Gudmundsson: Det bedste forsvar vi har haft i min tid

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK vandt 33-28 på udebane mod Nordsjælland. Undervejs var holdet foran med 11 mål, og undervejs i opgøret spillede holdet noget af det bedste forsvarsspil, som de har haft under Gudmundur Gudmundsson, mener den islandske træner.

Føringen for FHK nåede op på 32-21 med ti minutters tid tilbage. I den sidste del af kampen scorede FHK kun et mål og lukkede tilsvarende syv mål ind. Derfor viser slutresultatet ikke det reelle billede af klasseforskellen mellem Nordsjælland og FHK.

– Når man kommer foran med 11 mål, så sker det. Vi skiftede ud og fik andre spillere ind. Så er det sådan, at man bare vil have kampen overstået og undgå skader, og så sker det, men jeg vil hellere fokusere på den øvrige del af kampen. Vores forsvar var godt, og i anden halvleg spillede vi noget af det bedste forsvar, jeg har set dette hold gøre. Vi lavede 15 mål på kontra, og det er et af vores mål at lave mange mål på kontra. En anden målsætning er at spille bedre på udebane, og det har vi gjort godt i denne sæson. Forsvaret var godt, og Thorsten gjorde det godt i anden halvleg, siger Gudmundur Gudmundsson.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Fra starten, da Gudmundsson kom til FHK, kunne man se, hvad han ville. Han ønskede et aggressivt forsvar, og det volder alle hold i ligaen problemer.

– Jeg har arbejdet med dette forsvar, siden jeg kom og har udviklet det. Vi er blevet bedre til det i hver eneste kamp, og det er noget, vi vægter højt. Vi vil hjælpe vores målmænd, så de ikke får svære skud mod sig, og så skal vi have kontra. I angrebet skal vi forbedre os, og i dag spillede vi ikke syv mod seks, da det ikke var nødvendigt, forklarer Gudmundsson.

adp-as.dk

I kampen var Thorsten Fries en af de helt store spillere. Han afløste i første halvleg Sebastian Frandsen, der kun noterede sig for en redning på otte skud.

– Thorsten fik tre redninger på seks skud i begyndelsen af anden halvleg, og så kom han i gang. Det er sådan, at man skal forstå, Thorsten har været ude i næsten to måneder, og det var vigtigt at give ham tid på banen. Han havde gode redninger, siger Gudmundsson.

Rent sportsligt har FHK ikke mærket fraværet af Fries. Til gengæld mener Gudmundur Gudmundsson, det har betydning alligevel, at Fries er tilbage, selvom Frandsen har stået på et højt niveau.

– Det betyder meget for os, også for Frandsen, der har en makker, som kan støtte ham, hvis det ikke går godt. Vi er glade for, at Thorsten er tilbage, slutter Gudmundur Gudmundsson.

Martin Skriver kunne ikke slippe Fredericia og musicals

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Martin Skriver elsker alt ved musicals og Fredericia. Begge dele er musik og magi i hans øre. AHA Creations, som han selv står i spidsen for som kunstnerisk direktør er nu med til at bringe store musicals til Fredericia Musicalteater. Samtidig sikres økonomien for de store produktioner ved det sikkerhedsnet, som Anders Østergaard spinder ud over produktionerne.

Martin Skriver har arbejdet 14 år i musicalbranchen. Han er uddannet fra musicalakademiet Fredericia. Hans chef, Monjasa-grundlægger Anders Østergaard, var bestyrelsesformand for teateret i fem gode år. Deres fælles passion for musicals danner rammen for et strategisk stærkt setup med det nye Fredericia Musicalteater. Forud er gået et målrettet forarbejde.

– Da teateret gik konkurs under corona, var vi nogle mennesker, der begyndte at tale sammen. Vi sad jo alle derhjemme. Vi ringede sammen og talte om, hvordan vi kunne få dette her op at stå igen, for det skal vi. Dette kraftcenter af musical-knowhow, som jeg plejer at sige, er specialiseret på grund af den viden, som vi har inden for genren, takket være de 23 år musicalakademiet har eksisteret i denne by, og den opmærksomhed byen har givet den, så vi kunne skabe noget unikt, fortæller Skriver og uddyber:

– Det er også det, der har gjort, at vi kunne sælge fem gange så mange billetter til musicals som vi nogensinde har gjort, fordi vi virkelig har specialiseret os i denne genre. Det var bare ærgerligt, at det skulle gå tabt. Derfor startede talte vi rigtig meget sammen. Det blev mere og mere konkret, indtil vi endte med at destillere det ned til, hvad der gik godt, og hvad der ikke gik så godt. Kunne vi forbedre det, der gik godt, det vil sige økosystemet, samarbejdet med skolen, internationale organisationer og det kunstneriske niveau, og kunne vi så adressere det, der gik mindre godt, så havde vi en mulighed for at skabe noget igen.

Økonomien spiller en central rolle. Det er Martin Skriver 100 procent bevidst om. Derfor har det også været vigtigt, at man kunne få ro på den front.

– Det værste er, når byen skal opleve en usikkerhed omkring, om det nu går godt, og hvem der så skal betale, om det er kommunen, der skal betale regningen. Der er vi så gået ind og har lavet en underskudsgaranti, sådan at vi kan spille ‘Wicked’, og ligegyldigt hvordan det går – nu går det selvfølgelig godt, indskyder Skriver og banker i bordet, inden han fortsætter: – Hvis vi nu skulle være så uheldige, at det gik galt, så går det ikke ud over byen, og teateret kan stadig spille videre næste år, siger han.

Musicalen Wicked er “bare” starten. Der venter meget mere, også selvproduktioner på højt niveau. Men Wicked er i sig selv også en stor drøm, der går i opfyldelse.

– Det er faktisk sådan, at der er mangel på titler. Der mangler simpelthen forestillinger, fordi der er så mange, der producerer musicals, og indtil videre er der kun et begrænset antal tilgængelige. Nogle forestillinger er dem, man drømmer om, og nogle er dem, man ved, man kan få – de, hvor man bare ringer op og får rettighederne. Vi starter selvfølgelig med drømmene, og denne forestilling var øverst på listen. Heldigvis har vi nogle virkelig dygtige medarbejdere i teateret med gode internationale relationer i branchen, som faktisk kender Stephen Schwartz personligt. Så kort fortalt, vi ringede til ham, siger Skriver.

Der er gået et stort arbejde forud for Wicked-lanceringen i Fredericia, fordi det tager tid at få rettighederne til de store opsætninger.

– Det involverede advokater og tog faktisk flere år, før vi endelig fik rettighederne. Det er også grunden til, at AHA Creations de seneste par år har fokuseret på at udvikle nye forestillinger. Der er simpelthen ikke nok forestillinger på markedet. Derfor skaber vi vores egne, ligesom Seebach og Shu-Bi-Dua forestillingerne, helt fra bunden. På den måde sikrer vi os førsteretten til at opføre dem, forklarer Martin, der nu ser frem til at se Wicked blive bragt til live på scenen i Fredericia, som han kender så godt.

– Vi kommer lige fra et møde, hvor scenografen og instruktøren har præsenteret deres vision for scenografien. De viste os nogle imponerende 3D-tegninger på en skærm, hvor vi kunne placere os i salen og se, hvordan scenografien vil tage sig ud. De overvejelser, vi gør os i valget af scenografi og instruktør, afspejler sig direkte i forestillingens udtryk. Vi har en ambition om at inkorporere ‘det bedste ved at være dansk’ i denne forestilling.

Forestillingen skal også opføres i København, når Tivoli danner rammerne for den eventyrlige opsætning fra Fredericia.

– Teatret modtager statsligt tilskud under paragraf 5, hvilket forpligter det til at være et tilbud for hele landet, hvilket betyder, at teatret skal optræde uden for Fredericias bygrænser. Med afsæt i AHA Creations’ oprindelse fokuserer vi på at forbedre det, der ikke fungerer, samtidig med at vi fastholder det, der virker. Vi glæder os til at se forestillingen i Tivoli også. Det er stort, siger han og fortsætter:

– Generelt er samarbejde nøgleordet her. En af hovedårsagerne til, at Fredericia Teater voksede sig stort, var netop, at vi spillede andre steder i Danmark. Der er praktiske overvejelser, fordi man ikke kan få alle til at komme til Fredericia. Så mærket ‘Fredericia Teater’ voksede enormt, da vi spillede i København. Det, der gik galt sidst, var, at vi lejede os ind, men denne gang er Tivoli med i en co-produktion. De betaler en stor del af omkostningerne, hvilket minimerer den økonomiske risiko. På teatret har vi nu fået frihed til at træffe kunstneriske beslutninger, så vi gør det, vi er bedst til, og Tivoli er gode til at sælge en masse billetter, især i efterårsferien og til Halloween.

Har I planer om at spille mere i Tivoli?

– Det er bestemt ikke utænkeligt. De er meget interesseret i at have kvalitetsindhold på scenen, hvilket Fredericia Musicalteater kan levere, så det er absolut en mulighed, fortæller Martin Skriver.

Både teater og AHA Creations har også haft travlt siden samarbejdet mellem parterne blev præsenteret, og endnu mere travlt, da musicalen Wicked blev offentliggjort i Fredericia.

– Vi aldrig har fået så mange auditiontilmeldinger som denne gang. Der er virkelig mange skuespillere fra branchen, der ønsker at være med. Men vi har begrænsede pladser, og der er flere hundrede, der gerne vil have disse pladser. Det giver virkelig genlyd.

Martin Skriver, AHA Creations

Martin Skriver håber også, at man allerede om få år er klar til at producere nye musicals igen.

En egenproduktion er forhåbentlig ikke så langt ude i fremtiden. Jeg tøver, fordi der er mange faktorer, og rigtig mange jurister, der er involveret. Når jurister er involveret, kan man ikke vide, hvor hurtigt det kan gå. Det kan gå både meget hurtigt og meget langsomt, fortæller Skriver.

Er det noget a la Seebach?

– Ja, det er i den kategori. Jeg kan ikke sige så meget, men jeg kan love, at det bliver godt. Der er heldigvis nogen, der har bevist, at det kan lade sig gøre. Vi tager det, der bliver godt. Vi har været mange mennesker, der har været allieret i mange år, og har en bog med alle de gode ting og en anden med de dårlige. Vi husker på begge ting. Vi har lært meget af fortiden. Musicalakademiet har kun eksisteret i 23 år, og vi har fået rigtig meget musical know-how i landet. Dansk teater fejrede 300 års jubilæum sidste år, så vi er lidt bagud, men det bliver godt, når vi sætter egne musicals op igen, det er jeg ikke i tvivl om, fortæller Skriver.

Det nye samarbejde har også fjernet en del skepsis. Skepsis som lå som en dyne over teatret i byen.

– Jeg har fornemmet skepsis og et ‘lad os nu se, hvad der sker’, men efter ‘Wicked’ oplever jeg mere glæde og spænding. Folk ser frem til, at Fredericia Musicalteater igen leverer kvalitet. Når folk bruger mange penge på en billet, får passet deres børn og skal ud at spise, har vi en forpligtelse til at give dem en god aften.

Det var også på hjemmefronten, at Martin Skriver blev mindet om, at han skulle kaste sig ud i musicaluniverset igen.

Jeg er gift med en skuespillerinde, som jeg gik i klasse med på musicalakademiet. Hun mindede mig om, at jeg engang sagde til hende på skolen, at hvis ikke folk som os, der går her, skal tage de tunge beslutninger, hvem skal så? Så jeg synes, det er fedt at bruge alt det, jeg har lært i 14 år, og arbejde videre med det, folk har givet mig, siger Skriver.

Martin Skriver vender selv retur til fæstningsbyen Fredericia sammen med sin hustru til foråret, og det glæder han sig til. Direkte adspurgt om, han selv savner at stå på scenen er svaret dog meget klart:

– Jeg savner det faktisk ikke endnu. Jeg har været så heldig at få lov til at prøve alt det, jeg drømte om som teenager. Men på et tidspunkt blev det bare det samme, og jeg kunne ikke rigtig mærke noget mere. Det blev rutine at gå på scenen. Jeg har altid været nysgerrig på sidefunktionerne. Jeg har skrevet musik til Melodi Grand Prix og været en del af produktionsapparatet i mange år, så for mig er det en glæde, at det sker nu. Min kone og jeg flytter tilbage til Fredericia til foråret, når min datter er færdig med vuggestuen, så det glæder vi os til, slutter Martin Skriver.

Ny analyse: Bankerne tjener rekordmeget på virksomhederne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Den historisk høje rentemarginal koster danske virksomheder 7 mia. kr. mere om året sammenlignet med gennemsnittet over de seneste år. Samtidigt er gebyrerne steget markant mere end den almindelige prisudvikling. Bankernes priser og produkter er svære at gennemskue, og det hæmmer sandsynligvis konkurrencen, mener SMVdanmark.

Bankerne har lagt et effektivt dræn ind i de danske virksomheder. For rentemarginalen er historisk høj, og gebyrerne slår også rekord.

Penge man har stående i banken giver en rente til én selv. Penge man skylder i banken giver en rente til banken som betaling. Forskellen på de to rentesatser kaldes rentemarginalen.

Den rekordhøje rentemarginal skyldes, at udlånsrenten har haft vokseværk siden midten af 2022, mens indlånsrenten til gengæld kun langsomt er kravlet i vejret. At udlånsrenten er spurtet fra indlånsrenten betyder, at virksomhederne samlet set betaler 7 mia. kr. mere i renter om året, end de i gennemsnit har gjort de seneste knap to år.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, er bekymret for, om bankernes tunge fod på rentespeederen, når det kun gælder den rente, de selv får, er tegn på manglende konkurrence.

– Bankerne laver en omvendt Robin Hood, hvor de med høje udlånsrenter hiver penge op af lommen på mindre erhvervsdrivende for at polstre deres egne kasser. Og at det sker over en bred kam, tyder på, at banksektoren ikke konkurrerer nok om kunderne, siger han.

Markedet er ugennemskueligt

I gennemsnit tager bankerne ca. 5,8 pct. i rente, når de låner ud til virksomheder, mens de kun giver ca. 2,1 pct. i rente for de penge, virksomheder sætter ind i banken. Det giver en rentemarginal på 3,7 pct., hvilket er rekord. Dertil kommer, at bankernes gebyrer er steget langt kraftigere end den almindelige prisudvikling. Siden 2015 er gebyrerne steget med 40 pct., mens inflationen er steget med 16 pct.

Tilbage i 2018, da gebyrerne begyndte at stige voldsomt, forklarede bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, det med, at renterne og rentemarginalen var meget lav, og bankerne derfor måtte tjene deres penge på andre ting og derfor hævede gebyrerne.

– Det lyder jo logisk, men så venter jeg i spænding på, at bankerne lige om lidt sætter deres gebyrer ned, nu hvor rentemarginalen sætter rekord, siger Kasper Munk Rasmussen.

Han opfordrer til, at virksomhederne bliver mere bevidste om, at de skal udfordre deres bank, og være villig til at skifte, hvis de kan få bedre vilkår et andet sted.

– Men der mangler gennemsigtighed på markedet. Når jeg går ned i supermarkedet og ser på fx de mange forskellige typer æg, så kan jeg præcist se, hvad jeg får, og hvor meget det koster. Sådan er det ikke for bankprodukter. Vi mangler en oversigt, som fx Finanstilsynet kunne stå for, der angav, hvad man som kunde skulle betale i de enkelte banker, siger Kasper Munk Rasmussen.

Rentemarginalen på 3,7 pct. gælder kun for virksomheder, der er oprettet som APS eller A/S. For personligt ejede virksomheder er den endnu større, nemlig 5,5 pct. For husholdninger er den 4,7 pct.

Erhvervsministeren kalder forsikringsbranchen til møde efter lang svartid til stormflodsramte

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Blot halvdelen af de danskere, der blev ramt af skader ved stormfloden i oktober, havde hørt fra deres forsikringsselskab et døgn efter anmeldelsen. Derfor inviterer erhvervsminister Morten Bødskov nu branchen til en drøftelse.

Da den historisk voldsomme stormflod ramte Danmark i oktober, fik tusindvis af danskere ødelagt deres huse og sommerhuse.

De danske forsikringsselskaber er bindeled mellem de ramte borgere og Stormflodsordningen, som udbetaler erstatningen. En ny opgørelse viser, at blot 54 procent af de ramte havde hørt fra deres forsikringsselskab et døgn efter, de havde anmeldt en stormflodsskade, selvom der er fælles forståelse om, at det som udgangspunkt skulle være inden for et døgn.

På den baggrund har erhvervsminister Morten Bødskov inviteret brancheorganisationen Forsikring og Pension til møde for at gøre status over arbejdet med at hjælpe de stormflodsramte danskere.

– Det vigtigste for mig er, at de danske forsikringskunder får en ordentlig og tryg behandling. Det handler om først om fremmest om svartid og så er det vigtigt, at selskaberne gør deres kunder opmærksomme på de muligheder, der er, som fx genhusning. For det er en voldsom oplevelse af få sit hjem oversvømmet. Derfor er det ikke godt nok, at så mange danskere har skulle vente lang tid på at få svar fra deres forsikringsselskab. Jeg opfordrede allerede dagen efter stormfloden selskaberne til at sætte alle kræfter ind på at hjælpe de ramte danskere. Nu har jeg inviteret branchen ind, så de kan komme med en forklaring på, hvordan og hvor hurtigt de har taget hånd om deres kunders behov, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Bag tallene i undersøgelsen ligger besvarelser fra forsikringsselskaber, som tilsammen har modtaget 2.600 anmeldelser om skader fra stormfloden. Heraf er der i 1.401 sager rettet henvendelse til den berørte borger inden for det første døgn.

Julemagi på Fredericia Musicalteater

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Sarah Bossen, Fredericia Musicalteater

Fredag var der premiere på dette års udgave af “Jul på teatret” på Fredericia Musicalteater, og det blev en aften fyldt med en masse julemagi fra de dygtige kunstnere.

Fredag aften blev en særlig begivenhed med premieren på “Jul på teatret”, hvor et stjernespækket ensemble af musicalperformere tog scenen med storm. De kendte kunstnere Søren Bech-Madsen, Maria Skuladottir, Mads Æbeløe og Cecilie Thiim leverede en to timer lang betagende optræden, der indeholdt en velfortjent pause. Denne musikalske forestilling blev understøttet af et dygtigt orkester, med Thomas Møller, der brillerede på klaver, Søren Østergaard, der mestrede basguitar, og Frederik Larsen, der satte rytmen på trommer. Denne ensemble af talentfulde musikere og sangere skabte en uforglemmelig aften, hvor hver note og melodi var et vidnesbyrd om deres fælles passion og ekspertise.

Foto: Sarah Bossen, Fredericia Musicalteater

De syv kunstnere skabte en harmonisk symfoni, som fyldte Lille Sal i Fredericia Musicalteater med en sød musikalsk oplevelse. Deres optræden fik publikum til at forlade teatret med glædesstrålende smil, idet de trådte ud i Fredericias festligt oplyste gader. Disse gader summede ekstraordinært den aften, idet de forblev åbne sent ind i natten for at fejre ‘Open by Night’ i anledning af Black Friday. Dette skabte en unik atmosfære, hvor julestemningen og den livlige bypuls smeltede sammen, og blev et mindeværdigt øjeblik for alle tilstedeværende.

Foto: Sarah Bossen, Fredericia Musicalteater

Aftenens fortryllende oplevelse på Fredericia Musicalteater begyndte med en charmerende velkomst fra Maria Skuladottir, der satte scenen for det, der skulle blive en uforglemmelig aften. Showet var en udfoldelse af sang og musik, men der var også rigelig plads til humor og skæg. Det var klart at mærke, at Søren, Maria, Mads og Cecilie er erfarne musicalperformere, da de med lethed og elegance integrerede elementer af musicaloptræden i flere af deres numre. Et særligt øjeblik, der fremkaldte hjertevarme smil og latter blandt publikum, var da Cecilie Thiim gav sit livlige og sjove indslag med sangen “Gå glad i bad” fra den kendte Pyrus-julekalender. Denne kombination af sang, skuespil og humor gjorde aftenen til en unik og mindeværdig oplevelse for alle.

Som Søren Bech-Madsen klogt påpegede, ville en ægte julekoncert ikke være komplet uden fællessang. Dette blev virkeliggjort, da tiden kom til at synge “Risengrødssangen”, et traditionelt julenummer, som havde været generøst udleveret til publikum ved indgangen til salen. Med tonerne af denne elskede sang i luften og tankerne fyldt med glæden ved risengrød, var det det perfekte tidspunkt at holde en pause. Denne øjeblikkelige kombination af fællessang og juletraditioner bidrog til at skabe en dyb følelse af fællesskab og højtidelig stemning blandt alle tilstedeværende.

Pausen benyttede Mads Æbeløe lejligheden til at forvandle sig til julemanden, en overraskelse, der ventede på publikum. Han trådte ikke direkte op på scenen, men i stedet gjorde han en spektakulær entré fra døren i teatrets foyer, lige som publikum havde fundet deres pladser igen. Mens han sang “Nu det jul på Muligvisvej”, vandrede han rundt blandt tilskuerne, hvilket tilførte et personligt og festligt touch til aftenen. Denne uventede optræden bragte en ekstra dimension af julemagi og glæde til hele oplevelsen.

Foto: Sarah Bossen, Fredericia Musicalteater

I anden halvdel af forestillingen stod Søren Bech Madsen over for en munter afsløring. Selvom det oprindeligt var blevet lovet, at alle sange ville være på dansk, viste det sig ikke at være tilfældet for hele forestillingen. Med et glimt i øjet og et skævt smil proklamerede han, at der ville komme en udtagelse, as you ser i denne tekst, hvilket indledte et segment dedikeret til den populære “The Julekalender”. Dette unikke indslag, som var præget af seriens karakteristiske vrøvle-English, udløste bølger af smil og latter blandt publikum. Denne humoristiske tilgang til sprog og kultur bragte et legende og lystigt element til showet, hvilket igen understregede den skæve charme og underholdningsværdi, der er kendetegnende for dansk juletradition.

Aftenen nåede sin smukke afslutning med den hjertevarmende fremførelse af “Når du ser et stjerneskud”. Dette klassiske og elskede stykke satte en perfekt tone for afslutningen på et eventyrligt show. Efter denne følelsesladede afslutning, trådte publikum ud i Fredericias gader, hvor den juleoplyste himmel strålede ned og spejlede stemningen fra teatret. Dette øjeblik, hvor de forlod teatret under stjernernes skær, var en påmindelse om julens magi og de minder, som var blevet skabt denne mindeværdige aften.

H.M. Dronningen fejrer jul med familien på Marselisborg Slot

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hendes Majestæt Dronningen vil tage ophold på Marselisborg Slot fra den 20. december, hvor hun vil tilbringe højtiden i selskab med sin nærmeste familie. Juleaften bliver en særlig begivenhed, idet Dronningen fejrer den med Kronprinsfamilien samt Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres to børn.

H.E. Greve Felix vil slutte sig til den kongelige families julefestiviteter den 25. december. I modsætning hertil vil H.E. Greve Nikolai tilbringe julen i udlandet, væk fra den kongelige residens.

Under Dronningens ophold i Aarhus vil Marselisborg Slot være centrum for en række ceremonielle begivenheder. En af de mest iøjnefaldende vil være vagtskiftet ved Den Kongelige Livgarde, som finder sted hver dag kl. 12.00.

Dronningens ophold på Marselisborg Slot er en årlig tradition, som markerer en tid for familie og højtidelighed. Denne jul bliver ingen undtagelse, og den royale familie ser frem til at fejre højtiden sammen i slotets historiske og festlige rammer.

Nye tal: Flere end 385.000 lever med og efter kræft

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Jesper Fisker - administrerende direkt¿r Kr¾ftens Bek¾mpelse I anledningen af hans 60 Œrs f¿dselsdag.

På 10 år er antallet af danskere, der lever med eller efter kræft, steget med knap 50 pct., viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Sidste år blev der herhjemme registreret 47.514 nye kræfttilfælde, hvilket er det højeste antal nogensinde og en stigning på 0,8 pct. i forhold til året før.

Det viser Sundhedsdatastyrelsens rapport ‘Nye kræfttilfælde i Danmark 2022’, som netop er udkommet, og som bygger på tal fra Cancerregistret.

Antallet svarer til, at der hver eneste time i døgnet er fem mennesker, som får en kræftdiagnose i Danmark.

Ifølge de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen var der ved udgangen af 2022 i alt 385.341 mennesker, som levede med kræft eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose. Det er næsten 50 pct. flere end for 10 år siden.

Bedre opsporing og behandling
Udviklingen kan især forklares med, at befolkningen bliver ældre, og at sundhedsvæsenet hele tiden bliver bedre til at opdage og behandle kræft. Det forklarer Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.

– Kræft er i overvejende grad noget, der rammer ældre, så når der kommer flere af dem i samfundet, vil der også komme flere kræfttilfælde.

– Stigningen skyldes også, at screening og diagnostik er blevet bedre og mere præcis. Vi fanger folk tidligere og giver dem større chance for at blive kræftfri. Både strålebehandlingen og den medicinske behandling er ligeledes blevet bedre, hvilket helbreder flere patienter, men også betyder, at dem, der har sygdommen, kan leve længere med den, siger han.

Vigtigt at værne om patientrettigheder
Også kræftpakkerne og reglerne om maksimale ventetider er medvirkende til, at flere i dag overlever kræft. Det er vigtigt at huske på i den aktuelle diskussion om at justere på kræftpatienters rettigheder, mener Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker.

– For blot et par årtier siden sejlede kræftområdet. Patienter døde, mens de stod på venteliste. Takket være bedre behandling og fordi behandlingen blev sat i system med bl.a. kræftpakkerne, er vi et helt andet sted i dag. Det er værd at huske på i den aktuelle diskussion.

– Det er vigtigt for os at værne om kræftpatienternes rettigheder, siger han og understreger, at Kræftens Bekæmpelse, der løbende bakker op justeringer af kræftpakkerne, forsat meget gerne være med til at se på, om noget kan gøres på en klogere måde til gavn for patienter og sundhedsvæsnet, siger han.

Flere kvinder lever med kræft
Ifølge de nye tal fik flere mænd end kvinder kræft sidste år. Der blev diagnosticeret 24.572 nye kræfttilfælde blandt mænd og 22.942 blandt kvinder. Men selvom antallet af nye kræfttilfælde er højest blandt mænd, lever flere kvinder end mænd med en kræftdiagnose.

– En forklaring på kønsforskellen kan være, at kvinder generelt lever længere end mænd, og at kvinderne har en højere overlevelse efter diagnosen inden for en del kræftformer. Kræftmønstrene for de to køn er forskellige, blandt andet har brystkræft en bedre prognose end for blot 10 år siden forklarer Niels Kroman.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. I 2022 levede 77.242 enten med eller efter sygdommen. Blandt mændene er prostatakræft den hyppigste kræftform, og i 2022 levede 48.801 mænd enten med eller efter sygdommen.

Sjaskvåd rekord: Biler skal trækkes fri af mudder

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Rekordstore mængder regn i oktober og november har givet SOS Dansk Autohjælp travlhed med at hjælpe uheldige bilister med at komme fri af mudder.

Vejrudsigten indbyder til deja-vu med gentagne forudsigelser om regn, regnbyger, udbredt regn og risiko for skybrud. 2023 er godt på vej til at blive det vådeste år nogensinde i dansk vejrhistorie, og det afspejler sig i statistikken over, hvad danskerne har brug for vejhjælp til: Antallet af fritrækninger er strøget til vejrs.

I perioden 15. oktober til 15. november har SOS Dansk Autohjælp været ude og hjælpe med at trække biler fri af mudder 1.341 gange. I samme periode sidste år var tallet 758. Der er altså tale om en stigning på 77 procent.

– Det er fast arbejde, konstaterer vagtchef Anette Bjørn Juncher fra SOS Dansk Autohjælp.

Det våde efterår har gjort al kørsel på grusveje, markveje og skovstier til risikabel adfærd.

– Lige så snart man forlader de asfalterede veje, er der risiko for at køre fast, siger Anette Bjørn Juncher, der også maner til forsigtighed ved overhalinger på smalle landeveje, hvor der er risiko for at komme for langt ud i den bløde rabat.

Vær opmærksom på skovturen
Men det er ikke kun under kørsel, at bilister skal være opmærksomme på underlaget. SOS Dansk Autohjælp advarer mod at parkere bilen på græs, grus og i grøftekanter.

Mange danskere har en tradition for at køre en tur i skoven og samle mos og kogler til juledekorationer. SOS Dansk Autohjælp opfordrer til, at man tænker over, hvor man kører og stiller bilen fra sig, hvis man vil undgå at en hyggelig juleudflugt ender med behov for vejhjælp.

Her er SOS Dansk Autohjælps bedste råd til at undgå at køre fast:

– Vær opmærksom på, hvor du parkerer. Grus og jord kan være blødt og vådt
– Vær forsigtig ved overhalinger på smalle veje
– Tag dig i agt for grusveje, markveje og skovstier

Ni ud af 10 vil forebygge overvægt

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Ny rapport viser, at størstedelen af danskerne ønsker at forebygge overvægt – særligt med fokus på de yngre generationer.

Knap ni ud af 10 danskere er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt at forebygge overvægt. Det viser en ny rapport om danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed, som Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Nationalt Center for Overvægt står bag.

Overvægt øger risikoen for en række sygdomme, som diabetes, muskelskeletlidelser, hjertekarsygdomme og flere former for kræft. Det er derfor positivt, at danskerne synes, at det er vigtigt at forebygge overvægt – også gennem lovgivning, mener organisationerne bag rapporten.

Rapporten viser f.eks., at omkring to ud af tre danskere mener, at der bør lovgives om en begrænsning af reklamer for mad- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, sukker eller salt, som er målrettet børn og unge under 18 år.

Fokus på børn og unge
Tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at fysisk aktivitet i højere grad indgår som en del af skoledagen med henblik på at fremme sundheden. Knap to ud af tre mener, at der gennem lovgivning bør tilbydes sund og gratis mad i daginstitutioner og i folkeskolen.

– Overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet betragteligt. Derfor er det glædeligt, at danskerne viser stor støtte og opbakning til strukturelle tiltag, der beskytter børn og unge, siger Natasha Selberg, chefkonsulent i Hjerteforeningen.

Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse bakker op.

Overvægt rammer socialt skævt
I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt. Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt, 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.

Mange undersøgelser viser, at langt flere børn og unge af forældre med lav indkomst og kort uddannelse eller grundskoleuddannelse lever med overvægt. Forskning viser, at strukturelle forebyggelsestiltag i folkeskole og daginstitution ikke kun er med til at fremme sunde vaner, men også bidrager til at reducere social ulighed i sundhed.

Næsten tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at børn og unge af forældre med lav indkomst kan få tilskud til at deltage i idrætsaktiviteter i fritiden.

Strukturel forebyggelse fremmer sundhed
Tallene fra rapporten afspejler, at danskerne synes, det er vigtigt at indføre forebyggelsestiltag, der kan reducere forekomsten af overvægt og fremme folkesundheden generelt.

– Det er positivt, at folk forstår vigtigheden af strukturel forebyggelse og vores omgivelsers betydning. Det er et vigtigt signal, at mange af de adspurgte danskere bakker om forskellige tiltag, der kan forebygge overvægt, samt sikre et sundt miljø og fremme sundheden for alle børn og unge, fortæller Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder i Nationalt Center for Overvægt.

Overvægt i Danmark

– Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.
– I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt.
– Overvægt hos voksne øger risikoen for type 2-diabetes, mindst tre former for hjerte-kar-sygdomme, mindst 15 former for kræft, søvnapnø, ledsmerter i vægtbærende led, psykosociale problemer og reproduktionsproblemer. De fysiske og psykosociale konsekvenser stiger i takt med stigende grad af overvægt.
– Overvægt og især svær overvægt hos børn og unge er kædet sammen med en lang række fysiske og psykosociale konsekvenser, heriblandt forhøjede niveauer af metaboliske risikofaktorer såsom forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol i blodet, lavere livskvalitet, negativt selvværd, herunder isolation, samt psykiske effekter af mobning, søvnforstyrrelser m.m.

Danske forskere punkterer 100 år gammel teori om underlige ’vandballoner’

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Mange særdeles hårdføre planter, fx quinoa, er dækket med mærkelige ballonlignende ’blærer’, som man i 127 år har troet er dem, der beskytter planterne mod tørke og salt. Men det gør de slet ikke, afslører forskningsresultater fra Københavns Universitet. De såkaldte blæreceller tjener et helt andet vigtigt formål, som betyder, at man nu formentlig vil kunne krydse sig frem til endnu mere hårdføre quinoa-planter. Det kan give quinoa en større global udbredelse som bæredygtig afgrøde.

Under mikroskopet ligner den lidt en vandballon. Eller et stykke glaskunst. Men faktisk er det en såkaldt blærecelle. Og hvad er den så god for, tænker du nok. Men det er du ikke den eneste, der ikke ved. Selv de klogeste hoveder inden for plantebiologi har nemlig i 127 år troet, at de væskefyldte blærer, der dækker blade, blomsterstande og stængler hos en række hårdføre planter, er noget helt andet, end hvad de nu viser sig at være.

Opdagelsen er sket takket være et nyt stykke forskning fra Københavns Universitet, som faktisk endte med det stik modsatte af, hvad forskerne forventede. Og den nye indsigt kan formentlig bruges til at booste udbredelsen af en særlig næringsrig og klimarobust afgrøde.

– Quinoa er blevet udråbt som fremtidens afgrøde, fordi den både er rig på proteiner og meget tolerant over for tørke og salt og dermed klimaforandringer. Videnskabsfolk har troet, at hemmeligheden bag quinoas tolerance er de mange blæreceller, som sidder på overfladen af planten. Dem har man indtil nu antaget fungerer som en slags opsamlingsbeholdere for salt og som depoter for vand. Men det gør de slet ikke, kan vi påvise, siger professor Michael Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Bolværk mod skadedyr

En forskergruppe anført af den ph.d.-studerende Max Moog og hans vejleder Michael Palmgren gik for tre år siden i gang med at nærstudere blærecellerne på quinoa-planter på måde, som aldrig før er blevet anvendt. Håbet var at forstå de mekanismer i planten, der gør den robust over for salt og tørke.

Til det formål dyrkede forskerne mutantplanter uden blæreceller for at kunne sammenligne dens reaktioner på salt og temperatur med reaktionerne hos vilde quinoa-planter med mange blæreceller.

Forskerne fandt til deres overraskelse ud af, at blærecellerne ingen positiv indflydelse har på plantens tolerance over for salt og tørke. Tværtimod ser det ud til, at de svækker tolerancen. I stedet er blærecellerne et bolværk mod skadedyr og sygdomme.

– Både når vi hældte saltvand på planten uden blæreceller, og når vi udsatte den for tørke, klarede den sig mod forventning strålende. Så der var et eller andet galt. Vi kunne derimod se, at den blev angrebet af små insekter – i modsætning til planterne med blæreceller. Der gik det op for mig, at blærecellerne måtte have en helt anden funktion, fortæller Max Moog, der nu er postdoc ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og førsteforfatter til studiet, der er udgivet i tidsskriftet Current Biology.

Da forskerne analyserede, hvad der gemmer sig inde i blærecellerne, fandt de heller ikke salt som forventet – heller ikke selvom de tilførte planten ekstra salt. I stedet er der stoffer, som frastøder ubudne gæster.

– Vi opdagede, at blærecellerne både fungerer som et fysisk og kemisk forsvarsværk mod skadedyr, der vil æde planten. Når små insekter og mider trasker rundt på en plante, der er dækket af blæreceller, kan de simpelthen ikke komme til de saftige og grønne skud, som de især går efter. Og når de så prøver at gnave sig igennem blærecellerne, finder de ud af at indholdet er giftigt for dem, siger Michael Palmgren.

Indholdet i quinoas blæreceller består bl.a. af oxalsyre, som man også finder i bl.a. rabarber, og som altså virker som dødelig gift på skadedyrene.

1...395396397...465Side 396 af 465