Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget de 35 spillere, som udgør Danmarks bruttotrup til EM på hjemmebane i januar 2026 – og blandt navnene finder man også Fredericia HKs egen Martin Bisgaard, der igen markerer sig som en del af det danske landsholdsmiljø.
Tirsdag middag udløb den officielle deadline for registrering af bruttotrupperne til EM, og Danmark har nu sat navn på alle de spillere, der kan komme i spil, når mesterskabet fløjtes i gang i Jyske Bank Boxen den 16. januar.
I alt er 35 spillere skrevet ind – det maksimale antal – og det er udelukkende dem, landstræneren må vælge imellem, både når den endelige 20-mandstrup udtages, og hvis der skal skiftes undervejs i turneringen.
»Jeg har prøvet at sammensætte så bred en trup som muligt, så vi er dækket godt ind, hvis uheldet er ude, og der opstår en skade. Jeg har heldigvis mange dygtige spillere at tage af,« siger Nikolaj Jacobsen.
FHKs Martin Bisgaard blandt de udvalgte
Fredericia HKs Martin Bisgaard er igen udtaget som en del af bruttotruppen. Den hårdarbejdende fløjspiller har tidligere været ude til landsholdet og belønnes nu med en plads i det eksklusive selskab af spillere, som potentielt kan få EM-minutter på hjemmebane.
Arnoldsen stadig på listen – Landin som sikkerhedsnet
Selv om Thomas Arnoldsen er ude med et brud på skinnebenet, holder Jacobsen stadig en dør på klem: »Hvis genoptræningen går godt, er der et lille håb om, at Thomas kan trækkes ind under mesterskabet. Han er ikke tiltænkt nogen rolle, men jeg vil gerne holde muligheden åben.« Og et andet markant navn er Niklas Landin, der – som Jacobsen understreger – udelukkende er med som beredskab, hvis noget opstår sent i turneringen.
EM i Danmark – tæt på udsolgt
Danmark åbner EM den 16. januar, og flere kampe i Herning er tæt på udsolgt. Fanzonen udvides til hele 15.000 kvadratmeter, og rammerne er til endnu en stor slutrunde på dansk grund.
KULTUR. Fremtidens regionale public service kan blive markant anderledes, hvis et nyt udvalg får politisk opbakning til sine anbefalinger. Udvalg for undersøgelse af TV 2-regionerne har netop afleveret en omfattende rapport til kulturminister Jakob Engel-Schmidt, og konklusionen er klar: TV 2-regionerne skal brydes op og gentænkes for at sikre stærk lokal og regional mediedækning i en tid med digitalt pres og misinformation.
Udvalget peger især på, at regionerne bør samles i én fælles driftsorganisation, men med fortsat redaktionel uafhængighed for de enkelte medier. Samtidig anbefales det at lukke de nuværende 24-timerskanaler, give regionerne færre sendetidspunkter på TV 2 og udvide kravet om køb af eksternt indhold, så det også omfatter nyheder og aktualitetsprogrammer.
Medieudviklingen, som blandt andet har betydet lukning af lokalredaktioner, mere digitalt medieforbrug og stigende misinformation, gør det nødvendigt at styrke de regionale medier, vurderer udvalget. Derfor har udvalget udarbejdet tre scenarier for, hvordan den fremtidige struktur kan se ud. Ét scenarie indebærer 30 selvstændige, digitalt orienterede medier. Et andet samler alt regionalt public service-indhold hos én leverandør, der både leverer til TV 2’s regionale tv-vinduer og P4’s regionale radiovinduer. Det tredje scenarie åbner for helt nye regioner, hvor især Sjælland og øerne øst for Storebælt får væsentligt mere finmasket dækning.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger »Tech-giganterne får mere og mere magt, og der er en regulær risiko for, at vi kvæles i misinformation. Vi har set lokalredaktioner lukke på stribe, hvilket bringer os i reel fare for at få nyhedsørkener i Danmark. I den situation spiller TV 2-regionerne en central rolle i forhold til at sikre, at alle kan få troværdig information og har mulighed for at engagere sig i det lokale demokrati.«
Han peger samtidig på, at især Sjælland i dag er udfordret »I dag bliver Sjælland spist af med en dækning, der spænder fra spidsen af Odden til Nakskov på Lolland. Og TV 2 Kosmopol skal nå ud til ca. fire gange så mange mennesker som TV 2 Fyn, TV 2 Øst og TV 2 Nord for de samme penge.«
Udvalgets formand, Lene Heiselberg, fremhæver behovet for at fremtidssikre de regionale medier »I mere end 35 år har TV 2-regionerne på fornem vis formået at opbygge en stærk lokal forankring og fastholde en høj seertilslutning. Udvalget vurderer imidlertid, at der er behov for at fremtidssikre regionerne i lyset af den aktuelle medieudvikling, så borgerne fortsat har adgang til regionalt public service-indhold af høj kvalitet.«
Hun understreger, at målet er at styrke demokratiet ved at sikre adgang til troværdige lokale medier »Vi håber, at rapporten kan læses som et konstruktivt bidrag til, hvordan den demokratiske samtale kan styrkes gennem troværdig regional og lokal public service.«
Nu skal anbefalingerne læses og vurderes i regeringen, før der eventuelt kan lægges op til konkrete ændringer i fremtidens regionale medielandskab.
22-årige Mikkel Dyhr Spatzek åbner SOSU-skolens julekalender med en fortælling om nærvær, omsorg og modet til at vælge en vej, der både udfordrer og udvikler. I hjemmeplejen i Seest er han med til at gøre julen lysere for ældre, der ellers ville sidde alene – og hans største juleønske er, at flere mænd tør gå samme vej.
22-årige Mikkel Dyhr Spatzek åbner årets første låge i Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle & Horsens’ julekalender i AVISEN. For ham er december noget helt særligt. »Jeg hedder Mikkel. Jeg er 22 år gammel, og til dagligt læser jeg til social- og sundhedsassistent på SOSU-skolen i Fredericia. Lige nu er jeg i praktik i hjemmeplejen i Seest, og det er faktisk enormt spændende,« fortæller han.
Julen er for mange fyldt med varme, lys og familie – men Mikkel oplever også en anden side, når han går sin rute hos ældre borgere. »Rigtig mange sidder selv henover julen. For mange ældre kan julen godt være lidt en trist tid. Man bliver måske ekstra mindet om, at man ikke har så mange omkring sig længere. Derfor betyder det meget for mig, at jeg kan gøre julen til noget godt for dem.«
”Bare min tilstedeværelse betyder meget”
For Mikkel er det meningen i mødet med mennesker, der driver ham i faget. »Det betyder helt enormt meget at kunne mærke, at bare min tilstedeværelse har en stor betydning for borgerne.« Han fortæller, at han startede på uddannelsen uden at vide helt, hvad han skulle – og måske med nogle af de fordomme, mange stadig har om faget.
»Jeg kom ind med den fordom, at det kun var kvinder, der var gode til det her. Eller at faget bare handlede om at tørre røv – bogstaveligt talt. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det er så meget andet. Det er måske 20 minutter i løbet af en otte timers vagt. Resten af tiden handler om nærvær, omsorg og relationer.«
Et arbejde, der udvikler én som menneske
Mikkel fortæller, at faget har givet ham langt mere, end han troede. »Det er enormt givende. Det er et arbejde og en uddannelse, der kræver et stort hjerterum. Arbejdet er også din personlighed. Det er et arbejde, hvor du udvikler dig selv som menneske.« Hans juleønske er klart.
»Jeg ønsker, at der var flere mænd, som turde træde ind i faget. Blandingen af køn er sund – både for faget og for borgerne. Vi ser ting fra forskellige perspektiver, og vi kan bidrage med noget andet end kvinder. Ikke bedre – men anderledes.«
Dette er låge 1 i SOSU-skolens julekalender, hvor vi hver dag frem til 24. december bringer en ny elevhistorie.
En hyldest til dem, der hver dag gør en forskel – også når verden omkring os lukker lidt ned for at fejre jul.
Aktionærerne i Nordfyns Bank har mandag godkendt, at banken bliver købt af Middelfart Sparekasse. Samme eftermiddag sagde også repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse ja til aftalen. Dermed er fusionen formelt besluttet af begge parter.
Beslutningen kommer efter et usædvanligt langt og dramatisk forløb, hvor Middelfart Sparekasse gradvist har opbygget en betydelig ejerandel i Nordfyns Bank og samtidig har presset på for en endelig fusion. Det har udviklet sig til et af de mest bemærkede opkøb i den fynske finanssektor i nyere tid.
Sagaen om Nordfyns Bank begyndte ikke med Middelfart Sparekasse, men med et forsøg på fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank. De to institutter arbejdede tidligere på en aftale, men Fynske Bank trak sig fra processen, før der blev taget stilling blandt aktionærerne. Da forhandlingerne brød sammen, åbnede det døren for, at Middelfart Sparekasse kunne rykke ind og overtage initiativet i kampen om Nordfyns Bank. Det blev starten på det opsigtsvækkende forløb, der nu har fået sin endelige afslutning.
Et afgørende skifte i forløbet kom, da SJF Bank – den daværende storaktionær i Nordfyns Bank – solgte sin aktiepost til Middelfart Sparekasse. Handlen gav Middelfart Sparekasse en betydelig ejerandel fra dag ét og ændrede magtbalancen i banken markant. Med kontrollen over storaktionærens blok stod Middelfart Sparekasse nu som den dominerende aktionær, og det blev startskuddet til det forløb, der endte med det endelige opkøb og mandagens godkendelser.
Fusionen betyder, at Nordfyns Bank som selvstændigt pengeinstitut bliver en del af Middelfart Sparekasse. Begge sider har nu givet deres endelige godkendelse, og processen går videre til de tekniske og praktiske skridt, der følger af en bankfusion.
Aftalen sætter punktum for en sag, der gennem længere tid har fyldt i begge virksomheder: først med aktionæroverdragelser, siden med tilbud, afstemninger og forhandlinger på flere niveauer.
Med mandagens godkendelser er der nu truffet en klar beslutning på begge sider af bordet, og fusionen kan efter planen gennemføres.
Regionsrådet i Region Syddanmark har mandag den 1. december 2025 konstitueret sig og fordelt pladserne i både forretningsudvalg, sundhedsråd og Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Det nye regionsråd består som følge af sundhedsreformen af 31 medlemmer mod tidligere 41, og hele 16 af medlemmerne er nyvalgte.
Som aftalt på valgnatten blev Bo Libergren (V) valgt som regionsrådsformand. Mette With Hagensen (S) blev valgt som 1. næstformand, mens Peter Kofod (O) indtager posten som 2. næstformand. Rådet tog samtidig fat på den brede konstitueringsopgave og har nu sat navne på de politiske poster, der skal være med til at styre regionens arbejde de kommende fire år.
Forretningsudvalget blev sammensat med Bo Libergren (V) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. Øvrige medlemmer er Peter Kofod (O), Søren Rasmussen (O), Kim Lund (Æ), Joachim Hoffmann (C), Melissa Gilroy (B), Mette Bossen Linnet (V), Pernelle Jensen (V), Mette With Hagensen (S), Jette Damsø Henriksen (S), Kim Johansen (S), Annette Blynel (F), Susanne Stenstrop Thorsen (F) og Martin Schmidt Konradsen (Ø).
Samtidig blev der sat hold på de fire nye sundhedsråd, der i 2026 får status som forberedende råd. Sundhedsråd Fyn får Annette Blynel (F) som formand og Anja Lund (V) som næstformand. Sundhedsråd Lillebælt ledes af Joachim Hoffmann (C) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. I Sundhedsråd Sydvestjylland bliver Mette With Hagensen (S) formand og Susanne Dyreborg (Æ) næstformand, mens Sundhedsråd Sønderjylland får Susanne Eilersen (O) som formand og Mette Bossen Linnet (V) som næstformand. Ud over regionsrådets repræsentanter vil der også blive udpeget kommunale medlemmer til alle fire sundhedsråd.
Rådet satte også navnene på medlemmerne af Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Her er Poul Erik Jensen (S), Kim Lund (Æ), Søren Rasmussen (O), Cecilie Liv Hansen (I), Tage Petersen (V), Preben Friis-Hauge (V), Jan Lagoni (V), Anne Fabricius (S) og Martin Schmidt Konradsen (Ø) udpeget. Udvalget konstituerer sig selv på sit første møde.
De tre særlige rådgivende udvalg, der indgår i konstitueringsaftalen, forventes at få udpeget medlemmer på regionsrådsmødet den 26. januar 2026. Det nye regionsråd holder sit første ordinære møde den 12. januar 2026.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank. Godkendelsen indebærer, at Arbejdernes Landsbank opløses, og at bankens aktiver og passiver overføres samlet til Sydbank. Da Arbejdernes Landsbank samtidig ejer Vestjysk Bank og PenSam Bank, bliver disse enheder også en del af fusionen.
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jacob Schaumburg-Müller, fremhæver, at sagen ikke har rejst konkurrencemæssige problemer.
»På bankmarkedet er der flere meget store aktører, og set i det perspektiv, så er de tre banker, selv efter sammenlægningen, ikke blandt de største. Der er ikke konstateret konkurrencemæssige udfordringer ved fusionen, og derfor kunne vi godkende den efter en forenklet procedure og uden indgreb.«
Godkendelsen kommer efter en proces, hvor styrelsen har vurderet parternes oplysninger sammen med sin eksisterende markedsviden. Vurderingen blev gennemført efter den forenklede model, som anvendes, når en fusion ikke forventes at påvirke konkurrencen væsentligt.
Fusionen samler to store nationale bankaktører, der begge har betydelige aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til både privat- og erhvervskunder. Sydbank har i dag omkring 430.000 kunder, mens Arbejdernes Landsbank samlet set har omtrent 536.000 kunder. Af disse er cirka 176.000 tilknyttet Vestjysk Bank, hvor Arbejdernes Landsbank er hovedaktionær.
I sin udtalelse fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også et centralt forhold fra tidligere år: bankernes brug af forskellige datacentre. At Sydbank og Arbejdernes Landsbank tilhørte hver sin datacentral, kunne tidligere have gjort en fusion dyr og dermed hæmmet konkurrencen. I 2023 vurderede styrelsen, at de høje udtrædelsesomkostninger hos Bankdata kunne skabe en indlåsende effekt, hvilket førte til, at Bankdata halverede sin udtrædelsesgodtgørelse. Kort efter fulgte BEC med tilsvarende justeringer.
Styrelsen fremhæver i dag, at ændringerne har været med til at sænke barriererne for fusioner mellem banker med forskellige datacentraler og dermed styrket konkurrencen. Fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank er den første større sag, som gennemføres efter de ændrede vilkår.
Med godkendelsen tager Sydbank nu det næste skridt mod at integrere bankerne i én samlet organisation, der – når fusionen er fuldt gennemført – får over én million kunder og en markant position i den danske banksektor.
Dansk håndbold får en kærkommen opmuntring forud for aftenens gruppefinale. Landsholdets kaptajn, Trine Østergaard, er igen en del af kamptruppen. Det bekræfter DanskHåndbold over for den danske presse.
Østergaard har været ude i turneringens to første kampe mod Japan og Kroatien efter at have forvredet foden i den sidste test mod Sverige. Hendes fravær har banet vej for Helene Kindberg, der i perioder har dækket ind på højre fløj.
Med Østergaard tilbage råder landstræner Helle Thomsen nu over to regulære højrefløje i Andrea Aagot og den rutinerede anfører. Kindberg sidder derfor over, når Danmark og Rumænien spiller om gruppeføringen – og de 4 vigtige point, der følger med ind i mellemrunden.
I årevis var ghettolisterne et fast punkt på den politiske dagsorden, og i Fredericia blev både Korskærparken og Sønderparken gentagne gange nævnt som eksempler på de mest udsatte boligområder i landet. Nu er Danmark nede på blot fem parallelsamfund, og Fredericia er helt ude af de tunge lister – men nye tal viser, at Trekantområdet fortsat står midt i en afgørende boligpolitisk brydningstid.
Danmark bevæger sig markant tættere på målet om at afskaffe parallelsamfund inden 2030. Det står klart, efter Social- og Boligministeriet i dag har offentliggjort årets lister over parallelsamfund og udsatte boligområder. Landet har nu kun fem parallelsamfund tilbage – mod otte sidste år – og antallet af udsatte boligområder falder samtidig fra tolv til syv. Udviklingen afføder både glæde og en klar opfordring til fortsat indsats.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Arkivfoto: AVISEN
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen understreger, at kursen er rigtig, men at arbejdet langt fra er færdigt. Hun siger, at hendes ambition er nul parallelsamfund i Danmark, og at selvom hun glæder sig over, at lovgivningen virker, er målet endnu ikke nået. Ministeren fremhæver, at færre udsatte boligområder betyder, at flere børn vokser op i familier, hvor forældrene har arbejde og uddannelse, og at færre har naboer, der er dømt for kriminalitet. Derfor skal kommuner og boligorganisationer fortsat holde fast i de redskaber, som lovgivningen giver – især i forhold til strategiske omdannelser og boligudvikling.
Kolding ryger af liste
Én af årets mest markante lokale ændringer finder man i Kolding, hvor Skovvejen og Skovparken er fjernet fra både parallelsamfundslisten og listen over udsatte boligområder. Det sker, fordi andelen af dømte er faldet til et niveau, der ikke længere opfylder kriterierne. Beskeden udløser begejstring på rådhuset.
Borgmester Knud Erik Langhoff kalder det virkelig glædeligt, at Kolding ikke længere optræder på nogen af listerne. Han beskriver Skovparken som et område i fremgang, hvor kommunen nu fortsætter de planlagte forbedringer. Han fremhæver blandt andet etableringen af en REMA 1000, opførelsen af et nyt plejehjem, der både tilfører arbejdspladser og gør det muligt at leve hele livet i området, samt arbejdet med at skabe et bredere boligudbud, som inkluderer flere ældre- og ungdomsboliger. Ifølge borgmesteren er kommunen godt i gang med at fremtidssikre et af de områder i byen, der i forvejen har en af de mest attraktive beliggenheder.
Men selvom Skovparken er ude af listerne, viser tallene, at det fortsat er et område, der kræver opmærksomhed. Andelen uden for job og uddannelse ligger stadig højt, og uddannelsesniveauet er fortsat lavt. Dermed er Skovparken nu kategoriseret som et forebyggelsesområde – et tydeligt signal om, at kommunen ikke kan slippe fokus, hvis udviklingen skal fastholdes. Det samme gælder for Munkebo, hvor tallene viser et boligområde under pres. Her er en stor del af beboerne uden for arbejdsmarkedet, og en betydelig andel har kun grundskole som uddannelse. Kolding går derfor ind i den kommende periode med både en vigtig sejr og en række fortsatte udfordringer.
I Fredericia tegner der sig et andet billede. Kommunen er ikke længere repræsenteret på listen over udsatte boligområder, hvilket markerer et tydeligt løft i forhold til de seneste år. Men også Fredericia har boligområder, som vurderes at kræve en målrettet indsats. De nye lister placerer både Korskærparken og området omkring Søndermarksvej/Prangervej som forebyggelsesområder.
Korskærparken er kommunens største almene boligområde og rummer en beboersammensætning, hvor en væsentlig del står uden for arbejdsmarked eller uddannelse, og hvor mange kun har grundskole som uddannelse. Indkomstniveauet ligger lavere end i resten af regionen, og området har en høj koncentration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det samme mønster findes i Søndermarksområdet, som ligeledes udviser tydelige sociale udfordringer. Fredericia står dermed et sted, hvor de mest alvorlige udfordringer er ryddet af vejen, men hvor to store boligområder fortsat kræver forebyggelse og aktiv styring.
I Vejle viser de nye tal, at kommunen nu har tre forebyggelsesområder: Finlandsparken, Løget By og Vestbyen. Det gør Vejle til den kommune i Trekantområdet med flest boligområder i denne kategori. Finlandsparken skiller sig ud som et af de mest markante forebyggelsesområder i regionen, blandt andet på grund af en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund og et indkomstniveau under regionsgennemsnittet. I Løget By bor der over 1.800 mennesker, og en betydelig del af dem står uden for arbejdsmarkedet og har kun grundskole, hvilket placerer området i en social balance, hvor mindre ændringer kan få store konsekvenser. Vestbyen viser samme tendenser med lave indkomster og et stort uddannelsesmæssigt efterslæb. Vejle står dermed med tre store boligområder, hvor udviklingen skal styres præcist for at undgå, at de bevæger sig i retning af udsathed.
På tværs af Trekantområdet tegner årets lister et billede af tre kommuner i bevægelse, men på forskellig vis. Kolding kan glæde sig over at være ude af de mest belastende kategorier, Fredericia har lagt udsat-stemplet bag sig, men har to store områder, der kræver forbyggende arbejde, og Vejle står med de mest omfattende forebyggelsesudfordringer i hele regionen. Den fælles udfordring er den samme som den, ministeren peger på: At holde fast, så udviklingen fortsætter i den rigtige retning – og så målet om nul parallelsamfund i Danmark i 2030 kan blive virkelighed.
Fra i dag er det slut med de vejledende benzinpriser, som i årtier har styret markedet – og som ifølge regeringen har gjort danskerne dyrere i drift.
Et nyt forbud betyder nemlig, at brændstofselskaberne ikke længere må offentliggøre vejledende priser, før de ændrer dem. Tiltaget træder i kraft i dag, 1. december 2025, og skal – ifølge regeringen – give mere reel konkurrence og lavere priser ved standeren.
Erhvervsminister Morten Bødskov er ikke i tvivl om, hvad problemet hidtil har været.
»Bilen er en uundværlig del af hverdagen for rigtig mange danskere. Men alt for ofte ser vi de samme priser, uanset hvor vi tanker. Det viser, at konkurrencen på brændstofmarkedet halter. Det koster bilisterne dyrt. I dag er dagen, hvor vi med forbuddet mod vejledende priser tager et vigtigt skridt for at styrke konkurrencen og give bilisterne en reel mulighed for at spare penge.«
Ifølge regeringen kan en almindelig husstand med to biler spare op mod 2.000 kroner om året, hvis konkurrencen øges og brændstofselskabernes indtjening “normaliseres” til niveauet fra før 2020.
Ens priser – overalt
Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at konkurrencen er markant svækket de seneste fem år. Tidligere kunne lokale tankstationer kæmpe om kunderne med forskellige priser. I dag følger langt de fleste selskaber blot ét ledende firmas vejledende pris – og justerer den samtidigt på tværs af landet.
Det nye forbud skal gøre det sværere for selskaberne at planlægge efter konkurrenternes forventede prisniveau og i stedet tvinge dem til at kæmpe om kunderne station for station.
Flere ændringer på vej
Forbuddet er det første af to initiativer, som regeringen lancerede i september. Det næste træder i kraft 1. januar 2026, hvor alle selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre pumpepriser online gennem en fælles digital løsning. Formålet er, at bilister hurtigt kan tjekke den aktuelle pris i området, før de kører ind og tanker.
Den danske landsholdsspiller Niclas Kirkeløkke er blevet spurgt af Flensborg Avis til rygterne om et muligt skifte til Fredericia.
Her holdt han kortene tæt ind til kroppen.
»Jeg har ingen kommentar. Der er lang tid til, at min kontrakt udløber«, siger Kirkeløkke til avisen.
Rygterne tog fart, da Mere Harpiks tidligere på ugen meldte, at Fredericia og Kirkeløkke skulle være i dialog om et fremtidigt skifte, selv om han har kontrakt med Flensburg-Handewitt frem til 2027. Ingen af klubberne har offentligt forholdt sig til historien, og det er fortsat uklart, om der er substans i forhandlingerne.
Samtidig cirkulerer der nye meldinger om trænersituationen i Fredericia. Ifølge Rygtebørs er Glenn Solberg i spil til at overtage det ledige trænersæde til sommer. Klubben har heller ikke her kommenteret spekulationerne.
Indtil videre fastholder Kirkeløkke fokus på Bundesligaen, mens snakken om hans fremtid fortsætter i kulissen.
