11 konsulationssteder i Region Syddanmark endte med at lukke som følge af coronapandemien. De blev ikke genåbnet igen, men med den nye lægevagtaftale mener Region Syddanmark, at man undgår en lignende situation igen.
Den gamle aftale lød på, at der er 21 konsulationssteder, men som følge af covid-19 blev 11 lukket ned. Det betød, at eksempelvis borgere i Fredericia var henvist til lægevagten i Kolding, selvom det betød en køretur på omkring en halv time. Det har Region Syddanmark slået ned på i forhandlingerne om en ny aftale med PLO-Syddanmark. Aftalen blev indgået tirsdag aften, og blev torsdag præsenteret på Hindsgavl Slot i Middelfart.
Til stede fra regionsrådet til pressemødet var chefforhandler Bo Liebergren (Venstre), Carsten Sørensen (DF) og Jette Damsø Henriksen.
– Det har været hårdt og belastende. I den her proces har det betydet meget for partierne at have nærhed. Derfor har forhandlingerne været hårde, da vi har insisterer på det skal være nært. Vi har set ind i det pga. corona og derfor er det glædeligt med en ny aftale, siger Carsten Sørensen.
PLO-Syddanmark mener ikke, at det har været utrygt for borgerne i perioden uden 21 konsulationssteder. Jette Damsø Henriksen er enig.
– Der er ingen tvivl om, når man taler om sikkerheden, at det har været i orden, da PLO ved behov har de kørt ud, men for os er det ligeså vigtigt, at man kan opleve trygheden med, at man kan komme til en lægevagt, siger hun og uddyber:
– Det har været utrygt på den facon, at det ikke var nært. Der har ikke været utryghed over fagligheden. Det har været nærværet, der har været problemet. Dem, som bor tæt på de store byer, har ikke skænket det en tanke, men dem der bor i små områder har været nervøse.
Carsten Sørensen forstår, at PLO-Syddanmark lukkede konsulationssteder ned som følge af coronapandemien. Efterfølgende genåbnede stederne dog ikke.
– Det har været et irritationsmoment, da corona ikke var samfundskritik længere, at man fastholdt det med ti steder, da vi havde en aftale med 21 steder, siger Sørensen.
For at undgå en lignende situation igen, hvor politikerne slet ikke var opmærksomme på, at lægevagten var lukket ned i flere byer, er der der nu tilføjet et punkt i aftalen for at undgå det sker igen.
– Vi kommer jævnligt til at tale sammen nu, hvor vi skal diskutere noget med implementeringen, og årligt kommer vi til at tale sammen to gange. På den måde bliver vi holdt opdateret nu, fortæller Jette Damsø Henriksen.
Aftalen træder i kraft den 1. februar, men det betyder ikke, at alle lægevagterne igen er åbne der.
– Jeg tør ikke sige, hvornår de åbner igen. PLO skal komme med en plan for genåbningen, og så skal vi i dialog med kommunerne omkring den bistand de skal yde, siger Bo Liebergren.
Den nye aftale mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark betyder blandt andet, at fra den 1. februar 2024, skal Region Syddanmark overtage alle lægevagtens opgaver i tidsrummet klokken 23:00 – 08:00. Hvordan behandlingen præcis vil foregå i det tidsrum, kan regionen endnu ikke oplyse.
Torsdag offentliggjorde Region Syddanmark og PLO-Syddanmark, at de har indgået en ny aftale om lægevagten. På pressemødet, der blev holdt, afviste Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, at der har været klager over lukningerne rundt i byerne.
I forbindelse med coronapandemien lukkede PLO-Syddanmark ned for flere lægevagtskonsultationer. Først efter presseomtale blev politikerne opmærksomme på sagen, hvor det viste sig, at omkring halvdelen af Region Syddanmarks konsultationer var lukket uden information til borgerne om, at dette var sket. I stedet blev borgerne sendt til eksempelvis Vejle eller Kolding. I efteråret 2022 skulle der forhandles en ny aftaler på plads mellem regionen og PLO, men forhandlingerne brød sammen.
Uden den store opmærksom blev forhandlingerne optaget, og tirsdag aften nåede parterne til enighed. Torsdag blev aftalen præsenteret på et pressemøde på Hindsgavl Slot, hvor det kom frem, at der fremover vil være 19 konsulationssteder. De 16 steder skal PLO-Syddanmark bemande fra senest den 1. februar 2024, og det drejer sig om lægevagten i Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg, Vejle, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varede, Brørup og Rudkøbing. Dertil kommer, at Region Syddanmarks to skadeklinikker i Tønder og Grindsted inddrages i lægevagten. Klinikkerne bemandes af regionale sygeplejersker med lægefaglig backup fra lægevagten. Lægevagtskonsulationen på Ærø bemandes som hidtil af læger fra Ærø Sygehus, mens konsulationsstederne i Ribe og Ringe nedlægges.
Aftalen træder i kraft den 1. februar 2023, men i perioden fra, da coronapandemien indtraf i foråret 2020, og frem til nu, har der ikke været nogen lægevagt flere af stederne, blandt andet i Fredericia og Middelfart. Politikernes anke har gået på, at det har givet utryghed for borgerne, men den køber Birgitte Ries Møller ikke.
– Vi har ikke haft klage fra patienter i den perioder. Vi har besøgt dem, som ikke kunne komme ind, så trygheden i den perioden har været stor, sagde hun til AVISEN på pressemødet.
Chefforhandler for Region Syddanmark, Bo Liebergren (V), har ønsket, at lægevagten blev mere tilgængelig end den har været i den seneste periode.
– Lægerne betragter det ikke som et lægefagligt problem. Vi har modsat haft et ønske om at være tilgængelige. I den aftale, vi har indgået, er der 16 steder der betjenes af PLO. Seks lukkes op igen eller otte alt efter, hvordan man regner det, sagde Liebergren.
I aftalen er der blandt andet indført en akutknap i den telefoniske visitation. Det betyder, at patienter med akut behov kommer foran i køen, og det er også muligt for udvalgt personale på plejehjem og bosteder at komme foran i køen til lægevagten.
– Det er en moderne aftale og tilføjer nye måder at se patienten på. Nu får vi en akutknap og en masse hjælpepersonale ud på de små steder, vi skal modernisere. Det giver tryghed til patienterne, og vi håber, vi får flere læger til at deltage i ordningen, forklarede Birgitte Ries Møller.
Med den nye aftale mener Bo Liebergren, at Region Syddanmark får Danmarks bedste lægevagt.
– Vi har et højt fagligt niveau i lægevagten. Vi har en aftale, der indeholder tilgængelighed. Vi har fortsat landets bedste lægevagt ud fra faglig kvalitet og nærhedssetuppet. Vi har også moderniseringer i det. Ambitionen er at besvare 90 procent af opkaldene inden for ti minutter. Vi har lavet en teknisk løsning så bosteder, og plejehjem kan komme foran den almindelige kø, så fagpersoner ikke skal vente i den almindelige kø, så den ene sundhedsprofessionelle ikke skal vente på den anden, sagde Bo Liebergren.
At lægevagterne er retur i store dele af Region Syddanmark bragte også glæde. Læs mere om det her:
Grundstenen til et velfærdssamfund er ubetinget, at borgerne trives, at borgerne har et godt og meningsfuldt liv. Spørgsmålet er ikke det modsatte, men alene spørgsmålet om hvad det vil sige at trives. Hvad det vil sige at have et godt og meningsfuldt liv, samt, og ikke mindst, hvordan skaber vi forudsætninger og rammer for god trivsel og et godt og meningsfuldt liv for hver enkelt borger. Det handler denne uges artikel om, som oplæg til årets første debat.
At borgere trives er ikke kun samfundets ansvar og pligt. Den enkelte borger skal også ønske det og ville det. Det er borgerens ret til, men også pligt til at være med på rejsen mod en bedre trivsel, herunder pligten til at yde individuelle og kollektive bidrag efter individuel evne.
At trives
Vi mennesker er forskellige fra fødsel og præges af arv og miljø gennem livets mange faser. Det at trives, og det at have et godt og meningsfuldt liv, er forskelligt fra menneske til menneske, og varierer gennem hele livet. Så når vi taler om, hvad det vil sige at trives som menneske, så må vi først og fremmest lytte til det enkelte menneske, og vi bliver nødt til at spørge ind til: ”Hvad er det gode liv for dig/for det enkelte menneske? ” og ” Hvad vil det for dig sige … at trives? ”
Det betyder, at vi som samfund godt kan samle fællesnævnere for borgertrivsel og kategorisere dem i fx ”de unge”, ”de ældre” og mange andre bokse, men den individuelle menneskelige faktor må vi have med i overvejelserne, når vi som samfund skal sætte rammerne for det. Her taler vi reelt om grænserne for den individuelle frihed som samfundsborger. Ytringsfriheden, valgfriheden til uddannelse og job, religionsfriheden, ligheden mellem kønnene, stemmeretten, valgfriheden og mange andre frihedsrettigheder i det demokratiske velfærdssamfund.
Hvordan trivsel
Men før vi som mennesker overhovedet kan sige noget om ”at trives og have et meningsfuldt liv”, så må vi vide, hvem vi selv er som individer og som samfund, og hvad vi ønsker med vores liv. Ved vi ikke det, så har vi det meget, meget svært med at finde ud af, om vi trives, og om hvordan vi trives.
Og det er måske den allerstørste udfordring for det danske samfund i dag, og det første, som vi skal have styr på, inden vi går videre med at styrke indsatsen på trivselsområdet. Meget tyder på det, for selv om der længe har været talt om, og der stadig tales mere og mere om trivsel og ikke mindst det modsatte. Selv om der er iværksat mange trivselstiltag, så har vi endnu ikke knækket koden til god borgertrivsel for alle borgere i samfundet. Det gælder mange grupperinger i samfundet: først og fremmest de unge (44% af unge mellem 16-25 år oplever en grad af mistrivsel), de ca. 45.000 unge uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, men også andre de såkaldt udenforstående, de ældre mv.
Vi ønsker først og fremmest at sætte fokus på de unge, for hvis først de trives, så er der reelt håb for fremtidens velfærdssamfund. Vi bliver nødt til først ”at standse ulykken” og opbygge god trivsel blandt de unge.
De unges trivsel
Vi tror på, at recepten er enkel, men ikke let, for så var det allerede sket og på plads.
Og første del af recepten, har vi allerede nævnt. Vi må begynde med aktivt at lytte til de unges meninger og ønsker om det liv, som de har foran sig, hvad de forstår ved god trivsel og et godt liv. Og vi må støtte dem i at finde ind til hvem de selv er, deres egen identitet, som del af det samfund de lever i og som de er forpligtet til at bidrager til og ret til at nyde godt af.
Anden del af recepten er at igangsætte konkrete lokale trivselsprojekter, for vi tror på, at den individuelle tilgang er løsningen. Derfor bør det være styret af kommunerne og her kunne regeringens oplæg til styrkelse af frikommunetanken være en oplagt løsningsmodel for både rammesætning og finansiering. Her er to mulige eksempler på lokale trivselsprojekter:
En bedre balance mellem folkeskolens boglige, kreative og praktiske indhold, og flere muligheder for erhvervspraktik. For at nå dette mål vil vi gerne foreslå en ugentlig praktikdag i 8.- 9.- og 10. klasserne. Konkret foreslår vi at igangsætte forsøg, hvor undervisningen gennemføres i et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder i lokalområdet, og hvor mindst 50% af tiden foregår uden for skolen. Ideen er, at lokale netværk af virksomheder og skoler samarbejder om lærerkræfter og undervisningsindhold i længevarende forløb. Forslaget skal bidrage til at udmønte den påtænkte frisættelse af folkeskolen og samarbejdet mellem parterne bag ”Sammen om skolen”.
Byggelegepladsen Version 3.0
Regeringen vil gøre noget for højnelse af det praktiske og musisk kreative i uddannelsesområdet og særlig med fokus på folkeskolen, hvor balancen er tippet mod det boglige/akademiske med en nedprioritering af det praktiske håndværk, det åndelige og det musiske område.
Hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling har vi brug for unge mennesker som vil gå håndværkets vej. Her ser vi byggelegepladsen i en version 3, som et grænseobjekt med koblingsmuligheder imellem folkeskole, erhvervsskole og håndværksvirksomheder samt et amerikansk læringsdesign fra Chicago, benævnt FUSE.
På vores hjemmeside kan du finde en udbygning af ovenstående og yderligere eksempler.
I de kommende uger vil vi udfolde disse tiltag og komme med yderligere tiltag, både her i avisen.nu, på vores hjemmeside og på vores næste debataften.
Næste debataften
Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”.
Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig allerede nu til Erik Schwensen via mail på es@es-leadership.dk.
Christian Kettel Thomsen er udpeget som ny kongelig udnævnt nationalbankdirektør og formand for direktionen i Nationalbanken. Christian Kettel Thomsen tiltræder 1. februar og afløser Lars Rohde, der har valgt at gå på pension ved udgangen af januar efter 10 år som formand for direktionen.
Christian Kettel Thomsen er udpeget af H.M. Dronningen efter indstilling fra erhvervsminister og kongelig bankkommissær, Morten Bødskov, og regeringens ansættelsesudvalg.
Christian Kettel Thomsen er økonom og kommer fra en stilling som Vicepresident i European Investment Bank. Han har tidligere været departementschef i både Finansministeriet og Statsministeriet.
– Jeg vil gerne ønske Christian stort tillykke med jobbet. Jeg har kendt Christian i mange år, hvor han har været fast deltager i de regelmæssige møder mellem Nationalbankens ledelse og skiftende regeringer. Jeg kender Christian som et meget dygtigt og indsigtsfuldt menneske, og jeg er sikker på, han tager stafetten godt videre. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke repræsentantskabet, bestyrelsen og øvrige samarbejdspartnere for et godt og tillidsfuldt samarbejde, siger afgående nationalbankdirektør, Lars Rohde.
I en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet siger Christian Kettel Thomsen:
– Jeg ser meget frem til at tiltræde stillingen som direktør for Nationalbanken. Nationalbanken er bredt respekteret og består af mange dygtige medarbejdere, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med. Nationalbanken bidrager til en stabil økonomisk udvikling i Danmark, ikke mindst gennem varetagelsen af den faste kronekurs, overvågning af den finansielle stabilitet og ansvaret for effektive og robuste betalingssystemer. Det vil skulle ske i samarbejde med bl.a. myndigheder og den finansielle sektor, siger Christian Kettel Thomsen.
De seneste tre år har 20 danske virksomheder i projektet Elektrificering af fødevareindustrien fået hjælp til omstille deres produktion fra sort til grøn. Erfaringerne herfra viser, at det både teknologisk og økonomisk er inden for rækkevidde at erstatte fossile brændsler med grøn strøm – og dermed skære 1 mio. ton af Danmarks årlige CO2-udledning. Projektets opsigtsvækkende resultater præsenteres på en konference den 24. januar i Industriens Hus i København.
– Forbruget af sort energi i industrien er en forhindring, som skal ryddes af vejen hurtigt, hvis vi i Danmark skal fastholde den direkte kurs mod klimamålene og en grønnere fremtid. Alene fødevarebranchen står samlet setfor en tredjedel af industriens totale energiforbrug, og heraf bliver næsten 70 pct. produceret af naturgas, olie eller kul. Der ligger således en enorm klimagevinst, som vi ikke må gå glip af, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, som har finansieret og søsat projektet Elektrificering af fødevareindustrien.
Udover Industriens Fond står også Viegand Maagøe A/S, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, DTU Mekanik og Green Power Denmark bag elektrificeringsprojektet. Nu afrundes det med en konference den 24. januar i Industriens Hus. Og elektrificering er ikke blevet mindre aktuelt siden vi startede op i 2020, tværtimod, fastslår Thomas Hofman-Bang.
– Ruslands krig i Ukraine og den aktuelle energi- og inflationskrise har sat endnu en tyk streg under vigtigheden af at gøre sig hurtigt fri af fossil energi og ikke mindst russisk gas, siger han.
En god businesscase
På konferencen præsenterer organisationerne bag projektet og et udsnit af de deltagende virksomheder – Arla Foods, CP Kelco og Royal Unibrew – de vigtigste resultater og erfaringer, som er opsamlet undervejs. Det er fælles for de i alt 20 deltagervirksomheder, at de har grønne ambitioner og hurtigst muligt vil væk fra sort energi og over på grøn strøm. Det store spørgsmål har indtil nu været hvordan. Det giver projektet et klart svar på.
– Vi har dokumenteret, at langt størstedelen af den sorte energi i industrien kan erstattes med eldrevet teknologi såsom varmepumper. Ovenikøbet typisk med en fornuftig tilbagebetalingstid på investeringen, så man får en god businesscase ud af det. Stigende energipriser, nye offentlige tilskudsmuligheder og den kommende CO2-afgift på industrien har på det seneste kun gjort businesscasen yderligere attraktiv, siger Søren Eriksen, adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe A/S, der har forestået den strategiske og tekniske rådgivning af deltagervirksomhederne.
Vejen mod en grøn førerposition
Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, pointerer, at det desuden er en vigtig erfaring fra projektet, at de elektrificerede virksomheder, udover at minimere deres CO2-udledning som følge af skiftet til grøn strøm, samtidig skærer ned på energiforbruget.
– Resultatet er, at de sparer yderligere CO2 og billiggør produktionen. Det giver mere bæredygtige produkter, som matcher en stigende efterspørgsel fra forbrugerne, og understøtter en udvikling mod en stærk, grøn førerposition, siger han og opfordrer alle produktionsvirksomheder, som i dag kører på fossil energi, til at afklare mulighederne og som et indledende skridt f.eks. udarbejde en strategi for elektrificering.
Ryd de sidste forhindringer af vejen
Ifølge Flemming Nør-Pedersen, direktør og medlem af direktionen i Landbrug & Fødevarer, blotlægger projektet dog også udfordringer, som kan forsinke elektrificeringens udbredelseshastighed.
– Nogle industrivirksomheder har komplekse produktionsforhold, som gør businesscasen mindre attraktiv end for flertallet. Og for andre indebærer elektrificering større investeringer, end de kan mobilisere. Der er derfor fortsat brug for støtteordninger såsom Erhvervspuljen, der er dedikeret til omstilling fra gas til el, så vi kan få så mange som muligt med over på grøn strøm, siger han og peger desuden på, at omfattende elektrificering vil kræve udbygning af elnettet for at imødekomme behovet, og at høj leveringskvalitet og lave omkostninger skal gå hånd i hånd.Og så skal der skrues op for investeringerne i forskning og udvikling, påpeger han.
– Det er afgørende for, at nye elbaserede teknologier og løsninger til energilagring kan modnes hurtigere og implementeres sikkert. Det vil desuden gavne dansk eksport af teknologi og rådgivning om elektrificering, siger Flemming Nør-Pedersen og opfordrer til, at de sidste forhindringer ryddes af vejen hurtigt, så der kan komme turbo på industriens rejse mod en grønnere fremtid.
Et nationalt transport- og logistik eventyr i Taulov Fredericia nåede i dag et højdepunkt, da første spadestik til et 40.000 m2 lav-emissions lager til til A.P. Møller-Mærsk direkte ud til motorvej E45 og med central placering i Danmarks multimodale og grønne transportknudepunkt, blev taget.
Selvom gravemaskinerne formelt set allerede er i gang i området, så markerer dagens første spadestik på Mærsk’ lav-emissions lager den formelle igangsættelse af den næste store udvidelse af Taulov Dry Port. Det kommende byggeri sætter samtidig også helt nye standarder for udviklingen af lav-emissions lager- og logistikejendomme, idet byggeriet certificeres efter de højeste standarder for lav-emissions logistikbyggeri – den såkaldte europæiske BREEAM Excellent standard.
Det var bidende koldt, mudret og gråt, da første spadestik blev taget klokken 13.00 på den eventyrlige adresse Prinsessens Kvarter 13, Taulov. Spadestikket bliver taget af Birna Odefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Mærsk, Christian Herskind, Bestyrelsesformand i Taulov Dry Port A/S og Steen Wrist, Borgmester i Fredericia. Fire minutter efter planen havde de gravet og kastet jord fra den bunke, der markerede det historiske samarbejde. Herefter kørte deltagerne til Port House i Vendersgade, hvor talerne skulle afholdes.
Det var med beskidte sko og for nogen også beskidte bukser, at deltagerne i spadestikket i Taulov nåede frem til Kanalbyen i Fredericias centrum. Her var der stillet koldt, frisk og boblende champagne frem, snitter og en lækker Sarah Bernhardt-kage frem. Da gæsterne havde fået et glas præsenterede direktør i Taulov Dry Port, Jesper Gemmers dagens talere. Den første var Birna Odefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Mærsk.
Birna Odefors taler. Foto: AVISEN
– Det er unikt, at vi står her i Danmark. Det er et unikt samarbejde, vi markerer. 40 millioner containere sejler rundt i verden. 80 procent af verdenstransporten foregår i containere, og her er Taulovs placering en europæisk alfavej i en transportnavle, hvor der er adgang til jernbane, motorvej, lufthavne og dybhavshavne. Det er en stor fordel for os, når vi skal ud i markedet, sagde Birna Odefors og fortsatte:
– Moderne logistik kræver løsninger, der er orkestreret i samme organisme, og det er det her. Det her er, hvad kunderne kræver. Det er en moderne løsning på alle de krav og det giver os den efterspurgte fleksibilitet. Vi er stolte af projektet. Det er ikke bare vægge. Det er en lav-emissionsbygning af høj standard.
Visualisering af projektet.
Birna Odefors kvitterede også for et gyldent samarbejde i Taulov med en investering, der er i tråd med de klimamål, som Mærsk har sat sig for dekarboniseret transport. Klimamål, der er sat for 2040, er i gang, slog hun fast og talte om hjemmebanefordelen.
– Vi kan godt mærke hjemmebanefordelen her, og vi vil også gerne takke for samarbejdet med PFA, ADP og de involverede partnere. Vi er klar, og noget af det næste 2023 byder på er vores første grønne klimaskib, hvor vi vil sejle med grønne brændsler og snart 20 moderskibe flere. Det er vejen, vi går, sagde hun.
– Dette er et vigtigt spadestik for Mærsk. Partnerskabet med Taulov Dry Port om et nyt dansk lager- og logistikcenter er led i, at vi kan lykkes med vores ambition om at tilbyde integrerede logistikløsninger til vores kunder. Vi mærker i stigende grad en efterspørgsel i markedet på ægte logistik-partnerskaber, der kan tilføre langvarige og bæredygtige distributions- og lagerløsninger for kunderne – udover løsninger på kort sigt. Med Taulov tager vi endnu et skridt i den retning, siger Birna Ödefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Mærsk.
Borgmester i Fredericia Kommune, Steen Wrist (A) og bestyrelsesformand for Taulov Dryport A/S Christian Herskind talte om stoltheden ved, at Mærsk placerer sig i Fredericia med et ambitiøst projekt.
Steen Wrist fortalte først en historie fra sin tid som erhvervsfisker, hvor der gik konkurrence i at have den største fiskekutter på havet, og når der sejlede store norske industrifiskekuttere forbi, blev de lidt bitre, men når det var Mærsk, der sejlede forbi, var det noget andet, den unge fisker og hans kolleger følte: Stolthed.
– Vi holdt op med at være bitre, når vi så logoet på bagenden af et Mærskskib, hvor bagenden alene var større end længden på vores skib. Der ramte den nationale stolthed over et skib og en virksomhed, der repræsenterer Danmark fint i hele verden, sagde borgmesteren.
Borgmesteren gentog glæden fra tidligere taler om det byggeboom, man ser i Fredericia og området DanmarkC, og slog fast, at det viser en optimisme for den positive udvikling og understøtter, og sætter strøm til Fredericias ambitioner om at gøre transport og logistiksektoren grønnere i energimetropolen, Fredericia.
– Fredericia skulle have været en hovedstad, da byen blev grundlagt af Frederik den III, men det blev byen ikke, men vi vil sige, at vi bliver hovedstaden for transport, logistik og grønne løsninger, sagde borgmesteren og takkede for samarbejdet, viljen til at investere fra PFA og sendte roser efter medarbejderne hos ADP A/S. – Vi er stolte af jer, i Gothersgade, sluttede borgmesteren.
Visualisering.
Bestyrelsesformand Herskind var enig i roserne, og ærgrede sig indledningsvist over, at man ikke skulle holde talerne på engelsk alligevel, fordi han bedre kunne lide de engelske ord for en spadestiksbegivenhed.
– Oversat er ord som skelsættende og banebrydende lidt bedre end spadestik, grinte Herskind, og kvitterede for det gode samarbejde og det faktum, at Mærsk er kommet med ombord. Og til selskabet havde han også en særlig oplevelse fra 2006, hvor han var udsendt til Afghanistan.
– Jeg husker, da vi ledte efter Bin Laden i 2006, at vi pludselig i ørkensandet, langt ude, fik øje på en lastbil med en Mærskcontainer på. Det var absolut noget, hvor vi mærkede stoltheden over en dansk erhvervssucces.
Lav-emissionsløsninger i lager- og logistikbyggeriet, elektrificering af infrastrukturen og udnyttelsen af den centrale placering i et knudepunkt med havn, lufthavn, jernbane og motorvejsnettet bliver et stærkt konkurrencemæssigt setupfor A.P. Møller – Mærsk’ kommende europæiske logistikknudepunkt.
Det 40.000 m2 store lav-emissionsbyggeri opføres ud fra de højeste standarder inden for lav-emissions logistikbyggeri med bl.a. solceller på tagflader, der forsyner bygningen med grøn strøm og samtidig leverer overskudsstrøm til forsyning i nærområdet.
Med en længde på 350 m og en højde på 14,3 meter bliver bygningen ikke alene et markant vartegn i området med direkte eksponering ud til motorvejsnettet men også et vigtigt knudepunkt i Mærsk’ tilstedeværelse i det nordeuropæiske marked.
– Vores partnerskab med Danmarks største ejendomsinvestor PFA Pension betyder, at vi sammen sætter barren højt for vores lager- og logistikbyggerier – ikke mindst, når det gælder lav-emissions løsninger i både anlægs- og driftsfasen. Markedet efterspørger central beliggenhed, fleksibilitet og løsninger, der kan nedbringe klimaaftrykket på tværs af supply-chain, og det leverer Taulov Dry Port. Vi er begunstiget af en værdifuld kunderelation til A.P. Møller – Mærsk, hvor udviklingen af det kommende byggeri er et sket i tæt samspil med Mærsk. Vi er stolte over i dag at markere begyndelsen på et stort og banebrydende byggeri i Taulov Dry Port, siger Jesper Gemmer, CEO i Taulov Dry Port A/S.
Mærsk’ lav-emissions lager- og logistikcenter finansieres af joint-venture parterne ADP A/S og PFA Pension.
– Mærsk’ nye logistikcenter er endnu et godt eksempel på, at vi i Danmark går forrest inden for grøn omstilling, og at klima og logistik kan gå hånd-i-hånd. Som Danmarks største ejendomsinvestor har vi i PFA sat et ambitiøst mål om at skære 33 procent af udledningerne fra vores danske portefølje inden 2025, og det bliver Mærsk nu en afgørende del af for at skabe langsigtede og bæredygtige afkast til vores 1,3 mio. danske pensionskunder, siger Mikael Fogemann, Ejendomsdirektør i PFA.
Det er DS Flexhal, der er totalentreprenør på projektet, og Anette Storm glædede sig over, at selskabet blev valg til opgaven. Det er ikke første gang, at DS Flexhal bygger i Prinsensse Kvarter, og derfor havde Anette Storm også fundet en række prinsesserekvisitter frem til dagens lejlighed, da hun talte og takkede for opgaven.
Region Syddanmark og PLO-Syddanmark har på et pressemøde præsenteret en ny lægevagtsaftale, som sikrer syddanskerne et nært og kvalificeret lægevagtstilbud, når de har brug for hjælp uden for lægens åbningstid. Blandt andet betyder aftalen, at lægevagten genåbner i Fredericia og Middelfart Kommune.
Den nye lægevagtsaftale har som mål at sikre borgerne et godt og velfungerende akuttilbud, der skaber tryghed, opleves tilgængeligt og er kendetegnet ved høj sundhedsfaglig kvalitet.
Parterne har forhandlet en ny aftale siden foråret 2022.
Udvalgsformanden for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), er glad for, at der efter en lang forhandlingsperiode nu er fundet en god og fremtidssikker løsning:
– Det har stor betydning for borgerne i Syddanmark, at de har et trygt og tilgængeligt lægevagttilbud, når de har brug for det. Derfor er jeg glad for, at vi har indgået en aftale, som tilbyder konsultationer lokalt i regionen og udnytter lægevagtens ressourcer bedst muligt, og at det fortsat er de praktiserende læger, som driver lægevagten.
Ny aftale vækker glæde hos PLO-Syddanmark
Også formanden for PLO-Syddanmark, Birgitte Ries Møller, er glad for den nye aftale:
– Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at nå til enighed om en aftale, der moderniserer og fremtidssikrer en lægevagt af høj faglig kvalitet i vores region. Det frigiver vigtige lægeressourcer, at regionen overtager ansvaret for lægevagten om natten, og det, tror jeg, vil komme alle borgere i Region Syddanmark til gavn.
PLO-Syddanmark vil fremover bemande lægevagtskonsultationer i 16 byer:
Derudover bemander Region Syddanmark de to skadeklinikker i Grindsted og Tønder, som fremover inddrages som en del af lægevagten. Region Syddanmark vil desuden bemande konsultationen på Ærø Sygehus som hidtil.
Ny ordning moderniserer lægevagten
Den nye lægevagtsaftale indeholder en række tiltag, som skal sikre, at lægevagtens ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder bl.a., at Region Syddanmark overtager opgaverne i lægevagten alle dage kl. 23-08.
Derudover stiller Region Syddanmark også en række ydelser til rådighed, som skal aflaste nogle af lægevagtens opgaver, så de kan bruge mest muligt af deres tid på at tilse patienter. Fx vil regionen stille yderligere hjælpepersonale til rådighed for lægevagten. Hjælpepersonalet skal hjælpe lægen med at foretage visse undersøgelser, som fx halspodninger eller urinundersøgelser, rense sår og måle vitale parametre, før patienten kommer ind til lægen.
Hjælpepersonalet skal også hjælpe patienten, fx ved behov for indlæggelse, så patienten oplever et trygt og sammenhængende forløb.
Som en del af aftalen vil der også blive oprettet en akutknap, som gør det muligt for borgere med akut behov for lægehjælp at komme foran i telefonkøen og dermed komme igennem til vagtlægen inden for få minutter.
Lægevagtsaftalen forudsætter endelig godkendelse i regionsrådet
Fakta
Der vil fremover være lægevagtskonsultation i Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup, Rudkøbing, Grindsted, Tønder og Ærø.
Der indføres en akutknap i den telefoniske visitation til lægevagten, så patienter med akut behov for at komme i kontakt med lægen har mulighed for at trykke sig frem i køen.
Med virkning fra 1. februar 2024 overtager Region Syddanmark alle lægevagtens opgaver i tidsrummet kl. 23-08.
Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom. Med aftalen vil der være en god adgang til de praktiserende læger i dagtiden for patienter med behov for hjælp samme dag, så belastningen i lægevagten efter kl. 16.00 nedbringes.
Region Syddanmark og PLO Syddanmark har siden foråret 2022 forhandlet en ny lægevagtaftale i Region Syddanmark og skriver i dag under på en ny lægevagtaftale. AVISEN erfarer, at lægevagten genåbner i Fredericia.
Det startede med undrende spørgsmål om, hvorfor lægevagten ikke var åben i Fredericia og Middelfart. Senere fulgte andre større byer med. I starten fik coronasituationen skylden. Og det fortsatte sådan, parterne kunne ikke blive enige. Nu er der endelig en aftale på plads. Aftalen præsenteres på Hindsgavl Slot i Middelfart i dag 19. januar klokken 16.30.
Her vil Region Syddanmarks udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), og formand for PLO Syddanmark, Birgitte Ries Møller, fortælle om den nye aftale. Medlemmer af Region Syddanmark og PLO Syddanmarks forhandlingsgrupper vil også være til stede.
Region Syddanmark og PLO Syddanmark har siden foråret 2022 forhandlet en ny lægevagtaftale i Region Syddanmark og skriver i dag under på en ny lægevagtaftale. AVISEN erfarer, at lægevagten genåbner i Fredericia.
Det startede med undrende spørgsmål om, hvorfor lægevagten ikke var åben i Fredericia og Middelfart. Senere fulgte andre større byer med. I starten fik coronasituationen skylden. Og det fortsatte sådan, parterne kunne ikke blive enige. Nu er der endelig en aftale på plads. Aftalen præsenteres på Hindsgavl Slot i Middelfart i dag 19. januar klokken 16.30.
Her vil Region Syddanmarks udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), og formand for PLO Syddanmark, Birgitte Ries Møller, fortælle om den nye aftale. Medlemmer af Region Syddanmark og PLO Syddanmarks forhandlingsgrupper vil også være til stede.
Bestyrelserne i de to garantsparekasser sigter mod en sammenlægning. Den endelige beslutning træffes den 9. februar af de to sparekassers repræsentantskaber
To gamle sparekasser gør klar til at blive til én. Bestyrelserne i Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse har indgået en sammenlægningsaftale, som de to sparekassers repræsentantskaber skal forholde sig til på ekstraordinære repræsentantskabsmøder torsdag 9. februar.
Med aftalen vil Fanø Sparekasse ophøre som selvstændig sparekasse efter mere end 150 år på Fanø. Medarbejderne og de ca. 3.200 kunder i Fanø Sparekasse bliver en del af Middelfart Sparekasse, som før sammenlægningen har ca. 95.000 kunder og 380 medarbejdere.
Formanden for Fanø Sparekasse, Jeppe Valbjørn, står i spidsen for en enig bestyrelse, der anbefaler sammenlægningen. Det har i mange år været en kamp at drive en lille sparekasse med få medarbejdere.
– Det har i længere tid været en udfordring for os at rekruttere nye kolleger, og aktuelt har vi måttet opgive at finde en souschef til sparekassen. Det lagt oven i de fortsat øgede krav til alle pengeinstitutter uanset størrelse, har været udslagsgivende for beslutningen, fortæller Jeppe Valbjørn.
Beslutning truffet med hænderne på rattet
Han er glad for, at bestyrelsen træffer beslutningen nu i stedet for at vente med risiko for, at andre skulle træffe beslutningen for dem.
– Vi har hænderne på rattet, og vi har fået en meget god aftale for både Fanø Sparekasse og Fanø. Medarbejderne bliver, og afdelingen fortætter – vi bevarer endda skiltet på facaden. Samtidig oprettes der en fond bestående af Fanø Sparekasses opsparede overskud. Det betyder, at vi kommer til at kunne give 10 gange så meget til aktiviteter på Fanø som hidtil, siger Jeppe Valbjørn.
Han glæder sig også over, at kunderne kan se frem til endnu bedre rådgivning.
– Rådgiverne får nu tid til at koncentrere sig 100 procent om rådgivning, og vi får adgang til specialister inden for fx pension og investering, hvilket også vil komme til at højne kvaliteten af rådgivningen, siger Jeppe Valbjørn.
En veldrevet sparekasse i markedsområdet
Også i Middelfart Sparekasse er der tilfredshed med den indgåede aftale.
– Vi er landets tredjestørste sparekasse, og tager gerne aktiv part i konsolideringen i sektoren. Vi har i forvejen en afdeling i Esbjerg, så Fanø er en del af vores eksisterende markedsområde, hvilket gør det endnu mere oplagt, siger Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse, som ikke tøver med at kalde Fanø Sparekasse for en veldrevet sparekasse.
Flemming B. Nielsen håber, at begge repræsentantskaber stemmer for indstillingen.
– Det er to sparekasser, som trods forskellig størrelse drives ud fra de samme værdier om tilgængelighed, medarbejdertilfredshed og lokal opbakning. Jeg håber og tror, at kunderne i Fanø Sparekasse vil opleve genkendelighed i form af ansigterne i afdelingen og hertil nye, gode muligheder som kunder i Middelfart Sparekasse, siger Flemming B. Nielsen.
De to sparekasser har besluttet, at Fanø Sparekasse får to pladser i Middelfart Sparekasses repræsentantskab frem til næste repræsentantskabsvalg i 2025. Afdelingen på Fanø drives videre som en del af Middelfart Sparekasses afdeling i Esbjerg med afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk som leder.
Ud over de to repræsentantskabers godkendelse er det også en forudsætning, at Finanstilsynet godkender sammenlægningen.
Fakta – de to sparekasser
Fanø Sparekasse er grundlagt i 1869
Fanø Sparekasse har ca. 3.200 kunder, otte medarbejdere og én afdeling i Nordby på Fanø
Middelfart Sparekasse er grundlagt i 1853
Middelfart Sparekasse har ca. 95.000 kunder og ca. 380 medarbejdere fordelt 14 afdelinger i Jylland og på Fyn
Fanø Sparekasses afdeling drives uforandret videre, dog i samdrift med Middelfart Sparekasses afdeling i Esbjerg.
