Chokoladeafgiften ser ud til at falde efter 102 år

0

BUSINESS. Efter mere end et århundrede med en afgift, som i branchen længe er blevet kaldt Danmarks mest gakkede, ser chokoladeafgiften nu ud til at forsvinde. Regeringen har i sit finanslovsudspil lagt op til at afskaffe afgiften, der i årtier har været en administrativ byrde for bagerier og konditorier i hele landet.

Hos BKD, Bager- og Konditormestre i Danmark, vækker udspillet både glæde og lettelse.

»Det her er en sten, som vi i bagerbranchen har haft i skoen i mere end 100 år. Det er næsten svært at forstå, at den nu ser ud til at forsvinde. Det er ikke sket af sig selv. I branchen har vi kæmpet for det i mange år, men først da økonomiminister Stephanie Lose satte sig for at forstå, hvad der egentlig foregik, er der sket noget. Det vil jeg gerne på vegne af alle danske bagerier og konditorier udtrykke både stor respekt og dyb taknemmelighed for« siger formand John Jønsson.

Også BKD’s administrerende direktør Henrik Mühlendorph understreger betydningen af afgiftens mulige endeligt.

»Det er svært at overvurdere den branchemæssige betydning af, at chokoladeafgiften forsvinder. Selvfølgelig handler det om penge, men det handler måske endnu mere om alt det uforståelige afgiftsbøvl, tidskrævende besvær og ressourcedrænende byrder, der nu forsvinder. Glæden over at kunne fokusere mere af sin tid på at producere skønne produkter fremfor at prøve at forstå en uforståelig 102-årig afgiftskonstruktion vil være betragtelig« siger han.

Hos Byens Brød, der blandt andet driver bagerforretninger i Fredericia, Børkop og Vejen, ser bagermester og indehaver Lars Hesselvig regeringens udspil som et vigtigt skridt.

»Det er meget positivt, at man nu endelig vil fjerne chokoladeafgiften. Den har været bøvlet og tidskrævende for hele branchen, og det er klogt at rydde op i regler, som i virkeligheden ikke gavner nogen. Mindre bureaukrati betyder, at vi kan bruge kræfterne på at udvikle os, skabe nye produkter og give kunderne endnu bedre oplevelser. Jeg håber, at politikerne fremover vil fortsætte med at lytte til branchen, når vi peger på muligheder for at skabe bedre rammer for erhvervslivet« siger Lars Hesselvig.

Chokoladeafgiften blev indført for mere end 100 år siden, men har i stigende grad udviklet sig til et komplekst og administrativt tungt system, som både brancheorganisationer og erhvervsliv i årevis har kritiseret. Først med økonomiminister Stephanie Loses fokus på sagen er der for alvor sket fremskridt, lyder det fra BKD.

For de lokale bagerier betyder udsigten til afgiftens afskaffelse, at tiden kan bruges på at udvikle nye produkter og servicere kunder frem for at kæmpe med regler og bureaukrati. Og måske kan det også give grobund for flere iværksættere og nye bagerbutikker rundt om i landet.

Sparekassen Danmark vokser og leverer solidt halvårsresultat

0

FINANS. Sparekassen Danmark har lagt første halvår af 2025 bag sig med et resultat før skat på 861 millioner kroner. Selvom det er en anelse under de oprindelige forventninger, betegner sparekassen resultatet som tilfredsstillende.

Administrerende direktør Vagn Hansen fremhæver især kundetilgangen som et stærkt signal.

»Sparekassen har nu mere end 387.000 kunder, hvoraf næsten hver tredje tillige er garant i sparekassen. Det er vi i al beskedenhed stolte af, og vi tager det som udtryk for tillid til sparekassen, at så mange af vores kunder har valgt at bakke op om sparekassen ved at være garant« siger han.

I alt voksede sparekassens samlede forretningsomfang med 13,6 milliarder kroner i første halvår, svarende til en vækst på 4,5 procent. Samtidig er der netto kommet cirka 5.700 nye kunder til.

Pres fra renter og stigende omkostninger
Som andre danske pengeinstitutter har Sparekassen Danmark mærket konsekvenserne af Nationalbankens rentenedsættelser i 2024 og 2025. Både udlåns- og indlånsrenter er sat ned, og kombineret med lavere renteindtægter på overskudslikviditeten har det reduceret nettorenteindtægterne i forhold til sidste år.

Omkostningerne er samtidig steget til 1.103 millioner kroner mod 1.042 millioner kroner i samme periode sidste år. Stigningen hænger blandt andet sammen med flere medarbejdere, strategiske initiativer og generelt stigende udgifter.

Nedskrivninger og usikkerhed
Nedskrivningerne på udlån er i første halvår opgjort til 322 millioner kroner. Sparekassen har blandt andet øget de ledelsesmæssige skøn med 250 millioner kroner som følge af usikkerheden omkring øgede toldsatser på varer til USA og den geopolitiske uro.

Endnu en sammenlægning
Sparekassen Danmark har de seneste år markeret sig som et pengeinstitut i vækst, og 2. april blev sammenlægningen med Sparekassen Djursland en realitet. Det var den 17. i rækken af sammenlægninger med Sparekassen Danmark som det fortsættende institut.

Med fusionen er sparekassen nu også repræsenteret på Djursland og i Langå. Samtidig blev der etableret to nye almennyttige fonde, Sparekassen Danmark Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers, der sammen med de øvrige 13 fonde i år kan bidrage med 130 millioner kroner til lokale formål.

Stærk kapitalposition
Egenkapitalen er steget med 1,6 milliarder kroner det seneste år og udgør nu 15,5 milliarder kroner. NEP-procenten er pr. 30. juni 2025 beregnet til 28,7 procent mod et krav på 19,5. Det giver en overdækning på 9,2 procentpoint svarende til 5 milliarder kroner.

Betydelig samfundsbidrag
Sparekassen Danmark har i første halvår betalt 228 millioner kroner i selskabsskat og 80 millioner kroner i lønsumsafgift.

»Sparekassen bidrager således efter første halvår 2025 med selskabsskat og lønsumsafgift for i alt 308 millioner kroner til samfundet. Dertil kommer et betydeligt beløb i moms og energiafgifter, som ikke er fradragsberettiget« siger Vagn Hansen.

Skifte i direktionen
Halvårsregnskabet markerer samtidig et skifte i toppen. Efter mere end 27 år i sparekassen har Vagn Hansen meddelt, at han fratræder som administrerende direktør ved udgangen af august. Fremover bliver det Lars Thomsen og Kim Mouritsen, der i fællesskab overtager posten som administrerende direktører.

Med i kølvandet på fusionen med Sparekassen Djursland indtrådte Pernille Amstrup-Bønløkke i bestyrelsen som næstformand, mens tidligere direktør Peter Lading Sørensen blev en del af direktionen.

Fastholder forventninger
På trods af renteudvikling og stigende omkostninger fastholder ledelsen forventningerne til hele 2025. Resultatet før skat ventes at lande i niveauet 1,6 til 2 milliarder kroner og efter skat i niveauet 1,3 til 1,6 milliarder kroner.

Sammenligning af kredittkort – Hvilket kort klarer sig bedst i test?

0

Plastikkortet har for længst sneget sig ind i danskernes tegnebøger, og kontanterne ligger ofte ubrugte i måneder ad gangen. Fra den hurtige kaffe på vej til arbejde til de store elektronikkøb – kreditkortet er blevet vores foretrukne betalingsmetode. Men når bankerne bombarderer os med tilbud og hver udbyder hævder at have markedets bedste kort, hvordan finder man så rundt i junglen? Sandheden er at der ikke findes ét kort der passer til alle, men der findes nogle klare parametre der adskiller de gode kort fra de mindre gode.

Gebyrstrukturer og renter skiller fårene fra bukkene

Det første mange kigger på er prisen. Årlige kortgebyrer spænder fra nul kroner til flere tusinde, og forskellen kan virke absurd når alle kort grundlæggende gør det samme – lader dig betale for ting. Men her begynder nuancerne at vise sig. De gratis kort har det med at koste penge alligevel, bare på andre måder. Tag udlandshævninger som eksempel – nogle kort tager 30-40 kroner per hævning plus en procentdel af beløbet, mens andre kort med årsgebyr ofte tilbyder et antal gratis hævninger månedligt. 

Renterne fortjener særlig opmærksomhed. Her taler vi om alt fra 8-10 procent årligt på de bedste kort til sølle 25-30 procent på andre. Forskellen virker måske ikke voldsom på papiret, men på et udestående på 20.000 kroner over et halvt år snakker vi om forskellen mellem 800 og 2.500 kroner i renteudgifter. Folk der gerne finansierer den nyeste gadget over kreditkortet bør være ekstra opmærksomme. En PlayStation 5 eller ny smartphone kan hurtigt blive 30 procent dyrere hvis man ikke får betalt til tiden.

Bonusprogrammer og cashback fordele

Bonusprogrammer er blevet kreditkortbranchens svar på supermarkedernes tilbudsaviser. Alle har dem, men kvaliteten og relevansen varierer enormt.

SAS EuroBonus-kortene har længe været populære blandt danske rejsende, og med god grund hvis man faktisk flyver jævnligt. Pointene samler sig op ved hvert køb, og pludselig har man en gratis flybillet til Stockholm eller London. Men djævlen ligger i detaljen – point der udløber, begrænsede pladser på bonusrejser, og konstante ændringer i hvor meget et point er værd gør det svært at regne den reelle værdi ud.

Cashback-modellen er langt mere gennemskuelig. Du får typisk mellem 0,5 og 2 procent tilbage på alle køb, pengene ryger direkte ind på kontoen, og der er ingen hokuspokus med pointværdier eller udløbsdatoer. På et årsforbrug på 150.000 kroner giver det mellem 750 og 3.000 kroner tilbage – ikke fantastiske summer, men heller ikke helt til at kimse ad.

De seneste år har vi set specialiserede tech-kort dukke op på markedet, designet til den digitale forbruger. Forhøjet cashback på streaming-tjenester og software-abonnementer, inkluderet forsikring på elektronik, nogle gange endda rabatter hos udvalgte tech-brands eller mulighed for at købe nye produkter før de officielt lanceres.

Adgangskrav og kreditvurdering sorterer ansøgerne

Her kommer vi til den ubehagelige sandhed – ikke alle kan få alle kort, uanset hvor gerne de vil. Bankerne har deres kriterier, og de er ikke til forhandling.

Selv de mest basale kreditkort kræver typisk en årlig indtægt på minimum 150.000 kroner før skat, ingen registreringer i RKI, og at du er myndig. Det udelukker allerede en del danskere, særligt studerende og folk i begyndelsen af deres karriere.

Når vi bevæger os op i hierarkiet til guld-, platin- og de eksklusive black cards, eksploderer kravene. Nu snakker vi om årsindtægter på en halv million eller mere, ofte kombineret med krav om betydelig formue eller andre forretninger med banken. Nogle af de mest eksklusive kort kan du ikke engang ansøge om, da det er noget der kun gives til særligt udvalgte.

Men indtægt er kun en del af ligningen når bankerne vurderer din kreditværdighed. Dit eksisterende gældsniveau spiller ind, ligesom din betalingshistorik og endda din jobsituation påvirker beslutningen. En freelancer med 800.000 i årlig indtægt kan have sværere ved at få et premium kort end en offentlig ansat med det halve i løn, simpelthen fordi bankerne ser freelance-indtægter som mindre stabile.

Sådan finder du det rigtige kort til dine behov

At vælge kreditkort handler i bund og grund om at kende sit eget forbrugsmønster og behov. Den ivrige globetrotter har helt andre prioriteter end hjemmebanen-typen der primært handler online.

For rejsende handler det om at minimere udlandsgebyrer og maksimere rejseforsikringer, mens online-shopperen bør fokusere på stærk køberbeskyttelse og gode muligheder for at få pengene tilbage hvis noget går galt. Ønsker du at finde en kredittkort test på nettet, er der heldigvis flere danske forbrugerportaler og finansmedier der jævnligt undersøger og rangerer kortene efter forskellige kriterier som omkostninger, fordele og kundeservice – bare husk at deres anbefalinger ikke nødvendigvis passer til netop din situation.

Introduktionstilbud kan gøre valget mere kompliceret. Første år gratis, dobbelt bonus i tre måneder, eller en kontant velkomstgave på 1.000 kroner lyder fristende. Men regn altid på hvad kortet koster og giver efter kampagneperioden – et fantastisk første år betyder ikke noget hvis år to og frem bliver uforholdsmæssigt dyre.

Den teknologiske udvikling har også betydning for kortvalget nu om dage. Understøtter kortet Apple Pay eller Google Pay? Det gør ikke alle endnu, og for mange er det blevet en deal breaker. Handler du på internationale tech-sites med tvivlsomt ry? Så er solid svindelbeskyttelse og muligheden for at generere virtuelle kortnumre til enkeltransaktioner afgørende for at undgå ubehagelige overraskelser.

Forsikringer og ekstra services

Moderne kreditkort er blevet til små forsikringspakker med betalingsfunktion. Rejseforsikring til hele familien, afbestillingsforsikring hvis ferien må aflyses, udvidet reklamationsret på op til fem år på varer købt med kortet, omfattende elektronikforsikring. Værdien af disse forsikringer afhænger helt af din livssituation og eksisterende dækninger. Rejser familien på fire til udlandet flere gange årligt, kan rejseforsikringen alene retfærdiggøre et årsgebyr på flere tusinde kroner når alternativet er at købe separate rejseforsikringer hver gang. 

De dyreste kort inkluderer såkaldte concierge-services, hvilket er som at have en personlig assistent der kan hjælpe med alt fra eservationer på restaruranter til at skaffe billetter til udsolgte koncerter. For de fleste lyder det som overflødigt luksus, men for travle erhvervsfolk kan det være en værdifuld tidsbesparelse der retfærdiggør de høje omkostninger.

Teknologiske funktioner og sikkerhed

Sikkerhed er gået fra at være en selvfølge til at være et konkurrenceparameter hvor kortudstederne forsøger at overgå hinanden. Chip og pinkode har længe været standard, men nu handler det om biometrisk verifikation, dynamiske sikkerhedskoder der ændrer sig løbende, og øjeblikkelige notifikationer på telefonen ved hver eneste transaktion.

Virtuelle kortnumre er en af de smarteste nyskabelser for online-handlere. I stedet for at opgive dit rigtige kortnummer genererer du et engangs-nummer til hver transaktion eller butik, og hvis dette nummer bliver kompromitteret påvirker det ikke dit fysiske kort. Særligt smart når man tilmelder sig gratis prøveperioder hvor kortoplysninger kræves – det virtuelle nummer kan bare slettes når prøveperioden udløber, så undgår man de irriterende automatiske fornyelser.

Maskinlæring har revolutioneret svindelkontrollen de seneste år. Systemerne lærer gradvist dine købsmønstre og kan spotte afvigelser med imponerende præcision. Køber du aldrig noget fra østeuropæiske netbutikker midt om natten? Så bliver sådan en transaktion automatisk blokeret og du får besked med det samme. Systemerne er ikke perfekte – legitime køb bliver stadig nogle gange afvist når man handler fra nye steder – men sikkerheden er blevet markant bedre end for bare fem år siden.

Fremtidens kreditkort former sig allerede nu

Kryptovaluta-integration er ikke længere ren fantasi. Flere kort tilbyder allerede Bitcoin eller Ethereum som cashback-belønning, og nogle eksperimenterer med direkte konvertering mellem traditionelle penge og krypto lige i kortets app. Teknologien halter stadig lidt, og de regulatoriske udfordringer er betydelige, men udviklingen går kun én vej.

Miljøhensyn bliver stadigt vigtigere for mange forbrugere, og kortudstederne har bemærket det. CO2-kompensation på alle køb, automatiske donationer til miljøorganisationer baseret på forbrugsniveau, kort produceret af genbrugsplast eller endda bambus – mulighederne er mange, og flere kommer til hele tiden.

Nye regler for brug af data

De nye regler om åbne bankdata har skabt grobund for helt nye aktører på markedet, hvor tech-virksomheder uden banklicens nu kan tilbyde betalingsløsninger der minder om traditionelle kreditkort. Apple og Google er allerede i gang, og flere følger efter, hvilket presser de etablerede banker til at innovere hurtigere end nogensinde før.

Den ultimative udvikling peger mod at kortet som fysisk objekt helt forsvinder til fordel for biometriske betalinger hvor dit fingeraftryk eller ansigt bliver betalingsmetoden. Teknologien eksisterer allerede og bruges nogle steder i Asien, men i Danmark er vi stadig et stykke fra bred accept af at betale med kroppen frem for kortet.

Leder: Magtens paradoks

0

Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det er et tilbagevendende mønster, at magten i højere grad har levet af problemer end af løsninger. Som Erik Schwensen så præcist formulerer det, har vi skabt en ledelseskultur, hvor selve krisen er blevet råstoffet for magt, mens reelle løsninger gør magthavere overflødige.

Det er et paradoks, vi kan genkende fra mange epoker. Den romerske republik blev holdt sammen gennem forestillingen om ydre trusler, indtil den blev opløst indefra. I nyere tid trækker Schwensen selv en parallel til Storbritannien: »Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf.« Historien minder os dermed om, at de ledere, der vokser i krisens skygge, ikke altid er de samme, som kan skabe fred, retning og varig udvikling.

Vi lever i en tid, hvor krisen er blevet en permanent tilstand. Finanskrisen blev afløst af oliekrisen, som blev overskygget af coronakrisen, som igen blev fulgt af krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Medierne står klar med breaking news, læserne klikker, og politikere og magteliter finder legitimitet i at holde os fast i problemet. En ny krise tager opmærksomheden, før den forrige er løst.

Filosofisk set minder denne tilstand om Søren Kierkegaards fortvivlelse, hvor mennesket fastlåses i en eksistens, det ikke kan frigøre sig fra, eller Michel Foucaults beskrivelser af institutioner, der reproducerer magt gennem narrativer og disciplin. I dag ser vi en kombination: En ledelseskultur, hvor krisen er blevet til en eksistensform, og hvor magtens opretholdelse trumfer samfundets udvikling.

Men ledelse må ikke reduceres til evig krisestyring. Sand ledelse er kunsten at skabe fremtid. At pege på retning, sætte mål og mobilisere fællesskaber. Schwensen opstiller fire spørgsmål, der kunne tjene som et kompas for enhver leder: Hvad vil vi fastholde i vores samfund? Hvor vil vi bevæge os hen? Hvordan når vi målet? Og hvordan ved vi, at vi er i mål? Det er en model, der forpligter ledere til at tænke i løsninger frem for problemer, i visioner frem for frygt.

Med kommunal- og regionsvalget til november står vi foran en afgørende mulighed. Her vil vi igen høre mange ord om udfordringer, mangler og kriser. Men det egentlige spørgsmål, vi bør stille kandidaterne, er: Hvilket samfund ønsker I at lede os hen imod? For uden vision bliver magt blot en forvaltning af problemer, ikke en åbning til fremtiden.

Historien viser, at samfund, der evner at formulere en fremtid, kan overvinde selv de største prøvelser. Ikke fordi kriserne forsvinder, men fordi de ikke får lov til at definere alt. At lede handler ikke om at overleve krisen, men om at skabe den fred, der følger efter.

Det er på tide, at vi som borgere kræver mere. At vi kræver ledere, der ikke lever af krisen, men som kan lede os ud af den. Ledere, der tør pege på det ønskede samfund – og bygge det.

Læs også

Tidens ledelsesparadoks og løsning

0

Indledning

Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.

En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Tidens ledelsesparadoks

Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.

Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.

Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.

Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.

Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens.  Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.

Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.

Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.

Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.

Tidens løsningsmodel

Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.

Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.   

”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.

Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).

For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.

Men sådan behøver det ikke at være

Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.

Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.

Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:

  1. ”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
  2. ”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
  3. ”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
  4. ”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet

Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.

Afrunding

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.

Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.

FHK tabte tæt generalprøve mod Ribe-Esbjerg

0

SPORT. Fredericia Håndboldklub måtte se sig slået i den sidste test inden ligapremieren, da Ribe-Esbjerg torsdag aften gæstede Middelfart Sparekasse Arena. Efter en intens og omskiftelig kamp endte det med en sejr til gæsterne på to mål.

Kampen startede ellers lovende for FHK, der hurtigt fik spillet sig til chancer og satte sig på de første minutter. Kasper Young åbnede ballet fra straffelinjen med en sikker scoring, og i den anden ende stod Sander Heieren stærkt mellem stængerne. Han leverede flere flotte redninger i indledningen, blandt andet på afslutninger fra Benjamin Hallgren, og gav hjemmeholdet et godt udgangspunkt. Malthe Hejsel viste sig også tidligt som en trussel med et skarpt skud, og Anders Kragh Martinusen fulgte op med en sikker scoring, så Fredericia fik bygget et lille forspring.

Men Ribe-Esbjerg lod sig ikke ryste og svarede hurtigt igen. Mathias Jørgensen udnyttede sine muligheder fra straffelinjen, og Lauritz Legér satte bolden ind med et par præcise afslutninger, som bragte gæsterne tilbage i opgøret. Momentum skiftede kortvarigt, og FHK blev ramt af en udvisning til Kasper Palmar, da han blev dømt for at holde en modstander tilbage. Det betød ekstra pres på hjemmeholdet, som måtte arbejde hårdt for at stå imod. Første halvleg bølgede frem og tilbage, hvor begge hold skiftedes til at have initiativet, men mod slutningen var det Ribe-Esbjerg, der fik et lille overtag og kunne gå til pause med en spinkel føring på 14-13.

Efter pausen blev det en vanskelig begyndelse for FHK. Ribe-Esbjerg udnyttede usikkerheden og straffede fejlene med to hurtige mål, hvor Alfred Jönsson hamrede bolden ind på kontra, og Marcus Mørk fulgte op med en sikker afslutning fra distancen. Sebastian Frandsen kom på mål fra starten af anden halvleg, selv om han ikke var noteret på holdkortet, og det blev en hård indledning for ham. Flere skud gik ind bag den rutinerede keeper, som ellers forsøgte at finde ind i rytmen, men måtte se sig passeret for ofte. Efter en periode med målene imod sig valgte FHK at skifte tilbage til Sander Heieren, og han fik straks sat sit præg igen. Med en række vigtige redninger holdt han hjemmeholdet inde i kampen og skabte fornyet tro på et comeback.

I anden halvleg var det især Malthe Hejsel, der trådte frem og viste vejen. Han stod bag flere afgørende scoringer, heriblandt en teknisk perle, hvor han under hårdt pres drejede rundt om sig selv og hamrede bolden i nettet. Det gav hjemmeholdet et løft i en periode, hvor kampen ellers var ved at tippe over til gæsternes fordel. Også Jonas Kruse fik sat sit aftryk med en vigtig fuldtræffer, hvor han tog ansvar i en presset situation, mens Pelle Segertoft viste kølighed med en scoring i tomt mål. De bidrag var med til at holde Fredericia helt inde i opgøret, og publikum fik en intens afslutning at gå på med.

I de døende minutter levede håbet for hjemmeholdet. Med ét minut tilbage reducerede Kasper Palmar sikkert fra straffelinjen til 31-30, og troen på en udligning lyste tydeligt igennem både på banen og på tribunen. Ribe-Esbjerg tog imidlertid en hurtig timeout med 20 sekunder igen og satte et sidste angreb op. Mads Lauridsens afslutning blev reddet af Sander Heieren, men returen havnede uheldigt for FHK lige foran Elvar Ásgeirsson, som med sit mål definitivt afgjorde kampen til 32-30.

Selv om resultatet ikke faldt ud til Fredericias fordel, fik holdet vist, at fundamentet er på plads. Forsvaret stod godt i lange perioder, Heieren leverede markante redninger, og offensivt var der både tempo og individuelle momenter af høj klasse. Generalprøven gav dermed både svar og stof til eftertanke, inden sæsonen skydes i gang den 29. august på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg i Middelfart Sparekasse Arena.

Fakta

  • Slutresultat: Fredericia Håndboldklub – Ribe-Esbjerg HH 30-32
  • Pausestilling: 13-14 til Ribe-Esbjerg
  • Tilskuertal: 600

Topscorere FHK

  • Malthe Hejsel – 8 mål
  • Kasper Palmar – 5 mål
  • Anders Kragh Martinusen – 4 mål
  • Jonas Kruse Kristensen – 2 mål
  • Frederik Jægerum – 2 mål
  • Evgeni Pevnov – 2 mål
  • Martin Bisgaard – 2 mål
  • Kristian Hübert Larsen – 1 mål
  • Kasper Young – 2 mål (hvoraf 1 på straffe)
  • Rolando González – 1 mål
  • William Andersson Moberg – 1 mål

Straffekast FHK: 4 scoringer på 6 forsøg

Topscorere REHH

  • Elvar Ásgeirsson – 5 mål
  • Lauritz Legér – 6 mål
  • Mathias Jørgensen – 4 mål (flere på straffe)
  • Rasmus Meyer – 3 mål
  • Mads Lauridsen – 3 mål
  • Jerry Tollbring – 3 mål
  • Alfred Jönsson – 4 mål
  • Karl Wallinius – 2 mål
  • Morten Jørgensen – 2 mål
  • Benjamin Hallgren – 1 mål
  • Marcus Mørk – 1 mål
  • Kasper Sjursen Syversen – 1 mål

Straffekast REHH: 5 scoringer på 7 forsøg

Læs også

Grøn omstilling og globalt udsyn skal løfte Fredericias iværksætteri

0

BUSINESS. Fredericia skiller sig markant ud i Trekantområdet i tredje kvartal. Nye tal viser, at kommunen har langt flere nyoprettede virksomheder i forhold til antallet af eksisterende end både regionen som helhed og de omkringliggende kommuner.

For erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er tallene mere end blot en statistik. De peger ifølge ham på en ny styrke i byens erhvervsliv.

»Jeg synes, det er en meget spændende og positiv tendens, som vi agter at følge i den nærmeste fremtid. Helt klart et positivt signal om, at der sker noget i Fredericia på iværksætteriområdet,« siger han og understreger, at udviklingen også spiller ind i de initiativer, der er på vej. »Vi har proaktive tiltag ude i fremtiden med scale-up-iværksættere til NetZero, som vi skal arbejde med her i efteråret. Det er iværksættere med et kæmpe potentiale,« forklarer han.

De nye data viser, at Fredericia i andet kvartal 2025 havde en etableringsrate på 2,6 procent for ApS og A/S og 2,2 procent for enkeltmandsvirksomheder. Det er markant højere end gennemsnittet i både Trekantområdet og Region Syddanmark, som ligger på henholdsvis 1,9 og 1,3 procent.

At Fredericia med færre ressourcer kan levere et resultat, der overgår kommuner som Vejle og Kolding, hvor der bruges langt flere midler på iværksætterområdet, vækker opsigt.

»Vi har et setup, som er meget, meget mindre med én person ansat. Det er det, der er blevet afsat ressourcer til i vores kommune, og det fungerer fremragende under de vilkår. Alle kan få den basale iværksætterhjælp i vores område, og vi gør også brug af andre virksomheder, der yder gratis vejledning og rådgivning,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han maner dog til besindighed, når det gælder konklusionerne. Et enkelt kvartals tal kan ikke stå alene, og iværksætteri er påvirket af en lang række faktorer.

»Der er mange andre årsager til forskelle, for eksempel at storbyerne med flere unge mennesker og flere uddannelsesinstitutioner giver et højere tryk på iværksætteri. Så deri har vi også nogle udfordringer,« påpeger han. Alligevel ser han udviklingen som et klart udtryk for, at Fredericia i øjeblikket har fået en ny energi og momentum, som det gælder om at holde fast i.

Byens selvtillid smitter af

Den positive udvikling kan ifølge Kristian Bendix Drejer ikke alene aflæses i nøgterne tal. Den er også et spørgsmål om psykologien i byen og det momentum, der er opstået i de senere år.

»Vi vækster på erhvervslivet, vi vækster på bosætning, vi har fået synlighed gennem sport og turisme. Der er rigtig mange flag at hejse positivt. Jeg tror, det har en afsmittende effekt på byens selvtillid, stolthed og tro,« siger han.

Det er en pointe, der i hans øjne gør Fredericia interessant at følge. Kommunen kan ikke stille op med de samme muskler som Vejle, hvor en hel stab på over tyve medarbejdere arbejder dedikeret med iværksætteri. Alligevel har Fredericia bragt sig i front. »Det viser, at man ikke altid kan købe sig til en succes,« siger han.

NetZero som løftestang

Den selvtillid kobles i øjeblikket direkte til nye strategiske satsninger. En af de mest ambitiøse er NetZero, hvor internationale giganter som Google, Microsoft og Danfoss indgår i et partnerskab med lokale kræfter. Målet er at skabe et miljø, der kan tiltrække og udvikle scale-ups med globalt potentiale.

»Vi prøver at invitere iværksættere og virksomheder ind i samarbejdet på landsplan. Hvis det lykkes, er det et kæmpe perspektiv, ikke bare for Fredericia men for hele Danmark. Det er en international satsning, og det er et område, hvor vi kan tiltrække virksomheder med stort potentiale,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han ser NetZero som en platform, der kan give byen en ny position. Hvor Fredericia traditionelt har været kendt for transport, havn og energi, kan satsningen løfte kommunen ind i en helt anden liga, hvor innovation og klimadrevne forretningsmodeller bliver en del af kernen.

Selv med de store perspektiver er der områder, hvor ressourcerne stadig ikke rækker. På spørgsmålet om, hvor der mangler muskler, er erhvervsdirektøren klar.

»Vi ville gerne have haft større muligheder for at fylde byen op med nystartede butikker og specialbutikker. Det ville gavne midtbyen. Vi kunne også godt tænke os at understøtte flere iværksættermiljøer. Der er ingen tvivl om, at der kunne være gevinster, hvis vi havde flere arme og ben,« siger han.

Udsagnet rummer en erkendelse af, at iværksætterområdet i Fredericia langt fra er fuldt udbygget. Samtidig peger det på den klassiske balance mellem ambitioner og ressourcer, hvor det handler om at prioritere de indsatser, der giver størst afkast for både byen og erhvervslivet.

Tæt samarbejde med kommunen

En af de afgørende faktorer i at skabe et mere smidigt erhvervsklima er det daglige samarbejde med kommunen. Det er her, barrierer kan ryddes af vejen, og nye initiativer kan få fodfæste.

»Vi er øjne og ører for virksomhederne og i daglig kontakt med kommunen. Byggesagstiderne har tidligere været kritiseret, men i dag ligger vi fantastisk flot,« siger Kristian Bendix Drejer.

For ham er det et konkret eksempel på, at dialog og tæt koordinering kan gøre en forskel. Når virksomheder oplever hurtigere sagsbehandling og færre administrative knaster, styrkes troen på, at det giver mening at investere og etablere sig i Fredericia.

Efter at have peget på behovet for flere ressourcer og stærkere rammer retter Kristian Bendix Drejer blikket mod det felt, han ser som Fredericias største mulighed. Det er ikke tilfældigt, for byen har historisk været et kraftcenter for energi og infrastruktur, og den position kan nu udnyttes i den grønne omstilling.

»Der hvor vi skal satse stort, er på den grønne omstilling, energi og klima. Vi har allerede virksomheder og klynger, der gør, at vi kan tiltrække små og mellemstore virksomheder. Det kan være grønne brændstoffer, CO2-teknologier og nye energiformer. Vi har så mange platforme at spille på,« siger han.

Dermed peger han på en strategisk kurs, hvor iværksætteri ikke kun måles i nye CVR-numre, men i evnen til at koble start-ups og scale-ups med de tunge aktører, som allerede findes i kommunen. Det handler om at skabe kritiske masser af kompetencer og kapital, så nye virksomheder kan springe direkte ind i de værdikæder, der driver klima- og energisektoren fremad.

Han gør det klart, at selve antallet af registrerede virksomheder ikke bør være det endelige pejlemærke. »Det er måske ikke ligefrem antallet af iværksættere altid. Det er dejligt at have et højt antal, men jeg tror, der hvor vi kan få flest mulige arbejdspladser, er der, hvor vi fokuserer på de største muligheder. Der skal vi lægge vores energi,« siger han.

Langsigtet perspektiv

Når Kristian Bendix Drejer taler om iværksætteri i Fredericia, er det med en erkendelse af, at succes ikke skabes på kort sigt. Tallene for andet kvartal giver et øjebliksbillede af fremgang, men den egentlige styrke skal findes i evnen til at fastholde og udvikle de nye virksomheder.

»Det er vores opgave at fortælle om mulighederne, så virksomhederne kan fortsætte på deres rejse. Vi kan ikke løfte alt selv, men vi skal sikre, at de får adgang til de rette programmer og konsulenter. Det er sådan, vi kan fastholde iværksætterne,« siger han.

Det betyder, at Business Fredericia må agere bindeled til både nationale programmer og regionale erhvervshuse, der kan tage virksomhederne videre, når de har overlevet den første etableringsfase. Det er her, væksten skal cementeres – ikke alene ved at registrere nye CVR-numre, men ved at skabe levedygtige virksomheder, der kan levere arbejdspladser og skatteindtægter over tid.

»Hvis Fredericia skal blive kendt som en iværksætterkommune, så kræver det mere end det, vi gør i dag. Vi skal udvikle på de spidskompetencer, vi allerede har i byen, og satse dér, hvor vi har de største muligheder,« slutter Kristian Bendix Drejer.

Kilde: Trekantområdet Danmark

Fredericiansk iværksætterduo i finalen om grøn hæder på Klimafolkemødet

0

KLIMA. Ship Town A/S fra Fredericia kan meget vel komme til at løbe med den grønne hæder, når Middelfart Sparekasse den 29. august kårer Årets Klimaiværksætter under Klimafolkemødet i Middelfart. Her er virksomheden nemlig blandt de tre finalister, der er udvalgt blandt mere end 100 ansøgere. Med titlen følger en præmie på 250.000 kroner.

Det fredericianske firma har udviklet en løsning, der skal være et bæredygtigt alternativ til fossil backup og energilagring. Idéen er at skabe en stabil, CO2-fri og skalérbar energiforsyning, også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Bag virksomheden står Marie Vedel Lauridsen og Karsten Schibsbye. Hun er ingeniøruddannet med et særligt blik for forretning og fortæller, at samarbejdet med Schibsbye var en oplagt mulighed.

»Jeg ville da gerne, at det var mig, der havde udviklet teknologien, men det er altså Karsten« siger hun smilende og uddyber »Karsten har mere end 25 års erfaring fra forskellige udviklings- og teknologiroller, og der er et kæmpe potentiale i teknologien«.

Kernen i Ship Towns forretningsidé er H-Battery, en omvendelig alkalisk brændselscelle. Den gør det muligt at lagre grøn elektricitet som brint og siden konvertere den tilbage til strøm.

»Fordelen ved at lagre som brint er, at vi kan gemme større mængder, og vi kan gemme i længere tid. Og det hele sker i samme enhed, fordi brændselscellen fungerer begge veje« forklarer Marie Vedel Lauridsen.

Den nye løsning er effektiv, billig og fleksibel, og kan ifølge virksomheden bruges både i energisektoren, industrien og skibsfarten. Målet er at være med til at skabe et grønt og stabilt energisystem, der kan dække behovet hele året rundt.

Teknologien har allerede vist sit værd i lille skala. Nu handler det om at bevise, at den også kan levere stabil drift på et niveau, der gør den anvendelig i industrien.

»Det ser godt og lovende ud, men vi er bevidste om, at der naturligvis kommer bump på vejen« siger Marie Vedel Lauridsen, der selv har haft interessen for teknik med helt fra barndommen, hvor hun brugte mange timer sammen med sin far i værkstedet på familiens gård i Vestjylland.

Om Ship Town A/S kan tage hæderen som Årets Klimaiværksætter og den kvarte million kroner med hjem til Fredericia, afgøres på blå scene ved Klimafolkemødet i Middelfart fredag den 29. august mellem klokken 13 og 15.

Kunst og leg trækker rekordmange børnefamilier til Vejle Kunstmuseum

0

KULTUR. Vejle Kunstmuseum har haft sin bedste sommer nogensinde. Aldrig før har så mange gæster fundet vej til museet i løbet af juli måned, hvor mere end 3.700 besøgte udstillingerne. Det svarer til en stigning på 15 procent i forhold til sidste år.

Især børnefamilier har været med til at skabe rekorden. Antallet af børn er fordoblet sammenlignet med sommeren 2024, og det er resultatet af et målrettet fokus på aktiviteter, der gør kunsten tilgængelig på en legende måde.

Museumschef Flemming Hedegaard glæder sig over udviklingen. »Det er utrolig dejligt at se, at vores målrettede arbejde giver frugt. Vi har arbejdet intenst med at skabe relevante udstillinger, stærke formidlingstilbud og gode rammer for børnefamilier. Det er tydeligt, at det tiltaler vores publikum, og rekordsommeren viser, at kunsten kan samle og begejstre på tværs af både generationer og interesser« siger han.

Sommeren blev blandt andet skudt i gang med en ny tradition, da museet inviterede til børnefernisering på særudstillingen Frugtbar. Her blev børnene mødt af leg, musik og kreative aktiviteter, der gjorde oplevelsen til deres egen. Samtidig har den populære udstilling Sanseværk og forskellige værkstedsaktiviteter bidraget til, at langt flere børnefamilier har lagt vejen forbi.

Tre nye udstillinger har også spillet en central rolle i at tiltrække publikum. Frugtbar dykker ned i frugtbarhedens rolle i både kunsten og i livet, mens Kirstine Roepstorffs soloudstilling Neptune’s Lab 29° inviterer til en poetisk undersøgelse af klima og fremtid. Derudover har den permanente udstilling Mere end øjet ser givet publikum nye måder at opleve museets abstrakte samling på, hvor detaljer og skjulte elementer træder frem gennem nyskabende greb i udstillingsdesignet.

Rekorden kan dog ikke alene forklares med sommerstemning. De to mest besøgte dage i juli var netop de dage, hvor skybruddet ramte store dele af Danmark. Mange søgte ly for regnen blandt kunstværkerne, og ordsproget om at regnvejr er museumsvejr viste sig endnu en gang at holde stik. Alligevel oplevede museet også en stor interesse på de solrige dage, hvor gæsterne valgte kunsten til som en del af ferielivet.

Med en rekordsommer bag sig står Vejle Kunstmuseum stærkere end nogensinde som et sted, hvor både lokale borgere og tilrejsende finder inspiration, oplevelser og fællesskab.

Bredt budgetforlig i Kolding skal bane vej for vækst, velfærd og nye byrum

0

POLITIK. Der var brede smil på rådhuset, da næsten hele byrådet i Kolding fandt sammen om årets budgetforlig. Borgmester Knud Erik Langhoff fra De Konservative lægger ikke skjul på, at han ser en særlig styrke i den brede enighed.

»Når vi står over for så store beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden, så betyder det virkelig meget, at vi kan samle så mange partier bag en fælles linje. Det giver stabilitet og ro omkring de prioriteringer, vi har valgt,« siger borgmesteren.

Forliget rummer både økonomiske prioriteringer, der skal styrke kommunens erhvervsliv og gøre Kolding mere attraktiv for virksomheder, og investeringer i velfærd, børn, unge og ældre. Samtidig er der sat penge af til en historisk områdefornyelse af bymidten.

Et opgør med dækningsafgiften

Det mest markante element i aftalen er beslutningen om at begynde udfasningen af dækningsafgiften. Skatten, som virksomheder betaler på deres ejendomme, har i årevis været et stridspunkt mellem erhvervsliv og politikere.

»Dækningsafgiften er en skat, som virksomheder skal betale, inden de overhovedet har tjent en krone. Vi er den eneste kommune i Jylland, der stadig har den, og det placerer os i en meget dårlig konkurrencesituation, når virksomheder skal vælge, hvor de vil etablere sig,« forklarer Knud Erik Langhoff.

For borgmesteren handler det ikke kun om at tilgodese erhvervslivet, men om at sikre fremtidige arbejdspladser og skatteindtægter. »Vi skal kunne tiltrække virksomheder og skabe flere arbejdspladser. Det er helt afgørende, hvis vi skal have økonomien til at bære den voksende ældrebefolkning i de kommende år,« siger han.

Han afviser, at skattelettelsen sker på bekostning af velfærden. Kommunen følger den økonomiske ramme, der årligt udstikkes af KL, og den er ifølge borgmesteren fuldt finansieret. »Vi har penge nok til at udfylde den ramme, vi må bruge på service. Derudover har vi afsat ekstra midler til nedsættelse af dækningsafgiften, så der bliver ikke skåret i velfærden,« fastslår han.

Velfærd med nye løft

Netop velfærdsområdet har fået flere løft i budgettet. Der er indført fuld demografiregulering på seniorområdet, så udgifterne følger antallet af ældre.

»Det betyder, at der ikke skal spares på ældreområdet, selvom antallet af borgere vokser. Det giver udvalget ro og friere rammer,« siger Knud Erik Langhoff.

Også børn og unge er prioriteret. Kommunen har fundet plads til både flere ressourcer på specialskolerne, et særligt løft til ordblindeindsatsen og flere midler til daginstitutionerne.

»Vi har indset, at der er langt flere ordblinde, end man tidligere har regnet med. Får de den rette indsats, kan de få et helt andet og lettere liv. Derfor har vi afsat midler til en styrket indsats,« siger borgmesteren.

Derudover er der fundet finansiering til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne. Kommunen ligger lige nu på minimumsniveauet, men det skal ændres. »Vi vil gerne sikre, at der er en buffer, så vi ikke hele tiden ligger på kanten. Flere pædagoger betyder bedre vilkår for både børn og personale,« siger han.

Kultur og byfornyelse i centrum

En anden central del af aftalen er områdefornyelsen i Kolding midtby. I alt 13 områder skal over en årrække have et løft. Første skridt bliver Akseltorv og Nicolai Kirkeplads.

»Vi går ind og opdaterer de områder, så de bliver klargjort til fremtidens behov. Midtbyen skal være et levende samlingspunkt, og vi har nu afsat midlerne,« siger borgmesteren.

En hjørnesten i den kulturelle satsning er Staldgården, der skal udvikles til et kraftcenter. Baggrunden er, at Koldinghus’ museumsgenstande er flyttet, og kommunen ønsker at skabe en ny ramme for dem. »Det er vigtigt, at koldingenserne kan opleve deres egen historie og ikke kun kongernes samling. Derfor skal Staldgården være med til at binde det hele sammen med Koldinghus, Slotssøen og en kommende slotsbankehave,« fortæller borgmesteren.

Sport, frivillighed og fællesskab

Budgettet rummer også midler til parasport og til udvikling af Kolding Stadion.

»Parasporten er vigtig, fordi den favner en gruppe borgere, der har brug for særlige rammer. Det samme gælder indsatsen Mening og Mestring, som hjælper unge mennesker med udfordringer til at finde fodfæste i hverdagen. Det er helt afgørende, at vi prioriterer de grupper,« siger Knud Erik Langhoff.

Kolding Stadion skal opgraderes, og det sker både for at styrke den professionelle fodbold og det store frivillige engagement omkring klubberne. »Fodbold i Kolding er ikke kun professionelt. Det er også et kæmpe frivilligt arbejde, som vi gerne vil understøtte. Stadion er en vigtig del af byens identitet,« siger han.

Et aftryk for fremtiden

Når borgmesteren skal pege på de største aftryk fra årets budgetforlig, falder valget på to områder.

»Jeg tror, at det er udfasningen af dækningsafgiften og områdefornyelsen af Kolding midtby, der vil få størst betydning. Det er de beslutninger, der virkelig rykker Kolding fremad. Men jeg er også rigtig glad for, at vi har kunnet løfte velfærden,« siger Knud Erik Langhoff.

Han lægger vægt på, at forliget giver Kolding mulighed for både at styrke velfærden og skabe rammer for vækst og byudvikling. »Det er et budget, der favner bredt, og som samler næsten hele byrådet. Det giver en god retning for Kolding i de kommende år,« siger han.