Michael Hansen så sit hold rejse sig men måtte gå fra Odense uden point

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. FC Fredericia kom ud i et af sæsonens mest dramatiske opgør, da de fredag aften gæstede Odense. Kampen bød på straffespark, VAR-tjek og scoringer til allersidst, men på trods af en stærk præstation måtte Michael Hansen og hans spillere se sig slået 3-2. Cheftræneren kunne dog hæfte sig ved den attitude, hans hold lagde for dagen, især efter at være kommet bagud med to mål.

»Jeg synes, det var fremragende, at vi kom tilbage i kampen efter at være kommet bagud 2-0. Vi fik skabt et tryk, og spillerne viste en frigjorthed, der gjorde, at vi leverede en rigtig stærk afslutning på kampen,« sagde Michael Hansen kort efter slutfløjtet.

Første halvleg udviklede sig i OB’s favør. Hjemmeholdet styrede spillet og fik et straffespark for hånd på bolden, som Fiete Arp sikkert omsatte til 1-0. Fredericia stod kompakt, men havde svært ved at finde ro på bolden. Cheftræneren så både styrker og svagheder i sit holds indsats.

»Første halvleg går jo lidt sin gang, og vi er for dårlige på bolden til at give ordentlig modstand. Vi giver egentlig ikke meget væk ud over straffesparket, og Noah Ganaus havde også en stor chance. Defensivt er jeg egentlig tilfreds, men bagud 1-0 er jo ikke ret godt. Det er de små fejl, der gør forskellen. Den ene koster straffespark, og ved 2-0-scoringen i anden halvleg bliver vi fanget i opspillet. Det er selvfølgelig ærgerligt,« forklarede Hansen.

Efter pausen ændrede kampbilledet sig. OB udbyggede, som skrevet, til 2-0, men Fredericia svarede hurtigt igen med en pragtfuld scoring af Agon Muçolli. Fra det øjeblik pressede gæsterne på og skabte et væld af muligheder, der satte hjemmeholdets defensiv under massivt pres. Hansen glædede sig over, hvordan holdet tog kampen på sig.

»Frigjortheden, der kom i anden halvleg, er jeg virkelig tilfreds med. Vi fik sat os mere offensivt allerede fra pausen, og spillerne leverede en stærk indsats. Det burde have ført til en 2-2-scoring, for jeg synes, vi havde fortjent det,« lød det fra cheftræneren.

Fredericia ramte både stolpen og overliggeren, og flere gange måtte OB’s keeper Viljar Myhra strække sig til det yderste. I slutfasen kom OB dog foran 3-1 på en omstilling, netop som Fredericia pressede på for udligning. Alligevel nægtede oprykkerne at give op. I overtiden steg Jeppe Kudsk til vejrs og headede til 3-2, men længere nåede Fredericia ikke, før dommeren satte fløjten for munden.

Michael Hansen stod tilbage med en blanding af stolthed og skuffelse. »Det var en blanding af manglende kvalitet og manglende held, at vi ikke fik scoret til 2-2. Vi havde mulighederne, men når man ikke udnytter dem, så sker det, der skete til sidst, hvor OB får lukket kampen med deres tredje mål. Jeg er overbevist om, at hvis vi havde fået udlignet, så var vi gået efter sejren. Vi havde momentum,« sagde han.

Trods nederlaget fandt Fredericia-træneren plads til at fremhæve sit holds styrker. »I dag var vi ikke gode nok til at få point, men vi går herfra med brystet fremme, fordi vi rejser os i kampen og gør det til et spændende opgør. Det viser karakter,« sagde Hansen.

FC Fredericia står tilbage med fornemmelsen af, at de havde fortjent mere. Holdet leverede en indsats, der bekræfter, at de kan måle sig med Superligaens etablerede klubber. Men små fejl i egen ende og manglende skarphed foran mål blev forskellen på triumf og nederlag denne aften i Odense.

Læs også

OB overlevede stormløbet – slog Fredericia 3-2 i dramatisk Superliga-opgør

OB overlevede stormløbet – slog Fredericia 3-2 i dramatisk Superliga-opgør

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Der var både straffesparksdrama, stolpeskud, VAR-gennemgang og mål i overtiden, da OB og FC Fredericia fredag aften tørnede sammen i Odense. Hjemmeholdet trak det længste strå med en 3-2-sejr, men de tre point blev hevet i land under et massivt pres fra fæstningsbyens spillere, der flere gange var tæt på at sikre sig et fortjent point.

Fra første fløjt var det tydeligt, at OB ville forsøge at sætte sig på kampen. De blå-hvide-stribede holdt bolden mest og forsøgte at spille Fredericia tynde med hurtige kombinationer. Men gæsterne fra Fredericia stod stærkt i deres organisation og lurede på omstillinger, hvor især Agon Muçolli og Oscar Buch skabte uro, når de fik chancen.

I de første 25 minutter sad OB på bolden uden at skabe de helt oplagte muligheder. Fredericia havde omvendt et par farlige angreb, hvor Muçolli drev bolden ind i feltet, men skarpheden manglede i den afgørende aflevering.

Kampens første store chance tilfaldt OB, da Rasmus Falk sendte Noah Ganaus helt fri. Den tyske angriber burde have scoret, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet diskede op med en redning af høj klasse. Det skulle vise sig at være en forsmag på en travl aften for den færøske keeper.

Straffesparksdrama før pausen

Efter 38 minutter kom kampens første store kontrovers. Bolden blev slået ind i Fredericia-feltet, hvor Frederik Rieper var uheldig og fik den på armen. Dommeren blev kaldt til VAR-skærmen og pegede efterfølgende på pletten.

OB’s topscorer Fiete Arp gjorde sig klar. Tyskeren har været stensikker fra ellevemeterpletten i denne sæson, og han svigtede ikke. Lamhauge kastede sig til venstre, men Arp sparkede iskoldt til højre og bragte OB foran 1-0. Det blev også pausestillingen efter en første halvleg, hvor OB havde mest kontrol, men Fredericia stadig lurede på farlige momenter.

OB udbyggede – men Fredericia svarede hurtigt

Mucolli reducerer med et fremragende skud.

Anden halvleg begyndte, som den første sluttede, med OB i boldbesiddelse. Og efter 54 minutter udbyggede fynboerne føringen. Fredericias Svenn Crone mistede bolden i opspillet, og Jay-Roy Grot fandt Adam Sørensen, der stod helt fri og kunne sende bolden i et tomt mål til 2-0.

Man kunne tro, at det ville punktere gæsternes moral. Men bare seks minutter senere slog Agon Muçolli til. Fredericia-profilen viste individuel klasse i feltet, tog et hurtigt træk og hamrede bolden i kassen til 2-1. En scoring, der satte ild under kampen og tændte opbakningen fra de mange medrejsende Fredericia-fans.

Fredericia pressede OB i bund

Scoringen gav gæsterne fornyet energi, og de overtog gradvist kampen. OB blev trykket længere og længere tilbage, og gang på gang kom Fredericia frem til afslutninger. Gustav Marcussen var tæt på at udligne, da han hamrede bolden på indersiden af stolpen, mens Oscar Buch med flere løb ind bag OB-forsvaret skabte panik.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog: Fredericia havde 31 berøringer i OB’s felt mod hjemmeholdets 19, og gæsterne kom frem til næsten lige så mange afslutninger som OB trods markant mindre boldbesiddelse. Men skarpheden manglede. OB-forsvaret med Viljar Myhra i målet holdt stand, og de blå-hvide havde marginalerne på deres side i en fase, hvor Fredericia fortjente udligningen.

Overtidsdrama i Odense

I stedet for udligningen kom OB på 3-1 i overtiden. Marcus McCoy satte fart i højre side, spillede bolden på tværs, og indskiftede Jona Niemiec scorede sikkert. Et hårdt slag for Fredericia, der ellers havde presset på for 2-2.

Men kampen var ikke slut endnu. I det 97. minut steg Jeppe Kudsk til vejrs på et hjørnespark og headede bolden i mål til 3-2. Situationen blev tjekket grundigt på VAR for en mulig offside, men målet blev godkendt. Dermed var der spænding helt til sidste fløjt.

Fredericia forsøgte desperat at fremtvinge en sidste chance, men inden de kunne nå at afslutte, lød dommerens fløjt. OB kunne ånde lettet op med en sejr, mens Fredericia måtte rejse hjem uden point, men med masser af ros for indsatsen.

Igen flot opbakning til FC Fredericia.

Set over hele kampen havde OB mest kontrol og flere store chancer, men Fredericia leverede en præstation, der viste, hvorfor oprykkerne allerede har taget Superligaen med storm. Michael Hansens tropper spillede med mod, aggressivitet og kvalitet i presset og var flere gange centimeter fra udligningen.

For OB betyder sejren, at de får tiltrængte point og klatrer forbi Fredericia i tabellen. Zorniger og sportsdirektør Troels Bech kan trække vejret lidt lettere, men de var vidner til en kamp, hvor OB på ny viste store udsving og blev presset helt i bund i slutfasen.

Fakta

  • Målscorere:
    1-0: Fiete Arp (straffe, 38.)
    2-0: Adam Sørensen (54.)
    2-1: Agon Muçolli (60.)
    3-1: Jona Niemiec (90+4.)
    3-2: Jeppe Kudsk (90+7.)
  • Tilskuere: 9.119 på Nature Energy Park
  • Kort: Gule kort til Ismahila Ouedraogo, Julius Asku Harvey (OB), William Madsen og Jeppe Kudsk (FCF).

Møllers Fiskehus har åbnet i Odense: »Vi giver kunderne en oplevelse«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Det blå gulv glimter som havets overflade. I midten rejser et tårn sig med friske skaldyr og fisk, og bag disken kan man følge med i produktionen. Det er ikke bare en butik, men en scene, hvor oplevelsen spiller hovedrollen. Nu har Møllers Fiskehus åbnet i Odense, og de første dage har været både overvældende, hårde – og en stor succes.

»Den første dag var sindssyg. Jeg løb rundt i arbejdsstress hele dagen, samtidig med at folk ville hilse på og lykønske. Jeg var virkelig glad for al opbakningen, men om aftenen kunne jeg mærke, hvor meget det tog på mig. Jeg sad i bilen på vej hjem og begyndte at ryste. Jeg tænkte: Hvis det her fortsætter, så vælter det mig. Men næste dag havde jeg det fint igen, og jeg kunne mærke glæden. Det er jo sådan, det er, når man starter en forretning – man sælger sig selv lidt billigt i starten,« fortæller Mads Emil Møller.

Fra stormende åbning til daglig drift

Åbningsdagen trak masser af kunder til butikken i Faaborgvej i Odense. Der var både gode tilbud og smagsprøver, og interessen var til at tage og føle på. De efterfølgende dage har butikken haft en mere jævn strøm af kunder, men stadig et højt aktivitetsniveau.

»Der har været kunder i butikken hele tiden. Vi har stort set stået fire til to og ekspederet hele dagen. Jeg har ikke oplevet en sur kunde endnu – alle er virkelig glade for butikken, og mange siger, at det føles som at træde ind i et eventyr,« siger han.

Reaktionen fra kunderne er netop det, han har håbet på. Den særlige indretning med det blå gulv, de friske fisk og den åbne produktion giver wow-effekten. »Folk siger, at de aldrig har set en fiskebutik som den her. Det er jeg stolt af.«

Et ungt team med smil og energi

Med åbningen i Odense er også fulgt en stor oplæringsopgave. Holdet tæller omkring 30 nye medarbejdere, primært unge.

»Det er gået over al forventning. Vi har fået en masse søde unge mennesker, som virkelig tager ansvar. De er smilende, søde og rolige, og det giver en god stemning i butikken. Jeg vil gerne have, at vi står som et hold. Det er ikke mig, det er vi. Vi havde en introtur sammen, og det var vigtigt for mig at vise, at vi løfter det her i fællesskab,« siger han.

Han ser dog også behovet for at supplere med lidt mere erfaring. »Vi er mange unge, men vi skal også have nogle, der har prøvet det før. Der skal være stabilitet. Det er næste skridt,« siger han.

Takeaway som fremtidskoncept

Fiskehuset i Odense bygger videre på erfaringerne fra Båring, hvor takeaway har vist sig at være et stort hit.

»Takeaway er folk vilde med. Vi har været nødt til at sige lidt nej her i starten, for vi kan ikke følge med, men inden for de næste par måneder skal vi have det sat mere i system. Jeg synes, det er vildt, at vi har kunnet skabe sådan et koncept ude på landet i Båring, som er på niveau med noget, man normalt ville forvente i storbyen. Nu bygger vi videre i Odense,« siger Mads Emil Møller.

Udfordringerne: At uddelegere og at finde balancen

Selvom åbningsdagene har været en succes, har det også været en personlig udfordring.

»Jeg er meget stædig og vil gerne klare det hele selv. Jeg er god til at uddelegere de små opgaver, men de store ting holder jeg for meget på. Jeg skal lære at give mere fra mig. Vi har et godt team, men jeg skal også have en, der kan stå mere ved siden af mig og tage ansvar,« fortæller han.

Han erkender, at den største udfordring ikke er arbejdet i sig selv, men det at kombinere drift og kundekontakt. »Det hårdeste er at skulle snakke med folk, mens man har travlt. Folk vil gerne hilse på mig, og jeg forstår det godt – men det kræver meget at være til stede både som butiksleder og som ansigt udadtil.«

Samarbejdet med faren

Møllers Fiskehus er en familieforretning, og samarbejdet med hans far er en vigtig del af succesen.

»Vi har et rigtig godt samarbejde. Jeg synes, vi giver plads til hinanden. Han minder mig om at huske ydmygheden. Når man står på sociale medier og får meget opmærksomhed, er det vigtigt at huske, at alle kunder skal have den samme gode behandling. Om de køber tre fiskefrikadeller eller for 600 kroner, skal de have det samme smil og den samme service,« siger han.

Det er et princip, han vil holde fast i. »Vi skal være ydmyge, smilende og imødekommende. Det er sådan, man driver butik.«

En butik for oplevelsen

Når man spørger Mads Emil Møller, hvad man skal forbinde Møllers Fiskehus med, er svaret klart: Oplevelsen.

»Folk kommer ikke kun for at købe fisk. De kommer for stemningen, for wow-effekten, for det blå gulv, for at møde et smilende personale. Og så selvfølgelig for de friske råvarer. Jeg tror, vi er lykkedes med at skabe en butik, der er mere end en butik – det er en oplevelse.«

Med åbningen i Odense har Møllers Fiskehus taget næste skridt. Nu handler det om at holde balancen, sikre kvaliteten og fastholde det, der er blevet kernen i konceptet: god service, frisk fisk og en stemning, man husker.

Ledende sprog

Af
Erik Schwensen
-
0

KUNSTEN AT LEDE. I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering.

Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.

MILTON-MODELLEN
MILTON-MODELLEN kan vi betragte som et modsatrettet kommunikationsværktøj i forhold til META-MODELLEN. Hvor META-MODELLEN søger at præcisere vort sprog, søger MILTON MODELLEN at gøre vores bevidst kunstnerisk uspecifikt. MILTON MODELLEN blev ligeledes skabt af Richard Bandler og John Grinder tilbage i 70erne i deres afdækning af, hvilke af de vigtigste sprogmønstre en af datidens dygtigste hypnoterapeuter Milton H. Erickson anvendte med succes. En sprogmodel, som er tilgængelig og effektiv for andre at lære og anvende uden at den bliver for simpel, men bevarer sin kommunikative effekt.

Med MILTON-MODELLENs grundlæggende sprogmønstre gør lederen brug af et mere kunstnerisk uspecifikt og mere hypnotisk lignende sprog. Et sprog og en kommunikation som gør modtageren mere nysgerrig, motiveret og engageret. En sprogmodel som indfanger modtageren i sin egen model af verden og som kan lede modtageren mentalt og tanke- og adfærdsmæssigt i bestemte retninger. Det er et sprog, hvor modtageren har svært ved at lytte til afsenderens budskaber uden selv at søge at give det mening, og dermed danne ”sin egen mening” om det. Det kaldes for en Transderivational Search. Det gælder om bevist – i sproget – at give udvalgte, uspecifikke rammer, som modtageren (lytteren) efterfølgende bliver ledt til selv at fylde meningsfuldt ud.

Ved at anvende det hypnotiske, kunstnerisk uspecifikke sprog kan afsenderen (fx lederen) få modtageren til ”at drømme” og leve sig videre ind i en drøm, hvor modtageren anvender sin egen viden, erfaring, kompetencer og holdninger til selv at bygge videre på drømmen.  Vi kender det fra gode film, hvor vi bliver draget dybt ind i handlingen. Ja, vi identificerer os måske med en af rollerne. Vi kobler det måske endda til andre dele af vores liv i fortiden, netop nu eller et stykke ud i fremtiden.

Jeg lærte MILTON-MODELLEN tilbage i 2007 og har med stort udbytte anvendt det hypnotiske og kunstnerisk, uspecifikke sprog siden. Nogle af mine nærmeste vil måske sige – vel rigeligt. Og det virker.

Inden jeg går videre med et par eksempler, vil jeg dog pege på det etiske ansvar, som du påtager dig, når du anvender det hypnotiske og kunstnerisk uspecifikke sprog. Sprogmodellen er så effektfuld, at dens anvendelse nøje skal være afstemt efter gældende regler og kendetegn for God Ledelse og de samfundsetiske regelsæt, som er gældende i den verden vi lever i. I tidligere artikler har jeg givet mine bud på dette etiske ansvar.

I min tid som regimentschef anvendte jeg ofte det kunstneriske uspecifikke sprog gennem sproglige metaforer og forestillinger om fx ”forskellen på at leve livet som om du sidder i en robåd – kiggende bagud – eller leve dit liv som om du sidder i en kano og kigger fremad”, eller om du bygger ”vindmøller” frem for ”læhegn”, når ”orkaner” raser omkring din virksomhed, eller om du vil være en ”Peter Plys”(optimisten) frem for ”Æsel”(pessimisten)” i din lederstil, eller om ”at placere sig på det rigtige sæde eller bedre skifter sæde undervejs  i ”fremtidstoget” (bagerst (kigger bagud – fortiden), i midten (kigger til siderne – nutiden) eller forrest kigger fremad – fremtiden)).

En anden måde jeg anvender det kunstneriske, uspecifikke sprog på er i forbindelse med forskellige visionsarbejder. Beskrivelsen af rejsen til Det Ønskede Samfund i artiklen ”Den Ønskede By – Byudvikling er Samfundsudvikling” skrevet af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen i antologien ”Bedre byer – En antologi om byudvikling og byudviklingsledelse” er et eksempel herpå.

Metaforerne kan bruges til at skabe billeder og forestillinger om både fortiden, nutiden og fremtiden. Billeder og forestillinger, som er forklaringer på den komplekse verden, som vi lever i. Forestillinger som samtidig giver mulighed for, at modtageren bliver motiveret og inspireret til selv at skabe og udbygge egne billeder og forestillinger, der ligger i tråd med de anvendte metaforers budskaber.

MILTON-Modellens sprogmønstre kan med stor fordel anvendes i taler, artikler, bøger, som mødeleder, moderator, mødedeltager, interviewer eller i samtaler under de mange tilfældige møder og situationer, som opstår i interaktionen med andre.

Sprogmønstre
Det kunstneriske uspecifikke sprog grupperer sig i tre hovedgrupper: Udeladelser, Generaliseringer og Forvrængninger.

Udladelser
Ved bevidst at udelade bestemte ord eller forhold i dit sprog, kan du vække modtagerens nysgerrighed og motivere til tænkning og handling – at sætte det manglende ord/begreb ind. Det kan både være udeladte ord, anvendelsen af nominaliseringer og uspecifikke verber: Fx ”I er gode” (Til hvad?), ”Hvilke muligheder ser du i forhold til at finde en løsning på dette?” og ”Der åbner sig nye muligheder” (Hvilke, hvordan?).

Generaliseringer
Ved bevidst at indbygge generaliseringer i dit sprog, kan du indfange modtagerens interesse og lyst til at bidrage. Det kan både være universelle generaliseringer, modalverber og manglende kilder: Fx ”Hver eneste idé, der kommer frem, kan være med til at bringe os videre”, ”Du er i stand til at gøre dig gældende” eller ”Mental Fitness giver mental trivsel” (Hvem siger det?).

Forvrængninger
Ved bevidst at indbygge såkaldte forvrængninger i dit sprog kan du lede modtageren i bestemte retninger. Det kan både være tankelæsning, årsag – effekt og kompleks ækvivalens: Fx ”I undrer jer sikker over, hvorfor jeg siger dette netop nu?”, ”Du ser opgaverne foran dig og kan prioritere de vigtigste først” eller ”Det, at du er med til mødet, betyder, at du kan gøre din indflydelse gældende”.

Afrunding
Jeg har kun afdækket et hjørne af MILTON-Modellen mange facetter, og du er selvfølgelig velkommen til selv at lede videre og  finde flere andre eksempler på Ledende Sprog, fx i tidligere artikler og bøger.

Ny anførergruppe hos Håndboldkvinderne

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten. Landstræner Helle Thomsen har udpeget Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen til at udgøre en anførergruppe. Dermed går landsholdet fra at have én anfører til et firkløver i spidsen.

»På et landshold kan det være en stor opgave at være anfører alene. Når man har en anførergruppe, kan man dele tingene ud, så den enkelte får nogle ansvarsområder. På den måde kan de også sparre med hinanden. Og hvis nogen stopper eller er fraværende, har vi oplært de næste,« siger Helle Thomsen.

Hun peger på, at de fire spillere tilsammen repræsenterer forskellige styrker og generationer på landsholdet. »Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen rammer bredt i hele truppen. De er forskellige mennesker og bidrager med hver deres – både på og uden for banen. På den måde sikrer vi, at anførergruppen når bredt ud i hele truppen.«

Trine Østergaard har tidligere båret anførerbindet alene, men hun glæder sig til at dele ansvaret. »Det giver rigtig god mening at dele anføreransvaret mellem en gruppe af spillere, og jeg er glad for at skulle være en del af en anførergruppe i stedet for at være anfører alene. På den måde kan vi snakke om tingene, dele erfaringer, og man ved, at man altid har nogen at vende tingene med. Samtidig er det også fedt, at anførergruppen består af forskellige årgange på landsholdet, så vi sikrer os, at vi repræsenterer alle,« siger hun.

Helle Thomsens første kamp som landstræner spilles i morgen klokken 16.00 mod Island. Opgøret kan følges direkte på TV 2.

Fra Humlebæk til Fredericia – Jonas Kruse er vokset sammen med klubben

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det begynder stille. En dreng på fire år med en bold i hænderne i Humlebæk Håndbold. Dengang handlede det mere om leg end om resultater, mere om fællesskab end om medaljer. Men det blev startskuddet på en rejse, der mange år senere skulle føre Jonas Kruse til Fredericia Håndboldklub og til en central rolle som holdets playmaker.

Jonas Kruse kommer direkte fra træning. Han giver hånd og tager plads i interviewstolen. Kaffe behøver han ikke, men et glas vand, og så taler vi ellers om håndbold. En passion, der er vokset massivt på drengen, der i dag er en ung mand, der er flyttet til Fredericia.

»Jeg starter til håndbold i Humlebæk Håndbold dengang jeg er fire år til noget, der hedder bold og leg. Og så tager det egentlig bare fart derfra. Jeg spiller hele U8-tiden i Øresund Håndbold. Det er sådan rigtig børnehåndboldagtigt, hvor man spiller i hallen, som man også går i skole på. Min håndboldtræner var også min matematiklærer« fortæller han med et smil.

Det var en barndom, hvor hverdagen gled direkte over i sporten. Skole og håndbold var vævet sammen. Samme bygning, samme mennesker, samme rytme. Et miljø, der var trygt, men også begrænset. Det var først, da han kom til Helsingør, at tingene tog fart. Her blev trænerne mere ambitiøse, og Kruse fik smag for det, man kunne kalde et elitemiljø.

Springet til Jylland blev alligevel dramatisk. Som 15-årig valgte han at forlade det kendte og trygge for at starte på efterskole i Vejle.

»Det var et stort spring. Jeg kendte ingen, da jeg mødte op på efterskolen, og jeg kendte ikke engang efterskolen, før jeg søgte ind. Jeg tænkte bare, at jeg skulle prøve noget nyt. Så finder jeg ud af, at de er faktisk rigtig gode til håndbold og skal spille DM. Det havde jeg ikke tænkt over. Det var lidt et tilfælde. Jeg havde bare brug for at prøve noget nyt« siger han.

Det blev en øjenåbner. At stå dér, alene i et nyt miljø, uden venner eller netværk, men med håndbolden som omdrejningspunkt. Og pludselig opdagede han, at miljøet var stærkere, end han havde forestillet sig. Det blev begyndelsen på en ny fase, hvor ambitionen voksede.

Vejen til Fredericia gik gennem Jesper Houmark, der i høj grad var arkitekten bag den udvikling, der samlede en flok unge spillere i klubben.

»Det kan man nok give Jesper Houmark en stor del af skylden for. Han prøver at binde det sammen med, at vi er en flok gutter. Vi er nogle stykker fra Vejle Idrætsefterskole, som finder sammen om at flytte til Vejle og blive boende og gå på gymnasiet der, mens vi spiller i Fredericia. Og så ender vi med at få stablet et hold på benene med et højt niveau og et godt træningsmiljø« fortæller Kruse.

Han fik sin seniordebut kort efter. Det var på papiret en lille rolle, men for en ung spiller, der stadig vejede 15-20 kilo mindre end sine modstandere, føltes det stort.

»Jeg får debut året efter, at jeg går på efterskole. Det var stadig noget, man husker den dag i dag. Jeg var jo en lille knægt, der havde flyttet hjemmefra. Jeg får en opringning om, at jeg skal være med, fordi en anden er blevet skadet. Jeg tænker, at jeg kommer jo aldrig ind. Jeg vejer 15-20 kilo mindre end dem, jeg spiller mod, men jeg får min debut. Det gav blod på tanden til at blive ved med at træne« siger han.

Siden blev Fredericia mere og mere et hjem. Ikke bare en klub, men et sted, hvor han voksede i takt med holdet.

»Det er jo en klub, som jeg synes har været så fed, fordi den har udviklet sig år efter år, ligesom jeg har været med til at udvikle mig år efter år. Jeg har været med i den første kamp i den nye hal, hvor jeg stod bag målet og heppede. Timingen har været perfekt. Jeg kommer til klubben på et tidspunkt, hvor jeg kan træne med og blive en fast del af holdet, og så er vi oppe, hvor det er rigtig sjovt nu« siger han.

Gennembruddet kom for alvor for små to sæsoner siden. Det var dér, han gik fra at være en spiller på kanten af truppen til at være en af profilerne.

»Første halvdel af sæsonen var jeg bare en træningsspiller. Jeg kan godt mærke, at de vil mig, og jeg bliver en fast del af bænken. Men så kommer jeg ind i en kamp og gør det godt, og efter juleferien er jeg pludselig første playmaker. Det gik stærkt. Jeg var vant til at være tredjevalg, og pludselig startede jeg inde i alle kampe. Det var en kæmpe omvæltning« fortæller han.

Fredericia var samtidig i rivende udvikling. Medaljer blev en realitet, og europæiske kampe i Champions League fulgte kort efter.

»Det gik jo meget stærkt. Medaljer, så europæisk i Champions League. Det er bare blevet vildere og vildere. Klubben vil mere og mere, og det er fedt« siger han. Men hvor andre måske ville læne sig tilbage og nyde øjeblikket, ser Jonas Kruse opbygningen som en proces, der aldrig stopper. Nye spillere er kommet til, og det kræver tilvænning.

»Vi har mistet to forsvarsspillere sidste år, og vi dækker op på en helt speciel måde. Vi har to nye stregspillere, som jeg som playmaker skal finde ud af, hvordan fungerer. Der vil komme nogle ekstra fejl i starten, men det er spillere af høj kvalitet, så når vi først får dem ind i det, så bliver vi endnu bedre. Det handler om, hvor hurtigt vi kan vende os til de nye spillere og den nye måde at spille på« siger han.

Ambitionerne er klare.

»Vi skal op og have en medalje med hjem. Jeg synes, vi hører til i top tre. Og selvfølgelig skal vi også spille europæisk næste sæson. Det kan jeg ikke se nogen anden mulighed for« siger han.

Personligt ønsker han en større rolle, men han ved også, at konkurrence er en naturlig del af spillet. »Måske at have en lidt større rolle, end jeg havde sidste år. Det arbejder jeg selv med, og jeg har en dialog med trænerstaben om det. Vi har jo også en anden god playmaker, så det veksler lidt. Men det kommer og går« siger han.

Ved siden af spillerkarrieren har han taget en ny rolle på sig som træner.

»Jeg er morgentræner tirsdag og torsdag, både 7. til 9. klasse og på FHK Akademiet. Jeg kan godt lide at træne dem. Det giver mig et frirum fra håndbold inden for håndbold. Det minder mig om dengang, jeg selv bare drømte om at få lov til at spille. Jeg prøver at huske på, at dengang ville jeg give alt for at stå på banen, hvor jeg står i dag« siger han.

Når han ser frem mod kampen mod Nordsjælland, er analysen præcis.

»Nordsjælland er jo det samme hold med nye spillere hver sæson. De har en masse talenter, men har svært ved at holde på dem. Det gør dem farlige, fordi de altid har noget at komme med. Sidst jeg spillede der, blev det en hård kamp. Vi må ikke undervurdere dem. Men vi vinder. Det skal vi gøre. Det kan der ikke være nogen tvivl om« siger Jonas Kruse.

Historien om Jonas Kruse er samtidig historien om en klub, der er vokset i takt med ham. Fra en dreng, der stod bag målet og heppede, til en playmaker med ansvar og ambitioner. Fra de første skridt i Humlebæk til medaljer og europæisk håndbold i Fredericia.

Stig Pedersen før kampen mod OB »Vi skal kunne stå imod deres pres«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Når FC Fredericia fredag aften løber på banen i Odense for at møde OB, bliver det med udsigt til både tæt kamp og massiv stemning. Direktør Stig Pedersen ser frem til et opgør, hvor marginalerne igen kan blive afgørende.

»Det bliver jo en spændende kamp igen. OB ligger tre point efter os, men vinder de, så er de forbi os. Så tæt er det. Derfor er det selvfølgelig en vigtig kamp« siger han.

OB er kendt som en traditionsklub, og Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det bliver en krævende opgave for Fredericia.

»Vi mødte dem fire gange sidste år. Vi tabte to, vandt en og spillede en uafgjort. Det afspejler meget godt styrkeforholdet. OB er en kæmpe klub, men de har været svingende i deres præstationer. De kan spille rigtig godt, men de kan også have kampe, hvor de falder i niveau« siger han.

Han peger især på, at Fredericia skal være klar fra første fløjt.

»Deres seneste kamp mod Silkeborg viser det meget godt. De scorede efter 40 sekunder og kunne have afgjort kampen i de første 20 minutter. Så voldsomt et pres har vi måske ikke prøvet før. Det skal vi kunne stå imod. Men vi ved også, at de ikke kan holde det tempo hele kampen, det er umuligt. Hvis vi kan ride stormen af, så har vi en god chance for at få noget med hjem« siger han.

Optimismen er intakt i Fredericia-lejren.

»Jeg forventer, at spillerne gør det så godt, som de kan, og det har de gjort i lang tid. Der er en kæmpe tro på tingene i truppen. Vi skal selvfølgelig også have lidt held, men jeg er sikker på, at det bliver tæt, som alle andre kampe, og at det kan gå begge veje« siger Stig Pedersen.

Han håber desuden, at mange fans finder vej til Odense for at bakke holdet op.

»Jeg håber, der kommer rigtig mange. Jeg tror, at en del tager turen. Det er en fed fredag aften, hvor man kan tage til Odense, støtte holdet og derefter tage hjem og feste videre. Det ville være fantastisk« siger han.

Fredericia Musicalteater rider videre på bølgen med What Is Love

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på sociale medier spørger efter billetter til netop den forestilling, de bare må ind og se. Sådan er situationen netop nu på Fredericia Musicalteater, hvor premieren på den nye 90’er-musical What Is Love har udløst en billetstorm så massiv, at teaterdirektør Thomas Bay og hans hold måtte åbne for flere spilledage.

»Jeg havde lagt flere forestillinger ud,« siger Thomas Bay med en tilfreds ro i stemmen. Han er ikke typen, der jubler højlydt, men bag ordene ligger en stolthed, der er svær at skjule. »Vi er oppe med en ret stor interesse her. Vi har fyldt det rigtig godt op i starten af perioden. Så det er jo fedt, at folk tager godt imod det, vi laver.«

At kalde interessen stor er en underdrivelse. De første billetter røg hurtigere, end mange havde forventet, og selvom Bay og hans team havde forberedt sig, blev tempoet en positiv overraskelse. »Vi havde sådan siddet og ventet på, hvordan vi skulle gøre det, og så fejrer vi dybest set premieren med, at vi åbner mere op,« forklarer han.

En bølge af begejstring

Forestillingen er et rendyrket nostalgitrip til de vilde 90’ere. Her, hvor Buffalo-skoene klampede mod gulvene, og ghettoblasteren pumpede Snap!, Technotronic, AQUA og Haddaway ud over teenageværelserne. What Is Love tager publikum tilbage til dengang, hvor Beverly Hills 90210 var ugens højeste drama, og man dansede løs til Dr. Alban og Take That med crepet hår og håb i hjertet.

Men det er ikke bare billig nostalgi. Det er en ny dansk musical, produceret i Fredericia, og den er sat i verden for at skabe mere end en festlig genoplevelse. »Vi er sat i verden for at skabe store musikalske oplevelser og vække følelser i vores publikum, og det er jo så det, vi gør,« siger Thomas Bay.

Hans glæde er ikke kun personlig. Den handler om holdet, som hver dag arbejder på at få scenen til at gløde. »Jeg bliver jo stolt. Men altså frem for alt bliver jeg stolt på vegne af mit team. For det er jo dem, der… det er jo mig, der udtaler mig, men teater er jo alle de mennesker, der lever og ånder for scenekunst og for at skabe de her ekstraordinære, magiske oplevelser.«

Ambitionen om at være et nationalt kraftcenter

Fredericia Musicalteater har i årevis haft ambitionen om at være et nationalt kraftcenter for musicals. What Is Love er et nyt bevis på, at den ambition ikke kun er ord, men handling. »Jeg tror mere på handlingen frem for ord,« understreger Thomas Bay. »Hvis jeg står og siger noget, som jeg ikke agerer på, så er det jo utroværdigt. Men nu gør vi faktisk det, vi siger. Vi talentudvikler, vi værkudvikler, vi innoverer, vi prøver nyt, og vi prøver at give de allerstørste oplevelser til vores publikum.«

Forestillingen er dansk skabt, og scenografien leger med nye greb, som Bay beskriver som noget, ingen andre har prøvet på en musicalscene før. »Det er så også blevet taget godt imod, og vi kan mærke, at folk reagerer positivt. What’s not to like?«

Bag musikken står Chief 1, som har nyfortolket de gamle 90’er-hits, så de både vækker minder og føles friske. Sammen med Riffi Haddaoui, kendt fra Vi Elsker 90’erne-konceptet, har han været med til at definere den lyd, som forestillingen står på skuldrene af. Resultatet er en cocktail af koncertstemning og musicalfortælling.

En historie med både fest og pris

Men What Is Love er mere end et hitparade-show. Den fortæller også en historie om drømme og konsekvenser i 90’ernes pladebranche. »Det er en fin og medrivende historie omkring 90’ernes musikbranche. Både passionen til musikken, men også den her omkostning eller prisen ved en pladebranche, der kan ødelægge ens drømme,« siger Thomas Bay.

Han beskriver forestillingen som en balance mellem det rørende og det energiske. »Der er de her sange, der virkelig får fødderne til at tappe. Der er flere koncertelementer i forestillingen, og det er ret unikt, fordi man føler, at man er en del af musicalen på en mere indlevende måde, end man normalt vil være.«

Publikums reaktioner har allerede bekræftet, at holdet har ramt noget rigtigt. »Folk er glade og synes, det er spændende. Vi havde prøvet at komme ind i fredag eller lørdag faktisk, hvor vi også oplevede den samme store interesse. Nogen, der bare meldte tilbage og sagde, hold kæft, hvor er det godt, og vi er så spændte, og vi vil så gerne. Så ved man jo, at man har ramt et eller andet.«

Et Fredericia i front

For teaterbyen Fredericia betyder succesen med What Is Love endnu et skridt i retning af at sætte sig tungt på musicalkortet. Her, midt i landet, er et helt økosystem af scenekunst, der både udvikler nye værker og uddanner talenter. »Det er i midten af landet, hvor vi ligesom har det her musikalske økosystem,« siger Bay.

Spørger man ham, hvorfor man skal købe billet, hvis man ikke allerede har gjort det, er svaret enkelt og begejstret: »Fordi det er en helt ny dansk musical. Den er rørende, den er energisk, den handler om passion, og den handler om prisen ved at jagte sine drømme. Og så er musikken jo et soundtrack, som en hel generation har danset til.«

Når publikum i disse uger strømmer til Fredericia Musicalteater, er det med både forventning og fest i blodet. Teaterdirektøren ved godt, at man ikke kan planlægge en succes på forhånd. Men man kan forberede sig, tro på sit koncept og være klar til at åbne dørene lidt mere, når publikum banker på. »Det er jo mega fedt,« siger han flere gange under interviewet. Og man forstår ham godt.

For What Is Love er mere end en sangtitel. Det er blevet et svar i sig selv.

To erhvervsmænd vil vende kursen i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

KV25. To mænd med rødder i erhvervslivet træder nu ind på den politiske scene i Fredericia. Jan Riisager og Søren Andersen har tilbragt deres liv med at lede virksomheder, styre økonomier og skabe resultater. Nu vil de bruge deres erfaringer til at løfte kommunen ind i en ny fase, hvor samarbejde, faglighed og pragmatik står over personfnidder og kortsigtede løsninger.

»Jeg har været selvstændig i 25 år, drevet en betonvarefabrik her i byen og forsøgt at udvikle den til en nicheproducerende virksomhed. Det har krævet, at vi også kan tage nogle mennesker ind, der har lidt kant. Det kulminerede, da jeg fik CSR-prisen i Fredericia i 2024. Nu er jeg blevet spurgt, om jeg vil stille op for Venstre, og jeg kan mærke, at jeg har en masse erhvervserfaring, jeg gerne vil dele,« siger Jan Riisager.

Ved hans side står Søren Andersen. Han har haft direktørposter i både Danske Bank, Spar Nord og Middelfart Sparekasse i Middelfart, og er i dag aktiv i bestyrelserne for både IBC og Fredericia Eliteidræt. Han har et klart budskab om, hvad han bringer med sig.

»Jeg har været 37 år i den finansielle sektor, og i ti år direktør for Danske Bank her i byen. Jeg ved, hvad det betyder, når tingene spiller. Og jeg ved også, hvad det koster, når de ikke gør. Politik kan vinde meget ved at have faglig indsigt og enighed. Jeg har oplevet, når byrådet arbejder sammen, og det kaster bare en masse positivt af sig lokalt.«

Erhvervslivets sprog ind i byrådssalen

De to kandidater deler en oplevelse af, at byrådet mangler folk, der har haft hænderne på kogepladen i erhvervslivet. Hvor virksomheder hver dag vurderer investeringer, konsekvenser og muligheder, ser de, at politiske beslutninger alt for ofte træffes på et spinkelt grundlag.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har mere erhvervserfaring i byrådet. Det giver en anden tilgang til, hvordan man håndterer penge og ressourcer. Det er jo ikke kun ja eller nej, der er ofte flere lag. Men hvis man tager beslutninger på et uoplyst grundlag, så rammer det både borgerne og virksomhederne,« siger Jan Riisager.

Søren Andersen supplerer med en mere direkte kritik.

»Man kan undre sig over, hvad der nogle gange udspiller sig i en 21-mandsgruppe, hvor der administreres så mange penge. Jeg går meget op i at sætte mig voldsomt ind i, hvad konsekvenserne er, hvis man tager en forkert beslutning. Det handler om at skabe bæredygtige løsninger, og bæredygtigt behøver ikke kun være grønt. Det er det lange seje træk, hvor flest muligt får gavn af beslutningerne.«

En konkret debat, hvor deres pragmatiske tilgang træder frem, er spørgsmålet om solcelleanlæg. Begge anerkender behovet for grøn strøm, men de afviser tanken om at plastre de åbne landskaber til.

»Jeg forstår ikke, at man skal ødelægge smuk natur med solceller, når vi har store bygninger og arealer langs motorveje, hvor det vil genere langt færre. Jeg synes, vi skylder at finde smartere løsninger,« siger Jan Risager.

Søren Andersen er enig.

»Hvis man kører til Tyskland, kan man se, hvordan de bruger arealer langs motorveje og jernbaner. Det er ikke kønt, men det er bedre end at placere dem midt i et landskab, hvor folk bor og lever. Jeg synes, man skal stå ved sine beslutninger, også i byrådet. Hvis man siger ja, så skal man ikke bagefter rive aftaler i stykker. En aftale er en aftale.«

Det mest markante hos de to kandidater er deres betoning af samarbejde. De insisterer på, at løsningerne i Fredericia kræver konsensus og respekt.

»Jeg har oplevet perioder med konsensus i byrådet, og det gør en verden til forskel for investeringslysten og erhvervslivet. Hvis man udadtil viser enighed, så er det langt lettere at skabe vækst og tryghed. Og vi to er enige om 80-85 procent, og resten finder vi ud af over en kop kaffe,« siger Søren Andersen.

Jan Riisager nikker og peger på, at personfnidder og mundhuggeri er ødelæggende.

»Vi er for gamle til det der personhuggeri. Vi ved, hvad der virker i erhvervslivet, og det burde også kunne virke i en kommune med så stort et budget. Jeg synes, man skal stå ved sine holdninger og træffe beslutninger på et ordentligt grundlag, ikke fordi man skal please nogen. Det handler om respekt, også for borgerne.«

Tillid frem for kontrol

Begge kandidater er kritiske over for det, de kalder en alt for rigid dokumentationskultur i kommunen, særligt på ældreområdet.

»Det er ikke afgørende, om Hr. Pedersen får en panodil klokken 12.32, det afgørende er relationen mellem personale og borger. Hvis man drukner alt i papir, så mister man det menneskelige,« siger Jan Riisager.

Søren Andersen lægger vægt på, at tillid er kernen i både politik og ledelse.

»Tillid er båndet mellem mennesker. Det gælder i virksomheder, i sport og i politik. Hvis jeg beder Jan om en opgave, så ved jeg, at han gør sit yderste. Det er den tilgang, vi vil tage med ind i byrådet. Vi skal lytte mere til fagfolk og give plads til glæden ved arbejdet, ikke kun begrænsninger.«

Når de to kandidater taler om deres ambitioner, vender de ofte tilbage til ord som åbenhed, faglighed og pragmatisme. Begge understreger, at de ikke går ind i politik for titler eller personlige gevinster.

»Jeg har et stort netværk gennem erhvervslivet og idrætten, og jeg ved, hvordan man får ting til at ske. Jeg vil bruge det netværk til at aktivere kontakter og skabe resultater for Fredericia. Jeg er visionær og kører med langt lys, men altid med respekt for andre mennesker,« siger Søren Andersen. Jan Riisager formulerer det mere jordnært.

»Jeg vil gerne være med til at integrere flere mennesker i arbejdslivet. To timer er bedre end ingen timer. Jeg har selv erfaring med at ansætte folk, der er kommet lidt skævt i gang, og jeg ved, hvad det kræver. Det gælder også seniorer, der gerne vil bidrage. Vi skal have alle med.«

Til sidst er der en pointe, de ikke slipper. Det handler om, at politik skal bygge på samarbejde og respekt.

»Vi skal have diversitet i byrådet og folk, der har haft hænderne på kogepladen. Vi slipper aldrig de hænder, for hvis vi gør, så kommer der huller, og så begynder lavinen at rulle. Vi vil gerne være garant for, at samarbejdet fungerer,« siger Jan Riisager.

Søren Andersen afrunder.

»Det handler om at finde de 80-85 procent, hvor vi er enige, og så stå på mål for det sammen. Resten kan vi sagtens tale om. Vi skal væk fra personopgør og mundhuggeri. Vi vil noget godt for byen, og vi vil vise, at samarbejde er muligt.«

Ny bankdirektør på plads i nyt banksetup

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

FINANS. Med fusionen mellem Nykredit Bank og Spar Nord mærkes forandringerne nu også ved Lillebælt. De to afdelinger i Fredericia og Middelfart skal fremover ledes samlet, og posten som direktør er gået til Chi Kim Ruby.

Hun bliver direktør for Spar Nord Lillebælt på Bødkervej i Fredericia og Nykredit Bank på Havnegade i Middelfart. Samtidig siger Spar Nord farvel til bankdirektør Torben Ploug. Det betyder derfor også meget for Chi Kim Ruby at varetage rollen og valget af hende med ydmyghed og stolthed.

»Det er selvfølgelig overvældende, men jeg har også sagt farvel til to rigtig gode kollegaer. Jeg er stolt og ydmyg over, at jeg har fået muligheden« siger Chi Kim Ruby.

Hun ser frem til opgaven og lægger vægt på, at kunderne får noget ud af fusionen.

»Jeg tror faktisk, at fusionen kommer kunderne til gode, fordi de får mere konkurrencedygtige produkter og gode priser. For kunderne vil det kun være en fordel« siger hun.

I en tid med forandring er det vigtigt at holde fast i de værdier, der kendetegner lokale banker.

»Nærhed og relationer er værdier, der ligger os tæt. Det er noget, vi allerede arbejder med, og det vil vi fortsat have fokus på fremadrettet« siger hun.

Fusionen betyder samtidig, at bankerne fortsat er foreningsejede, hvilket forpligter på en anden måde end de børsnoterede banker.

»Vi er ikke børsnoteret ligesom de større banker. Vi er foreningsejet, og det betyder, at vi har nogle forpligtelser, fordi vi er ejet af kunderne. Derfor skal vi give tilbage til kunderne og til lokalsamfundet« siger hun.

Det er både kunder og medarbejdere, som skal føle sig trygge i processen.

»Medarbejderne skal have medindflydelse på den rejse, vi er på, og de skal involveres i det, der kommer til at ske. Jeg er ikke i tvivl om, at fusionen bliver god, når vi er på den anden side. Der ligger et stort arbejde foran os, men det klarer vi med det team, vi har på begge sider« siger hun.

For hende bliver det en ny opgave at favne to byer på én gang, men også en mulighed for at udvikle en fælles kultur.

»Jeg glæder mig til at udvikle banken til at være en stor fællesbank – både på Nykreditsiden og Spar Nord-siden« siger hun og tilføjer, at den største udfordring bliver implementeringen.

»Den største udfordring bliver alle de forandringer, vi skal igennem. Det gælder både systemer og den samlede implementering« siger hun.

To afdelinger med hver deres historie fortsætter under de kendte navne, men med fælles ledelse og en direktør, der både kender opgaven og ser mulighederne i samspillet mellem Fredericia og Middelfart.

1...606162...466Side 61 af 466