Tidligere ministers billede brugt på datingsider

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Transportminister Benny Engelbrecht, fredag den 20. december 2019.

En eller flere personer har brugt billeder af den tidligere transportminister, Benny Engelbrecht, uden hans tilladelse. Benny har åbent fortalt om dette på sine sociale medier og advarer nu andre om, at deres billeder muligvis også kan blive misbrugt. Han har videregivet sagen til politiet og roser deres indsats i at efterforske sagen.

Benny har udsendt en advarsel på Twitter og beder folk om at være opmærksomme, hvis de ser hans billede på en datingside, da det ikke vil være ham. Politiet er i øjeblikket i gang med at efterforske mindst ét tilfælde af identitetsmisbrug, som Benny har været udsat for, men der kan potentielt være dusinvis af andre tilfælde.

Det er en alvorlig sag, da misbrug af billeder kan have negative konsekvenser for den person, som billedet tilhører. Det er vigtigt at være forsigtig med, hvem man deler sine personlige oplysninger og billeder med på nettet. Benny Engelbrecht opfordrer alle til at være opmærksomme og forsigtige på nettet for at undgå at blive udsat for lignende misbrug.

Danske Regioner: Stop tomgangen på de særlige pladser i psykiatrien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

De særlige pladser, som er målrettet særligt udsatte personer med psykiske lidelser, står i vidt omfang tomme. Det er spild af penge, og Danske Regioner har bedt regeringen at ændre rammevilkårene for de 150 særlige pladser, så regionerne selv råder over pladserne.

Fra 2018 etablerede regionerne 150 såkaldte særlige pladser i psykiatrien, målrettet en mindre gruppe af særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt problemer med misbrug.

I de fem år der er gået siden pladsernes etablering har det dog konsekvent været en udfordring at udnytte pladserne, som kommunerne primært finansierer og visiterer til. Halvdelen af de særlige pladser står tomme, og det et helt uholdbart spild af ressourcer. Særligt fordi der samtidig er stort pres på psykiatrien.

Danske Regioner ønsker i stedet en permanent finansieret løsning, hvor regionerne visiterer til pladserne.

– Det giver ingen mening, at de særlige pladser står tomme, mens vi samtidig mangler pladserne i den regionale psykiatri. Vi har derfor sendt et brev til sundhedsministeren, hvor vi kraftigt opfordrer til, at de særlige pladser ændres, så regionerne selv kan råde over pladserne, siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.

Skal fortsat komme målgruppen til gavn
De særlige pladser blev oprindeligt oprettet af Folketinget efter en række alvorlige hændelser med vold, trusler og i enkelte tilfælde sågar drab på botilbud. Danske Regioner opfordrer til, at pladserne fortsat skal være målrettet gruppen af særligt udsatte personer, som kan have gavn af længerevarende indlæggelser.

Det kræver imidlertid, at ordningen grundlæggende laves om, så kommunernes nuværende udgifter til pladserne i stedet bliver overført til regionerne.

– De særlige pladser virker efter hensigten – det er fagpersoner, patienter og pårørende helt enige om. De bidrager til, at vi undgår nogle svære konflikter og voldsepisoder. Derfor er det også helt hen i vejret, at vi ikke udnytter pladserne effektivt, siger Anders Kühnau.

Forslag om tre konkrete ændringer
Regionerne ønsker at drive pladserne efter de almindelige bestemmelser i psykiatrien. Regionerne skal kunne visitere til indlæggelse, så vi kan sikre, at pladserne benyttes fuldt ud. Sidst men ikke mindst skal rehabiliteringen videreføres efter udskrivelse i stærke socialpsykiske tilbud ude i kommunerne.

– Det er vores overbevisning, at de særlige pladser med afsæt i de ændringer endelig vil kunne komme målgruppen af særligt udsatte personer med svære psykisk lidelse fuldt ud til gavn, siger Anders Kühnau.

To personer kørt på sygehuset efter harmonikasammenstød

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Torsdag eftermiddag var der to uheld på motorvejen ved Kolding.

Det første uheld skete klokken 15:18, da en 58-årig mand fra Gedved kom kørende i østgående retning i anden vognbane. Pludselig bremsede en lastbil hårdt op mellem første og anden vognbane, hvorefter to biler undveg lastbilen.

En personbil, der kom efterfølgende, bremsede for sent, og endte med at køre ind i den 58-årige mands bil. I forbindelse med uheldet kom ingen af parterne til skadet. Bilisten, der kørte ind i den 64-årig mand, er en 43-årig kvinde fra Korsør.

Det andet uheld skete klokken 15:43 i sydgående retning. Da der var kø forude bremsede en 48-årig mand fra Horsens, hvorefter en bagvedkørende bil, der blev kørt af en 70-årig mand fra Tørring, bremsede hårdt. Det fik en 43-årig mand fra Kolding ikke reageret på, hvor han kørte ind i den 70-årig mand, som røg videre ind i den 48-årig mand.

I forbindelse med begge uheld på motorvejen udtaler vicepolitiinspektør, Mikkel Ross, følgende:

– Man har pligt til at holde afstand og skal være opmærksom på trafikken. Det sker ofte, at folk ikke holder tilstrækkelig afstand.

3F Transport: Aftalen sikrer reallønnen og fremtidens transport

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: AVISEN)

3F Transport og Dansk Industri har indgået forlig på transportområdet. Med forliget sikres reallønnen, der kommer store forbedringer på uddannelsesområdet, og der investeres i fremtidens transport

Den sidste underskrift er sat på ”Fællesoverenskomsten”, der omfatter havnearbejderne og en stor gruppe lagerarbejdere og chauffører på DI’s virksomheder. Forliget lægger linjen for hele normallønsområdet og en række andre overenskomster mellem 3F Transport og DI.

3F’erne på transportområdet har ønsket lønstigninger, der matcher stigninger i priserne, og vilkår, der kan sikre job og arbejdsliv i fremtiden. Den fornyede overenskomst favner ønskerne med sikring af reallønnen, øget frihed og store investeringer i uddannelse og en fremtid, hvor mere transportarbejde er faglært arbejde. 3F Transport vil især fremhæve tre punkter i den toårige aftale:

3.150 kroner mere i månedsløn

Stigninger i timelønnen på transportområdet betyder, at månedslønnen for en 37-timers arbejdsuge stiger mindst 2.450 kroner over de næste to år inklusive omlægningen fra 8 til 10 procent arbejdsgiverbetalt pension. Oven i kommer 700 kroner om måneden via forhøjelsen fra 7 til 9 procent til hver enkelt ansats særlige opsparing (fritvalgskonto). I alt giver det en direkte lønstigning på 3.150 kroner om måneden plus gennemslag på pension og feriepenge. 3F Transport forventer, at det indhenter tabt realløn i 2022 og sikrer reallønnen i 2023 og 2024.

Nye rettigheder og højere status til transportansatte

Ansatte på transportområdet får bedre muligheder for uddannelse som en del af deres ansættelsesforhold med henblik på at opnå status som faglærte. Det sker via løbende kompetenceafklaring, uddannelsesplaner og mulighed for at veksle seks ugers selvvalgt uddannelse til op til 14 ugers erhvervsuddannelse. Godtgørelse under uddannelse stiger fra 85 procent til 100 procent af lønnen. Det er en investering, der gavner både den ansattes muligheder i fremtidens arbejdsliv og virksomhedernes evne til omstilling for eksempel i forhold til overgang til grøn transport. Status som faglært giver 4,00 kroner ekstra i timeløn. Cirka 650 kroner mere i løn om måneden.

Satsning på unge og investeringer i fremtidens transport

3F Transport og DI har aftalt at sætte over tre millioner kroner om året af til yderligere indsats og kampagner for rekruttering til transportens uddannelser og arbejdspladser. Herunder i form af en forhøjelse af tilskuddet til lærlinges obligatoriske studietur på 1.000 kroner. Fra 3.500 kroner til 4.500 kroner.

Fra 2010 til 2020 er tilgangen til transportuddannelser steget fra cirka 500 om året til over 1.000.

Lærlinge på transportområdet får en stigning i lønnen på 4,5 procent per 1.marts 2023 og 3,5 procent per 1. marts 2024.

3F-forhandler: En pakke med investeringer i fremtidens transport

3F Transport kalder fornyelsen af overenskomsten: ”En solid pakke for de ansatte i fremtidens transport”.

– På transportområdet er reallønnen steget hvert år, siden finanskrisen var dybest i 2012. Det fik en brat ende med høj inflation og udhuling af reallønnen i 2022. Det får vi rettet op med en lønstigning på minimum 3.150 kroner om måneden over de næste to år. Med den lønstigning forventer vi, at transportansatte igen kan fylde det samme i kurven i supermarkedet, som de kunne for godt et år siden. Samtidig investerer vi sammen med arbejdsgiverne massivt i transportfagenes fremtid. Det er jeg meget, meget glad for, siger Jan Villadsen, der er formand for 3F Transport.

3F Transport fremhæver, at der modsat dystre prognoser i dag er 6.000 flere chauffører ansat på overenskomst, end da krisen og misbrug af udenlandske chauffører var størst fra 2009 til 2015. Det skyldes blandt andet 10 års intensiv kamp mod social dumping. Senest har 3F Transport indgået overenskomst for chauffører med onlinesupermarkedet nemlig.com. Samtidig er andelen af unge, der bliver optaget på en transportuddannelse som for eksempel lagerarbejder, godschauffør eller redder, steget fra 500 om året til over 1.000 på 10 år. Det har skabt et nyt og positivt behov for investeringer i fremtidens transport.

– I 3F Transport vil vi fremtiden. Arbejdsgiverne skriger efter faglært arbejdskraft, og derfor er det kun naturligt, at vi med denne overenskomst både sikrer bedre mulighed for uddannelse som en del af ansættelsesforholdet og sikrer et øget fokus på lærlinges vilkår. Jeg er særligt glad for, at 3F Transport og DI i en fælles investeringspakke afsætter 3 millioner kroner om året til at højne transportfagenes image og gør det attraktivt for nye, unge kolleger at søge ind i en branche med en fremtid. Jeg har en klar ambition om, at vi de kommende år endnu en gang fordobler tilgangen af unge, der vælger uddannelse til et job i transportbranchen, siger Jan Villadsen.

OK23: Transportforliget – satser og øvrige vigtige punkter:

Timeløn: Normaltimelønnen stiger 6,00 kroner per time 1. marts 2023 og 5,75 kroner per time 1. marts 2024. I alt 11,75 kroner.

Frit valg: Den særlige opsparing, der sikrer hver enkelt ansat frit valg mellem pension, frihed eller udbetaling som løn, hæves fra 7 til 9 procent af lønnen per 1. marts 2024. Der giver en direkte lønstigning på 2 procent eller mindst 700 kronerom måneden.

2 procent lønstigning via ændret pension: Per 1. juni 2023 indbetaler arbejdsgivere 10 procent af lønnen til pension i stedet for 8 procent. Ansattes indbetaling falder fra 4 til 2 procent af lønnen.

Genetillæg og overarbejdstillæg: Genetillæg stiger 4,5 procent 1. marts 2023 og 3,5 procent 1. marts 2024. Tillæg for overarbejde stiger 3,5 procent 1. marts 2023 og 3,0 procent 1. marts 2024.

Lærlinge: Lønnen til lærlinge hæves med 4,5 procent per 1.marts 2023 og med 3,5 procent per 1. marts 2024. Bidrag til lærlinges studietur stiger med 1.000 kroner. Tillidsrepræsentanten på hver enkelt arbejdsplads får hvert år per 1. marts mulighed for at forhandle lærlingenes løn.

Omlægning af arbejdstid: Fællesoverenskomstens regler om arbejdstid moderniseres i forhold til arbejde i weekenden, så alle ugens syv dage kan betragtes som normale arbejdsdage i forhold til placering af ugens fem arbejdsdage. Weekendarbejde skal varsles, og ansatte, der skal arbejde på weekenddage, får tillæg, der kan udbetales som løn eller veksles til fridage.

Mere uddannelse og bedre mulighed for at blive faglært: Ansatte på transportområdet får bedre muligheder for uddannelse som en del af deres ansættelsesforhold. Der skrues op for løbende kompetenceafklaring, uddannelsesplaner og muligheder for at blive faglært. Godtgørelse under uddannelse stiger fra 85 procent til 100 procent af lønnen. Ansatte og deres tillidsvalgte får ret til at vælge en uddannelsesrepræsentant.

Nye værktøjer til tillidsvalgte: Valggrundlag for tillidsrepræsentanter nedsættes til fem ansatte. Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden, og tillidsrepræsentanter får ret til at mødes med nyansatte kolleger.

Barsel/orlov: Far/medmor har fået øremærket yderligere 2 ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere 2 ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet modsat de 32 uger, som der er i dag.

3F kræver nye forhandlinger om bedre arbejdsmiljø

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

En helt ny rapport fra Sundhedsstyrelsen afslører, at slidgigt og nakke- og lændesmerter hvert år koster omkring 7,3 millioner sygedage, hvilket svarer til omkring 30.000 fuldtidsstillinger.

Der skal sættes turbo på forhandlingerne for en aftale om et bedre arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. Det mener 3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl, efter at have læst Sundhedsstyrelsens nye rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark 2022”.

– Rapporten viser, at der er brug for handling nu. Det koster samfundet milliarder af kroner, når folk bliver sygemeldt på grund af slidgigt, stress eller smerter i bevægeapparatet. Det er bydende nødvendigt, at vi forbedrer arbejdsmiljøet, så folk ikke bliver slidt ned, og det er dyrt for både sundhedsvæsenet, for arbejdsgiverne og for den enkelte, når folk må blive hjemme fra arbejdet på grund af sygdom – skabt af et dårligt arbejdsmiljø, siger Lene Krabbe Dahl, der er forbundssekretær i 3F.

Den nye rapport viser, at lænderyg-smerter er den sygdom, der medfører flest ekstra omkostninger i sundhedssektoren på hele 7,1 milliarder kroner årligt. Samtidig viser rapporten, at slidgigt samt nakke- og lændesmerter hvert år koster omkring 7,3 millioner sygedage, hvilket svarer til omkring 30.000 fuldtidsstillinger.

– Vi skal øjeblikkeligt have gang i de forhandlinger om et bedre arbejdsmiljø, som har ligget stille siden efteråret. Meget af sygefraværet opstår jo som følge af opskruet tempo, stress og dårligt arbejdsmiljø rundt omkring på landets arbejdspladser. Det skal vi have gjort noget ved nu, siger Lene Krabbe Dahl.

3F ønsker en ny og ambitiøs arbejdsmiljøaftale med en femårig national strategi for et godt ergonomisk arbejdsmiljø. En sådan strategi skal tilføre ny viden til arbejdspladserne om løsninger på at forebygge fysisk belastende arbejde med manglende pauser og begrænset indflydelse.

Derudover ønsker 3F også, at Arbejdstilsynet tilføres en permanent bevilling med flere ressourcer til at føre tilsyn med arbejdsmiljø på landets arbejdspladser og en styrket indsats for at reducere antallet af arbejdsulykker.

– Det er for 3F helt afgørende, at der så hurtigt som muligt bliver indgået en ny politisk aftale. Det er jeg helt sikker på, at beskæftigelsesministeren også kan se både fornuft og rimelighed i, siger Lene Krabbe Dahl.

Ny milliardinvestering skal sætte turbo på den grønne omstilling

Af
Christian Runge Fris
-
0
(Foto: AVISEN)

Everfuel og Hy24 fusionerer med en investering på 200 millioner euro og etablerer et nyt fælles venture, som blandt andet vil erhverve brintfabrikken i Fredericia. Målet er at accelerere udviklingen af grøn brintinfrastruktur i Norden.

Everfuel A/S, en ledende europæisk leverandør af grøn brintenergi, og Hy24, som administrerer verdens største fond for ren brintinfrastruktur, er begejstrede for at meddele oprettelsen af et nyt joint venture-selskab til finansiering af den hastige udvikling af elektrolysekapacitet i Norden. Everfuel vil eje 51% af venture-selskabet, mens Clean H2 Infra Fund, som administreres af Hy24, vil eje de resterende 49%.

Parterne har planer om at investere i alt 200 millioner euro i grøn brintinfrastruktur i Danmark, Norge, Sverige og Finland, ved at bidrage med egenkapital. Dette vil gøre det muligt for det nye joint venture-selskab at finansiere, bygge, eje og drive grønne brintprojekter på op til 1 GW.

Derudover vil samarbejdet også fremskynde leveringen af allerede eksisterende brintprojekter og styrke samarbejdet om andre brintproduktionsaktiver i Norden.

Fase 1 af HySynergy-projektet, som omfatter en elektrolyser med en kapacitet på 20 MW, og som er planlagt til at begynde kommerciel drift i andet kvartal af 2023, vil være det første aktiv, der ejes af det nye selskab.

Det nye samarbejde vil kombinere industriel erfaring og finansiel styrke fra to ledere inden for grøn brintinfrastruktur.

Det nye joint venture vil drage fordel af Everfuels ekspertise inden for udvikling, konstruktion og drift af elektrolysører, samtidig med at det vil udnytte Hy24s omfattende erfaring inden for forretningsudvikling, samt deres omfattende netværk af beslutningstagere inden for brintindustrien og politikere.

Det nye samarbejde kombinerer Everfuels position som pioner og førende grøn brintprojektudvikler i Europa med Hy24s industrielle erfaring og finansielle styrke, hvilket giver det nye joint venture en stærk position i den grønne brintsektor.

Vil købe brintanlægget i Fredericia

Det nye joint venture vil investere i HySynergy Phase 1, som er et 20 MW grønt brintproduktionsanlæg i Fredericia, Danmark. Købsprisen for anlægget vil afspejle omkostningerne ved underskrivelsen, fratrukket modtagne tilskud, og kan justeres for yderligere omkostninger frem til lukning. Dette vil være det første aktive projekt, som det nye selskab vil erhverve.

Desuden vil selskabet drage fordel af Everfuels pipeline af brintprojekter, som gradvist vil blive modnet til den endelige investeringsbeslutning (FID) og overført til selskabet, underlagt foruddefinerede kriterier. Dette vil give det nye joint venture mulighed for at udvide deres portefølje af grønne brintprojekter og fortsat levere innovative løsninger til deres kunder.

– Dette er et stort skridt i retning af at gøre grøn brint kommercielt tilgængelig gennem en accelereret udbredelse af vores brinthubs. Hy24 er en førende global brintinfrastrukturinvestor og den ideelle partner og medinvestor for os som den største udvikler af elektrolysekapacitet i Europa. Sammen kan vi udvikle grøn brintinfrastruktur, der er nødvendig for at betjene den hurtigt voksende efterspørgsel fra industrien og mobilitet på tværs af vores kernemarkeder i Norden, og bevæge os fast ind i opstartsfasen af ​​vores langsigtede plan for vækst og værdiskabelse, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og CEO for Everfuel.

Pierre-Etienne Franc, medstifter og administrerende direktør for Hy24, tilføjer.

– Vi lancerede Hy24 og Clean Hydrogen Infrastructure Fund for at hjælpe brintledere og iværksættere med at accelerere opskaleringen af ​​deres projekter og for at frigøre potentialet for dekarbonisering af hårdt -at mindske sektorer. Everfuel er en af ​​de mest avancerede projektudviklere med en bred viden om brintteknologier, markeder og forretningsmodeller i Norden. Det er derfor den naturlige partner for hurtig og klog udvikling.

Lars Løkke Rasmussen. Foto: AVISEN

Opbakning fra Danmarks udenrigsminister

– Jeg hilser denne vigtige investering og joint venture mellem Everfuel og Hy24 varmt velkommen. Grøn brint og e-brændstoffer vil spille en stor rolle i dekarbonisering af industrier som skibsfart, luftfart og tung transport. Så det er ikke kun godt nyt for produktionen af ​​grøn energi i Danmark, men også for vores globale indsats for at reducere CO2-udledningen. Investeringen understreger, at danske virksomheder er frontløbere inden for grønne teknologier. Det viser også, at Danmark fortsat er en attraktiv destination for udenlandske grønne investeringer takket være konkurrencedygtige rammebetingelser, der understøtter både danske og europæiske ambitiøse grønne politikker og klimamål, siger Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

De brintværker, som det nye joint venture vil eje og drive, vil støtte Danmarks ambitiøse brintplan, der sigter mod at udvikle en elektrolyserproduktionskapacitet på 4 til 6 GW inden 2030 ved at udnytte landets fremragende vindressourcer. Everfuels nuværende projektportefølje i Danmark omfatter mere end 1,3 GW elektrolysekapacitet.

I henhold til aftalen vil det nye selskab også generere omsætning og cash flow til Everfuel gennem gebyrer i projektudviklings-, konstruktions- og driftsfaserne. Everfuel vil også modtage udviklingsgebyrer fra selskabet for projekter, der når FID, baseret på afkastprofilen for hvert specifikt projekt. Everfuel vil have eksklusiv ret til at markedsføre brintmængder fra elektrolysatorer, der ejes og drives af JV’et, for at understøtte væksten af Everfuels downstream-forretningsaktiviteter. JV’et vil blive navngivet Everfuel Hy24 A/S og vil blive fuldt konsolideret i Everfuels regnskaber.

Købsprisen, som det nye selskab betalte for HySynergy Phase 1, estimeres til EUR 28 mio. Efter overførslen af HySynergy Phase 1 til det nye selskab vil Everfuel tilbagebetale det udestående lån på EUR 10 mio. fra Den Europæiske Investeringsbank. Hy24 vil også yde et brolån på EUR 15 mio. til JV, som forventes at blive erstattet af en større facilitet fra eksterne gældsudbydere, efterhånden som HySynergy fase 2 modnes. Everfuel har en option på at købe Hy24’s aktier i selskabet til et på forhånd aftalt afkast inden for en bestemt tidsperiode.

Efter etableringen af det nye joint venture er Everfuel tilstrækkeligt finansieret til at støtte sin andel af de forventede JV-investeringer, herunder projekter, der når FID mod slutningen af 2023. Som en del af JV-opbygningen har Hy24 forpligtet sig til at deltage i en potentiel fremtidig kapitalindsprøjtning i Everfuel for at støtte virksomheden og realiseringen af grønne infrastrukturprojekter på visse betingelser.

Det politiske landskab er mere mudret end nogensinde før

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Foto: AVISEN

Det kan være svært at finde rundt i det politiske landskab i Danmark. Der er mange partier om få ledige standpunkter. Der er partier, der søger midten, partier der søger fløjene – og nu også partier, der er enige om, at være sure på regeringen, men ikke enige om hvorfor. Det giver et mudret billede. Lægger man dertil meningsmålinger, der viser meget og ingenting på samme tid, ja så kan jeg godt forstå, man bliver forvirret.

Jeg savner de gamle dage. Sådan kan man til tider tage sig selv i at tænke, når man kigger på meningsmålinger i de her dage. Valget gav ét udfald. Det er blevet udlagt på cirka ligeså mange måder, som der er opstillingsberettigede partier og politiske kommentatorer i medierne. Nogle siger, at vælgerne valgte en bred regering. Andre siger, at de valgte en rød. Og nogen siger, at vælgerne ikke rigtigt valgte en regering. Hvem der har ret, det er der nok ikke et endegyldigt svar på.

Men de forskellige udlægninger gør det svært at finde vejen rundt i det politiske landskab. For ja, man kan argumentere for, at vælgerne stemte på en bred regering. Man kan også argumentere for, at vælgerne stemte på en rød regering. Og ja, man kan også argumentere for, at vælgerne ikke rigtig stemte på noget, der kan afkodes, som vi har været vant til.

Meningsmålinger og deres forvirrende kraft

Jeg elsker meningsmålinger. Det er et fantastisk redskab til at se, hvordan de enkelte partier står i forhold til hinanden. Men jeg er godt nok træt af, at medierne har så travlt med at tale om enkelte målinger, enkelte partiers fremgang eller tilbagegang. Det er en hovedregel, at en regering går tilbage i målingerne lige efter et valg. Særligt fordi den politiske logik, både i praksis og teori, er, at de hårdeste kampe kæmpes først. Det er når, der er længst mulig tid til næste valg, at politik kan gøre ondt.

Politik skal gøre ondt, for at det på et senere tidspunkt kan gøre godt for noget andet. Jeg forholder mig ikke til de konkrete forslag, der lige nu er i det politiske system, men alene til, at det følger helt almindelig politisk logik. Skal der findes penge til andre områder, må de findes et eller andet sted. Der er mange greb at tage i brug, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det handler om, hvad der kan findes 90 mandater bag.

Når jeg hader mediehistorier om enkelte meningsmålinger, der skal forklare en hel politisk verden, så handler det om, at man ikke tager højde for udvikling over tid. Man tager ikke højde for, at det ganske givet er en enkeltsag, der påvirker meningsmålingerne. Mange glemmer behændigt at fortælle, at den udvikling man ser lige nu – ja den så vi også efter sidste valg, valget før det og valget før det. De glemmer at fortælle, at så snart det politiske narrativ ikke længere handler om store bededag, så handler det om noget andet. Og det kan give massive vandringer den anden vej.

Dertil kommer den store opmærksomhed omkring de mest opsigtsvækkende målinger. Det kan jeg da godt forstå. Med formidlingsbrillerne på er der da mange oplagte og lette historier. Men som en af analysecheferne har gjort opmærksom på, så skal man måske ikke kigge på den enkelte måling, når den adskiller sig så markant fra trenden eller de øvrige målinger. Det er for let søgt, at gå med en outlier, fordi den skaber de bedste overskrifter.

Jeg er meget mere tilhænger af meningsmålinger som en målestok for, hvordan folkestemningen er over tid. Ikke her og nu med en enkeltsag der fylder det hele.

Hvem har så et flertal?

Det er også en sjov beskæftigelse af følge med i de mange udlægninger af føromtalte meningsmålinger. Der er igen ligeså mange, som der var efter valget. Lad mig tage den seneste måling fra Voxmeter som udgangspunkt. Her skal selvfølgelig lige gives en ros for, at de opgør både for regering, rød opposition, blå opposition og de ”gamle” blokke. Det gør det lidt lettere at frembringe pointen med dette.

Der er ikke længere et flertal til den siddende regering. Det er ikke så meget nyt. Det er mere usædvanligt, at vi lige nu har en flertalsregering, end det er tilfældet med en mindretalsregering. Dernæst kommer, at ingen af oppositionsblokkene udenom regeringen har flertal alene, uden ét eller flere af regeringspartierne. Så heller ikke her kan man sige, at regeringen helt har mistet deres berettigelse.

Så kommer det spændende. Hvordan ser det ud for de ”gamle” blokke? Heller ikke her har nogen flertal. Den røde kan skrabe 49,4% sammen, hvor den blå, uden Løkke, kan skrabe 41,8% sammen. Regner man Moderaterne med de blå, så kan de danne et flertal – men den idé har Lars Løkke vist, at han ikke er tilhænger af. Han vil det brede samarbejde.

Til ovenstående hører også, at både Socialdemokratiet og Venstre jo har engageret sig dybt i det brede samarbejde. Socialdemokratiet gik sågar til valg på det, så er det overhovedet fair at tælle dem med i den gamle røde blok lige nu?

Det bliver spændende at følge fremtiden. Udviklingen i meningsmålingerne kommer til at skifte meget de kommende tre år. Husk bare på, at det er nu det gør ondt – og jo tættere vi nærmer os valget, jo flere goder vil der blive delt ud. Det er helt almindelig politisk strategi og teori.

Et år med krig kan få livslange konsekvenser for børn

Af
Andreas Andreassen
-
0
On 21 December 2022, 8-year-old Eldar poses for a photograph in the war-affected city of Irpin, Kyiv region, Ukraine. His family, which includes parents, grandmother and seven children, is one of those who had their apartment and small family business destroyed. They now live in the Dubky modular town, a complex built for internally displaced people who lost their homes due to the war. The arrival of winter made temporary housing unsuitable for children. Due to the lack of electricity, the houses are cold. Temperatures can drop to 8 degrees on the worst days, while humidity is high and condensation forms. There is so much water on the mattresses in the beds that it drips down to the floor, forming puddles. Eldar and his 10-year-old sister Milena continue to study online despite these difficulties. However, when the power goes out, so does the Internet, and the children cannot access their classes. Milena does not like this format of education. She misses school and would like to go there even despite the cold. “I like going to school. Even though there are air raids now and you must go to the basement. Even if it's cold at school, I still really want to be there, not to sit online”, she says. Eldar, on the contrary, enjoys distance learning. During air raids, all pupils have to go to the school basement, which serves as a bomb shelter. Eldar feels uncomfortable when everybody is gathered and making noise there. Both he and his sister want the war to end and to return home. Full-scale war and attacks continue across Ukraine, causing widespread power, water and services outages impacting the lives of children and their families as sub-zero winter temperatures set in. UNICEF and partners are working around the clock to scale up life-saving programmes for children and their families inside Ukraine. This includes providing over 280,000 children with learning supplies, over 1.7 million children and caregivers with mental health and psychosocial support, and distri

Ukraines børn har i dag gennemlevet 365 dage med vold, traumer og tab. Krigen har sendt millioner af børn på flugt, frarøvet dem deres skolegang og påvirket deres psykiske trivsel. Krigen risikerer at få livslange konsekvenser for en hel generation.

Otte millioner mennesker har det seneste år forladt Ukraine. Langt størstedelen af dem er kvinder og børn. Børn på flugt er blandt de allermest sårbare grupper i verden. Særligt dem der flygter uledsagede eller bliver adskilt fra deres familie undervejs. Børn, der rives væk fra deres base, er i risiko for vold, overgreb og udnyttelse, og de går glip af vigtige år på skolebænken.

– Jeg er netop kommet hjem fra Rumænien, hvor jeg har jeg mødt børn, der har forladt alt, hvad de kender og er trygge ved, for at komme i sikkerhed. Det er klart, at sådan en flugt påvirker børns mentale trivsel, men vi ved også, at der er risiko for, at børn bliver udnyttet og bliver ofre for menneskehandel, når der pludselig hersker undtagelsestilstand omkring dem. Det er en stor prioritet for UNICEF at gribe børn i sådanne situationer. Blandt andet ved at være til stede ved grænseovergangene, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, der blandt andet har besøgt nogle af de modtagecentre, som UNICEF driver sammen med andre partnere ved grænsen til Ukraine.

Krigen har skabt en national uddannelseskrise

I alt har flere end fem millioner ukrainske børn fået afbrudt deres skolegang som konsekvens af krigen i Ukraine. Det skyldes, at tusindvis af skoler er blevet beskadiget eller ødelagt. Online undervisning er i mange tilfælde ikke en mulighed på grund af strømafbrydelser i store dele af landet. Samtidig anslås det, at to ud af tre børn, der er flygtet ud af Ukraine, ikke er indskrevet i modtagerlandets uddannelsessystem.

– Uden adgang til uddannelse vil en hel generation af børn fra Ukraine vokse op uden de færdigheder, de har brug for, for at klare sig i livet og indfri deres drømme for fremtiden. Skolerne er også et enormt vigtigt rum i forhold til at hjælpe børn med at bearbejde de grusomheder, de har oplevet det seneste år. Her er de tæt på kompetente og fortrolige voksne, og de oplever en grad af normalitet. Alt sammen noget der er vigtigt under krige og konflikter, siger Susanne Dahl.

Ubearbejdede traumer stjæler børns fremtid

Krigen har haft ødelæggende virkninger på børns psykiske trivsel. UNICEF anslår, at mindst halvanden millioner børn har fået alvorlige psykiske mén af deres traumatiske oplevelser det seneste år. Denne gruppe risikerer blandt andet alvorlig depression, angst og PTSD. Hertil kommer hundredtusindvis af øvrige børn, der også er traumatiseret, men hvor tilstanden forventes at være mere forbigående.

– Alle børn har ret til at vokse op i sikkerhed og med lige muligheder. Og det har krigen i Ukraine sat totalt over styr for millioner af børn. Hvis ikke de får bearbejdet deres traumer, kan det få livslange konsekvenser. Ukraines børn har desperat behov for stabilitet, beskyttelse og psykosocial støtte. Mere end noget andet har de desperat brug for fred, siger Susanne Dahl.

Inflationshjælp på 75 millioner på vej til de mindre købmænd i små byer

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Ny midlertidig støtteordning skal hjælpe de små købmænd, bagere og slagtere i de mindre lokalsamfund gennem direkte støtte og hjælp til at investere i grønne energiforbedrende tiltag.

Inflationen og de høje energipriser kan mærkes rundt om i hele landet. Og det gælder især de mindre lokalsamfund.

Derfor blev der med Aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023 afsat 75 mio. kr. til en midlertidig støtteordning til mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger såsom bagere, slagtere mv., som er beliggende i mindre byer.

Den nærmere udformning af ordningen er nu også faldet på plads, hvor det bliver muligt for købmænd m.v. at søge om støtte, hvis de lever op til en række kriterier, herunder at de skal være beliggende i byer med under 2.500 indbyggere og være ramt af høje energipriser.

Herudover bliver det muligt at søge om støtte til energiforbedrende tiltag så som nye kølemontre.

– Vi står i midt i en energikrise og det kan mærkes i hele landet – og især hos de mindre lokalsamfund. I mange små byer er det nemlig den lokale købmand, bager eller slagter, der er samlingspunktet. Derfor er det vigtigt, at vi styrker de små bysamfund. Nu har vi sammen med et bredt flertal i Folketinget fået lavet en god ordning, som netop giver en tiltrængt hjælpende hånd til dem, der er ramt af stigende energipriser, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– Jeg er glad for, at vi nu har en aftale om, hvordan vi kan give de små butikker i landdistrikterne en håndsrækning i en tid med inflation og høje energipriser. Vi ved, at det er helt afgørende for mange små lokalsamfund rundt omkring i Danmark, at de kan holde liv i deres lokale butikker, tilføjer minister for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm.

Link til fakta om støtteordningen til mindre købmænd m.v.

HK Privats bestyrelse anbefaler enstemmigt ja til industriforliget

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

HK Privats sektorbestyrelse har på baggrund af weekendens overenskomstaftale mellem CO Industri og Dansk Industri enstemmigt besluttet at stemme ja til den 2-årige overenskomstaftale for industrien.

HK Privats øverste myndighed, sektorbestyrelsen, har netop besluttet at stemme ja til industriforliget.

– Samlet set står vi med et forlig med afgørende forbedringer på lønsedlen og en markant styrkelse af hele overenskomstsystemet. Det kan vi være rigtig tilfredse med, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.

Særligt de historisk høje forbedringer på henholdsvis pension på to procent fra i år og forhøjelsen af fritvalgskotoen på to procent fra næste år samt en markant styrkelse af tillidsrepræsentanters rolle har gjort udslaget. Derudover ses en række stramninger af bestemmelser om natarbejde som særligt vigtige, og så vækker de historiske forhøjelser af elevlønningerne på 8 procent over to år og en stigning i løndækningen under selvvalgt uddannelse fra 85 til 100 procent stor begejstring.

– Nu skal vi i gang med at forhandle en række andre overenskomster, hvor vi sigter efter at få alle de gode elementer fra industriforliget med, siger Simon Tøgern.

Overenskomstaftalen løber i to år. Med industriforliget er på plads begynder forhandlingerne for HK Privats 24 resterende landsoverenskomster for godt 60.000 erhvervsaktive medlemmer. De består hovedsageligt af administrative medarbejdere, men også laboranter, grafikere, it-medarbejdere, tandklinikassistenter og andre faggrupper.

1...455456457...466Side 456 af 466