Retsordfører: Det svækker følelsen af retssikkerhed

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, Socialistisk Folkeparti (Foto: AVISEN)

Danmarks Radio har efter lang research lavet en podcast, der hedder ”En beklagelig fejl”. Det er en podcast-serie, hvori der fremkommer en række uafhængige historier, der alle har ét til fælles: Administrative fejl i Politiet har gjort, at sagerne aldrig er kommet for retten. Det er ikke godt nok, forklarer retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Voldtægtssager har i mange år været en udfordring for både politiet, forurettede og domstolene. Det er i mange tilfælde ord mod ord, hvor det kan være svært at bevise nogens skyld eller uskyld. Et flertal i Folketinget har vedtaget en samtykkelovgivning, der skulle gøre det lettere, at finde frem til skyld eller uskyld.

I en podcast-serie fra Danmarks Radio bliver der fortalt en række gribende og rørende fortællinger, om unge kvinder der, ifølge dem selv, har været udsat for overgreb. Og det er netop her problemstillingen opstår. For de har ikke kunnet få rettens ord for, at det de siger er sandt. Ej heller har de anklagede mænd kunnet få rettens ord for, at de har den uskyld de bedyrer. Alt sammen fordi der er sket ”beklagelige fejl” i politiet.

Ordfører: Jeg bliver vred

Karina Lorentzen Dehnhardt kender retsområdet bedre end de fleste. I mange år har hun arbejdet med det på Christiansborg som ordfører og medlem af Folketingets retsudvalg. Det gør hende vred, at Danmarks Radio har kunnet påvise så mange tilfælde af sager, hvor administrative fejl har gjort, at sagerne aldrig har set en dommer.

Hvilke tanker og følelser går gennem dig, når du hører DR’s podcast om ”En beklagelig fejl”?

– Først og fremmest bliver jeg vred. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt over for de ofre, som bliver udsat for det her. Det er ikke dybt beklageligt – det er forfærdeligt og utilgiveligt. Når nu vi taler om, at vi i Danmark har verdens bedste retsstat, så synes jeg, det er frygteligt, at der er så mange kvinder, som står frem i podcastserien, og som er blevet glemt i politiets systemer. Og når de så er blevet fundet, så er det alt for sent. Det er bare ikke godt nok, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da man i sin tid lavede lovgivningen med de nuværende klagefrister var en af overvejelserne, at den anklagede ikke skulle vente for længe med at blive sat foran en dommer. Særligt for anklagede der selv mener, at de er uskyldige, vil et langt spil være ødelæggende for deres liv. Karina Lorentzen Dehnhardt mener godt, at man kan udvide klagefristerne uden at ødelægge retssikkerheden for den anklagede.

Hvad vejer tungest, retssikkerheden for den forurettede eller for den anklagede?

– Jeg synes faktisk, det gælder for begge parter. For den forurettede er en afklaring vejen til at komme videre. Men det også de anklagede skal videre med deres liv, som for begge parter gælder, at de har behov for en afslutning. Det er uholdbart for retssikkerheden, og derfor vejer det mindst ligeså tungt hos gerningsmanden, som risikerer at blive frikendt og have siddet uberettiget fængslet, som hos offeret, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er som bekendt Folketinget der vedtaget love i Danmark, og derfor bærer de også et ansvar, når lovgivningen ikke er optimal. Derfor er Karina Lorentzen Dehnhardt klar til at se på reglerne.

Hvordan bør Folketinget forholde sig til, at der i en række tilfælde er sket “fejl” i en sådan grad, at flere voldtægtssager ikke kommer for en dommer?

– Vi har tidligere talt om, at vi skal udvide tidsfristen for at kunne klage over udfaldet af en sag, man har anmeldt. Det tror jeg vil kunne løse lidt af problemet. Og så tror jeg også, at en erstatning for det retstab, man som offer lider på grund af myndighedernes fejl vil virke præventivt i forhold til at holde hus med sagerne. Men grundlæggende handler det jo om igen at få styrket tilliden til politiet for de kvinder, der bliver voldtaget. Hver andet voldtægtsoffer føler sig dårligt behandlet, når de melder deres sag. Det er på alle måder skidt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da man i sin tid, for ikke så mange år tilbage, lavede samtykkelovgivningen var det med den baggrund, at flere voldtægtsofre skulle stå frem og at flere voldtægtsforbrydere skulle blive dømt. Men hvordan påvirker en dokumentar som denne befolkningens opfattelse af retssikkerheden? Kræver det egentlig mere psykisk at anmelde en voldtægt end selve voldtægten? Karina Lorentzen Dehnhardt forstå godt, hvis det skaber utryghed.

Med samtykkelovgivningen blev der sat et øget fokus på voldtægt og overgreb. Hvordan tror du, at en sådan dokumentar påvirker de kvinder, der måtte blive udsat for et overgreb?

– Det tærer på tilliden til retsstaten, når den slags sager kommer op. Og det giver jo ikke ligefrem tiltro til, at de sager, man anmelder bliver ordentligt behandlet. I sidste ende kan det være, at nogle opgiver at anmelde, og det er jo ikke i orden, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Menneskerettighedsdomstol beder om redegørelse

En af de medvirkende i Danmarks Radios podcast, Emma, har efter udtømte klagemuligheder i Danmark taget sagen skridtet videre. Hun har lagt sag an ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der allerede nu udtrykker bekymring. De har bedt den danske stat om en redegørelse.

Det drejer som om eventuelt brug på fire artikler i menneskerettighedskonventionen. Det er Artikel 3: Om at ingen må underkastes nedværdigende behandling, Artikel 6: Om at enhver har ret til en retfærdig rettergang, Artikel 8: Om at enhver har ret til respekt for sit privatliv, og Artikel 13: Om at enhver, der har fået krænket sine menneskerettigheder, skal have adgang til effektive retsmidler.

Hvad er kunstig intelligens – og hvilken betydning kan teknologien få i vores samfund?

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det spørgsmål har vi stillet vores ekspert i kunstig intelligens, forsker og lektor Luís Cruz-Filipe, der også er uddannelsesleder af bacheloruddannelsen Kunstig intelligens på Syddansk Universitet i Odense.

De fleste mennesker har efterhånden hørt om kunstig intelligens – eller AI. Mediernes dækning af den kunstige intelligens ChatGPT siden efteråret 2022 har gjort begrebet til allemandseje, men hvad er det helt nøjagtigt begrebet dækker over?

Udover at være navnet på en ny bacheloruddannelse på SDU i Odense, så er kunstig intelligens også navnet på en teknologi, der bruger avancerede matematiske algoritmer og dataanalyse til at træne computersoftware til at tænke og lære nyt – på en måde der minder om mennesker måde at lære på.

– Det betyder, at systemer baseret på kunstig intelligens, såkaldte AI-systemer kan træffe beslutninger, løse problemer og fuldføre opgaver, der tidligere krævede menneskelig intelligens, tid og energi.

Det forklarer forsker i kunstig intelligens Luís Cruz-Filipe, der selv blev dybt fascineret af teknologien, da han første gang stiftede bekendtskab med den på et valgfag under sine bachelorstudier i Portugal.

– Jeg tog et valgfrit kursus i introduktion til kunstig intelligens og blev grebet af det. I samme periode fik jeg læst jeg nogle bøger, om hvad man eksperimenterede med på det tidspunkt, og så blev jeg endnu mere interesseret, siger Luís Cruz-Filipe.

I takt med at hans interesse for kunstig intelligens voksede, tog han i løbet af sin studietid flere specialiserede kurser og fag om emnet. I dag forsker og underviser han selv i kunstig intelligens.

– Efter min mening er det mest spændende ved kunstig intelligens den konstante refleksion over, hvad det egentlig betyder at være intelligent, siger han.

– Den oprindelig tanke var, at vi ville udvikle kunstig intelligens ved at skrive computerprogrammer, der nogenlunde kopierede den menneskelige tankegange. Nu oplever vi tit, at programmer, der opfører sig enormt klogt, faktisk “tænker” på en hel anden måde end mennesker. Det synes jeg, er både overraskende og enormt spændende.

De fleste AI-systemer vi møder er begrænsede af de data og input, de er trænet på. Selvom der ofte er tale om enorme datasæt, så er der ofte også tale om få aspekter og en snæver kontekst, mens mennesker kan trække på en meget bredere vifte af erfaringer og viden.

Det betyder, at kunstig intelligens kan have svært ved at træffe beslutninger eller forudsigelser i situationer, den ikke tidligere har stået over for.

Ligeledes har disse AI-systemer også en mere begrænset kreativitet. For selvom AI-systemer kan generere nye idéer og løsninger baseret på de data, den er trænet på, så kan de ikke “tænke ud af boksen” eller komme med helt originale idéer på samme måde, som mennesker kan.

Fremtidsperspektiver
Kunstig intelligens har allerede revolutioneret flere industrier, herunder sundhedsvæsenet, finanssektoren, detailhandelen og transportsektoren. Men potentialet strækker sig langt ud over disse områder.

– Vi bruger allerede kunstig intelligens inden for mange forskellige fagområder, og vi kommer til at gøre det mere og mere. Det er et ekstremt stærkt værktøj, da computere kan analysere meget mere data end mennesker og dermed træffe mere informerede beslutninger, end vi nogensinde kan drømme om at kunne selv, forklarer Luís Cruz-Filipe.

Teknologien kan også bidrage til at tackle nogle af samfundets største udfordringer, herunder klimaforandringer og folkesygdomme.

– Med kunstig intelligens kan man analysere store mængder sundhedsdata for at hjælpe med at diagnosticere sygdomme tidligt og forudsige, hvilke behandlinger der vil være mest effektive for en given patient, siger han.

– Ligeledes kan kunstig intelligens også hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer ved at analysere data om vejr, energiforbrug og forurening for at identificere de mest effektive måder at reducere CO2-udledninger og forbedre energieffektiviteten på.

AI-systemer med fordomme
Selvom potentialet for kunstig intelligens er enormt, er der stadig nogle udfordringer, som skal håndteres. En af de største bekymringer er, at teknologien vil overtage folks arbejde, da mange rutineprægede opgaver kan udføres af kunstig intelligens.

Derudover er der god grund til bekymring, når det kommer til databeskyttelse og privatlivets fred, fordi AI-systemer kan indsamle og analysere store mængder personlige data.

– Samtidig er der risiko for, at vi kommer til at stole for meget på teknologien, siger Luís Cruz-Filipe.

I såkaldte blackbox systems, kender man til det datainput, som et givent AI-system bearbejder. Man får også et output i form af et resultat, en beslutning eller en løsning. Men man ved ikke, hvordan systemet er nået frem til sin konklusion.

– Og det er en udfordring, fordi man ikke ved, hvilken bias og hvilke fordomme AI-systemet har udviklet i løbet af sin træning, siger han.

– Men hvis man håndterer disse udfordringer på en god måde, er potentialet for kunstig intelligens enormt. Og hvis man bruger teknologien konstruktivt, så kan den bidrage til at løse nogle af samfundets største udfordringer og forbedre livet for millioner af mennesker over hele verden.

Som samfund mener Luís Cruz-Filipe derfor, at vi bør intensivere indsatsen med at udforske og udvikle kunstig intelligens.

– Heldigvis er der en stigende interesse for såkaldt forklarlig kunstig Intelligens, der ikke kun kan træffe beslutninger, men som også kan forklare dem til mennesker, siger han.

Disse systemer kan begrunde og underbygge deres konklusioner, hvis man udfordrer deres konklusioner – og de kan lære fra deres fejl.

– Fordi man kan forstå deres tankegange, er de meget mere troværdige. Det er også nemmere at vurdere, om de udviser bias og fordomme. Og dermed kan man bedre modvirke dette, siger Luís Cruz-Filipe.

Lars Boje Mathiesen er færdig som partiformand

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Efter at have været nyvalgt som partiformand for Nye Borgerlige er Lars Boje Mathiesen nu ikke længere i stillingen. Partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer, har udsendt en mail til partiets medlemmer, hvor han meddeler, at Mathiesen har valgt at træde tilbage, samtidig med at han også er blevet ekskluderet fra partiet.

Da Lars Boje Mathiesen blev valgt som ny formand for Nye Borgerlige uden modkandidater den 7. februar 2023 i Fredericia, var der tale om taler og klapsalver, men også en trodsig stemning. Siden da har partiet oplevet interne problemer. Ifølge næstformand Jesper Hammer skyldes dette Lars Boje Mathiesens økonomiske krav til sin formandsposition, hvilket har ført til, at partiets hovedbestyrelse har valgt at fyre ham som formand og ekskludere ham fra partiet.

Lars Boje Mathiesen har ikke svaret på henvendelser, men Jesper Hammer bekræfter både mail og historie, hvor han slår fast, at de abnorme krav og et ultimatum er bag.

I mailen står der også, at Lars Boje Mathiesen mere eller mindre har valgt at sætte en pistol for panden på partiets hovedbestyrelse, hvorfor han nu er fortid.

Flere tomme lejeboliger: Region Syddanmark har landets største stigning i boligtomgang

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Landet over stiger tomgangen for private boliglejemål, og i Region Syddanmark findes landets største stigning i dette kvartal. Det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje private boliger ud. I Odense er tomgangen lavere end i resten af regionen, men i både trekantområdet og det resterende Syddanmark er den over landsgennemsnittet.

Boligtomgangen, der beskriver omfanget af ledige boliglejemål, er alene i det seneste kvartal steget med 0,9 procentpoint i Region Syddanmark for den private udlejning. Det er den største stigning på landsplan i dette kvartal, og det betyder, at tomgangen nu er på 4,8 procent i regionen, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark. Det landsdækkende gennemsnit, målt over de seneste 22 år, er på 3,3 procent.

Ifølge Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, skyldes den mærkbare regionale stigning blandt andet tiderne:

– Tomgangen har over de sidste fire kvartaler været stigende i Region Syddanmark, men den er dog endnu ikke lige så høj som i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Når det så er sagt, så kan vi med stigningen i regionen se, at befolkningen generelt bliver mere forsigtige med boligjagten i usikre tider. Lige nu er det sådan, at det nuværende regionale udbud af private udlejningsboliger, er stort nok til at dække hele den regionale efterspørgsel i Syddanmark.

I Odense er der kun tale om en lille stigning på 0,1 procentpoint, imens de store stigninger ses i trekantområdet og kategorien ”Øvrige Syddanmark,” der begge runder en boligtomgang på 5,5 procent. I Øvrige Syddanmark er det en årsændring på hele 3,1 procentpoint.

Stigning over hele landet

For hele landet gør det sig gældende, at tomgangen er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det vil sige, at den nu er på 3,8 procent. Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation.

– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, og uddyber:

– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.

De mindste boliger har den laveste tomgang

Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.

– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.

Historisk FN-aftale om det åbne hav: Hvad kommer den til at betyde?

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Jamileh Javidpour er adjunkt på Biologisk Institut. Fotoet er taget til Gæstehjørnet i Ny Viden maj 2019. Hun koordinerer forskningsprojektet GoJelly.

FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.

Halvdelen af kloden er dækket af åbent hav.
Det åbne hav er det internationale farvand, der ligger uden for de enkelte landets eksklusive økonomiske zoner, som strækker sig op til 200 sømil fra kysten.Den manglende jurisdiktion betyder, at alle nationer må fiske og færdes på det åbne hav.

Eftersom kun 1 pct. af det åbne hav i dag er underlagt en eller anden form for beskyttelse, har der hidtil været mere eller mindre frit slag derude. Men det ændrer sig med den nye aftale om beskyttelse af åbent hav, som er indgået af FN’s medlemsstater.

Kort om FN-aftalen
– Aftalens fulde navn er Agreement under the United Nations Convention on the Law of the Sea on the conservation and sustainable use of marine biological diversity of areas beyond national jurisdiction.
– Med aftalen forpligter medlemslandene sig til at udpege særligt beskyttede områder, såkaldte Marine Protected Areas, for at imødegå bl.a. tabet af dyreliv. Aftalen forpligter også medlemmerne til at dele det åbne havs genetiske ressourcer – det er fx brugen af havets planter og dyr til forskning og føde.
– Før traktaten kan træde i kraft, skal den formelt vedtages på et senere FN-møde og ratificeres af mindst seks 60 medlemmer.
– Vi har bedt biolog og havforsker Jamileh Javidpour fra Institut for Biologi på SDU om en vurdering af, hvad den nye traktat betyder.

Hun har ledet adskillige hav-ekspeditioner og forsker i marine dyr og deres leveforhold. I 2021 var hun medforfatter til en international opfordring i det ansete videnskabelige tidsskrift Science om at beskytte biodiversiteten i det åbne hav.

  1. Hvad skal det åbne hav beskyttes mod?
    Vores planet er en havplanet! Næsten halvdelen af Jordens overflade er dækket af åbent hav udenfor national jurisdiktion, men kun en pct. er beskyttet.

Det åbne hav understøtter vores planet på utallige måder: Det regulerer klimaet, det brødføder millioner af mennesker, og det bidrager med milliarder af dollars til den globale økonomi.

Alligevel er det fuldstændigt ubeskyttet og dermed sårbart overfor misbrug. Der overfiskes, og der miljøforgiftes, eksempelvis oliespild, plastikaffald og udledning af kemisk affald fra land.

Vi henter råstoffer som dybhavsmineraler, olie og gas på en måde, der ikke er bæredygtig. Sammen med klimaforandringerne og manglen på styring er det utrolig vanskeligt at beskytte det åbne hav effektivt. Det faktum, at vi ikke ved ret meget om det åbne havs økosystemer og biodiversitet er også en trussel.

  1. Hvor er det mest presserende at etablere de første beskyttede områder?
    Det kan være områder som undersøiske bjerge, sprækker i havbunden, der udsender varmt og næringsrigt vand, og migrationskorridorer for store marine rovdyr, som rejser ad nogle specifikke ruter, når de tager afsted på deres årlige vandringer (fx mellem Arktis og Antarktis).

Derudover kan områder med høj biodiversitet, såsom koralrev og mangrover, også have brug for akut beskyttelse. Det er f. eks. Sargassohavet og Koraltrekanten, der har en stor biodiversitet og samtidig trues af overfiskeri og klimaforandringer.

  1. Hvordan skal det kontrolleres, at reglerne for beskyttede områder ikke overtrædes?
    Der har vi brug for nogle fælles retningslinjer. Det er afgørende, at vi etablerer et robust system, der kan overvåge, håndhæve aftalerne og samarbejde.Eksempelvis kan satellitter overvåge menneskelige aktiviteter på det åbne hav, og vi kan bruge bøder, straf og inddragelse af licenser til at håndhæve aftalerne.

Det kan også være værdifuldt, at de forskellige lande og interessenter som fx NGO’er deler informationer med hinanden og koordiner deres indsatser for at beskytte den marine biodiversitet.

  1. Er der behov for at udnævne beskyttede områder i hav tæt på Danmark?
    Helt bestemt! Bornholmsbassinet i Østersøen er et eksempel på et område, der kræver øget beskyttelse.

Det er dog vigtigt at understrege, at udpegning og forvaltning af marine beskyttede områder er en kontinuerlig proces, der kan påvirkes af ny videnskabelig viden, samfundsværdier og den politiske udvikling.

Så der kan sagtens komme forslag til nye eller udvidede områder nær Danmark i fremtiden. Men som sagt; det afhænger af faktorer som økologiske data og den offentlige mening.

Regeringen indkalder til forhandlinger om ny arbejdsmiljøaftale

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Folketingets partier er blevet indkaldt til forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale. Forhandlingerne begynder i næste uge.

Tirsdag den 14. marts begynder de politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale i Beskæftigelsesministeriet.

Regeringen lægger op til en historisk høj bevilling til Arbejdstilsynet og indsatsen mod social dumping og arbejdslivskriminalitet. Derfor prioriterer regeringen i alt ca. 1,3 mia. kroner over perioden 2023-2026 til en ny arbejdsmiljøaftale.

En stærk indsats kræver samtidig stabilitet omkring de økonomiske rammer. Derfor prioriterer regeringen, at der fra 2027 og frem afsættes godt 200 mio. kroner varigt til indsatsen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi skal under ingen omstændigheder acceptere hverken usikre eller utrygge arbejdsvilkår for lønmodtagere i Danmark. Vi ser stadig store udfordringer i arbejdsmiljøet, og alt for mange kommer til skade af at passe deres arbejde. Det må og skal vi kunne gøre bedre.

– Det er i samarbejdet mellem ledelse og de ansatte, at det forebyggende arbejde skal folde sig ud og virke, så vi undgår nedslidning, sygdom og ulykker. Regeringen vil sikre, at Arbejdstilsynet har ressourcer til at understøtte virksomhederne i dette arbejde og de fornødne muskler til at være der, når reglerne ikke bliver overholdt.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold kommer os alle til gavn – både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som helhed. Social dumping og arbejdslivskriminalitet truer derimod fællesskabet og forhindrer fair konkurrence. Hvis vi skal den grove udnyttelse af arbejdstagere til livs, som vi desværre stadig ser for mange tilfælde af i Danmark, er vi nødt til at fastholde og styrke indsatsen. Det lægger vi op til at gøre med denne aftale.

Middelfart Sparekasse hentede underskud

Af
Christian Runge Fris
-
0

Trods underskud ved halvåret nåede Middelfart Sparekasse et overskud før skat på 75,1 mio. kr. i 2022.

Det begyndte skidt og sluttede godt.

Det er den korte version af regnskabsåret 2022 i Middelfart Sparekasse. Hvor første halvår var præget af tab på obligationsbeholdningen på grund af de hastigt stigende renter, så blev andet halvår præget af øgede indtægter. Og bundlinjen endte altså i et plus på 75,1 mio. kr. før skat på koncernniveau.

– Isoleret set er et resultat i den størrelsesorden ikke tilfredsstillende, og det står heller ikke mål med vores forventninger ved indgangen til 2022. Når det er sagt, så jeg er rigtigt godt tilfreds med vores andet halvår, hvor vi har øget indtægterne, uden udgifterne er fulgt med i samme tempo. Samtidig har vores kunder det bredt set godt, så vi er heller ikke ramt af tab og nedskrivninger. Samlet set vil jeg kalde 2022 for et acceptabelt år – omstændighederne taget i betragtning, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Toplinjen – netto rente- og gebyrindtægtere – steg med 12,3 procent i 2022 til 692,3 mio. kr. Det skyldes i særdeleshed to ting: Stor aktivitet med omlægning af realkreditlån i særligt første halvår, hvor mange boligejere udnyttede de stigende renter til at opkonvertere fastforrentede realkreditlån for at nedbringe restgælden. I andet halvår har øgede renteindtægter været drivkraft en i fremgangen på toplinjen. Det skyldes i nogen grad, at udlånet er steget med 6,3 procent i 2022. Men rentestigningerne i andet halvår 2022 spiller også ind.

– De stigende renter betyder, at ingen kunder længere betaler negative indlånsrenter
i Middelfart Sparekasse. Det betyder også, at indlån nu igen er en indtægtskilde for os – man kan sige, at vi er ved at vende tilbage til normalbilledet, hvor pengeinstitutter kan tjene penge på både ind- og udlån. Indlån har ikke været nogen god forretning for os i årene med negative renter, siger Martin Baltser.

Kunderne mærker til gengæld de stigende renter på deres låneprodukter, hvor renten steg flere gange i 2022 i takt med, at centralbankerne hævede renten.

– Det er nu, at vi skal vise, at vi har rådgivet vores kunder godt, så de ikke havner i store problemer på grund af de stigende renter. Indtil videre ser vi ikke ind i større tab hos kunderne. Så længe vi ikke kommer til at opleve arbejdsløshed i større stil, så skal langt de fleste nok klare skærene, siger Martin Baltser.

Han medgiver, at nogle bliver meget hårdt ramt af stigende energipriser, stigende
renter og den høje inflation.

– Vi er tæt på kunderne, og vi er klar til at hjælpe – under forudsætning af, at kunderne også selv bidrager, siger Martin Baltser.

At kunderne fortsat har noget at stå imod med ses af Sparekassens indlån, som steg med 11 procent til 13 mia. kr. i 2022.

Tab på obligationsbeholdningen
Mens indtægterne er steget, så har den del af Sparekassens overskudslikviditet, som er placeret i obligationer, kostet mærkbare tab i 2022. Kursreguleringerne er negative med 90,7 mio. kr. i 2022.

– Jeg vil kalde begivenhederne i 2022 for en finansiel 100-års-hændelse. Selv om vi kun har placeret en mindre del af vores overskudslikviditet i obligationer – konservativt placeret ovenikøbet – så kunne vi ikke gardere os mod tab, konstaterer Martin Baltser.

Så solid som aldrig før
Mens det resultatmæssigt var et år på det jævne, så kan Martin Baltser glæde sig over, at Middelfart Sparekasse rent kapitalmæssigt står meget solidt. NEP-kapitalprocenten
er 26,8 ultimo 2022 – en stigning på 3,1 procentpoint på et år. Kapitaloverdækningen er nu på 10 procentpoint, og egenkapitalen har rundet 1,9 mia. kr.

– Kapitalopbygning har været et fokuspunkt for os i flere år. Det har været nødvendigt
for at kunne følge med de nye kapitalkrav, der er kommet til og løbende indfases. Vi står nu et meget komfortabelt sted, og det giver os simpelthen større frihed til at iværksætte nye tiltag og måske tænke mere offensivt, siger Martin Baltser og nævner en aktuel bred rekrutteringskampagne som eksempel.

– Vi har det bedste image blandt medarbejderne i Finanssektoren, og skulle der gå dygtige folk rundt og drømme om at blive en del af Middelfart Sparekasse, så har vi rum til at tage dem ind. Vi skal kunne fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere – det er vejen til høj kundetilfredshed, siger Martin Baltser.

2023 indledt med en ny sammenlægning
I 2022 faldt sammenlægningen af Folkesparekassen og Middelfart Sparekasse
endeligt på plads, og i januar 2023 offentliggjorde Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse en sammenlægning, der formelt faldt på plads i februar.

– Vi har i mange år udvidet forretningen via organisk vækst. I de seneste år med
først corona-krise og siden energi- og inflationskrise oplever vi, at det er blevet sværere at tiltrække nye kunder. Også af den grund er vi glade for, at andre sparekasser ser vores vej, når de søger en sammenlægningspartner, siger Martin Baltser.

Resultatmæssigt vil de otte kolleger og ca. 3.200 kunder fra Fanø Sparekasse bidrage positivt til Middelfart Sparekasses resultat allerede i 2023, da sammenlægningen
sker med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2023.

Samlet set forventer Middelfart Sparekasse i 2023 et resultat før skat på koncernniveau på 175-200 mio. kr.

Troværdighed og ordentlighed styrker sammenhængskraften

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

De politiske identiteter er under forandring. Folketingsvalgets resultat, dannelsen af flertalsregeringen, regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” og de første politiske armlægninger i og uden for Folketingssalen viser tydelige tegn på en forandring i det politiske landskab mellem regering og opposition. En forandring, hvor mistilliden og magtspillet mellem de politiske aktører desværre har fået fornyet kraft. En konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning er vokset frem med WOKE-lignende tendenser, som en krise-elskende og sensationslysten presse velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for. Kun troværdighed og ordentlighed kan genoprette den nødvendige sammenhængskraft mellem samfundets aktører. Det handler denne uges artikel om.

Troværdighed

I Det Ønskede Samfund ser vi troværdighed som en kolossal styrke for sammenhængskraften i og udviklingen af vores samfund. Troværdighed handler om at tage ansvar på sig i de roller, vi har påtaget os i det samfund, vi lever i. Det handler om at være åben og gennemsigtig i ens handlinger overfor sig selv og andre, så alle forstår og fornemmer dine bevæggrunde for den kommunikation og adfærd du har og udviser i alle mulige situationer. Du kan ikke ikke-kommunikere, for tavshed eller fravær sender også signaler til din omverden og til dig selv.

Et sundt demokratisk samfund lever af magthavernes troværdighed og borgernes tiltro til politikernes og myndighedernes beslutninger og adfærd. Det vil i bund og grund sige, at når borgerne oplever, at der er en helstøbt sammenhæng mellem det, de (politikere, journalister og myndigheder) siger, og det de rent faktisk gør, ja, så styrker de deres troværdighed. Og det er præcis det, vi har brug for netop nu.

Ordentlighed

At være et ordentligt menneske, er et menneske, som udlever de værdier og normer, som vi – i det samfund vi lever i – er enige om og i fællesskab har valgt at stræbe efter. Det afhænger af, hvor vi bor, og hvad vi er blevet en del af. Det ser vi tydeligt i den verden, som vi netop nu oplever omkring os.

Det ordentlige menneske er også kendetegnet ved en lyttende adfærd til andre mennesker, en næstekærlighed og imødekommenhed, også overfor den værste modstander, også selv om det er i politisk eller militær sammenhæng. At udvise respekt for det enkelte menneske er det ordentlige menneskes forudsætning, men du skal ikke nødvendigvis acceptere et andet menneskets holdninger og adfærd. 

Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi ved at give andre menneskers liv værdi. Det ordentlige menneske er åben og står ved sine handlinger og kan begrunde sin adfærd ud fra sine værdier. Det ordentlige menneske holder ord og kan erkende sine fejl og italesætte dem, når de opstår, og ikke mindst lære af dem, så de ikke opstår igen. For ordholdenhed betyder ikke, at vi ikke kan ændre vores holdninger, skifte mening og synspunkter. Naturligvis kan vi det, for vi bliver forhåbentligt hele tiden klogere på den verden, vi lever i og inspireret af de mennesker, vi omgås. Afgørende er det dog, at vi er åbne og ærlige omkring disse holdningsskift. Dette gælder især mennesker, der for en tid er tillagt en hvilken som helst form for magt – det vil sige os alle. Om du er forældre, ven, arbejdskollega, leder, politiker eller allerhøjest i magthierarkiet.  

Det ordentlige menneske vedstår sin egen tvivl og usikkerhed. For det ordentlige menneske er følelsen af tvivl og usikkerhed en helt naturlig del af menneskelivet. Det betyder blot, at der er behov for at søge efter flere data og informationer, der erstatter den opståede tvivl og usikkerhed, så nye gode valg og beslutninger igen kan træffes og gennemføres.

Sammenhængskraften

Hvedebrødsdagene efter Folketingsvalget er ovre, og det er på tide, at alle samfundets aktører påtager sig deres nye ansvar og identiteter, som valgresultatet de facto efterlader. 

De toneangivende arbejdsmarkedsparter ser ud til at have fundet ”DUR-modellen”. De har påtaget sig et ansvar for både for egne rækker og for fællesskabet og godt i gang med at skabe overenskomstløsninger, der ser ud til at tilgodese alle involverede parter. Gennem deres konkrete adfærd og løsninger har de udvist troværdighed og ordentlighed og derigennem styrket den danske model.

Flertalsregeringen har med regeringsgrundlaget taget fat om nældens rod i det moderne danske samfund. Ikke kun ved at sige som drengen i H.C. Andersens eventyr om Kejseren ”at han har jo ikke noget tøj på”, knejse og gå videre. Nej. Regeringen er med regeringsgrundlaget kommet med deres bud på vejen frem mod et bedre velfærdssamfund og vigtige skridt i retningen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Retningen kan vi være enige eller uenige i. 

Men det at tage det politiske ansvar på sig og søge, gennem et demokratisk flertal, at lede samfundet i den retning, man selv er overbevist om er den rigtige, må – neutralt betragtet, alt andet lige – styrke Regeringens troværdighed og ordentlighed. Det skal naturligvis gøres medinddragende, som det er skrevet i regeringsgrundlaget. Rettidig medinddragelse af alle berørte parter er, som vi tidligere har skrevet om, en klar forudsætning for den nødvendige ordentlighed og det nødvendige medejerskab.

Vi savner den tilsvarende troværdighed og ordentlighed hos flertallet i den politiske Opposition og hos nogle af de sekundære arbejdsmarkedsparter. Deres debattone har længe overvejende været i ”MOL”, kun ”Rasmus-modsat” og ikke budt på bæredygtige alternativer, som reelt kan udfordre flertalsregeringens forslag. 

Et sundt demokrati med en flertalsregering kræver en kompetent, visionær og udfordrende Opposition, der ligesom flertalsregeringen finder sin egen nye identitet i det nye politiske landskab. 

Et sort kapitel kan lukkes

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Foto: AVISEN)

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har netop meldt ud, at der kommer en officiel undskyldning fra den danske regering til mennesker med handicap udsat for svigt i perioden 1933 til 1980. Det får stor betydning for de berørte, lyder det fra DH-formand Thorkild Olesen.

Den historiske udredning om børn, unge og voksne i Særforsorgens varetægt fra 1933 til 1980 viser, at der er sket voldsomme overgreb.

Derfor glæder det formanden for Danske Handicaporganisationer, at SVM-regeringen nu vil give en undskyldning til de berørte:

– Jeg er utrolig glad for, at der kommer en officiel undskyldning. Vi taler om mennesker med handicap, der i statens varetægt er blevet udsat for forfærdelige ydmygelser som fysisk og psykisk vold, voldtægter og tvangssterilisation. Så jeg vil gerne sige stor tak til socialministeren og resten af regeringen for den beslutning, lyder det fra DH-formand Thorkild Olesen.

Thorkild Olesen håber, at vi lærer af det sorte kapitel i dansk historie.

– Undskyldningen fra den danske regering vil uden tvivl få en stor betydning for disse mennesker med sindslidelser, epilepsi, udviklingshandicap, fysiske handicap samt blinde og døve. De kan nu få lukket et sort kapitel i deres liv og i den danske historie. Jeg håber, at vi lærer af historien, så vi aldrig kommer tilbage til lignende institutioner og forhold.

Fakta om Danske Handicaporganisationer (DH):

DH er det fælles talerør for 35 handicaporganisationer – der tilsammen repræsenterer ca. 340.000 mennesker med forskellige typer handicap. 

Bo Libergren indtræder som medlem af Danske Regioners bestyrelse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Bo Libergren. Arkivfoto: AVISEN

Danske Regioner oplyser om en mindre rokade i bestyrelse og udvalg udløst af, at Stephanie Lose har søgt om orlov.

Stephanie Lose (V) har søgt om orlov fra sine poster i Danske Regioner. I den forbindelse er Mads Duedahl (V) indstillet til at overtage posten som 1. næstformand i Danske Regioner.

Mads Duedahl er i dag formand for Udvalget for miljø og klima i Danske Regioner. Det vil han fortsætte med sideløbende med sit arbejde som næstformand. 

Bo Libergren (V) indtræder som medlem af Danske Regioners bestyrelse, da han er suppleant for Stephanie Lose. I den forbindelse overtager Allan Emiliussen (V) udvalgsposten for Bo Libergren i Udvalget for det nære sundhedsvæsen.

1...453454455...466Side 454 af 466