En ambulance i Horsens har onsdag aften fået bortkommet en taske med medicin. Der er tale om et såkaldt ampullarie, som indeholder farlig medicin, oplyser politiet onsdag 21.30
Borgere, der finder tasken eller har oplysninger om den, bedes straks ringe 114.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Når danskerne bygger om, klikker de sig ofte ind hos Jem & Fix. Når garderoben trænger til fornyelse, søger mange mod Bestseller. Og når der skal købes dyner og madrasser hjem til vintermånederne, kører store dele af landet forbi Jysk. De store koncerner er ikke bare en del af danskernes hverdag. De er også en del af historien om Danmarks rigeste familier, som netop er blevet offentliggjort i Økonomisk Ugebrev i samarbejde med Loyalty Key.
Årets liste tegner et billede af en økonomisk elite i bevægelse. De 100 rigeste danskere har tilsammen mistet 15 milliarder kroner og ligger samlet på 1.224,5 milliarder kroner. Men bag det store tal gemmer sig markante forskydninger mellem brancher og generationer. Nogle familier taber dramatisk i formue, mens andre rykker frem med tocifrede milliardløft.
Og her i vores egne kommuner i Syddanmark er bundlinjen klar. Middelfart, Fredericia, Kolding og Vejle står fortsat stærkt på landkortet, når det gælder familier med både industrielle rødder og moderne milliardformuer.
Middelfart markerer sig markant med to milliardformuer
Middelfart Kommune er igen repræsenteret, og byen på begge sider af Lillebælt beviser, at den huser nogle af landets mest indflydelsesrige erhvervsnavne.
Øverst i det lokale felt finder vi Torben Østergaard Nielsen, der med sine investeringer og store aktiviteter i Selfinvest og bunkerbranchen ligger nummer 6 på landsplan. Hans formue er faldet fra 43,6 mia. kr. til 29,6 mia. kr., men han er fortsat blandt de absolut største aktører i dansk erhvervsliv. Formuetabet på 14 milliarder kroner er markant, men afspejler primært udviklinger i de internationale markeder, som branchen er følsom over for.
Endnu en Middelfart-profil er Bent Jensen fra thansen. Han ligger nummer 68 med en formue på 3,4 mia. kr. og er en af årets stigninger. For mange bliver thansen forbundet med cykler, reservedele og biludstyr, men bag butiksfronten gemmer sig en stærk erhvervshistorie, hvor familieejerskab og jysk købmandskultur fortsat driver udviklingen. Dermed er Middelfart Kommunes to største formueprofiler samlet gode for mere end 33 milliarder kroner.
Fredericia holder sig solidt i top 50 med global oliehandel
I Fredericia repræsenteres byen af Anders Østergaard, ejer af Monjasa-koncernen, der er vokset til en global spiller inden for handel med bunkerolie og shipping. Med 4,7 mia. kr. i formue ligger han nummer 46 på listen. Stigningen på 500 millioner kroner viser, at selv i en tid med geopolitisk usikkerhed og forsyningsudfordringer formår virksomheden at navigere gennem de internationale brændstofmarkeder.
Fredericia har i år kun én person i top 100, men hans globale rækkevidde placerer alligevel byen blandt de væsentlige erhvervscentre langs Lillebælt.
Kolding fastholder sin milliardprofil
Kolding er repræsenteret af familien Søndergaard Nielsen på plads nummer 97. Familien, der tjente sin formue på salget af Sondex Holding A/S, har øget sin formue en smule og ligger nu på 2,4 mia. kr. Deres formuer ligger i dag primært i investeringer og ejendomme, og selvom familien ikke længere står i spidsen for et driftsselskab, holder de fortsat Kolding placeret på listen over Danmarks økonomiske kraftcentre.
Vejle konsoliderer sig med investeringstunge milliardærer
I Vejle Kommune er det især én familie, der markerer sig. Familien Kirk Johansen ligger nummer 16 med en formue på 13,3 mia. kr. og har øget formuen med over en milliard siden sidste år. Familien er blandt andet kendt for sine investeringer via Kirk Kapital og knytter dermed Vejle til det tunge erhvervslag i Danmark, hvor finans, ejendomme, industri og kapitalforvaltning spiller sammen.
Med Vejle i ryggen er de en del af et større vækstmiljø, hvor familieejerskab fortsat er en styrke i en tid, hvor internationale fonde og globale investorer fylder stadig mere.
Store tab i toppen, men Syddanmark står stærkt
Selvom listen domineres af store navne som Lego, Bestseller og Danfoss, er udviklingen bemærkelsesværdig. Lego-familien Kirk Kristiansen topper listen med 350,4 mia. kr., men har tabt over 18 mia. kr. siden sidste år. Danfoss-familien Clausen, der de seneste år er blevet et symbol på Sønderjyllands industrielle muskler, falder også tungt med et formuetab på samme størrelse.
Det mest markante fald kommer dog fra Louis-Hansen-familien bag Coloplast, der mister 21,8 mia. kr. og ryger ned på årets femteplads.
Mens toppen derfor skraber sig gennem et hårdt år, går det bedre for andre. Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har fremgang på hele 27 mia. kr., mens Jysk-familien løfter sig 12,6 mia. kr. og rykker tilbage blandt landets absolutte erhvervsspidser.
Fra Odense kommer også et markant spring. Harald Nyborg-brødrene Erling og Njal Daell stiger mere end 2 mia. kr. i formue og ligger nummer 22, drevet af stærk vækst i især Jem & Fix.
Kvinderne fylder mere i toppen af dansk erhvervsliv
En tydelig tendens på årets liste er, at flere kvinder har plads blandt landets rigeste. Tolv kvinder er repræsenteret, og flere har centrale roller i familiernes formuer og drift.
Her finder vi blandt andre Ecco-ejeren Hanni Merete Toosbuy, der trods et dramatisk formuetab på grund af virksomhedens underskud fortsat ligger nummer 10. Også Winnie Liljeborg, der solgte sin del af Pandora, står stærkt i toppen og har stadig en betydelig formue, der både investeres og bruges til velgørende projekter.
Syddanmark står stærkt i et år med storm
Set med lokale briller er udviklingen klar. Regionens traditionelle styrkepositioner står fast. Industri, energi, detailhandel, shipping og investeringer præger billedet fra øst til vest.
Middelfart placerer sig som en af landets mest koncentrerede milliardadresse med både energi og detail i front. Fredericia er fortsat hjemsted for en global olieaktør, der modstår markedets turbulens. Vejle holder sin kapitaltunge familiesucces i top 20. Og Kolding markerer sig fortsat som en by med solide erhvervsrødder i milliardklassen.
Selvom Danmarks 100 rigeste samlet set mister værdier, viser årets liste, at Syddanmark fortsat udgør en hjørnesten i dansk erhvervsliv. De lokale virksomheder påvirker alt fra shipping og handel til industri og energi. Samtidig er de et billede på en region, hvor familieejerskab, opfindsomhed og handelsånd fortsat bærer væksten.
Listen bygger på Økonomisk Ugebrevs opgørelse og dokumenterer endnu et kapitel i historien om dansk erhvervsliv. En historie hvor Danmarks rigeste bliver rigere og fattigere i takt med markederne, men hvor de syd- og østjyske erhvervsfamilier stadig står midt i maskinrummet.
DMI varsler en klar og solrig dag over store dele af Jylland, hvor himlen flere steder allerede til formiddag åbner op med blå himmel. Enkelte egne må dog vente et par timer, før solen bryder igennem.
I resten af landet bliver vejret mere skyet, men der kan stadig komme små glimt af sol i løbet af dagen. Ifølge DMI forventes temperaturerne at snige sig lige over frysepunktet.
En 42-årig mand fra Vejle Kommune er tirsdag blevet idømt 2 år og 3 måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Dommen omfatter både overtrædelse af våbenloven og loven om euforiserende stoffer. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på X onsdag.
Ifølge politiet blev manden dømt for at være i besiddelse af et oversavet jagtgevær samt haglpatroner.
Dommen dækker også fund af flere typer narkotika, som manden opbevarede til eget brug. Der var tale om:
• 1,38 gram hash
• 2,06 gram kokain
• en joint
• 7 Rivotril-tabletter
Den 42-årige modtog dommen og blev efterfølgende fængslet.
SAMFUND. Regeringen vil nu stramme sikkerhedskravene markant i hele vandsektoren. Et nyt lovforslag skal sikre, at både drikkevand og spildevand beskyttes bedre mod angreb, ulykker og andre hændelser, der potentielt kan ramme danskernes hverdag.
Initiativet kommer i kølvandet på et skærpet trusselsbillede, hvor især hybride angreb kan ramme kritisk infrastruktur. Ifølge Miljøministeriet er der i dag store forskelle på, hvor godt forsyningsselskaberne er rustet, særligt fordi mange mindre lokale selskaber ikke er omfattet af de nyere NIS2- og CER-love, som trådte i kraft 1. juli.
Miljøminister Magnus Heunicke understreger, at situationen kræver handling. »Danmark står i en ny sikkerhedssituation. Det er derfor helt afgørende, at vandsektoren er beskyttet af opdaterede og tidssvarende regler. Det handler om, at hele sektoren har styr på sine beredskaber og derfor kan forebygge og modstå angreb, ulykker og andre katastrofale hændelser.«
De nuværende regler dækker kun de største selskaber, som står for cirka 65 procent af drikkevandsforsyningen. Den resterende del leveres af mindre, lokale vandværker, der i dag ikke har samme krav om beredskab og cybersikkerhed. Netop derfor vil Miljøministeriet nu ændre både Miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven, så alle forsyninger – store som små – skal leve op til skærpede beredskabsplaner og sikkerhedstiltag.
Lovforslaget er sendt i høring i dag og forventes fremsat i februar. Planen er, at de nye regler kan træde i kraft i første halvdel af 2026. Ifølge ministeriet vil det også omfatte konkrete krav til, hvordan spildevandsselskaber og renseanlæg – over 1.000 på landsplan – skal sikre deres fysiske rammer og digitale systemer bedre.
Forslaget skal samlet set løfte hele sektorens modstandsdygtighed og skabe et mere ensartet sikkerhedsniveau på tværs af landet, uanset om man får vandet fra et stort regionalt selskab eller fra det lokale vandværk om hjørnet.
Det politiske kaos i Middelfart er ikke tilfældigt. Det er resultatet af et improviseret magtspil, hvor fornærmede baglande, partihoppere og ideologiske modpoler har fundet sammen i én fælles ambition. Ikke at skabe en ny retning for Middelfart. Ikke at præsentere et politisk projekt. Men at vælte Johannes Lundsfryd. Det er det eneste, der for alvor binder dem sammen.
Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet står nu side om side, som om forskellene mellem dem aldrig har eksisteret. Som om deres værdier opløses i det øjeblik, der er udsigt til taburetter, titler og indflydelse. Mest grotesk er Alternativets medlem, der sælges grønne løfter i klimaets navn, samtidig med at den borgmester, hun peger på, kommer direkte fra landbruget og er modstander af præcis de visioner, hun ellers har kæmpet for. Det er politisk goddag mand økseskaft.
Vi har kontaktet de nye magtbærere hele dagen. Ingen ønsker at svare på spørgsmål om partihopperi, visioner og tanker. Tavsheden er ikke arbejdsro. Det er ro for spørgsmål.
Enhedslisten i Middelfart med Lasse Schmücker står i skærende kontrast til deres egen partitop. Nationalt har Enhedslisten båret den moralske fane højt, når emnet er partihopperi. Næstformand Rosa Lund sagde det selv i DR: Partihoppere skaber mistillid. Partihoppere undergraver demokratiet. Enhedslisten tager ikke imod partihoppere, og hun efterlyste, at alle andre partier gjorde det samme.
Det er deres princip. Det er deres værdigrundlag. Det er deres DNA.
Men ikke i Middelfart.
Her bliver princippet lagt til side, så snart det kan bruges som løftestang til at vælte Johannes Lundsfryd. Her gælder ét princip: Hvis det giver mulighed for at knække Johannes Lundsfryd, så er det ordentligt. Det handler ikke om værdier. Det handler om personligt had og hævn. Enhedslisten forsøgte også dumt at sammenligne med Fredericias Cecilie Roed Schultz, men det var skudt helt ved siden af, for hende kan folk stole på, imens griner Lasse Schmücker og Danmarksdemokraten Jonas René Jensen hele vejen til banken, når de lige om lidt forgyldes med poster og indflydelse, fordi de gør en visionsløs venstremand til borgmester.
Tak for kaffe.
Partihopperen Ulla Sørensen står som den centrale brik. Hendes telefon ringer nok meget, men svarer kan hun i SMS, hvis hun da svarer. En hån mod demokratiet, at hun fortæller om de større baggrunde, og hvorfor hun ikke var opstillet for Venstre, som hun tydeligvis har flirtet med gennem længere tid.
Hun afviser formandsposter med reelt ansvar og budget, men står nu med udsigt til at blive viceborgmester. En position, der giver indflydelse uden at levere resultater. Hendes partiskifte dagen efter valget var detonatoren for kaosset, og nu står hun som den, der ligner en politisk kupmager.
Det er svært ikke at se et personligt regnskab blive afviklet.
Man må forstå, der er mere bag kuppet – hvorfor stiller du så ikke op? Vi tænder gerne kameraet og lytter til dig, men grundlæggende, hvorfor valgte du at stille op for Socialdemokratiet? Tror du virkelig, at de mennesker der stemte på dig også sendte på en venstremand?
Næppe. Også Troels Lund må have røde øre. Stolthed over sin kommende borgmester kan han næppe have.
For i centrum af det hele står Venstres Anders Møllegård. Den kommende borgmester. Når man ser på de seneste fire år i byrådet, er det bemærkelsesværdigt, hvor få politiske initiativer, han selv har formuleret. Han har stemt for meget, men det har været andres projekter og andres dagsordener. Den eneste tydelige linje har været ønsket om at vælte Johannes Lundsfryd. Det er et mål, ikke en vision. Det er et opgør, ikke en retning for Middelfart. Og hans eget svar, da vi bad om kommentar, taler sit eget tydelige sprog: “Tal med Ulla.” Når en kommende borgmester sender alle kritiske spørgsmål videre til partihopperen, der skabte kaosset, er niveauet lagt.
Og hvor står resten af Venstres gruppe?
Det har må gøre ondt på Regitze Tilma, dette kan næppe være hendes DNA
De fem partier, der nu deler magten, deler ingen politisk filosofi. Ingen fælles retning. Ingen større ambition for Middelfart. Det eneste, de deler, er utilfredshed og hævn over den tidligere borgmester. Det er et flertal, der ikke er skabt af værdier, men af vrede. Ikke af visioner, men af alliancer i mørke bag nedrullede gardiner.
Det mest foruroligende er tavsheden. Ingen vil forklare partihoppet. Ingen vil forklare værdiskiftet. Ingen vil forklare, hvordan et flertal kan dannes 24 timer efter valget uden åbenhed, debat eller respekt for vælgernes mandat. Det er ikke politisk mod. Det er politisk vakuum. Og som historien viser, er politisk uro farligt. Det kan koste investeringer, udvikling og dynamik.
Midt i dette cirkus er der dog én stabil kraft tilbage. Kommunaldirektør Steen Vinderslev. Middelfart kan prise sig lykkelig for at have en erfaren og kompetent kommunaldirektør, der kan holde kommunen kørende, når Byrådet ikke selv formår det. Der bliver brug for ham nu.
Det altdominerende paradigme inden for psykiatrien er den biologiske psykiatri, der går ud på, at psykiske lidelser skyldes en fejl i individet, som kan udbedres med medicin.
Der er en kæmpe fejltagelse. Det store og stigende forbrug af psykofarmaka har ført til, at antallet af patienter i Storbritannien med væsentlige psykiske handicap er næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i forventet levealder mellem personer med alvorlige psykiske lidelser og befolkningen er fordoblet. Verdenssundhedsorganisationen og FN har derfor opfordret til radikale ændringer, med vægt på psykosociale interventioner.
I Danmark gør vi mere af det samme, hvilket øger problemerne, hvorimod der er et opbrud på vej internationalt. Jeg er medlem af Kritisk Psykiatrisk Netværk i Storbritannien, hvis medlemmer hovedsagelig er psykiatere fra hele verden.
Vi diskuterer flittigt, hvilken katastrofe den nuværende psykiatri er, og hvad vi skal sætte i stedet. Det er op ad bakke. Da psykiatriprofessor Joanna Moncrieff påviste, at der ikke er belæg for, at depression skyldes en kemisk ubalance i hjernen, blev hun udsat for horrible personangreb og pseudovidenskabelige argumenter fra toneangivende psykiatere.
Løgnen om den kemiske ubalance er helt central for at overbevise patienterne om, at de skal tage medicin, flertallet af dem ikke ønsker, i mange år, ofte endda livslangt. Hvorfor skulle de holde op, hvis de har en hjernefejl, som medicinen kan afhjælpe, lige som insulin ved diabetes, en allegori professor Poul Videbech fremførte ved et offentligt møde i Aarhus, hvor jeg diskuterede depression med ham.
I 2017 klagede jeg til redaktøren af Patienthåndbogen over, at professor Lars Kessing havde skrevet, at antidepressiv medicin ”modvirker den kemiske ubalance, som findes ved depression.” Jeg klagede også over, at Videbech havde skrevet, at symptomerne på depression ”skyldes kemiske forandringer i hjernen.”
Det fik jeg ikke noget ud af. Kessing og Videbech ændrede et par småting og introducerede nye misvisende påstande. De skrev nu, at antidepressiva stimulerer hjernen til at danne nye nerveceller. Hvis det er sandt, betyder det, at pillerne skader hjernen, iden den danner nye celler som reaktion på en hjerneskade. Løgnen om den kemiske ubalance fortsatte bare.
Sundhedsmyndighederne lyver også. I indlægssedlerne for antidepressiva i Storbritannien står der, at depression skyldes en kemisk ubalance. Da jeg bad dem om at rette denne fejl, fik jeg en sang fra de varme lande om, at man skam havde udarbejdet informationen i samarbejde med patienterne! En psykiater skrev til mig, at det var det største bullshit-svar, han nogensinde havde set. Det var fuldt af irrelevante og vildledende betragtninger. Jeg bad også Royal College of Psychiatrists om at hjælpe mig, men de gad ikke engang svare.
Da jeg sidst tjekkede det, i 2022, nævnte den hospitalsbaserede psykiatri i Region Midtjylland den kemiske ubalance i relation til skizofreni, depression, affektive lidelser og AHDH på sin hjemmeside.
Langt de fleste patienter har hørt om den kemiske ubalance, som nok er den værste af alle de løgne, psykiaterne benytter sig af for at opretholde deres speciale, som det er, til stor skade for patienterne. Der er så mange løgne om psykofarmakas velsignelser og manglende skadevirkninger, at jeg har skrevet en hel lærebog, ”Critical Psychiatry Textbook”, om, hvad der er forkert i de lærebøger, de medicinstudende benytter i Danmark, samt artiklen ”The Only Medical Specialty That Survives on Lies.”
En anden skadelig løgn, det er umuligt at få udryddet, er, at antidepressiva beskytter mod selvmord. Det hævdede både Videbech, børnepsykiater og professor Per Hove Thomsen, og psykiater Poul Erik Buchholtz, efter jeg i Jyllands-Posten (3/2 2018) havde beskrevet et selvmord hos en 19-årig mand, der højst sandsynligt skyldtes pillerne. Anders Beich, formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, mente, at den lange ventetid hos psykiatere kunne være katastrofal, fordi depression kan føre til selvmord. Det forholder sig lige omvendt. Lodtrækningsforsøgene har vist, at depressionspiller fordobler selvmord, og myndighederne advarer imod netop dette i indlægssedlerne.
En tredje løgn er, at antidepressiva og andre psykofarmaka er sikre. Det kan de umuligt være, når psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og kræft. En vigtig årsag er, at mange ældre mister balancen, når de får antidepressiva. Når man brækker hoften, dør omkring en femtedel inden for det næste år.
Jeg har lige udgivet artiklen, ”The Pandemic of Fake Psychiatric Diagnoses,” hvor især ADHD er i fokus. De diagnostiske kriterier er så vage og uspecifikke, at når jeg underviser og beder tilhørerne om at prøve testen for voksen-ADHD, slår det aldrig fejl, at mellem en fjerdedel og halvdelen tester positive.
Børne- og ungepsykiater Sami Timimi fra vores netværk har skrevet, at han er imponeret over den ekstraordinære evne, selv de hårdest ramte af de unge patienter, han ser, har til at genvinde funktionalitet og mening i deres liv. Hans råd til forældre med børn med problemer er, at de ikke skal gå med til at få deres børn vurderet for ADHD, autismespektrumforstyrrelse eller angst. Vi bør være i stand til at tale om, hvordan vi har det, uden at gå i panik og forestille os, at det, vi beskriver, kunne være begyndelsen på en psykisk lidelse.
Der er for tiden et væld af folk i aviser og i Aftenshowet, der fortæller om, hvordan deres ADHD-diagnose har hjulpet dem til at forstå, hvad der er galt med dem, og hvor meget medicinen hjælper dem. Men diagnosen kan ikke forklare noget som helst. Det er bare et navn for en subjektiv beskrivelse af symptomer og adfærd, mange af os har. Man kan derfor ikke “have” ADHD, selvom det er det, folk siger. Vi har allesammen et navn, men det forklarer jo heller ikke noget.
Lodtrækningsforsøgene viser, at de positive virkninger af ADHD-medicin er beskedne, og at medicinen er skadelig på langt sigt. Den hæmmer længdetilvæksten og fører ikke til, at folk begår mindre kriminalitet, undgår at blive stofmisbrugere, eller får en bedre uddannelse, hvilket psykiatere ofte hævder. Vi skal huske på, at ADHD-medicin er narkotika på recept, idet langt de fleste præparater indeholder amfetamin eller har effekter som amfetamin.
Bent Furman fra vores netværk har fortalt, at han engang underviste i en kommune i Sverige, hvor de stolt fortalte ham, at de havde haft succes med at ændre deres modus operandi i psykiatrien til en løsningsfokuseret og familieorienteret model. De havde foretaget en organisatorisk ændring, hvor chefen, der altid plejede at være læge, blev erstattet af en person uddannet i samfundsvidenskab og familieterapi.
Wow, tænkte han. Når lederne erstattes af psykologer, socialrådgivere eller familieterapeuter, der ikke har købt den fejlslagne medicinske model, vil tingene automatisk ændre sig.
Bent mindede om et gammelt ordsprog: “Spørg ikke en frisør, om du har brug for en klipning” (spørg ikke en psykiater, om du har brug for psykofarmaka).
Vi skal heller ikke spørge psykiaterne, hvad de selv synes, de har brug for, men patienterne, og sætte en ikke-læge i spidsen for alle psykiatriske institutioner. Det er uomgængeligt nødvendigt, hvis vi ønsker en bedre psykiatri.
Dokumentationen for ovenstående findes i gratis tilgængelige bøger og artikler, se min hjemmeside https://www.scientificfreedom.dk/.
Efter fire år i spidsen for Unge-, Voksen- og Seniorområdet i Fredericia Kommune skifter Mette Heidemann nu job. Hun tiltræder som direktør på Sygehus Lillebælt den 1. januar 2026, oplyser kommunen mandag formiddag.
Efter fire år i Fredericia Kommune skifter direktør Mette Heidemann nu til en topstilling i sundhedsvæsenet. Region Syddanmark oplyser i en pressemeddelelse mandag formiddag, at hun tiltræder som ny direktør på Sygehus Lillebælt fra 1. januar 2026.
Med hendes ansættelse udvides sygehusets direktion fra tre til fire direktører. Den nye ledelse kommer til at bestå af administrerende direktør Christian Sauvr, sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen, lægelig direktør Jane Stab Nielsen og nu også Mette Heidemann.
Region Syddanmark fremhæver, at den udvidede direktion skal styrke Sygehus Lillebælt i arbejdet med sundhedsreformens krav om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. »Jeg glæder mig over, at Mette Heidemann har sagt ja til at være direktør på Sygehus Lillebælt og til at bidrage til den store opgave med både at udvikle sygehuset og gøre det klar til at levere på sundhedsreformens centrale mål om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Mette kommer med bred ledelseserfaring og et solidt kendskab til det kommunale område og det tværsektorielle arbejde,« siger Regionsdirektør Jane Kraglund.
Mette Heidemann ser frem til skiftet og de nye opgaver i en mere regional kontekst: »Jeg glæder mig til sammen med den øvrige direktion at trække i arbejdstøjet og bidrage til, at det lykkes Sygehus Lillebælt at levere på sundhedsreformens helt centrale mål om mere nær sundhed til borgerne. Jeg har i Fredericia arbejdet med nære sundheds- og velfærdsindsatser for kommunens borgere. Nu gælder det gode og nære sundhedstilbud i hele Sygehus Lillebælts område.«
I Fredericia Kommune forlader Mette Heidemann stillingen som direktør for Unge, Voksen og Senior – en rolle hun også har varetaget som en del af den øverste direktion. Her siger hun farvel med ordene:
»Jeg har haft fire spændende og travle år i Fredericia, som jeg har lært at kende som en kommune med masser af dygtige og engagerede medarbejdere og ledere. Fredericia har masser af potentiale for at skabe god velfærd for og sammen med kommunens borgere.«
Kommunaldirektør Thomas Jaap ærgrer sig over at miste en direktør, men roser hende for samarbejdet: »Jeg har fuld forståelse for hendes ønske om at ville noget andet og spændende. Mette har set en mulighed, og det er ikke et fravalg af Fredericia Kommune, men et tilvalg af noget andet.« Fredericia Kommune iværksætter nu processen for at finde hendes afløser.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu officielt godkendt fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Dermed er vejen banet for, at Nordfyns Banks aktiver og passiver overdrages til Middelfart Sparekasse, som bliver det fortsættende pengeinstitut.
Godkendelsen sker efter styrelsens forenklede procedure, hvilket betyder, at vurderingen bygger på parternes oplysninger, styrelsens egen markedsviden – og det faktum, at ingen har indsendt indsigelser mod fusionen.
Kontorchef for fusionsenheden, Ann Sofie Vrang, udtaler:
»Vi har godkendt, at Middelfart Sparekasse fusionerer med Nordfyns Bank. Vi har ikke modtaget indsigelser mod fusionen og har heller ikke selv haft konkurrencemæssige betænkeligheder ved den. Derfor kunne den godkendes efter vores forenklede procedure, som giver mulighed for at få godkendt en fusion efter en kort og effektiv proces.«
En ny fynsk finansiel enhed
Godkendelsen betyder, at Nordfyns Bank ophører som selvstændigt pengeinstitut og bliver en del af Middelfart Sparekasse. Den nye, samlede sparekasse får dermed en markant styrket tilstedeværelse – særligt på Fyn.
Styrelsen godkendte allerede i juli 2025 en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank, men den fusion blev aldrig gennemført. I stedet indgik Nordfyns Bank sidenhen aftale med Middelfart Sparekasse, hvilket nu er endeligt godkendt.
Fakta om de to pengeinstitutter
Middelfart Sparekasse
Nordfyns Bank
Med fusionen skabes et endnu større regionalt pengeinstitut med solid kundebase og stærk lokal forankring på tværs af landsdelene.
Det første man bemærker er stilheden. Ikke den tavshed, der opstår af mangel på lyd, men den der ligger som en hud over ting, der bærer en anden tids temperatur. Sådan er det ofte med Ole Videbæks værker. Skikkelser af ler, der ikke forsøger at være perfekte mennesker, men som i stedet insisterer på det halvt færdige, det ru, det sårbare. Som om de endnu ikke har besluttet sig for, om de vil træde frem i lys eller blive stående i skygge.
CLAY Keramikmuseum har åbnet udstillingen »Ler til sidst«. Det er det netop denne tvetydighed, publikum inviteres helt tæt på: menneskets væsen hæftet på et materiale, der i sig selv rummer både jordens tyngde og dødens opløsning.
Videbæk arbejder hurtigt, næsten som om han forsøger at fange kroppen, før den forsvinder. Skulpturerne står med mærkerne fra hans hænder synlige, som små ar i overfladen. De er »til tider ru og ufuldkomne, men altid båret af en stille intensitet«, som udstillingen beskriver det. Og det passer. Det er netop i den skrøbelighed, man mærker hans blik for forgængeligheden som et vilkår, ikke en tragedie.
Videbæk er uddannet arkitekt, og hans værker afslører det med det samme. Her er en naturlig fornemmelse for rum, for tyngde, for noget monumentalt, som aldrig bliver tungt. Hans skulpturer balancerer mellem det kropslige og det arkitektoniske – mellem noget urgammelt og noget nutidigt.
Inspirationen kommer fra oldtidens Egypten, bronzealderen, og det vestjyske landskab, hvor han bor og arbejder. Det er landskaber, der i årtusinder har båret spor af menneskekroppe, som for længst er blevet til støv. Hans værker taler ind i den samme tidsløshed: hvor liv og død og ler er forbundet i en cirkel, der ikke kan brydes.
Udstillingen rummer også en reol fyldt med hans skitsearbejder – genskabt, som den står i hans atelier i Ribe. Det er som at træde ind i kunstnerens eget værksted, hvor leret ligger i bunker som hukommelse, og hvor figurerne står og kigger efter én, som om de spørger, om man har tid til at lytte.
I oktober 2025 blev Videbæks bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine indviet. Et minde over de dansksindede sønderjyder, der faldt som tyske soldater i Første Verdenskrig. Relieffet glider ind i hans øvrige praksis uden at miste sin egen vægt: en forening af historie og nærvær, som om fortiden kun er et tyndt lag støv over nutiden.
Det er et værk, der ikke forsøger at råbe, men som insisterer på at være til stede. Og måske er det netop den måde, hans skulpturer arbejder på: De skubber ikke publikum væk. De beder én om at stoppe op. At trække vejret.
Til udstillingen har Ole Videbæk skrevet en poetisk tekst, hvor han formulerer det sådan her:
»Før ler vidste af, at det var ler, lå det fast i klippens krop.«
Sætningen bliver som en nøgle til hele udstillingen. Den beskriver hans kunstneriske metode: dialogen med naturens materialer, med lagene af tid, med det, vi bliver formet af uden at kunne se det.
I »Ler til sidst« bliver denne dialog synlig. Ikke kun i skulpturerne og reliefferne, men i den måde materialet står i rummet på. Ler, der en dag måske smuldrer. Former, der kunne være skabt i går eller for tusind år siden.
Der ligger en ydmyghed i hans værker – og samtidig en rolig styrke. En fornemmelse af, at selv om alt forgår, så kan noget alligevel fastholdes i et øjebliks tid.
Når man forlader udstillingen, hænger tanken ved som et ekko: At vi alle, før vi vidste det, kom af det samme stof. Og at vi alle vender tilbage til det.
Udstillingen kan opleves fra 22. november 2025 til 3. maj 2026.
