Fortsat forretningsvækst, høj konverteringsaktivitet, stigende renter og lave udlånstab sikrer Spar Nord et samlet resultat på 1.417 mio. kroner efter skat for 2022. Banken lander dermed det bedste resultat i sin 198-årige historie. Med en egenkapitalforrentning på 12,5 procent placerer banken sig samtidig blandt de bedste af de større danske banker.
Spar Nord har torsdag offentliggjort regnskab for 2022. Med et resultat på 1.417 mio. kroner efter skat lander banken det bedste resultat i sin 198-årige historie.
Det positive resultat kan særligt tilskrives en fortsat forretningsvækst, en høj konverteringsaktivitet samt stigende renter, forklarer administrerende direktør, Lasse Nyby:
– Selvom 2022 på mange områder blev et anderledes år end vi havde ventet, er vi selvsagt meget tilfredse med det resultat, som vi i dag har offentliggjort.
– Den positive udvikling kan særligt tilskrives en fortsat høj aktivitet blandt vores kunder samt vækst i forretningen. Samtidig bliver vi ved med at tage markedsandele, hvilket er et vidnesbyrd om, at vores måde at drive forretning på – med selvbestemmelse i den lokale bank – skaber værdi for vores kunder.
Det høje aktivitetsniveau blandt bankens kunder er også baggrunden for, at årets nettogebyrindtægter steg med 10 procent.
– De stigende realkreditrenter betød, at mange kunder benyttede muligheden til at skære et stort beløb af deres boligrestgæld. Dermed endte konverteringsaktiviteten i 2022 mod al forventning med at overgå niveauet fra 2021.
Årets nettorenteindtægter steg med 16 procent, hvilket primært kan tilskrives den markante stigning i styrings- og markedsrenten, mens et stigende lånebehov blandt særligt bankens erhvervskunder medførte en stigning i bank- og leasingudlån på 6,2 mia. kroner.
På baggrund af det meget tilfredsstillende resultat for 2022 indstiller Spar Nords bestyrelse til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 4,50 kroner pr. aktie, og at der derudover etableres et aktietilbagekøbsprogram for 300 mio. kroner, svarende til en samlet udlodning på 60 procent af årets resultat.
Ny strategi sætter strøm til lokalt ejerskab
I starten af 2022 investerede Spar Nord yderligere i sin distributionskraft med åbningen af et nyt bankområde henholdsvis på Lolland-Falster og i Allerød samt med etableringen af en ny lokalbank i Hørsholm. Ifølge Lasse Nyby er det nemlig gennem den fysiske tilstedeværelse og aktive involvering i lokalområdet, at de stærke og langvarige relationer til kunderne skabes.
– Derfor glæder vi os også, ovenpå et stærkt 2022, til for alvor at sætte endnu mere strøm til vores forretningsmodel med lanceringen af vores nye treårige strategi, En engageret bank, hvor vi blandt andet giver medarbejderne endnu mere ansvar, og hvor vi med vores lokale tilstedeværelse og engagement viser, at vi er hele byens bank.
– Strategien er ikke alene en kurs for banken og vores medarbejdere, men er i lige så høj grad et løfte til vores kunder om, at vi fortsat tror på den lokale tilstedeværelse, og at vi gennem engagement og lokalt ejerskab vil vedblive med at skabe værdi for vores kunder og lokalområder, lyder det afsluttende fra Lasse Nyby.
Som følge af de stigende renter og forventninger om fortsat organisk vækst forventer Spar Nord at realisere et resultat efter skat i niveauet 1.500-1.800 mio. kroner for 2023.
Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag tilkendegivet, at regeringen støtter et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab og grov personfarlig kriminalitet.
Justitsministeriet og Rigspolitiet vil i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet.
Regeringen vil sikre, at politiet har de bedste betingelser for effektivt at efterforske og opklare de groveste forbrydelser. Derfor vil Justitsministeriet og Rigspolitiet i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning i de alvorligste straffesager. I arbejdet vil der blive inddraget erfaringer fra Sverige, som inden sommerferien forventes at fremlægge resultaterne af en undersøgelse om mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i svensk politi.
– Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grove forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i samarbejde med Rigspolitiet nu går videre med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet. Vi kan se, at metoden har været afgørende for opklaring af sager i andre lande, men det rejser også nogle væsentlige juridiske og praktiske spørgsmål, som vi skal undersøge til bunds, inden vi indfører det i politiet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Den konkrete udmøntning af beslutningsforslaget vil skulle tage hensyn til nogle praktiske forhold samt Danmarks internationale forpligtelser – deriblandt databeskyttelsesretlige forpligtelser. Beslutningsforslaget indebærer behandling af dna-profiler, som udgør en særlig kategori af såkaldt følsomme personoplysninger. Der gælder strenge krav til behandling af følsomme personoplysninger, herunder ift. overførsel til lande uden for EU. Derfor kræver beslutningsforslaget en nærmere klarlægning af mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i dansk politi.
Beslutningsforslaget udspringer af et borgerforslag om at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmetode i dansk politi i sager om drab og grov personfarlig kriminalitet. Borgerforslaget rundede i september 2022 50.000 støtter.
Baggrund
Ved anvendelse af genetisk slægtsforskning vil politiet kunne søge en uidentificeret dna-profil op mod en ekstern dna-database for at identificere eventuelle slægtninge til vedkommende. På baggrund af eventuelt udfundne slægtsrelationer vil politiet derefter kunne videregive oplysningerne til en slægtsforsker, der via kirkebøger, personregistre o.l. kan udarbejde et stamtræ og dermed potentielt finde fælles forfædre til den uidentificerede dna-profil og de udfundne slægtsrelationer. Herefter kan slægtsforskeren udfylde stamtræet frem til nutiden, hvilket kan lede politiet videre i efterforskningen. Beslutningsforslaget indebærer, at dansk politi skal kunne anvende genetisk slægtsforskning i efterforskning af sager om drab og grov personfarlig kriminalitet, forudsat at politiet har fået en kendelse fra retten. Hertil skal det være et krav, at der er begrundet mistanke om, at den uidentificerede dna stammer fra en gerningsperson, og at alle andre eksisterende og tilgængelige dna-muligheder er udtømt, ligesom det forudsættes, at genetisk slægtsforskning kun må bruges i helt særlige sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.
Det fremgår af beslutningsforslaget, at der som ekstern dna-database enten vil kunne bruges eksisterende private amerikanske slægtsforskningsdatabaser, hvori borgere frivilligt har registreret deres dna med henblik på privat slægtsforskning, eller vil kunne oprettes en dansk statslig samtykkebaseret database, hvor borgere bosiddende i Danmark frivilligt kan registrere deres dna.
Genetisk slægtsforskning er tidligere set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser, ligesom metoden i 2020 blev anvendt i Sverige i opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab. Det svenske datatilsyn vurderede efterfølgende, at metoden indebar behandling af personoplysninger i strid med de svenske regler, hvilket har givet anledning til en svensk undersøgelse af de juridiske muligheder for at anvende genetisk slægtsforskning i svensk politi.
DSB har i 2022 haft 163,7 mio. rejser – en stigning på 39 procent i forhold til 2021. Passageromsætningen har i 2022 været 40 procent højere end i 2021, men alligevel er resultatet væsentligt dårligere end sidste års resultat. Resultatet er påvirket af høje el- og dieselpriser
Overordnet set har kundepunktligheden for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens Fjern- & Regionaltog har været udfordret i 2022, samtidig er CO2-udledningen reduceret med 8 procent i forhold til 2021. DSB har forpligtet sig til også at sætte ambitiøse reduktionsmål for klimapåvirkningen fra værdikæden via Science Based Targets initiative. De indledende skridt til en fuldautomatiseret førerløs S-bane er taget. Der er med andre ord lagt op til nogle spændende år fremadrettet for DSB.
Årets resultat
Årets resultat før skat udgjorde et overskud på 229 mio. kr. mod et overskud på 805 mio. kr. i 2021. Resultatet er negativt påvirket af de høje priser på el og diesel. DSB har iværksat en række initiativer til at formindske energiforbruget, men på trods af indsatsen er energiomkostningerne 344 mio. kr. højere end i 2021.
I 2022 er arbejdet med at effektivisere DSB fortsat. Der er blandt andet sket en yderligere effektivisering af togdriften. Flere kørte timer pr. lokomotivfører har medført behov for færre lokomotivførere. Desuden er der sket en øget effektivisering i driftsværkstederne og en deraf følgende reduktion af antallet af medarbejdere.
Antal rejser var 39 procent højere i 2022 end i 2021, men 13 procent lavere end i 2019, som er det seneste år, der ikke var påvirket af COVID-19. Passageromsætningen var 1.523 mio. kr. højere i 2022 end i 2021 og 145 mio. kr. højere end i 2019. I 2022 har DSB ikke modtaget ekstra trafikkontraktindtægter i medfør af COVID-19. Trafikkontraktindtægter er derfor faldet med 1.625 mio. kr. i forhold til 2021.
Kundefremgang – særligt over Storebælt
Mere end hver 4. vælger toget, når de skal over Storebælt. DSB har i 2. halvår 2022 haft en markedsandel på over 25 procent af samtlige rejsende over Storebælt. En stor del af forklaringen er, at der er sat langt flere Orange-billetter til salg end tidligere. Sammenlignet med 2019 er der solgt 49 procent flere Orange-billetter til rejser over Storebælt. Hertil kommer, at stigende energipriser har fået flere rejsende til at vælge toget – særligt på de længere rejser.
Pendlerne er generelt tilbage i toget, men de har færre rejsedage blandt andet som følge af den højere andel af hjemmearbejde. I S-tog er antallet af fritidsrejser tilbage på samme niveau som i 2019.
Rejs bæredygtigt – og vær samtidig med til at rejse skov i Danmark. Det er det enkle budskab til de erhvervsrejsende i toget. Budskabet har virket efter hensigten. Den stigende miljøbevidsthed og en øget indsats rettet mod virksomheder har været med til at sikre en vækst på 6 procent i antallet af erhvervsrejser og en stigning på 19 procent i omsætningen for erhvervsrejser i 2. halvår 2022 sammenlignet med 2. halvår 2019.
– Kundefremgangen over Storebælt viser, at toget er en stærk og konkurrencedygtig transportform – især på de længere rejser. Det er godt nyt for både miljøet og for DSB, Flemming Jensen, administrerende direktør.
Kundepunktligheden har for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens den for Fjern- & Regionaltog har været udfordret
For S-tog er kundepunktligheden forbedret i forhold til sidste år og har ligget over trafikkontraktens mål. Banedanmarks udrulning af det nye signalsystem på S-banen blev planmæssigt afsluttet i september og har været en succes.
Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog har ligget under målet i 2022. Punktligheden har været præget af stor påvirkning fra fejl i gamle sikringsanlæg, spor- og signalarbejder samt forsinkelser fra Sverige. Hertil kommer materielfejl på de aldrende togsæt.
For Fjern- & Regionaltog har punktligheden i 2022 ikke været tilfredsstillende og er ikke et udtryk for det punktlighedsniveau, som kunderne berettiget kan forvente. De kommende år vil fortsat være præget af udskiftning af gammel infrastruktur, sporarbejder, historisk mange fornyelsesprojekter på jernbanen og en overgangsfase, hvor DSB’s aldrende togflåde udskiftes med nye togsæt og -vogne. DSB og Banedanmark er i tæt samarbejde om at finde løsninger, som på trods af de svære forudsætninger kan forbedre punktlighedsniveauet.
Check nemt ind og ud på rejsen i DSB’s app
DSB er i gang med at udvikle en check ind løsning, der skal gøre det mere enkelt at rejse med kollektiv transport i Danmark. I 2022 har over 700 rejsende deltaget i en test af den nye løsning i app’en. Udviklingen fortsætter og sker med afsæt i kundefeedback og forretningsbehov, og det er forventningen, at løsningen senere kan udbredes til hele Danmark.
Samfundsansvar er en integreret del af DSB
Arbejdet med ESG (Environmental, Social and Governance) og samfundsansvar er ikke nyt for DSB. Der er længe arbejdet med at minimere de væsentligste miljøpåvirkninger og rapportere om dem. I DSB er der stor erfaring i at arbejde med sikkerhed, personaleforhold, arbejdsmiljø og mangfoldighed samt at sikre god og transparent selskabsledelse.
ESG og ambitiøs klimaindsats
DSB er godt på vej mod at blive CO2-neutral i 2030 på den del af driften, som DSB selv står for (scope 1 og 2), hvor alle tog og al øvrig drift vil blive forsynet med vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning er i 2022 faldet 8 procent i forhold til 2021.
DSB har desuden tilsluttet sig den anerkendte klimastandard for virksomheder, SBTi (Science Based Targets initiative). Dermed forpligter vi os til at sætte videnskabeligt baserede reduktionsmål for den samlede klimapåvirkning. Det betyder blandt andet, at DSB vil reducere CO2-udledninger hos leverandørerne (scope 3) med 30 procent frem mod 2030 og har et langsigtet net-zero mål i 2050. Derfor vil der blive stillet krav om CO2-reduktioner hos nye leverandører og startet dialog med eksisterende leverandører om at reducere udledninger.
Oplysninger om arbejdet med ESG er samlet i års-rapporten i afsnittet Værdiskabelse.
DSB vinder hæderspris som Årets Elevplads
En kontorelev i Kundecentret har været så glad for at være hos DSB, at hun på egen hånd har nomineret DSB som Årets Elevplads. HK kvitterede for kontorelevens motivation ved i december at overrække hædersprisen til DSB.
DSB har indgået samarbejde med Røde Kors
DSB og Røde Kors har i 2022 indledt et 5-årigt strategisk partnerskab, der skal støtte sårbare mennesker ved at samarbejde om aktiviteter rettet mod børnefamilier, ensomme, hjemløse, ældre og andre, der befinder sig i en svær situation. Fokus vil primært være på sårbare i Danmark.
Engagementet understøtter, at DSB tager et aktivt socialt medansvar til gavn for kunder, medarbejdere og det øvrige samfund. Samarbejdet skal styrke DSB’s og Røde Kors’ fælles mål om et bæredygtigt og sammenhængende Danmark med plads til alle.
Tryghed på stationerne
Som en del af regeringens tryghedspakke fra juni 2022 har DSB i august indsat tryghedsvagter på en række stationer i hovedstadsområdet. Hertil kommer en øget og forbedret overvågning af stationerne samt en tryghedstelefon, kunderne kan ringe til, hvis de er utrygge.
DSB fortsætter indsatsen omkring tryghed på stationerne i 2023 og vil løbende tilpasse initiativerne, således at kunderne kan føle sig trygge.
Øget behov for IT-sikkerhed
Mængden af finansielt motiverede cyberangreb mod virksomheder er globalt i vækst.
I august blev 7-Eleven kæden ramt af et hackerangreb, der lukkede samtlige kædens butikker. Angrebet påvirkede også DSB’s 7-Eleven kiosker i en periode herefter. I oktober var et hackerangreb på en testserver hos en underleverandør indirekte årsag til, at mange af DSB’s tog måtte holde stille i 4 timer. Hændelsen er omtalt på side 40.
DSB har gennem de seneste 3 år frem til 31. december 2022 anvendt 100 mio. kr. i at styrke cyberforsvaret og har blandt andet styrket det tekniske forsvar og opnået en ISO27001 certificering. Fokus på at sikre DSB imod cybertrusler fortsætter i 2023 og de kommende år, da tilgængeligheden til IT-systemerne er afgørende for driften af DSB.
Baseret på DSB’s trusselsovervågning og -kilder, vurderes det for nuværende, at krigen i Ukraine skaber en større uforudsigelighed på cyberområdet. Der ses blandt andet flere overbelastningsangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark.
Nye Grønne Værksteder
DSB skal etablere 2 nye værksteder til fremtidens IC5-eltogsæt. Det ene er i gang med at blive bygget ved Godsbanegården i København og forventes at stå færdigt i 2025. Det andet værksted skal bygges i Brabrand ved Aarhus.
DSB indgik i november kontrakt med MT Højgaard Danmark om opførsel af værkstedet i Brabrand. Solceller og batteriinstallationer er blandt andet en del af løsningen. Værkstedet vil blive opført i henhold til kravene for bæredygtigt byggeri. Planen er, at værkstedet skal stå klar til brug i 2026 og som minimum opfylde kravene for at opnå DGNB Guld certifikat.
Fremtidens S-bane
De nuværende S-tog står over for en udskiftning. Trafikprognoser viser, at trængslen fortsætter med at stige i hovedstaden de kommende 20 år. Det stiller nye krav til S-banen, som fremover bliver fuldautomatisk. Der skal køre flere tog, og der skal være kortere tid mellem afgange. Hermed sikres mere kapacitet til både kunder og cykler.
Fremtidens S-bane øger mobiliteten. I samspil med den øvrige kollektive transport og de planlagte udvidelser af metroen og letbanen får endnu flere adgang til en sikker, miljøvenlig og attraktiv transportform i hovedstadsområdet.
Øresundstrafikken overdraget til svenskerne
I henhold til en politisk aftale fra 2018 har Skånetrafiken ved køreplansskiftet 11. december 2022 (K23) overtaget ansvaret for Øresundstrafikken. Det betyder, at Skånetrafiken har overtaget kørslen på strækningen Østerport – Københavns Lufthavn og videre til Malmø/Sverige. En konsekvens heraf er blandt andet, at det ikke længere er muligt at køre med tog direkte mellem stationer på Kystbanen og Sverige, idet kunderne skal skifte tog på Østerport station eller Københavns Hovedbanegård.
DSB ejer 34 Øresunds-eltogsæt og har indgået aftale om at udleje 24 af dem til Skånetrafiken.
EB-ellokomotiver (Siemens Vectron) er leveret
Alle 42 EB-ellokomotiver er leveret. De første ankom i september 2020 og de sidste i september 2022. EB-ellokomotiverne trækker dobbeltdækkervognene i den sjællandske regionaltogstrafik. De kan køre i Danmark og Tyskland og skal trække de kommende Talgo-togvogne mellem Danmark og Tyskland.
EB-ellokomotiverne udleder hverken dieselpartikler eller NOx og er afgørende for at nå DSB’s miljømål ’Ingen partikeludledning fra togenes motorer – undgå miljøbelastning’. I 2022 har kørslen med ellokomotiverne betydet en reduktion i DSB’s partikeludledning på 54 procent af DSB’s samlede partikeludledning i forhold til 2021.
Efter en kort indkøringsperiode har EB-ellokomotiverne nu en høj driftsstabilitet med over 55.000 kørte kilometer mellem hændelser i 2. halvår.
Knorr-Bremse har erhvervet DSB’s komponent-produktion
Tyske Knorr-Bremse Group har 1. september overtaget DSB’s komponent- og reservedelsværksteder. Der er indgået aftale om langsigtet levering af komponentvedligeholdelse og reservedele til hovedparten af DSB’s nuværende togflåde, indtil de aldrende togsæt er fuldt udfaset.
I forbindelse med overtagelsen er 422 medarbejdere overført til Knorr-Bremse Rail Systems Denmark A/S. Salget har givet de mange dygtige medarbejdere en fremtidssikret arbejdsplads. Samtidig har DSB sikret sig en solid leverandør af reservedele til den eksisterende togflåde.
Første projekt færdigt i Ejendomsudvikling
Hibiscus Hus i Valby blev som det første kommercielle ejendomsudviklingsprojekt færdigopført og var fuldt udlejet i januar 2022. I august modtog ejendommen DGNB Guld certifikat for bæredygtigt byggeri.
DSB har primo 2023 indgået en betinget joint venture-aftale med Novo Holdings, Industriens Pension og NREP om udvikling af Jernbanebyen i København. Projektet er omtalt på side 64.
Planlagt fusion
Det er planlagt at gennemføre en fusion mellem DSB og DSB Vedligehold A/S, som forventes besluttet i 1. kvartal 2023.
Stabilt stærkt omdømme
Danskerne har tillid til DSB. Omdømmet har i hele 2022 ligget stabilt højt. Gennemsnittet for året er 71,0.
Forventninger til 2023
DSB forventer et resultat før skat for 2023 i niveauet -150 til -250 mio. kr. Det forventede negative resultat er kraftigt påvirket af de stigende energipriser i løbet af 2022.
– Vores hovedfokus er naturligvis at sikre en pålidelig, punktlig og komfortabel togdrift, men som moderne arbejdsplads har vi også et væsentligt samfundsansvar. Det arbejder vi målrettet med, Flemming Jensen, administrerende direktør.
God trivsel kommer ikke af sig selv eller kun ude fra verden omkring os. Om vi er børn, unge eller voksne, så har vi selv potentiale og styrke til at skabe god trivsel for os selv og påvirke andre til det, også selv om verden omkring os er kaotisk og i krise. Men det forudsætter mental styrke, og hvordan tager vi fat? Det handler denne uges artikel om.
Den gode trivsel
Først må vi konstatere, at regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” tager godt fat i behovet for og formålene med god trivsel. Regeringen sætter herunder fire konkrete målsætninger op som regeringsgrundlag for at komme videre. Der ses her en tydelig sammenhæng med de syv øvrige spor i reformprogrammet ”Velfærd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark”. Vi kan stærkt anbefale at både oppositionen, pressen og andre læser de 14 sider og specielt side 22-23, pkt. 3.6 Trivsel.
Selv en surmulende opposition må da erkende, at ”alle børn skal gives en tro på egne evner, livsmod og karakteregenskaber, som sætter dem i stand til af forme deres eget liv såvel som præge de fællesskaber, de indgår i”. ”Vi skal styrke robustheden og selvtilliden hos de unge”. Ingen kan da være imod forebyggelse af mistrivsel og sårbarhed, samt indkaldelse til trepartsforhandlinger om de 45.000 unge uden uddannelse eller arbejde.
Indsatsen for den gode trivsel hører dog ikke op med børne- og ungdomsårene. Voksne og ældre har også brug for god trivsel, både sammen og hver for sig. Den gode trivsel og livsglæde er en livslang lærings- og vedligeholdelsesproces, som er individuelt baseret. Vi mennesker er født forskellige som individer, og vi vokser op og lever livet i kulturelt forskellige familier, fællesskaber og samfund. God trivsel kan derfor ikke sættes på formel eller sættes ind i et regneark – one size does not fit all”. Men mangfoldigheden er vores styrke og skal udnyttes endnu bedre, end det sker i dag. Mangfoldigheden skal ikke undertrykkes gennem konservative og ensformige retningslinjer.
Derfor er sammenhængen mellem trivsel og de andre syv spor vigtig og betydningsfuld. Af plads hensyn vil vi her fremhæve en af de vigtigste: ”Frisættelsen af den offentlige sektor”. Frisættelsestanken, som vi er helt enige i, har mange facetter og snitflader, der kan skabe endnu bedre grobund for god trivsel. Styrkelsen af borgernes frie valg og styrkelsen af det lokale ledelsesrum, øgede frihedsgrader og større ansvar hos de 98 kommuner åbner op for nye lokalt forankrede og borgernære veje til GOD TRIVSEL. Afskaffelse af unødig regulering og kontrol, samt styrkelse af samarbejdet mellem det offentlige, civilsamfundet og det private erhvervsliv er også forudsætningsskabende for GOD TRIVSEL baseret på individuelle behov. Men det er ikke nok.
At skabe GOD TRIVSEL for det enkelte menneske i fællesskabet forudsætter, at det enkelte menneske har den nødvendige mentale styrke til at varetage sin del af opgaven og ansvaret for sin egen og andres trivsel. For GOD TRIVSEL skabes nemlig ikke i isolation, men i et samspil med de fællesskaber, som vi indgår i, hvor det enkelte menneske bliver en del af noget større. Vi mennesker er født som sociale væsner – afhængige af andre, og det kræver mental styrke hos den enkelte.
Mentale styrke
Mental styrke handler om, at du tager kontrollen tilbage til dig selv, så det er dig, der styrer din hjerne og ikke den, der styrer dig. Det er en mental tilstand af robusthed, hvor du kan beslutte at handle, og gøre det hurtigt og effektivt. En mental tilstand hvorfra du kan sætte mål, som du rent faktisk når, og hvor du for alvor får retning henimod et attraktivt og bæredygtigt liv med god trivsel som følgesvend.
Mental styrketræning som uddannelseselement for børn, unge, voksne og ældre
For de fleste mennesker kommer mental styrke ikke af sig selv. Men den ligger latent i os alle, og ubevidst skinner den igennem i ny og næ. Andre kan se, mærke og høre den, men ubevidstheden gør os selv blinde. Men den indre mentale styrke kan findes frem hos langt de fleste. Den kan opdyrkes, læres og trænes og skal vedligeholdes gennem hele livet.
Derfor bør den mentale styrketræning, eller hvad vi nu vil kalde den, integreres i uddannelsen og dannelsen af den enkelte samfundsborger tilpasset tidens og fremtidens krav, som grundstammen for god trivsel. En livslang dannelsesrejse, hvor den mentale styrketræning tilpasses individuelt ud fra den enkeltes personlighed, den aktuelle kontekst og den enkeltes behov.
Et sted at begynde kunne være at indføre mental styrketræning som uddannelseselement omkring børn og unges overgange mellem de forskellige uddannelsesstadier i børne og ungdomslivet: mellem daginstitutioner, folkeskole/friskoler, erhvervsskoler og gymnasier, samt videregående uddannelser. En træning/guidning i identitetsskabelse og –indsigt, ønsker og mål, samt konkrete adfærds- og kommunikationsværktøjer, der kan styre dem/os sikkert gennem de mentale udfordringer, som de forskellige livsfaser bringer os i.
Det vil samtidigt kræve, at vi som forældre, lærere, venner, bekendte, familie, netværk m.v. bliver i stand til at støtte vores børn og unge i den dannelsesrejse. Med andre ord – vi andre skal også gå til mental styrketræning.
Mental styrketræning som del af kulturen og lederstilen
Mental styrke og mental styrketræning skal gennemsyre vores adfærdskultur og blive en del af vores fællesskabs DNA. Det bør afspejles i måden, vi driver og udvikler vores samfund på, det bør afspejles i den daglige lederstil overalt i samfundet, og den måde vi taler med hinanden og interagerer på. Det vender vi tilbage til i de kommende artikler.
Afrunding
Næste debataften er til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.
Med en omsætningsfremgang på mere end 30 procent og en indtjeningsvækst på 47 procent kom DLG-koncernen særdeles godt ud af 2022. Alle tre forretningsområder – Food, Energy og Housing – bidrager trods udfordrende markedsvilkår til fremgangen, og overskudsdeklareringen til andelshaverne bliver den højeste nogensinde.
DLG-koncernens samlede omsætning blev på 80 mia. kr. mod 59 mia. kr. året før. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) steg til 3 mia. kr., hvilket er en fremgang på 770 mio. kr. Årets resultat efter skat rundede for første gang 1 mia. kr. Trods det volatile marked har DLG gennem stram risikostyring og fokus på kapitalforbruget forbedret de finansielle nøgletal og haft et pænt afkast på investeret kapital (ROCE).
– Vi kan ikke være andet end tilfredse med det resultat, vi har leveret. Vores forretning er bygget op om tre forretningsområder, der alle servicerer fundamentale behov i samfundet, og det giver en stabil efterspørgsel. Det er en del af forklaringen på, at vi har navigeret så godt igennem et på mange måder udfordrende 2022, siger Group CEO Kristian Hundebøll og fortsætter:
– Vi har ligesom andre virksomheder også mærket de stigende omkostninger til bl.a. energi og råvarer, og derfor har vi løbende tilpasset vores omkostninger. De finansielle nøgletal viser tydeligt, at vi har øget koncernens robusthed yderligere, så vi står godt rustet til at imødegå de markedsmæssige udfordringer, som måtte komme.
Det tyske marked, der er DLG’s største, bidrager endnu engang betydeligt til årets resultat. Den samlede omsætning i Tyskland rundede 53 mia. kr., mens EBITDA steg med 51 procent til 1,7 mia. kr.
Det flotte resultat betyder, at DLG kan udlodde 252 mio. kr. i overskudsdeklarering til de danske andelshavere. Det er en stigning på 46 procent i forhold til 2021 og giver et afkast på andelskapitalen på 17 procent.
Food: Fremgang trods volatile markeder
Forretningsområdet Food, der dækker koncernens agribusiness- samt vitamin- og mineralforretning, er det største forretningsområde. Med en omsætning der i 2022 steg til 50 mia. kr., tegner forretningsområdet sig for 63 procent af koncernens samlede omsætning. EBITDA blev på 1,6 mia. kr., hvilket er en fremgang på 18 procent sammenlignet med 2021.
Indenfor Agribusiness-forretningen har der været fremgang på samtlige hovedmarkeder omkring Østersøregionen inklusive Tyskland, men særligt på det danske og svenske marked samt i Baltikum har resultaterne været ekstraordinært gode. Det er primært en flot eksport af 4,1 mio. tons afgrøder i kølvandet på den gode høst samt et rigtig godt år indenfor planteavl, hvor koncernen er Europas største leverandør af planterelaterede produkter, der bidrager til resultatet.
Salget af foder til kvæg og fjerkræ har været på et tilfredsstillende niveau, mens salget af grisefoder har været faldende som følge af de svære markedsforhold for griseproducenterne. Vitamin- og mineralforretningen Vilofoss leverer et stabilt resultat, der er på niveau med 2021, og hvor der er salgsfremgang i USA, Østeuropa og Mellemøsten.
– Food er den stærke rygrad i vores forretning, og det er et rigtig flot resultat, forretningsområdet leverer. Særligt med tanke på de store udsving og usikkerheden, der har præget markederne og forsyningssituationen på grund af den anspændte geopolitiske situation, så er vi glade for, at der er vækst på alle parametre, siger Kristian Hundebøll.
Kort efter den russiske invasion af Ukraine besluttede DLG at indstille alle kommercielle aktiviteter i Rusland, hvilket også betød et stop for import af råvarer som non-GM sojaskrå, roepiller og solsikkeskrå, som indtil da blev brugt i DLG’s foderblandinger. Foruden en nedskrivning på 87 mio. kr. som følge af DLG’s udtræden af selskabet AV Nutrismart i Rusland har beslutningen givet DLG øgede omkostninger i forbindelse med annullering af kontrakter samt indkøb af råvarer fra andre lande, hvor priserne er højere.
Energy: Et ekstraordinært år
Forretningsområdet Energy har gennem de seneste år leveret det ene stærke resultat efter det andet, og det samme var tilfældet i 2022. Forretningsområdet havde en omsætning på 23 mia. kr. mod 13 mia. kr. i 2021. EBITDA blev på 964 mio. kr., hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med 2021.
Den tyske energidivision, Team Energie, tegner sig for langt hovedparten af forretningsområdets omsætning og indtjening. Det flotte resultat skyldes primært en fremgang indenfor forretningsområderne fyringsolie og diesel, Tankpool24 samt el og gas. Det stigende salg af fyringsolie skyldes bl.a. de tyske myndigheders beslutning om at frigøre sig fra brugen af russisk gas, som resulterede i en stigende efterspørgsel på netop fyringsolie. Samtidig steg salget af diesel, fordi usikkerhed om forsyningssituationen på markedet fik mange kunder til at fylde lagrene.
Team Energie har året igennem set en stigende tilgang af ordrer, hvor kunderne vælger selskabet til som energileverandør på grund af den brede produktportefølje og ikke mindst den høje forsyningssikkerhed og effektive logistik.
– Vores energiforretnings meget aktive salgsstyrke har øget salget betragteligt i 2022 og landet nogle betydelige kontrakter med store private og offentlige kunder. Det er den primære årsag til den flotte resultatfremgang. Væksten i vores energiforretning giver os styrken til at investere i den grønne omstilling, siger Kristian Hundebøll.
Housing: Stabilt resultat i et usikkert år
Forretningsområdet Housing blev etableret som et led i den nye koncernstrategi og dækker over koncernens aktiviteter inden for service og salg af byggematerialer til både erhverv og private på det tyske marked. Forretningsområdet havde i 2022 en omsætning på 6,5 mia. kr. mod 6 mia. kr. året før. EBITDA blev på 463 mio. kr., hvilket er et fald på 7 procent sammenlignet med 2021.
Team Bau er blandt de største aktører i Tyskland og driver en af branchens mest lønsomme forretninger. Selvom de økonomiske konjunkturer er begyndt at påvirke byggeindustrien i Tyskland, hvor der ses et lavere aktivitetsniveau, kommer Team Bau ud af 2022 med et stabilt resultat, der er på niveau med 2021. Kunderne belønner Team Bau med deres loyalitet til gengæld for den høje forsyningssikkerhed, brede produktportefølje og gode rådgivning.
– Den stigende inflation og de højere renter betyder, at vi ser en vis tilbageholdenhed i markedet, og i det lys er det et rigtig godt resultat, forretningsområdet formår at levere. Vi står stærkt på markedet og har fortsat store forventninger til denne del af forretningen på den lange bane, siger Kristian Hundebøll.
2023: Investering i bæredygtig omstilling
I maj 2022 præsenterede DLG koncernstrategien Creating the Future 2030, der sætter den strategiske kurs for koncernens udvikling mod en mere bæredygtig fremtid. Her er der bl.a. sat 2 mia. kr. af til investeringer i den bæredygtige omstilling indenfor Food, Energy og Housing.
I 2022 blev de første projekter sat i søen med investeringer i bl.a. insektproteinvirksomheden Enorm Biofactory samt Green Fertilizer Denmark, der skal undersøge mulighederne for at etablere en dansk produktion af grønnere gødning til landbruget baseret på overskydende vindmøllestrøm.
– Gennem de seneste år har vi skabt et solidt økonomisk fundament under koncernen, som vi bygger videre på med den nye strategi. Vi ser årets rekordresultat som et udtryk for et niveauskifte, om end vi forventer at resultatet i 2023 vil ligge lavere end i 2022. Når det er sagt, er vi meget opmærksomme på, hvordan den geopolitiske situation og råvaremarkederne udvikler sig, for det kan få stor betydning for de forudsætninger, vi har lagt til grund for budgettet, siger Kristian Hundebøll.
Et nyt lovforslag giver seniorer en gevinst ved at blive på arbejdsmarkedet. Regeringen vil afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Sidste år vedtog Folketinget at fjerne modregning i social pension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt. Det skønnes, at i alt 130.000 pensionister vil blive stillet bedre med de to forslag.
For tusindvis af pensionister vil der fremover være en ekstra gevinst ved at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 2023 vil pensionister ikke længere opleve modregning i pensioner som følge af arbejdsindtægt, hverken i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen indtægt eller som følge af ægtefællens eller samlevers indtægt.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen vil i foråret fremsætte anden del af aftalen En ny reformpakke for dansk økonomi – Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked (DKM1) fra januar 2022. Det forventes, at 50.000 personer vil få glæde af afskaffelsen af modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Forslaget vil have virkning fra januar 2024, men med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 som forudsat i aftalen.
Aftalen blev indgået af den tidligere S-regering, SF, RV, DF og KD for at skabe øget vækst og fjerne barrierer, der kan afholde nogle seniorer fra at blive længere på arbejdsmarkedet.
Første del af aftalen vedrørende afskaffelsen af ægtefællemodregning blev vedtaget i juni 2022 og trådte i kraft 1. januar 2023. Anden del af aftalen om at fjerne modregning i egen indtægt nåede ikke at blive fremsat inden folketingsvalget.
Det forventes, at det nye lovforslag vil medføre udgifter for ca. 450 mio. kroner og øge det strukturelle arbejdsudbud med 1.050 personer, når det er fuldt indfaset i 2025. Lovforslaget er fuldt finansieret.
– Jeg er overordentlig glad for, at vi nu gør det nemmere for de pensionister, der gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, at tage en ekstra tørn – uden at de bliver modregnet i deres pension. Det kommer både seniorerne, arbejdsmarkedet og vores velfærdssamfund til gode. Det har længe været et ønske fra regeringspartierne.
– Samlet har regeringen nu fjernet modregningsregler for pensionister, som vil have stor betydning for op mod 130.000 danskere. Heriblandt rigtig mange seniorer, som nu ikke behøver at sætte sig ind i reglerne for beregning af pension, før man påtager sig ekstra arbejde.
– Nu sikrer vi, at det økonomisk kan betale sig at give en tørn mere. Det her har rigtig mange danskere kæmpet for i lang tid, og derfor er jeg stolt over, at det nu kommer til at ske.
Close up interviewer interview candidate apply for job at meeting room in office
Personer i bunden af indkomstfordelingen rammes cirka fire gange oftere af ledighed i forbindelse med jobskifter end personer i toppen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Også ufaglærte rammes oftere end andre uddannelsesgrupper. Det er et udtryk for, at lavtlønnede og ufaglærtes arbejdsliv ofte er forbundet med usikre vilkår, mener chefanalytiker.
Hver 4. lønmodtager i den lavestlønnede tiendedel var ramt af ledighed i forbindelse med et jobskifte i perioden mellem fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021. Til sammenligning gjaldt det kun hver 14. blandt den højestlønnede tiendedel.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistisk.
– Arbejdsmarkedet fungerer på vidt forskellige måder for forskellige befolkningsgrupper. Når vi ser, at mange ufaglærte og lavtlønnede berøres af ledighed mellem to job, er det med til at understrege, hvor vigtig dagpengedækningen er for store grupper på arbejdsmarkedet, siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Også ufaglærte er oftere ramt af ledighed mellem to job, end personer med videregående uddannelser er det.
– Tallene indikerer, at jobskifter sker af forskellige årsager i de forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Når ufaglærte og lavtlønnede langt oftere er ledige mellem to job, tyder det på, at de befinder sig på et arbejdsmarked med mere usikre ansættelsesforhold end for eksempel akademikere, siger Emilie Agner Damm.
Analysen viser også, at antallet af jobskifter varierer på tværs af både indkomst- og uddannelsesgrupper.
I perioden mellem fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021 har cirka 25 procent af lønmodtagerne i den lavestlønnede tiendedel skiftet job, mens det gælder for cirka 15 procent i den højestlønnede halvdel.
– De hyppige jobskifter kan være et udtryk for, at den enkelte befinder sig i en mere usikker jobsituation end andre grupper. Vi ser også, at både ufaglærte og lavtlønnede er overrepræsenterede blandt atypisk ansatte. Det gælder for eksempel deltidsansatte og midlertidigt ansatte, hvilket igen peger på, at de har et arbejdsliv på mere usikre vilkår, skriver Emilie Agner Damm.
Hovedkonklusioner – Blandt lavtlønnede og kortuddannede er jobskifter oftere forbundet med perioder med ledighed. – Hver fjerde af de lavestlønnede har skiftet job i løbet af det seneste år. Blandt de lønmodtagere, som ligger i den øverste halvdel af lønfordelingen, har kun cirka 15 procent skiftet job det seneste år. – Blandt lønmodtagere mellem 25 og 39 år har mere end hver fjerde skiftet job det seneste år. Blandt de 60+-årige er det kun hver tiende. – Analysen understreger vigtigheden af et robust dagpengesystem, som holder hånden under de lønmodtagere, som berøres af ledighed.
I et opslag på Facebook mandag aften meddeler Venstres formand, forsvarsminister og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen, at han har besluttet at tage sygeorlov på ubestemt tid. Det sker efter, at han fik et ildebefindende i sidste uge.
– I sidste uge fik jeg et ildebefindende, som gjorde, at jeg røg en tur på Rigshospitalet, hvor jeg blev undersøgt. Jeg har altid været typen, der passer mine ting, og derfor var jeg opsat på at vende tilbage på arbejde med det samme. Men nu hvor der er gået nogle dage, må jeg erkende, at jeg ikke er klar til det, skriver Jakob Ellemann-Jensen.
Jakob Ellemann-Jensen under valgkampen i 2022, på besøg i Fredericia. På foto fra venstre: Tobias Jørgensen (V), Stephanie Lose (V) og Jakob Ellemann-Jensen. Foto: AVISEN
– Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke være både far, forsvarsminister og partiformand på en og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden. Jeg har haft usædvanligt travlt gennem længere tid. Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til. Konklusionen er derfor, at jeg, efter råd fra min læge, bliver nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov. Og så vender jeg tilbage, når jeg er klar, uddyber han.
Imens Ellemann-Jensen er på orlov, er det Troels Lund Poulsen, der bliver fungerende forsvarsminister, og Venstres næstformand, Stephanie Lose, der også er regionrådsformand i Region Syddanmark, der overtager ledelsen af Venstre.
En kvinde er fundet død på en adresse på Sønderbro i Varde midtby. Politiet formoder, at der er tale om lejlighedens beboer.
Syd og Sønderjyllands Politi efterforsker i øjeblikket et mistænkeligt dødsfald, hvor en kvinde er fundet død på en adresse på Sønderbro i Varde midtby.
Der bliver foretaget obduktion tirsdag for at fastslå den nøjagtige dødsårsag.
Den afdøde er ikke endeligt identificeret, men politiet formoder, at der er tale om lejlighedens beboer.
Syd- og Sønderjyllands Politi forventer at være på stedet en række timer endnu for at foretage yderligere tekniske undersøgelser.
Nemlig.com og 3F Transport har indgået en overenskomst for de chauffører, der nu skal ansættes i nemlig.coms nye transportafdeling. Aftalen glæder begge parter og sikrer tryghed om chaufførernes løn, pension og arbejdstid.
Nemlig.com og 3F Transport kunne i dag præsentere en ny overenskomst, der er indgået for de chauffører, der kører dagligvarer for nemlig.com. Det skete på et fælles pressemøde i Brøndby.
Med overenskomsten mellem Danmarks største onlinesupermarked nemlig.com og 3F Transport, får nemlig.com nu mulighed for at ansætte sine egne chauffører. Aftalen sikrer klare rammer om løn, pension, betaling for overarbejde og arbejdsvilkår for nemlig.coms egne chauffører. Nemlig.com oplyser, at man i samarbejdsaftaler med eksterne leverandører gennemfører tilsvarende ændringer for dem, der allerede i dag er ansat hos de transportvirksomheder, nemlig.com og Intervare samarbejder med.
Nemlig.com har investeret markant i transportområdet over det sidste halvandet år. Som følge af det er der i dag langt bedre kontrol med de transportvirksomheder, der leverer varer for virksomheden. Derfor er det oplagt for nemlig.com at tage det sidste skridt og fremtidssikre gode løn- og arbejdsvilkår ved selv at indgå en overenskomst. Det fortæller Stefan Plenge, adm. direktør i nemlig.com, som også beskriver det som en stor dag og fremhæver parternes konstruktive dialog.
– Aftalen på transportområdet er en stor milepæl i nemlig.coms historie, og jeg vil gerne takke 3F Transport for et godt forhandlingsforløb. Det har været afgørende, at 3F Transport nu er gået med til at give os en aftale, der er tilpasset vores virkelighed, hvilket er helt nødvendigt for, at man kan drive en onlineforretning som nemlig.com konkurrencedygtigt. Vi har fået hele pakken, og det er vi meget tilfredse med, udtaler Stefan Plenge.
Aftalen betyder, at forbrugerne nu kan være sikre på, at deres varer fra nemlig.com bliver leveret under ordnede forhold. Med aftalen er chaufførerne sikret ordentlig løn, arbejdsvilkår og rettigheder. Det glæder formand i 3F Transport, Jan Villadsen.
– Jeg er glad for, vi har kunnet nå hinanden med en overenskomst, der dækker de chauffører nemlig.com nu ansætter til kørsel med dagligvarer, og at nemlig.com samtidig har valgt at gennemføre tilsvarende ændringer i vilkår til de chauffører, der arbejder for underleverandørerne. Onlinehandlen gør livet lettere for mange danskere, men nye virksomheder og forretningsmodeller må ikke undergrave forholdene på arbejdsmarkedet. Nu viser vi endnu engang, at fremtidens arbejdsmarked kan og skal foregå på ordnede forhold. Jeg er glad for, at nemlig.com som arbejdsgiver nu viser, at det kan lade sig gøre at tage ansvar og sikre gode løn- og arbejdsvilkår, siger Jan Villadsen.
Han påpeger, at den nye overenskomst ikke blot er fremtidssikret i forhold til aftaler om løn, betaling for overarbejde, pension, barsel og løn under sygdom. Den indeholder også rettigheder til uddannelse og økonomiske midler til at efteruddanne de chauffører, der bliver ansat hos nemlig.com.
Aftalen betyder desuden, at 3F Transport trækker konfliktvarslet tilbage på de transportvirksomheder, nemlig.com samarbejder med. Ligeledes trækkes de iværksatte sympatikonflikter tilbage hos bl.a. FOA.
