Efter flere regnskyl forudser DLG stor høstdag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

LANDBRUG. Sidste uges regnskyl skabte panderynker hos landmændene i hele landet, og tirsdag aften truer regnen igen. Derfor knokles der på markerne overalt i Danmark, hvor man forsøger at sikre så meget af høsten som muligt. Hos DLG, der har hovedsæde i Fredericia, er optimismen trods vejrudsigten stadig intakt.

I Østdanmark gik det værst til, da store regnmængder ramte især Lolland og Falster. Men trods vandmængderne står kornet stadig flot, lyder meldingen fra DLG’s lokationschef for Sjælland og Øerne, Henrik Kløve.

»Det er klart, at når der falder så store mængder nedbør, som vi har oplevet på Lolland og Falster i sidste uge, så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan jorden og afgrøderne håndterer det. Vi forventer stadig en god og stor høst, og vi glæder os til en travl dag,« siger Henrik Kløve.

På Fyn er stemningen også optimistisk, selvom de seneste dages ustadige vejr har presset landmændene. Kornet er modent, og meldingerne fra markerne er gode, fortæller Lars Thorø, der er lokationschef for DLG’s afdelinger på Fyn.

»Der bliver høstet på livet løs, og vi har meldinger om pæne udbytter i det, der kommer ind. Det meste er klar til at blive høstet, så vi håber, at det ustadige vejr er hurtigt overstået,« siger han.

Imens er der endnu roligt i Midt-, Vest- og Nordjylland, hvor høsten kun lige er begyndt. Både Lars Silkjær fra Nordjylland og Jan Kristensen fra Midt- og Vestjylland melder, at det først bliver fra næste uge, at der for alvor kommer fart på maskinerne.

»Det er stilhed før stormen, men vi er godt forberedte og klar til at tage imod landbrugets udbytter,« lyder det fra Jan Kristensen.

Ifølge DLG er omkring 10 procent af den forventede høst allerede i hus. De kommende tre uger bliver afgørende, og hos DLG krydser man fingre for, at regnen ikke spolere resten af sæsonen.

»Efter to år med en høst under middel, så er det ubetinget godt for landmændene og DLG, hvis det går så godt, som vi håber. Det kræver at vejret arter sig til målstregen, og det følger vi spændte med i,« siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark hos DLG Group, og fortsætter:

»Med en god høst sikrer vi råvarer til eget forbrug, men vi sender også gode danske produkter ud i verden og skaber eksportindtægter til Danmark.«

Middelfart henter fransk talent i schweizisk storklub

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Middelfart Boldklub har styrket offensiven med en spændende tilgang. Klubben har skrevet en 2-årig kontrakt med den 20-årige franske angriber Aaron Akalé, der skifter fra den schweiziske storklub FC Basel.

Akalé kommer med en solid baggrund fra Basel, hvor han de seneste tre sæsoner har været fast mand på klubbens U21-hold med hele 92 kampe til følge. Han har også været en del af træningsmiljøet omkring førsteholdet, som i seneste sæson suverænt sikrede sig det schweiziske mesterskab.

Inden skiftet til Schweiz spillede Aaron Akalé ungdomsfodbold hos den traditionsrige franske klub RC Lens, og han har desuden repræsenteret Frankrigs U17-landshold, hvor han scorede fire mål i ti optrædener.

Sportschef Søren Godskesen er begejstret for tilgangen af Akalé:

»Aaron er en spændende spiller med international erfaring og et stort udviklingspotentiale. Han har allerede vist sin kvalitet i Basel, og vi tror på, at han kan tage næste skridt hos os. Vi glæder os til at se ham i aktion i Middelfart-trøjen. Hans fart, teknik og offensive mindset passer perfekt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på, og vi er overbeviste om, at han hurtigt vil falde godt til i både truppen og klubben. Vi ser frem til at følge hans udvikling tæt og tror på, at han kan blive en profil i Betinia Ligaen.«

Aaron Akalé har allerede haft sine første træningspas med holdet og glæder sig til at trække i Middelfart-trøjen:

»Jeg er meget glad for at være kommet til Middelfart Boldklub. Det føles som det rigtige sted for mig at udvikle mig videre som spiller. Jeg har fået en varm velkomst og ser frem til at bidrage med mål og hårdt arbejde.«

Kraftig regn og risiko for skybrud rammer Vest- og Sydvestjylland i aften og nat

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.

DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.

Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.

For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.

DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.

Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.

Færre studiepladser på SDU efter skærpede adgangskrav

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDIE. Mandag morgen har 4.415 håbefulde ansøgere modtaget den gode nyhed om en studieplads på Syddansk Universitet (SDU). Men samtidig med glæden melder SDU også om et lidt lavere optag end sidste år. Det skyldes først og fremmest universitetets øgede fokus på højere adgangskrav og kvalitet frem for kvantitet.

Det samlede antal tilbudte studiepladser på SDU er således faldet med 229 i forhold til sidste år, hvilket ifølge universitetet selv er et led i bestræbelserne på at skabe bedre læringsmiljøer og en højere kvalitet i uddannelserne.

Prorektor på SDU, Helle Waagepetersen, forklarer:

»At vi tilbyder lidt færre pladser i år, er i overensstemmelse med de tiltag, vi har indført for at sikre endnu bedre læringsmiljøer og højere kvalitet i uddannelserne. Vi har skærpet adgangskravene og sigter efter det gode match mellem studerende og studie. Det skaber bedre forudsætninger for trivsel og faglig udvikling – og i sidste ende flere dygtige dimittender.«

Rekordmange optaget via kvote 2

En af årets tydelige tendenser er den markante stigning i antallet af studiepladser tilbudt via kvote 2. Her er antallet steget med hele 18 procent i forhold til sidste år, mens kvote 1-optaget, baseret på karaktergennemsnit, er faldet med 14 procent. Det skyldes ikke mindst det generelle karakterkrav på 7,0, som SDU allerede indførte sidste år.

Dermed afspejler universitetets optag også en generel udvikling i retning af en mere helhedsorienteret vurdering af ansøgernes kompetencer fremfor alene at kigge på karakterer.

Sundhedsvidenskab i fremgang

Når man zoomer ind på de forskellige fakulteter, er der især vækst at spore på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her har SDU oplevet en stigning på ni procent i antallet af tilbudte pladser. Den nye psykologiuddannelse i Esbjerg har i høj grad bidraget til denne positive udvikling, ligesom også medicinstudiet i Odense har optaget lidt flere studerende end tidligere.

Også på naturvidenskab er der små, men positive takter med en vækst på to procent i forhold til sidste års optag.

Humaniora hårdest ramt

På humaniora oplever man derimod et markant fald på 23 procent. De klassiske humanistiske fag som dansk, historie og filosofi har oplevet lavere søgning, samtidig med at færre ansøgere opfylder de skærpede adgangskrav. Også ingeniøruddannelserne oplever en nedgang på 11 procent samlet, selvom enkelte uddannelser som civilingeniør i mechatronics er i markant vækst med over 50 procent flere tilbudte studiepladser i år.

Esbjerg går kraftigt frem – Kolding og Sønderborg tilbage

Ser man på SDU’s forskellige campusser, træder Esbjerg tydeligt frem med en vækst på hele 74 procent sammenlignet med 2024. Denne udvikling skyldes først og fremmest interessen for den nye psykologiuddannelse i byen.

Omvendt har Kolding og Sønderborg oplevet fald på henholdsvis 26 og 10 procent på grund af færre kvalificerede ansøgere. Campus Odense oplever en moderat tilbagegang på fem procent.

Små ændringer blandt internationale studerende

Antallet af optagne internationale studerende ligger stadig højt på SDU, men antallet af tilbudte pladser til studerende fra EU samt Norge og Island er faldet en smule sammenlignet med sidste år. Antallet af optagne fra lande uden for EU er dog uændret.

Trods den samlede nedgang i studiepladser er Helle Waagepetersen tilfreds med resultatet:

»Vi glæder os over, at vi også i år har tiltrukket mange dygtige og motiverede ansøgere til vores uddannelser – og at vi har kunnet tilbyde studiepladser til næsten lige så mange som sidste år, selvom vi har skærpet adgangskravene.«

Hun understreger, at SDU står stærkt i en tid med færre unge og øget konkurrence, og hun ser frem til at byde velkommen til en ny årgang, som får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads, skal huske at takke ja senest den 4. august via universitetets digitale selvbetjening på optag.sdu.dk.

Skulle man ikke have fået en studieplads endnu, er det stadig muligt at ansøge via ledigepladser.sdu.dk.

Dansk EU-politiker om ny handelsaftale med USA: »Endelig får vi noget forudsigelighed«

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske toner.

Det er den konservative EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, der i en kommentar til aftalen hæfter sig ved, at der trods alt er blevet skabt klarhed og stabilitet omkring fremtidens handel mellem EU og USA.

»Endelig får vi noget forudsigelighed,« skriver Niels Flemming Hansen på sin LinkedIn-profil og fortsætter:

»Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA giver nu dansk og europæisk erhvervsliv den stabilitet og forudsigelighed, som vi i lang tid har savnet.«

Niels Flemming Hansen anerkender, at aftalen langtfra er perfekt og understreger, at man bør se aftalen som en form for »skadesbegrænsning« snarere end en egentlig sejr:

»Vi må ikke tage fejl: Dette er først og fremmest skadesbegrænsning.«

Den konservative EU-politiker opfordrer samtidig til, at EU nu fortsætter arbejdet med at styrke det europæiske handelsfællesskab yderligere. Det er nødvendigt, mener han, at man ikke læner sig tilbage, men tværtimod arbejder målrettet videre med at indgå nye handelsaftaler og styrke det indre marked i EU.

»Europa skal stå stærkt og på egne ben. Vi kan og skal ikke være afhængige af, hvem der sidder i Det Hvide Hus,« understreger han.

Handelsaftalen, der blev offentliggjort søndag, indebærer blandt andet en 15 procent told på europæiske varer, som importeres til USA. Det har fået Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at advare om store konsekvenser for danske eksportvirksomheder.

Dansk Industri kalder aftalen »urimelig, men nødvendig« og påpeger, at det amerikanske initiativ vil gøre eksport til det store amerikanske marked dyrere og mere besværlig for danske virksomheder.

Mens Dansk Industri især fremhæver de negative konsekvenser, lægger Niels Flemming Hansen vægten på de muligheder, aftalen kan åbne op for i forhold til at styrke den europæiske samhandel internt. Europa-Parlamentarikeren ser aftalen som en anledning til at få udbygget og konsolideret det europæiske samarbejde.

Den indgåede handelsaftale mellem EU og USA markerer dermed en skillevej, hvor europæiske politikere og erhvervsliv må vælge, hvordan man bedst tackler de nye udfordringer og muligheder på tværs af Atlanten.

Magisk eftermiddag i Silkeborg – Fredericia skrev sig ind i Superligaens virkelighed med en sejr, der sitrede af vilje og vildskab

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. De sagde, det ville blive svært. At kunstgræsset ville trække tænder ud, og at Silkeborgs bolddrenge ville danse Fredericia rundt i deres egen baghave. De sagde, at FC Fredericia måske havde spillet modigt i premieren, men at realiteterne ville ramme hårdt her, i Søhøjlandet, mod et hold med europæisk erfaring og veltrimmet boldomgang.

De tog fejl.

Solen hang højt over Jysk Park denne søndag, og mellem skyggerne på tribunen sad 3.554 tilskuere og blev vidner til et fodboldøjeblik, der kommer til at stå klart i FC Fredericias historiebog. For det, som skete i Silkeborg, var mere end bare tre point. Det var en erklæring. Et bevis på, at mod, struktur og kollektiv vilje kan rykke ved det, vi troede, vi vidste om hierarkierne i Superligaen.

Det begyndte i det stille. Som det ofte gør, når noget stort er undervejs. Spillet blev lagt til rette med præcision og tålmodighed, og FC Fredericia lignede ikke et hold, der stod med ryggen mod muren i en fremmed liga. Tværtimod lignede de et hold, der var trådt ind i et rum, de havde forestillet sig mange gange. De stod højt på banen, med spillerne skubbet frem i kæder, som om de havde en usynlig elastik spændt ud mellem sig. Ikke for lange afstande, ikke for tæt – lige præcis sådan, at Silkeborgs opspil igen og igen blev mødt af sort trøje og rettidig omhu.

Og så turde de spille. Ikke bare sparke væk og håbe, men tage bolden til sig, lægge den fladt og lede efter løsninger. En lille vending af Pyndt, et førsteberøringsløb af Egelund, en dribling fra Emilio. Små tegn på, at fodbold kan spilles med lige dele tanke og puls.

I de første tyve minutter var der ikke ét øjebliks rysten i stemmeføringen. FC Fredericia talte med kroppen, og de sagde: Vi er ikke kommet for at overleve – vi er kommet for at deltage. De pressede Silkeborg, afviste deres opbygning og spillede sig selv varme med pasninger på tværs, stikninger og en rytme, der lå tættere på selvforståelse end overraskelse.

Og så skete det.

Det var som et brud på noget fasttømret. Patrick Egelund tog et skridt frem, og så ét mere – og så brød han kæden. Han eksploderede med bolden gennem midten, som en pil i brændende luft. Der var ingen tøven, kun det, som kroppen gør, når den ved, hvor den vil hen. Han trak af fra feltkanten, og bolden ramte overliggeren med et drøn, der hang i luften i flere sekunder end det tog for resten at reagere.

Men Gustav Marcussen reagerede. Han havde luret retningen, afstanden og chancen. Han dukkede op, hvor han skulle – præcis som en angriber skal, når et hold har brug for én, der ved, hvad der står på spil. Han headede bolden i mål, som om det var den mest naturlige ting i verden. Et let nik, en rolig bevægelse – og så lå bolden i nettet.

I det øjeblik gik alt i stå for Silkeborg. Hjemmeholdets spillere frøs i deres opstilling. Kun de medrejsende Fredericia-fans rørte på sig. De eksploderede i råb, i sange, i favntag med hinanden, som om det hele endelig gav mening. Det var ikke en overraskelse. Det var en forløsning. Et »ja, det var det her, vi kom for«.

Og det hele begyndte med højt pres, en stærk defensiv struktur og spillere, der turde tage ansvar, når muligheden var der. Målet var ikke tilfældigt. Det var kulminationen på tyve minutters disciplin, mod og tro.

Fredericia førte nu 1-0 i Silkeborg. Men det føltes som mere. Det føltes som det øjeblik, hvor et oprykkerhold holdt op med at være nyt og begyndte at blive til noget, man skulle tage alvorligt.

Silkeborg havde deres momenter. De ramte stolpen på frispark, de truede med indlæg og fik kampen flyttet længere frem på banen. Men Ejeheri i Fredericia-målet stod med ro og autoritet. Og de røde fra trekantområdet blev ved med at tro på det.

I første halvlegs 44′ minut kom så det, der for alvor satte tryk i det fredericianske hjertekammer. Emilio Simonsen modtog bolden langt fra mål, tog tre stærke træk fremad – og så sparkede han. Lavt, fladt, klinisk. Bolden strøg forbi Nicolai Larsen, og det stod 2-0. Jublen på banen og i udebaneafsnittet blandede sig med frustrationen fra de blå sæder, hvor flere Silkeborg-fans allerede var begyndt at tage jakkerne på.

Anden halvleg blev en lang overlevelsestime for Fredericia. Silkeborg pressede tungt, sendte indlæg og afslutninger i stimer, og havde bolde, der dansede på stregen. Men igen og igen var det Ejeheri, der stod i vejen. Han greb, han kastede sig, han blokerede. Og foran ham sled Rieper, Dahl, Nygaard og resten af forsvaret som mænd, der ikke ville give ved dørene.

Indskiftningerne ændrede ikke balancen. Silkeborg manglede skarpheden, og Fredericia manglede ikke modet. Mucolli kom ind med energi og flere stærke løb, og kampen blev lukket ned med klokkerent duelspil, taktisk disciplin – og en målmandspræstation af sjælden karakter.

Da dommeren fløjtede af efter 93 minutter, var der ikke meget jubel i hjemmeafsnittet. Flere var gået allerede. Til gengæld eksploderede Fredericias fans og spillere i et kollektivt brøl, der rungede ud over stadion. Det var ikke bare tre point. Det var en påmindelse. Om, at noget stort godt kan begynde i det stille. Og at drømmen om overlevelse ikke behøver ligne overbærenhed, men kan ligne en sejr med hovedet højt og kroppen i fremdrift.

FC Fredericia har spillet to kampe i Superligaen. Og de har allerede skrevet sig ind. Fredericia er aktuelt nr. 5 i Superligaen.

Målscorere: 25′ Gustav Marcussen (FC Fredericia) 44′ Emilio Simonsen (FC Fredericia)

Udskiftninger FC Fredericia: 61′ Pyndt ud – Madsen ind 61′ Marcussen ud – Lindekilde ind 75′ Kudsk ud – Nygaard ind 75′ Winther ud – Mucolli ind 87′ Opondo ud – Dall ind

Udskiftninger Silkeborg: Pause: McCowatt ud – Bøndergaard ind Pause: Freundlich ud – Gammelby ind Pause: Mattsson ud – Boesen ind 65′ Mads Larsen ud – Rami Al Hajj ind 80′ McCowatt ud – Sofus Berger ind

Tilskuertal: 3.554

Stadion: Jysk Park, Silkeborg Turnering: 3F Superligaen, 2. runde Dato: Søndag 21. juli 2025

LIVE fra Jysk Park – Fredericias første Superliga-udekamp venter i Silkeborg

Af
Andreas Andreassen
-
0

LIVESPORT. Fredericia AVISEN er LIVE fra Jysk Park, hvor FC Fredericia søndag eftermiddag spiller sin første udekamp nogensinde i Superligaen. Kampen mod Silkeborg IF fløjtes i gang klokken 16.00, men vi dækker opgøret fra klokken 15.45 med stemninger, opstillinger og de første indtryk fra banen.

Efter en hæderlig indsats mod FC Nordsjælland i premieren venter endnu en svær opgave for Michael Hansens mandskab. På Silkeborgs kunstgræs får Fredericia chancen for at vise, at de tekniske kvaliteter og det direkte spil også kan gøre sig gældende på udebane.

Vi er med hele vejen – fra første fløjt til sidste duel. Følg med her på AVISEN.

Kampen præsenteres af ADP.

Plejehjemmene kæmper med skrøbelige ældre og utilstrækkeligt personale

Af
Andreas Andreassen
-
0

ÆLDRE. Der er noget, der ikke stemmer i det lille land, vi kalder hjem. For mens man kan tale om lighed og lige muligheder, så viser en ny undersøgelse, at dét, der burde være den største selvfølge – en værdig alderdom med ordentlig pleje – langt hen ad vejen afhænger af, hvilket postnummer man har. Som plejehjemsbeboer i Middelfart har man markant bedre vilkår og mere personale omkring sig om natten, end tilfældet er i Fredericia.

I Fredericia Kommune viser undersøgelsen, at en medarbejder på en hverdagsvagt i gennemsnit tager sig af 3,1 beboere om dagen, mens tallet stiger til 6,4 om aftenen. Når mørket falder på, stiger belastningen dramatisk, og én medarbejder har i gennemsnit ansvar for hele 23,5 beboere på en nattevagt. I weekenden bliver presset endnu større på dagvagten, hvor gennemsnittet er 4,4 beboere per medarbejder.

I Middelfart er tallene lavere. Her er gennemsnittet 2,8 beboere per medarbejder på hverdagsvagterne i dagtimerne, og 5,4 om aftenen. I nattens stilhed er der i gennemsnit ansvar for 13,8 beboere per medarbejder. Weekenderne ændrer ikke markant på billedet, da dagvagten blot stiger en anelse til 4,1, mens aften- og nattevagterne forbliver uændrede.

I Kolding ligger belastningen midt imellem de to andre kommuner. På hverdagsdagvagterne passer én medarbejder i gennemsnit 3 beboere, mens tallet om aftenen er på 5,5. På nattevagten stiger belastningen til 18,6. I weekenden øges presset yderligere, hvor én medarbejder på dagvagt har ansvar for 4,2 beboere, mens nattevagterne står med 19,3 beboere hver.

Tallene tegner tydeligt de store geografiske forskelle, men også hvordan presset stiger, når natten og weekenden sætter ind.

Den nye undersøgelse, som VIVE har lavet for Ældre Sagen og FOA, tegner et billede af en ældrepleje, hvor normeringerne halter gevaldigt bagefter de stigende behov. Beboerne på plejehjemmene er blevet ældre, mere skrøbelige og kræver en langt mere kompleks pleje. Men personalenormeringen følger ikke med.

Og det er netop her, at geografien spiller ind. For det er ikke lige meget, om du tilbringer dine sidste leveår på et plejehjem i Middelfart eller Mariagerfjord.

I Middelfart kan en ansat på nattevagt i weekenden regne med at skulle hjælpe cirka 14 ældre mennesker gennem natten. I Mariagerfjord, knap 150 kilometer længere nordpå, ser virkeligheden langt mere barsk ud. Her er der én nattevagt til næsten 37 ældre. Ældre, der ofte har demens, og hvor mere end tre ud af fire ikke selv kan gå på toilettet.

»Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering,« lyder det med bekymring fra Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

Men også i dagtimerne – når solen skinner, og livets trivialiteter og glæder burde fylde – viser undersøgelsen store forskelle. Her varierer normeringen mellem 1,4 og 4,1 beboere per medarbejder på tværs af landets kommuner. Den ulige fordeling betyder, at dagligdagen på et plejehjem kan være meget forskellig afhængigt af, om man befinder sig i Fredericia, Kolding eller Middelfart.

»Det her er ikke værdigt. Hverken for de ældre eller for de medarbejdere, som gør deres bedste for at støtte og pleje dem. I dag er ældre meget længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har behov for en langt mere kompleks pleje og omsorg end førhen, men det ser vi ikke blive afspejlet i normeringerne,« siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Og undersøgelsen viser klart, at det ikke er blevet bedre med årene. Tværtimod. Hver anden ansat oplever på en typisk arbejdsuge, at der er opgaver, som er vanskelige at nå tilfredsstillende. Samtidig vokser tidspresset.

For det handler ikke kun om tid. Det handler også om kompetencer og rekruttering. Over halvdelen af plejecentrene i undersøgelsen melder, at de har store udfordringer med at finde kvalificeret personale. En udfordring, der kun ventes at blive værre i de kommende år.

»Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser,« siger Tanja Nielsen.

Hos Ældre Sagen er frustrationerne heller ikke til at tage fejl af. Her har man i årevis oplevet, at den såkaldte generationskontrakt er blevet svækket og svigtet, i takt med at plejehjemmenes ressourcer bliver stadig mere pressede.

»Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og må konstant prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv,« siger Michael Teit Nielsen.

Og den skarpe kritik stopper ikke der. For ifølge Ældre Sagen er det ikke blot en praktisk udfordring. Det er også et politisk ansvar, der ikke er blevet løftet. Den mangel på personale, som nu bliver mere og mere akut, har været kendt længe.

»Det er en politisk skandale, at politikerne, nationalt og kommunalt, ikke for mange år siden tog ansvar for det kolossale problem med mangel på plejepersonale, som var fuldstændig forudsigeligt,« fastslår Michael Teit Nielsen.

Undersøgelsen, der lægger fakta på bordet, tegner således et dystert billede af den danske ældrepleje anno 2025. Et billede, hvor basale behov ikke opfyldes, personale løber stærkere end godt er, og hvor beboerne bliver gidsler i en uacceptabel geografisk lotterikultur.

For der er forskel på pleje – alt efter hvor du bor. Og det må og skal give anledning til en dyb refleksion over, hvordan vi som samfund behandler dem, der har bygget fundamentet for det hele.

Om rapporten:

Rapporten fra Vive giver en række vigtige detaljer om normeringerne på plejehjemmene, som underbygger det billede, der allerede er tegnet af store forskelle og udfordringer i ældreplejen.

I rapporten fremgår det blandt andet, at normeringerne på plejehjem generelt varierer meget både efter tid på døgnet, plejehjemstype og størrelse på plejehjemmet. Det dokumenteres også, at nattevagterne generelt har markant flere beboere per medarbejder end dag- og aftenvagter.

Eksempelvis viser rapporten, at der på kommunale plejehjem i gennemsnit er én medarbejder til 20,7 beboere om natten, mens der på selvejende plejehjem med driftsoverenskomst er én medarbejder til 22 beboere. Til sammenligning er der om dagen gennemsnitligt kun 2,6-2,7 beboere per medarbejder på kommunale og selvejende plejehjem.

Rapporten belyser også, hvordan plejehjemsstørrelsen spiller ind på normeringerne. Mindre plejehjem (med op til 30 beboere) har generelt en lavere belastning af medarbejderne på nattevagterne (16,1 beboere per medarbejder) sammenlignet med store plejehjem (over 90 beboere), hvor belastningen er oppe på 25,8 beboere per medarbejder om natten.

Desuden fremhæver rapporten de alvorlige rekrutteringsudfordringer, der præger plejehjemmene landet over. Mere end halvdelen af plejecentrene angiver, at det er svært at finde medarbejdere med de rette kompetencer, og rapporten påpeger også et stort behov for kompetenceudvikling, især indenfor demens, psykiske lidelser og velfærdsteknologi.

Endelig giver rapporten konkrete data på normeringerne for de specifikke kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart, hvilket underbygger de tidligere nævnte forskelle:

  • Fredericia har en normering på hverdage med 3,1 beboere per medarbejder på dagvagt, 6,4 på aftenvagt og hele 23,5 på nattevagt. I weekenden er tallene endnu højere, med 4,4 på dagvagt og op mod 27,8 på nattevagt.
  • Kolding har tilsvarende tal med 3 beboere på dagvagt, 5,5 på aftenvagt og 18,6 på nattevagt i hverdage, mens weekendbelastningen stiger til 4,2 på dagvagt og 19,3 på nattevagt.
  • Middelfart klarer sig bedre med lavere belastning: her har medarbejderne 2,8 beboere per dagvagt, 5,4 på aftenvagt og 13,8 på nattevagt både hverdag og weekend.

Disse data viser klart, at der eksisterer store lokale forskelle i plejehjemsnormeringer, der kan påvirke kvaliteten af plejen og medarbejdernes arbejdsmiljø. Rapporten understreger dermed behovet for en gennemgribende debat om prioriteringer og ressourcer i den danske ældrepleje.

Læs rapporten her

PlejehjemDownload

SU og bolig i studiebyerne – når økonomien bliver for stram i Odense og andre store byer

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDIE. For mange unge mennesker er sommeren synonym med nye begyndelser. Tusinder har netop modtaget beskeden om, at de er optaget på deres drømmeuddannelse, og at et nyt livskapitel begynder. Men begejstringen varer sjældent længe, før virkelighedens praktiske udfordringer melder sig. En af de største er boligjagten – og netop dén jagt er blevet stadig mere krævende.

En frisk analyse fra Finans Danmark viser, at situationen er særligt vanskelig i landets største studiebyer. I Odense, Aarhus, Aalborg, København og Frederiksberg er det således blevet en tung økonomisk udfordring at finde en bolig, hvor SU’en kan række.

I Odense, hvor tusindvis af unge hvert år slår sig ned for at studere på Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Lillebælt og andre uddannelsessteder, viser analysen, at en mindre ejerlejlighed på 50 kvadratmeter nu koster omkring 1,3 millioner kroner. Det er en stigning på cirka 51.000 kroner siden sidste år. Og ønsker man at eje en sådan lejlighed, ligger de månedlige udgifter i Odense på cirka 8.300 kroner – hvilket altså overskrider den månedlige SU på 7.086 kroner før skat.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at denne udvikling gør ejerboligmarkedet vanskeligt tilgængeligt for studerende:

»Udvalget af mindre ejerlejligheder i studiebyerne er ret begrænset. Samtidig er der mange, der er interesserede i netop den type bolig – både singler, førstegangskøbere, ældre og ikke mindst studerende. Det kan være med til at presse priserne op,« siger han.

Men er løsningen så en privat lejebolig? Her ser tallene umiddelbart lidt bedre ud. I Odense kan man få en privat lejebolig på 50 kvadratmeter for omkring 5.400 kroner om måneden – stadig under SU-satsen. Men selv om økonomien måske kan hænge sammen, så kan man hurtigt blive fanget af ventelister og lange køer. Derfor vælger mange at søge efter en almen studiebolig, hvor priserne typisk er lavere. Men ventetiden kan være lang. I Odense må man regne med mindst to måneders ventetid, særligt i perioden omkring studiestart.

Situationen på Fyn kan virke udfordrende, men vender man blikket mod hovedstaden, bliver udfordringen endnu mere udtalt. På Frederiksberg overstiger de månedlige udgifter til en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter hele 15.000 kroner – mere end dobbelt op i forhold til SU-beløbet. Og selv i Aalborg, som er den billigste af de store studiebyer, løber ejerudgifterne op i cirka 7.600 kroner per måned.

»At komme ind på en uddannelse er en stor og spændende dag for mange – det markerer starten på et nyt kapitel. Men for mange starter også boligjagten, og det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. Mange håber i stedet på at få en almen- eller studiebolig, men ventetiderne er ofte lange – især hvis man ønsker at bo centralt eller tæt på sit studie,« understreger Peter Jayaswal.

En anden markant udfordring for studerende, der drømmer om at købe egen bolig, er det stærkt begrænsede udbud af små ejerlejligheder. I øjeblikket udgør ejerlejligheder på op til 50 kvadratmeter kun hver tiende bolig på markedet i de fem store studiebyer. Konkret betyder det, at der lige nu kun er 20 mindre ejerlejligheder til salg i Odense, mens Aarhus topper listen med 127 ledige lejligheder i samme kategori.

For at løse problemet foreslår Finans Danmark, at der arbejdes politisk for at få bygget flere små boliger, som kan matche efterspørgslen blandt studerende og enlige.

»Der er et tydeligt behov for at få bygget flere mindre boliger. I Finans Danmark har vi tidligere foreslået, at man fjerner de lokale krav om minimumsstørrelser i nybyggeri, så det bliver nemmere at opføre flere mindre boliger,« siger Peter Jayaswal.

Mens den politiske debat fortsætter, og de studerende søger efter tag over hovedet, står ét klart tilbage: For tusindvis af unge i Odense og landets øvrige store studiebyer kræver boligjagten langt mere end blot et brev om optagelse – det kræver både tålmodighed, held og økonomisk fleksibilitet.

Kyniske københavnere tæmmede optimistiske vejlenseres drømme i Parken

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det var et københavnsk hold med skarpladt skyts, der lørdag aften tog imod et ellers håbefuldt Vejle-mandskab i Parken. FC København vandt sikkert 2-0 i en kamp, der reelt var afgjort på 26 minutter.

Løverne fra Østerbro viste fra første fløjt, at de også denne sæson agter at sætte sig på Superligaens trone. Og allerede efter tre minutter gav Lukas Lerager en smagsprøve på, hvorfor holdet igen regnes blandt guldfavoritterne. Midtbanegeneralen hamrede resolut bolden højt i nettet fra kanten af feltet efter et tøvende Vejle-forsvar aldrig fik ekspederet bolden væk.

Dermed var vejlensiske forhåbninger om en sensation i nationalarenaen hurtigt sat på pause. Ellers kunne det hele have fået en anden retning allerede efter kampens første halve minut. Her fik gæsternes Mikkel Duelund nærmest foræret en gylden mulighed efter en sjælden fejl i det ellers stabile FCK-forsvar. Men Duelund – med et tomt mål foran sig – sparkede bolden højt over fra en ellers gunstig position.

En misbrugt chance, der kun understregede kampens tidlige momentumskifte. For mens Vejle slikkede sine sår, øgede hjemmeholdet presset. En VAR-annulleret straffesparkskendelse og flere københavnske afslutninger senere tog Jordan Larsson sagen i egen hånd. Efter 26 minutter gled svenskeren nærmest ubesværet gennem Vejles forsvarslinjer og curlede elegant bolden op i det fjerne hjørne. Et mål med finesse, kvalitet og ubestridelig klasse.

For de mere end 500 medrejsende vejlensere, placeret som en lille rød ø i Parkens ellers hvide hav af fans, var de to hurtige scoringer en mavepuster. Ikke desto mindre forsøgte gæsterne at svare igen. Vejle-spillerne viste fine takter og adskillige kombinationer, hvor især Duelund og Christian Gammelgaard til tider udfordrede københavnernes forsvar med kvikt og ambitiøst angrebsspil. Men afslutningerne manglede, præcisionen svigtede, og drømmene løb hurtigt ud i sandet.

Efter pausen dalede intensiteten betragteligt. Københavnerne slog autopiloten til, kontrollerede kampen og overlod initiativet til et Vejle-mandskab, som forgæves jagtede vejen tilbage i opgøret. Hjemmeholdets dominans blev dog sjældent omsat til egentlige chancer. En mulighed tilfaldt Youssoufa Moukoko, der missede marginalt, og Magnus Mattsson blev nægtet af en solid Vejle-keeper i Igor Vekić, men ellers var anden halvleg præget af rolig kontrol fra mestrenes side.

Vejle-træner Ivan Prelec forsøgte at ruske op i sine tropper med offensive udskiftninger. Abdoulaye Camara, Masaki Murata og senere Lasse Flø, der vendte tilbage efter en længere skadepause, kom alle på banen. Flø skubbede Thomas Gundelund op på midtbanen i et forsøg på at skabe momentum. Stefan Velkov fik da også sendt et farligt hovedstød ind i slutfasen, men uden at kunne forstyrre hjemmeholdets komfortable føring.

Vejlenserne måtte dermed rejse hjem uden gevinst fra hovedstaden. Træner Prelec’ mandskab står dog ikke tilbage med tomme hænder. Første halvlegs til tider fine kombinationsspil og høje pres kan give tro på, at der er flere point at hente, når oprykkerne fra OB fredag gæster Nørreskoven.

For FC København var det blot endnu en aften på kontoret – kynisk, effektivt og med blik på endnu et trofæ til samlingen. Sejren sender dem videre med fuldt pointudbytte efter de to første runder. Vejle må fortsat se langt efter en sejr i Parken – det er nu 25 år siden sidste triumf i nationalarenaen.

Kampfakta:
3F Superliga, Grundspil, 2. runde
Parken, lørdag den 26. juli 2025 kl. 18.00

F.C. København – Vejle Boldklub 2-0 (2-0)
Tilskuere: 22.403
Dommer: Jakob Kehlet

Mål:
1-0 Lukas Lerager (3. minut)
2-0 Jordan Larsson (26. minut)

Advarsler:
Andrew Hjulsager, Vejle (30. minut)
Mikkel Duelund, Vejle (63. minut)
Lasse Nielsen, Vejle (90. minut)
Jacob Neestrup, træner, FCK (gult kort)

Startopstillinger:
F.C. København (4-2-3-1):
Dominik Kotarski – Rodrigo Huescas (80. Yoram Zague), Gabriel Pereira, Pantelis Hatzidiakos, Marcos López (68. Birger Meling) – Lukas Lerager, Thomas Delaney (62. William Clem) – Jordan Larsson, Pelle Mattsson, Elias Achouri (68. Mohamed Elyounoussi) – Youssoufa Moukoko (80. Andreas Cornelius)
Træner: Jacob Neestrup

Vejle Boldklub (4-3-3):
Igor Vekić – Thomas Gundelund (anfører), Stefan Velkov, Lasse Nielsen, Christian Sørensen – Andrew Hjulsager (79. Lasse Flø), Mike Vestergård, Tobias Lauritsen (67. Masaki Murata) – Christian Gammelgaard (88. Marius Elvius), Bismark Edjeodji (67. Abdoulaye Camara), Mikkel Duelund
Træner: Ivan Prelec

Bænken, Vejle Boldklub:
Tobias Haahr Jakobsen (målmand), Damian van Bruggen, Abdoulaye Camara, Anders Sønderskov, Lasse Flø, Luka Hujber, Sander Ravn, Marius Elvius, Masaki Murata

1...747576...462Side 75 af 462