50.000 pensionister slipper for modregning i folkepension

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Folketinget har i dag vedtaget at ændre modregningsreglerne for folkepensionister. Lovændringen indebærer, at folkepensionister vil modtage hele deres grundbeløb og pensionstillæg, uanset om de har en arbejdsindtægt ved siden af. Det forventes, at komme omkring 50.000 pensionister til gode i 2025.

Forslaget (L 117), der i dag blev vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget, betyder, at folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af folkepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Dermed bliver det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Det forventes, at omkring 40.000 folkepensionister i 2023, stigende til omkring 50.000 i 2025 ikke længere vil blive modregnet i deres folkepension, hvis de har en arbejdsindtægt ved siden af.

Det forventes, at de berørte folkepensionister i gennemsnit vil modtage omkring 30.000 kr. (før skat) mere i årlig udbetalt folkepension som følge af afskaffelsen af modregningen. Fx skønnes det, at godt 9.000 pensionister vil opleve en fremgang i ydelsen på mellem 10.000-20.000 kr. årligt.

Det skønnes endvidere, at forslaget vil bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet med cirka 950 ekstra fuldtidspersoner i 2023, stigende til cirka 1.050 personer i 2025.

Afskaffelsen af modregning som følge af folkepensionisters egen indtægt har virkning fra d. 1. januar 2023. Det betyder, at de folkepensionister, der har fået og vil få nedsat deres grundbeløb og pensionstillæg i løbet af 2023 på grund af deres arbejdsindtægt, vil få pengene tilbage i forbindelse med efterreguleringen af pensionen for 2023, som finder sted i 2024.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

-I dag er en rigtig god dag for op mod 50.000 folkepensionister, der oplever at blive modregnet i deres folkepension fordi de arbejder ved siden af. De kan nu sige ja til ekstra arbejde uden at blive modregnet. Det vil naturligvis være en økonomisk motivation for mange, og vi forventer, at flere pensionister, der kan, vil fortsætte med at arbejde.

-Det vil gavne både den private og den offentlige sektor, der står og mangler hænder, for seniorer udgør med deres viden og erfaring en værdifuld ressource.

-Jeg synes, vi med forslaget har fundet den rette balance, da folkepensionen fortsat er målrettet dem, der har mindst. Derfor er det også alene folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, der er berørt af de ændrede regler for modregning.

DBU og UNICEF vil styrke det gode børneliv

Af
Mille Dyhrberg
-
0
[DK=20220701: DBUs Fodboldskole 2022 i Boldklubben FREM] [UK=20220701: DBU Grassroots 2022 at FREM]

DBU og UNICEF har netop givet håndslag på et nyt samarbejde med børns rettigheder og fodbolden i centrum. En række initiativer skal hjælpe med at gøre en forskel for børn i Danmark og i verden.

Når sommerens fodboldskoler fløjtes i gang, står mere end 3.000 trænere og assistenter klar til at give børnene nogle gode dage med fodbold, fællesskab og sjove oplevelser med kammeraterne. Det kan dog være sin sag at stå med ansvaret for, at børnene har det godt, føler sig hørt, og for at de kan udvikle sig på egne præmisser.

Et nyt partnerskab mellem UNICEF og DBU skal hjælpe fodboldskolernes trænere godt på vej, inden de løber på grønsværen med børnene – alle trænerne bliver klædt på med viden om børns rettigheder og emner som trivsel, forskelligheder og fællesskaber. Fx i en podcast, som handler om mulige udfordringer og dilemmaer, trænerne kan møde på fodboldskolen.

For DBU ligger partnerskabet helt i tråd med det vigtige arbejde med børnefodbolden, der allerede er i gang:

-Vi arbejder for at gøre Danmark til det bedste sted være barn – og spille børnefodbold. Derfor er det glædeligt at kunne intensivere fokus på børnene igennem samarbejdet med UNICEF. Børn skal være glade og trygge i de danske fodboldklubber, som har en unik mulighed for at inkludere alle børn på tværs af forskelligheder. Det skal de voksne omkring dem sikre igennem eksempelvis mere uddannelse og viden om børns rettigheder, siger Peter Møller, Fodbolddirektør i DBU.

Partnerskabet strækker sig også ud over kridtstregerne på DBU Fodboldskole. Danske fodboldfans får nemlig mulighed for at støtte UNICEF med en mikrodonation, når de køber landskampsbilletter. Desuden vil landsholdenes signerede kamptrøjer blive bortauktioneret, og overskuddet herfra samt fra salget af DBU-julekalenderen vil gå til UNICEF’s arbejde for børn i hele verden.

-For UNICEF er det fantastisk at få DBU som partner. Vi ved, at fodbold kan noget helt unikt, når det kommer til at forene, begejstre, styrke læring og udvikling og ikke mindst få børn til at drømme stort. Samtidig kan fodbold og landsholdene få danskerne til at stå sammen. Så jeg håber, at både forældre og fodboldfans vil bakke op om vores indsats og gennem fodbolden være med til at gøre en kæmpe forskel for børnene, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

I UNICEF har fodbold og sport spillet en central rolle i mange år. Under paraplyen ”Sport 4 Development”, har UNICEF lavet studier, der viser, hvor meget sport betyder for børns udvikling, læring og trivsel. Men også i flygtningelejre og andre brændpunkter kan fodbolden være et vigtigt redskab for at hjælpe børnene, der ofte kommer med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.

DBU og UNICEF vil i løbet af sommeren starte med at aktivere partnerskabet på DBU Fodboldskole over hele landet og i forbindelse med Kvindelandsholdets deltagelse i VM-slutrunden i Australien og New Zealand.

Det sociale frikort videreføres med forhøjet beløbsgrænse

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Et enigt Folketing har i dag videreført ordningen med et socialt frikort frem til udgangen af 2024 med en forhøjet beløbsgrænse på 40.000 kr.

Folketinget har i dag vedtaget en lovændring, der forlænger forsøgsperioden med socialt frikort med halvandet år fra den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2024. Med lovændringen hæves desuden beløbsgrænsen for det sociale frikort fra 20.000 kr. til 40.000 kr.

Det betyder, at særligt socialt udsatte fortsat kan få gavn af det sociale frikort efter juni måned, og at de får mulighed for at tjene op til 40.000 kr. årligt. De mere end 8.000 personer, der har et socialt frikort pr. 30. juni, vil få videreført dette automatisk.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:

-Der findes en gruppe mennesker i Danmark, der ikke passer ind i de kasser, samfundet forsøger at komme dem i. Det kan være mennesker, der kæmper med psykiske lidelser, misbrug eller hjemløshed. For de mennesker kan det sociale frikort være en vej ind i fællesskabet og en mulighed for en værdig tilværelse. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi både forbedrer og forlænger ordningen for de, der lever deres liv på kanten.

Regeringen vil desuden se på, hvordan ordningen kan videreføres efter 2024.

Fakta
-Det sociale frikort har siden 2019 gjort det muligt for særligt socialt udsatte at tjene op til 20.000 kroner skattefrit årligt, uden at indtægten fradrages i deres eventuelle forsørgelsesydelser.
-Med lovforslaget, der netop er vedtaget i Folketinget, hæves beløbsgrænsen, så borgerne pr. 1. juli 2023 får mulighed for at tjene op til 40.000 kr. årligt.
-Siden forsøgsperiodens start i 2019 er mere end 000 personer blevet visiteret til ordningen, og knap 4.000 personer har anvendt deres sociale frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser.
-Evalueringer af ordningen har vist, at brug af det sociale frikort skaber øget livskvalitet og trivsel for udsatte borgere – både mentalt og fysisk, og at det kan bidrage til at få borgere tættere på ordinær beskæftigelse.

Bredt flertal vedtager lov om kommunale tryghedsvagter

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag om ændring af lov om vagtvirksomhed. Med lovforslaget får kommunerne som led i en forsøgsordning mulighed for at anvende tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Sambandsflokkurn har i dag vedtaget en lov, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter som led i en treårig forsøgsordning. Tryghedsvagterne er et nyt redskab for kommunerne, der kan bidrage til, at borgere kan færdes trygt og frit i det offentlige rum.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

-Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om forslaget om at give kommunerne et nyt værktøj til at sikre øget tryghed i det offentlige rum. Tryghedsvagter kan hjælpe politiet med at opretholde ro og orden i for eksempel områder præget af støj fra fester eller områder, hvor der er en særlig risiko for indbrud. Jeg håber, at landets kommuner vil tage godt imod det nye værktøj, som kan bidrage til deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne.

Med forsøgsordningen gives der som noget nyt mulighed for udøvelse af vagtvirksomhed med henblik på at opretholde ro og orden i det offentlige rum. Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, for eksempel i områder med mange udendørs fester og større forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud. Tryghedsvagterne kan blandt andet dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige lovovertrædelser og i den forbindelse overdrage relevant materiale til brug for politiets efterforskning.

Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen, og tryghedsvagterne skal gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse. Lovforslaget træder i kraft den 15. juni 2023, og forsøgsordningen sættes i kraft af justitsministeren ved bekendtgørelse, når den supplerende uddannelse for tryghedsvagter er nærmere fastsat.

Enigt Folketing styrker indsatsen mod hooligans

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det skal være trygt for børnefamilier og andre tilskuere at komme på stadion. Derfor har et enigt Folketing i dag vedtaget et lovforslag, som skal styrke indsatsen mod hooligans. Lovforslaget giver blandt andet politiet mulighed for at bortvise personer fra stadionområdet, hvis de udviser utryghedsskabende adfærd i forbindelse med højrisikokampe. Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2023.

Den danske fodboldscene har været præget af flere episoder med vold og uroligheder. Senest fandt et større sammenstød mellem fangrupperinger sted på Glostrup Station den 13. maj 2023. Politiet har i perioden fra den 15. juli 2022 til den 17. maj 2023 foretaget i alt 354 sigtelser i forbindelse med fodboldkampe i Superligaen. Sigtelserne vedrører blandt andet vold og hærværk samt overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Samtidig var der pr. 14. maj 2023 i alt 108 personer, der har fået en generel karantæne mod at komme på fodboldstadion.

Med henblik på at komme problemerne med hooliganisme til livs nedsatte den daværende justitsminister i efteråret 2022 en ekspertgruppe, som skulle drøfte nye tiltag, der kan dæmme op for uroligheder og kriminalitet i forbindelse med visse fodboldkampe. Ekspertgruppens anbefalinger mundede ud i en bred politisk aftale om at gennemføre de anbefalinger, der var enighed om i ekspertgruppen.

Et enigt Folketing har i dag vedtaget et lovforslag, der skal implementere de nødvendige lovændringer fra den politiske aftale. Med lovforslaget får politiet blandt andet mulighed for på forhånd at beslutte at tilbageholde udvalgte tilskuersektioner efter risikokampe for at undgå tumult. Derudover udvides listen over strafbare handlinger, der kan give generel karantæne, så politiet i særligt alvorlige tilfælde kan give karantæne i op til fire år, hvis man i forbindelse med fodboldkampe for eksempel deltager i slåskampe, overtræder knivloven eller tvinger andre til eksempelvis at tage fodboldtrøjen af.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger:

-Det skal være trygt og sjovt at tage med familie og venner til fodbold i hele landet, og vi skal derfor have bekæmpet alle optræk til vold, ballade og hærværk i forbindelse med kampe. Derfor er jeg overordentligt glad for, at et [bredt flertal/enigt Folketing] i dag er gået sammen om at give politiet og klubberne flere værktøjer til at komme fodboldvolden til livs. Det er fuldstændig uacceptabelt, når der udspiller sig voldsomme scener både før, under og efter kampe. Jeg håber, at tiltagene kan være med til at få folk til at ændre adfærd, men hvis det viser sig nødvendigt, er jeg klar til at stramme skruen yderligere. Jeg elsker selv at se fodbold på stadion, og jeg håber, at vi kan fastholde kampene som en god og festlig oplevelse for rigtig mange danskere. Fodbold må aldrig blive brugt som undskyldning for at begå vold eller hærværk.

Dialogforummet fortsætter med at følge udviklingen på fodboldområdet

Som led i den politiske aftale er efterårets ekspertgruppe blevet videreført som et permanent dialogforum bestående af repræsentanter fra politiet, Divisionsforeningen, DBU, fanmiljøet og superligaklubberne. Dialogforummet har til formål at sikre gode rammer for afvikling af fodboldkampe, løbende følge op på udviklingen og effekten af de tiltag, der iværksættes på fodboldområdet, samt komme med forslag til nye tiltag.

De øvrige tiltag fra den politiske aftale, der ikke kræver lovændring, dækker blandt andet over en forebyggende indsats over for unge fans, som skal sikre, at de unge ikke bliver inddraget i riskfans-miljøet, en forbedret fælles kommunikation mellem klubber, fans og politi forud for risikokampe samt øget anvendelse af politiets dialogkoncept.

Baggrund

Der blev i oktober 2022 indgået en bred politisk aftale om en styrket indsats mod hooligans. Aftalen blev indgået på baggrund af en afrapportering udarbejdet af en ekspertgruppe, nu dialogforummet. Fire elementer i aftalen kræver lovændring, og det er disse lovændringer, som et enigt Folketing i dag har vedtaget. Lovforslaget betyder:

at listen over strafbare handlinger, der kan give generel karantæne fra fodboldkampe, bliver udvidet. En generel karantæne er et forbud mod at opholde sig ved fodboldkampe og inden for et område på indtil 500 meter fra det sted, hvor fodboldkampen afholdes (3000 meter ved udebanekampe). Fremover kan politiet således give karantæne i op til fire år, hvis man i forbindelse med fodboldkampe deltager i slåskampe, overtræder knivloven eller tvinger andre til for eksempel at tage fodboldtrøjen af.
at politiet kan bistå fodboldklubbernes kontrollører med at identificere personer, der har overtrådt klubbernes ordensregler, men ikke ønsker at opgive personoplysninger til klubbens kontrollører.
at politiet i forbindelse med de såkaldte risikokampe får mulighed for på forhånd at beslutte at tilbageholde udvalgte tilskuersektioner efter kampen for at undgå tumult.
at personer, der udviser utryghedsskabende adfærd i forbindelse med såkaldte risikokampe, kan bortvises fra det sted, hvor fodboldkampen afholdes. Ligesom ved generel karantæne vil bortvisningen gælde 500 meter fra stadion og fra tidligst seks timer inden og til seks timer efter afviklingen af kampen.
Lovforslaget gælder på nuværende tidspunkt ved fodboldlandskampe samt alle fodboldkampe med deltagelse af hold fra Superligaen, 1. og 2. division, herunder træningskampe med deltagelse af sådanne hold, samt internationale kampe i UEFA-regi, som afvikles i Danmark.

HySynergy vinder Green Power Prisen 2023

Af
Christian Runge Fris
-
0
Fra venstre: Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark. Christine Ravn Lund, forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd. Jacob Krogsgaard, CEO i Everfuel. Finn Schouboe, direktør i Crossbridge Energy. Lea Bigom Wichmand, afdelingschef i Green Power Denmark. Jesper Hjulmand, formand for Green Power Denmark

Fredericianske Crossbridge Energy og Everfuel vinder årets Green Power Pris for med HySynergy-projektet at etablere den største brintfabrik af sin art i Europa. Et projekt, der sætter et grønt aftryk og er med til at forandre den danske energisektor.

Crossbridge Energy og Everfuel vinder Green Power Prisen 2023 for det fælles HySynergy-projekt om at skabe fremtidens grønne brændstoffer. Et projekt, der har krævet mod og fremsynethed.

HySynergy er skabt i et samarbejde mellem Crossbridge Energy og Everfuel. I Fredericia er de to virksomheder gået sammen om at skabe fremtidens grønne brændstoffer, hvor de har bygget en af Europas største brintfabrikker med en forventet daglig produktion på 8 ton grøn brint i første halvdel af 2023. Projektet understøtter elektrificering gennem elektrolyseanlæg og flydende brændstoffer i sektorer, hvor den direkte elektrificering ikke er umiddelbart mulig.

– Stort tillykke til Crossbridge Energy og Everfuel. HySynergy-projektet fortjener i den grad Green Power Prisen. De har vist stort mod ved at gå forrest og investere i fremtidens grønne brændstoffer. Projektet er med til at bane vejen for, at Danmark kan blive et Power-to-X-foregangsland, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark og fortsætter:

– Nu står en af verdens største brintproduktioner i Fredericia. Det er i den grad medvirkende til elektrificeringen af det danske samfund. Projektet er et klasseeksempel på en modig beslutning, der for alvor sætter fart på den grønne omstilling og er med til at skabe morgendagens energisystem.

Green Power Prisen hylder dem, der tør træffe modige beslutninger og gøre en forskel i den grønne omstilling. Dem der kigger på, hvordan man laver morgendagens energisystem, og træffer beslutninger, der er med til at elektrificere Danmark. Ved bedømmelsen har juryen vægtet modige beslutninger, fokus på morgendagens behov og elektrificeringen af det danske samfund. På alle tre kriterier har HySynergy udmærket sig.

Prisen blev overrakt på Green Power Denmarks Topmøde 2023 den 1. juni i Bella Arena. Vinderen modtog en statuette og 30.000 kroner til et grønt formål.

57-årig fremstilles i sag om kartofler

Af
Christian Runge Fris
-
0

57-årig mand fremstilles i grundlovsforhør kl 1600 i forbindelse med sag om kartofler på Storebæltsbroen.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi fremstiller i dag kl 16 en 57-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg i forbindelse med de to tilfælde af kartofler aflæsset på motorvejen på lavbroen over Storebælt.

Manden er bl.a. sigtet for særlig hensynsløs kørsel og for i grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis at forvolde nærliggende fare for nogens liv og førlighed.

Samtidigt nedlægges der påstand om, at lastbilen beslaglægges. 

Sigtelserne og fremstillingen handler alene om de to sager om kartofler smidt på lavbroen på Storebælt. Fyns Politi undersøger stadig om der er en sammenhæng med de kartofler der er tabt/ smidt på motorvejen i Kolding.

Fakta om sagen

Kl. 06:35 får Fyns Politi en anmeldelse om at der var tabt/aflæsset en større mængde kartofler i vestgående retning på Storebæltsbroen.

Kl. 06:45 får Fyns Politi melding om det samme i østgående retning.

Kl. 07:00 får Fyns Politi bragt lastbilen, der er mistænkt for at aflæsse kartoflerne, til standsning. 

Kl. 07:15 bliver chaufføren, en 57-årig mand fra Jylland, sigtet og anholdt.

Landsholdsstjernerne Pernille Harder og Magdalena Eriksson skifter til Bayern München

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: DBU Foto / Anders Kjærbye

I et fremragende træk fra Bayern München, har den tyske klub sikret sig underskrifterne fra to af de største stjerner i international kvindefodbold: danske Pernille Harder og svenske Magdalena Eriksson. Det skriver klubben på deres officielle hjemmeside. Begge spillere har underskrevet kontrakter indtil 2026.

Pernille Harder, den 30-årige angrebsstjerne, og Magdalena Eriksson, den 29-årige forsvarsspiller, flytter til München fra Chelsea. Med deres mangeårige erfaring og succes på topniveau tilfører de afgørende styrke til det talentfulde hold.

Bianca Rech, leder af FC Bayern Women, udtaler:

– Det er en stor dag for FC Bayern, fordi vi er lykkedes med at tiltrække to spillere af denne kvalitet, der ikke kun er fremragende på banen, men også udenfor. Begge spillere bringer en masse ekspertise med sig. De har spillet på et meget højt niveau i mange år og har vundet titler. Særligt i dette unge hold, som for tiden udvikler sig meget hurtigt, vil de være en vigtig del.

Pernille Harder ser frem til sit nye kapitel i Bayern München:

– FC Bayern er en fantastisk klub, spillerne og holdet har meget potentiale. Jeg ville absolut være en del af det. Jeg havde en god tid i Bundesligaen og ser frem til at vende tilbage efter tre år. Jeg glæder mig til at være tilbage i Bundesligaen og kan ikke vente med at spille her igen.

Magdalena Eriksson deler Harders entusiasme for at skifte til den tyske klub:

– Jeg havde en god fornemmelse lige fra starten. FC Bayern er en ekstraordinær klub med en imponerende historie. Jeg ser virkelig frem til at lære mine nye holdkammerater at kende, vinde sammen, udvikle mig individuelt og også lære klubbens kultur at kende.

Holdets træner, Alexander Straus, mener, at Harder og Eriksson er “perfekte tilføjelser” til holdet og vil “tage os til det næste niveau.”

Harder, der tidligere spillede for VfL Wolfsburg i Bundesligaen fra 2017 til 2020, har en imponerende statistik med 105 mål i 114 konkurrencedygtige kampe. Hun blev kåret til “UEFA Women’s Player of the Year” i 2018 og 2020.

For Eriksson er Bayern München hendes første klub i den tyske Bundesliga. Efter seks år i den svenske topdivision, Damallsvenskan, flyttede forsvarsspecialisten til Chelsea i Women’s Super League i 2017. Eriksson udviklede sig hurtigt til holdleder og blev holdkaptajn fra 2019/20-sæsonen.

Pernille Harder vil bære nummer 21 på sin trøje, mens Magdalena Eriksson vil bære nummer 5.

Regioner og praktiserende speciallæger styrker indsatsen i psykiatrien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En ny aftale for de praktiserende speciallæger kan gøre ventelisterne i psykiatrien kortere.

Det forventer Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Aftalen indebærer bl.a., at klinikpersonale får mulighed for at bidrage til, at de praktiserende psykiatere kan behandle flere patienter.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) har netop indgået aftale om en modernisering af de praktiserende psykiateres speciale under overenskomsten. Aftalen beskriver, hvilke voksne psykiatriske patienter, der bedst behandles i speciallægepraksis. Samtidig lægger aftalen op til flere fleksible behandlingsforløb med større brug af klinikpersonale, så speciallægerne kan bruge deres kompetencer dér, hvor behovet er størst. På den måde forventer parterne behandling af endnu flere patienter og dermed kortere ventetid.

Forventningen er kortere ventelister
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Heino Knudsen er glad for den faglige modernisering:

-Vi har lavet en aftale, der sikrer rammerne for, at vi kan behandle flere. Derfor er vigtigt for os, at vi i fællesskab gør det muligt for klinikpersonale at bistå psykiaterne i endnu højere omfang. Det kan frigive ekstra tid til, at speciallægerne behandler nye patienter, og dermed har vi forventning om kortere ventelister. siger Heino Knudsen.

Også FAPS ser positivt på moderniseringen, siger formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier:

-De 138 praktiserende psykiatriske praksis-klinikker behandler årligt godt 59.000 patienter, og de vil fremover kunne hjælpe endnu flere patienter i nærheden af deres bopæl. Det er en stor fordel, for afstand kan være en barriere for patienterne ift. at søge psykiatrisk behandling.

Behandling i fokus
Heino Knudsen og Ann-Louise Reventlow-Mourier lægger også vægt på, at ingen patienter får uhensigtsmæssigt lange forløb:

-Patienterne i speciallægepraksis skal selvfølgelig afsluttes på en god måde, siger Heino Knudsen og fortsætter:

-Nogle patienter kan afslutte deres behandling i speciallægepraksis, mens andre f.eks. skal følges op og færdiggøre behandlingen hos deres egen praktiserende læge. Det vil sikre plads til behandling af nye patienter. Behovet er stort, så det er vigtigt, at der er et fokus på at få behandlet mange patienter hos de praktiserende psykiatere, som regionerne opretter ydernumre til, lyder det fra Heino Knudsen.

Ann-Louise Reventlow-Mourier peger desuden på, at moderniseringen understøtter både den politiske og faglige ti-årsplan for psykiatrien og planerne om at styrke det nære sundhedsvæsen:

-Psykiatriplanen og det nære sundhedsvæsen er begge øverst på både den faglige og den politiske dagsorden, og mange efterlyser handling på områderne. Med aftalen leverer vi et bidrag til at øge psykiatriens behandlingsindsats, samtidig med at vi styrker det nære sundhedsvæsen.

Fakta:

-Aftalen træder i kraft 1/6 2023
-Cirka 29.000 gange årligt opstartes behandling af voksne patienter hos praktiserende psykiatere
-I 2021 blev godt 59.000 patienter behandlet i psykiatrisk speciallægepraksis
-Regionernes overenskomst med FAPS omfatter pt. 107 fuldtidspraksis og 31 deltidspraksis inden for specialet psykiatri (31-12-2023)

Statsministeren besøger Grønland for at tale sikkerhedspolitik

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Statsministeren besøger Grønland for at tale sikkerhedspolitikSikkerhedspolitik danner rammen, når statsminister Mette Frederiksen den 6.-7. juni er i Grønland.

Statsministeren deltager tirsdag i møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg sammen med udenrigsministeren, den fungerende forsvarsminister, justitsministeren og deres grønlandske og færøske kolleger.

Fokus vil blandt andet være på den rolle, som Arktis og Nordatlanten har i den geopolitiske virkelighed efter Ruslands invasion af Ukraine, NATO-topmødet i Vilnius, og det kommende forsvarsforlig.

-Ruslands brutale angrebskrig trækker spor i resten af verden, og den sikkerhedspolitiske situation er grundlæggende forandret. Vi skal undgå, at den breder sig til Arktis. Jeg er glad for, at Danmark, Færøerne og Grønland enstemmigt fordømmer Rusland og støtter Ukraines forsvarskamp. Vores helt grundlæggende værdier og principper er på spil. Demokrati, fred og frihed, siger statsminister Mette Frederiksen.

Kontaktudvalget blev etableret den 4. oktober 2021 mellem Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Danmarks regering for at styrke samarbejdet om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Udvalget mødes fast én gang om året i forbindelse med rigsmøde og derudover ad hoc efter behov.

Onsdag holder statsministeren, formanden for Naalakkersuisut og lagmanden rigsmøde og drøfter emner af fælles interesse i rigsfællesskabet.

-Samarbejdet mellem vores tre lande handler om meget mere end udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Bekæmpelse af klimaforandringer, forskning, indsats for udsatte børn og unge, kulturformidling og meget andet. Vi arbejder også i fællesskab for at styrke relationerne mellem EU og Færøerne og Grønland. Kernen i rigsfællesskabet er samarbejde om alle de forhold, der betyder noget for de enkelte lande i riget – for den enkelte færing, grønlænder og dansker, siger statsminister Mette Frederiksen.

1...448449450...466Side 449 af 466