igen fremhæver den store mangel på arbejdskraft i ældreplejen, møder de unge på Social- og Sundhedsskolen en virkelighed, der ser anderledes ud.

»Der er et dilemma, for vi hører det alle sammen, at vi mangler arbejdskraft. Derfor kan det være demotiverende for den enkelte elev at høre, at man mangles, men at man ikke har en ansættelse,« siger Jacob Bro.

På skolen hersker der usikkerhed om, hvad der egentlig ligger bag, at så mange elever står uden kontrakt.

»Det kan jo være, at de sidder her uden at have søgt. Der kan være mange grunde. Nogle har måske søgt for sent, andre har overset fristen, eller der kan være misforståelser og uvidenhed. Det er netop derfor, vi gerne vil i dialog med kommunen, så vi i fællesskab kan tage fat i eleverne og finde ud af, hvad årsagerne er,« forklarer han.

Derfor har skolen inviteret kommunen til at sætte sig ved bordet. For når både elever og arbejdspladser taber på, at unge går igennem det første halve år uden en kontrakt, giver det ifølge Jacob Bro mening at finde løsninger sammen i stedet for at pege fingre ad hinanden.

»Vi har sagt, kom ud og få en kop kaffe med en stak ansættelseskontrakter under armen. For man kan godt ansætte elever, selvom de er startet. Vi tror ikke, at det er et bevidst valg, at der kun er ansat tre. Derfor er vi også overbeviste om, at der kan findes løsninger,« siger direktøren.

Han lægger samtidig vægt på, at problemstillingen ikke begrænser sig til Fredericia.

»Det her handler ikke kun om Fredericia. Næsten halvdelen af vores grundforløb 2-elever har ikke en ansættelseskontrakt. Og vi ved, at det har indflydelse på, om de gennemfører deres uddannelse. Det er en generel udfordring, vi ser på tværs,« understreger Jacob Bro.

Derfor er hans budskab til kommunerne enkelt.

»Hvis vi skal have ændret den mangel, vi står overfor, skal vi have uddannet flere. Derfor skal vi i fællesskab se på, hvad årsagerne er til, at eleverne ikke bliver ansat, og så skal vi have ændret dem,« slutter han.

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet kampe eller trænet fast på topniveau.

Det står klart efter at landstræner Brian Riemer mandag har offentliggjort truppen til VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland i september.

Christian Eriksen har været et af de største navne på det danske landshold i mere end ti år og har normalt været selvskrevet til en plads i truppen. Men situationen er nu en anden. Efter afskeden med Manchester United har fynboen ikke længere en klub at spille i, og det har fået Brian Riemer til at se bort fra ham.

I juni spillede Eriksen sin foreløbig sidste kamp i rødt og hvidt, da Danmark mødte Litauen i Odense. Her bidrog han med en scoring, men det bliver altså ikke til en gentagelse, når de næste vigtige kvalifikationskampe venter.

Brian Riemer sagde i slutningen af juli, at han havde svært ved at forestille sig, at man kunne spille på landsholdet i september, hvis man ikke havde en fodboldklub. De ord lever han nu op til.

Danmark spiller mod Skotland i Parken den 5. september, mens Grækenland venter på udebane den 8. september. Dermed må landsholdet for første gang i mange år klare sig uden en af de mest rutinerede profiler.

Staten er ikke Ørsteds bank

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Ørsted har i årevis været symbolet på Danmarks grønne ambitioner. En national stolthed, en grøn eksportsucces og en virksomhed, der på papiret skulle vise verden, at en statslig aktør kan være både ansvarlig og konkurrencedygtig. Men anno 2025 står billedet i et helt andet lys.

På få år er Ørsteds aktiekurs kollapset. De amerikanske projekter er endt i juridiske slagsmål, regulatoriske katastrofer og milliardtab. Finansieringsplaner, der var bygget på farm-downs og projektfinansiering, er brudt sammen. Derfor står vi nu med en stat, der som hovedaktionær tvinges til at poste yderligere 30 milliarder kroner i en aktieemission, som i alt skal skaffe Ørsted 60 milliarder. For at redde, hvad der reddes kan.

Det er ikke småpenge. Det er skatteydernes penge. Det svarer til godt 5.600 kroner pr. dansker. Og spørgsmålet er: Har vi som borgere egentlig sagt ja til at være bank for Ørsted?

Mens staten lægger milliarder, kører der samtidig en skattesag, som potentielt kan koste Fredericia Kommune over 300 millioner kroner. Ørsted mener, de ikke skal betale selskabsskat i Danmark på samme måde som andre virksomheder – selv om selskabet udspringer af den danske energisektor og stadig har hovedkontor her. Det betyder i praksis, at byen, der huser selskabet, står til at miste et trecifret millionbeløb.

Lokalt i Fredericia har man for længst lugtet lunten. Det er netop baggrunden for, at byens politikere bad ADP’s ledelse om at sikre sig i tilfælde af, at Ørsted sagde: ”Vi betaler jer nul.” Resultatet blev et salg af aktier i ADP til en ny, interessant partner, som kan tilføje værdi og udvikling – men også et klart tegn på, at man ikke længere stoler på Ørsted som en stabil bidragyder til byens økonomi.

Alligevel er de politiske reaktioner på Christiansborg til at overse. Når landets største erhvervssag lige nu både handler om, at staten redder Ørsted med milliarder, og at samme Ørsted forsøger at undgå at betale skat i Danmark, burde der lyde en storm af kritiske røster. Men de fleste ledende politikere er tavse.

Ingen stiller spørgsmålet: Hvorfor skal staten agere bank for en virksomhed, der selv har drevet sig i knæ? Ingen spørger, hvorfor det er acceptabelt, at et selskab, der beder om redning, samtidig nægter at betale skat, hvor de har deres forretning.

Ørsted har dygtige medarbejdere, det skal ingen tage fra dem. Men virksomhedens ledelse har truffet en række fejlslagne beslutninger, som nu truer hele forretningen. Det er ikke skatteydernes ansvar at redde et selskab, der burde have haft bedre styr på sine risici og sin strategi.

Staten skal stille sig selv et simpelt spørgsmål: Er vi aktionærer eller er vi bank? Hvis svaret er det sidste, er vi ude på et skråplan. For staten er sat i verden for at sikre rammer, velfærd og retfærdighed – ikke for at holde hånden under en virksomhed, der både unddrager sig skat og driver dårlig forretning.

Ørsted anno 2025 er ikke længere et symbol på den grønne succes. Det er blevet et symbol på politisk passivitet, dårlig ledelse og en farlig sammenblanding af stat og forretning. Og mens Christiansborg tier, betaler borgerne regningen.

En sommer for historiebøgerne: »Det hele føltes som en fest,« lyder det fra museumsdirektøren

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KULTUR. Sommeren har lagt sig over Kolding Fjord, men på Trapholt hænger følelsen af liv og summen stadig i væggene. Det har været en sommer som ingen anden. Ikke blot fyldt med travlhed og glade gæster, men en sommer hvor museet satte rekord og skrev sig ind i sin egen historie.

»Museet er bygget til 60.000 gæster om året, men i 2024 havde vi allerede over 108.000,« indleder museumsdirektør Karen Grøn og smiler, vel vidende at glæden også rummer en påmindelse. For mens sommeren viste, hvor populært Trapholt er, viste den samtidig behovet for de nye kommende rammer.

»Vi har haft dage med næsten 1.400 mennesker. Det har været helt vildt,« tilføjer hun.

Det hele føltes som en fest. En sommer hvor 65 procent flere gæster end sidste år fandt vej til Æblehaven. Flere end nogensinde før. Og selv om man kunne tro, at én udstilling alene havde båret rekorden hjem, var virkeligheden en anden. Buketten af værker – fra Michael Kviums mørke skyggeteater til den sanselige særudstilling FEEL ME – viste sig tilsammen at være det store trækplaster.

Det er heller ikke tilfældigt, understreger Karen Grøn.

»Vi bliver spurgt hvordan det kan være, og jeg tror det er et sammenfald af flere ting. For det første har vi en virkelig flot buket af udstillinger lige nu. For det andet lever vi af, at folk fortæller andre, at de skal besøge os. Det er faktisk vores vigtigste kilde til nye gæster,« siger hun.

Netop den mund til mund-anbefaling hænger tæt sammen med museets egen filosofi. På Trapholt handler det ikke om den ene oplevelse, der skinner, men om helheden.

»Man kunne have den idé, at der er én udstilling som trækker, og så er de andre mindre vigtige. Men sådan er det ikke. Vores gæster er virkelig glade for hele paletten, og det er derfor de anbefaler os videre,« forklarer hun.

Og bag de mange anbefalinger står ikke én person, men et fællesskab. Rekordsommeren er i høj grad også fortællingen om medarbejderne, der får huset til at fungere. Karen Grøn kalder det Team Trapholt og ser det som en af hemmelighederne bag succesen.

»Hvis jeg vidste hvordan man lavede den helt perfekte udstilling, så havde jeg gjort det for længst. Men det her er resultatet af mange års erfaring og et meget dygtigt team. Når kollegerne løfter i flok, bliver ét plus ét til tre, og gæsterne kan mærke det, når de træder ind. Det hører vi igen og igen,« siger hun.

Rekordsommeren markerer samtidig begyndelsen på en afslutning. Ved årsskiftet lukker Trapholt for at gennemgå en omfattende transformation. I 14 måneder vil dørene være lukkede, mens håndværkere, arkitekter og kuratorer gør museet klar til en ny tid. I foråret 2027 bliver det født på ny, men inden stilheden sænker sig, venter en finale, der bliver alt andet end stille.

I september åbner »Trapholt – Til Vægs« med et brag. Den 10. september markeres det med Open Doors og gratis aftenåbent for alle. Herefter vil husets midterakse fra gulv til loft blive fyldt med over 100 hovedværker fra Trapholts samling i en monumental ophængning. Gæsterne kan med et digitalt værktøj markere, hvilke værker de synes bedst om, og dermed være med til at skrive sig ind i museets historie.

»Det bliver en kæmpe afslutning. Vi viser alle malerierne frem og lader gæsterne tage del i udvælgelsen. Det bliver megasjovt,« lover Karen Grøn.

Sommeren viste desuden, hvordan Trapholt er blevet en central del af byens puls. Kolding fik besøg af flere internationale gæster end tidligere, og mange satte måske også kursen mod Trapholt, fordi museet er blevet fremhævet som topattraktion i Marco Polos rejseguide.

»Vi ligger også enormt højt på Tripadvisor, og så kan vi mærke, at samarbejdet med Destination Trekantområdet virkelig giver pote,« bemærker museumsdirektøren.

Tallene taler deres eget sprog. 65 procent af gæsterne kom udelukkende for Trapholts skyld, mens 16 procent også lagde vejen forbi Koldinghus. Det gør Trapholt til en af hovedattraktionerne i byen, og i Karen Grøns optik styrker det hele områdets profil.

»Det fortæller os at Kolding er en kulturby, som stikker op i landskabet. Det betyder noget for bosætning og for hvor folk vil bo. Mange vil gerne bo et sted med både idræt og kulturliv, og det ser vi, at vi bidrager til.«

Med så mange besøgende kunne man spørge, om det ikke er ærgerligt at lukke. Karen Grøn tøver ikke, når spørgsmålet kommer.

»Jo, men det er også flot at slutte af med en finale der peger ind i fremtiden. Vi bygger jo ikke ud for at få en succes, vi ikke har. Vi bygger ud fordi vi har trængte rammer og fordi vi er nødt til at imødekomme gæsternes behov,« siger hun og lægger vægten på nødvendigheden.

Lukningen er derfor ikke et punktum, men et komma. For selv om dørene til Æblehaven lukkes ved årsskiftet, skal byen stadig mærke Trapholt. Det sker gennem »Trapholt To Go«, et program der sender museets sjæl ud i nye rammer. Workshops, pop up-udstillinger og samarbejder med skoler og kulturaktører skal sørge for, at Trapholt stadig lever, selv om bygningen står tom.

»Vi har hele tiden vidst, at museet kun lukker på matriklen. Ikke som identitet. Vores meget dygtige personale kommer til at arbejde i andre arenaer, og de vil udkomme på nye måder. Vi har forberedt os længe og skabt de relationer og den økonomi, der gør det muligt. Vi kommer til at være all over,« fortæller hun og peger på, at erfaringerne fra coronanedlukningen har vist, at museet kan tænke kreativt, også når alt ser sort ud.

»Trapholt lukkede jo heller aldrig dengang. Vi lavede det store fællesskabsværk Lighthope. Så vi skal nok udkomme, bare på andre måder.«

Og når dørene igen åbner i foråret 2027, bliver det ikke en stille genkomst, men et brag. Publikum kan se frem til en stor Hans Wegner-udstilling og en helt ny måde at opleve museets samling på. De 6.000 værker, som Trapholt har i sin varetægt, vil blive præsenteret i nye, interaktive formater skabt i samarbejde med eksterne partnere. Og som et første møde venter et ikonisk blikfang. Det gigantiske 48 kvadratmeter store Panton-møbel, der tidligere vakte opsigt, vil igen stå klar til at tage imod gæsterne.

»Det bliver Team Trapholt, der lukker, og Team Trapholt, der åbner. Og vi ved allerede, at det bliver en travl sommer, når vi vender tilbage,«
siger Karen Grøn og gør det klart, at projektet handler om at ruste Trapholt til en ny tid.

Erfaringerne fra rekordsommeren følger med ind i det nye kapitel. For mens rekorderne er blevet slået, har læringen ikke været til at overse. Der var, som allerede nævnt, dage hvor næsten 1.400 mennesker fandt vej til Trapholt, og hvor rammerne blev presset til det yderste. Alligevel var stemningen lys.

»Vi har selvfølgelig fået kommentarer om, at der var mange mennesker. Men ingen sure miner, og det skyldes vores kollegers kæmpe indsats. De har sørget for, at det blev en god oplevelse for alle,« fortæller Karen Grøn.

Hun taler om et personale, der bar sommeren på skuldrene. Ikke bare med smil i billetsalget og hjælpende hænder i udstillingerne, men med en dedikation, der fik selv de mest trængte dage til at fungere.

»De fantastiske mennesker, der har taget imod vores gæster, har sørget for, at det faktisk er blevet en god oplevelse for alle,« siger hun og giver æren til Team Trapholt.

Derfor står museet ikke bare midt i et rekordår, men på tærsklen til et nyt kapitel. Den arkitektur, der engang blev skabt til færre gæster, vil snart give plads til flere. Parken bliver en integreret del af oplevelsen, samlingen præsenteres i nye formater, og publikum får mulighed for at møde kunsten på friske måder.

Trapholt går altså ind i en ny fase med den samme ånd, der har båret sommeren. Når dørene åbnes igen i 2027, bliver det ikke kun for at vise kunst, men for at give endnu flere historier, endnu flere stemmer og endnu flere øjeblikke, der sætter sig fast, slutter museumsdirektøren.

Hastigheden sænkes efter togulykke

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne mellem Sønderborg og Tinglev. Beslutningen kommer efter to ulykker med kort tids mellemrum på strækningen.

Når togene igen begynder at køre mellem Tinglev og Sønderborg, bliver hastigheden sat ned fra 100 til 70 kilometer i timen ved de seks overkørsler, der har advarselsanlæg men ingen bomme. Ifølge Banedanmark betyder det, at bremselængden bliver halveret, og at lokomotivførerne får mere tid til at reagere, hvis biler eller mennesker er i overkørslen.

»Vi er alle meget berørt af de to ulykker, der med kort tids mellemrum har været i to overkørsler på strækningen. Banedanmark og DSB er derfor her og nu blevet enige om, at togene sætter hastigheden ned i overkørslerne, til 70 kilometer i timen. Det sker, mens vi gennemfører en grundig analyse af, hvilke tiltag der er behov for frem til overkørslerne som planlagt får bomanlæg i første halvår 2027,« siger Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark.

Udover den midlertidige hastighedsnedsættelse har Banedanmark beskåret beplantningen ved overkørslerne for at skabe bedre udsyn. Tre af dem, Kådnervej, Visgårdvej og Kærvej, bliver desuden overvåget i en periode for at sikre, at signalerne fungerer korrekt.

Hos DSB hilser man initiativerne velkommen.

»Vores kunders og medarbejderes sikkerhed har altid højeste prioritet. Derfor bakker vi fuldt op om de her tiltag, der nu iværksættes for at øge sikkerheden. At sænke hastigheden midlertidigt gennem overkørslerne vil skabe mere tryghed for både vores passagerer og vores lokomotivførere, indtil der hurtigst muligt kan etableres mere permanente løsninger. Vi forsætter arbejdet med både Banedanmark og kommunerne for at finde de mest effektive løsninger ovenpå den forfærdelige ulykke sidste uge, der stadig berører os alle dybt,« fortæller Per Schrøder, driftsdirektør i DSB.

Aabenraa og Sønderborg Kommuner er samtidig gået i gang med at opsætte nye skilte og etablere rumleriller ved de seks overkørsler, så bilister i højere grad bliver gjort opmærksomme på, at de nærmer sig jernbanen.

En død og flere hårdt sårede efter togulykke

Chokoladeafgiften ser ud til at falde efter 102 år

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Efter mere end et århundrede med en afgift, som i branchen længe er blevet kaldt Danmarks mest gakkede, ser chokoladeafgiften nu ud til at forsvinde. Regeringen har i sit finanslovsudspil lagt op til at afskaffe afgiften, der i årtier har været en administrativ byrde for bagerier og konditorier i hele landet.

Hos BKD, Bager- og Konditormestre i Danmark, vækker udspillet både glæde og lettelse.

»Det her er en sten, som vi i bagerbranchen har haft i skoen i mere end 100 år. Det er næsten svært at forstå, at den nu ser ud til at forsvinde. Det er ikke sket af sig selv. I branchen har vi kæmpet for det i mange år, men først da økonomiminister Stephanie Lose satte sig for at forstå, hvad der egentlig foregik, er der sket noget. Det vil jeg gerne på vegne af alle danske bagerier og konditorier udtrykke både stor respekt og dyb taknemmelighed for« siger formand John Jønsson.

Også BKD’s administrerende direktør Henrik Mühlendorph understreger betydningen af afgiftens mulige endeligt.

»Det er svært at overvurdere den branchemæssige betydning af, at chokoladeafgiften forsvinder. Selvfølgelig handler det om penge, men det handler måske endnu mere om alt det uforståelige afgiftsbøvl, tidskrævende besvær og ressourcedrænende byrder, der nu forsvinder. Glæden over at kunne fokusere mere af sin tid på at producere skønne produkter fremfor at prøve at forstå en uforståelig 102-årig afgiftskonstruktion vil være betragtelig« siger han.

Hos Byens Brød, der blandt andet driver bagerforretninger i Fredericia, Børkop og Vejen, ser bagermester og indehaver Lars Hesselvig regeringens udspil som et vigtigt skridt.

»Det er meget positivt, at man nu endelig vil fjerne chokoladeafgiften. Den har været bøvlet og tidskrævende for hele branchen, og det er klogt at rydde op i regler, som i virkeligheden ikke gavner nogen. Mindre bureaukrati betyder, at vi kan bruge kræfterne på at udvikle os, skabe nye produkter og give kunderne endnu bedre oplevelser. Jeg håber, at politikerne fremover vil fortsætte med at lytte til branchen, når vi peger på muligheder for at skabe bedre rammer for erhvervslivet« siger Lars Hesselvig.

Chokoladeafgiften blev indført for mere end 100 år siden, men har i stigende grad udviklet sig til et komplekst og administrativt tungt system, som både brancheorganisationer og erhvervsliv i årevis har kritiseret. Først med økonomiminister Stephanie Loses fokus på sagen er der for alvor sket fremskridt, lyder det fra BKD.

For de lokale bagerier betyder udsigten til afgiftens afskaffelse, at tiden kan bruges på at udvikle nye produkter og servicere kunder frem for at kæmpe med regler og bureaukrati. Og måske kan det også give grobund for flere iværksættere og nye bagerbutikker rundt om i landet.

Sparekassen Danmark vokser og leverer solidt halvårsresultat

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. Sparekassen Danmark har lagt første halvår af 2025 bag sig med et resultat før skat på 861 millioner kroner. Selvom det er en anelse under de oprindelige forventninger, betegner sparekassen resultatet som tilfredsstillende.

Administrerende direktør Vagn Hansen fremhæver især kundetilgangen som et stærkt signal.

»Sparekassen har nu mere end 387.000 kunder, hvoraf næsten hver tredje tillige er garant i sparekassen. Det er vi i al beskedenhed stolte af, og vi tager det som udtryk for tillid til sparekassen, at så mange af vores kunder har valgt at bakke op om sparekassen ved at være garant« siger han.

I alt voksede sparekassens samlede forretningsomfang med 13,6 milliarder kroner i første halvår, svarende til en vækst på 4,5 procent. Samtidig er der netto kommet cirka 5.700 nye kunder til.

Pres fra renter og stigende omkostninger
Som andre danske pengeinstitutter har Sparekassen Danmark mærket konsekvenserne af Nationalbankens rentenedsættelser i 2024 og 2025. Både udlåns- og indlånsrenter er sat ned, og kombineret med lavere renteindtægter på overskudslikviditeten har det reduceret nettorenteindtægterne i forhold til sidste år.

Omkostningerne er samtidig steget til 1.103 millioner kroner mod 1.042 millioner kroner i samme periode sidste år. Stigningen hænger blandt andet sammen med flere medarbejdere, strategiske initiativer og generelt stigende udgifter.

Nedskrivninger og usikkerhed
Nedskrivningerne på udlån er i første halvår opgjort til 322 millioner kroner. Sparekassen har blandt andet øget de ledelsesmæssige skøn med 250 millioner kroner som følge af usikkerheden omkring øgede toldsatser på varer til USA og den geopolitiske uro.

Endnu en sammenlægning
Sparekassen Danmark har de seneste år markeret sig som et pengeinstitut i vækst, og 2. april blev sammenlægningen med Sparekassen Djursland en realitet. Det var den 17. i rækken af sammenlægninger med Sparekassen Danmark som det fortsættende institut.

Med fusionen er sparekassen nu også repræsenteret på Djursland og i Langå. Samtidig blev der etableret to nye almennyttige fonde, Sparekassen Danmark Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers, der sammen med de øvrige 13 fonde i år kan bidrage med 130 millioner kroner til lokale formål.

Stærk kapitalposition
Egenkapitalen er steget med 1,6 milliarder kroner det seneste år og udgør nu 15,5 milliarder kroner. NEP-procenten er pr. 30. juni 2025 beregnet til 28,7 procent mod et krav på 19,5. Det giver en overdækning på 9,2 procentpoint svarende til 5 milliarder kroner.

Betydelig samfundsbidrag
Sparekassen Danmark har i første halvår betalt 228 millioner kroner i selskabsskat og 80 millioner kroner i lønsumsafgift.

»Sparekassen bidrager således efter første halvår 2025 med selskabsskat og lønsumsafgift for i alt 308 millioner kroner til samfundet. Dertil kommer et betydeligt beløb i moms og energiafgifter, som ikke er fradragsberettiget« siger Vagn Hansen.

Skifte i direktionen
Halvårsregnskabet markerer samtidig et skifte i toppen. Efter mere end 27 år i sparekassen har Vagn Hansen meddelt, at han fratræder som administrerende direktør ved udgangen af august. Fremover bliver det Lars Thomsen og Kim Mouritsen, der i fællesskab overtager posten som administrerende direktører.

Med i kølvandet på fusionen med Sparekassen Djursland indtrådte Pernille Amstrup-Bønløkke i bestyrelsen som næstformand, mens tidligere direktør Peter Lading Sørensen blev en del af direktionen.

Fastholder forventninger
På trods af renteudvikling og stigende omkostninger fastholder ledelsen forventningerne til hele 2025. Resultatet før skat ventes at lande i niveauet 1,6 til 2 milliarder kroner og efter skat i niveauet 1,3 til 1,6 milliarder kroner.

Sammenligning af kredittkort – Hvilket kort klarer sig bedst i test?

Af
Jacob Selling
-
0

Plastikkortet har for længst sneget sig ind i danskernes tegnebøger, og kontanterne ligger ofte ubrugte i måneder ad gangen. Fra den hurtige kaffe på vej til arbejde til de store elektronikkøb – kreditkortet er blevet vores foretrukne betalingsmetode. Men når bankerne bombarderer os med tilbud og hver udbyder hævder at have markedets bedste kort, hvordan finder man så rundt i junglen? Sandheden er at der ikke findes ét kort der passer til alle, men der findes nogle klare parametre der adskiller de gode kort fra de mindre gode.

Gebyrstrukturer og renter skiller fårene fra bukkene

Det første mange kigger på er prisen. Årlige kortgebyrer spænder fra nul kroner til flere tusinde, og forskellen kan virke absurd når alle kort grundlæggende gør det samme – lader dig betale for ting. Men her begynder nuancerne at vise sig. De gratis kort har det med at koste penge alligevel, bare på andre måder. Tag udlandshævninger som eksempel – nogle kort tager 30-40 kroner per hævning plus en procentdel af beløbet, mens andre kort med årsgebyr ofte tilbyder et antal gratis hævninger månedligt. 

Renterne fortjener særlig opmærksomhed. Her taler vi om alt fra 8-10 procent årligt på de bedste kort til sølle 25-30 procent på andre. Forskellen virker måske ikke voldsom på papiret, men på et udestående på 20.000 kroner over et halvt år snakker vi om forskellen mellem 800 og 2.500 kroner i renteudgifter. Folk der gerne finansierer den nyeste gadget over kreditkortet bør være ekstra opmærksomme. En PlayStation 5 eller ny smartphone kan hurtigt blive 30 procent dyrere hvis man ikke får betalt til tiden.

Bonusprogrammer og cashback fordele

Bonusprogrammer er blevet kreditkortbranchens svar på supermarkedernes tilbudsaviser. Alle har dem, men kvaliteten og relevansen varierer enormt.

SAS EuroBonus-kortene har længe været populære blandt danske rejsende, og med god grund hvis man faktisk flyver jævnligt. Pointene samler sig op ved hvert køb, og pludselig har man en gratis flybillet til Stockholm eller London. Men djævlen ligger i detaljen – point der udløber, begrænsede pladser på bonusrejser, og konstante ændringer i hvor meget et point er værd gør det svært at regne den reelle værdi ud.

Cashback-modellen er langt mere gennemskuelig. Du får typisk mellem 0,5 og 2 procent tilbage på alle køb, pengene ryger direkte ind på kontoen, og der er ingen hokuspokus med pointværdier eller udløbsdatoer. På et årsforbrug på 150.000 kroner giver det mellem 750 og 3.000 kroner tilbage – ikke fantastiske summer, men heller ikke helt til at kimse ad.

De seneste år har vi set specialiserede tech-kort dukke op på markedet, designet til den digitale forbruger. Forhøjet cashback på streaming-tjenester og software-abonnementer, inkluderet forsikring på elektronik, nogle gange endda rabatter hos udvalgte tech-brands eller mulighed for at købe nye produkter før de officielt lanceres.

Adgangskrav og kreditvurdering sorterer ansøgerne

Her kommer vi til den ubehagelige sandhed – ikke alle kan få alle kort, uanset hvor gerne de vil. Bankerne har deres kriterier, og de er ikke til forhandling.

Selv de mest basale kreditkort kræver typisk en årlig indtægt på minimum 150.000 kroner før skat, ingen registreringer i RKI, og at du er myndig. Det udelukker allerede en del danskere, særligt studerende og folk i begyndelsen af deres karriere.

Når vi bevæger os op i hierarkiet til guld-, platin- og de eksklusive black cards, eksploderer kravene. Nu snakker vi om årsindtægter på en halv million eller mere, ofte kombineret med krav om betydelig formue eller andre forretninger med banken. Nogle af de mest eksklusive kort kan du ikke engang ansøge om, da det er noget der kun gives til særligt udvalgte.

Men indtægt er kun en del af ligningen når bankerne vurderer din kreditværdighed. Dit eksisterende gældsniveau spiller ind, ligesom din betalingshistorik og endda din jobsituation påvirker beslutningen. En freelancer med 800.000 i årlig indtægt kan have sværere ved at få et premium kort end en offentlig ansat med det halve i løn, simpelthen fordi bankerne ser freelance-indtægter som mindre stabile.

Sådan finder du det rigtige kort til dine behov

At vælge kreditkort handler i bund og grund om at kende sit eget forbrugsmønster og behov. Den ivrige globetrotter har helt andre prioriteter end hjemmebanen-typen der primært handler online.

For rejsende handler det om at minimere udlandsgebyrer og maksimere rejseforsikringer, mens online-shopperen bør fokusere på stærk køberbeskyttelse og gode muligheder for at få pengene tilbage hvis noget går galt. Ønsker du at finde en kredittkort test på nettet, er der heldigvis flere danske forbrugerportaler og finansmedier der jævnligt undersøger og rangerer kortene efter forskellige kriterier som omkostninger, fordele og kundeservice – bare husk at deres anbefalinger ikke nødvendigvis passer til netop din situation.

Introduktionstilbud kan gøre valget mere kompliceret. Første år gratis, dobbelt bonus i tre måneder, eller en kontant velkomstgave på 1.000 kroner lyder fristende. Men regn altid på hvad kortet koster og giver efter kampagneperioden – et fantastisk første år betyder ikke noget hvis år to og frem bliver uforholdsmæssigt dyre.

Den teknologiske udvikling har også betydning for kortvalget nu om dage. Understøtter kortet Apple Pay eller Google Pay? Det gør ikke alle endnu, og for mange er det blevet en deal breaker. Handler du på internationale tech-sites med tvivlsomt ry? Så er solid svindelbeskyttelse og muligheden for at generere virtuelle kortnumre til enkeltransaktioner afgørende for at undgå ubehagelige overraskelser.

Forsikringer og ekstra services

Moderne kreditkort er blevet til små forsikringspakker med betalingsfunktion. Rejseforsikring til hele familien, afbestillingsforsikring hvis ferien må aflyses, udvidet reklamationsret på op til fem år på varer købt med kortet, omfattende elektronikforsikring. Værdien af disse forsikringer afhænger helt af din livssituation og eksisterende dækninger. Rejser familien på fire til udlandet flere gange årligt, kan rejseforsikringen alene retfærdiggøre et årsgebyr på flere tusinde kroner når alternativet er at købe separate rejseforsikringer hver gang. 

De dyreste kort inkluderer såkaldte concierge-services, hvilket er som at have en personlig assistent der kan hjælpe med alt fra eservationer på restaruranter til at skaffe billetter til udsolgte koncerter. For de fleste lyder det som overflødigt luksus, men for travle erhvervsfolk kan det være en værdifuld tidsbesparelse der retfærdiggør de høje omkostninger.

Teknologiske funktioner og sikkerhed

Sikkerhed er gået fra at være en selvfølge til at være et konkurrenceparameter hvor kortudstederne forsøger at overgå hinanden. Chip og pinkode har længe været standard, men nu handler det om biometrisk verifikation, dynamiske sikkerhedskoder der ændrer sig løbende, og øjeblikkelige notifikationer på telefonen ved hver eneste transaktion.

Virtuelle kortnumre er en af de smarteste nyskabelser for online-handlere. I stedet for at opgive dit rigtige kortnummer genererer du et engangs-nummer til hver transaktion eller butik, og hvis dette nummer bliver kompromitteret påvirker det ikke dit fysiske kort. Særligt smart når man tilmelder sig gratis prøveperioder hvor kortoplysninger kræves – det virtuelle nummer kan bare slettes når prøveperioden udløber, så undgår man de irriterende automatiske fornyelser.

Maskinlæring har revolutioneret svindelkontrollen de seneste år. Systemerne lærer gradvist dine købsmønstre og kan spotte afvigelser med imponerende præcision. Køber du aldrig noget fra østeuropæiske netbutikker midt om natten? Så bliver sådan en transaktion automatisk blokeret og du får besked med det samme. Systemerne er ikke perfekte – legitime køb bliver stadig nogle gange afvist når man handler fra nye steder – men sikkerheden er blevet markant bedre end for bare fem år siden.

Fremtidens kreditkort former sig allerede nu

Kryptovaluta-integration er ikke længere ren fantasi. Flere kort tilbyder allerede Bitcoin eller Ethereum som cashback-belønning, og nogle eksperimenterer med direkte konvertering mellem traditionelle penge og krypto lige i kortets app. Teknologien halter stadig lidt, og de regulatoriske udfordringer er betydelige, men udviklingen går kun én vej.

Miljøhensyn bliver stadigt vigtigere for mange forbrugere, og kortudstederne har bemærket det. CO2-kompensation på alle køb, automatiske donationer til miljøorganisationer baseret på forbrugsniveau, kort produceret af genbrugsplast eller endda bambus – mulighederne er mange, og flere kommer til hele tiden.

Nye regler for brug af data

De nye regler om åbne bankdata har skabt grobund for helt nye aktører på markedet, hvor tech-virksomheder uden banklicens nu kan tilbyde betalingsløsninger der minder om traditionelle kreditkort. Apple og Google er allerede i gang, og flere følger efter, hvilket presser de etablerede banker til at innovere hurtigere end nogensinde før.

Den ultimative udvikling peger mod at kortet som fysisk objekt helt forsvinder til fordel for biometriske betalinger hvor dit fingeraftryk eller ansigt bliver betalingsmetoden. Teknologien eksisterer allerede og bruges nogle steder i Asien, men i Danmark er vi stadig et stykke fra bred accept af at betale med kroppen frem for kortet.

Leder: Magtens paradoks

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det er et tilbagevendende mønster, at magten i højere grad har levet af problemer end af løsninger. Som Erik Schwensen så præcist formulerer det, har vi skabt en ledelseskultur, hvor selve krisen er blevet råstoffet for magt, mens reelle løsninger gør magthavere overflødige.

Det er et paradoks, vi kan genkende fra mange epoker. Den romerske republik blev holdt sammen gennem forestillingen om ydre trusler, indtil den blev opløst indefra. I nyere tid trækker Schwensen selv en parallel til Storbritannien: »Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf.« Historien minder os dermed om, at de ledere, der vokser i krisens skygge, ikke altid er de samme, som kan skabe fred, retning og varig udvikling.

Vi lever i en tid, hvor krisen er blevet en permanent tilstand. Finanskrisen blev afløst af oliekrisen, som blev overskygget af coronakrisen, som igen blev fulgt af krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Medierne står klar med breaking news, læserne klikker, og politikere og magteliter finder legitimitet i at holde os fast i problemet. En ny krise tager opmærksomheden, før den forrige er løst.

Filosofisk set minder denne tilstand om Søren Kierkegaards fortvivlelse, hvor mennesket fastlåses i en eksistens, det ikke kan frigøre sig fra, eller Michel Foucaults beskrivelser af institutioner, der reproducerer magt gennem narrativer og disciplin. I dag ser vi en kombination: En ledelseskultur, hvor krisen er blevet til en eksistensform, og hvor magtens opretholdelse trumfer samfundets udvikling.

Men ledelse må ikke reduceres til evig krisestyring. Sand ledelse er kunsten at skabe fremtid. At pege på retning, sætte mål og mobilisere fællesskaber. Schwensen opstiller fire spørgsmål, der kunne tjene som et kompas for enhver leder: Hvad vil vi fastholde i vores samfund? Hvor vil vi bevæge os hen? Hvordan når vi målet? Og hvordan ved vi, at vi er i mål? Det er en model, der forpligter ledere til at tænke i løsninger frem for problemer, i visioner frem for frygt.

Med kommunal- og regionsvalget til november står vi foran en afgørende mulighed. Her vil vi igen høre mange ord om udfordringer, mangler og kriser. Men det egentlige spørgsmål, vi bør stille kandidaterne, er: Hvilket samfund ønsker I at lede os hen imod? For uden vision bliver magt blot en forvaltning af problemer, ikke en åbning til fremtiden.

Historien viser, at samfund, der evner at formulere en fremtid, kan overvinde selv de største prøvelser. Ikke fordi kriserne forsvinder, men fordi de ikke får lov til at definere alt. At lede handler ikke om at overleve krisen, men om at skabe den fred, der følger efter.

Det er på tide, at vi som borgere kræver mere. At vi kræver ledere, der ikke lever af krisen, men som kan lede os ud af den. Ledere, der tør pege på det ønskede samfund – og bygge det.

Læs også

Tidens ledelsesparadoks og løsning
1...747576...466Side 75 af 466