SMVdanmark: Vigtigt udspil fra Moderaterne

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Moderaterne foreslår nemmere adgang til arbejdskraft uden for EU, blandt andet ved at gøre sagsbehandling smidigere, stryge kravet om dansk bankkonto og fjerne muligheden for, at myndighederne kan give afslag på opholdstilladelse blot på baggrund af formodninger. Det får ros fra SMVdanmark, der dog efterlyser flere, konkrete tiltag.

Moderaternes udspil er vigtigt, mener Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

-Det er sagt mange gange, men kan ikke siges nok: Vi mangler arbejdskraft, og det bliver langt værre i fremtiden. Den samme situation står mange europæiske lande i, og vi kan derfor ikke regne med, at fx polakkerne og rumænerne kommer og redder os. Så Moderaternes fokus på, at det skal være lettere at tiltrække nye medarbejdere fra lande uden for EU er helt rigtig og skal have ros, siger han.

Moderaternes udspil rummer en række mindre forslag, der tilsammen gør en forskel.

-Over 300 personer fra ikke-EU-lande fik sidste år afslag på ansøgning om arbejdstilladelse, blot fordi myndighederne ”formodede”, at de ikke levede op til kravene. Men der var intet bevis, blot en antagelse. Den regel vil Moderaterne fjerne, og det er helt på sin plads, siger Jesper Beinov.

Der skal dog mere til, end det der ligger på bordet lige nu, mener han.

-Alene det, at Moderaterne åbner ballet og så konkret bakker op om mere arbejdskraft udefra er meget positivt, og der er flere gode forslag. Men politikerne bør også være åbne for at få flere hænder fra det sydlige Europa fx gennem rekrutteringsfremstød, der kan formidle danske job. Desuden bør den såkaldte positivliste revurderes, så ufaglærte får nemmere ved at komme hertil, og endeligt bør det også være muligt for to virksomheder at dele en medarbejder, så de kan leve op til den krævede indtægtsgrænse, siger han.

Akut brug for viden om PFAS i byggematerialer

Af
Mille Dyhrberg
-
0
A demolition site with a pile of demolished brick wall and concrete debris

Stikprøveundersøgelse fra Teknologisk Institut viser betydelige koncentrationer af PFAS i byggematerialer. Stofferne stammer fra den maling, der er anvendt og giver udfordringer i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

PFAS – også kaldet evighedsstoffet – er fundet i jord, grundvand, overfladevand, drikkevand, spildevand og endda i regnvand. Nu har Teknologisk Institut gennemført en stikprøveundersøgelse med ti stikprøver af bl.a. linoleum, tapet, vinyl og maling på træværk i fire forskellige bygninger. Det var uden de store anstrengelser, at eksperterne fandt PFAS i de undersøgte materialer.

Betydelige koncentrationer

-Vi kan konstatere, at vi ret nemt finder PFAS i materialerne, når vi leder efter det – og også, at koncentrationerne er betydelige, når vi sammenligner med gældende jordkvalitetskriterier, som er det bedste bud på en sammenligning, som vi har lige nu. Derfor er der brug for en omfattende kortlægning af PFAS i byggematerialer, så vi kan få fastslået, hvor stort omfanget er, og hvad det kan betyde for omstillingen til øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer, siger seniorkonsulent Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.

Ved stikprøveundersøgelsen fandt Teknologisk Institut koncentrationer, som betegnes som ”forholdsvis høje” i maling på vinduer og træværk. Det kan skyldes, at malingen her skal være slidstærk og har en høj glans. Hvis man ser på fire udvalgte PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFNA, PFHxS), hvor der er sat et særskilt skærpet jordkvalitetskriterium på 0,01 mg/kg, så fandt man koncentrationer på 0,02-0,43 mg/kg i malingsprøver på træværk. Jordkvalitetskriterierne anvendes til kortlægning af forurenede grunde.

-Der er ikke den kontaktrisiko, når man taler om PFAS i byggematerialer, men der findes ikke grænseværdier der vurderer den reelle risiko. Jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om, hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse. Men der mangler viden om, hvilken risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer, når man vil genanvende eller genbruge og et vidensgrundlag for håndtering af PFAS i byggematerialer. Sammenligningen med jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse, siger Katrine Hauge Smith.

Brug for mere viden, når vi genbruger materialer
Selvom undersøgelsen er for lille til at være repræsentativ, så mener Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut ud fra fundene, at det er et område, som bør undersøges nærmere, så vi bliver klogere på den risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer ved genbrug og genanvendelse.

-På Teknologisk institut arbejder vi bl.a. med at gøre det lettere at genbruge og genanvende vores byggematerialer. Derfor er vi interesserede i at skabe et vidensgrundlag, som kan sikre, at vi træffer de mest rigtige beslutninger om håndtering af PFAS i byggematerialerne. Vi har derfor brug for meget mere viden om, hvilke byggematerialer, der gennem tiderne er anvendt PFAS i og hvor høje koncentrationer, vi kan forvente. Vi har også brug for, at der tages mange flere analyser af bygninger, så vi kan vurdere om PFAS skal være en fast analyseparameter ved miljøkortlægninger af bygninger før nedrivning, siger Katrine Hauge Smith.

Manglende grænseværdier for PFAS-forbindelser
De ti prøver er også blevet analyseret i forhold til tilgængelige analysepakker på 33 konkrete PFAS-stoffer. For 22 PFAS-stoffer fandt eksperterne koncentrationer fra 0,55-1,25 mg/kg, hvilket overskrider jordkvalitetskriteriet for de 22 stoffer på 0,400 mg/kg. Måles der på yderligere 11 stoffer er koncentrationerne meget højere på 10-50mg/kg. Men for disse 33 PFAS-stoffer findes der ikke en samlet grænseværdi på nuværende tidspunkt.

De stoffer, hvor der især blev fundet høje koncentrationer er polyfluorerede stoffer, som diPAP’er,. Der findes ikke nogen grænseværdier for de stoffer, men samtidig er stofferne forstadier til visse PFAS-forbindelser, hvilket betyder, at de kan omdannes til andre PFAS-stoffer.

-Vi ved, fra litteraturen, at der har været anvendt PFAS i maling og nogle gange i mængder, der overstiger de kriterier, vi har sat for jord. Vi ved også, at der er fundet PFAS i grundvandet ved gamle lossepladser, som netop kan stamme fra deponeret byggeaffald med maling. Alligevel mangler vi viden og grænseværdier for stofferne. Når vi arbejder med cirkulær økonomi og ønsker at genanvende og genbruge byggematerialer, så bliver vi nødt til at få undersøgt det her område nærmere, så vi kan håndtere PFAS bedst muligt. Derfor vil vi klart opfordre til, at der bliver afsat flere midler til at undersøge det her område meget mere i dybden, og vi er ærlig talt bagefter med viden på området, så jo før der kan komme mere viden om emnet, jo bedre, siger Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.

Høje forbrugsudledninger svækker Danmarks rolle som grønt foregangsland

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Det er blandt andet problemet med lagring af vindenergi, der skal løses, for at reducere det danske CO2-udslip med 70 procent. Foto: EWII Koncernen

Danmarks klimaaftryk per indbygger er blandt verdens største, og der udestår en stor politisk opgave med at reducere klimabelastningen fra vores forbrug af især transport, fødevarer og boliger. Det viser en ny rapport om Danmarks globale forbrugsudledninger fra CONCITO.

Danmarks globale klimaaftryk fra forbrug er blandt verdens højeste og skal reduceres. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag.
Hver dansker udleder i gennemsnit 13 tons CO2 årligt, hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. De største forbrugsudledninger stammer fra vores forbrug af transport, fødevarer, boliger og energi, men der er også en betydelig udledning fra forbruget i den offentlige sektor, kultur- og fritidssektoren og vores køb af tøj, personlig pleje og boliginventar.

CONCITO konkluderer i rapporten, at der er behov for meget omfattende forandringer af vores forbrugsmønstre og levevis, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland, der med troværdighed kan inspirere andre lande til den nødvendige klimahandling. Ifølge Parisaftalen og FN’s Klimapanels scenarier for 1,5 graders-målet skal den globale drivhusgasudledning rundt regnet halveres i 2030 i forhold til i dag.

Det er svært, men nødvendigt at mindske klimaaftrykket fra forbrug

-Derfor bør Danmark også bestræbe sig på at halvere vores globale forbrugsudledninger i 2030. Det er svært, men nødvendigt – og det skal gå stærkt. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag. Det ville jo være katastrofalt for klimaet, siger programchef i CONCITO, Michael Minter.

Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark. Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende. 

Reduktioner skal komme fra både den enkelte og samfundet

For at nedbringe Danmarks høje forbrugsudledninger er der brug for både individuel bevidsthed om vores klimaaftryk og systemiske ændringer i form af teknologiforbedringer og regulering af vores forbrug, så det klimavenlige valg bliver det lette og naturlige valg. Gennem en række forbrugsprofiler illustrerer CONCITO i rapporten, at danskernes personlige klimaaftryk varierer meget fra gennemsnittet på 13 ton og hænger tæt sammen med indkomstniveauet. Det understreges også, at der er grænser for, hvor meget vi kan reducere forbrugets klimabelastning på egen hånd.

-Alle, uanset indkomst, har mulighed for at træffe klimavenlige valg i hverdagen, men vi opnår ikke de nødvendige reduktioner i Danmarks forbrugsudledninger alene gennem individuelle valg. Det vil kræve stærke politiske og demokratiske visioner for det gode, klimavenlige liv, en ambitiøs regulering omkring vores forbrug, en stærk cirkulær økonomi og store teknologiske forbedringer, siger adfærdsanalytiker i CONCITO, Charlotte Louise Jensen.

Det offentlige bør gå forrest med klimarigtigt forbrug

Individuelt kan vi mindske vores klimaaftryk betydeligt ved f.eks. at ændre madvaner (særligt spise mere plantebaseret og udskifte oksekød med gris og kylling), flyve mindre, køre elbil, bo mindre og købe færre nye materielle goder. 

Men det offentlige, der står for omkring en femtedel af de danske udledninger, har også et stort ansvar. Her kan reduktionerne komme gennem grønne indkøb af materialer (f.eks. inventar og byggematerialer), fødevarer (f.eks. flere vegetarretter i kantiner) og transport (elektrificering af biler, busser mv.)

-Vi står åbenlyst overfor en stor omlægning af vores forbrugsmønstre og livsstil, og det kommer ikke af sig selv. Politikerne har et ansvar for at skabe rammerne for en attraktiv, klimavenlig fremtid, og her skal det offentlige hjælpe til ved at vise vejen, siger Michael Minter, programchef.

Om rapporten  

Rapporten ”Danmarks globale forbrugsudledninger” er udarbejdet af CONCITO og giver et opdateret og detaljeret indblik i Danmarks forbrugsudledninger samt de skridt, der er nødvendige for at leve op til Danmarks globale klimaansvar.

Danmarks globale forbrugsudledning på 13 ton CO2e per dansker er fordelt på 15 varegrupper og tjenester. Den procentvise fordeling er vist i kategorinavnet.

Resultaterne i rapporten er beregnet af 2.-0 LCA consultants og baseret på data og modellering fra Aalborg Universitets ”Getting the data right”-projekt samt EXIOBASE update project.

Regeringen er klar med tiltrængt økonomisk løft til danske eliteatleter

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har i dag offentliggjort, at regeringen ønsker at løfte Team Danmark med 70 mio. kr. de kommende fire år. Det er en fremragende nyhed, lyder det fra Team Danmarks formand, Lars Krarup, og adm. direktør, Peter Fabrin.

Danske eliteatleter kan se frem til et økonomisk rygstød. Det sker på bagkant af en analyse, som Team Danmark fortalte om i sidste uge. Analysen undersøgte en lang række parametre som økonomi, talentarbejde, ekspertressourcer mv., hvor Danmark halter bagefter sammenlignelige lande. Især atleternes økonomiske vilkår er dårligere end deres konkurrenter. Med regeringens nye plan kommer danske eliteatleter nu deres konkurrenter et stykke nærmere, og det er ovenud positivt for både atleterne og Danmark, fortæller Lars Krarup, formand for Team Danmark.

-Medaljer koster penge – det er et faktum. Derfor er det en fantastisk dag for dansk eliteidræt og vigtigst af alt de eliteatleter, der hver eneste dag slider for at vinde guld i rødt og hvidt. De fortjener det om nogen, for deres bidrag til vores samfund kan næppe overvurderes. De samler og begejstrer os på kryds og tværs af alder, landsdele, økonomi og køn, ligesom de er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Jeg vil gerne takke regeringen for at lytte til Team Danmark, forbund og atleter og give dem bedre økonomiske vilkår, siger Lars Krarup, formand for Team Danmark

Meldingen fra regeringen kommer, efter Team Danmark igennem længere tid har arbejdet hårdt for at sikre danske eliteatleter bedre økonomiske vilkår.

-Vi kæmper for atleterne, så de kan kæmpe for Danmark, og derfor er det fantastisk, at vores gode dialog med regeringen og flere af oppositionspartierne nu viser sig at bære frugt. Det er et vigtigt rygstød og ikke mindst en anerkendelse af eliteidrættens værdi for Danmark. Det lover godt for fremtiden, siger Lars Krarup.

Politisk håndsrækning falder på et tørt sted – men vi er ikke i mål

Når den endelige aftaletekst ligger klar, vil Team Danmark sammen med forbundene bruge alle tilgængelige midler på at hjælpe atleterne.

Kulturministeren nævner selv i en pressemeddelelse eksempler som PL-atleters hjælpere og atleter, der får børn i løbet af deres karriere. Værdige formål, men det er for tidligt at sætte beløb på konkrete indsatser, fortæller Peter Fabrin.

-Der er stigende udgifter til udstyr, teknologi og træningslejre og behov for at løfte trænere og eksperter, der kan sikre bedre set-up hele vejen rundt om atleterne. Der er også et behov for at prioritere endnu flere indsatser til gavn for atleternes trivsel og mentale sundhed samt styrke deres hverdagsøkonomi. Derfor er vi meget taknemmelige for den politiske håndsrækning, der nu kommer fra regeringen. Det er et flot beløb, og vi er meget positive over, at bevillingen rækker et par år ud i fremtiden. Alligevel ændrer det ikke på, at vi ikke er helt over målstregen endnu. Konkurrencen i international eliteidræt er benhård, og landene omkring os opruster markant. Hvis vi ikke skal sakke bagud, så kræver det et økonomisk løft på op imod 50 mio. kr. årligt, hvoraf vi er klar til at forpligte os til at finde halvdelen selv igennem kommercielle partnerskaber. I dag er vi kommet rigtig langt, så jeg er sikker på, at vi nok skal få overbevist politikerne om, at vi også skal helt i mål, fortæller Peter Fabrin.

Regeringens udspil er en del af regeringens samlede finanslovsforslag for 2024, som nu skal forhandles med Folketingets partier de kommende måneder. Team Danmark håber, ligesom det var tilfældet ved den seneste finanslov, at flere partier vil kæmpe eliteatleternes kamp.

-Vi kommer selvfølgelig til at kæmpe for endnu flere penge til glæde for danske atleter. Det er det, vi er sat i verden for. Sidst blev regeringens udspil toppet op, og vi håber selvfølgelig, at det samme vil ske igen, afslutter Peter Fabrin.

Regeringen vil gøre retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge permanent

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Med finansloven for 2024 vil regeringen permanentgøre muligheden for at visse ledige kan opkvalificere sig på 110 pct. dagpengesats inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Muligheden for at få forhøjet dagpengesats, mens man tager en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft bliver gjort permanent. Det lægger regeringen op til med finansloven for 2024.

På sit forslag til finanslov for 2024 prioriterer regeringen i alt ca. 230 mio. kroner i 2024 og ca. 300 mio. kroner årligt i de efterfølgende år til en permanentgørelse af ordningen.

I andet halvår af 2023 har man midlertidigt genindført retten til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft og modtage 110 pct. af sin hidtidige dagpengesats, hvis man er over 30 år og enten er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse. Men nu fortsætter ordningen altså også fra 2024 og frem.

Erfaringerne fra ordningen peger på, at ordningen bidrager til, at mange flere ledige påbegynder en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Omkring 2.800 er påbegyndt et forløb på uddannelsesløft på 110 pct. i perioden fra 1. august 2020 til 31. december 2022. Ca. 28 pct. af forløbene er påbegyndt inden for SOSU-området. Andre hyppige erhvervsuddannelser er kontoruddannelse (9,4 pct.), industrioperatør (8,7 pct.) og handelsuddannelse (8,7 pct.).

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

-Vi skal have flere faglærte, så vi kan indfri vores ambitiøse mål for vores velfærdssamfund og den grønne omstilling. Derfor er det godt, at vi gør denne ordning permanent. Jeg er overbevist om, at den vil bidrage til, at flere ledige vil tage en faglært uddannelse.

-Økonomien betyder selvfølgelig noget for den enkelte, og folk over 30 har typisk flere udgifter til bolig og familie. Med ordningen bidrager vi til, at flere ledige får mod til vælge at gå den faglærte vej og i sidste ende bidrage til f.eks. flere kolleger på plejehjemmene og flere hænder på de mange industriarbejdspladser rundt i landet.

Fremtidssikring af jernbanen fra Fredericia til Skanderborg påvirker togtrafikken i otte dage

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: Banedanmark )

Fra den 4. til 12. september 2023 arbejder Banedanmark i sporet på strækningen mellem Fredericia og Skanderborg, hvor sporene fornyes og der gøres klar til elektrificering af strækningen. Arbejdet er et vigtigt fundament for fremtidens jernbane, som bliver både hurtigere og mere klimavenlig.

Det er efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at den danske jernbane gennemgår en historisk stor opgradering i disse år. Strækninger elektrificeres, og et nyt digitalt signalsystem udrulles på hele fjernbanen, imens sporene fornyes flere steder.

Som vigtigt led i opgraderingen gøres sporene klar til fremtidens togtrafik – og i øjeblikket er Banedanmark i gang med at fremtidssikre jernbanen mellem Fredericia og Skanderborg.

-Det er vigtigt, at jernbanens fundamenter er i god form, så det er klar til nye klimavenlige eltog. I dag er jernbanen flere steder slidt og har brug for en kærlig hånd, ligesom man tager sin bil til service. I den her omgang skal vi blandt andet rense skærverne på strækningen mellem Fredericia og Vejle, siger anlægschef Jørn H. Jacobsen.

En bane til fremtiden
Ud over arbejdet med at rense skæverne i sporet gennemfører Banedanmark forberedende arbejder til udrulningen af det nye signalsystem og elektrificeringen af strækningen mellem Vejle og Skanderborg. Det er et arbejde med stor fremtidssikring:

-Vi fremtidssikrer jernbanen og bidrager dermed til den grønne omstilling, ligesom det arbejde, vi udfører, gør, at der i fremtiden kan køre flere tog på banen. Det er tilfredsstillende arbejde, fortæller anlægschef Jørn H. Jacobsen.

Arbejdet påvirker togtrafikken
Mens Banedanmark arbejder i sporet mellem Fredericia og Skanderborg, kan der ikke køre tog. Derfor indsætter DSB togbusser i perioden fra mandag aften den 4. september frem til tirsdag morgen den 12. september 2023. Og i den forbindelse har informationschef ved DSB, Tony Bispeskov, en besked til de rejsende:

-Vi opfordrer kunderne til at holde sig orienteret på Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne. Derudover vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det desværre ikke er muligt at få sin cykel med i togbussen. Den begrænsede plads, som vi har til rådighed, reserverer vi til bagage, barnevogne og kørestole.

DSB indsætter flere slags busser på strækningen. De såkaldte ‘hurtigbusser’, der kører direkte mellem Fredericia og Skanderborg, ‘ekspresbusser’, som standser i Fredericia, Vejle, Horsens og Skanderborg og ‘stopbusser’, der standser ved alle de mellemliggende stationer.

Sygehusene får ansvar for udvalgte patienter 72 timer efter udskrivelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

1. november indfører Region Syddanmark et 72-timers udvidet behandlingsansvar. Det betyder, at de syddanske sygehuse beholder ansvaret for udvalgte patienters behandling 72 timer efter udskrivelsen.

Alt for mange ældre patienter genindlægges, og det vil politikerne i Region Syddanmark gerne ændre på. Derfor godkendte regionsrådet 28. august en model for et 72-timers udvidet behandlingsansvar i Region Syddanmark.

Det udvidede behandlingsansvar betyder, at den kommune, patienten udskrives til, kan tage direkte kontakt til den afdeling på sygehuset, som patienten er udskrevet fra, i 72 timer efter udskrivelsen. Det kan de gøre for at afklare spørgsmål om f.eks. medicin eller behandlingsplan eller for at få sundhedsfaglig sparring eller rådgivning på grund af en forværring i patientens tilstand. Formålet er høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i forløb og dermed også at medvirke til færre genindlæggelser.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

– 72-timers udvidet behandlingsansvar er sat i verden for at give patienterne større tryghed og oplevelsen af bedre sammenhæng mellem sygehus og patientens kommune i forbindelse med deres udskrivelse og de første dage tilbage i hjemlige rammer. Det er vores forventning, at det vil gøre en markant forskel for dem, at sygehuset og kommunen snakker sammen om f.eks. smertebehandling i dagene efter, de er kommet hjem, frem for at de skal genindlægges, hvis sundhedspersonalet kan blive enige om en ny plan via et telefonopkald. 

Beslutningen i regionsrådet kommer i kølvandet på Region Syddanmarks budgetaftale for 2023, hvor aftalepartierne blev enige om at indføre et 72-timers udvidet behandlingsansvar, hvor sygehuset beholder behandlingsansvaret i tre døgn efter udskrivelse for at undgå de mange akutte genindlæggelser. Regeringen og Danske Regioner har med deres aftale om en akutplan for sundhedsvæsenet efterfølgende aftalt, at alle regioner at indfører et 72-timers udvidet behandlingsansvar i løbet af 2023.

Opstart 1. november 2023

Det udvidede behandlingsansvar i Region Syddanmark træder i kraft 1. november.

Med den model politikerne har vedtaget for det 72-timers udvidede behandlingsansvar, skal sygehusene tage sig af de patienter, der i forbindelse med udskrivelsen har behov for det. For patienter, der er tilknyttet den kommunale sygepleje, betyder modellen, at de kommunale sygeplejersker har mulighed for at kontakte sygehuset, uanset om patienterne er hjemme, på et plejecenter eller tilknyttet et andet kommunalt sundhedstilbud.

Stephanie Lose siger:

– Det udvidede behandlingsansvar skal først og fremmest komme patienterne til gavn. Men det vil også være med til at løfte og skærpe samarbejdet mellem sygehuset og den kommunale sygepleje, der står klar til at tage imod, når patienterne udskrives. Jo skarpere behandlingsplaner og detaljer om medicin er beskrevet fra sygehusets side, jo nemmere er det for den kommunale sygepleje at tage imod patienten.


Når de 72 timer er gået, og sygehusene ikke længere har ansvaret for patienten, så overgår ansvaret til den praktiserende læge.

I 2024 vil regionerne i fælleskab gennemføre en evaluering af 72-timers udvidet behandlingsansvar.

Se programmet for H.M. Dronning Margrethes besøg i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

På fredag kommer Kongeskibet Dannebrog til Fredericia med H.M. Dronning Margrethe ombord. Læs her programmet.

Den 29. august indleder Hendes Majestæt Dronningen officielt sensommertogtet. Sensommertogtet bringer Hendes Majestæt Dronningen og Kongeskibet Dannebrog til Vordingborg, Randers og Fredericia, hvor sensommertogtet bliver afsluttet den 1. september 2023. 

Åben stald

I forbindelse med Dronningens besøg i Fredericia den 1. september får Fredericia også besøg af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Hesteskadronen slår lejr i Kanalbyen, og her vil du kunne se nærmere på gardehusarernes heste til åben stald onsdag den 30. august. Du kan også opleve, at Gardehusarregimentet træner med hesteskadronen i byens gader både onsdag og torsdag, så alle er klar til Dronningens besøg fredag den 1. september.

Onsdag den 30. august vil du kunne opleve gardehusarernes heste helt tæt på og se, hvad husarerne kan med deres heste til en ride-opvisning. 

Staldene åbner kl. 18.30, og der vil være ride-opvisning og anden underholdning indtil kl. 20.30. 

Program for åben stald hos Gardehusarregimentet i Kanalbyen

Kl. 17.30: Åben Stald åben, se de flotte heste 
Kl. 19.30: Borgmesteren byder velkommen.
Kl. 19.35: Kvadrilleridning med ryttere fra Fløe Horses, Fredericia
Kl. 19.45: Kæpheste Show med fart på, fra Fløe Horses, Fredericia
Kl. 19.50: 6. juli-Garden musicerer.
Kl. 20.00: Fremvisning af Den Kgl. Stald-Etat
Kl. 20.10: Opvisning ved Hesteeskadronen 

Alle tider er cirka-tider, og der tages forbehold for ændringer.

Dronningens program

Kl. 10.00 – Ankomst til Fredericia Havn 

H.M. Dronningen ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Fredericia Havn. Her står en modtagelseskomité bestående af blandt andre borgmester Steen Wrist klar, når Kongeskibet anløber kajen. Der udbringes et nifoldigt leve, og Slesvigske Musikkorps spiller ”Kong Christian”.

Kl. 10.30 – Karetkørsel i Fredericia

H.M. Dronningen kører sammen med borgmester Steen Wrist i karet gennem Fredericia til Fredericia Rådhus med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Kl. 10.50 – Modtagelse på Fredericia Rådhus

H.M. Dronningen bliver modtaget af kommunaldirektør Thomas Jaap ved ankomsten med karet til rådhuset. På Fredericia Rådhus holder borgmester Steen Wrist en officiel velkomsttale for H.M. Dronningen og præsenterer byrådsmedlemmerne i Fredericia Kommune. Rådhuset er opført af arkitekter Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen efter en konkurrence i 1955 i modernistisk stil med enkle, men eksklusive materialer.

Kl. 12.00 – Besøg på Kirstinebjergskolen

Distriktsskoleleder Stefan Kelstrup modtager H.M. Dronningen sammen med afdelingsskoleleder Thomas Rotendahl i skolegården sammen med skolens elever. På Kirstinebjergskolen skal Dronningen besøge en taleklasse og høre om, hvordan skolen arbejder med børn, der har et sprogligt handicap, således at handicappet “usynliggøres”, og børnene kan deltage i en “helt almindelig” klasse på sigt.

Kl. 12.30 – Frokost på Kulturkasernen og Eksercerhuset

Kommunen er vært ved en officiel frokost på Kulturkasernen og Eksercerhuset. H.M. Dronningen modtages af Tøjhusets leder Sune Rasmussen ved Eksercerhuset. Bülows Kaserne blev nedlagt tilbage i 2014, og i dag bruges bygningerne i den gamle kaserne til skole, teatergarderobe, foreningslokaler, spillested med mere.

Kl. 14.00 – Besøg hos HySynergy, Everfuel og Crossbridge

Ved ankomsten til Everfuels brintproduktionsfabrik, HySynergy modtages H.M. Dronningen af virksomhedens CEO og grundlægger Jacob Krogsgaard. Everfuel producerer og leverer grøn brint til industri og transport i Europa. Dronningen får en rundvisning i hjertet af Everfuels brintproduktion – de såkaldte elektrolyseenheder.

HySynergy er et fælles projekt med Crossbridge Energy A/S og er Europas største anlæg til produktion af grøn brint. Projektet har signifikant paneuropæisk bevågenhed, da det symboliserer starten på et nyt grønt industrieventyr. Everfuel ønsker en fossilfri industri- og transportsektor, hvilket stemmer overens med Crossbridge Energy Fredericias mål om et CO2-neutralt raffinaderi.

Kl. 14.45 – Besøg i Fredericia Musicalteater

H.M. Dronningen besøger Fredericia Musicalteater og bliver modtaget af blandt andre teaterdirektør Thomas Bay. Teateret er specialiseret inden for genren musicals og opsætter både kendte musicals, nye musicals og udvikler egne musicals. Dronningen får lejlighed til at overvære et kort uddrag af forestillingen Charles Tante og efterfølgende hilser Hendes Majestæt på skuespillerne bag ved scenen.

Kl. 15.25 – Besøg i Kanalbyen

Kanalbyen er en ny bydel, som er udviklet i partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By & Byg. Ved besøget får H.M. Dronningen lejlighed til at opleve gårdrummet ”Kongens Punkt”, der har fået navn efter, at det var præcis dette sted, som Frederik den 3. udpegede som centrum for en idealby og kongeby. Historien siger, at Kongen slog et cirkelslag på et kort med en passer. For lige her – midt i Danmark og bag et moderne voldanlæg, var det helt oplagt at bygge rigets nye centrum, set med Kongens øjne.

I en række af byggeprojekterne er kunst tænkt ind fra starten, og i gårdrummet til boligbyggeriet Kongens Punkt får Dronningen fremvist kunstner Signe Guttormsens stedsspecifikke kunstværk fra 2020.

Kl. 19.30 – Reception på Kongeskibet Dannebrog

H.M. Dronningen er vært ved en reception for indbudte gæster på Kongeskibet Dannebrog i Fredericia Havn.

Erhvervsstyrelsen udsender høringsforslag om skærpet regulering af digitale bogføringssystemer

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Erhvervsstyrelsen har fremlagt et nyt udkast til bekendtgørelse om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven. Udkastet har til formål at skabe klare retningslinjer for virksomheder, der ønsker at bruge deres egne bogføringssystemer. Det er vigtigt, at virksomheder gennemgår deres bogføringssystem for at sikre, at det overholder de nye krav, lyder det fra PwC.

Den nye høringsforslag fra Erhvervsstyrelsen er en udvidelse af bogføringsloven og omfatter mere præcise krav til de virksomheder, der anvender eller ønsker at implementere deres egne bogføringssystemer i stedet for såkaldte standard bogføringssystemer, der er godkendt og registreret af Erhvervsstyrelsen. Udkastet til bekendtgørelsen er i høring indtil 5. september 2023.

For virksomheder, der aktuelt benytter digitale bogføringssystemer uden registrering, kan det nye høringsforslag få konsekvenser. Virksomhederne skal sikre, at deres nuværende systemer overholder de fastsatte standarder og retningslinjer for at undgå potentielle komplikationer, siger Palle H. Jensen, partner og markedsleder for små- og mellemstore virksomheder i PwC, og forklarer yderligere:

-Det nye høringsforslag lægger vægt på at skabe større sammenhæng og gennemsigtighed i virksomhedernes bogføringsprocesser. Det er vigtigt for virksomhederne at have en proaktiv tilgang til at forstå og implementere de nye krav, fordi det nye forslag kan have direkte indflydelse på deres digitale bogføringssystemers funktionalitet og retmæssighed.

Krav til virksomhedens digitale ikke-registrerede bogføringssystem

Ifølge det nye høringsforslag skal virksomhedens digitale bogføringssystem nu have bestemte felter, der dækker nøgleoplysningerne for hver enkelt transaktion, herunder transaktionsdato, beløb, bilagsnummer, transaktionstekst og transaktionsdagens kurs, hvis registreringen foretages i en udenlandsk valuta.

-Virksomhederne skal udvise rettidig omhu og foretage rettidige tilpasninger af deres digitale bogføringssystem. Derudover er det en god mulighed for særligt de små og mellemstore virksomheder at effektivisere deres bogføringsprocesser, så de både forbedrer deres drift, men også får lettet overgangen til de kommende krav, siger Palle H. Jensen.

Desuden skal virksomhedens digitale bogføringssystem gemme ændringer i bogføringen, som f.eks. fejlposteringer, der rettes med nye posteringer. Systemet skal også forhindre brugere i at ændre, tilbage- eller slette bogførte transaktioner, og så skal systemet kunne opbevare dokumentation for alle bogførte transaktioner.

Mange nyuddannede pædagoger søger hurtigt væk fra faget igen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

En ud af fire nyuddannede pædagoger har kvittet faget efter fem år. Dybt problematisk, når vi akut mangler 4.000 pædagoger, advarer BUPL-formand Elisa Rimpler.

De nye pædagogstuderende, som i disse uger starter på professionsuddannelserne, får ikke svært ved at få arbejde, når de er færdige med deres uddannelse om 3,5 år. Problemet er snarere den anden vej rundt, om arbejdspladserne kan lykkes med at fastholde dem.

Nye tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at en ud af fire af de nyuddannede pædagoger fra 2017 havde forladt faget igen efter fem år.

-Interessen for pædagoguddannelsen er faldende, og langt færre søger ind på uddannelsen i dag end for bare fem år siden. At en ud af fire af dem, der så faktisk tager en pædagoguddannelse, har forladt faget efter fem år, gør jo kun ondt værre, når det handler om at skaffe pædagoger nok til børnene, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Der mangler akut 4.000 pædagoger på landsplan, og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening estimerer, at der vil mangle mindst 8.000 om ti år.

-Hvis ikke man lykkes med at fastholde flere i faget, vokser problemet os over hovedet i de kommende år. Pædagogmanglen har allerede bekymrende indvirkning på kvaliteten, advarer Elisa Rimpler.

Hun henviser til den nye kvalitetsundersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen vurderer, at fire ud af ti vuggestuer har en utilstrækkelig kvalitet, og kun 13 procent af vuggestuerne gør en positiv forskel for børn i udsatte positioner.

-Høj faglighed på stuerne er fuldstændig afgørende for, at vi kan skabe god pædagogik og sikre børnenes trivsel og udvikling. Den tiltagende pædagogmangel er en komplet uholdbar situation, og det går ud over børnene, siger Elisa Rimpler.

Mangler uddannede kollegaer

Går man længere tilbage, var det i 2012 knapt 79 pct., der stadig var i faget fem år efter endt uddannelse, viser analysen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Og det går altså dermed den gale vej, når det gælder at fastholde de nyuddannede pædagoger i faget. Elisa Rimpler begrunder blandt andet frafaldet fra faget med, at arbejdsvilkårene er hårde, og at der mangler uddannede kollegaer på stuerne.

-Det er meget svært at være den dygtige pædagog, som man drømmer om at være for børnene, når man ofte står alene med ansvaret for den faglige kvalitet. En ud af fire pædagoger er den eneste med en uddannelse på deres stue, og hvert tredje forsøg på at ansætte en pædagog slår i øjeblikket fejl, siger Elisa Rimpler.

Ifølge Elisa Rimpler hænger rekruttering til faget uløseligt sammen med pædagogernes historisk betingede lønefterslæb.

-Som pædagog har du udsigt til en livsindkomst efter skat, der er 3 millioner kroner mindre end andres med en tilsvarende uddannelse. Det skal kunne betale sig at have taget en uddannelse, ellers har jeg svært ved at se for mig, hvordan vi skal skaffe pædagoger nok til børnene, siger hun.

1...429430431...465Side 430 af 465