Inflationen falder for anden måned i træk

0

Det er en fortsat aftagende inflationen i Danmark. Det viser forbruger- og nettoprisindeks december 2022. Dermed falder inflationen for anden måned i træk i Danmark

I december 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 8,9 pct. Det er særligt prisændringer inden for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, herunder prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i inflationen i december. Det er fortsat i høj grad prisændringer inden for varer, der bidrager til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 12,8 pct. det seneste år, hvilket i høj grad skyldes årlige prisstigninger på fødevarer og elektricitet. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i december, hvilket er en stigning fra 6,0 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leasing af bil samt køb af TV og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til november.Inflation og kerneinflationKilde: www.statistikbanken.dk/pris111

Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år

Produktgruppen boligbenyttelse, el og varme havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i december. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,9 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet i december 2022 i forhold til december 2021.Vækstbidrag for inflationen i procentpoint - hovedgrupperKilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111

Elektricitet, benzin og diesel trak indekset ned den seneste måned

Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,6 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer indekset ned med 0,74 procentpoint. Modsat trak prisændringer på radio/TV-udstyr, møbler og boligudstyr samt nye biler indekset op med 0,17 procentpoint.

Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint

 Nov. – dec. 2022  Dec. 2021 – dec. 2022
  pct.   pct.
Månedlig ændring i   Årlig ændring i forbrugerprisindekset
forbrugerprisindekset -0,6 (inflation) 8,7
 vægt i
FPI
i pct.
vækst-
bidrag
i procent-
point
  vægt i
FPI
i pct.
vækst-
bidrag
i procent-
point
Største positive bidrag   Største positive bidrag  
Radio/TV-udstyr0,950,08 Fødevarer11,021,71
Møbler og boligudstyr2,420,06 Elektricitet2,551,38
Nye biler2,930,03 Husleje21,060,58
Største negative bidrag   Største negative bidrag  
Elektricitet2,55-0,34 Bøger0,29-0,03
Benzin og diesel2,39-0,23 Spil og hobbyartikler0,28-0,01
Fødevarer11,03-0,17 Andre medicinske prod.0,09-0,01

Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111

Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)

  20212022Ændring
 Vægte
pr. januar
2022
Dec.


 
Nov.


 
Dec.


 
Nov.
– dec.
2022
 
Nov.
2021
– nov.
2022
Dec.
2021
– dec.
2022
Gns.
2021
– gns.
2022
  Indeks, 2015 = 100pct.
Forbrugerprisindeks i alt100,00106,6116,6115,9-0,68,98,77,7
Fødevarer og ikke-alkoholiske        
drikkevarer12,58105,5123,5121,2-1,915,314,911,5
Alkoholiske drikkevarer og tobak4,27118,7129,2127,8-1,17,87,76,0
Beklædning og fodtøj4,5894,097,897,6-0,23,43,82,6
Boligbenyttelse, el og varme29,93109,8122,0120,5-1,211,29,79,9
Boligudstyr,        
husholdningstjenester6,4095,6106,5107,61,011,612,67,9
Sundhed3,17104,7107,7108,10,43,23,21,9
Transport11,82108,5119,0117,3-1,47,68,110,5
Kommunikation1,9581,084,886,01,43,56,22,4
Fritid og kultur10,62105,4109,5110,50,93,64,83,3
Uddannelse0,92119,4122,4122,40,02,52,52,3
Restauranter og hoteller5,01111,4121,2121,30,18,78,97,9
Andre varer og tjenester8,76108,2113,4113,60,24,75,03,2
Varer52,45103,3117,9116,5-1,213,312,811,8
Tjenester47,55109,5114,1114,10,03,94,23,4
Forbrugerprisindeks        
ekskl. energi og        
ikke-forarbejdede fødevarer87,15105,6112,5112,60,16,06,64,7
         
Nettoprisindeks i alt106,5116,7116,0-0,69,18,97,7
HICP i alt106,3117,3116,5-0,79,79,68,5
HICP-CT i alt106,0116,9116,1-0,79,79,58,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111pris114pris117 og pris118

Højeste årlige prisstigninger i forbrugerprisindekset siden 1982

Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2021 til 2022 ligger på 7,7 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 1982, hvor stigningen udgjorde 10,1 pct. Fra 2021 til 2022 er priserne steget mest inden for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, hvor stigningen var 11,5 pct.

Økonomisk håndsrækning på vej til godt 300.000 danskere

0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

I dag begynder udbetalingen af et engangsbeløb på 2.000 kr. til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det sker for at afbøde slaget fra de stigende energipriser.

Fra i dag begynder udbetalingen af i alt 2.000 kr. til personer, der i marts 2022 helt eller delvis modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse. Udbetalingerne sker efter et bredt flertal i Folketinget i september sidste år stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere.

Engangsbeløbet på 2.000 kr. er skattefrit, og indvirker ikke på de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Det forventes, at langt de fleste modtagere vil have beløbet på deres konto i dag tirsdag, men i visse tilfælde kan der gå op til et par hverdage.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Priserne på energi har været historisk høje, og flere danskere oplever desværre fortsat, at det er svært at få enderne til at mødes. Derfor er jeg glad for, at vi i regeringen nu er klar med endnu en håndsrækning – denne gang til modtagere af førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn og fleksydelse.

– Der er tale om borgere, som har forladt arbejdsmarkedet og har vanskeligt ved at øge deres indkomst ved for eksempel at gå op i tid. Derfor falder den her økonomiske hjælp på et særligt tørt sted og kan forhåbentlig bidrage til at gøre vintermånederne en smule lettere at komme igennem.

– Jeg og regeringen følger situationen tæt, og vi er opmærksomme på, at der er behov for at gøre endnu mere. For nylig begyndte udbetalingen af anden rate af den ekstra økonomiske støtte på samlet 5.000 kr. skattefrit til pensionister, der modtager ældrecheck. Det beløb har vi blandt andet lagt op til at supplere med ekstra 5.000 kr. i år, ligesom vi ønsker at forhøje ældrechecken varigt.

Yderligere information:

Man kan læse mere om engangsbeløbet på www.borger.dk/engangsbeløb-overførselsindkomst

ATP har derudover etableret et callcenter dedikeret til at besvare spørgsmål om engangsudbetalingen. Ved spørgsmål kan man ringe på tlf. 70 12 80 56.

Nyt rekordår for Aarhus Havn

0

Nye tal viser, at Danmarks største erhvervshavn fortsætter fremgangen og kan præsentere den største godsomsætning i de seneste fjorten år. I 2022, der netop er afsluttet, er der en samlet fremgang for både containere og massegods på hele 9 pct. sammenlignet med 2021.

Fremgangen i godsmængder, der sendes over kaj på Aarhus Havn, sker i et år, der har været præget af store ændringer og usikkerheder på de globale markeder.

– 2022 har på mange måder været et specielt år. Samtidig med at der sker store uforudsete ting i verden, oplever vi, at flere virksomheder sender større mængder gods gennem Aarhus Havn. Det er jeg selvfølgelig enormt glad for. Det betyder nemlig fremgang, udvikling og arbejdspladser i Aarhus, Østjylland og hele Danmark, lyder det fra havnedirektør Thomas Haber Borch, der ser en tendens til, at skibstransporten vinder markedsandele:

– Fremgangen i Aarhus Havn skyldes blandt andet, at skibstransporten til Aarhus vinder stigende markedsandele i forhold til for eksempel transport med lastbil fra Hamborg. Det er en gevinst for klimaet, da skibstransporten er den mest bæredygtige transportform. Det skal vi selvfølgelig kunne understøtte på havnen nu og fremadrettet.

Der har over de seneste 10 år været en fremgang i den samlede godsomsætning på havnen på over 30 procent. I 2022 blev der sendt samlet 11.047.351 millioner tons og 759.000 teus containere over kaj. Det er den største godsomsætning i hele fjorten år og største containeromsætning nogensinde.

Fremgangen presser kapaciteten på havnen til uset niveau

Der har længe været pladsmangel på Aarhus Havn. Den store fremgang i godsmængderne presser da også kapaciteten på havnen til et niveau, der ikke er set før, lyder det fra havnedirektøren:

– Fremgangen understreger Aarhus Havns rolle i ikke bare Danmark, men i hele verden. Vi er en central del af den nationale og internationale infrastruktur, og vi skal hele tiden sikre danskernes forsyning, og at danske virksomheder har de bedste og mest effektive forbindelser til verden. Men fremgangen presser kapaciteten på et niveau, vi ikke har set før, og behovet for mere areal har nok aldrig været større.

Det nye år bliver usikkert

2023 tegner til at blive et usikkert år, hvor krigen i Ukraine kommer til at sætte sine spor. Det får også Thomas Haber Borch til at være mere afdæmpet i forventningerne til godsomsætningen på havnen.

– Vi har haft en meget markant fremgang i godsomsætningen over flere år. Også større end vi og flere analyser havde forventet. Det er klart, at når verden omkring os er præget af så store usikkerheder, som i øjeblikket, så kommer billedet i 2023 formentlig til at være et andet. Vi forventer derfor ikke, at fremgangen bliver så markant som tidligere, men i stedet aftager i 2023.

Fakta: Udvikling i godsomsætning på Aarhus Havn seneste 10 år

ÅrGodsomsætning (tons)
20128.483.000
20138.212.000
20147.753.000
20157.881.000
20168.224.708
20178.628.163
20188.802.207
20198.943.490
20209.247.665
202110.136.225
202211.047.351

HK’ere dumper regeringens planer om at afskaffe store bededag

0
(Foto: AVISEN)

Et stort flertal af medlemmerne i HK Privat er imod regeringens planer om at afskaffe store bededag som helligdag.

Udsigten til fra næste år at give afkald på en helligdag og i stedet gå på arbejde falder ikke i de privatansatte HK’eres smag.

I en rundspørge, som over 5000 medlemmer af HK Privat har gennemført, svarer 85 procent ’nej’ på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at afskaffe store bededag.

Formand i HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over, at så mange medlemmer forholder sig til spørgsmålet, og han er ikke overrasket over resultatet.

– Det er ikke i orden, at regeringen med loven i hånden vil tage en fridag fra folk på denne her måde. Først var argumentet fremrykkede forsvarsinvesteringer, siden er det også blevet psykiatri og klima. Hvis regeringen absolut vil have lønmodtagere til at give permanent afkald på en rettighed, så lad os i det mindste have en ærlig diskussion af, hvad de betaler for, siger han.

Ligesom mange andre lønmodtagere skal de fleste medlemmer af HK Privat have nye overenskomster i løbet af foråret i år. Overenskomstforhandlingerne så i forvejen vanskelige ud, men da regeringen, kort før forhandlingernes start, præsenterede planen om at afskaffe en helligdag, blev de med ét gjort vanskeligere, mener Simon Tøgern. Ikke mindst fordi regeringen endnu ikke har anvist en klar løsning på, hvordan lønmodtagere skal kompenseres for en ekstra dags arbejde.

– Regeringen kaster en vejsidebombe ind i overenskomstforhandlingerne, når de hiver afskaffelsen af store bededag op af hatten, så kort tid inden forhandlingsstart. De må få den bombe af vejen hurtigst muligt, og for indtil videre skaber den ikke andet end uro omkring forhandlingerne – og der er brug for det præcis modsatte, siger han.

Derfor er hans opfordring til regeringen klar:

– Drop planerne om at afskaffe store bededag. Vi kunne jo for eksempel – i respekt for lønmodtagerne og den danske model – diskutere hvordan vi øger arbejdsudbuddet klogt i en trepart, siger han.

HK Privat organiserer omkring 60.000 erhvervsaktive medlemmer. Cirka halvdelen af dem er ansat i industrien, hvor overenskomstforhandlingerne blev skudt i gang den 4. januar.

Om undersøgelsen:

5004 medlemmer af HK Privat har fra den 5. til den 9. januar 2023 gennemført rundspørgen, som er sendt ud med nyhedsbrev.

På spørgsmålet ’Mener du, at det er i orden at afskaffe store bededag?’ svarer 85 procent ‘nej’, mens 11 procent svarer ’ja’ og 4 procent svarer ’ved ikke’.

Otte gode råd til SVM-regeringen

0
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Dansk Erhverv præsenterer politisk udspil på ældreområdet: Verdens bedste samarbejde om velfærden.

Dansk Erhverv er glade for SVM-regeringens målsætning om, at Danmark skal have et stærkt offentligt-privat samarbejde på fair og lige vilkår. Derfor lancerer Dansk Erhverv otte konkrete initiativer og tiltag, som skal understøtte målsætningen og sikre, at Danmark får verdens bedste samarbejde om velfærden på ældreområdet.

Der er behov for nytænkning på ældreområdet i Danmark, fordi antallet af 80+ årige forventes at stige med 160.000 i 2030 sammenlignet med 2020. Derudover står Danmark til at mangle 90.000 medarbejdere i 2030 samtidig med, at der er en faldende tilslutning til velfærdsuddannelserne. Det er et regnestykke, der ikke går op, og derfor bliver det store spørgsmål, hvem der skal tage sig af de mange ældre i fremtiden.

– Det kræver nytænkning og forskelligartede indsatser at løse den velfærdskrise, som truer i horisonten. Helt konkret kræver det, at vi får skabt verdens bedste samarbejde på tværs af offentlige, private og selvejende aktører samt civilsamfundet. På den måde kan vi nemlig sikre, at alle kræfter i samfundet bringes i spil, siger direktør for markeder i Dansk Erhverv, Gitte Lillelund Bech.

Dansk Erhverv har derfor udarbejdet otte konkrete forslag til indsatser og tiltag, der kan sikre verdens bedste samarbejde om velfærden i ældreplejen:

Otte forslag til verdens bedste samarbejde om velfærd

Fair og lige vilkår for dem, der leverer velfærden

Fair og lige rammevilkår for alle leverandører uanset virksomhedsform. Alle regler, der rammer skævt, skal enten afskaffes eller pålægges alle leverandører uanset virksomhedsform.

Etablering af en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal sikre ensartet og korrekt beregning af afregningspriser for ikke-offentlige leverandører.

Et uafhængigt ældretilsyn skal sikre ensartethed på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Tilsynsopgaven skal derfor fjernes fra kommunerne og lægges over i ét samlet statsligt tilsyn.

Styrket og udbygget frit valg for dem, der skal bruge velfærden

Det frie valg skal styrkes og udvides på tværs af velfærdsydelser. Derfor skal ikke-offentlige leverandører have mulighed for at levere de samme velfærdsydelser som det offentlige i dag.

Etablering af en central certificeringsordning, hvor ikke-offentlige leverandører godkendes ét sted med afsæt i nationale standarder. Det skal fjerne den tværkommunale barriere for det frie valg. Men det ændrer ikke på, at hver kommune bestemmer kvalitets- og serviceniveau.

En uvildig ældrevejleder skal vejlede borgeren om deres rettigheder og valgmuligheder og sikre, at den pleje, der gives til den enkelte, i videst muligt omfang matcher behov, ønsker og forudsætninger.

Bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet

Revision og regnskab på tilbudsniveau skal sikre, at sammenhængen mellem pris og kvalitet kan sammenlignes på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Dette indebærer klare og ensrettede regnskabs- og afrapporteringskrav for både offentlige og ikke-offentlige leverandører.

Implementering af OECD-principper for det offentliges beregning af egne priser skal udbredes til kommunerne. Det skal fremme en fair og lige konkurrence mellem offentlige- og ikke-offentlige leverandører for at få serviceopgaver løst bedst og billigst.

Den nye generalsekretær Karen Ellemann vil se resultater

0
Karen Ellemann (V). Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Foto: Steen Brogaard

Et effektivt nordisk samarbejde som giver resultater. Det er den vigtigste ambition for Nordisk Ministerråds nye generalsekretær, Karen Ellemann. Vejen dertil går via holdarbejde.

Karen Ellemann fra Danmark tiltrådte som generalsekretær for Nordisk Ministerråd ved årsskiftet. Og det er helt tydeligt, at hendes tilgang til det nye job er præget af stor entusiasme.

Ellemann kalder det selv et drømmejob. Det vidste hun allerede, da stillingen blev slået op.

– Da jeg læste jobannoncen, og jeg så, hvad man søgte, syntes jeg, at der stod Karen overalt. Opgaven er så inspirerende og vigtig. Derfor søgte jeg jobbet. Det nordiske samarbejde er vigtigere end nogensinde, og for mig er et stærkere samarbejde svaret på de udfordringer, som vi står overfor. Vi kan løse så meget, hvis vi arbejder sammen.

Tidligere minister for nordisk samarbejde

Karen Ellemann har et godt kendskab til Norden i forvejen. Hun har både været minister for nordisk samarbejde i Danmark og medlem af Nordisk Råd. Men det er flere år siden, at hun selv har været aktiv inden for det nordiske, så hun vil vente med en programerklæring.

– I de første hundrede dage vil jeg tillade mig at lære det nordiske felt at kende. Jeg vil besøge folk, lytte til dem og møde medarbejdere i institutionerne og andre samarbejdspartnere. Det er vigtigt for mig at høre andres syn på tingene, så jeg kan danne mig en bedre opfattelse af det nordiske samarbejde.

Samarbejde er alfa og omega

Samarbejde er et ord, som Karen Ellemann bruger flittigt. Hun understreger flere gange, at holdarbejde er afgørende, hvis man vil opnå resultater. Hun fremhæver betydningen af et velfungerende sekretariat, og hun understreger de nordiske institutioners betydning og samspillet med medborgerne og virksomhederne.

– Det er ikke mig, der er ekspert. Jeg er så privilegeret, at jeg kommer ind i et hus og en organisation, hvor der allerede findes en enormt stor faglig viden og kompetence, siger Ellemann.

Hun nævner også, hvor nyttigt det er at kunne trække på erfaringerne fra andre vigtige aktører som de nordiske parlamenter og regeringerne – og Nordisk Råd. Det gælder ikke mindst i arbejdet med at realisere statsministrenes vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

– Det kræver vilje og hårdt arbejde, hvis vi skal nå målene. Det gælder ikke kun Nordisk Ministerråd, men alle aktører. Heldigvis er der mange af dem, siger Ellemann.

Ministerrådet magnet for eksperter

Karen Ellemann kommer til at arbejde for, at ministerrådet skal være en effektiv og attraktiv organisation.

– Det er vigtigt for mig, at Nordisk Ministerråds renommé er det bedste. Ministerrådet skal være et sted, hvor folk ønsker at arbejde og en magnet for de bedste og skarpeste hjerner, som vil arbejde med nordisk samarbejde. Min ambition er en velfungerende og velsmurt organisation, som tiltrækker dygtige medarbejdere.

Ellemann udtrykker også tydeligt, at hun vil se resultater, som kan mærkes i nordboernes hverdagsliv.

– Vores indbyggere får allerede i dag rigtig meget ud af, at vi faktisk er en velintegreret region. Men de mærker det måske ikke altid, eller de tænker måske ikke altid over det. Derfor bliver det en meget vigtig opgave at informere om, hvor det nordiske samarbejde gør nytte, og hvor vi rent faktisk skaber merværdi. Men vi skal også være åbne for de områder af vores arbejde, hvor der er forbedringspotentiale – for det er der nogle steder.

Kritik i medierne

Karen Ellemann er en kendt politiker i Danmark. Hun har blandt andet været medlem af Folketinget i 15 år og minister flere gange.

Hendes udnævnelse var derfor en stor nyhed i de danske medier. Og kritikken var hård. Dels fordi hun i 2013 skrev en kritisk kronik om det nordiske samarbejde, og dels fordi hun søgte jobbet som generalsekretær, samtidig med at hun stillede op til Folketinget i efteråret – og blev valgt ind.

Hun siger selv, at kronikken er en af grundene til, at hun fik jobbet.

– Når man læser den gamle kronik, kan man ikke se bort fra, at den er en stærk hyldest til det nordiske samarbejde og en stærk opfordring til at få samarbejdet til at give resultater.

Hun siger følgende om, at hun stillede op til Folketinget og samtidig søgte stillingen som generalsekretær:

– Timingen var selvfølgelig uheldig, men på den anden side kender jeg ingen andre mennesker, som siger deres job op, før de har fået et nyt. Og jeg offentliggjorde udnævnelsen til generalsekretær lige efter, at jeg havde underskrevet kontrakten.

Karen Ellemann har en kontrakt på fire år med mulighed for to års forlængelse. Hun efterfølger Paula Lehtomäki, som fratrådte stillingen i efteråret.

13 forslag skal gøre boliger i landdistrikterne grønnere

0

Grønt håndværkerfradrag i landdistrikterne og grønne screeninger af huse uden fjernvarme er blandt de 13 konkrete forslag i et nyt energiudspil, som Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark lancerer i dag. Initiativerne i udspillet skal bidrage til at gøre boliger i landdistrikterne grønnere og hjælpe Danmark med at blive uafhængig af russisk olie og gas.

Hvis det skal lykkes Danmark at blive uafhængig af Ruslands energikilder og leve op til klimamålet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, er der behov for at sætte mere skub i energirenovering af den danske bygningsmasse. Sådan lyder meldingen fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark, der præsenterer et fælles energiudspil.

Vores huse, lejligheder og erhvervsejendomme udgør 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Dermed er der et stort grønt potentiale i at bringe de eksisterende bygninger i bedre energimæssig stand og nedbringe deres klimaaftryk. Det gælder især i landdistrikterne, hvor over 40 pct. af boligerne er i energimæssigt dårlig stand, og hvor boligejerne ikke altid har adgang til grønne energiformer som f.eks. fjernvarme. Her er der behov for en ekstra indsats.

Derfor indeholder udspillet 13 konkrete forslag, der baner vejen for grønnere boliger i landdistrikterne og en grønnere fremtid. Blandt forslagene er indførelsen af et grønt håndværkerfradrag til energibesparende håndværksydelser i landdistrikterne, flere midler til nedrivning af faldefærdige huse og grønne screeninger af huse uden fjernvarme.

– Danmark skal være grønnere. Og et vigtigt skridt i den retning er, at vores bygninger får et grønt løft. Det gælder især i landdistrikterne, hvor potentialet for CO2-reduktioner er særligt højt. Grønnere og mere bæredygtige boliger vil ikke alene gøre en positiv forskel i CO2-regnskabet og i kampen om at gøre Danmark uafhængig af russisk olie og gas. Det kan tilmed gøre en positiv forskel for den enkelte boligejers økonomi og give sundere boliger at bo i. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan præsentere 13 forslag, der – hvis de indfries – kan bringe Danmark tættere på en grønnere fremtid, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

– Som samfund har vi et fælles ansvar for at skabe en grønnere fremtid for alle – både på landet og i byerne. Det kræver, at vi i fællesskab rækker en ekstra hånd ud til de boligejere, for hvem en gennemgribende energirenovering ikke nødvendigvis er rentabel. Derfor lancerer vi i dag en række forslag til indsatser, der kan bidrage til at gøre boligerne i landdistrikterne mere energieffektive og baner vejen mod en grønnere fremtid. Men det kræver politisk vilje, så vi håber, at det nye Folketing og den nye regering er klar til at tage fat, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Tour de France var motor for ekstra mange udenlandske turister

0
Foto: ASO

2022 var turisternes år, da Danmark både kunne byde på folkefest til Tour de France-starten og genkomsten af en række internationale kongresser. De udenlandske turister er vendt talstærkt tilbage, og der er særligt kommet mange turister fra lande tæt på. Flere kongresser og sport- og kulturevents er afgørende for, at vi fortsat kan tiltrække turister, mener Dansk Erhverv.

De foreløbige tal for antallet af turistovernatninger i 2022 tegner godt, og store sports- og kulturevents samt tilbagevende kongresser kan tage æren for det. De udenlandske turister foretog nemlig 8 pct. flere overnatninger til og med oktober i år sammenlignet med samme periode i 2019 – altså året før coronakrisen.
I den danske oplevelsesøkonomi er der en markant fremgang i forhold til årene under corona, og der er særligt kommet mange ekstra turister fra lande tæt på Danmark som Tyskland og Holland. Én af forklaringerne er Tour de France-starten i Danmark, vurderer Dansk Erhverv.

– Danmark lagde i 2022 asfalt til de tre første Tour de France-etaper, og det har bidraget til den positive fortælling om Danmark som et sikkert, grønt og cykelvenligt land blandt vores naboer sydpå. Det har også skabt en masse omtale, at Jonas Vingegaard vandt touren for det hollandske hold Jumbo-Visma, siger Lars Ramme Nielsen, markedschef for turisme, oplevelse og kultur i Dansk Erhverv.
De tyske turister i Danmark har til og med udgangen af oktober 2022 foretaget 18 pct. flere overnatninger end i samme periode i 2019. Fremgangen lyder også på 18 pct., når det gælder hollænderne.

Danmark bør satse på flere internationale events
Danmark har i en årrække haft en styrkeposition på eventområdet, hvor København de seneste 20 år har været blandt de største møde- og konferencebyer i verden. Også Aalborg, Aarhus og Odense er at finde på listerne og har en betydelig kongresforretning drevet af lokale styrkepositioner og forskningsmiljøer på universiteterne.
På sportsevent-området har Danmark særligt de seneste år været vært for betydeligt flere internationale mesterskaber, end Danmarks størrelse og indflydelse i de internationale idrætsorganisationer burde tilsige. Baggrunden er dels effektiv logistik, lufthavne, metro og dels styrker inden for sikkerhed, IT og venue-områder.

– At Danmark er lykkedes så flot med at genvinde udenlandske turister i år skyldes i høj grad, at mange af de udskudte internationale kongresser i år kunne afholdes. Danmarks sikre håndtering af coronapandemien har bidraget til vores ry som et sikkert og trygt land til store events, siger Lars Ramme Nielsen.

Dansk Erhverv anbefaler finansiering af markedsføringsbidrag
Trods glæden over det succesfulde event-år i Danmark i 2022, så er verden ikke vel forvaret.

– Når værtskabet for de største kongresser, kultur- og sportsbegivenheder skal sikres til Danmark, involverer det en meget lang værdikæde, som blotlægger et kollektivt handlingsproblem. Rigtig mange virksomheder og den offentlige økonomi har store fordele ved de største begivenheder, mens det typisk kun er konferencecentret eller venues, der bærer omkostningen ved at sikre eventet til Danmark. Der er således en klar markedsfejl, siger Lars Ramme Nielsen.

Dansk Erhverv anbefaler, at der med inspiration fra bl.a. ruteudviklingsprogrammet ”Global Connected” etableres et program, der sikrer finansiering af det markedsføringsbidrag eller lignende ydelser, som ejeren af eventet, som typisk er det internationale forbund eller forening, ofte har som forudsætning for at placere eventet i Danmark.

Ledigheden befinder sig fortsat på et lavt niveau

0
Foto: AVISEN

I november 2022 var der 77.300 ledige. Det er 1.200 flere end måneden før svarende til en stigning i ledigheden på 1,6 procent. Ledigheden som procent af den samlede arbejdsstyrke er dermed nu 2,6 procent.

(Foto: AVISEN)

– Vi ser nu ledigheden stige en smule. Det ændrer dog ikke ved, at ledigheden fortsat befinder sig på et meget lavt niveau. Det giver os et stærkt fundament at stå på i de her økonomisk usikre tider med høj inflation, udsigt til recession mange steder i verden og ikke mindst krig i Europa, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

– Som ny beskæftigelsesminister glæder det mig meget, at ledigheden fortsat er lav. Det er glædeligt – ikke bare for de mange kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige og ikke-vestlige indvandrere, som er kommet med i det arbejdende fællesskab, men for os alle sammen.

Stadig mange, der står på spring

– Det er meget vigtigt, at alle nu lægger sig i selen for at holde fast i de mange mennesker, som har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, og samtidig giver en chance til alle dem, der fortsat står på spring for at tage en tørn for fællesskabet. Det gælder ikke mindst vores mange dygtige og erfarne seniorer, der både kan og vil arbejde længere.

Ny analysechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark

0

Sofie Valentin Weiskopf tiltræder 1. februar 2023 som analysechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark med ansvar for analyser, evalueringer og effektmålinger af foreningens arbejde – særligt arbejdet i headspace Danmark.

Sofie kommer til os med en solid erfaring fra bl.a. Social- og Indenrigsministeriet, flere chefstillinger hos Danmarks Statistik og har senest været projektleder for et projekt vedrørende ukrainske flygtninges vilkår i Danmark på Institut for Psykologi under Københavns Universitet.

Hos Det Sociale Netværk bliver Sofie en vigtig ressource i forhold til at videreudvikle dokumentationen af vores arbejde og sikre vores datadrevne tilgang til vores arbejde med at fremme børn, unge og voksnes mentale sundhed.

– Med Sofie får vi en medarbejder med solid dataforståelse og enestående analyseevner. Det sikrer, at vi også fremover er i sync med børn og unges udfordringer, og at vores rådgivningstilbud hele tiden udvikler sig i forhold til deres behov og det, der giver mening for dem. Jeg glæder mig meget til at byde Sofie velkommen, siger Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Desuden bliver Sofie headspaces forskningskoordinator på et stort nyt banebrydende forskningsprojekt, som headspace gennemfører i samarbejde med Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE. Det overordnede formål med forskningsprojektet er at undersøge effekterne hos de unge, der får hjælp og rådgivning i headspace, samt den økonomiske og samfundsmæssige betydning af indsatsen.

En række af landets fremmeste forskere er tilknyttet forskningsprojektet, blandt andre Lene Eplov, forskningsoverlæge og ph.d., Region Hovedstadens Psykiatri, og Merete Nordentoft, ph.d., professor i psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København.

– Jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil i forhold til at styrke det vigtige arbejde med at forbedre forholdene for børn og unge i Danmark. Samtidig ser jeg meget frem til arbejdet med at yderligere udvikle og løfte dokumentationen og formidlingen af de positive resultater og effekter af headspace, så vi kan skabe endnu bedre løsninger, siger Sofie Valentin Weiskopf.